Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland
|
|
|
- Lise Jessen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland [email protected] Else Vils, seniorkonsulent Videncenter for Svineproduktion og Jacob Eriksen, svineproducent, Brædstrup og Tyskland
2 Disposition Oversigt : Majs i Danmark og Tyskland Metoder til vådkonservering v. Else Vils Erfaringer med kernemajs til søer og slagtesvin v. Jacob Eriksen Resultater fra erfaringsindsamling - foderkvalitet og risikofaktorer v. Else Vils
3 Varmere klima i Danmark!
4 Majsvarmeenheder, Årslev 3100 Majsvarmeenheder, Ontario 15.apr.-15. okt Martin Mikkelsen, Planteproduktion
5 Martin Mikkelsen, Planteavl
6 Tyskland Körnermais: typisk tørret kernemajs CCM: Typisk vådkonserveret majs. Spindelen er delvist med. Vandpct.: pct.
7
8
9
10 Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland af Jacob Eriksen
11 Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland Præsentation af produktion i DK og Tyskland Hvorfor starte op med kernemajs? Dyrkning og høst Formaling og lagring Opblanding og fodring Resultater Økonomi
12
13 SKOVSLUND 1300 ha ager 2000 søer Grædstrup/Hampen 9000 smågrise 8-32 kg smågrise/år SMA Alt Zachun Tyskland slagtesvin/år kg Poseritz Tyskland Lejet stald 8000 slagtesvin/år
14 Hvorfor starte op med kernemajs? Højere udbytte på uvandet/vandet sandjord end ved korndyrkning Billigere foderenheder Større ædelyst (majs smager godt) Bedre biologi i vådfoderanlægget (kun ved ensileret majs, ph ca.4,0) Bedre udnyttelse af medarbejdere og maskinpark
15 Jordtype Dyrkning Høj sandjord, hvor der kan køres næsten uanset nedbørsmængde Sorter Meget tidlige sorter med lave fusarium værdier Så-tidspunkt Tidlig såning = tidlig høst Ukrudtsbekæmpelse Her må der ikke spares! NUL UKRUDT
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35 Erfaringer med kernemajs Fodring i Danmark og Tyskland Præsentation af produktion i DK og Tyskland Slagtesvin Hvorfor starte op med kernemajs? Forblanding grav Dyrkning 25 tons majs Høst 30 tons kartoffelskræller Formaling 60 tons valle Ensileringsmidler? Lagring Recept kg (omregnet i 100% TS) Opblanding 14 % byg Fodring 21 % hvede 46 % majsforblanding Resultater 10 % soja Spørgsmål 6 % rapsskrå / Diskussion 3 % mineraler
36 Erfaringer med kernemajs Resultater i Danmark og Tyskland E-kontrol Præsentation af produktion i DK og Tyskland Hvorfor starte op med kernemajs? 985 g tilvækst kg Dyrkning Høst Formaling Ensileringsmidler? Lagring 1,34 % døde Opblanding Fodring 54,7 % kød Resultater Spørgsmål / Diskussion 2,53 kg foder (88% TS) pr. kg tilvækst Levende vægt 119,4 kg
37 Forblanding grav 24 tons majs 30 tons kartoffelskræller 30 tons valle Fodring Drægtige søer (omregnet i 100% TS) 20,0 % byg 20,0 % hvede 42,5 % forblanding majs 10,8 % soja 1,0 % fedt 3,9 % mineral 1,8 % grønmel
38 Forblanding grav 24 tons majs 30 tons kartoffelskræller 30 tons valle Fodring Diegivende søer (omregnet i 100% TS) 18,8 % byg 18,8 % hvede 37,3 % forblanding majs 16,8 % soja 2,5 % fedt 4,1 % mineral 1,8 % grønmel
39 Resultater sohold Resultater med majs til søer Roligere søer Stabilt vådfoder Højere effektivitet (3. kvartal ,0 frav.grise/årsso)
40 Resultater mark Udbytte ca. 10 tons/ha med 42 % vand Svarende til 8500 foderenheder/ha 90 % af arealet blev modent og kunne høstes uden problemer
41 Økonomi» vårbyg 4500 fe kernemajs 8500 fe Udsæd/gødning/kemi Maskinomk. incl diesel / løn Formaling / lagring etc Halmsalg ab mark -300 Produktionsomk Produktionspris pr fe. 71 øre 64 øre Jordleje excl. ha-præmie 1900 kr 42 øre 22 øre Samlet fe pris 113 øre 86 øre Ligevægtsudbytte: hvede 80 kr 4500 fe 7139 fe Ligevægtsudbytte: hvede 110 kr 4500 fe 6400 fe
42 Resultater fra erfaringsindsamling i 8 besætninger - foderkvalitet og risikofaktorer v. Else Vils
43 Næringsindhold i vådkonserveret majs 08/09 Foreløbige resultater Gns. af 6 besætninger Laveste besætning Højeste besætning Pct. vand 41,4 33,4 47,8 I tørstof: FEsv pr 100 kg 144 Råprotein, pct 10,2 Råfedt, pct. 4,6 FEsv i vare 84,4 71,2 98,3 6-9 analyser pr besætning OBS: Brug tabelværdi og egne analyser for vandpct.
44 Dosis-responsforsøg med majs Forsøget viste: Stigende jodtal i spæk med stigende indhold af majs i foder Ved tilsat fedt i foder: max. 20 pct. majs Uden tilsat fedt i foder: max. 40 pct. majs til slagtesvin
45 Ensilering et håndværk Fire faser: 1. Den aerobe* fase 2. Fermenteringsfasen 3. Den stabile fase 4. Opfodringsfasen *) aerob ilt tilstede Kilde: Silage Science and technology 2003
46 Mikrobiologi og org. syrer 08/09 Vådkonserveret Kernemajs Foreløbig Majsensilage Normalværdier Vådfoder Normalværdier Tørstofpct ph 4,2-4,5 3,6 3,9 4,5-5 Mælkesyre, % af ts. 1,0 2,8 3,8 6,1 1,5-6 Eddikesyre, % af ts. 0,2 0,7 0,9 2,0 0,3-1,3 Mælkesyrebakt., log 7,5-8,5 8-9 Gær, log
47 Fusariumtoksiner monitering År N DON i tørstof, µg: ZEA i tørstof, µg: Gns. Gns Vejl. grænseværdi i korn v. 88% ts. Vejl. grænseværdi i svinefoder v. 88% ts til smågrise og gylte 250 til søer og slagtesvin Planteavlsorientering
48 Fusariumtoksiner i vådkonserveret majs 08/09 6 besætninger Foreløbige resultater v. 88 pct. tørstof, µg: Gns. 5 besætninger uden problemer Max. Gns. 1 besætning med problemer DON ZEA Sortsforsøg 2008: 18 sorter - ingen høje værdier
49 Forebyg fusariumsvampe: Kend risikofaktorer Så- og høsttidpunkt (sen) Sort (modtagelighed) Pløjefri dyrkning Dårlige dyrkningsforhold skader, sygdom Fusarium er en marksvamp udvikler sig ved over pct. vand og ved ilt. Årsvariation (vejr) (fransk undersøgelse)
50 Opsamling på erfaringer Fin kvalitet (lav ph, sund mikrobiologi) God ædelyst, lavere dødelighed Vådkonservering kræver rettidig omhu og iltfrie forhold Rationelle arbejdsgange af hensyn til arbejdsforbrug Fusarium skal forebygges Analyser for vandprocent og indhold af fusariumtoksiner anbefales
51 Hvornår er kernemajs aktuelt: Egnet lokalitet til kernemajs Ønske om større selvforsyningsgrad Vådfodring, evt. spotmix Mulighed for god kapacitetsudnyttelse af maskiner og mandskab Forventning til kornpris
52 Tak for opmærksomheden
Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP
Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
HESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Nye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner
DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS ERFARING NR.
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og
Crimpning/Valsning Med Murska crimpere
Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997
Aktuelt om dyrkning af majs
Aktuelt om dyrkning af majs Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S
Hvor svært kan det være sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S Disposition 1 Generel information om Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Tal for Voer Færgevej og Tranemose 4 Driftsledelse 5 Konklusion/afslutning
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -
Fodersæson 2011/2012
Fodersæson 2011/2012 Hvilke udfordringer har vi i år??? Svinerådgiver Gitte Hansen 21630397 Udfordringer Håndtering af korn på lager Kornanalyser Indtastninger Formalingsgrad kontra mavesår Kontrolvejninger
ØKONOMI I KERNEMAJS TIL SVINEFODER CASE 3
Støttet af: ØKONOMI I KERNEMAJS TIL SVINEFODER CASE 3 NOTAT NR. 1511 Foderomkostningerne til slagtesvin er 2 øre lavere pr. FEsv ved at producere kernemajs på en integreret bedrift. Merudbyttet i majs
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Fodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
ØKONOMI I KERNEMAJS TIL SVINEFODER CASE 1
ØKONOMI I KERNEMAJS TIL SVINEFODER CASE 1 NOTAT NR. 1443 Case undersøgelse i FRATS besætning viser at der er 14 øre lavere FEsv-pris ved at bedriften dyrker kernemajs end vinterbyg på JB 3-4 jord. Der
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
KERNEN I KORNOPBEVARING
Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi
Crimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%
AMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Tema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
ØKONOMI I KERNEMAJS TIL SVINEFODER CASE 2
Støttet af: ØKONOMI I KERNEMAJS TIL SVINEFODER CASE 2 NOTAT NR. 1504 Case undersøgelse i slagtesvinebesætning viser at der er 2 øre lavere FEsv-pris ved at producere kernemajs i stedet for korn. Der er
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Kernemajs. 26. marts Temadag
26. marts 28 Temadag Indholdsfortegnelse Program for dagen... 1 Dyrkning af Majs - Martin Mikkelsen... 2 Fusariumtoksiner i kernemajs - Ghita Cordsen Nielsen... 14 Høst, opbevaring og håndtering - Jens
Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP
Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder
har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering
har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik
Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik Jens Korneliussen [email protected] Disposition Planlægning og etablering (nyt anlæg /renovering) Motivation! Hvilke muligheder er der i den konkrete situation?
Aktuelt nyt på fodringsområdet
Aktuelt nyt på fodringsområdet Fodermøde 10. juni 2008 Bornholm Lisbeth Jørgensen Dagens emner Nye normer (fosfor og aminosyrer) Majs og milokorn Holdbarhed - søer Krydsoverensstemmelse Foderudnyttelse
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: [email protected] Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: [email protected] Hovedejendommen Besætning og markbrug
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Crimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Erik Bach Stisen, Krarup Nygaard Anni Øyan Pedersen, Innovation Foredrag nr. 25, Herning 25. oktober 2016 KRARUP NYGAARD DISPOSITION Fodringsanlægget hos Erik Vådfoderhygiejne
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder
Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Sidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse
Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Kvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
Få bedre styr på opbevaringskapaciteten
Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
