Dansk Sejlunions bestyrelse

Transkript

1 Referat Møde: Bestyrelsesmøde (strategiseminar) Dato: Tirsdag den 24. juni 2014 kl onsdag den 25. juni kl Sted: Deltagere: Afbud Middelfart: Park Hotel om tirsdagen og Middelfart Sejlklub om onsdagen Hans Natorp, Line Markert, Henrik Voldsgaard, Jesper Andersen, Christina Nielsen, Ole Ingemann Nielsen, Mads Christensen, Thomas Jacobsen, Henrik Blakskjær, Steen Wintlev og Mads Kolte-Olsen (referent) Erik Schulz 1. Godkende dagsorden Mads Kolte-Olsen gennemgik dagsorden, mødets forløb og praktiske forhold. Punkt 4.4 og 4.5 bliver slået sammen til et punkt. Bestyrelsen besluttede at godkende dagsorden for mødet. 2. Godkende referat Der var ikke yderligere kommentarer til referat af bestyrelsens seneste møde. Bestyrelsen godkendte referat af bestyrelsens møde den 28. april Afrapportering 3.1. Formandens rapport Hans Natorp redegjorde for, at FTLF har opsagt associeringsaftale med Dansk Sejlunion. Dansk Sejlunion holder døren åben for samarbejde med FTLF. Initiativet ligger hos FTLF. Bestyrelsens forretningsorden beskriver frist på fem hverdage for bilag til møder. Hans Natorp mindede om, at alle, som leverer bilag til mødet, skal overholde den aftalte frist. Bestyrelsen tog formandens rapport til efterretning Ledelsens rapport Mads Kolte-Olsen henviste til den skriftlige rapport fra ledelsen over aktiviteter i 2. kvartal og omtalte kort ligaens resultater og udfordringer samt succes med stor deltagelse af børn i sommeraktiviteter og booking af aktivitetstrailer. Steen Wintlev orienterede om, at kursusprogram bliver udsendt som en del af SEJLER 3 i september. Målgruppen for kurserne er nu bredt ud til alle medlemmer. Steen Wintlev orienterede desuden om, at DIF har givet tilsagn om at gennemføre en repræsentativ undersøgelse af klubber og medlemmer. Undersøgelsen afdækker forventninger til Dansk Sejlunion og til klubber. De første resultater bliver formidlet på Klubkonferencen i november. Steen Wintlev orienterede om status for DS forsikringsprodukt, som har fået en forsigtig begyndelse. Vi forventer og arbejder på, at antallet stiger. Forsikringsprodukt til klubber er på vej. Administrationen kører uden ekstra-arbejde i sekretariatet. 1

2 Thomas Jacobsen orienterede om status for landsholdets vej til OL i Rio de Janeiro. Dansk Sejlunion samarbejder med DIF om indkvartering forholdsvist tæt på den olympiske havn. Landsholdet har i forberedelsesfasen lejet sig ind i en privat havn med mulighed for at træne og bruge faciliteter på land. De fire baner har vanskelige forhold med mange vindspring og kompliceret strøm. Man prioriterer videndeling mellem sejlerne for at opnå nuanceret viden om forholdene. Thomas Jacobsen orienterede om rammebudget for Dansk Sejlunions samarbejde med Team Danmark. Dansk Sejlunions bidrag er 43 % af det samlede budget. Et løft i budgettet kræver medfinansiering med samme andel. Det er en budgetmæssig udfordring for Dansk Sejlunion. Der blev givet udtryk for vigtigheden i at Dansk Sejlunion inddrager flere klubber i ligaen, fx ved at invitere klubber ind i ligaforeningen. Der er et klart ønske om at Dansk Sejlunion skaber et rum for flere klubber, både som deltagere og som leverandør. Bestyrelsen ønsker afklaring af kriterierne for op og nedrykning. Ligaen er blevet skabt i 2014 og skal de kommende år modnes med en klar struktur og opgave for Ligaforeningen. Ligaforeningen skal være åben for alle klubber, som er interesseret i sejlsportsliga. Ligaforeningen skal overtage alle væsentlige opgaver i ligaen. Ligaen skal invitere ind til at løfte i et langsigtet perspektiv. Hans Natorp, Line Markert og Mads Christensen vil gerne bidrage til at skrive forslag til kommissorium for Ligaforeningen. I forhold til landsholdet drøftede man, hvordan