Motorvejen Herning - Bording

Transkript

1 Motorvejen Herning - Bording 4. november 2002

2 Udgiver: Tekst: Layout: Foto: Grundkort: Oplag: Tryk: Vejdirektoratet Jochim Kempe m.fl. Lene Christina Møller Allan Kartin Morten Frandsen Jochim Kempe Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen reproduktionstilladelse G stk. Hørning Trykcenter Motorvejens indføring til Herning 2

3 Strækningen fra Herning til Århus Forord Motorvejen fra Herning til Bording åbnes for trafik den 4. november Hermed er første skridt taget til at realisere den nye motorvejsstrækning mellem Herning og Århus. Delstrækningen Herning - Bording udgør med sine ca. 18 km den vestligste af den i alt knap 80 km lange strækning. Næste efterår følges op med åbning af Låsby - Århus motorvejen, som udgør de østligste ca. 17 km. I 1993 vedtog Folketinget anlægsloven for disse to dele af rute 15, Ringkøbing - Århus, som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet. Arbejdet i marken blev påbegyndt tilbage i 1996 med broarbejderne, og i midten af 2000 gik jordarbejdet i gang i marken. Dette var færdigt foråret 2002, og belægningsarbejdet blev påbegyndt i begyndelsen af 2002, så snart det var muligt efter vinteren. I løbet af denne sommer og det forløbne efterår er motorvejen blevet færdiggjort og forsynet med vejudstyr som autoværn, tavler, støjskærm, nødtelefoner m.v. Motorvejen får stor betydning for Herning og Ikast. Hvor byerne tidligere har ligget langt fra det overordnede motorvejsnet vil de, når hele strækningen til Århus står færdig, have direkte forbindelse til motorvejsnettet i resten af Europa. Samtidig flytter en betydelig del af den tunge og støjende trafik, som i dag belaster bykernerne, ud på motorvejen. De mange beboere langs den nuværende vej får således en stor sidegevinst i form af et fredeligt bymiljø og bedre trafiksikkerhed. Motorvejsstrækningen Herning - Bording har budt på mange udfordringer for de involverede projektdeltagere, rådgivere, entreprenører og tilsyn. Et forbilledligt samarbejde har resulteret i en moderne, smuk og sikker motorvej i harmoni med omgivelserne. Henning Christiansen Vejdirektør 3

4 Trafik Trafikken på den hidtidige rute 15, hldv. 404 mellem Herning og Århus, har de seneste år været på ca biler pr. døgn (b/dg) tæt ved Herning og mellem 12 og b/dg ved Ikast med en lastbilandel på mere end 10 %. Den nye motorvej forventes at overtage mere end 75 % af denne trafik resulterende i mellem 9 og b/dg efter åbningen. Motorvejen vil dermed aflaste den nuværende hovedlandevej for en betydelig del af trafikken, specielt hvad angår tunge køretøjer. Det betyder en væsentlig forbedring af trafiksikkerheden og miljøforholdene langs den eksisterende vej til gavn for ikke mindst Ikast og Hammerum. Natur og landskab Motorvejen er placeret i samspil mellem de store landskabselementer, som er fremherskende i området, og som fordrer tilsvarende store kurver i motorvejens geometri. I overensstemmelse med "Strategien for smukkere veje" har der været landskabsarkitekter involveret i at formgive og indpasse det nye landskab med tilhørende beplantning, som motorvejen udgør. Der er således sat godt planter og plantet træer på skråningsanlæg og skærende veje. Miljøforholdene har været et vigtigt led i projekteringen og under udførelsen. Grundlæggende er motorvejen ført uden om de mest bevaringsværdige landskabspartier og kulturværdier samt biotoper. Til opbygning af vejdæmninger er der hentet sand- og grusmaterialer i nærliggende sidetag, hvorved der er dannet søer, der nu indgår som rekreative områder langs motorvejen. I samarbejde med Herning Kommune har Vejdirektoratet således været med til at udforme et nyt rekreativt og bynært fritidsområde med en ca. 11 ha og op til 7 meter dyb sø tæt på Herning Værket. Ved søens bredder er udlagt sandstrande og en cirkelrund amfiscene til koncerter. En fugleø til rugende søfugle er placeret midt i søen, og i den vestlige ende tættest på byen plantes et poppelarboret med kanaler og stiforløb. Poppelskoven er plantet på den overskydende fyldjord og danner en grøn byport for motorvej ens afslutning mod byen. Søen har helt rent grundvand, og er i sommerens løb flittigt blevet brugt til strandliv og badning. Poppelarboret i Herning 4

