Motorvejen Nørresundby - Brønderslev

Transkript

1 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev 6. oktober 2001

2 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev Udgiver: Vejdirektoratet Tekst: Helle Hagen Blæsbjerg m.fl. Layout: Lene Christina Møller Oversigtsplan og længdeprofil: Elsebeth Andersen Foto: Steen Vedel og Henrik Louis Simonsen Oplag: stk. Tryk: Hørning Trykcenter 2

3 Forord Motorvejen fra Nørresundby til Brønderslev åbnes for trafik den 6. oktober Motorvejen er et led i forbindelsen fra Nørresundby til Hirtshals. Motorvejsstrækningen Nørresundby - Brønderslev udgør med sine ca. 23 km den sydlige del af den ialt 65 km lange motorvejsstrækning. I 1990 vedtog Folketinget en anlægslov for motorvejene i Vendsyssel. I oktober 1996 åbnede motorvejsstrækningerne fra Hjørring til Bjergby og fra Sæby til Frederikshavn og 7. oktober 2000 blev motorvejen mellem Vodskov og Frederikshavn færdig i sin helhed og E45 er udbygget som motorvej fra Frederikshavn til Sicilien. Arbejdet i marken med den strækning, der nu åbnes blev påbegyndt i efteråret I efteråret 2002 bliver motorvejen fra Brønderslev til Hjørring færdig og derefter færdiggøres strækningen fra Bjergby til Hirtshals. Vejdirektoratet forventer, at motorvejen mellem Nørresundby og Brønderslev vil give væsentlige fordele for trafikanter, erhvervsliv og de mange bysamfund i området og samtidig være til gavn for miljøet og trafiksikkerheden. Henning Christiansen Vejdirektør 3

4 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev På flere områder er den nye motorvejsstrækning betydeligt mindre miljøbelastende end de eksisterende hovedlandeveje. Man må nemlig have for øje, hvordan forholdene ville have udviklet sig, hvis nye veje ikke blev bygget, så den stigende trafik fortsat skulle benytte de allerede eksisterende veje. Trafik Trafikken på den hidtidige rute E39 mellem Nørresundby og Brønderslev har de seneste år været på ca køretøjer pr. døgn med en lastbilandel på mere end 20 %. Den nye motorvej forventes at overtage mere end 75 % af denne trafik og vil dermed aflaste den hidtidige hovedlandevej for en betydelig del af trafikken, specielt hvad angår tunge køretøjer. Det betyder en væsentlig forbedring af trafiksikkerheden og miljøforholdene langs den eksisterende vej. Grundlæggende er motorvejen ført uden om de mest bevaringsværdige landskabspartier og kulturværdier samt biotoper, og i øvrigt er vejen tilpasset terræn og landskab, så godt det har været muligt af hensyn til skærende veje og jordarternes anvendelighed. Natur og miljø Vejtrafikken påvirker miljøet på flere måder. Det gælder forurening af vand og luft, og det gælder ikke mindst støjen. Miljøforhold har været et vigtigt led i projekteringen og under udførelsen. 4

5 Geologien Motorvejsstrækningen passerer for størstedelen hen over tørlagt havbund fra sidste istids afslutning, Yoldiafladen fra det det senglaciale ishav, med maksimal udbredelse til ca. kote m DNN og hævet havbund - Littorinafladen - fra det postglaciale stenalderhav med højeste havniveau i ca. kote +7-8 m DNN. Nuværende terræn er generelt beliggende mellem kote + 5 og + 12 m DNN. De senglaciale marine lag består generelt af finsand, silt og ler. De senglaciale flader er gennemskåret af dybe erosionsdale, som i stort omfang er fyldte med bløde organiske lag af gytje (dynd) og tørv. De postglaciale flader er domineret af finsandslag, samt udbredte tyndere lag af tørv og gytje prægede lag. Specielt på strækningen Nr. Sundby - Vestbjerg og omkring Ryå er der store flader og dale ned til kote - 20 m DNN, fyldte med vekslende lag af tørv, finsand og gytje. Faunapassager Motorvejen krydser mange vandløb. Det har medført større omlægninger for nogle af disse, bl.a. Lindholm Å. Forlægningerne er udført som naturligt slyngede vandløb for at give gode vilkår for flora og fauna. Krydsningen af de større vandløb er udført som faunapassager/broer for at sikre en passage langs vandløbet for mennesker og dyr samt at dyr og planter kan opretholde deres naturlige spredningsveje uden at komme i konflikt med trafikken. På strækningen er der udført 6 faunapassager, heraf 2 for råvildt. 5

