Natur og Miljø

Transkript

1 Natur og Miljø 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Landbrugsloven, Skovloven, Miljøbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Lov om kolonihaver, Lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, Lov om begravelse og ligbrænding samt Vandforsyningsloven. De vigtigste byrådsbeslutninger vedr. området er: Cykelhandlingsplan (2005) Vandforsyningsplan for Aarhus Aftale mellem Samsø og Aarhus kommuner om forpligtigende samarbejde som led i kommunalreformen (2006) Aarhus kommunes Spildevandsplan ( ) Miljøhandlingsplan med Aarhus som CO2-neutral kommune i 2030 (2008) Grønne projekter (årlig) Skovrejsningsplan Kommuneplan 2009 Klimaplan Begrønningsplan for Aarhus Midtby Skovudviklingsplan Kirkegårdsudviklingsplan Sektoren omfatter undersektorerne: 2.41 Natur og Miljø, decentraliseret område 2.42 Natur og Miljø, takstfinansieret område 2.43 Miljøvagt, ikke decentraliseret område 2.47 Anlæg, ikke decentraliseret område 1.2. Organisation Sektorens opgaver løses af Natur og Miljø. Forvaltningen er organiseret i fem afdelinger: Sekretariat Grønne områder Vandmiljø og landbrug Virksomheder og jord Klimasekretariatet 1.3. Beskrivelse af ydelser Natur og Miljøs mission er at forvalte og udvikle miljø, natur, landskaber og parker i Aarhus Kommune. Hovedopgaverne er: Naturbeskyttelse, naturforvaltning og -planlægning Parker og legepladser Skove Naturvejledning Vand- og spildevandsplanlægning Godkendelser og tilsyn efter vandforsyningsloven Beskyttelse af drikkevandet gennem en særlig indsatsplanlægning Godkendelser og tilsyn med landbrug

2 Godkendelser og tilsyn med virksomheder Tilslutningstilladelser for industrielt spildevand Miljøtilsyn Forurenede grunde Miljøvagt Støjmålinger Tilsyn og vedligeholdelse af vandløb Badevandskontrol Kirkegårde Kolonihaver Skulpturer Vejrabatter Koordinere Aarhus Kommunes klimaindsats Borger- og virksomhedsinddragelse er relevant i forbindelse med mange af sektorens opgaver. Der er nedsat formelle råd til inddragelse af borgere, erhvervs- og interesseorganisationer, bl.a. Det Grønne Råd vedrørende forvaltning og beskyttelse af natur og Grundvandsforum til sikring af drikkevandet i fremtiden. Der arbejdes med at intensivere virksomhedsinddragelsen gennem OPP- og OPI-koncepter (hhv. offentlig-private partnerskaber og offentlig-private innovationsprojekter). Samsø Kommune har som led i kommunalreformen indgået et forpligtigende samarbejde med Aarhus Kommune blandt andet på natur- og miljøområdet. Natur og Miljø løser derfor en lang række myndighedsopgaver for Samsø Kommune. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Natur og Miljø skal sikre bæredygtighed, høj kvalitet og produktivitet i myndighedsudøvelse og drift 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Delmål: Udledningen af fosfor og kvælstof til Aarhus Bugt fra Aarhus Kommune skal falde til hhv. 20 tons fosfor og 450 tons kvælstof i Status og målopfyldelse: Vandmiljø Afvigelse (R-B) Virksomheder Kvælstof, reduktionsmål (%) 53,9 30,2 23,7 Vandmiljø Fosfor, mål (t) Kvælstof, mål (t) Vandløb Vandløb hvor mål ikke er opfyldt (km)

