Aktuelt nyt på fodringsområdet

Transkript

1 Aktuelt nyt på fodringsområdet Fodermøde 10. juni 2008 Bornholm Lisbeth Jørgensen

2 Dagens emner Nye normer (fosfor og aminosyrer) Majs og milokorn Holdbarhed - søer Krydsoverensstemmelse Foderudnyttelse Tjekpunkter ved hjemmeblanding Erfaringer fra projektet: + 25 kr. pr. slagtesvin og hvad I måtte spørge om

3 Nye normer for næringsstoffer Aminosyrenormer

4 Nye aminosyrenormer Smågrise: Højere aminosyrenormer (økonomisk optimal) Anbefalinger til besætninger med diarré-problemer 3 pct. lavere daglig tilvækst og ringere foderudnyttelse Slagtesvin: Methionin hæves Søer: Ikke baggrund for at ændre normerne til drægtige søer

5 Lysinbehov til smågrise, foreløbig Kr. 46,0 44,0 42,0 40,0 Effekt på produktionsværdi (PV) og dækningsbidrag (DB) 38,0 36,0 34,0 32,0 Beregnet PV pr. gris Målt PV pr. gris Beregnet DB pr. gris 30,0 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 Gram st. ford. lysin/fesv

6 Protein til drægtige søer Gruppe Kontrol Forsøg Løbning 80. drægtighedsdag Norm til drægtige søer Norm til drægtige søer 80. drægtighedsdag overførsel til farestalden (Gens. 5 dage før faring) Norm til drægtige søer Norm til diegivende søer Ingen forskel på fødselsvægt eller på spredningen mellem grise Gældende norm for aminosyrer til drægtige søer er dækkende for søernes behov

7 Nye normer for næringsstoffer Fosfor-normer

8 Fosfor søer Uddrag af et stort forsøg med 4 grupper og polte: Gruppe 1 4 Gram pr. FEso Fytase, FTU 0 tilsat tilsat Drægtighedsperioden: Fordøjelig fosfor Calcium Diegivning + goldperiode Fordøjelig fosfor Calcium 3,0 7,8 3,3 7,9 2,0 6,4 2,6 7,5 Meddelelse nr. 810

9 Resultater søer Ingen forskel i Reproduktionsresultater Moderegenskaber Holdbarhed Knoglestyrke Fosforudledning på kg fosfor pr. hektar ved 1,4 dyreenheder Meddelelse nr. 810

10 Holdbarhed fosfor til søer Gruppe 1 Over norm 4 Under norm Udsætterårsager: Bensvaghed, pct Holdbarhed, polte Tilbage efter 5. kuld, pct Knoglestyrke (DEXA) Ingen forskel mellem grupperne Meddelelse nr. 810

11 Forsøgsgrupper slagtesvin ( kg) Fosfor, g pr. FEsv 3,7 4,2 4,8 5,4 Fytase, FYT tilsat Fordøjelig fosfor, g pr. FEsv 2,1 2,4 2,5 2,9 Produktionsværdi, kr. pr. stiplads, indeks: Ved ens foderpris Korn / sojaskråbaseret foder

12 Normændringer Brug de nye normer Både aminosyre- og fosfornormer er minimumsnormer Hjemmeblandere bør specielt have styr på kornets fosforindhold Vurdér nødvendighed og konsekvens af at gå under norm (protein/aminosyrer) Brug fytase (billigere end at lade være)

13 Kulhydratspaltende enzymer

14 Enzymer (kulhydratspaltende) Flere forsøg har vist positiv effekt ved brug af Porzyme 9300 til slagtesvin Bergazym P nu også undersøgt ( EPU) Foreløbige tal Kontrol Bergazym P FEsv pr. dag 2,65 2,65 Daglig tilvækst, g FEsv pr. kg tilvækst 2,87 2,88 Kødprocent 60,2 60,2 Ronozyme WX undersøges pt.

15 Majs og milokorn

16 Foderværdi Majs og milokorn erstatter hvede Energirige og fiberfattige Suppleres med aminosyrer Suppleres med fosfor Sikre korrekt tilsætning af fytase

17 Maksimalt indhold i svinefoder Vejledende maksimalt brug af enkeltråvarer i foder Pct. af kg Hvede* Milokorn Majs Søer 80 pct. 50 pct. 50 pct. Smågrise 70 pct. 0 pct. 70 pct. Slagtesvin 70 pct. 40 pct. 40 pct. *) Hvis eneste kornart anbefales grov formaling, hvis stråforkortet anbefales max. 30 pct. til søer Anbefaling: Anvend milokorn med max. 0,4 pct. tanniner

18 Danskdyrket kernemajs Høstes ved pct. tørstof Udfordringer: Våd konservering optimal metode? Håndtering? Se temaside på landbrugsinfo

19 Våd konservering Udfordringer: God konservering Fri for skimmelsvampe og toksiner Beskyttet mod gnavere og fugle Minimalt tab Håndtering (vådfoder)

