Akutte kokainpsykoser
|
|
- Jeppe Jonas Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 13, 2009 Akutte kokainpsykoser Kokain har overtaget stofscenen på Vesterbro som det mest anvendte stof blandt mange stofmisbrugerne. På Mændenes Hjem oplever medarbejderne dagligt personer, som befinder sig i en psykotisk tilstand på grund af indtagelsen af kokain. Sådanne akutte tilstande ses sjældent i psykiatriske modtagelser og på rådgivningscentre for misbrugere. AF ROBERT OLSEN Kokain er slået igennem i på stofscenen på Vesterbro. I løbet af de sidste 3-5 år er kokain blevet det mest anvendte rusmiddel blandt mange misbrugere på Vesterbro. Anvendelse af kokain har udviklet sig gennem de seneste årtier. Dette er bedst udtrykt af forfatter og journalist Henrik List, som har sagt det på følgende måde i en tv-dokumentar på DR2: I 1970'erne og 80'erne var kokain primært et eksklusivt overklassestof, som blev anvendt i københavnske jetset-miljøer. I 90 erne blev kokainen billigere og samtidig demokratiseret af den kreative middelklasse, så man pludselig kunne møde stoffet overalt i de større byer, på cafeer, diskoteker og festivaler og i medie- og musikmiljøerne. Men efter år 2000 er kokainen blevet decideret proletariseret. Kokainen har nu ramt grupperne af de hårdest belastede misbrugere på gadeplan til en pris på 1/5 af, hvad det kostede oprindeligt. Det er denne udvikling, vi ser resultatet af på Vesterbro i dag. Kokainens kvalitet er blevet bedre, og stoffet er blevet billigere. På gadeplan koster et gram kokain ned til omkring 400 kr. Prisen varierer dog afhængigt af kvaliteten. Samtidig er rusmidlet nemmere at få fat i end tidligere, oplyser Københavns Politi. Ændring med konsekvenser På Mændenes Hjem, MH, har medarbejdere gennem flere år beskrevet mange af de situationer, der opstår i mødet med brugerne. Erfaringerne har vi internt brugt som undervisningsmateriale blandt medarbejderne, hvor vi diskuterer, hvordan vi bedst tackler de forskellige problemstillinger, man kan komme ud for, og for nogle situationer er der udarbejdet skriftlige vejledninger. Flere af eksemplerne er beskrevet senere i artiklen. At kokain er blevet mere udbredt på Vesterbro kan bl.a. illustreres ved, at medarbejdere på MH i 2002 registrerede episoder med mennesker, der blev kokain-psykotiske. I dag ses psykoser forårsaget af kokain dagligt. Latente trusler og vold er også øget som følge af den øgede indtagelse af kokain, og på Vesterbroscenen er det blevet mere og mere almindeligt, at selv små og banale konflikter mellem brugerne udvikler sig til vold. 1
2 Hvis en person ikke har sovet i flere dage og er begyndende paranoid, så kan et banalt skub eller en gammel gæld på 20 kr. udvikle sig med vold til følge. Mændenes Hjem har i mange år arbejdet med en ikke-voldelig tilgang til et voldeligt miljø, formuleret i vores personalepolitik. Erfaringer med håndtering af problemet Forebyggelse, kommunikation og refleksion over egen praksis er en del af den pædagogiske praksis. Vi har et højt beredskab for at støtte medarbejderne i deres funktioner: supervision, debriefing efter voldsomme episoder, ambulanceplaner, bærbare alarmer m.m. Gennem arbejdspladsvurderingen forsøger vi hele tiden at udvikle arbejdsmiljøet, og for at kunne lære af de forskellige voldelige episoder fører vi statistik over alle episoder på Mændenes Hjem. Samtidig fungerer statistikken som en vigtig kilde til at opsamle viden og derigennem udvikle kompetencer hos medarbejderne til at forebygge konflikter. Det ændrede mønster i misbruget er også registreret andre steder. Københavns Kommune (rådgivningscentrene) får flere og flere henvendelser, som drejer sig om hash- og kokainmisbrug, hvor man tidligere havde flest henvendelser fra mennesker med heroinmisbrug. Det har betydet en ny struktur med modtage- og behandlingsenheder, som bedre skal kunne differentiere behandlingstilbuddene til de forskellige misbrugere. Ikke alle kokainmisbrugere når dog