3 Vandmiljø Virksomheder* Kvælstof, resultat (%) 29,6 5,9 55,5 48,0 53,9 Vandmiljø Fosfor, resultat (t) 24,8 21,4 18,4 19,4 19,0 Kvælstof, resultat (t) ,4 535,9 440,0 Vandløb Vandløb hvor mål ikke er opfyldt (km) *Opgørelsen omfatter kun de 7 virksomheder, der er omfattet af særbidragsordningen. Opgørelsesgrundlaget vedr. kvælstofudledningen fra virksomheder er ændret i forhold til tidligere, idet det hidtil anvendte udgangspunkt har givet anledning til en fejl i opgørelsen. mål for kvælstofudledningen fra virksomheder er med udgangspunkt i kvælstofudledningen i Målet er en 5 % årlig reduktion i forhold til foregående år. Således er målet for 2011 en reduktion på 30,2 %. Den faktiske akkumulerede reduktion er på 53,7 %. Det fremgår af tabellen ovenfor, at de etablerede vådområder ved Egå og Lyngbygårds Å betød, at delmålet for kvælstofudledningen til Aarhus Bugt var overholdt i Der er ikke siden etableret væsentlige vådområdeprojekter. Efterfølgende stigninger i udledningen af kvælstof skyldes primært mere nedbør, der medfører større udvaskning, og større udledning fra renseanlæg. Årsnedbøren i 2011 var dog lav sammenlignet med 2009 og 2010, hvilket resulterer i en forholdsmæssig mindre kvælstofudledning. Målene for udledningen af fosfor til Aarhus Bugt, der primært knytter sig til renseanlæggene, har været overholdt med god margin de seneste år. Der arbejdes år for år med at nedbringe det antal km vandløb, som ikke opfylder målsætningerne i Vandkvalitetsplan 2005 i I 2015 er måltallet 0 km, og som det kan ses ud af tallene er kommunen relativt tæt på måltallet for Der er i 2011 udført få og små tiltag for målopfyldelsen i vandløb, idet indsatsen fremadrettet styres efter vandplanerne. Som konsekvens af implementeringen af vandplanerne efter Miljømålsloven er opgørelsesmetoden for måltallene for vandløb fra 2011ændret. Ændringen skyldes, at målopfyldelsen fremover vurderes efter andre parametre end hidtil anvendt, og tidsrammen for målopfyldelse fastlægges i den kommunale handleplan med periodemål i 2015, 2021 og Delmål: Det kommunale skovareal skal øges med 100 ha inden udgangen af 2012 (effektmål) I 2011 er erhvervet 15,9 ha mellem Beder og Malling med henblik på skovrejsning. Syd for Tranbjerg er i 2011 givet anlægsbevilling til etablering af 11 ha kommunal skov. Status og målopfyldelse: Skovrejsning Ha 2011 Afvigelse (R-B) Mål (årlig tilvækst) 26,9 20,0 6,9 I budgetforliget for 2010 blev afsat 12 mio. kr. til at realisere 80 ha ny kommunal skov i perioden I 2010 blev der opkøbt et areal på 18,5 ha ved Åbo til skovrejsning. Arealet tilplantes i I 2011 er der opkøbt 15,9 ha mellem Beder og Malling med henblik på skovrejsning. I Tranbjerg er meddelt anlægsbevilling til anlæg af 11 ha ny skov. Skovrejsning ha Resultat ,7 18,5 26,9

4 Delmål: A) I perioden skal der etableres 8 km natursti, der øger borgerens adgang til natur og rekreative områder. B) Rekreative ruter der etableres minimum en rekreativ cykelrute pr. år med afmærkning, skiltning og formidling. Status og målopfyldelse: Naturstier og rekreative ruter Naturstier og rekreative ruter Afvigelse (R-B) Naturstier, km pr. år 2,0 2,0 0,0 Naturstier, km akkumuleret 6,2 8,0-1,8 Rekreative cykelruter, antal pr. år Naturstier og rekreative ruter Naturstier, km pr. år - 1,0 1,0 2,2 2,0 Naturstier, km akkumuleret - 1,0 2,0 4,2 6,2 Rekreative cykelruter, antal pr. år I forhold til målet på 8 km natursti i 2011 mangler der fortsat 1,8 km. Baggrunden herfor har dels været oplagte arealer og en lidt langsom opstart i Forvaltningen arbejder med nye mål indenfor området, hvor kravet til antal km nye naturstier øges væsentligt. I 2011 er der etableret fire nye naturstier på i alt 2 km, og der er renoveret ca. ½ km eksisterende strækninger, som har øget mulighederne for færdsel i natur og rekreative områder. Der er desuden afmærket tre vandreture i bynære landskaber, natur- og rekreative områder med en samlet længde på ca. 13 km fra Skødstrup til Mindelunden ved Skæring Hede, fra Lisbjerg til Mollerup Skov og Egå Engsø og fra Harlev til Fusvadbro, Harlevholm, Årslev Engsø og Åbo Skov. Ruterne er afmærket med vandresymbol, retninger og afstande. Yderligere er 12 mindre stier afmærket med vandresymbol. Cykel- og vandreruter langs Aarhus Å, Brabrand Sø og Årslev Engsø er renoverede og opdaterede og alle informationstavler er suppleret med QR-koder (stregkoder, der kan aflæses af en mobiltelefon). Delmål: Kvalitetsmål på myndighedsområdet skal opfyldes (effektmål) Status og målopfyldelse: Under normale forhold forventes højst 10 % af ankeberettigede sager påklaget. Heraf forventes højst 25 % omgjort eller hjemvist til fornyet behandling. Påklaget 6% 10% Omgjort/hjemvist 17% 25% I 2011 blev der påklaget 6 afgørelser ud af i alt 122, hvilket er noget lavere end de seneste 3 år. Da der er tale om et lavt antal afgørelser, er det tilsvarende få klager, som rent statistisk slår kraftigt igennem, når de omgøres/hjemvises 1 sag svarer til 17%. Påklaget 7% 25% 16% 15% 6%

