Lavere selskabsskat er en god forretning

Transkript

1 Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt og derfor faldet kraftigt under finanskrisen. Men over en længere årrække, fra midtfirserne til før finanskrisen, er selskabsskatten steget markant, både i kroner og ører, som andel af det samlede skatteprovenu, og som andel af den samlede økonomi (BNP). I de samme ca. 20 år er selve selskabsskattesatsen gået den stik modsatte vej: fra 50 pct. til 25 pct. af virksomhedernes overskud, se figur 1. Der er tre årsager til, at provenuet steg, samtidig med at satsen faldt: 1) Øget beskatningsgrundlag, 2) lang periode med højkonjunktur og 3) positive dynamiske effekter. Satsen er faldet, men provenuet steget Denne analyse kigger nærmere på perspektiverne i at reducere selskabsskatten, der reelt fungerer som en skat på arbejde. En lavere sats vil have en betydelig selvfinansieringsgrad. Internationale tendenser er med til at aktualisere danske overvejelser. Høj grad af selvfinansiering ved selskabsskattelettelser Figur 1 Selskabsskat i Danmark (skattesats og provenu i % af BNP) Kilde: OECD. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #9

2 Selskabsskat et vigtigt rammevilkår for erhvervsliv og samfundsøkonomi Selskabsskatten hører til blandt de brede og generelle rammevilkår, som betyder noget for hele erhvervslivet. Samfundsøkonomisk er betydningen særdeles stor - selv hvis der ses bort fra selskabsskat af kulbrinteudvinding (dvs. selskabsskatteindtægterne fra Nordsøen). I 2006 toppede selskabsskatteprovenuet med 50,2 mia. kr. ekskl. selskabsskat af kulbrinteudvinding. I 2007 var provenuet trods nedsættelsen af satsen fra 28 til 25 pct. - fortsat betydeligt med 45,2 mia. kr. I 2006 bidrog selskabsskatten med 50 mia. kr. i statskassen selv uden selskabsskatterne fra Nordsøen Efter finanskrisen satte ind, har mange virksomheder ikke længere noget overskud at beskatte - og provenuet er således reduceret markant til et niveau omkring 30 mia. kr. årligt iflg. Skatteministeriets fremskrivning. Det økonomiske rædselsår 2009 er det naturlige lavpunkt i den udviklingstendens - med blot 28,3 mia. kr. i selskabsskatteprovenu, jf. figur 2. Figur 2 Provenu af selskabsskat var et økonomisk lavpunkt i Danmark og her kom der kun ca. 28 mia. kr. ind i selskabsskat * 2010* Selskabsskat (mia. kr.) 50,2 45,2 33,2 28,3 32,0 Kilde: Skatteministeriet *: 2009 og 2010 er Skatteministeriets skøn Note: Eksklusiv selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Gode grunde til at fokusere på lavere selskabsskat Der er flere gode argumenter for at fokusere på lavere selskabsskat: Selskabsskat blev glemt i forbindelse med skattereformen Selskabsskat hæmmer investeringer og er dermed reelt en skat på produktivitet og arbejde Lavere selskabsskat styrker erhvervslivets generelle rammevilkår, hvilket er at foretrække frem for mere selektiv erhvervs- og skattepolitik Lavere selskabsskat bidrager til, at Danmark bliver et land, hvor globale virksomheder vil åbne europæisk, regionalt hovedsæde. Selskabsskat fungerer indirekte som en skat på arbejde Faldendes selskabsskattesats stigende provenu Når selskabsskatten debatteres, handler det ofte om international skattekonkurrence, dvs. en nedadgående spiral i selskabsskattesats med udhuling af skatteprovenuet til følge. DANSK ERHVERV 2

