15. møde i Styregruppen for kronisk sygdom

Transkript

1 R E F E R A T Emne 15. møde i Styregruppen for kronisk sygdom Mødedato Onsdag den 12. marts 2014 kl Sted Deltagere Afbud Sundhedsstyrelsen Steen Dalsgård Jespersen, Sundhedsstyrelsen (formand) Anne Frølich, Københavns Universitet Helle Schnedler, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Jean Hald Jensen, Region Hovedstaden Jens Søndergaard, Syddansk Universitet Mette Bryde Lind, Danske Patienter Kurt Æbelø, i stedet for Per Busk, Region Syddanmark (via videokonference) Rikke Verner Agergaard, Danske Regioner Steen Rank Petersen, KL Vibeke Olesen, Aalborg Kommune Jette Blands, Sundhedsstyrelsen Kirsten Hansen, Sundhedsstyrelsen (ref.) Arne Nikolajsen, Esbjerg Kommune Jakob Kyndal, Aabenraa Kommune 7. april 2014 Sagsnr /1/ Reference KIHA T E fobs@sst.dk Dagsorden: Punkt 1. Punkt 2. Punkt 3. Punkt 4. Punkt 5. Godkendelse af dagsorden Gensidig orientering Drøftelse af inddragelse af erfaringer fra den forstærkede indsats i den nye generation af sundhedsaftaler Næste møde Eventuelt

2 1. Godkendelse af dagsorden Ingen bemærkninger. 2. Gensidig orientering Slutrapportering på hjemmesiden Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en sammenfatning af regioner og kommuners slutrapporteringer fra puljeprojekterne om kronisk sygdom, der baserer sig på den store udmøntning på 580 mio. til en forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen har samtidig udarbejdet oversigter over projekterne og udvalgte emneord, der nærmere karakteriserer projekternes indsatsområder. Sammenfatningen og oversigterne skal bidrage til at give et overblik over gennemførte tiltag, med henblik på videndeling på tværs og inspiration til det fortsatte arbejde på området. Dette skal ses som et supplement til puljeprojekternes respektive slutrapporteringer og evalueringer samt den tematiske evaluering på tværs af udvalgte temaer blandt puljeprojekterne, som er udarbejdet af Implement Consulting Group i januar 2013 på opdrag af Sundhedsstyrelsen. Sammenfatningen og oversigterne er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i marts Perspektivering af den forstærkede indsats for patienter med kronisk sygdom I forlængelse af den forstærkede indsats har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et notat med styregruppens anbefalinger for den fortsatte indsats for kronisk sygdom i Danmark og de strategiske retninger for området. Det er sket på baggrund af drøftelser i Styregruppen for kronisk sygdom og Referencegruppen for kronisk sygdom. I notatet peges på perspektiver og strategisk vigtige indsatsområder i Danmark med henblik på konsolidering og videreudvikling. Notatet er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i marts Nyheder omkring offentliggørelse kommer ud i marts måned. Registret for udvalgte kroniske sygdomme (RUKS) - status Registret omfatter udvalgte kroniske sygdomme og ikke udvalgte sygdomsgrupper. Der foreligger en ny algoritme, som skal sikre, at registeret på den baggrund er så validt som muligt både i forhold til LPR og lægemiddelregisteret. Pt. omfatter registret 9 sygdomme (diabetes type 2 og restgruppe, karsygdomme i hjernen, hjerteinsufficiens, astma, KOL, skizofreni, demens, leddegigt, osteoporose). Der er indtil nu udarbejdet materiale på fem sygdomme. Planen er at sende materialet i en bred høring. Statens Serum Institut er ansvarlig for registret. Referat Der blev spurgt ind til, hvornår materialet forventes at blive sendt i høring. Sundhedsstyrelsen svarede, at det endnu ikke er afklaret, da arbejdet stadig er i proces. Side 2

3 Styregruppen bemærkede, at der bør være fokus på de data og det materiale, der allerede foreligger. Flere regioner arbejder selv med lignende data. Endvidere er det vigtigt, at resultaterne giver mening, klinisk set. Det er således centralt for validiteten af de data, der kommer ud, at der har været klinikere inddraget i udarbejdelsen af registret. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Den Nationale Sundhedsprofil for 2013 er offentliggjort i marts Sundhedsprofilundersøgelsen er baseret på svar fra danskere på spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel og giver dermed et øjebliksbillede på danskernes sundhed. Langvarig sygdom (som i sundhedsprofilundersøgelsen anvendes synonymt med betegnelsen kronisk sygdom), multisygdom og kontakt til egen læge belyses blandt andet i undersøgelsen. Undersøgelsen viser blandt andet, at der siden 2010 generelt er færre storrygere og færre, der drikker over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse og dette mønster ses også i forhold til personer med langvarig sygdom. Men blandt personer, der har mindst én langvarig sygdom, er der en større andel, der ryger, har stillesiddende fritidsaktivitet og svær overvægt end blandt personer, der ikke har en langvarig sygdom. Der er dog ikke forskel mellem de to grupper i forhold til ønsket om at ville ændre sundhedsadfærd. Undersøgelsen viser endvidere, at en større andel blandt personer med langvarig sygdom end blandt personer uden langvarig sygdom ofte føler sig uønsket alene. Det ses også, at der er en større andel med multisygdom blandt kvinder (28,8 %) end blandt mænd (22,2 %) i alle aldersgrupper. Andelen med multisygdom stiger med alderen blandt både mænd og kvinder. Godt 1/3 af danskerne (34,9 %) oplyser, at de har én eller flere langvarige sygdomme. Andelen af personer med langvarig sygdom er steget med 1,5 procentpoint fra , med en stigning i forekomsten blandt de yngste aldersgrupper og et fald i den ældste aldersgruppe blandt kvinder. Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser - satspuljeaftalen på psykiatriområdet Socialstyrelsen er sammen med Sundhedsstyrelsen ansvarlige for satspuljeinitiativet. Socialstyrelsen er tovholder. Med Sundhedsstyrelsens opdatering og videreudvikling af den generiske model for forløbsprogrammer fra december 2012 blev psykiatri og somatik eksplicit sidestillet. Der er imidlertid særligt brug for at forbedre sammenhængen i borgernes forløb på tværs af indsatser fra sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet. Det er hensigtsmæssigt, at dette arbejde tager afsæt i Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer. Socialstyrelsen arbejder på et sådant koncept, som formentlig vil indeholde et Side 3

4 supplement til det generiske forløbsprogram, hvor de socialfaglige indsatser vil blive beskrevet samt evt. nye moduler rettet mod særlige målgrupper, fx mennesker med spiseforstyrrelser. Arbejdet skal afsluttes i Der er endvidere afsat 6 mio. kr. i hhv og i 2016 til lokal udvikling/implementering af de nye elementer. Referat Styregruppen tilkendegav en klar opbakning til en model, hvor der tages udgangspunkt i den generiske model for forløbsprogrammer, og at denne suppleres med en beskrivelse af de socialfaglige indsatser og evt. moduler målrettet særlige målgrupper, fx mennesker med spiseforstyrrelser. Der blev peget på, at den generiske model er målrettet mennesker med både somatisk og psykisk sygdom, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i dette materiale. Den generiske model er revideret og udsendt ultimo 2012 og kommuner og regioner er i fuld gang med at opdatere og videreudvikle de eksisterende forløbsprogrammer på baggrund af denne. Der er derfor en risiko for at skabe forvirring, hvis der udsendes et nyt generisk forløbsprogram. Styregruppen bemærkede tillige, at der i den generiske model er brug for en beskrivelse af det socialfaglige område, og at et supplement med en beskrivelse af dette samt eventuelle moduler vil komplementere modellen. Styregruppen spurgte ind til, hvordan puljen er tænkt udmøntet, og hvordan det nye materiale tænkes implementeret. Sundhedsstyrelsen svarede, at der endnu ikke er taget stilling hertil. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærkede, at der er lagt op til at midlerne udmøntes til projekter. Det blev bemærket, at forløbsprogramtanken er ny på flere af de socialfaglige områder, dvs. at der ikke er et fælles sprog, og dette kan blive en udfordring. Satspuljeteksten er vedlagt referatet. 3. Drøftelse af inddragelse af erfaringer fra den forstærkede indsats i den nye generation af sundhedsaftaler Med henblik på videndeling og inspiration ønskes en drøftelse af, hvordan forløbsprogrammer og øvrige erfaringer fra den forstærkede indsats til patienter med kronisk sygdom kan inkorporeres i den nye generation af sundhedsaftaler. Drøftelsen forventes at belyse følgende spørgsmål, som kan bidrage til det videre arbejde i regioner og kommuner: 1. Hvad er status for arbejdet med sundhedsaftaler? - Og herunder, hvordan tænkes erfaringer i forhold til kronisk sygdom at indgå? 2. Hvilke udfordringer er der i forhold til at inkorporere forløbsprogrammer og øvrige erfaringer i sundhedsaftalerne? 3. Er der særlige udfordringer, fx i forhold til sektorovergange, der skal adresseres i sundhedsaftalerne? Side 4

5 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler tager udgangspunkt i behovet for at styrke samarbejdet om at udvikle det borgernære sundhedsvæsen, mindske uligheden i sundhed og øge inddragelsen af borgere, patienter og pårørende i beslutninger. Derudover er der fokus på at skabe ligestilling mellem psykiatri og somatik inden for fire indsatsområder samt at sikre en større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer. Det gælder særligt patienter med psykisk sygdom, ældre patienter med flere sygdomme og patienter, der har en kronisk sygdom. De fire obligatoriske indsatsområder er: forebyggelse, behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering samt sundheds-it og digitale arbejdsgange. I forbindelse med den videre implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom vil især de tre første indsatsområder være relevante. Drøftelsen tager udgangspunkt i følgende temaer: Implementering og konsolidering, herunder fokus på: o Ensartede tilbud på tværs af kommuner/regioner o Samarbejde med almen praksis o Regionens rådgivningsforpligtelse o Praksisplanen som redskab til udmøntning af sundhedsaftaler i almen praksis Ulighed i sundhed herunder psykisk sygdom Monitorering (kvalitetssikring) og fælles data Kompetenceudvikling Forskning og kvalitetsudvikling Bilag: 1a. Input fra KL om sundhedsaftaler og forløbsprogrammer 1b. Input fra Region Hovedstaden om sundhedsaftaler og forløbsprogrammer 1c. Input fra Region Syddanmark om sundhedsaftaler og forløbsprogrammer Referat De regionale og kommunale repræsentanter fortalte kort om status for sundhedsaftalearbejdet i den pågældende region/kommune: Region Nordjylland: Der vil i den nye generation sundhedsaftaler særligt være fokus på implementering af forløbsprogrammer, herunder henvisningsadfærd samt på kvalitetssikring (rette tilbud til rette patient på rette tid). Kapaciteten er etableret. Region Hovedstaden: Regionen er i gang med den politiske del, og udkast hertil går til Sundhedskoordinationsudvalget i uge 13. Fokus her er på kvalitet og sammenhæng (rette tilbud til rette patient på rette tid, højere grad af ensartethed i tilbud på tværs af kommuner samt viden om effekt), lighed i sundhed (opmærksomhed på, at det kan kræve noget Side 5

6 forskelligt at give det samme), nye samarbejdsformer, inddragelse af patienter og pårørende samt på deling af data. Der er fokus på at konsolidere og opdatere eksisterende forløbsprogrammer, før nye udvikles og implementeres. Region Syddanmark: Regionen har lavet første udkast til en administrativ aftale, som skal kvalificeres yderligere i den administrative styregruppe, hvorefter formandsskabet tager rundt i de enkelte kommuner og forhandler. Herefter går til den Regionsrådet. Der er udarbejdet og godkendt en fælles vision. Fokus i regionen i forhold til forløbsprogrammer er på fælles data (ensartet registrering, overblik over eksisterende tilbud) samt på kvalitet. Regionen har en ældrestrategi, som skal opdateres, og der er ønske om at opdatere de eksisterende forløbsprogrammer, men der er ikke fundet en model for, hvordan dette skal foregå. Der var enighed om i styregruppen, at status formentlig, mere eller mindre, vil være ensartet på tværs af landet. Der kan være forskellige tempi og fokus, men primært ser fokus i de nye sundhedsaftaler ud til at være: - monitorering - stratificering - kvalitet Der var efterfølgende en drøftelse på baggrund af Region Syddanmarks stratificeringsmodel (2x2 tabel fordelt på sygdommens sværhedsgrad og patientens egenomsorgsevne). Der har været udfordringer i forhold til implementering af modellen. Dels fordi der ikke har foreligget en model for måling af egenomsorgsevne og dels fordi der ikke har været enighed om, på hvilket niveau, stratificeringsmodellen skulle bruges (er et værktøj til stratificering på populationsniveau og ikke et værktøj til henvisning på patientniveau). Der arbejdes på at løse dette. Styregruppen drøftede, hvordan der kan tages højde for det ønskede fokus på implementering og konsolidering i den kommende generation af sundhedsaftaler. Der var enighed om, at data og ny viden spiller en vigtig rolle i den forbindelse, samt at der allerede i forløbsprogrammerne er en række værktøjer, som kan bruges. I forlængelse heraf drøftede styregruppen muligheden for videndeling på tværs af landet, herunder at bruge styregruppen til dette samt til at sætte nye forskningstemaer på dagsordenen, gerne i et samarbejde med forskningsinstitutioner. KL oplyste i den forbindelse, at KL er i gang med at udarbejde en forskningsstrategi, som forventes offentliggjort inden sommer. Heri belyses blandt andet, hvor mange kommuner, der indgår i et forskningssamarbejde. 4. Næste møde Næste møde afholdes den 4. juni 2014 kl Side 6

7 Fokus på mødet er it og monitorering (i snæver relation it-projekterne om kronisk sygdom). National Sundheds-it og Statens Serum Institut inviteres med til mødet. Repræsentanterne fra universiteterne tilkendegav, at de gerne vil bidrage med input til mødet i forhold til dels relevante forskningsområder, herunder hvad man kan gøre på kort sigt og hvad de lavt hængende frugter er, og dels hvordan man kan samarbejde herom på tværs af forskningsmiljøer og sektorer. Der var også interesse for at høre mere om Region Hovedstadens rehabiliteringsdatabase. Styregruppen bedes reservere tidsrummet fra kl til mødet. 5. Eventuelt Ingen bemærkninger. Side 7