Kernemajs. 26. marts Temadag

Transkript

1 26. marts 28 Temadag

2 Indholdsfortegnelse Program for dagen... 1 Dyrkning af Majs - Martin Mikkelsen... 2 Fusariumtoksiner i kernemajs - Ghita Cordsen Nielsen Høst, opbevaring og håndtering - Jens Johnsen Høy Fodring med kernemajs. Danske erfaringer med danskdyrket majs. - Else Vils Økonomi i kernemajs - Søren Kolind Hvid... 3 Program for dagen Kl. 9 Kl Kl. 9 2 Kl Kl Kl. 12 Kl Kl Kaffe. Velkomst og introduktion. v/ Martin Mikkelsen,. Production of grain maize in Nordrhein-Westfalen. Short overview over the situation in North Rhine-Westphalia: Weather conditions. Share of maize in the crop rotation. Share of Corn Cop Mix. Yields. Crop cultivation. Crop engineering. Timing. Mostly used techniques. Crop storage. Techniques v/ Günter Klingenhagen, Landwirtschaftskammer Nordrhein-Westfalen. Pause. Dyrkning af majs. Sorter og dyrkning. Klimabetingelser for dyrkning af kernemajs. v/ Martin Mikkelsen, Planteproduktion. Frokost. Fusariumtoksiner i kernemajs. Typer og mængder af toksiner i majsprodukter. Hvordan begrænser vi risikoen for Fusariumtoksiner i kernemajs? v/ Ghita Cordsen Nielsen, Planteproduktion. Høst af kernemajs. Typer af skæreborde og andet specialudstyr til majs. Kapacitet, kernekvalitet. Majs og forskellige typer af tærskesystemer. Hvordan regulerer man indholdet af spindelstykker i kornet/ccm? v/ Jens Johnsen Høy, Agrotech. Kl Opbevaring og håndtering af kernemajs. Tørring. Gastæt opbevaring. Hvilke silotyper kan forskellige leverandører levere? Siloposer/plansiloer. Teknik til formaling. v/ Jens Johnsen Høy, Agrotech. Kl. 14 Hvad kan Assentoft Silo tilbyde til opbevaring af kernemajs med 3-4 procent vand? v/ Ole Køtter, Assentoft Silo. Kl Kaffe. Kl Fodring med kernemajs. Majs i foder til svin. Danske erfaringer med dansk dyrket kernemajs. v/ Else Vils, Danske Svineproduktion, Skejby. Kl. 15 Kl Økonomi i kernemajs. På svinebedrifter. Som salgsafgrøde. v/ Søren Kolind Hvid, Planteproduktion. Opsamling og afslutning. Side 1

3 Dyrkning af Majs - Martin Mikkelsen Disposition Udbytter og majsvarmeenheder Risikovurdering Dyrkning som er specielt for kernemajs Majshelsæd (97%) Majs Kolbemajs og CCM (2%) Kernemajs 1% Energimajs (%) Majshelsæd er hele majsplanter som høstes med en finsnitter med majsskærebord med 2-3 cm stubhøjde. Afgrødemassen ensileres. Kolbemajs er majskolber inklusiv svøbblade, som høstes med en finsnitter med et plukkebord. Kolbemajsen ensileres eller kunsttørres. CCM er majskolber uden svøbblade, som høstes med en mejetærsker med et plukkebord. CCM formales og ensileres. Kernemajs er majskerner som høstes med en mejetærsker og bedst med et plukkebord. Kernemajsen enten tørres, opbevares iltfri eller formales og ensileres. Energimajs er majshelsæd der høstes med henblik på et stort udbytte af tørstof til bioenergi. Side 2

4 Hkg kerne pr. ha (15 % vand)* Kernemajs Hvor varmt skal det være? Minimum majsvarmeenheder Majshelsæd 24 Kolbemajs 27 Kernemajs til ensilering 27 Kernemajs til tørring 29 De angivne majsvarmeenheder angiver, hvor mange majsvarmeenheder der mindst skal til for at opnå 3 pct. tørstof til helsæd i tidlige og middeltidlige sorter, pct. tørstof i kolberne til kolbemajs, under 4 pct. vand i kernerne til kernemajs til ensilering og under 3 pct. vand i kernerne til tørring. Majsvarmeenheder og udbytte Hudson ( ) og Crescendo ( ) R² =, Majsvarmeenheder, Ontario * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd Figuren viser sammenhængen mellem udbyttet af stivelse i to majssorter høstet til helsæd og antallet af majsvarmeenheder. Udbyttet af stivelse er omregnet til hkg kerne med 15 pct. vand pr. ha. De to sorter er tidlige sorter, som har deltaget i Landsforsøgene med majssorter til helsæd. Forsøgene har ligget 7 steder over hele landet. Spredningen omkring kurven skyldes bl.a. at temperaturerne, som anvendes ved beregning af majsvarmeenhederne ikke er målt i forsøgsmarkerne, men er fremkommet ved interpolation mellem klimastationer. Sorterne er tillige dyrket på forskellige jordtyper, og nogle af forsøgene har været påvirket af tørke. Ved dyrkning til kernemajs ville udbyttet af kerne antageligt være noget højere især i de varmere år. Side 3

