Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter
|
|
- Ejvind Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi befinder sig i en vækstkrise og har gjort det i 20 år. Der er behov for at øge arbejdsudbuddet, kompetenceniveauet og produktiviteten. Ekspertskatteordningen (også kaldet forskerskatteordningen) gør alle disse tre ting på én gang. Den er en god forretning: Det større arbejdsudbud og produktivitetsløft fører et større skatteprovenu med sig og åbner Danmark mere i forhold til omverdenen. Tre i én: Arbejdsudbud. Produktivitet Skatteindtægter Dansk Erhverv har beregnet, at den nuværende forskerskatteordning giver et netto skatteprovenu på 1,8 mia. kr., figur 1. Men det er vanskeligt for virksomhederne at fastholde udenlandske medarbejdere ud over de første tre år. Den nuværende forskerskatteordning virker ikke efter hensigten. Forskerskatteordningen giver ekstra skatteindtægter Figur 1 Skatteprovenu fra forskerskatteordningen, mia. kr. 3,5 3,0 2,5 Forskerskatteordningen kan forbedres og det vil øge skatteprovenuet 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Nuværende ordning Forslag 1 Forslag 2 Dansk Erhverv foreslår to modeller til forbedring af forskerskatteordningen, der sigter på at gøre det mere attraktivt at blive i Danmark ud over de første tre år. Forslagene skønnes at give et netto provenu til statskassen på 3,1 hhv. 2,9 mia. kr., jf. figur 1. En forbedret 5-årig forskerskattemodel eller en ny 7-årig model vil være en endnu bedre forretning for Danmark Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #15
2 Sådan virker forskerskatteordningen Den nuværende forskerskatteordning omfatter specialister og nøglemedarbejdere, der som udgangspunkt ikke har været skattepligtige i Danmark i de seneste tre år, og som ansættes til en månedsløn på mindst kr. (brutto). Indtægtsgrænsen for at være på forskerskatteordningen er kr. månedligt. I den offentlige debat tales der altid om en forskerskat på enten 25 pct. i tre år eller 33 pct. i 5 år. Men det er misvisende, idet den udenlandske ekspert også skal betale arbejdsmarkedsbidrag. De 25 hhv. 33 pct. er skattebetalingen efter betaling af AMbidrag, så når der tales om 25 pct. forskerskat, er den reelle skattebetaling 31 pct., jf. faktaboks. Den såkaldte 25 pct. ordning svarer i virkeligheden samlet set til 31 pct. Faktaboks: Misvisende at tale om 25 pct. forskerskat Eksempel: For nemheds skyld antages det, at en udenlandsk specialist på ekspertskatteordningen tjener kr. om måneden brutto, før skat. Som for alle danske lønmodtagere betales der først 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag = kr. i skattebetaling. Derefter betales 25 pct. i skat af de resterende kr. Dvs. i anden omgang en månedlig skattebetaling på kr. Det er vanskeligt at ændre de vante forestillinger og definitioner i den offentlige debat men Dansk Erhverv vil gøre forsøget. Samlet skattebetaling: kr kr. = kr. om måneden. Sættes skattebetalingen på kr. i forhold til bruttoindtægten på kr., når vi frem til en gennemsnitsskat på 31 pct. på den såkaldte 25 pct. ordning. På tilsvarende vis kan man regne sig frem til, at den såkaldte 33 pct. ordning reelt indebærer en gennemsnitsskat på 38,4 pct. Den udenlandske ekspert kan vælge mellem to ordninger: Tre år med 31 pct. skat (8 pct. arbejdsmarkedsbidrag og 25 pct. af resten). Fem år med 38,4 pct. skat (8 pct. arbejdsmarkedsbidrag og 33 pct. af resten). Derudover vil personer på forskerskatteordningen skulle betale ejendomsværdiskat m.m., hvis de ejer en bolig, men kan ikke opnå fradrag for renteudgifter af lån og har heller ikke noget personfradrag. Da man i 2008 indførte 38,4 pct. ordningen, var der ca personer på forskerskatteordningen, og man skønnede i lovbemærkningerne, at der samlet set ville komme flere personer på forskerskatteordningen som følge af den nye mulighed, og at personer ville skifte fra den hidtidige 31 pct. ordning til 38,4 pct. ordningen. Danmark har en enorm udfordring i de kommende år. Som det OECD-land med den næstlaveste vækstrate, er vi nødsaget til at tænke innovativt for at skabe fornyet vækst. Forskerskatteordningen kan - såfremt den gøres mere fleksibel og muliggør, at man kan forlænge sit ophold i Danmark - være med til at tiltrække og fastholde den talentmasse, vi er afhængige af for at kunne bevare vores velfærdssamfund." Anette S. Galskjøt, Formand for foreningen ThinkTankTalents DANSK ERHVERV 2