6 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev Støj Motorvejene påfører omgivelserne en vis støjbelastning. Motorvejen er placeret i terrænet således, at støjbelastningen ikke overskrider Miljøministeriets grænseværdier. Endvidere reduceres støjen langs det aflastede vejnet. Vand Vore grundvandsressourcer har stor opmærksomhed, både hvad angår forbrug og forurening. Regnvandet fra vejen kan medføre små mængder af olie og bencin mv. Derfor opsamles vandet fra vejen og ledes gennem bassiner, hvor urenheder bundfældes, og afstrømningen reguleres, inden vandet føres videre ud i de lokale vandløb. Endvidere er bassinerne med til, at sikre de lokale vandløb i forbindelse med katastrofesituationer på motorvejen. Arkæologi Inden anlægsarbejderne gik i gang, undersøgte arkæologerne områderne for fortidsminder, således at afbrydelser af anlægsarbejderne er undgået. Der er gjort fund fra yngre stenalder og romersk jernalder på strækningen mellem Vang og Gl. Vråvej. Bl.a. er der fundet spor efter en enkelt gård og to små huse ved Søndre Elkær og et to-skibet langhus ved Gl. Vråvej. Linieføring Anlæg af en motorvej griber ind i landskabet og dens placering og udformning afhænger meget af de lokale forhold, der er i området. Ved projekteringen af motorvejen er det tilstræbt, at placere den med størst mulig hensyntagen til de mest bevaringsværdige landskabselementer. Motorvejsstrækningen fra Nørresundby til Brønderslev har sit udgangspunkt i udfletningsanlægget i Bouet og ligger i den eksisterende vejs trace frem til Gl. Høvej, hvorefter den forløber vest om Vestbjerg på grund af de fredede Hammer Bakker og derefter vest om Sulsted og Tylstrup. Syd for Brønderslev krydser motorvejen den eksisterende hovedlandevej og motorvejsstrækningen afsluttes ved tilslutningsanlægget ved Øster Brønderslevvej. 6

7 Tilslutninganlæg Motorvejen er forbundet med det øvrige vejnet med tilslutninganlæg med til- og frakørselsramper. Der er etableret tilslutningsanlæg følgende steder: Bouet-anlægget er udbygget med et halvt sydvendt tilslutningsanlæg (frakørsel nr. 20, Bøgildsmindevej) Nord for Bouet er der etableret et halvt nordvendt tilslutningsanlæg ved den eksisterende Gl. Høvej (frakørsel nr. 10, Høvejen) Vest for Vestbjerg er der etableret et fuldt tilslutningsanlæg ved den eksisterende Bakmøllevej (frakørsel nr. 9, Vestbjerg) Vest for Tylstrup er der etableret et fuldt tilslutningsanlæg ved den forlagte Luneborgvej (frakørsel nr. 8, Tylstrup) Syd for Brønderslev er der, som etapeafslutning, etableret et halvt sydvendt tilslutningsanlæg ved den eksisterende Øster Brønderslevvej (frakørsel nr. 7, Brønderslev S). Når motorvejen fortsættes mod nord udbygges anlægget med nordvendte ramper. 7

8 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev Længdeprofil Længdeprofilet for motorvejen er tilpasset terræn og skærende veje under hensyntagen til landskabet, jordarternes anvendelighed, grundvandsforhold og ønsket om at opnå balance i jordmængderne. Tværprofil Tværprofilet for motorvejen er opdelt i to 8,0 m brede kørebaner, der er adskilt af en midterrabat på 3,0 m. De to kørebaner har hver to kørespor og kantbaner. Udenfor kørebanerne er der i hver side 2,5 m brede nødspor og 1,0 m brede yderrabatter. Skærende veje Vejanlægget har medført ombygning, forlægning eller afbrydelse af flere skærende veje. Veje, som er opretholdt, er enten ført over eller under motorvejen ved anlæg af broer. 8

9 Ekspropriation og jordfordeling Byggeriet af motorvejen har berørt mange lodsejere. For at afhjælpe de gener, der er påført landbrugsejendommene ved anlæg af motorvejsstrækningen, er der gennemført en jordfordeling, hvor der er omfordelt 470 ha jord. Ved jordfordelingen er der opnået en hensigtsmæssig ejendomsstruktur, hvor ejendommene bortset fra nogle få tilfælde, kun har jord på samme side af motorvejen som ejendommens bygninger. Der er 230 ejendomme, som har været berørt af ekspropriationerne. Heraf har det været nødvendigt, at ekspropriere 34 hele ejendomme, hvoraf 11er videresolgt og de øvrige er nedrevet. Ekspropriation af de hele ejendomme skete hovedsaligt i 1996 og de øvrige ekspropriationer fandt sted i perioden fra efteråret 1996 til efteråret