5 Majsvarmeenheder, Ontario Hkg kerne pr. ha (15 % vand)* Kernemajs Figuren viser Ontario majsvarmeenheder som gennemsnit af årene Kilde: Harald Mikkelsen, Århus Universitet, DJF. Majsvarmeenheder og udbytte Hudson ( ) og Crescendo ( ) R² =, Majsvarmeenheder, Ontario * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd Med udgangspunkt i majsvarmeenhederne vil udbytteniveauet antageligt variere fra ca. 4 hkg majskerne pr. ha med 15 pct. vand i de køligste egne i Vedsyssel til ca. 1 hkg kerne i de varmeste egne på Lolland. Kun i de sydligste egne på Lolland, har der været over 27 majsvarmeenheder, som skal til for at få vandprocenten ned under 4 pct inden midten af november. Majsvarmeenheder, Årslev Kilde: Jørgen Olesen og Iver Thysen Århus Universitet, DJF. For Årslev, som ligger lidt syd for Odense, har antallet af majsvarmeenheder ligget på i gennemsnit 24 i perioden Årsvariationen har været 6 majsvarmeenheder, og i hvert årti har der været et katastrofeår, 1962, 1974 og Siden 199 er der sket en stigning i antallet af majsvarmeenheder, så gennemsnittet af den seneste 1-års periode har været ca. 28 i Årslev. Denne stigning har der været over hele landet. Side 4

6 Majsvarmeenheder, Ontario Hkg kerne pr. ha (15 % vand)* Kernemajs Skønnede majsvarmeenheder som gennemsnit af den seneste 1-års-periode Forudsætningen for figuren er, at antallet af majsvarmeenheder over hele landet er steget med 4 fra perioden til perioden Det betyder, at det i den seneste 1-års periode har været ligeså varmt i Vendsyssel som det var i de kystnære områder på Sjælland i Majsvarmeenheder og udbytte Hudson ( ) og Crescendo ( ) R² =, Majsvarmeenheder, Ontario * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd Stigningen på 4 majsvarmeenheder på landsplan har betydet, at udbytteniveauet er steget fra 4-1 hkg kerne pr. ha (15 pct. Vand) til hkg pr. ha, dvs. en stigning på 3 hkg pr. ha. Majsvarmeenheder Jyndevad Figuren viser antallet af majsvarmeenheder på Jyndevad Forsøgsstation, som ligger lige nord for den tyske grænse. Mht. majsvarmeenheder ligger Jyndevad på samme niveau som på Fyn og store dele af Sjælland. Årsvariationen har været 4 majsvarmeenheder i , hvilket er mindre end i perioden før 199. Det betyder, at klimaet ikke blot er blevet varmere men også mere stabilt. Side 5

7 Hkg kerne pr. ha (15 % vand)* Majsvarmeenheder, Ontario Hkg kerne pr. ha (15 % vand)* Kernemajs Majsvarmeenheder og udbytte Hudson ( ) og Crescendo ( ) R² =, Majsvarmeenheder, Ontario Udbytter Jyndevad * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd Hvis vi antager at klimaet fortsætter som i den seneste 1-års periode, betyder det, at der på Jyndevad kan forventes udbytter på 9-13 hkg pr. ha. Desuden kan forventes, at det altid kan forventes at få vandprocenten under 4, da antallet af majsvarmeenheder vil ligge på 27 eller derover. Det samme kan forventes på Øerne. Majsvarmeenheder, Tylstrup Figuren viser antallet af majsvarmeenheder i Tylstrup, som ligger lidt syd for Brønderslev i Vedsyssel, som er det køligste område i landet. Årsvariationen har været 6 majsvarmeenheder i , hvilket er på samme niveau som i perioden før 199. I forhold til Sydjylland har klimaet i Tylstrup været mindre stabilt (større årsvariation) Majsvarmeenheder og udbytte Hudson ( ) og Crescendo ( ) R² =, Majsvarmeenheder, Ontario Udbytter Tylstrup * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd Hvis vi antager at klimaet fortsætter som i den seneste 1-års periode, betyder det, at der i Tylstrup kan forventes udbytter på hkg pr. ha. Desuden kan forventes, at det kun i ca. halvdelen af årene kan forventes at få vandprocenten under 4, da antallet af majsvarmeenheder i halvdelen af årene vil være under 27. Side 6

8 Hkg kerne pr. ha (15 % vand)* Majsvarmeenheder Majsvarmeenheder Kernemajs Nordjylland MVE pr. år Figuren viser antallet af Ontario majsvarmeenheder fra 15. april til 15. oktober de seneste 9 år. En stigning på 27 MVE pr. år er lidt højere end den officille prognose på 2-25 MVE pr. år. (Kilde Jørgen E. Olesen, Foulum) Nordjylland Den blå stiplede linje markerer niveauet for de færreste majsvarmeenheder vi har haft i de seneste 9 år. Forudsat samme årlige variation i majsvarmeenheder fremover, markerer den blå stiplede linie det køligste vi kan forvente indtil 215 i Nordjylland. Dyrkning af kernemajs til ensilering kræver 27 majsvarmeenheder. Prognosen er, at dyrkning af kernemajs til ensilering i Nordjylland kan betragtes som sikker, når vi nærmer os 215. Kernemajs til tørring kræver som minimum 29-3 majsvarmeenheder, for at få vandprocenten under 3 i kernerne, mens majsen står på roden. Det ligger længere ude i fremtiden for Nordjylland. Majsvarmeenheder og udbytte Hudson ( ) og Crescendo ( ) R² =, Majsvarmeenheder, Ontario Prognose Nordjylland 215 * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd Prognosen for Nordjylland er, at der i 215 kan forventes udbytter på mellem 9 og 125 hkg kerne pr. ha i Nordjylland, og at det i alle år kan forventes at høste kernemajs med under 4 pct. vand (antallet af majsvarmeenheder forventes at være 27 eller derover). Side 7