3 Hvordan ser virkeligheden ud? Faktisk stik modsat. Fra midtfirserne til årene umiddelbart før finanskrisen steg selskabsskatten. Ikke blot i kroner og ører og heller ikke blot som andel af det samlede skatteprovenu. Nej, selskabsskatten er faktisk også steget markant som andel af den samlede samfundsøkonomi, BNP. Frem til finanskrisen satte ind, steg selskabsskatten både i kroner og ører, i andel af skatteprovenu og som procent af BNP Ifølge OECD s opgørelse udgjorde selskabsskatteprovenuet i 1987 ca. 2,1 pct. af BNP. Denne andel er siden 1991 steget støt og toppede i 2006 med 4,3 pct. af BNP (inklusive kulbrinteafgiften). Selskabsskattens provenumæssige betydning er dermed fordoblet set over de seneste ca. 20 år, indtil finanskrisen satte ind i Provenuet blev fordoblet fra 1987 til 2006 Interessant er det så, at selve selskabsskattesatsen i samme 20 års-periode er gået den stik modsatte vej: Den er nemlig præcis blevet halveret fra 50 pct. til 25 pct. af virksomhedernes overskud. Samtidig med at selskabsskattesatsen er halveret Mindst tre forklaringer på stigende provenu samtidig med faldende sats: I takt med at satsen er sænket, er beskatningsgrundlaget bredt ud, bl.a. ved at afskrivningsmulighederne over årene er gjort mindre favorable for virksomhederne. Beskatningsgrundlaget er blevet udvidet Selskabsskatten er ganske konjunkturafhængig. Derfor har der naturligt nok været en underliggende, opadgående tendens i hele den langstrakte højkonjunktur fra ca til Der er betydelige positive dynamiske effekter ved en sænket selskabsskattesats, der kan bidrage til at tiltrække udenlandske investeringer og virksomhedsetableringer, såvel som øge de indenlandske investeringer. Positive dynamiske effekter Figur 3: Selskabsskatteprovenu i EU, OECD og Danmark i pct. af BNP Selskabsskatteprovenuet har også været stigende i EU og OECD Kilde: OECD DANSK ERHVERV 3

4 Figur 3 viser, hvordan selskabsskatteprovenuet har udviklet sig i EU og OECD i den samme periode, som blev analyseret for Danmarks vedkommende tidligere. International sammenligning De vigtigste konklusioner i en international sammenligning af selskabsskatterne: Fra 2000 til 2009 er den gennemsnitlige selskabsskattesats i OECD-landene reduceret fra 33,6 pct. til 26,3 pct. Den gennemsnitlige selskabsskattesats i 2009 var 25,9 pct. i Euro-zonen og 27,2 pct. i EU15 Danmark ligger med 25 pct. lidt under gennemsnittet små lande har typisk tendens til lavere selskabsskattesats end store lande Danmark ligger lidt under de fleste vesteuropæiske lande, men højere end de østeuropæiske. Selskabsskatten i EU og OECD er gradvist over årene kommet til at spille en stadig større rolle i finansieringen af de offentlige udgifter. OECD-gennemsnit = 26,3 pct. i selskabsskattesats Danmark ligger lidt lavere end Vesteuropa og lidt højere end Østeuropa Fra midtfirserne til midthalvfemserne bidrog selskabsskatten med ca. 2½ pct. af OECD-landenes BNP, men fra midt i halvfemserne og frem til højkonjunkturen toppede i 2007, steg selskabsskattens betydning til i gennemsnit ca. 4 pct. og det i en periode, hvor økonomierne blev stadig mere internationaliserede og konkurrenceudsatte. Det er et ganske robust billede, uanset om vi taler om store, mellemstore eller små OECD-lande. Dog med Tyskland som markant undtagelse. Tyskland har EU s højeste selskabsskattesats, mens selskabsskatteprovenuet til gengæld ligger i den absolutte bund, idet selskabsskatten syd for grænsen stabilt har bidraget med beskedne 1-2 pct. af BNP gennem de seneste ca. 20 år. Det faktiske selskabsskatteprovenu afhænger blandt andet af nationale afskrivningsregler, som kan variere meget fra land til land. Men når det er sagt, så bekræfter det tyske eksempel billedet af, at høje selskabsskattesatser giver et lavere skatteprovenu i en verden, hvor kapital er mobil på tværs af grænserne. Tyskland skiller sig ud med EU s højeste selskabsskattesats men meget lavt selskabsskatteprovenu Hvad sker der med selskabsskattesatsen i de store EU-lande? I Tyskland fik junior-partneren i Merkels regering, FDP, en halvering af selskabsskattesatsen med som en forholdsvis løs, langsigtet erklæring i regeringsprogrammet i efteråret Den har der dog på intet tidspunkt været skyggen af politisk realitet bag. Så det er ikke fra Tyskland, at et evt. nedadgående pres på den danske selskabsskat findes. Ændringer i selskabsskatten er ikke nødvendige her og nu Men senest har den nytiltrådte regering i Storbritannien annonceret en lempelse i selskabsbeskatningen, der ifølge finansminister Osborne angiveligt vil være the most competitive corporate tax regime in the leading G20 group of nations. og så måske alligevel DANSK ERHVERV 4