10 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev Broarbejder Der er på strækningen udført ialt 12 broer, heraf er 8 overføringer og 4 er underføringer. Overføringerne udføres normalt som efterspændte 2- fagsbetonbroer og underføringerne udføres normalt som skråvægsbroer ligeledes i beton. I forbindelse med udfletningsanlægget ved Bouet er der bygget en underføring og en overføring som efterspændte 3-fags betonbroer samt en overføring som efterspændt 4-fags betonbro. På motorvejsstrækningen er der bygget to jernbanebroer, hvor motorvejen og jernbanen krydser hinanden ved Vestbjerg og ved Stenis Enge syd for Brønderslev. For at optage de meget store laster, der er forbundet med godstransport på jernbanerne, udføres jernbanebroer normalt som kassebroer, der har en indbygget stivhed. Vejdirektoratet og Banestyrelsen har i et samarbejde med Højgaard & Schultz A/S og Rambøll valgt at udføre broerne som trugformede profiler. hvor jernbanen lægges i trugets bund. Den nødvendige stivhed opnås ved, at trugets sidevægge udføres som forspændte betonbjælker, der hviler på hver sin søjlerække. Ved hjælp af dette nye brodesign er det lykkedes at sænke jernbanens kørehøjde med ca. 1 meter, uden at det berører frihøjden på motorvejen og det giver en meget markant fordel i det flade og sårbare landskab ved Store Vildmose. 10

11 De ramper, der er anlagt som følge af det ændrede brodesign, er væsentlig mindre end traditionelle ramper samtidig med, at broerne set fra motorvejen vil opleves slankere. Endvidere er anlægsomkostningerne mindre, selv om de trugformede broer i sig selv er lidt dyrere. Ved sænkningen af ramperne op til de to broer på ca. 1 meter er der sparet sammenlagt 550 m i længden på ramperne, der hæver jernbanen op over terrænet ved motorvejspassagerne. Derved er sparet indvinding og transport af ikke mindre end m 3 dæmningsfyld, og der er eksproprieret m 2 mindre landbrugsjord. Alene besparelsen af sæmningsfyldet reducerede anlægsomkostningerne med ca. 5 mio. kr., så der er store økonomiske fordele ved den trugformede løsning, der her er udført. Broerne er temmelig lange, henholdsvis 133 og 106 meter, hvilket skyldes at motorvejen krydser banen i ganske spidse vinkler. På grund af bløde aflejringer under broerne har piloteringen været meget omfattende. Ialt er der således banket to km forspændte hollandske pæle ned i Vildmosens bløde bund, før den fornødne bæreevne kunne etableres. Miljøregnskabet falder også ud til trugløsningens fordel i både anlægs- og driftsfasen. I al fremtid vil lokomotiverne således spare den energi, der ellers skulle være brugt til at trække deres last en meter højere over Vildmosen. 11

12 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev Jordarbejder Motorvejsstrækningen omfatter 2 forbelastningsentrepriser, 2 jordarbejdsentrepriser på 9 km og en vejarbejdsentreprise, som omfattede jord- og belægningsarbejderne i Bouet. Entrepriserne og forbelastningentrepriserne har tilsammen omfattet afgravning, indbygning og udsætning af ca. 3,0 mio. m 3 jord. Der er lagt ca. 85 km rør og dræn og brugt ca. 0,7 mio. m 3 sand- og grusmaterialer. I nogle af entrepriserne har der været underskud af velegnet jord og der er fortrinsvis tilført jord fra sidetag i området og fra de regionale råstofgrave er der tilført sandmaterialer i forbindelse med blødbundsudskiftning og opbygning af dæmningerne. Motorvejen er anlagt i et ret fladt landskab i kote m DNN. Motorvejen passerer hen over mange erosionsdale i det senglaciale landskab fyldt med postglaciale lag og områder med udbredte aflejringer fra stenalderhavet. De postglaciale bløde lag består hovedsageligt af gytje (dynd) og tørv med fællesbetegnelsen blød bund. Lagene er så bløde, at der må træffes særlige foranstaltninger for at sikre vejdæmningernes stabilitet, vejens bæreevne og acceptable sætningsforhold. På strækningen forekommer der i alt ca. 5,5 km med blød bund af varierende mægtighed og placering i lagfølgen. Grundvandsspejlet er generelt beliggende tæt ved nuværende terræn. Traditionelt udskiftes den bløde bund med mineraljord, primært sand. Idet mægtighederne flere steder er på op til m var der således god grund til at undersøge og vurdere anvendelse af alternative metoder til anlæggelse af vejen for at spare på råstoffer og reducere påvirkningerne af det omgivende miljø. Valgene er foretaget ud 12