9 Hkg kerne pr. ha (15 % vand)* Majsvarmeenheder Kernemajs Øerne Øerne er det varmeste område i landet. Her har det været muligt at dyrke kernemajs til ensilering siden slutningen af 9erne. Når vi nærmer os 215, bliver der mulighed for dyrkning af kernemajs til tørring Majsvarmeenheder og udbytte Hudson ( ) og Crescendo ( ) R² =,67 Prognose Øerne Majsvarmeenheder, Ontario * Beregnet ud fra udbyttet af stivelse i sortsforsøgene til majshelsæd Prognosen for Øerne (plus det sydligste Jylland) er, at der i 215 kan forventes udbytter på mellem 11 og 13 hkg kerne pr. ha, og at det i alle år kan forventes at høste kernemajs med under 4 pct. vand (antallet af majsvarmeenheder forventes at være over 27) og i de fleste år med under 3 pct. vand (antallet af majsvarmeenheder 29 eller derover) Kortet viser antallet af frostfri dage for perioden Risikoen for tidlig nattefrost er mindst i de kystnære områder. Side 8

10 Scenarie 1 Seneste 1 års klima forsætter Nordjylland hkg kerne pr. ha Halvdelen af årene under 4 pct. vand Sydjylland og Øerne 9-13 hkg pr. ha Alle år under 4 pct. Vand De fleste år under 3 pct. vand Scenarie 2 Prognose MVE pr. år Nordjylland hkg pr. ha Under 4 pct. vand i alle år Sydjylland og Øerne hkg pr. ha Under 3 pct, vand de fleste år Dyrkning specielt for kernemajs Arealer til kernemajs Sædskifte Gødskning Sorter Plantetal Såning Høsttidspunkt Find de bedste arealer til kernemajs Lille risiko for tidlig nattefrost Milde jordtyper, der er tidlig bekvem i foråret Læ Gode afdræningsforhold Sædskifte Sædskifteeffekt af majs i korn på niveau med roer Dyrkes byg i sædskifte med majs, anvendes nematoderesistente vårbygsorter Første års majs efter flere år med korn kan give dårlig vækst på sandjord (nematoder) Monokultur er OK Veksel mellem korn (-hvede/triticale) og majs så Forfrugtseffekten udnyttes Fosfor udnyttes Rodukrudt kan bekæmpes i korn Side 9

11 Gødskning af kernemajs *5,3 kg total N pr. ton, 75 % of total N udnyttet Kg pr. ha N P K 32 ton svinegylle 128* kg NP 2-1- m. S, B, Mg 2 1 Tilført i alt Høstet (94 kg kerne pr. ha) Balance Tabellen viser et eksempel på gødskning af kernemajs. Ved anvendelse af svinegylle kan der være behov for at tilføre ekstra kalium, hvis Kt er lavt, fordi majsen afgrøden optager kg kalium pr. ha. Ved høst af kernemajs bortføres kun ca. 3 kg K. Resten efterlades på marken i stængel og blade. Ved anvendelse af svinegylle tilføres ofte betydeligt mere fosfor end der bortføres. Dette overskud kan udnyttes ved at veksle med f.eks. korn, som ikke tilføres fosfor. Sorter til kernemajs Ikke modtagelig for Fusarium God standfasthed Max. 35 pct. vand inden 1/11 Uden tendens til nedknækning af kolber Kolberne helt dækket af svøbblade Stort stabilt udbytte Kolberne skal dækkes af svøbblade Billedet viser majskolber, hvor kolbespidsen ikke er dækket af svøbblade. Under fugtige forhold i efteråret er udækkede kolbespidser særlig udsat for angreb af skimmelsvampe og Fusarium. Derfor ønskes sorter, som dækker kolberne fuldstændig med svøbblade. Side 1

12 Sorter til kernemajs, KXA 511 (28,) Dominator (3,2) Anvil (3,2) Patrick (3,7) Ecrin (3,) Med 15 pct. vand Hkg kerne pr. ha Med 15 pct. vand korr. for tørringsomkostninger Såning af majs Precisionssåning 75 cm rækkeafstand Ensartet frøafstand Plantetal høstet som majshelsæd 15 forsøg Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 23, side 313. Ved beregning af nettomerudbyttet er der regnet med,6 kg stivelse pr. FE og 135 kr. pr. afgrødeenhed (14 kr. pr. hkg hvede), 65 kr. pr. 5. frø og 9 pct. markspiring. Side 11

13 Hkg stivelse pr. ha Kernemajs Plantetal i kernemajs 1 forsøg 27 i sorten Ecrin Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 27, side 358. Ved beregning af nettoudbyttet er der regnet med 65 kr. pr. 5. frø, 15 kr. pr. hkg majs med 15 pct. vand og 9 pct. markspiring. Forsøgene fortsætter i 28. Gode forhold Plantetal i majs Tidlig såning Køligere eller tørre forhold Sen såning Pl. pr. m 2 Frø pr. ha 1) Frøafst., cm Pl. pr. m 2 Frø pr. ha 1) Frøafst., cm Rækkeafstand, cm Majs til helsæd Tidlige sorter Middeltidlige sorter Sildige sorter Kolbe- og kernemajs 1 ) Ved en markspiring på 9 pct Planteavl Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 25, Høsttider Crescendo 4 forsøg side 381. Årene 22 og 23 har været varme år med en tidlig høst. Året 24 var et /8 7/9 21/9 5/1 19/1 2/11 16/ køligere år med sen høst i oktober. Midt i oktober 24 kom middeltemperaturen under 1oC. Året 25 var også et køligere år, hvor der kom nattefrost midt i september. Halvdelen af bladmassen visnede herved. Dato Side 12

14 Kernemajs høsttid Tidligst muligt for at begrænse angreb af Fusarium Helst mindre end 4 pct. vand: Sort plet synlig på kernerne på mindst 2/3 af kernerne målt fra basis af kolben En uge efter eller snarest der kan tærskes efter at middeldøgntemperaturen er under 1 grader mere end halvdelen af bladene er svedet af frost Kolberne modner fra basis og ud mod spidsen. De nederste kerner er derfor mere moden end kernerne nærmest spidsen af kolben. Ved høst af kernemajs skal den sorte plet ved kernernes tilhæftningssted skal være synlig på kernerne midt i kolben. Når den er synlig stopper indlejringen af stivelse. Side 13

15 Fusariumtoksiner i kernemajs - Ghita Cordsen Nielsen Hvorfor er fusariumtoksiner et evt. problem i kernemajs? Hvor i planten er der mest toksin Kernemajs bruges til grise, som er væsentlig mere følsomme for toksiner end køer. Indholdet af toksiner i en majsplante er højest i kolberne. Kernemajs har en længere vækstsæson end helsædsmajs, og så har Fusarium længere tid til at udvikle sig. Kilde: Tyske data Side 14

16 Fusarium-arter i majs Mange Fusarium-arter optræder. F. graminearum antages at være den vigtigste. F. graminearum trives bedst ved ºC og fugtighed. Under varme forhold er F. moniliforme og F. verticillioides også vigtige (danner fumonisiner). Smittekilder Planterester fra korn og majs. Nabomarker med forfrugt majs/korn. Jord (op til 8 9 år som hvilesporer). Udsæd. Spredning F. graminearums kønnede sporer kan spredes over større afstande (fra mark til mark). Spredning over små afstande via regnplask. Side 15

17 Smitteforløb Smitten sker omkring hunplantens blomstring (blomstrer omkring 1. august), hvor støvfang skaber indfaldsvej. Beskadigelser af planten kan også skabe indfaldsvej. Systemisk smitte fra rod. Blottede spidser 2 sortsforsøg kernemajs 25 Beskadigelser kan skabe indfaldsvej for Fusarium. Indhold DON, ug/kg Forsøg 1 Forsøg 2 Sort med blottet spids Sort uden blottet spids Planteavl 25 pct. hhv. 3 pct. blottet spids i de to sorter Fusarium er en marksvamp Symptomer hos grise Breder sig kun ved over pct. vand og ved ilt! Fusarium-toksiner kan give diarre og nedsætte tilvæksten (DON) og kan give reproduktionsproblemer (ZEA) hos grise. Side 16

18 Foderoptagelse Kernemajs Effekt af DON på grises foderoptagelse 1 Vejledende grænseværdier, svin Max. 9 µg/kg DON i fuldfoder til svin. Max. 25 µg/kg ZEA i fuldfoder til søer og slagtesvin. Max. 1 µg/kg ZEA i fuldfoder til smågrise og gylte. Grænseværdi DON i foder (ppm) ( D Mello et al., 1999) Vejledende grænseværdier, kvæg 5. µg/kg DON dog max. 2 µg/kg DON i fuldfoder til kalve under 4 måneder. 5 µg/kg ZEA i fuldfoder til kalve og malkekvæg, ingen grænseværdi for slagtekvæg. DON/ZEA i kernemajs Hvis 7 procent af foderet består af kernemajs og hvede, og vi (fejlagtigt) antager, at indholdet af toksin er ens i majs og hvede fås følgende grænseværdier i kernemajs: 1.25 µg DON pr. kg 15 hhv. 35 µg ZEA pr. kg til smågrise hhv. søer/slagtesvin. Planteavl Vejledende grænseværdier fumonisin B1 og B2 5. µg/kg i fuldfoder til svin og 5. µg/kg i fuldfoder til voksne drøvtyggere. Monitering 24-27: grænseværdien til grise ikke overskredet i nogen af prøverne. Fumonisin B1+B2 kernemajs, national monitering Effectif (%) 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% 25% 24% N=832 16% 8% 5% 22% >2 µg/kg 13% 4% 5% % < >6 Fumonisines B1+B2 (µg/kg) Franske data Arvalis Side 17

19 Procent prøver µg/kg Procent prøver Kernemajs Monitering af fusarium-toksiner i majs Ca. 6-8 majsprøver blev undersøgt i for 7 Fusariumtoksiner: DON (deoxynivalenol), nivalenol (NIV), ZEA (zearalenon), T-2, HT-2, fumonisin FB1 og FB2. Der blev indhentet dyrkningsoplysninger om de 6-8 majsmarker. Prøver undersøgt via LC MS MS. Indtil 27 hovedsagelig prøver af majshelsæd. Følgende oplysninger blev indhentet i moniteringen JB-nr. Sort Sådato Forfrugt Hypp. af majsdyrkn. Jordbearbejdning Gødskning Vanding Lejesæd Evt. stress Høstdato Nedbør Planteavl Planteavl DON-indhold Majs helsæd (32-71) Triticale (18-2) Hvede (69-97) Vårbyg (25-29) ( ) = prøver pr. år DON i majshelsæd 24-27, 236 prøver pct. af prøverne over 1. µg/kg 11-2 µg/kg Over 55 DON indhold kernemajs, national monitering % 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Effectif (%) 3% 23% < % % N=955 6% DON (µg/kg) 6% >175 µg/kg 3% 2% 2% 2% 2% 1% 1% Franske data Arvalis >4 ZEA i majshelsæd 24-27, 236 prøver pct. af prøverne over 2 µg/kg Over 57 µg/kg Side 18

20 DON µg/kg Médiane (µg/kg) Médiane (µg/kg) Médiane (µg/kg) µg/kg Kernemajs DON i forskelligt majs 2. Høstdato 26 og DON-indhold majshelsæd Kernemajs (7-21) Kolbemajs (1-2) Majshelsæd (32-71) ( ) = prøver pr. år DON, ZEA i kernemajs: høstdato DON i kernemajs: sådato 24 4 N= DON 1.6 N= <=2 avril 21 au 26 avril > 26 avril <=3 sept 1-15 oct oct 1-15 nov >=16 nov N= ZEA DON <=3 sept 1-15 oct oct 1-15 nov >=16 nov Franske data Arvalis Franske data, ARVALIS-Institut du végétal, Forfrugt majs Fusariumtoksin DON, i hvede n=5 n=15 Forfrugt: Majs n=21 n=54 Hvede/rug n=7 n=34 Vårbyg/havre Reduceret jordbearbejdning 1.25 n=1 n=19 Vinterraps Pløjet Side 19

21 Médiane (µg/kg) Médiane (µg/kg) Médiane (µg/kg) Kernemajs Det værste i prioriteret rækkefølge: Forfrugt majs og pløjefri Forfrugt majs og pløjning Forfrugt hvede og pløjefri Forfrugt korn og pløjefri ± Pløjning og toksiner Indhold af DON, µg/kg tørstof, i tre fastliggende forsøg 25 med jordbearbejdning i 3. års helsædsmajs. Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Gns. 3 forsøg Pløjet a + + Upløjet a Planteavl DON og ZEA i kernemajs: pløjning Non ploughing ploughing DON og ZEA i kernemajs : stubkultivering, forfrugt kernemajs, DON N=91 ZEA N=539 Franske data, ARVALIS-Institut du végétal, DON N=618 ZEA N=246 Franske data, ARVALIS-Institut du végétal, DON og ZEA risikofaktorer Fransk risikovurderingsskema for Fusariumtoksiner i kernemajs Climat Date of Harvest (1 er nov) and date of sowing Varieties Non ploughing Residues management Borers insects (shopping) Humidity excess Franske data Arvalis Høstdato Sortens modtagelighed Planterester på jordoverfladen efter forfrugt majs < 15/ /1 1-15/11 Andre Meget modtagelige sorter Andre Meget modtagelige sorter Andre Meget modtagelige sorter Andre > 15/11 Meget modtagelige sorter A = lille risiko, D = høj risiko Få Mange Få Mange Få Mange Få Mange Få Mange Få Mange Få Mange Få Mange Risikogruppe A A B B B B C C B B C C B C C D Side 2

22 % Effekt Kernemajs Sortsforskelle? Ingen sikre data p.t. En sort kan have forskellig modtagelighed mod to forskellige Fusarium-arter. Ikke altid god sammenhæng mellem Fusariumangreb og toksinindhold. 3 sortsforsøg i kernemajs fremover yderligere med toksinmålinger. Forebyggelse af toksiner i kernemajs Pløjning før kernemajs ved forfrugt majs. Stubbearbejdning efterår ved forfrugt kernemajs/kolbemajs/ccm. Tidlig såning og høst. Gode vækstbetingelser. Hurtig nedtørring eller iltfri opbevaring. Midler med nogen effekt mod Fusarium Proline (prothioconazol) Folicur (tebuconazol) Prosaro (Proline+Folicur) Juventus (metconazol) Ingen godkendte midler i majs. 1 Folicur mod aksfusarium i hvede I-1 I-5 I I+5 I+1 dage Kunstig smitte Sprøjtetidspunkt, antal dage før og efter kunstig smitte Planteavl (35 forsøg , Bayer) DON og sprøjtning, 4 landsforsøg hvede 25 2 forsøg i kernemajs, Ungarn 26 DON, µg/kg Ubehandlet,25 l Opera,25 l Opera,2 Proline,2 Proline,2 Proline,6 Proline,25 Opera,5 Folicur Alle led behandlet i st og % 1 x 1 l/ha Effekt/reduktion 1 x1 l/ha 2 x1 l/ha 2 x1,5 l/ha ppm DON (IK2).863ppm DON (IK1) % fusarium Prosaro 1 x tidlig (st. 51) Prosaro 1 x sen (st. 63) Prosaro tidl. + sen (st ) Prosaro tidl. + sen (st ) 51=hanblomsterstand mærkbar 63=støvfang synlig på hunblomster Fusarium / DON reduction Donred. Fusred. (Bayer) Side 21