frem til rådgivningscentrene. Mange har svært ved at overholde aftaler og indgå i mere strukturerede forløb. Kokains tiltrækning. Ved samtaler med stofmisbrugere på Vesterbro giver de udtryk for kokainens store tiltrækning: Når jeg er bedst, er jeg på kokain. Der er ingenting, der kan slå mig af pinden. Hvis jeg vandt i lotto, ville jeg købe en bane, som gik her fra Vesterbro og så langt ud mod Roskilde, som pengene rækker. Ingen andre ting betyder noget, når jeg er på kokain. Jeg kan overhovedet ikke stoppes af noget som helst, når jeg er på kokain. Jeg har ikke sovet i 4 dage. Jeg må bare blive ved. Der er ingen tvivl om, at kokain er et attraktivt stof, som har vundet indpas hos mange misbrugere. Indtagelsen af kokain Kokain kan indtages ved at drikke det, sniffe det, ryge det og injicere det. Talrige amerikanske film indeholder scener, hvor personer tager en bane kokain (sniffer kokainen). På Vesterbro-scenen er de mest almindelige indtagelsesformer: at freebase (ryge) eller injicere kokainen. 2
3 Forsøgsresultater har vist, at kokain er det mest afhængighedsskabende rusmiddel. Siden er der udviklet nye og meget afhængighedsskabende rusmidler, som endnu ikke har ramt det danske marked f.eks. metamphetamin. Ved indtagelsen af kokain opleves en umiddelbar euforisk tilstand, der efter få minutter går over i en tilstand af at være høj. Efter minutter vil man føle sig urolig, irritabel, angst og begyndende depressiv. Dette udløser trangen til mere stof. Kokainens virkning er altså relativ kort. Det betyder, at man kan opleve stofmisbrugere, som skal have nyt stof igen efter minutter. For personer, som injicerer stoffet, betyder det talrige skader på kroppen som følge af de mange og hastige injektioner med stoffet. Samtidig er det med til at skabe en mere end stresset hverdag for misbrugeren, som hele døgnet er fokuseret på at skaffe sig penge til kokainen. En fokusering på at skaffe penge, som også er kendt fra andre stofmisbrugere af andre rusmidler, men som på grund af den korte rusoplevelse af kokainen og den store afhængighed opleves som hektisk og ekstrem. Psykotiske og psykoselignede tilstande En konsekvens af indtagelsen af kokainen kan være psykotiske tilstande eller psykoselignende tilstande, blandt socialarbejdere kaldt cokepsykoser. Det er sjældent, at disse tilstande egentlig bliver diagnosticeret af psykiatere eller læger, da psykosen eller den psykoselignende tilstand ofte er af kortere varighed og næsten aldrig havner i en psykiatrisk modtagelse. Overlæge Henrik Rindom fra Psykiatrisk Afdeling på Hvidovre hospital udtalte for et par år siden, at det måske var på tide at nye læger på de psykiatriske afdelinger kom i praktik på Vesterbro, da man aldrig ser sådanne cokepsykoser på disse afdelinger. En række eksempler vil her beskrive nogle af de mange gange, hvor vi på Mændenes Hjem har oplevet personer i en sådan psykose eller psykoselignede tilstand - tilstande, som man ser dagligt på Mændenes Hjem: - M ankommer til natcaféen midt om natten. Han mener, at 20 mennesker er efter ham. Da han er meget paranoid og bange, tager M natcafeens brødkniv og tager opstilling ude i porten for at afværge angreb fra forfølgerne. Det er disse usynlige forfølgere, M truer - hverken beboere, personale eller brugere bliver truet af ham, men alligevel er situationen uholdbar. M er dog så paranoid, at han flygter væk gennem Istedgade med kniven. Personalet kunne ikke overtale M til at aflevere kniven og ej heller overbevise ham om behovet for indlæggelse. - T har været gæst flere gange i løbet af natten og har tydeligt ikke haft det godt, har virket psykotisk og paranoid. Da hun kommer her til morgen, har hun det helt tydeligt meget værre, har kraftige hallucinationer. Hun ser imaginære personer. Hun råber og taler mod himmelen. Hun er ikke til at komme i kontakt med. - N kommer i receptionen og beder om, at der tilkaldes en ambulance, da han, efter at have sniffet noget kokain, har det meget dårligt med stærk hjertebanken og rystende arme og ben. Det er ikke 3