5 Omgjort/hjemvist 0% 0% 0% 0% 17% Delmål: Alle borgere skal højst have 500 meter til en park, et rekreativt område eller grønne ruter (ydelsesmål). Delmålet er nyt i Status og forventet målopfyldelse: Kommuneplan 2009 forudsætter, at 90 % af byens borgere har mindre end 500 meter til et grønt område i en af borgerne, der har 500 meter eller mindre til en park, et rekreativt område eller grønne ruter. Afstand < 500 m 81% 82% Afstand < 500 m 81% 81% 81% Delmål: Borgerne skal have en høj grad af tilfredshed med renholdelsen af byens parker og veje, og med de rekreative muligheder (effektmål). Delmålet er nyt i en borgerne, der er tilfredse eller meget tilfredse. Renholdelse af byens parker 85% 85% Rekreative muligheder Ikke målt 85% Renholdelse af byens parker 85% Rekreative muligheder Ikke målt I den foretagne tilfredshedsundersøgelse fra 2011 har der ikke specifikt været spurgt til tilfredsheden med de rekreative muligheder, da undersøgelsen primært har haft fokus på tilfredshed med renholdelsesniveauet. Indirekte er det erfaringsmæssigt således at et højt tilfredshedsniveau med renholdelse vil have en positiv indflydelse på oplevelsen af de rekreative muligheder. 3. Særlige indsatsområder Kvalitetsmål på myndighedsområdet

6 I 2011 er der fortsat arbejdet med at udvikle Natur og Miljøs kvalitetsstyringssystem på myndighedsområdet. Der er stadig fokus på afgørelser til tiden, forståelige breve, måling af kvaliteten og ensartet behandling. Der blev i 2011 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse af Natur og Miljøs afgørelser inden for områderne jord, støj og natur. Undersøgelsen viste en meget høj tilfredshed med forvaltningens sagsbehandling - en tilfredshed der ligger væsentligt over landsgennemsnittet i parallelle undersøgelser i andre kommuner. Disse resultater bekræfter de tidligere resultater af tilfredsheden. Fokus på at opbygge og udvikle et professionelt og gennemsigtigt administrationsgrundlag Administrationen har i løbet af året arbejdet med en yderligere detaljering af forvaltningens budgetter og regnskabsopfølgning. Denne øgede gennemsigtighed har muliggjort fokus på ledelsesmæssige prioriteringer. 'Mere vand og biodiversitet i landskabet' og 'Udnyttelse af de rekreative potentialer i Aarhus Å-kilen fra Brabrand Sø til City' Mere vand og biodiversitet er i 2011 skabt ved blandt andet at gennemføre ni grønne projekter indenfor temaet naturgenopretning og naturpleje. Her er f.eks. gennemført restaurering af bynære vandhuller og forbedring af levesteder for stor vandsalamander. Desuden er der gennemført projekter i nogle af kommunens skove i form af genopretning af naturlige vandstande til genskabelse af tidligere fugtige lavninger og vådområder. Desuden er der i 2011 fjernet tre faunaspærringer, således at der er sikret bedre bevægelsesmuligheder for vildt- og vandløbstilknyttede dyr mellem naturområder i kommunen. Den rekreative udnyttelse af arealerne langs Aarhus Å ved blandt andet byomdannelsesprojektet for Ceres-grunden er blevet indarbejdet i beslutningsgrundlaget for disponeringen af arealerne. Klimatilpasning og visioner for fremtidens Aarhus Klimaarbejdet er forankret i Klimasekretariatet ved Natur og Miljø. Den seneste CO 2 -kortlægning for 2008 og 2009, der er udarbejdet i 2010,viser, at CO 2 - udledningen er faldet med knap 5 % pr. indbygger. CO 2 -kortlægning for Aarhus Kommune som samfund udarbejdes kun hvert andet år. CO 2 -kortlægningen for Aarhus Kommune som virksomhed udarbejdes hvert år. Opgørelsen for 2010 viser at lille nedgang i CO 2 på Tons, svarende til en nedgang på 1,6 % Klimaplanen Det intelligente Energisamfund blev godkendt af byrådet i oktober I 2011 er der i samarbejde med klimapartnerne sendt projektansøgninger til danske og EU s fonde med en samlet portefølje på godt 110 mio. kr. Ved udgangen af året var der bevilget knap 8 mio. kr. I 2011 er der et økonomisk overskud, hvilket primært kan relateres til den sene godkendelse af klimaplanen, forsinkelse i udarbejdelse af miljøhandlingsplanen og færre aktiviteter i krydsfeltet mellem Erhvervshandlingsplanen og Klimaplanen. Styrke formidlingsområdet med henblik på at forbedre information til borgerne Formidlingsområdet har primært fokuseret på udvikling af Natur og Miljøs bidrag til Aarhus Kommunes hjemmeside. Der er arbejdet med målrettet formidling til borgere og virksomheder, der har optimeret selvbetjeningsløsninger samt adgang til information ved hjælp af f.eks.