23 Høst, opbevaring og håndtering - Jens Johnsen Høy Høst med alm. skærebord Høst med 5 rk. plukkebord Rotorklipper til stubben Soldproblemer ved meget våd majs Side 22

24 Indstilling af mejetærsker Udgangspunkt som ved ærter Dvs. åben bro og broafstand - 25 / 18 mm Meget luft på solde Lav cylinderhastighed giver mindst spindel i tanken Lav rotorhastighed på rotormejetærskere Evt. bruges næsesold Evt fjernes skumsold Tørring af kernemajs Plantørringsanlæg mindre egnet Tørring uden varme GLEM DET! Portionstørringsanlæg er egnet, når der er omrøring. Gennemløbstørringsanlæg er egnet Silotørring??? Der forsøges med blanding af tørt korn og våd majs i stålsilo med omrøresnegle Erfaring mangler endnu. Energiforbrug til tørring Gastæt silo Eksempel 1 tons råvare pr. ha. m/ 4% vand Tørring til 15 % fjerner 3 kg vand pr. ton Rest er 7 tons færdigvare. Energiforbrug ca. 5 ltr. olie pr. ha = 25 kr Omkostning ca. 36 kr. pr. hkg majs. Sluse ved udtag af majs Våd formaling med hammermølle Side 23

25 Udtagning med vand Lipp system 1 tons/time hammermølle Stor hammermølle med syretilsætning Neuero hammermølle til majs Geringhoff majsmølle Side 24

26 Crimpet majs Formaling Hammermølle m/ mm sold Effektbehov ca. 1 kw/ ton Dvs. 1 kw traktor (135 hk) kan formale ca. 1 tons majs i timen. Ensilering Majsensilering kræver formaling. Rumvægt ca. 9-1 kg / m3 Lipp med 5% vand: 12 kg/ m3 Dvs m3 silo pr. ha. Majsensilage er meget aggressiv overfor beton og stål Ensileringsmidler til kernemajs Anbefales indtil videre ved ensilering af crimpet og formalet majs. De skal baseres på: Dokumenteret effekt i DLG Gütezeichen (se: LandbrugsInfo/afgrøder/grovfoder/ensilering) Konventionelt: propionsyre/propionat evt. i kombination med benzoat f.eks. Kofa Grain ph 5 Økologisk: Propionsyre Siloposen skal ligge på fast bund Opbevaring af crimpet/formalet kernemajs i silo Snitflade: max. 1 m 2 pr. 1 FEsv pr. dag Beskyt kanterne Plastik ned ad siderne,,15 mm Køres sammen i max.1 cm tynde lag Kør 1-2 timer efter sidste lag gerne med tvillinghjul Tildækning Tynd underlagsfolie,,4 mm Flapperne fra siderne lægges ind over + evt. 1 ekstra dækfolie, (,15 mm) Net, dæk for at beskytte plasten Sække med småsten langs kanter 2-3 rækker sække langs snitfladen Side 25

27 Crimpet/formalet kernemajs opfodring Lodret og ren snitflade Skæres ud - Nix løfte! Der ryddes op for at undgå varmedannelse Udendørs silo/stak: Plastikken trækkes ned for snitfladen ved regnvejr Konklusion Høst er ret let, når marken kan bære og vandindholdet er under 4%. Tørring er meget dyrt for dyrt! Gastæt silo er velegnet, men udtagesystem skal kunne klare vådt materiale. Lipp-system kræver formaling og vandtilsætning. Silopose er OK, hvis majsen formales og tilsættes propionsyre eller tilsvarende. Skal ligge på fast bund. Plansilo af beton kan anvendes, når der udvises stor omhu ved tildækning og betonen beskyttes. Majsen skal formales. Ved udtagning skal der udvises forsigtighed og renlighed. Side 26

28 FEsv pr 1 kg Kernemajs Fodring med kernemajs. Danske erfaringer med danskdyrket majs. - Else Vils Disposition Majs i foder til svin Majs som fodermiddel Begrænsninger i brug af majs Foreløbige erfaringer med foderkvalitet og risici ved forskellige lagringsmetoder: Ensilering Gastæt opbevaring Fermentering af formalet kernemajs Konklusion Majs i foder - energi Indgår som erstatning for hvede Lavt fiberindhold Højt fedt og stivelsesindhold I tørstof Hvede Majs FEsv pr. kg Stivelse, pct Fedt, pct 2,7 4,5 Træstof, pct. 3,2 2,3 Tørstofpct. og FEsv analyseret. Erfaringsindsamling, Dk 27 Obs. vandpct.: FEsv pr 1 kg N Tørstof pct. FEsv pr 1 kg FEsv pr 1 kg ts. Tabelværdi 87, Tørret 1 86, Crimpet, ensileret 9 56, vandpct. Side 27