20 Tørring Enkelte har forsøgt at blande våd majs i tørt korn og tørring i stålsilo Dårlig løsning Majs kræver stor tørrekapacitet Portions- og gennemløbstørreri

21 Håndtering af ensileret majs

22 FEsv pr 100 kg Ved optimering med danskdyrket majs: Obs. vandpct. og FEsv pr 100 kg vandpct.

23 Milokorn og majs Milokorn og majs kan erstatte hvede, når: Der tages højde for afvigende indhold af næringsstoffer Der anvendes fytase i korrekte mængder af hensyn til miljø Vejledende max.-grænser tilgodeses Milokorn med max. 0,4 pct. tannin Kendt niveau af Fusarium-toksiner

24 Holdbarhed - søer

25 Huldstyring DSP gennemfører to store Demonstrationsprojekter: 1. SoLiv reduceret sodødelighed 2. Reduceret skuldersår Manglende eller begrænset huldstyring er det største problem i besætningerne

26 Maveforandringer - søer Foreløbige tal: Grupper Piller Mel Besætning Pct. søer med sår Pct. søer med ar Pct. søer med sår Pct. søer med ar 1 (vådfoder løsdrift) 2 (tørfoder løsdrift) 3 (tørfoder bokse)

27 Jern til søer Mange søer har et lavt indhold af hæmoglobin i forhold til referencer Mange dødfødte grise Mavesår Skuldersår Hæmoglobinindholdet påvirkes IKKE ved at tilsætte mere end 100 mg jern pr. FEso Vitamin B12 påvirker dannelsen af hæmoglobin undersøges pt.

28 Krydsoverensstemmelse Hygiejneforordning

29 Krydsoverensstemmelse - foder Reduktion af hektarstøtten, hvis: 1. Foderet overskrider grænseværdier for uønskede stoffer uden anmeldelse til PD kviksølv, bly, flour mm, aflatoksin, lægemidler 2. Brug af forblandinger og tilsætningsstoffer uden HACCP 3. Fodring af grise med kødbenmel 4. Ulovlig anvendelse af hormoner

30 Straf Udgangspunkt 3 pct. reduktion Reguleres afhængig af: Alvor, omfang, varighed Uagtsomhed (1-5 pct.) Forsætligt (op til 20 pct.) Gentagelse (3-årig periode) (ganges med 3) I særlige tilfælde op til 100 pct.

31 Hvad går oftest galt? På basis af ca. 700 kontrolbesøg (Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen og Danish Produktstandard): Forkert registrering (mangler HACCP) Forkert brug af tilsætningsstoffer (zink) 70 pct. har ikke udfyldt branchekoden Utilstrækkelig brug af rode/beskæftigelsesmateriale

32 - den skal læses, udfyldes og underskrives

33 GMP i praksis Sæt fokus på: Varemodtagelse og -kontrol Opbevaring af foder Renholdelse af foderlade + siloer Opblanding af foder Undgå sammenblanding af foder Analyser og egenkontrol

34 HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Point) Brug af tilsætningsstoffer / forblandinger Udpeg mulige farer Udpeg, hvor det kan gå galt/ konsekvens Fastsæt kritiske grænser Overvåg disse steder Beskriv korrigerende handlinger Dokumentér ovenstående

35 Tilsætningsstoffer, som kræver HACCP Tilsætningsstoffer: Rene vitaminer (E-vit, biotin) Organiske syrer (myresyre) Mikromineraler Enzymer, mikroorganismer (mælkesyrebakt.) Rene aminosyrer Aromastoffer

36 Forblandinger, som kræver HACCP Forblandinger: Vitaminer (D-vit, A-vit, E-vit, biotin mm.) Mikromineraler (selen, kobber) Flydende vitaminblandinger (tran) Flydende mikromineral-blandinger (drikkejern)

37 HACCP - materiale Materiale ligger på nettet ( Vejledning Oversigt over relevante tilsætningsstoffer Risikovurdering af de enkelte stoffer HACCP-plan for de enkelte stoffer Firmaprodukt oversigt

38 Medicin i foder? Medicin i blandetanken er en skidt idé Alternativ: enkeltdyrsbehandling, vandmedicinering eller helt separat system Ved brug af medicin i blander vil overslæb forekomme, dvs. KO (min. 5 pct. træk i støtten) Der er nul-tolerance for antibiotika

39 Tvivlstilfælde, zink Zink som medicin (recept): GMP Zink som tilsætningsstof: HACCP Zink som strøelse: kr. i bøde

40 Tvivlstilfælde, topdressing Vit/mineral som mineralsk foderblanding: - Topdressing tilladt (fx strøjern) GMP Vit/mineral i ren form og forblanding: - Topdressing kun til individuelle dyr HACCP - Og kun i den lovlige dosis pr. kg foder

41 Tvivlstilfælde, organiske syrer Organiske syrer i foder: HACCP Organiske syrer i vand: HACCP Men der kræves specifik godkendelse af produktet til opblanding i vand Ellers forbudt

42 Foderudnyttelse og + 25 kr. pr. slagtesvin

43 Hvad er potentialet? Gennemsnit Bedste 25% Dårligste 25% FEsv pr. kg 2,85-0,15 +0,20 Daglig tilvækst, g Døde/kass., pct. 3,8-0,7 +1,5 Værdi, kr. pr. slagtesvin: 0,1 FEsv/kg = kr. 1 % døde = 6 kr. 1 kg fra optimal slagtevægt = 4 kr.