5 Geologi Hovedparten af Danmark var dækket af is under sidste istid. Landskabet omkring Herning - Ikast - Bording var derimod isfrit. Isranden (gletcherranden) lå umiddelbart øst for Bording. Under isens afsmeltning strømmede smeltevandet fra isens rand ud over det isfrie Vest- og Midtjylland og fyldte dalene i det oprindelige landskab op med sand og grus. På den måde blev de store hedesletter (smeltevandssletter) dannet. Bakkerne i det oprindelige landskab, der er dannet under en tidligere istid, kom således til at fremstå som øer, kaldet bakkeøer i et hedeslettelandskab. På de første 10 km mellem Herning og Ikast passerer motorvejen et randområde af Skovbjerg bakkeøs østlige udløber. På strækningen mellem Herning og Hammerum passeres en smeltevandsslette, som er en udløber af Grindsted Hedeslette komplekset. Sydøst for Ikast ved Remmevej forlader motorvejslinien Skovbjerg bakkeøs meget markante skråning ned mod Storå smeltevandssletten (Ulkær lavningen), som forbinder Grindsted Hedeslette og Karup Hedeslette. Smeltevandssletten strækker sig frem til umiddelbart sydvest for Bording, hvor motorvejslinjen rammer Bording bakkeøs meget markante vestlige skråning. Krydsningen af de største vandløb er udført som faunapassager/-broer for at sikre en passage langs vandløbet for mennesker og dyr samt for, at dyr og planter kan opretholde deres naturlige spredningsveje uden fare for sig selv og trafikken. På strækningen er der udført 5 faunapassager. Støj Trafikken på den nye motorvej vil medføre en vis støjbelastning af omgivelserne, men samtidig reduceres støjen langs de aflastede veje. Motorvejene giver således totalt set en betydelig reduktion af antallet af støjbelastede ejendomme i henhold til Miljøministeriets vejledende grænseværdier. Motorvejen er placeret i terrænet således, at støjbelastningen mindskes mest muligt for de omkringliggende ejendomme. De få ejendomme, som det ikke har været muligt at holde under grænseværdien, får mulighed for at blive kompenseret økonomisk. På strækningen fra motorvejens start i Herning ved rundkørslen på Dronningens Boulevard og ca. 1,2 km mod øst er der i vejens nordside opsat en transparent støjskærm, som reducerer støjen for den eksisterende boligbebyggelse nord for motorvejen. Faunapassager Motorvejen krydser flere vandløb, hvoraf Hammerum Å og Storåen er de mest markante. Hammerum Å er blevet omlagt på en godt 1 km lang strækning og udformet som et naturligt slynget vandløb for at give de bedste vilkår for flora og fauna. Transparent støjskærm 5

6 Regnvandsbassiner det renses, og afstrømningen reguleres, inden det føres ud i de lokale vandløb. Bassinerne sikrer også de lokale vandløb mod forurening i forbindelse med eventuelle katastrofesituationer på motorvejen. Vand Vore grundvandsressourcer har stor opmærksomhed, både når det gælder forbrug og forurening. Regnvand fra vejen kan indeholde olieog benzinrester. Derfor opsamles alt det vand, som falder på vejen, i lukkede ledninger og ledes gennem bassiner, hvor Arkæologi Siden 1994 har Herning Museum undersøgt anlægsområderne for fortidsminder og afsluttet dem så betids, at afbrydelser af anlægsarbejderne kunne undgås. Museets omfattende prøvegravnings- og udgravningsfelter har givet fund fra en 5000 år lang periode, fra bondestenalderen til middelalderen. Tre udgravninger tiltrækker sig speciel opmærksomhed, Toftgård, Ravnholt og Lægdsgård. Tilslutningsanlægget ved N.O. Hansens Vej 6

7 Arkæologiske udgravninger Ved Toftgård er der på tilkørselsvejen lige vest for Hammerum fundet spor af en landsby fra ca e.kr bestående af mindst 8 velbyggede gårde. Gårdene var centreret omkring en nord-sydgående vej, som gik lige under midten af den nyanlagte vej. Hver gård har haft en gårdsplads omgivet af et kraftigt stolpebygget hegn. Gårdspladserne har været op til 30x30 m store. Inden for hegnet var der en stor hovedbygning, der både indeholdt beboelse, lade og stald, samt flere småhuse. Småhusene har sikkert været til ekstra opmagasinering, stalde, måske beboelser og forskellige håndværk. På sydøstsiden af vejen blev der fundet en lille gravplads med 5 jordfæstegrave og en brandgrav fra jernalderen. Syd for Ikast skærer motorvejen gennem et bakkedrag. Her blev store områder udlagt til råstofområder. Det betød meget omfattende undersøgelser for museet. I alt er der ved Lægdsgård udgravet ca m 2. De store områder dækkede over fund fra flere perioder, bl.a. en lille gruppe gårde fra middelalderen på bakkens østside, 4 brandgrave nok fra den tidlige jernalder og 100 kogestensgruber. Noget af det mest spændende var 15 dybe gruber, alle med 2-3 trækulslag og flere med spor af kraftig varmepåvirkning. De største er op til 4 m i diameter i overfladen, og de er typisk 2 m dybe og spidser til mod bunden. Der er fundet enkelte lerkarsskår i gruberne. Skårene er både fra midten af bondestenalderen og fra bronzealderen. Hvad gruberne har været brugt til, er stadig lidt af et mysterium. Længst mod øst ved Ravnholt på en ca. 400 m lang strækning fandtes flere spor efter bopladser: 78 kogestensgruber, andre gruber og stolpehuller fra forskellige perioder af oldtiden. I en af gruberne fandtes et næsten helt, smukt ornamenteret lerkar fra Tragtbægerkulturen, ca f.kr. Lerkarret er nu det ældste lerkar udstillet på Herning Museum. Lerkar 7

8 Oversigtskort Linjeføring Anlæg af en motorvej griber ind i landskabet, og dens placering og udformning afhænger meget af de lokale forhold i området. Endvidere skal motorvejen give trafikanterne nogle gode oplevelser. Ved tracering af motorvejen er linjeføringen lagt som 4 store cirkelslag, der skiftevis buer mod nord og syd. Bilisten vil ubevidst fornemme de oplevelser og landskabstræk, som vejbyggeren har tilrettelagt gennem vejens geometri. Den ca. 18 km lange motorvejsstrækning tager sin begyndelse ved Dronningens Boulevard i Herning, hvorefter den forløber langs Hammerum Å næsten parallelt med Silkeborgbanen. Linjeføringen passerer syd om Hammerum i en afstand af ca. 800 m og videre syd om Ikast. Sydøst for Ikast passeres Skelhøje Plantage, et markant højdeområde, i en afstand af ca. 400 m. Linjen forløber syd om Bording i en afstand til byzonearealerne på m. Vejen føres ind i den eksisterende hovedlandevej via en knap 1 km lang midlertidig etapeafslutning, som tilsluttes en ny rundkørsel i Bording. 8

9 Tilslutningsanlæg Motorvejen er forbundet med det øvrige vejnet med tilslutningsanlæg med til- og frakørselsramper. Der er etableret tilslutningsanlæg: Syd for Hammerum ved skæringen med Vester Fastrupvej. Herning Kommune har i den forbindelse anlagt en forbindelsesvej fra Gjellerup, vest om Hammerum, til ovennævnte tilslutningsanlæg. Sydvest for Ikast ved skæringen mellem motorvejen og N. O. Hansens Vej Syd for Ikast ved skæringen med Brandevej (vestvendt anlæg) Sydøst for Ikast ved skæringen med landevejen Ikast - Horsens (Isenvadvej). Disse suppleres med et større udfletningsanlæg tæt ved Herning ved skæringen med den kommende motorvej mellem Herning og Brande. Der anlægges ikke rastepladser/-anlæg på strækningen, men det er mellem Herning Kommune og Vejdirektoratet aftalt, at tilslutningsanlægget ved Skovby Forbindelsesvej udformes med et stykke lokal vej parallelt med og nord for motorvejen, som tillader tilslutning for et transportcenter, som indgår i Herning Kommunes lokalplan for området. Der er anlagt samkørselspladser ved Vester Fastrupvej, Brandevej og Isenvadvej. 9