sejlernes egne sponsorater kan fremgå af Dansk Sejlunions medfinansiering i forhold til Team Danmark. Flere eksterne indtægter er nødvendige for at kunne støtte eksisterende sejler bedre, give mere talentarbejde og skabe nye satsninger. Vi har aktuelt økonomi til fire klasser og talentmasse til seks klasser. Bestyrelsen ønsker finansieringen af landsholdet beskrevet i en model. Bestyrelsen besluttede at tage ledelsens rapport til efterretning Dansk Sejlunions økonomi Henrik Blakskjær redegjorde for status på økonomiområdet, for arbejdet med udfordringer, for de positive effekter i 2014 og for arbejdet med fortsat at styrke økonomistyring. Sekretariatet sender en afstemt kvartalsrapport for 1. halvår 2014 til bestyrelsen fredag den 11. juli. Ledelsen forventer, at målet for årets samlede resultat bliver nået. Henrik Blakskjær orienterede om etablering af en gave-ordning, som gør det muligt, at Dansk Sejlunion kan modtage gaver, der er fradragsberettiget for giver. Modellen gør det nemt for klubber at etablere indsamlinger. Dansk Sejlunion dækker omkostninger til indsamlingsplatformen. Modellen for gaver skal være enkel at forstå, før klubberne bruger den. Markedsføring af model kunne med fordel ske med to-tre faktiske projekter. Bestyrelsen besluttede at tage ledelsens økonomirapport til efterretning. 2

3 4. Strategiseminarets hovedpunkter 4.1. Bestyrelsens opgavefordeling Punktet blev udskudt til et senere møde Frivillighed Leon Träger, klubkonsulent, lagde op til drøftelse af frivillighed i Dansk Sejlunion. En række videnskabelige undersøgelser af frivillighed og idræt i Danmark var inden mødet lagt på basecamp, og der blev refereret til undersøgelsernes hovedresultater. Man søgte i grupper og plenum at afdække udfordringer for frivilligheden i Dansk Sejlunion, styrker, potentiale og mulige handlinger. Man talte både om frivillighed i Dansk Sejlunions projekter og frivillighed i sejlklubber. Der var enighed om, at frivillighed er et vilkår, hvor et menneske under bestemte forudsætninger (fx tid, motivation, sociale relationer, engagement, kompetencer) giver tilsagn om at yde en indsats, der gør en forskel for andre. Aflønningen er som oftest immateriel fx i form af anerkendelse, kompetenceudvikling, bevidsthed om at gøre en forskel for andre. Det er helt afgørende at være bevidst om, at den frivilliges leverance skal aftales særskilt. Frivillige kan således arbejde på et ganske enkelt niveau såvel som på et højt professionelt niveau. Det blev fremhævet, at ildsjæle er drevet af sagen, og at organisationen har pligt til at sætte rammen for en energisk indsats. Dette er både af hensyn til den enkelte og af hensyn til organisationen. Udfordring: Fravær af tydelig ramme for den frivillige indsats Projekt og opgaver ikke tilstrækkeligt afgrænset Ikke tilstrækkelig afklaret på motivet for at engagere sig Svag organisering af det frivillige arbejde. Slippe kontrol og åbne op for inspiration og udvikling Styrke: God til at involvere frivillige på vandet (baneledere) Flere eksempler på stævner og lejre, som engagerer mange frivillige Potentialet: Vi kan tiltrække dygtige mennesker og styrke netværk på tværs af landet ved at bruge DS kursusvirksomhed som platform for frivillige i sejlsporten. Stærk ledelse kan forenkle, skabe overblik og gøre det muligt at træde ind i det frivillige arbejde Handling: Dansk Sejlunion skal betone betydning af, at en klub er velorganiseret med ambition, vision og strategi, klar struktur, afgrænsede opgaver, mulighed for at komme ind og mulighed for at påvirke. Dansk Sejlunion skal udvikle en frivilligpolitik, som sætter retning og ramme for det frivillige engagement. Politik skal lægge op til handlinger, der inviterer ind i et frivilligt engagement. Vi skal lære at spørge nye mennesker, om de vil være med. Vi skal vise best practice. 3