4 muligt at berolige ham, og han insisterer på, at der tilkaldes en ambulance. På alarm-centralen indvilliges der i at sende en ambulance, som kommer efter 8 minutter. N snakker med ambulancefolkene, og de overtaler ham til at blive et stykke tid på MH, og hvis det bliver værre, så evt. at tilkalde dem igen.- De syntes, at det var lidt meget, at der blev ringet hvilket det helt sikkert også var - men N var virkelig insisterende, og vi var ret usikker på, om der kunne være en speciel reaktion, når N samtidig tager subutex. Herudover var det vurderingen, at man ikke kunne sende N af sted alene i en taxa i den tilstand, både af hensyn til N og chaufføren. - K står i vinduet på 2. sal. En medarbejder oplever det, som om K vil springe ud af vinduet. Medarbejderen løber op til værelset. K tør ikke være i sit værelse og er på vej ud af vinduet. K oplever, at værelset er fyldt med slanger. K er angst og kraftigt hallucineret. Medarbejderen beroliger K og får ham væk fra vinduet og ud af værelset. K, som stadig er hallucineret og angstpræget, går hånd i hånd med medarbejderen til det lokale distriktspsykiatriske center, som er behjælpelig med indlæggelse. 3 timer senere er K tilbage igen i a-psykotisk tilstand. - A har åbenbart taget for meget coke, hvilket medfører en adfærd, hvor han svinger fra at være rar og drillende til at blive lidt sur med udbrud som: Hvad laver jeg her? A er samtidig tydeligt utilpas ved sin egen situation. A opleves også som rastløs og ukoncentreret. - R er meget larmende her til formiddag. Råber og pifter inde på værelset og er tydeligt påvirket. Han bliver bedt om at dæmpe sig. Han har tidligere sagt, at han nok selv skulle rydde op på værelset, men alt derinde virker, som om det er splittet ad. R bliver ved med at råbe og skrige. De to sidste gange, en medarbejder har været inde for at dæmpe ham, var han der ikke. Tredje gang opdager medarbejderen, at han sidder oppe på skabet, og sidste gang inde i skabet. Man kan godt føre en samtale med ham, selvom han er meget spændt i kroppen og indtager de mærkeligste attituder. Han siger, at det kribler under huden på ham ( Cokebugs ), og at han hiver små hvide ting ud. Han kradser sig på arme og ben. Han bliver bedt om at tage noget tøj på og gå sig en tur i den friske luft, hvad han synes er en god ide. På gaden kravler R op på et stillads. Han kravler rundt uden på stilladset, samtidig med at han snakker og råber. Ind i mellem kagler han som en hane, og han står med ét ben på stilladset, samtidig med at han holder fast med én hånd. Medarbejderne får talt ham ned fra stilladset. Han følges til sit værelse. Kort derefter ligger han og råber under sin seng, hvilke han gør i ca. ½ time. Herefter aftager tilstanden. - J har været herinde i nat, spurgte straks efter en medarbejder. Han kom ind at sidde og var tydeligt paranoid. Han fortalte om 10 små mennesker, der hver havde våben, og om skygger på Halmtorvet. Samtidig har han fnidder. Han begynder at tømme indholdet af skraldespanden og fordeler det i små bunker. Det er ikke muligt at afbryde ham i hans forehavende. 4
5 - F er på toilettet. Han besvarer ikke medarbejdernes banken på. Det konstateres, at F står ubevægelig (kataton) midt på toilettet. Medarbejderne observerer kun i første omgang, da de ikke vil nærme sig. Senere formår de at skabe en smule kontakt ved rolig berøring og en masse snak om, at alt er normalt. Vi får ham ud i stuen, hvor vi fortsætter med den beroligende behandling. I løbet af minutter bliver F klar, og som med et trylleslag er han tilbage til normaltilstand. Efterfølgende fortæller han, at han jo ikke kan tåle coke, at han har holdt sig fra det i en måned, og at det er slut nu. - K tager igen for meget coke og får sine nu efterhånden berømte og berygtede anfald, hvor han bliver helt stiv i musklerne og med mellemrum slår sig selv. Hans hoved er tilbagelænet i en 90- graders