10 Tværprofil Længdeprofil Længdeprofilet for motorvejen er tilpasset terrænet og skærende veje under hensyntagen til landskab, jordarternes anvendelighed, grundvandsforhold og balance i jordmængderne. Store horisontale kurver stiller også krav om store vertikale kurver. Derfor vil bilisten også højdemæssigt fornemme, at motorvejen smyger sig med store bløde kurver. Herudover er længdeprofilet lagt under hensyn til generelt højtliggende grundvandsspejl og derfor flere steder på lave dæmninger. Overgangen mellem Skovbjerg bakkeø og Storådalen udgør dog et markant element i landskabet. Tværprofil Tværprofilet for motorvejen er opdelt i to 8,0 m brede kørebaner, der er adskilt af en midterrabat på 3,0 m. De to kørebaner har hver to kørespor og kantbaner. Udenfor kørebanerne er der i hver side 2,5 m brede nødspor og 1,0 m brede yderrabatter. For at øge trafiksikkerheden har midterrabatten fået en belægning, der svarer til nødsporets. Hermed forebygges de uheld, hvor bilisters forhjul får fat i midterrabatten. 10

11 Tilslutningsanlæg ved Brandevej 11

12 Træbro ved Remmevej i Ikast Skærende veje Vejanlægget har medført ombygning, forlægning eller afbrydelse af flere skærende veje. De veje, som opretholdes, er alle ført over eller under motorvejen ved anlæg af broer. Ekspropriation og jordfordeling Den nye motorvej har berørt mange lodsejere. For at afhjælpe de gener, den har påført landbrugsejendommene, er der via jordfordeling fordelt 436 ha jord. Ved jordfordelingen er der opnået en hensigtsmæssig ejendomsstruktur, hvor de fleste ejendomme har opnået at få jord og bygninger på samme side af motorvejen. Fra ca. 200 ejendomme er der i alt eksproprieret 140 ha til motorvejen, 36 ha til skærende veje og som nævnt 436 ha afskårne arealer, der er brugt i jordfordelingen. 12 af disse ejendomme er eksproprieret i sin helhed, hvoraf de to er videresolgt og de øvrige 10 nedrevet. Ekspropriation af de hele ejendomme skete i perioden fra januar 1995 til november 1997, og de øvrige ekspropriationer fandt sted i perioden fra januar 1996 til januar Broer Der er på strækningen udført i alt 17 broer, hvoraf de 3 også fungerer som faunapassager. Alle på nær én er udført med brodæk i beton. 13 af broerne er vej- og/eller stibærende. Resten fører stier over motorvejen eller jernbanen. På de tre broer nærmest Herning er der på den nordlige kantbjælke monteret en transparent støjskærm. Overføringerne er på nær to broer alle 2- fags broer udført i efterspændt beton. Underføringerne er alle udført som skråvægsrammer i slapt armeret beton. Strækningen huser Danmarks første vejbærende motorvejsbro i træ, som er opført sydøst for Ikast, hvor Remmevej krydser motorvejen på kanten af Storådalen. Broen er lavet af limtræ og produceret af dansk træ. Længden af broen er 54 m og bredden 13 m understøttet af 18 skrå ben i hver side. Broen er samlet af 4 sektioner og vejer i alt 200 ton med en bæreevne på mere end 100 ton. Til den færdige bro er der i alt anvendt 470 m 3 træ. 12