4 Der er behov for at udvikle: Uddannelse af frivillige Kompetencer til strategisk rekruttering af frivillige Foreningens organisering i forhold til foreningens ambitioner og opgaver Kompetence til at nedbryde opgaver Incitamentsstruktur for det frivillige arbejde Prestige i frivilligt engagement Bestyrelsens besluttede, at noter fra drøftelse bliver sammenskrevet som forarbejder til en frivillighedspolitik Dansk Sejlunion. Bestyrelsen skal i 2014 beslutte en frivilligpolitik Sejlsportens værdi for samfundet Line Markert lagde op til drøftelse af sejlsportens værdi og rolle i forhold til det omkringliggende samfund. God ledelse i foreningerne kan styrke foreningens evne til at skabe social kapital og dermed bidrage til tættere relationer i et samfund, der ellers også er præget af flygtighed. Vi er nysgerrige efter dem, som ikke er med. Vi skal i sejlsporten arbejde på at blive mere bevidste om, hvad sejlsporten kan bidrage med, som er attraktivt i omverdenens perspektiv. Det kunne være, at sejlsporten bidrager med, at vi lærer at arbejde som hold. Vi træner på en båd at kunne håndtere og træffe beslutninger i et komplekst miljø. De kompetencer kunne vi godt gøre mere synlige. Man byggede i LEGO tre modeller, som gav bud på, hvad sejlsporten kan bidrage med til det omkringliggende samfund. Model 1 Sejlsporten viser vejen til succes Sejlsporten skaber indhold i et rekreativt område (havnen) for byens borgere Sejlsporten har en udfordring med en udbredt opfattelse af sejlsporten som overklasse-sport Sejlsporten rummer muligheder for børn, som der ikke er plads til i andre sportsgrene Model 2 Skibe og både har gennem tiden bundet landsdele sammen. Sømandskab har været et bredt anerkendt håndværk Den ideelle sejlklub vender sig ud mod de grupperinger, der er i lokalområdet: institutioner, skoler, erhverv, myndighed. Den ideelle sejlklub søger et samspil. Sejlsporten tilbyder historiefortælling og kompetenceudvikling Sejlsporten tilbyder den enkelte sejler et socialt fællesskab Sejlsporten er innovativ og udvikler teknologiske kompetencer Model 3 Sejlsporten bringer os ud af komfortzonen Sejlsport giver mange muligheder, som man kan vælge undervejs. Uanset hvilken vej lærer man ansvarlighed, orden og disciplin, styr på tjeklisten, udholdenhed Sejlsport kan bygge bro til skole og uddannelse og erhverv. Sejlsporten træner mange forskellige kompetencer til den komplekse leder og medarbejder Sejlsporten giver fællesskab i klubben og i netværket af sejlere. Klubben skaber rummet, hvor man kan mødes i et interessefællesskab på tværs af alder og brancher Sejlsporten kan tage et ansvar for miljøet 4

5 Regitze Tilma, medlem af Middelfart Byråd for Venstre, præsenterede sit syn på de muligheder, som skolereformen giver for foreningerne. Foreninger har en rolle med at bidrage med til dannelse og uddannelse af børn. Bestyrelsen takkede Leon Träger og Regitze Tilma for deres bidrag til bestyrelsen. Bestyrelsen besluttede, at noter og indtryk fra drøftelse af sejlsportens værdi til samfundet danner grundlag for en senere drøftelse og beslutning af handling. Emnet bliver sat på dagsordenen på et af efterårets møder Dansk Sejlunions økonomi Punktet blev behandlet i fire dele: værdigrundlag, indtægtsgrundlag, omkostningsstruktur og budget Værdigrundlag Hans Natorp lagde op til drøftelse af Dansk Sejlunions værdigrundlag. Dansk Sejlunion mangler en skarp identitet. Vi skal kunne kommunikere vores værdigrundlag tydeligt til vores sponsorer og samarbejdspartnere og ikke mindst os selv. Hvad er det, som gør sejlsport til noget særligt? Hvad er det særlige ved de forskellige dele af sejlsporten? Strategikort rummer en række formuleringer om målgrupper og den værdi, som vi ønsker at skabe for målgruppen. Strategikortet viser også retningen, hvordan vi skaber værdien. Vi skal i finde samarbejdspartnere, som vi deler værdigrundlag med. Vi skal i søgningen efter nye samarbejdspartnere være bevidste om, at Dansk Sejlunion er påvirket/begrænset af samarbejdet med eksisterende sponsorer. Vi skal i Dansk Sejlunions sekretariat have kompetencen til at finde ekstern finansiering. Man kunne søge sponsorat til at opbygge kompetence i Dansk Sejlunion. Derudover har vi behov for kortlægning af netværk i sejlsporten, der kan bringe Dansk Sejlunion tættere på mulige samarbejdspartnere. Bestyrelsen besluttede at arbejde videre med at formulere Dansk Sejlunions værdigrundlag og dermed grundlaget for, hvordan Dansk Sejlunion kan kunne kommunikere skarpt og tydeligt til vores sponsorer og samarbejdspartnere. Henrik Voldsgaard, Line Markert, Hans Natorp og Thomas Jacobsen fik opgave med at formulere en formulering (protype) for Dansk Sejlunions værdigrundlag og designe en proces, der kan føre til kortlægning af Dansk Sejlunions netværk. Indtægtsgrundlag Henrik Blakskjær lagde op til drøftelse af Dansk Sejlunions indtægtsgrundlag. Dansk Sejlunion skal arbejde for at skaffe finansiering fra flere forskellige kanaler. Det kunne være sponsorer, fonde, gave/donationer, tilskud, bladet SEJLER, salg af produkter og brugerbetaling. Bestyrelsen skal drøfte, hvorledes de enkelte indtægtskilder skal prioriteres, herunder hvilken profil Dansk Sejlunion skal anlægge i tilvejebringelse af finansiering (risikovillighed, kommercielle aktiviteter, produktudvikling, kontingentfastsættelse, brugerbetaling og samarbejdspartnere). 5

6 En række af Dansk Sejlunions ydelser er mere politisk bestemte og investering i udvikling af sejlsporten end udtryk for den faktiske efterspørgsel til de faktiske omkostninger, fx talentudvikling, rådgivning af klubber. Der blev udtrykt bekymring for, at en brugerbetaling af Dansk Sejlunion ydelser vil føre til lavere efterspørgsel på områder, som er væsentlige for sejlsportens udvikling. Dansk Sejlunion er forpligtet til løbende at gennemgå sine ydelser og tilpasse udbuddet efter en vurdering af effekten. Vi skal arbejde forretningsorienteret i vores ydelser til klubber uden dog at skabe et marked, hvor klubberne skal betale for Dansk Sejlunions ydelser ud over kontingentet. Der blev talt for, at Dansk Sejlunion snarere skal arbejde for at skabe større oplevet værdi af kontingentet frem for at reducere kontingentet. Grundpakkens værdi for sejleren skal være attraktiv for den enkelte sejler og for klubben. Vi skal nå frem til, at sejlere taler om, hvad de får fra Dansk Sejlunion, og ikke hvad man mangler og ikke får. Vi skal arbejde for ekstern finansiering af grundpakken til klubber og sejlere. Dansk Sejlunion skal arbejde på at øge salg af ydelser til ikke-medlemmer. Man skal her være opmærksom på, at et salg fra Dansk Sejlunion direkte til sejlere kan berøre incitamentet til at blive medlem af klub. Dansk Sejlunion skal være opmærksom på at bruge klubberne som butik til salg af DS produkter. Dansk Sejlunion kunne bruge klubber som agenter for videresalg af udvalgte ydelser. Såfremt Dansk Sejlunion sælger direkte, skal Dansk Sejlunion på anden vis give klubben værdi. Man kunne godt åbne for salg til ikke-medlemmer af, fx SEJLER, tur-app og forsikringer. Prissætningen skal være således, at den er reel i forhold til omkostninger, og at prisen er højere end kontingentet. Bestyrelsen besluttede, at den aktuelle kontingentstruktur fortsætter. Vi skal fortsat arbejde med at gøre medlemstal er troværdige og stemmer overens i klub, Dansk Sejlunion og DIF. Vi skal skabe incitament til, at klubberne melder alle medlemmer i klubben ind til Dansk Sejlunion. Dansk Sejlunion skal være konsekvent med medlemsfordele. Vi skal prissætte Dansk Sejlunions ydelser og vise fordele i medlemspris. Bestyrelsen ønsker et øget salg af DS ydelser til ikke-medlemmer. Omkostningsstruktur Henrik Blakskjær lagde op til drøftelse af Dansk Sejlunions omkostningsstruktur. Dansk Sejlunions indtægter varierer fra år til år, og en del af indtægterne kan Dansk Sejlunion ikke selv styre eller påvirke. Variationen i indtægterne påvirker Dansk Sejlunions muligheder for at lave aktiviteter og projekter. Dansk Sejlunion tilpasser sig til ændringer i indtægterne gennem de variable omkostninger. De variable omkostninger er i høj grad er de eksterne omkostninger, som klubber og medlemmer opfatter som værdiskabende. Man vil gerne have en effektiv, hensigtsmæssig og skalerbar omkostningsstruktur. Men vi skal også tage hensyn til tryghed i ansættelsen og udvikle en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker de rigtige kompetencer. Man ønsker opbygning af viden og dynamik i viden, som er forankret mere i organisationen mere end hos personer. Organisationen skal kunne gøre sig klar til udvikling og efterspørgsel efter nye ydelser. 6

7 Man drøftede en universitetsmodel, hvor personer i sejlsporten i højere grad arbejdede under en DS paraply og i højere grad selv skaffede den nødvendige finansiering. Der var ikke tilslutning til en sådan model. Det skal snarere være holdet, som skaffer finansieringen. Det skal ikke være pengene, som styrer strategien. Bestyrelsen ønsker en effektiv og skalerbar omkostningsstruktur, tryghed i ansættelse, og at arbejdsplads tiltrækker de rigtige kompetencer. Viden skal mere opbygges i organisation og i mindre grad være knyttet til enkelte personer. Budget 2015 Vi kender på nuværende tidspunkt en række udfordringer, som vil få konsekvenser for de aktiviteter og projekter, som Dansk Sejlunion kan levere i Henrik Blakskjær lagde op til politisk drøftelse af områder, hvor Dansk Sejlunion kunne justere sine aktiviteter i Der blev givet udtryk for følgende: IT og kommunikation er en forudsætning for værdiskabelse på alle de faglige indsatser. Ungdomsarbejde kunne drage nytte af indsatsen de senere år. De faktiske omkostninger til Sejlsportsligaen skal være synlige. Dansk Sejlunion skal afklare sin rolle i ligaens driftsfase, og hvordan kapaciteten kan øges ved frivillige kræfter. Vi skal se nærmere på effekten af klubkonsulenternes arbejde og metoden, som Dansk Sejlunion anvender til at skabe udvikling i klubber. Bestyrelsen besluttede at lade drøftelsen blive en del af grundlaget for sekretariatets udspil til budget 2015 til mødet den 20. oktober Klubfinans Mads Kolte-Olsen redegjorde for DS Klubfinans forretningsplan. Dansk Sejlunion opretter et partnerselskab DS Klubfinans. Partnere i selskabet er DS Klubfinans og et DS komplementarselskab. Dansk Sejlunion indskyder kapital i de to selskaber: 350 tkr. i 2014 i DS Klubfinans, herefter indskud efter forretningsudvikling, dog højest 1 mio. kr. DS Klubfinans etablerer en kreditramme på foreløbig 4 mio. kr. i Nordea til DS Klubfinans køb af både. Kreditramme bliver udvidet i takt med forretningsudvikling. Rente er variabel. Consolidated Holding garanterer over for Nordea for DS Klubfinans lån i Nordea. DS Klubfinans køber sportsbåde, som DS Klubfinans herefter leaser ud til sejlklubber, der opfylder betingelser for at deltage i model. Forholdet mellem DS Klubfinans og sejlklub: DS Klubfinans ejer båd. Sejlklubben har råderet over båd i hele leasingperioden. Råderet bortfalder, hvis sejlklubben ikke opfylder sine forpligtelser overfor DS Klubfinans. DS Klubfinans forpligter sig til at overdrage båd til sejlklub, når sejlklub har opfyldt alle forpligtelser. DS Klubfinans opgaver: aftale årlig kreditramme med Nordea, godkende sejlklubber og indgå leasingaftaler med godkendte klubber, købe både, administrere sejlklubbernes rutinemæssige betalinger, håndtere misligholdte aftaler, afslutte aftaler samt overdrage både til sejlklubbens ejerskab. Klubben står for forsikring, afhentning, klargøring, vedligeholdelse, havneleje samt alle andre udgifter i forbindelse med drift og vedligehold af båden i hele leasingperioden. 7