13 fra grundige undersøgelser af de geotekniske forhold sammenholdt med anlægstid, økonomi, restsætninger og miljømæssig vurdering. På strækningen er er der 3 større områder, hvor blødbundsmægtighederne er relative ensartede. En ca. 2,0 km lang dal med dybde på op til ca. 20 m umiddelbart nord for Nørresundby; en ca. 950 m lang strækning med op til 3 m ret terrænnære blødbundslag mellem Nørresundby og Vestbjerg, samt en ca. 600 m lang strækning syd for Ryå med dybder på op til ca. 10 m. Specielt sidstnævnte strækning har en kompliceret lagfølgesammensætning. På baggrund af bl.a. en forsøgsstrækning er der anvendt forbelastning af disse 3 strækninger. Ved forbelastning forstås, at vejdæmningen i en periode udføres med overhøjde ved tilkørsel af ekstra sandmaterialer. Når de bløde lag har sat sig tilstrækkeligt fjernes sandmaterialerne over den endelige vejdæmning og de overskydende sandmaterialer anvendes herefter som dæmningsfyld andre steder på vejstrækningen. Herved opnås en såvel økonomisk, resourcemæssig og miljømæssig skånsom metode. 13

14 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev Vejdæmningerne varierer mellem 1 og 3 m på strækningerne og forbelastningshøjderne (overhøjder) varierer mellem 2 og 4 m. Forbelastningstiderne var mellem ca. 6 og 15 måneder. Der er til forbelastningerne anvendt i alt ca m 3 sandmaterialer som efterfølgende er genanvendt i projektet. Sætningsforløbene er fulgt ved nivellement til punkter under og på dæmningen, samt målinger af porevandstrykket i de sætningsgivende lag. Såvel poretryksmålingerne som nivellementerne tyder på, at de primære sætninger er overståede. Der er målt sætninger på op til ca. 1 m. De fremtidige sætninger skønnes små og med en jævn fordeling hen over vejen. Ved forlægning af den eksisterende hovedlandevej nord for Bouet er der på en ca. 500 m lang strækning valgt en løsning med aflastning/stabilisering med letklinker. På strækningen træffes blød bund primært i form af gytje i op til ca. 4 m s mægtighed over og underlejret af fedt ler/silt. Forlægningen af jernbanen syd for Ryå forløber i store træk hen over samme geotekniske jordbundsforhold som motorvejen. Ved metodevalg er anlægstiden (driftsstop af banen) og fremtidige sætningsrisiko afgørende faktorer. På den del af den forlagte banedæmning, der kunne anlægges uden indgreb i banedriften er der anvendt forbelastning. Ved denne er der anvendt vertikaldræn placeret pr. ca. 1 m for fremskyndelse af sætningsforløbet. På den restende del, ca. 300 m er der anvendt en fremtidssikker løsning med spredt pæledæk kombineret med armeret jorddæmning. Fjernelse af eks. banedæmning, ramning af ca. 400 pæle og montering af tilsvarende antal betonplader, udførelse af armeret jorddæmning og anlæggelse af skinner blev udført på kun 10 døgn i en kontinuerligt og nøje tilrettelagt arbejdsproces. Kontrolmålinger såvel under som efter anlægsarbejdet tyder på at de valgte løsninger ikke giver sætninger af betydning for banen. 14

15 spejlet, hvorved der ikke forekommer påvirkning af det omgivende miljø, og herefter retablere til nuværende terræn med øvrige afgravningsmaterialer. På grund af det flade og relative lave landskab på hele strækningen er motorvejen på store dele beliggende på en dæmning. Til fremskaffelse af dæmningsmaterialerne er der på denne motorvejsstrækning benyttet 2 sidetag, hvoraf hovedparten af materialerne til jordentrepriserne er hentet fra. Sidetagene er placeret ved henholdsvis Vestbjerg og Tylstrup. Området ved Vestbjerg er tilbageført til dyrkningsmæssig stand, da blødbund fra nærliggende blødbundsområder, hvor der valgt udskiftning var pyritholdigt og ville kræve anlæggelse af et okkerudfældningsområde. Det blev derfor valgt at fylde disse materialer i sidetaget under grundvands- Området ved Tylstrup er retableret som 2 søer, der er overdraget til Aalborg kommune som et rekreativt område. Fra sidetagene er der gravet henholdsvis m 3 og m 3 dæmnings- og friktionsfyld. Materialerne består overvejende af finsand med et mindre indhold af silt. Udgravningerne er foretaget delvist under grundvandsspejlet uden grundvandssænkning. Gravedybden er op til ca. 7 meter under terræn. Ved Lindholm Å er der etableret et stort okkerudfældningsomåde, hvor pyritholdigt blød bund, fra især krydsning af Lindholm Ådalen er placeret. Området er etableret for at sikre Lindholm Å mod udledning af okker fra iltning af pyritholdige blødbundsaflejringer. Ledninger Alle dræn, ledninger og kabler er registreret og omlagt i fornødent omfang. 15