5 Storbritannien har i dag en selskabsskattestruktur, hvor store virksomheder betaler 28 pct., mens små og mellemstore virksomheder betaler 21 pct. Også noget fjernere men investeringsmæssigt vigtige lande som Kina, Taiwan og Singapore har for nylig sænket selskabsskattesatserne. Storbritannien sænker selskabsskatten Betydelig selvfinansiering Som empirien i sammenhængen mellem selskabsskattesats og provenu antyder, er der en betydelig selvfinansiering ved lavere selskabsskattesats. Eksempelvis sker der et såkaldt tilbageløb til statskassen, idet den lavere selskabsskattesats giver forøgede direkte afledte skatteindtægter i form af: Stort tilbageløb i statskassen Forøget udbytte til danske og udenlandske aktionærer Forøget avance til danske aktionærer, hvilket især efter skattereformen giver øget skatteindtægt, ligesom forøget aktieavance typisk indregnes i aktiekurserne Forøget pensionsafkastbeskatning. Forventning om stigende aktiekurser Derudover er der en række positive dynamiske effekter: Sænkning af selskabsskatten vil øge afkastet af investeringer. Det vil alt andet lige - føre til stigende investeringer og dermed et større kapitalapparat med en højere produktivitet og realløn for de beskæftigede til følge. Det er en vigtig pointe, at selskabsskatten i sidste ende typisk bliver båret af arbejdskraften. En sænkning af selskabsskatten vil på sigt føre til højere reallønninger. Det gælder også offentligt ansatte, hvis lønninger reguleres i takt med de private lønninger. Derudover vil en sænkning af selskabsskattesatsen tiltrække udenlandske investeringer og virksomhedsetableringer i Danmark. Det kan bidrage til, at udenlandske virksomheder vælger at placere eventuelt europæisk hovedsæde i Danmark. Dermed øges skattegrundlaget og beskæftigelsen i Danmark - og derigennem igen skatteprovenuet. Flere internationale hovedsæder Placeringen af udenlandske hovedsæder i Danmark kan også gøre det lettere at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. og mere højtuddannet arbejdskraft Endelig kan en sænkning af selskabsskattesatsen øge internationale selskabers incitament til at lade overskuddet komme til beskatning i Danmark frem for i udlandet. Det øger skattegrundlaget og derigennem skatteprovenuet. En indikation af, hvor stor selvfinansiering, der er tale om, findes i et svar fra Skatteministeriet til et spørgsmål fra Skatteudvalget i Dengang opereredes med en selvfinansiering på 76 pct. (og 80 pct., hvis man fastholder kulbrintebeskatningen uændret). I 2010 skønner ministeriet mere forsigtigt selvfinansiering på mindst 50 pct., men formodentlig mere ved en sænkning af selskabsskatten med 2 procentpoint. Skatteministeriet regner med selvfinansiering på pct. DANSK ERHVERV 5

6 Lavere selskabsskat har ikke udhulet skatteprovenuet For Danmarks vedkommende kan man ikke hævde, at den nedadgående bevægelse i selskabsskattesatsen har udhulet skatteprovenuet. Tværtimod. Men satsnedsættelserne har også typisk været ledsaget af en udbredelse af skattegrundlaget. Lavere selskabsskattesats har ikke udhulet skatteprovenuet Fuld finansiering kombineret med dynamiske effekter indebærer reelt en overfinansiering. Det er samme princip, som Skattekommissionen brugte. Selv om det lægges til grund i lyset af de store budgetunderskud at en sænkning af selskabsskatten skal være fuldt finansieret, så viser ovenstående analyse, at det vil være en overkommelig økonomisk opgave at sænke selskabsskatten. Mulig finansiering i den sammenhæng kunne hentes fra nogle af de selektive erhvervsstøtteordninger. Fuld finansiering en naturlig følge af et budgetunderskud på ca. 90 mia. kr. i 2010 En yderligere sænkning af selskabsskatterne vil øge investeringerne i dansk erhvervsliv og derigennem skabe forudsætning for øget produktivitetsvækst og reallønsfremgang blandt de ansatte. Selskabsskatten er derfor et vigtigt skattepolitisk instrument til fremme af vækst og velstand. Seneste ændring sænkede selskabsskattesatsen fra 28 til 25 pct. i 2007 DANSK ERHVERV 6

7 Nøgletal og økonomisk prognose ØKONOMISK PROGNOSE JUNI 2010 UDARBEJDET AF DANSK ERHVERV Beløb i mia. Realvækst i pct. Prognose årets priser BNP ,7-4,8 1,5 1,2 Privatforbrug 817-0,2-4,3 1,7 1,0 Offentligt forbrug 492 1,5 2,5 0,8 0,3 Faste bruttoinvesteringer 312-4,9-13,2-2,0 3,0 Import 727 3,0-13,2 1,3 2,2 Eksport 784 2,4-10,3 2,8 2,1 Inflation - 3,4 1,3 2,3 2,0 Ledighed (personer ultimo året) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Alle vækstrater er udregnet på baggrund af 2000-priser. CENTRALE NØGLETAL Dansk Erhverv følger løbende den økonomiske udvikling og tendenser i de centrale nøgletal. Nedenstående er et udsnit af en række af de senest tilgængelige, opdaterede data. Kilder: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Lavere selskabsskat en god forretning er niende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 18. juni OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for erhvervslivet og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER I denne publikation er der - af hensyn til international sammenlignelighed - primært brugt de senest tilgængelige OECD-harmoniserede tal for selskabsskattesatser og provenuet. Alle hentet fra For Danmarks vedkommende inkluderer denne opgørelse selskabsskat af kulbrinteindvinding, som til gengæld ikke indgår i Skatteministeriets oversigt, jf. figur 2. Der henvises til svar fra Skatteministeriet til skatteudvalget. Det drejer sig om spørgsmål 315, almindelig del, 17. august Konkret regnes der her på en stigning i selskabsskattesatsen med 5 pct.-enheder, der i 2007 umiddelbart ville indbringe 8,2 mia. kr., men som efter såkaldt tilbageløb og adfærdsændringer kun gav en varig virkning på + 2 mia. kr. Skatteministeriets nutidige skøn referer til chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet i forbindelse med dennes oplæg om selskabsskat på Københavns Universitet fredag den 11. juni 2010, arrangeret af EPRN (Economic Policy Research Network). KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne survey-undersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser omkring analysens konklusioner kan ske til Skattepolitisk chef Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA, cand.jur (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand.scient.pol (redaktør), Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand.oecon., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand.polit, Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand.polit, Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand.merc.jur., Cheføkonom, underdirektør, Jens Brendstrup, cand.polit, Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand.merc, Journalist. DANSK ERHVERV 8