8 DS Klubfinans vil i de første år af hensyn til forretningsudvikling fokusere på en enkelt bådtype. DS Klubfinans er attraktiv for klubber, som ellers ikke har mulighed for at skaffe kapital til bådkøb. Klubben investerer for at skabe en ramme for en målgruppe (16-25+), som ellers ikke er i stand til at købe båden. Man drøftede Dansk Sejlunions bidrag til modellen. Oplægget er, at Dansk Sejlunion dækker de faste omkostninger i modellen, og at brugerne betaler de variable omkostninger. Begrundelsen er, at Dansk Sejlunion har en politisk målsætning om at støtte udvikling af sportsbådsmiljø. Der blev givet udtryk for, at brugerne skal betale såvel faste som variable omkostninger. Formålet med DS Klubfinans er at bidrage til udvikling af sportsbådsmiljø. Dansk Sejlunions lånefond giver klubber mulighed for at låne til køb af andre både. Vi kan arbejde på, at lånefonden bliver udnyttet mere. Man efterlyste en finansieringsmodel for elitesejlernes både. Hertil blev svaret, at DS Klubfinans er en model, som vi formentlig kan anvende i andre sammenhænge. Det skal vi undersøge. Bestyrelsen besluttede at godkende den fremlagte model for DS Klubfinans med den ændring, at klubberne i ordningen skal dække alle faste omkostninger i DS Klubfinans. Bestyrelsen besluttede, at Dansk Sejlunion skal undersøge mulighed for, at DS Klubfinans på sigt kan finansiere elitesejlernes køb af både. Aftaledokumenterne skal kunne rumme denne mulighed Klubbåd Hans Natorp redegjorde for anbefaling om sportsbåd til klubber: Dansk Sejlunion har en ambition om i dansk sejlsport at skabe begejstring, sejlerglæde og bevidsthed om sejlklubben og fællesskabet om sejlsporten. J/70 opfylder kriterierne til en sportsbåd og har desuden i Segelbundesliga og de første ligastævner i Danmark vist, at den kan sejles af et bredt spænd af sejlere under forskellige vindforhold. Sejlsportsligaen i Danmark og i Tyskland vil de næste år være udstillingsvindue for J/70, og J/70 bliver dermed imagemæssigt kædet sammen med udvikling af sejlsporten. Sejlsportsligaen og J/70 som klubbens sportsbåd bliver løftestang for udvikling af klubliv, som er sportsligt udfordrende og attraktivt for unge og voksne. Klubfinans har af hensyn til en fokuseret forretningsudvikling valgt de første år at afgrænse sit sortiment af både til J/70. DS Klubfinans vil i løbet af nogle år eje en flåde på ca. 30 både (målsætning), som er leaset ud til sejlklubber. DS Klubfinans vil dermed have betydelig indflydelse på udbud og efterspørgsel i markedet af J/70. Hermed tager DS Klubfinans medansvar for markedsudviklingen af J/70, hvorved bæredygtigheden af klubbernes investering i klubbåd øges. Bestyrelsens vil med sin anbefaling af J/70 vise retning for udvikling og tage ansvar for, at der på langt sigt bliver skabt en homogen kerne i sportsbådsmiljøet. 8

9 en om at anbefale en sportsbåd til sejlklubber udspringer af DS Strategi 2011: Dansk Sejlunion skal anbefale udviklingsspor og give konkrete anbefalinger til valg af kølbåd, der kan støtte overgang fra ungdom til voksensejler. To forhold er nye siden bestyrelsens drøftelse i oktober 2013: DS Klubfinans har gjort investering i materiel mulig, og vi har med Sejlsportsligaen opnået en konkret erfaring, som viser, at båden er anvendelig til et bredt spænd af brugere. En samlet pakke til klubberne mht. drift/vedligehold af båd og udvikling af sportsbådsmiljø vil