vinkel. Han reagerer ikke, når man taler til ham eller rører ved ham. Medarbejderne observerer ham i 30 min., men tingenes tilstand forbedres ikke, og derfor kontaktes 112, som sender en ambulance. Den kommer, og K kommer en lille smule mere til sig selv, og ambulancefolkene mener, at vi godt kan tage ansvaret. En time efter sidder han stadig i sin psykose, dog i bedring. - S kommer ind med en sprøjte i armen. Hun ser dyr, der kravler på hende. Hun oplever, at der er mus og rotter i håret, i T-shirt og på hendes bukser. Angst og hallucineret. Hun er helt stiv og kan ikke finde ud af at tage sprøjten ud, så det gør jeg og sidder hos hende et kvarter, til hun har fået det bedre. Så går hun. - Der er opstået en konflikt mellem B og C. B skylder C 20 kr. B er opfarende og aggressiv og lover C bank. B er svær at dæmpe, han er svedende og hele tiden på kanten til at blive korporlig over for C. B. har ikke sovet i flere dage. Medarbejderne skærmer B og C mod hinanden og får dæmpet B. Handlinger! De fleste beboere er kun periodevis psykotiske (hvor de ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed). De kan omgås, som man omgås andre, og man kan spørge dem, hvis man er i tvivl om, hvordan man bedst kan hjælpe dem. Er en person psykotisk, skal man ikke gå i diskussion med vedkommende. Man kan søge at korrigere personens oplevelser og synspunkter. Tilstanden er meget virkelig for personen. Man kan observere, om personen synes forpint, og evt. tage udgangspunkt i dette for at komme vedkommende til hjælp. Man kan være syns -, høre-, lugt-, smags- og følehallucineret. At høre stemmer er et typisk psykotisk symptom. I praksis arbejdes ofte med begrebet containe, altså at kunne rumme psykosen, eller med at sætte grænser for den psykotiske adfærd. Specielt det sidste kræver en god normering og gode rammer for at kunne praktiseres. Tid og tålmodighed er vigtige faktorer, når man skal afhjælpe ofte angstfulde personers tilstand - som f.eks. i tilfælde med kokain-udløste tilstande. 5
6 Det er et godt råd, at man i forhold til personen bruger sin sunde fornuft. Det vil sige, at man har en åben og ærlig dialog med den pågældende, og at man er aktiv lyttende til pågældendes tale. Akut psykotiske personer har mulighed for at blive indlagt via en psykiatrisk modtagelse. Trods det frie sygehusvalg er det vigtigt at checke, hvor den person, man ønsker indlagt, har folkeregisteradresse, da vedkommende ellers kan opleve at blive sendt rundt imellem de forskellige modtagelser. En anden mulighed for indlæggelse er via den Psykiatriske Udrykningstjeneste i Hovedstadsområdet (fra kl.16 til 08 mandag til fredag og hele lørdag-søndag). Her er der hjælp til psykisk forpinte personer, som man mener er indlæggelseskrævende. Udrykningstjenesten kan også konsulteres, hvis man vil have vurderet, om en person skal tvangsindlægges. I sådanne tilfælde kan/skal politiet også tilkaldes. Det bliver dog meget sjældent brugt på MH, da den psykotiske tilstand ofte er kortvarig, og det er ganske besværligt at rekvirere den psykiatriske udrykningstjeneste. Er man bange for personen og synes, at personens handlinger er helt uforudsigelige og evt. farlige, skal man ikke gå i nærkontakt. Den sidste udvej kan være tvangsindlæggelse på røde papirer. Røde papirer vil sige, at man er til fare for sig selv eller andre og er psykotisk. Hvis der skrives røde papirer, skal personen indlægges straks. I sådanne tilfælde skal politiet tilkaldes, og der skal rekvireres en indlæggende læge. De kokainudløste psykoser kan være særdeles angstfyldte og pinefulde for stofmisbrugeren. De skal tages alvorligt og håndteres på en professionel måde i det akutte forløb. På grund af kokainens mere fremtrædende rolle i stofmiljøet vil vi med al sandsynlighed oftere se kokainudløste psykoser i fremtiden. FORFATTER ROBERT OLSEN FORSTANDER MÆNDENES HJEM LITTERATUR Rindom, H.: Rusmidler. Sundhedsstyrelsen Christensen, R. & Bruun Toft, V.: Etniske stofmisbrugere på Vesterbro i København. København Kommune Olsen, R.: En ikke-voldelig tilgang til et voldeligt miljø. Nordisk socialt arbejde nr FAKTA MÆNDENES HJEM LILLE ISTEDGADE KØBENHAVN V. HJEM.DK I dag består Mændenes Hjem (MH) af følgende dele: I bodelen findes et herberg med 43 pladser, et bofællesskab med 8 pladser for psykisk syge misbrugere og en boenhed med 15 pladser for misbrugere. Den udadrettede og opsøgende virksomhed består af en sygeplejeklinik med et team af frivillige læger, en tandklinik Bisserne -, et kontaktsted, som har tilknyttet Brobyggerprojektet, og en 6