29 Majs i foder - protein Majs i foder - fosfor Lidt lavere indhold af protein end hvede Lidt dårligere aminosyresammensætning Hvede Majs Pct. råprotein i ts. 11,5 9,6 Ford. Lysin /FEsv 2, 1,5 Ford. Cys.+Meth. /FEsv 2,9 2,5 Ford. Treonin /FEsv 2, 1,9 Samme P-indhold, som hvede Meget lav fordøjelighed af P Hvede Majs P, g pr kg ts. 3,3 3,2 FK, pct. 5 2 Ford. P pr FEsv 1,2,45 FK, pct v. 1 pct. fytase Ford. P pr. FEsv v. 1 pct. fytase tilsat 1,4 1, Grænser for brug af majs Vejledende max. grænser: Søer 5 pct. Smågrise 7 pct. Slagtesvin 4 pct. Jodtalsprodukt i tørstof 54 i majs (Jodtal 12) 28 i hvede (Jodtal 15) Spækkvalitet Nye undersøgelser pågår Majs i foder til svin - opsamling Rig på energi mere værd end hvede Lidt mindre protein og aminosyrer end hvede marginal økonomisk betydning, hvis der suppleres altid foderoptimering Lav fordøjelighed af fosfor anvend fytase + evt. sikkerhedsmargin lille på økonomi og miljø. Højt jodtalsprodukt Begrænset iblandingsprocent Krav til lagring og håndtering God foderkvalitet /konservering Fri for skimmelsvampe og toksiner Beskyttet mod gnavere og fugle Minimalt tab Tørstoftab, håndteringstab God formaling Billig/nem håndtering Anvendelsesmuligheder af majsen Tørfoder, vådfoder, salg Våde høstår Dokumentation Teknik og kvalitet God crimpning og ensilering: valsen skal være helt klemt sammen Side 28

30 Ensileret kernemajs, kvalitet sammenlignet med majsensilage Foreløbig Ensileret med syre Antal, prøver 5 Majsensilage Tørstof, pct ph Kernemajs ensileret med 4,3-4,8 syre havde 3,8-4 Eddikesyre, meget lavt pct. indhold i t.s. af,3-,6 eddikesyre og,7-1,5 mælkesyre. Mælkesyre, God holdbarhed pct. i t.s. i forbindelse,3-,8med 4-6 Propionsyre, udtagning skyldtes pct. i t.s. højt,2-1,4 tørstofindhold,1-,3 og Smørsyre tilsat propionsyre / benzoesyre. Dosering af ensileret kernemajs Påslag Fuldfoderblander Fortank (vejning?) Kvalitetsanalyser: Gastæt opbevaret kernemajs 7/8, SiloHaake, D ph 4,1 Mælkesyrebakterier og gær Ret højt indhold af mælkesyre Moderat indhold af eddikesyre og ethanol Ingen enterobakterier Ingen skimmelsvampe Ingen clostridium perfringens Generelt: God kvalitet Automatisk udtag Kun egnet til vådfodring Kan ikke anvendes i våde høstår (>4 pct. vand?) Kvalitetsanalyser: Fermenteret, formalet kernemajs, 5 pct. tørstof, Lipp, Bayern ph 4,2 Mange mælkesyrebakterier Ingen gær Højt indhold af mælkesyre Højt indhold af eddikesyre Højt indhold af ethanol Ingen enterobakterier Ingen skimmelsvampe Ingen clostridium perfringens Generelt: Automatisk udtag Kun egnet til vådfodring Kan anvendes i våde høstår Risiko for tab af tørstof og aminosyrer Konklusion: Foderkvalitet og risici ved forskellige lagringsmetoder Tørring Ensilering Gastæt Fermentering Dokumentation ( ) Tørfoder + Vådfoder Automatisk udtag Gnavere, fugle ( ) + Risiko for tab af tørstof ( ) + Toksin-risiko Våde høstår + + Konklusion Kernemajs er et velegnet, energirigt fodermiddel, der erstatter hvede, når: Opmærksomhed på fosfor og miljø Kendt niveau af fusariumtoksiner analysér for dem Våd konservering kræver vådfodringsanlæg Der tages hånd om konserveringsprocessen: viden, interesse og rettidig omhu Side 29

31 Økonomi i kernemajs - Søren Kolind Hvid Kernemajs kontra vårbyg JB 1+3 Dyrkningsomkostninger, kr. pr. ha Vårbyg Majs Udsæd Gødning Planteværn 3 65 Maskiner + markarbejde Dyrkningsomkostninger i alt Ca. 2. kr. i forskel i omkostningerne i marken pr. ha Dyrkningsomkostninger kernemajs Evt. øget brug af maskinstation Egne maskiner anvendes evt. mindre Bedre arbejdsfordeling over året (såning vanding høst) Mulighed for bedre maskinudnyttelse Lager og forarbejdning, korn Planlager m. varm luft inkl. 3% nedtørring Kapacitet Omkostning, øre pr. FEsv 1. hkg 8-1 Gastæt silo 1. hkg 4-5 Formaling 4-5 I alt m. planlager I alt m. gastæt silo 8-1 Crimpning og ensilering i silopose Omkostning. Øre pr. FEsv Crimpning 1-12 kr./ton 1-13 Syre, 5 l pr. ton 18 kr. pr. l 9-1 Silopose, lille,33 m pr. ton 3-4 Silonet <1 Transport, 1 time/uge 25 kr./time 3-4 Buffer, 4 m 3 påslag Pris: 11. kr. 3-4 Arbejde, 1 time/uge 15 kr./time 2-3 Lager og forarbejdning i alt Crimpning og ensilering i plansilo Omkostning. Øre pr. FEsv Crimpning 1-12 kr./ton 1-13 Syre, 5 l pr. ton 18 kr. pr. l 9-1 Plastik, 2 lag + net 9 m 2 pr. ton 3-4 Indlægning i silo 2-3 Transport, 1 time/uge 25 kr./time 3-4 Buffer, 4 m 3 påslag Pris: 11. kr. 3-4 Arbejde, 1 time/uge 15 kr./time 2-3 Lager og forarbejdning i alt Forretning og afskrivning af planlager: +14 øre pr. FEsv Syretilsætning, øre pr. FEsv Kofa Grain ph 5, 18 kr. pr. l % vand 3 l/ton 4 l/ton 5 l/ton 35 5,8 7,8 9,7 4 6,3 8,4 1,5 45 6,9 9,2 11,5 Krimper sile, 12 kr. pr. l % vand 3 l/ton 4 l/ton 5 l/ton 35 3,9 5,2 6,5 4 4,2 5,6 7, 45 4,6 6,1 7,6 Side 3