være klar ved offentliggørelse af anbefaling. Der er klubber, som overvejer investering i sportsbåd, og som fortjener en afklaring på anbefaling. Man bør dog inden offentliggørelse af anbefaling sikre sig en god aftale med værft/leverandør. Bestyrelsen besluttede at anbefale J/70 som sportsbåd til klubber. Anbefalingen skal bidrage til, at det samlede sportsbådsmiljø vil vokse og udvikle sig. Dansk Sejlunion skal i sin håndtering af anbefalingen være inkluderende for det eksisterende sportsbådsmiljø. Bestyrelsen besluttede, at nøglepersoner i det eksisterende sportsbådsmiljø (CB 66, Melges 24 og J/80) skal have en særlig rolle i Dansk Sejlunions kommunikationsplan om anbefalingen til klubberne om sportsbåd. Bestyrelsen besluttede af hensyn til forhandlinger med værft/leverandør, at beslutning er fortrolig indtil Dansk Sejlunion har en aftale med værft/leverandør Forberedelse af ISAF Annual meeting Hans Natorp orienterede om drøftelse i Nordic Sailing Federation om submission om vedtægtsændring i ISAF. Bestyrelsen besluttede, at Dansk Sejlunion bakker op om Norges arbejde med en submission om vedtægtsændringer i ISAF Kapsejladslicens projektet Mads Christensen orienterede fra styregruppen i projektet om kapsejladslicenser. Man undersøger, hvordan man kan udlicitere beregningsmaskinen for DH til ORC-club. Dansk Sejlunion skal fortsat sælge kapsejladslicenser og administrere måling af både. Udviklingen i Norge, Sverige og Tyskland går i retning af ORC-club. Man har desuden drøftet betalingsform og værktøj til kapsejladsadministration. Teknisk udvalg skal inddrages med deres forslag til at gøre det nemmere at deltage i kapsejlads. Der blev givet udtryk for, at det er svært at se sammenhængen fra oplæg fra styregruppen til Dansk Sejlunions øvrige tiltag. Dansk Sejlunion er et forbund for idræt, og alle danske bådejere i Dansk Sejlunion burde pr. automatik have et mål for deres båd, som gør det muligt direkte at deltage i en konkurrence. 9

10 Man opfordrede styregruppen til at undersøge prisen for licens og øvrige barrierer for at sejle kapsejlads. Udbuddet af kapsejladser er stort i Danmark. Man kunne overveje at anbefale et overskueligt antal kapsejladser, som samler deltagere. Bestyrelsen konstaterede, at man ikke havde grundlag for at foretage ændringer for sæsonen Bestyrelsen ønsker, at projektgruppen fokuserer sit arbejde på at fjerne barrierer for at sejle kapsejlads. Bestyrelsen ønsker et oplæg til finansiering af licenser. Bestyrelsen ønsker, at projektgruppen inddrager Teknisk Udvalg i en vurdering af DH i forhold til en eventuel segmentering og vurdering af ORC-club Dansk Sejlunions rolle i ISAF Worlds 2018 Jesper Andersen orienterede om værtskabet af ISAF Worlds 2018 for samtlige olympiske klasser. Værtskabet rummer store udfordringer og muligheder. Næste skridt er, at den formelle ramme for arrangementet skal beskrives i en kontrakt med ISAF. Aarhus Kommune ønsker at indgå kontrakten med ISAF. Sailing Aarhus og Dansk Sejlunions rolle i kontrakten skal afklares. En arrangementsgruppe skal nu organiseres. Bestyrelsen besluttede, at punktet bliver sat på dagsorden til næste møde i bestyrelsen. Dansk Sejlunions bestyrelse og ledelse skal forholde sig til målsætning for afkast af værtsskabet til dansk sejlsport. Bestyrelse og ledelse skal desuden afstemme forventninger til Dansk Sejlunions rolle bidrag til projektet i løbet af de næste 4 år Frikøb formand Erik Schulz havde på basecamp fremlagt grundlag for frikøb af formanden. Bestyrelsen besluttede at godkende frikøb af formanden for uge ( kr.). Det samlede godkendte frikøb af formanden i 2014 er hermed på kr kr. Bestyrelsen besluttede desuden at forhåndsgodkende frikøb for uge ( kr.). 5. Eventuelt Næste møde bliver 1. september kl ude i landet. 10