44 Risikofaktorer for dårlig foderudnyttelse Risikofaktor Relativ risiko Hjemmeblandet foder 2,6 Vådfoder 2,5 Ungsvinestald 5,1 Kontinuerlig drift i slagtesvinesektioner 2,9 Luftvejslidelser, der kræver flokmedicinering 4,1 Utrivelige grise 1,3 Meddelelse nr. 813 fra Dansk Svineproduktion

45 Fodereffektivitet Væsentlige områder for at opnå en god foderudnyttelse: Minimer flytning og sammenblanding Undgå ungsvinestald Ta hånd om utrivelige grise Praktiser holddrift og vask Få styr på luftvejslidelser

46 Succes med hjemmeblanding God blandesikkerhed Ingen afblanding Homogent foder Fin formaling Tjek indtastninger og råvareforbrug Ingen foderspild Indstil foderautomater Korrekt værdisætning af korn Jævnlig rengøring af siloer

47 Succes med vådfoder God styring af fodertildeling Restriktiv fodring Minimeret tab af syntetiske aminosyrer God mikrobiologisk kvalitet Korrekt indtastning

48 Formål i + 25 kr. At forbedre produktiviteten i 200 besætninger Ved brug af kendt viden At styrke tværfagligheden samt efteruddanne rådgivere i slagtesvineproduktion

49 Forløb: Gennemgang ud fra en tjekliste

50 Forløb: Efter besøget De faglige punkter blev prioriteret Gevinsten blev beregnet Handlingsplanen blev besluttet på telefonmøde Dyrlæge/konsulent følger op

51 Eksempler på typiske indsatser: Foder Vådfoder Følg en fodring dagligt Rengøring af tank og tilførselsrør Tjek indtastning af FEsv og tørstof Tag højde for tab af syntetiske aminosyrer Hjemmeblanding Indtastning af blanding skal passe med optimering Kontrol af blandesikkerhed

52 Eksempler på typiske indsatser: Foder Daglig justering af foderautomater Kontrol af vandforsyning Kontrol af formalingsgrad Rengøring af siloer Brug af kulhydratspaltende enzymer Overholdelse af næringsstofnormer

53 Erfaringer fra deltagerne Nu rengør jeg mine fodersiloer med kompressoren hver 14. dag det tager et kvarter Endetarmsudfald er stort set forsvundet Nu er rengøring af siloer en fast rutine, så ta r det faktisk ikke lang tid. Jeg bruger en kost Nu er problemer med endetarmsudfald næsten væk

54 Eksempler på typiske indsatser: Sundhed Indretning, brug og placering af sygestier Diagnostik Forebyggelse og behandling

55 Eksempler på typiske indsatser: Sundhed Dagligt tilsyn i alle stier Alle skal op og stå halm, drivstav eller restriktiv fodring Gå ind i alle stier 1 dagligt også weekend Vær stille og rolig i starten for at finde grise med lungesyge

56 Typiske indsatser: Management Levering af grise ved optimal slagtevægt Vejning af grise Tæt opfølgning på Landmandsportalen Undgå flytning og sammenblanding Undgå ungsvinestald

57 Typiske indsatser: Klima/ventilation Fokus på klargøring af stald Tætning af utætheder Vindafskærmning af luftindtag Tjek af undertryk Korrekt minimumsventilation Korrekt strategi for temperatur og overbrusning

58 Strategi for temperatur og overbrusning - se på grisene For varmt For varmt

59 Resultater 30 besætninger Foreløbige data Før-periode Efter-periode* Forventet effekt Daglig tilvækst, g (+ 75) + 61 FEsv/kg tilvækst 2,89 2,80 (- 0,09) - 0,15 Kødprocent 60,6 60,5 (- 0,1) + 0,09 Døde, pct. 4,6 3,5 (- 1,1) - 1,8 Indsættelsesvægt, kg 30,6 32,1 (+ 1,5) 0 Slagtevægt, kg 81,1 84,1 (+ 3) + 0,7 * Efterperiodens længde varierer mellem besætninger (fra 1 til 3 E-kontrolperioder)

60 Dagens emner Brug de nye normer (fosfor og aminosyrer) og vurder protein/aminosyreindhold i forhold til grisenes sundhed Majs og milokorn, ja, hvis de er billigere Holdbarhed søer, ha godt styr på huldvurdering Krydsoverensstemmelse, skal være i orden Foderudnyttelse, kan forbedres i mange besætninger Tjekpunkter ved hjemmeblanding, du er din egen kvalitetschef Erfaringer fra projektet: + 25 kr. pr. slagtesvin, det kan lade sig gøre, hvis der er motivation til at ændre rutiner