7 natcafé. Derudover udleveres sprøjter, kanyler, vand og kondomer til stofmisbrugere. Hus Forbi distribueres også fra Mændenes Hjem. Der er en kantine, og der er tøjudlevering. Mændenes Hjem har åbent hele døgnet og har på grund af sin placering på indre Vesterbro en naturlig funktion som et akut sted, hvor hjemløse og misbrugere kan møde op, få akut hjælp og længerevarende hjælp, omsorg, rådgivning m.m. Mellem 200 og 500 personer kommer hver dag på Mændenes Hjem. Flere fakta om kokainpsykoser v. psykolog Morten Hesse, CRF: Kokainpsykoser er et veldokumenteret fænomen i litteraturen. Kokainpsykoser ligner akut psykose ved skizofreni klinisk. Den største forskel er, at skizofrene patienter uden kokainmisbrug er mere tilbagetrukne og apatiske og mindre følelsesmæssigt påvirkede end patienter med kokainpsykoser. (Schizophrenia Bulletin, 1999;25(2):387-94; American Journal on Addictions, 2000; 9(1):28-37). Kokainpsykoser har medvirket til en omfattende teoridannelse omkring udviklingen af kokainafhængighed. Forskellige undersystemer i hjernen, primært systemer der benytter sig af dopamin, ser ud til at medvirke til udviklingen af såvel kokainafhængighed og kokainpsykoser. (Journal of Pharmacological Science, 2008; 106(1):15-21). Mennesker med opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet (ADHD) og antisocial personlighedsforstyrrelse synes at have en forhøjet risiko for kokainpsykoser. (Journal of Psychiatric Research, 2006; 40(2):178-82). 7
Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem
Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer Ivan Christensen, Mændenes Hjem Mændenes Hjems aktiviteter Halmtorvet Den Runde Firkant: Sundhedsrum, Café & Stofindtagelsesrum
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereForebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse.
Bostedet Lindevang Forebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse. Alarmer og alarmmodtagere Alle har alarmer. Uanset funktion i
Læs mereMændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen
Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereIndberetninger af magtanvendelser, Center for Psykiatri og Handicap, 2013
Tilbud Indgreb Voksne SKEMA 1 125-128 Registrering og indberetning af godkendt magtanven-delse (personlig alarm, pejlesystem, fastholdelse i hygiejnesituationer mv.) Voksne SKEMA 2 126, stk. 1 Registrering
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereDet Psykiatriske Gadeplansteam. Afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen, Psykiatrisk Center Hvidovre
Det Psykiatriske Gadeplansteam Afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen, Psykiatrisk Center Hvidovre Baggrund Ved Hjemløsetællingen i uge 6, 2013 findes 5800 hjemløse. Heraf opholder de 1600 sig i København.
Læs mereUndersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro
1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum
Læs mereDelirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1
Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereHvad er naturlig stress?
Hvad er naturlig stress? Stress i dag? 2 Hvordan opstår problemet? Ressourcerne Den berømte dråbe.. 3 Kroppens reaktion på stress -Aktivering af kroppen Puls og blodtryk stiger Mere intenst åndedræt Større
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereNotat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.
Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:
Læs mereRusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret
Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereMR-CRAS user manual. Confounders defineres som faktorer der synliggør bagvedliggende årsager til
MR-CRAS user manual Stamdata: udfyldes en gang af personalet i dag, aften eller nattevagten udfyldes på hvert skema Initiale årsager til bæltefiksering kan fx være trusler om/ vold mod personale/ andre
Læs mereSocialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014
Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereDialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap
1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mere"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46
Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereStolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereJanssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mere2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.
Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny
Læs mereSpil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker
Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme
Læs mere09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem
Mestringsskemaet i kombination med BVC Mestringsskemaet i kombination med BVC Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem 8. maj 2018 Marlene Schjøtz Hvad kendetegner borgernes adfærd
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Læs mereInspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse
Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt
Læs mereUNDERBILAG 18E TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN PSYKIATRISKE
UNDERBILAG 18E TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN PSYKIATRISKE Indhold 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser.... 1 1.Patientrejse med tilhørende brugerrejser. Persona Den psykiatriske
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereFordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs merePsykiatri. Information om ANGST
Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mere..Da jeg senere samme aften går hjem, smurt ind i blod, syngende (højere end nogen omkring mig vil bryde sig om), grædende, grinende, råbende og
..Da jeg senere samme aften går hjem, smurt ind i blod, syngende (højere end nogen omkring mig vil bryde sig om), grædende, grinende, råbende og fuldstændig vanvittig at se og høre på, så mærker jeg at
Læs mere2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.
04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereTvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende
Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt, er målet
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereSAMARBEJDE mellem botilbud. og psykiatri
SAMARBEJDE mellem botilbud og psykiatri Vi er overbevist om, at vores samarbejde betyder, at vi hver især står stærkere. SAMMEN STÅR VI STÆRKERE Sammenhæng mellem psykiatrisk behandling og den pædagogiske
Læs mereBilag 1. Oversigt over BVC og HCR-20 variabler
Bilag 1. Oversigt over BVC og HCR-20 variabler BVC Forvirring Irritabilitet Støjende adfærd Verbale trusler Fysiske trusler Angreb på ting eller genstande HCR-20 Den historiske del (tidligere problemer
Læs mereKvalitetsudvikling i psykiatrien med fokus på tvang. VIS konference Vejle d. 11/ Afd.spl. Dorthe Møllegaard og overlæge Hans Henrik Hoff
Kvalitetsudvikling i psykiatrien med fokus på tvang VIS konference Vejle d. 11/2-2010 Afd.spl. Dorthe Møllegaard og overlæge Hans Henrik Hoff Gennembrudsmetoden introduktion til metode og information om
Læs mereKonflikter med kunder
Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereNÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI
NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs merev. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard
BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mereMødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland
Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder
Læs mereBilag 6 Beredskabsplan
OPLYS FØLGENDE: Bilag 6 Beredskabsplan Plan for Sikkerhed og Sundhed Nød og beredskabsplan VED ULYKKESTILFÆLDE TILKALDES AMBULANCE, BRANDVÆSEN ELLER POLITI PÅ TLF. 1-1-2 NAVN: DIT NAVN + KPC S BYGGEPLADS
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereNormering i retspsykiatrien
Center for Sundhed POLITIKERSPØRGSMÅL Journal-nr.: 19038410 Dato: 05-07-2019 Spørgsmål nr.: 067-19 Dato: 14. juni 2019 Stillet af: Christine Dal (V) Besvarelse udsendt den: 5. juli 2019 Normering i retspsykiatrien
Læs mereVold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012
Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereTvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.
Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs merePige er til fare for sig selv
Pige er til fare for sig selv Laura er en pige på 17 år, som gennem de seneste 10 måneder har været anbragt på en døgninstitution, der også har en delvis lukket afdeling. I forlængelse heraf har kommunalbestyrelsen
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereHvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen?
Nyt hjem Der kommer en ny beboer til Byen for Livet. Beboeren skal tages vel imod og føle sig tryg. De pårørende har hørt om Byen for Livet og har høje forventninger til det liv, deres kære bydes velkommen
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk
Læs mereFor hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen
For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven
Læs mere