13 Kulfiberbro i Herning Endelig er der opført en kulfiberbro som stibro hen over banearealet langs Godsbanevej i Herning. Broen er en skråstagsbro med to ca. 40 m lange fag. Pylonen er 26 m høj og fremstillet af corten stål. Brodækket er understøttet med stag, der består af kulfiber. Armeringen i brodækket består for halvdelens vedkommende af kulfiber og for den anden halvdels vedkommende af rustfast stål, altså materialer som ikke korroderer. Som følge heraf er der ikke udført fugtisolering på brodækket. Jord Motorvejsstrækningen omfatter 2 jordarbejdsentrepriser på henholdsvis 10,3 km og 8,3 km samt en mindre entreprise, der omfatter Vester Fastrupvej. Entrepriserne har tilsammen omfattet afgravning, indbygning og udsætning af ca. 2,5 mio. m 3 jord, herunder sandmaterialer fra sidetag. Der er lagt ca. 110 km rør og dræn og sat 2200 brønde. Der er desuden etableret 15 regnvandsbassiner. I entrepriserne har der været underskud af jord. Samtidig har en del af afgravningsmaterialerne, der primært har bestået af moræneler, været af forholdsvis ringe kvalitet, hvorfor en del af disse materialer har måttet udsættes. Motorvejen passerer hen over hedesletteområder, hvor der under sidste istid er blevet aflejret sand- og grusmaterialer af høj kvalitet. I disse områder er der blevet etableret sidetag, hvorfra der er tilføjet sandmaterialer til motorvejen og Vester Fastrupvej. Fra sidetaget ved Herning er der hentet ca m 3, fra sidetaget lidt vest for Vester Fastrupvej ca m 3, fra sidetaget ved Brandevej ca m 3 og fra sidetaget i Storådalen øst for Remmevej er der hentet yderligere ca m 3. Det har naturligvis været en stor gevinst for projektet, at det har været muligt at hente sand- og grusmaterialer så tæt på motorvejen. Også for landskabet har det været en gevinst, idet sidetagsområderne efterfølgende fremstår som smukke søområder. Ledninger Alle dræn, ledninger og kabler er registreret og omlagt i fornødent omfang. Belægninger Belægningsarbejderne er udført det sidste år inden åbningen af motorvejen. Tykkelsen af bærelagene er bestemt efter bæreevnemålinger med efterfølgende dimensioneringsberegninger. Asfaltarbejderne på de skærende veje er udført således, at disse har kunnet tages i brug, inden motorvejsstrækningen åbnes. Belægningsopbygningen består af: 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SMA) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) som er en særlig stabil asfalt 14 cm grusasfaltbeton (GABII) med genbrugsmaterialer 20 cm stabilt grus (SGII) cm bundsand (BS) 13

14 Udstyr På motorvejsstrækningen er der etableret følgende udstyr: Dobbeltsidet stålautoværn i midterrabat Enkeltsidet stålautoværn i yderrabat efter behov Transparent støjskærm af typen Milewide Reflekterende vejvisningstavler Kantbaner med akustisk effekt udført af reflekterende termoplast Gennemkørselsåbninger for hver ca. 2 km (til brug hvis en kørebane er spærret på grund af vejreparationer eller trafikulykker) Nødtelefoner for hver ca. 2 km. En ny type nødtelefon er valgt Vildthegn Nødtelefon Økonomi De samlede udgifter til motorvejsstrækningen Herning - Bording, ekskl. moms, udgør: Projektering og tilsyn Arealerhvervelse Anlæg I alt 48 mio. kr. 45 mio. kr. 402 mio. kr. 495 mio. kr. Anlægsarbejderne fordeler sig således på de enkelte hovedtyper af arbejder: Broarbejder Jordarbejder Belægning Beplantning Udstyr mv. 85 mio. kr. 177 mio. kr. 92 mio. kr. 4 mio. kr. 44 mio. kr. Beplantet afgravningsskråning 14

15 Hvem har været med? Projektering og tilsyn Motorvejsanlægget: Rambøll A/S Vejdirektoratet, Anlægsområdet Broer: COWI A/S Dissing+Weitling Geoteknik: Carl Bro A/S Vejdirektoratet, Anlægsområdet Landskab og beplantning: Vibeke Rønnow Landskabsarkitekter Aps Nødtelefon: Hansen&Henneberg Støjskærm: Rambøll A/S Entreprenører Anlægsarbejderne er udført af følgende: Broer: MT Højgaard A/S Kaj Bech A/S Skanska A/S Viacon Per Aarsleff A/S Limtræ Danmark Jord: Arkil-Årsleff K. L. Kristensen Per Aarsleff A/S A. Christensen Belægning: NCC Danmark A/S Hegn: FCH Montage Tavlearbejder: NCC Danmark A/S Beplantning: Ejvind Nørgaard A/S Nødtelefon: Semco Danmark Strøm Hansen 15

16 Faktabox 18 km motorvej 4 tilslutningsanlæg 17 broer Anlægssum: 495 mio. kr. Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Elisagårdsvej 5 Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 1569 Postboks 235 Postboks København K 4000 Roskilde 8660 Skanderborg Telefon Telefon Telefon [email protected] Telefax Telefax Telefax