16 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev Belægningsarbejder Belægningsarbejderne er udført det sidste år inden åbningen af motorvejen. Tykkelsen af bærelagene er bestem efter bæreevnemålinger med efterfølgende dimensioneringsberegninger. Asfaltarbejderne på de skærende veje er udført således, at disse har kunnet tages i brug inden motorvejsstrækningen åbnes. 7 cm asfaltbetonbindelag (ABB) som er en særlig stabil asfalt, der anvendes for at modvirke sporkøring 8 cm grusasfaltbeton (GAB II) med genbrugsmaterialer 13 cm skærvemakadam (SKM) med norske srærver 15 cm stabilt grus (SG II) cm bundsand (BS) På motorvejsstrækningen er der udført 2 forskellige typer af belægningsopbygninger. Belægningsopbygning type 1 består af: 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SMA) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) som er en særlig stabil asfalt, der anvendes for at modvirke sporkøring cm grusasfaltbeton (GAB II) med genbrugsmaterialer 15 cm stabilt grus (SG II) cm bundsand (BS) Belægningsopbygning type 2 består af: 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SMA) Belægningstype 1 er en traditionel asfaltopbygning med kendte asfalttyper. Belægningstype 2 er en mere utraditionel opbygning med norske skærver for at spare på råstofferne i Vendsyssel. Samtidig er bitumenhårdheden i asfaltlagene ABB og GAB II reduceret fra 40/60 til 35/50. Herved opnås en øget bæreevne og en reduceret lagtykkelse af asfaltlagene. 16

17 Udstyr På motorvejsstrækningen er der etableret følgende udstyr: Dobbeltsidet stålautoværn i midterrabat Enkeltsidet stålautoværn i yderrabat efter behov Reflekterende vejvisningstavler Kantbaner med akustisk effekt udført af reflekterende termoplast Gennemkørselsåbninger for hver ca. 2 km (til brug hvis en kørebane er spærret på grund af vejreparationer eller trafikulykker) Nødtelefoner for hver ca. 2 km Vildthegn Økonomi De samlede udgifter til motorvejsstrækningen Nørresundby - Brønderslev - excl. moms, projektering og tilsyn - udgør: Arealerhvervelse Anlægsarbejder Ialt 51 mio. kr. 523 mio. kr. 574 mio. kr. Anlægsarbejderne fordeler sig således på de enkelte hovedtyper af arbejder: Broarbejder Jordarbejder Belægning Udstyr m.v. 86 mio. kr. 315 mio. kr. 104 mio. kr. 18 mio. kr. 17

18 Motorvejen Nørresundby - Brønderslev Hvem har været med Projektering og tilsyn Projektering og tilsyn er udført af følgende: Motorvejsanlægget: Vejdirektoratet, Anlægsområdet Spor- og banetekniske anlæg: Banestyrelsen, Rådgivning Broer: Rambøll Geoteknik: Carl Bro a/s Landskab og beplantning: Møller & Grønborg A/S Vejbelysning: Kjeld Hansen - Rådgivende Ingeniører FRI 18

19 Entreprenører Anlægsarbejderne er udført af følgende: Broarbejder: Højgaard & Schultz A/S Norvin & Larsen A/S Jorton A/S Jordarbejder: Ove Arkil A/S Per Aarsleff A/S Poul Hansen A/S Colas-Novejfa A/S Belægningsarbejder: Colas-Novejfa A/S Tavlearbejder: NCC Danmark A/S Beplantningsarbejder: Thomsens Anlægsgartneri A/S Nødtelefonanlæg: Siemens A/S Belysning: Jørgen Hoffmeyer A/S Tylstrup Installationsforretning Aps Elforsyningen Nordvendsyssel Spor- og baneteknikske anlæg: Banestyrelsen Hegnsarbejder: A/S Lindenborg Skovselskab 19

20 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telrfon: Telefax: Vejdirektoratet, Anlægsområdet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg Telefon: vd@vd.dk Telefax: