6. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom. Islands Brygge 67, 2300 København S

Transkript

1 REFERAT Emne 6. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom Mødedato Mandag den 5. september 2011 kl Sted Deltagere Afbud Islands Brygge 67, 2300 København S Jean Hald Jensen, (formand) Eva Mittag, Danske Patienter Jette Bay, Danske Patienter Anne Skjoldan, Gladsaxe Kommune Susanne Rystok, Ringkøbing-Skjern Kommune Pouline Gringer, Stevens Kommune Anette Kring, Vejle Kommune Anne Frølich, Region Hovedstaden Helene Rosenbrandt, Region Midtjylland Ole Bertram Andersen, Region Nordjylland Britta Ortiz, Region Sjælland Tine Juel Christensen, Dansk Socialrådgiverforening Helene Robdrup, Ergoterapeutforeningen Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis Steen Dalsgård Jespersen, Susanne Vest, Janne Friis Andersen, Jette Blands, Fredrik Gerstoft, Birgitte Kvist, Frederikshavn Kommune Mette Udengaard Nors, Region Syddanmark Dorte Høst, Danske Fysioterapeuter Pia Glyngdal, Dansk Psykiatrisk Selskab Lars Rytter, Dansk Selskab for Almen Medicin Ellen Holm, Dansk Selskab for Intern Medicin Birthe Hellquist Dahl, Dansk Sygepleje Selskab j.nr /7/SJE Det Borgernære Sundhedsvæsen Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post bos@sst.dk

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt uden bemærkninger. Side 2 2. Gensidig orientering Orienteringer v/: Status på s projekt Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom arbejde siden seneste møde i referencegruppen den 21. juni har været koncentreret særligt om: Rapport om udbredelse af egenbehandling som behandlingsprincip (dagsordenpunkt 3) s monitoreringsmodel (dagsordenpunkt 4) Slutevaluering af puljeprojekter (dagsordenpunkt 5) Videreudvikling af den generiske model, herunder modulerne vedrørende forløbskoordinering og komorbiditet ( flere samtidige kroniske sygdomme ) Løbende indsamling af regionale og kommunale erfaringer med monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse Et konsulentfirma er på s vegne i gang med at indsamle de foreløbige erfaringer med forskellige eksisterende modeller for, hvorledes patienter og borgeres forløb indenfor et forløbsprogram kan koordineres mellem sygehus, kommune og almen praksis. Afrapporteringen sker medio september særligt med henblik på at bidrage til den kommende version af den generiske model for forløbsprogrammer. Konference om sundhedsaftaler Som led i s evaluering af sundhedsaftalerne afholdes en konference tirsdag den 11. oktober Programmet foreligger nu, og der er mulighed for tilmelding via hjemmesiden Formålet med konferencen er at udbrede viden om de gode eksempler og implementeringsmæssige udfordringer i arbejdet med sundhedsaftalerne. Der er særligt fokus på implementering og opfølgning af sundhedsaftalerne, herunder Sammenhængende forløb for kronikere hvor langt er vi nået, og hvad ser ud til at virke? patientuddannelse og fælles skolebænk som eksempler. Konferencen henvender sig til planlæggere, praktikere og politikere i regioner, kommuner og almen praksis og består af en kombination af oplæg i plenum og oplæg i spor.

3 Status på puljer vedr. forløbsprogram for hjerneskaderehabilitering Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget ansøgningerne til puljerne og er nu ved at behandle dem. Ansøgerne kan forvente at få svar november I øvrigt understøttes implementeringen af forløbsprogrammerne for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade gennem en konference den 27. september 2011 arrangeret af Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Apopleksi, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Dansk Selskab for Neurorehabilitering, Danske Regioner, KL og. Formålet er at give viden om de væsentligste anbefalinger i de to forløbsprogrammer og komme med konkrete bud på, hvordan programmerne kan implementeres i hverdagens rehabiliteringspraksis på alle niveauer og på tværs af sektorer. Side 3 Orientering v/region Midtjylland: Forløbsprogram for depression Regionen opstarter et forløbsprogram for depression i dette efterår. 3. Udbredelse af egenbehandling ved kroniske sygdomme Behandling i referencegruppen Til drøftelse. Sagsfremstilling har udarbejdet et udkast til en rapport om egenbehandling ved kronisk sygdom med anbefalinger og perspektivering, der har til formål at understøtte den igangværende udvikling, som indebærer, at borgere med kroniske sygdomme i tiltagende grad inddrages som aktive parter i deres eget behandlingsforløb. Samtidig er det formålet at beskrive nærliggende muligheder for en mere generel udbredelse til andre sygdoms- og behandlingsområder, herunder centrale forudsætninger, der generelt bør tages i betragtning, når behandling og/eller monitorering af kroniske sygdomme skal varetages af borgeren eller dennes pårørende. Det forrige rapportudkast indgik i en bredere kommentering blandt bidragydere fra arbejdsgruppen, referencegruppen for kronisk sygdom o.a. før sommerferien, og nærværende version er tilrettet på den baggrund. vil justere udkastet på baggrund af referencegruppens kommentarer og forelægge rapporten for Styregruppen for kronisk sygdom ultimo september inden offentliggørelse. s kommentar Det anbefales, at referencegruppen i forbindelse med behandlingen af rapportens anbefalinger og øvrige hovedbudskaber særligt drøfter, hvordan der kan arbejdes videre med implementeringen af anbefalingerne.

4 Bilag 1. Egenbehandling ved kroniske sygdomme Perspektiver og anbefalinger for den fremtidige udvikling Referat Referencegruppen bemærkede, at det kan tydeliggøres, at mange af de eksisterende erfaringer overvejende er hentet fra egen-/hjemmebehandling forankret i sygehusregi og skal overføres til anvendelse i regi af almen praksis og kommuner. Samtidig kan fremhæves de eksisterende erfaringer kommuner og almen praksis har fx i forbindelse med sårbehandling, palliation og selvtræning. Side 4 Andre udfordringer kan vise sig, når egenbehandling skal udbredes fra lilletil storskala, da det som hovedregel vil inkludere mere inhomogene patientgrupper inklusiv de mest sårbare med flere komplekse problemstillinger. Begrænsende faktorer for en mere udbredt anvendelse af egenbehandling i form af fagpersoners forforståelser og vaner jf. den antropologiske undersøgelse bør fremhæves som noget, der skal imødegås. Rapportens gennemgang af den foreliggende dokumentation inden for de forskellige behandlingsformer har til formål at gøre opmærksom på, at dokumentationen foreligger, og det skal ikke generelt tolkes som en anbefaling om udbredt implementering i præcis den undersøgte form. Der var generel opbakning til udarbejdelse af økonomiske analyser, som den der er foretaget i denne sammenhæng, som kan kvalificere beslutningsgrundlaget vel vidende, at analyserne i sagens natur også har sine begrænsninger, der blandt andet afspejler den foreliggende evidens. vil justere udkastet på baggrund af drøftelserne og forelægge det for styregruppens kommende møde. 4. Monitoreringsmodellens principper Behandling i referencegruppen Til drøftelse. Sagsfremstilling forventer at offentliggøre første opgørelse fra den landsdækkende monitorering ultimo Med ændringen af apotekerloven i forsommeren 2011 har fået adgang til lægemiddelstatistikregistret, og arbejdet med at konkretisere monitoreringsmodellen pågår aktuelt. Referencegruppen for kronisk sygdom og Styregruppen for kronisk sygdom har tidligere drøftet flere elementer i monitoreringen. I bilaget redegøres samlet for s overvejelser om principperne for den kommende landsdækkende monitorering af kronisk sygdom.

5 s kommentar Det anbefales, at referencegruppen drøfter principperne som grundlag for den landsdækkende monitorering og formidlingen heraf. Bilag 2. Principper for s monitorering af kronisk sygdom Referat Referencegruppen ser generelt et behov for bedre planlægnings- og opfølgningsgrundlag, der kan belyse populationsstørrelser og indsatser. Det tilstræbes videst muligt at bruge kendte indikatorer og algoritmer af hensyn til sammenligneligheden. Side 5 I forbindelse med formidlingen af monitoreringsdata er det væsentligt, at det fremgår, hvad data kan bruges til, og hvad de ikke kan bruges til. Herunder begrænsningerne som følge af udvælgelsen af sygdomsgrupper, datakilder mv. samt, at der forventes en gradvis videreudvikling af monitoreringen. I forbindelse med senere versioner af monitoreringen vil det blive undersøgt, om der kan udvides med flere datakilder fx fra almen praksis. 5. Slutevaluering af puljeprojekter Behandling i referencegruppen Til drøftelse. Sagsfremstilling s overvejelser om at gennemføre en læringsorienteret videnopsamling fokuseret på udvalgte temaer ved programperiodens afslutning har tidligere været drøftet i Referencegruppen for kronisk sygdom og Styregruppen for kronisk sygdom, der har udtrykt opbakning hertil. På den baggrund har udarbejdet et notat, hvori nogle overordnede overvejelser beskrives for denne del af den samlede slutevaluering. s kommentar Det anbefales, at referencegruppen drøfter notatet med særligt fokus på fremgangsmåde, tidsplan og indholdsmæssig sammenhæng til øvrige lokale og centrale evalueringstiltag. Bilag 3. Læringsorienteret videnopsamling vedr. puljeprojekter under Kronikerpuljen Referat Referencegruppen fandt det relevant at foretage en samlet evaluering som skitseret. Blandt de umiddelbare forslag til fokusområder for evalueringen var organisering, forløbsprogrammer (udarbejdelse, implementeringsproces og tværgående resultater), stratificering og it.

6 Dataindsamlingen søges tilrettelagt på en måde, der begrænser det lokale ressourcetræk. Det skal afklares, hvordan eventuelt forlængede projekter udover 31. december 2012 håndteres i evalueringssammenhæng. Det blev derudover bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt med en fælles skabelon for afrapportering af puljeprojekter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet jf. tilsagnsskrivelsen. Side 6 6. Eventuelt Forslag til temadrøftelser på kommende møder modtages gerne. 7. Temadrøftelse: Effekt af forløbsprogrammer Intervention med et forløbsprogram for KOL og de første resultater. Oplæg v/peter Vedsted. PowerPoints udsendes sammen med mødereferatet.