32 kr. pr. hkg majs (færdigvare) Øre pr. FEsv majs Kernemajs Gastæt silo m. bundudtag (specialudstyr) Gastæt silo m 3 (~ 1. hkg korn) 575. kr. afskrivning over 2 år Specialudstyr til bundudtag 3. kr. over 1 år Drift: 2.5 kr. pr. år Indhold kernemajs: 58 FEsv/m 3 Lager og forarbejdning, kernemajs i gastæt silo m. bundudtag Kapacitet Omkostning, øre pr. FEsv Gastæt silo, m FEsv 5-6 Bundudtag, specialudst. 4-5 Drift og vedligehold 1 Formaling 4-5 I alt gastæt silo m. bundudtag Korn: Lager og forarbejdning - korn og kernemajs, øre pr. FEsv Omkostning, øre pr. FEsv Planlager m. varm luft 3% tørring Gastæt silo 8-1 Kernemajs: Crimpning og ensilering i silopose Crimpning og ensilering i plansilo Do + forrentning og afskrivning af plansilo Gastæt silo m. bundudtag (specialudst.) Tørring af kernemajs Kun tørring med varm luft 1 liter olie pr. 7 liter vand, der skal fjernes 5,5 kr. pr. liter olie Omkostninger til el: ca. 1 % af energiomkostning Tørring af kernemajs Tørring Kernemajs, vandprocent før tørring Tørring og lagring af kernemajs Kernemajs, vandprocent før tørring Tørring+ lager + formaling Tørring Side 31

33 , hkg/ha Kernemajs, hkg/ha Kernemajs, FEsv/ha Kernemajs Ligevægtsudbytte i kernemajs - hkg (samme pris pr. FEsv) Udbytte i vårbyg, hkg pr. ha Crimpning + silopose Gastæt silo Ligevægtsudbytte i kernemajs - FEsv (samme pris pr. FEsv) Udbytte i vårbyg, hkg pr. ha Crimpning + silopose Gastæt silo Ligevægtsudbytte i kernemajs hkg Følsomhed for ændret pris for korn En prisændring på 5 kr./hkg hvede 5 flytter ligevægtsudbyttet ca. 1 hkg Udbytte i vårbyg, hkg pr. ha 15 kr. pr. hkg hvede 2 kr. pr. hkg hvede Høje udbytter i sortsforsøg med kernemajs Hkg pr. ha 15 % vand FEsv pr. ha Sydjylland, JB 1*) Langeland, JB Lolland JB4*) *)25 og 26 Udbytteniveau i kernemajs Høj foderværdi til svin:,7 kg ts/fesv Tommelfingerregel for udbytte i FEsv: 8-9% af udbyttet i majshelsæd i FEk i samme område på samme jordbund Vurdér udbyttepotentialet lokalt klimaet er helt afgørende for økonomien i kernemajs Økonomi på bedriftsniveau Eksempel: Svinebedrift med 1 ha JB 1+3 Vårbyg i hele arealet (udgangspunkt) Udbytte: 4 hkg pr. ha = 4.1 FEsv/ha Kornkøber Ny markplan med 4 ha majs Side 32

34 Samlet økonomisk gevinst ved 4 ha kernemajs og kornpris på 15 kr./hkg (eksempel i fht. 4 hkg vårbyg/ha) Udbytte pr. ha i majs Lager og forarbejdning, øre pr. FEsv FEsv -3. kr. 18. kr. 1. FEsv 1. kr kr. Økonomisk gevinst pr. ha kernemajs ved kornpris på 15 kr./hkg (eksempel i fht. 4 hkg vårbyg/ha) Udbytte pr. ha i majs Lager og forarbejdning, øre pr. FEsv FEsv -75 kr. 45 kr. 1. FEsv 2.5 kr. 4.2 kr. Samlet økonomisk gevinst ved 4 ha kernemajs og kornpris på 2 kr./hkg (eksempel i fht. 4 hkg vårbyg/ha) Udbytte pr. ha i majs Lager og forarbejdning, øre pr. FEsv FEsv 2. kr. 68. kr. 1. FEsv 22. kr. 27. kr. Økonomisk gevinst pr. ha kernemajs ved kornpris på 2 kr./hkg (eksempel i fht. 4 hkg vårbyg/ha) Udbytte pr. ha i majs Lager og forarbejdning, øre pr. FEsv FEsv 5 kr. 1.7 kr. 1. FEsv 5.1 kr. 6.8 kr. Økonomi i kernemajs Udbyttet skal være højt, fordi omkostningerne er større end for korn i både mark og lager Købspris på korn afgørende for økonomien i kernemajs en prisændring på 5 kr. pr. hkg hvede flytter ligevægtsudbyttet ca. 1.2 FEsv (ca. 1 hkg pr. ha) Dyrkningsrisiko skal vurderes Side 33