7 Googlemaps. Samtidig er der udarbejdet en kommunikationsstrategi på baggrund af klimastrategien for Fastholde og udbygge det certificerede kvalitetsstyringssystem inden for forvaltningens myndighedsområder Der er fokus på en ensartet sagsbehandling derfor bliver der i 2012 arbejdet på at udvide og modernisere kvalitetsledelsessystemet med henblik på en senere certificering. Endvidere er der påbegyndt et arbejde med at udviklet vedligeholdelsessystem som overbygning på det nuværende driftssystem således at planlægning og kan optimeres. 4. Supplerende nøgletal De efterfølgende tabeller viser en række interne mål vedrørende effektivitet og omkostninger. Tabellen viser antallet af klager vedr. kvalitetsnedgang i den grønne pleje. Antallet skal falde 5% pr. år indtil det stabiliseres på omkring 25 årlige klager. Tekst Antal klager Antallet af klager er en opgørelse af antallet klager, der ud fra en konkret vurdering vedrører klager over kvalitetsnedgang i den grønne pleje. Der findes andre typer af klager, som ikke medtages. Det gælder f.eks. klager over affald, uhensigtsmæssig adfærd eller synspunkter om, hvordan standarden burde være fastsat. Hærværk, affaldsindsamling og andel af driftsmidler anvendt på græsslåning Igennem de sidste år har forvaltningen oplevet, at en større andel af omkostningerne er blevet kanaliseret ind i områder som affaldsindsamling og hærværk. Dette er således endnu en af årsagerne til, at andelen af driftsmidler, der anvendes på græsslåning, er blevet reduceret gennem de seneste år. Forvaltningen ønsker at holde fokus på de nævnte områder, som en indikator for udviklingen, og for at følge om indsatsen giver en effekt på omkostningerne. Omkostningsdækning Hærværk, kr Affaldsindsamling, kr Græsslåning, kr Stigningen i udgifterne til græsklipning skyldes, at græsklipning på de gamle amtsveje som kommunen overtog ved amternes nedlæggelse kun delvis indgik i tallene i årerne forud for 2011, og at der er sket en justering af priserne hos en af entreprenørerne. Takster m.v. Der skal være overensstemmelse mellem omkostninger og pris (indtægter, takster). Vedrørende de kommunale kirkegårde skal der således være overensstemmelse mellem enhedsomkostningerne og taksterne for renholdelse af gravsteder, begravelser og urnenedsættelser. Omkostningsdækning Renholdelse af gravsteder 58,4% 60,0% 72,5% 90,0 % 103,8 % Begravelser 45,9% 47,1% 42,6% 93,1 % 138,6 % Urnenedsættelser 95,7% 95,1% 101,4% 105,3 % 81,1 % I forbindelse med at kirkegårdsområdet blev sendt i udbud, blev området overtaget af en ny leverandør pr. 1/3. Beregningen af leverandørens pris er således foretaget som et vægtet gen-

8 nemsnit i forholdet 2/12 dele og 10/12 dele. De administrative omkostninger er også indberegnet i omkostningsdækningen. Umiddelbart er der markante afvigelse på specielt begravelser, men også urnenedsættelser. Som tidligere nævnt har området skiftet leverandør i 2011, hvilket har været med til skabe lidt turbulens på området. Omkostningsdækningen følges nøje i 2012, og vil slå igennem med takstændringer, hvis der er markante afvigelser i opadgående eller nedadgående retning. Konkurrenceudsættelse Konkurrenceudsættelsen af den del af driftsbudgettet, der skal sendes i udbud, skal stige til 100 %. Tallene fra 2010 er ændret med følgende begrundelse: Skelnet imellem om årstal for gennemførsel af udbud og årstal for kontraktstart. Nu sættes budgettet ind det år, der er kontraktstart. Den vundne pris sættes ind og ikke den opgavepris, der er sat i udbud udbud, mio. kr ,5 5,5 19,5 28,5 42,5 7% 7% 12,9% 12,9% 45,9% 65,9% 100% Aktivitetstal Skov- og Naturafdelingens arrangementer: (booket via Arrangementer Deltagere Antal bookede arrangementer er steget meget stabilt i perioden fra 2005 til Stigningen i antal arrangementer viser en tendens til øget brug af arealer og faciliteter i Aarhus Kommunes skove og parker. Med det samfundsmæssige fokus på sundhed og bevægelse, her under fænomenet udeskole, tyder alt på at denne tendens vil fortsætte i den kommende årrække. Naturcentrenes arrangementer: Arrangementer Deltagere Faldet skyldes, at det sidste kvartal var stærkt præget af lukningen af naturvejledningen, herunder skoletjenesten, der var lukket de sidste tre måneder af Dertil har naturvejledningen har brugt mere tid på at udføre kerneydelser for Natur og Miljø, eksempelvis deltagelse i udvikling af en ny version af naturbooking samt udvikling af informationer. Begravelser og kremationer: Begravelser Kremationer *2.255 *2262 ** ***2398 Kremationsprocent *Heraf er der i 2007 foretaget 54 kremationer i Horsens Krematorium og 49 i ** Der er foretaget 41 kremationer for Randers Kommune i Disse er ikke indregnet i tallet. *** I forbindelse med filterinstallation er der i marts 2011 gennemført 129 kremationer i hhv. Horsens og Silkeborg.

9 Højtideligheder afholdt i kommunens kapeller: Nordre Kirkegård Vestre Kirkegård *566 *Nedgangen skyldes formentlig en lang byggeperiode i Miljøtilsyn: Antal Der har i alt over de seneste år været udført ovenstående antal tilsyn på virksomhederne omfattet af aftalen om minimumsfrekvenser. Den enkelte virksomhed kan have haft flere tilsyn inden virksomheden registreres med et samlet tilsyn. R2011: Virksomhedstyper (alle omfatter brugerbetaling) Antal virksomheder Antal virksomheder med samlede tilsyn i alt Listevirksomheder Bilag 1-virksomheder Autovirksomheder Renserier 7 6 I alt Tilsynet med virksomhederne i Aarhus Kommune skal foretages med en frekvens, der opfylder de krav, der er indeholdt i aftalen mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening om kommunernes miljøtilsyn. Der skal som gennemsnit føres tilsyn med listevirksomhederne hvert 3. år og hvert 4. år med øvrige virksomheder omfattet af aftalen. Natur og Miljø har p.t. registreret 160 godkendelsespligtige virksomheder (listevirksomheder) og 581 bilag 1 og branchevirksomheder. Der er i 2011 foretaget samlede tilsyn på 155 af disse virksomheder. Dette er mindre end de ca. 200 tilsyn/år, som i gennemsnit skal gennemføres. Natur og Miljø overholder imidlertid den indgåede aftale om minimumsfrekvenser og det lavere antal tilsyn i 2011 afspejler blot den variation, der kan forekomme fra år til år. Miljøtilsyn med landbrug Skemaet viser det antal miljøtilsyn som Natur og Miljø har foretaget i perioden Antal samlede tilsyn Alle tilsyn (Inkl. klager m.m.) Tilsynet med ca. 225 husdyrbrug med over tre dyreenheder i Aarhus Kommune foretages med den frekvens, der opfylder de krav, der er indeholdt i aftalen mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening om kommunernes miljøtilsyn. Dette fremgår under tilsynstypen Samlede tilsyn. Produktivitetstal for Natur og Miljø 2011-prisniveau Udgift til parker, kr. pr. indbygger