3 Skatteministeriets seneste tilgængelige tal er opgjort pr. 1. januar 2009, og ifølge de tal er der ca personer på forskerskatteordningen, men kun 133 personer har valgt at benytte 38,4 pct. ordningen. Den vigtigste grund, til at så få benytter 5-års-modellen, er, at hvis en medarbejder, som er startet på 31 pct. ordningen, efter tre år vælger at overgå til 38,4 pct. ordningen, så skal medarbejderen med tilbagevirkende kraft tilbagebetale differencen på 7,4 procentpoint af sin løn (inkl. rentetillæg) for de første tre år. Der er ca , der benytter forskerskatteordningen, men kun 133 af disse har valgt den nuværende 5-års model Skattereformen har indsnævret forskellene 38,4 pct. ordningen blev indført, da den øverste marginalskat i Danmark var 63 pct., men fordi almindelige skattepligtige i Danmark har en række fradrag, og fordi en betydelig del af indkomsten ikke er topskattepligtig, så lå den gennemsnitlige skattebetaling før skattereformen i intervallet pct. for personer, der har indkomster fra kr. og opefter (inklusiv ejendomsværdiskat). Med skattereformens nedsættelse af den højeste marginalskat til 56,5 pct., er det kun for de allerfærreste på forskerskatteordningen økonomisk attraktivt midtvejs at overgå til 38,4 pct. beskatning. Resultatet er, at de fleste udenlandske eksperter forlader Danmark inden udløbet af de første tre år. Dermed mister danske erhvervsvirksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner vigtige kompetencer og Danmark går glip af et større arbejdsudbud og en merbeskæftigelse af højproduktive medarbejdere, der betaler skatter, som ellers ikke ville være blevet betalt. Forskerskatten øger arbejdsudbuddet Formålet med forskerskatteordningen er at tiltrække og fastholde udenlandske forskere og eksperter til stillinger, der ikke kan besættes af danskere med samme kvalifikationer. Forskerskatteordningen kan således sammenlignes med andre politiske tiltag, der har til formål at øge arbejdsudbuddet. De fleste udenlandske eksperter vælger at forlade Danmark inden udløbet af de første tre år for ikke at få et skattesmæk Forskerskatteordningen har en positiv effekt på arbejdsudbud og beskæftigelse Arbejdsudbuddet øges med antallet af udenlandske forskere og eksperter samt medfølgende ægtefæller, såfremt disse også kommer på arbejdsmarkedet i. På sigt vil det øge den samlede beskæftigelse parallelt med forøgelsen af arbejdsudbuddet, selv om der på kort sigt ikke vil være denne én til én-sammenhæng. og produktiviteten Ud over den individuelle effekt på produktiviteten af ansættelsen af høj kvalificeret arbejdskraft, der afspejler sig i den individuelle aflønning af pågældende ekspert, er der en mindst lige så stor fælleseffekt i virksomheden. DANSK ERHVERV 3
4 Denne fælleseffekt hæver produktiviteten i virksomheden som helhed med det resultat, at andre medarbejdere bliver mere produktive, får en højere løn og betaler mere i skat. Det fremgår af en CBS-analyse af produktivitet og videregående uddannelser fra marts ii Udenlandske eksperter bidrager til at øge produktiviteten for alle i virksomheden Også derigennem bidrager forskerordningen til at øge det samlede skatteprovenu, hvilket dog for ikke at komplicere analysen ikke er medtaget i de følgende beregninger. Hvad koster forskerskatteordningen? Iflg. Skatteministeriets seneste opgørelse vurderes forskerskatten i 2010 helt mekanisk at indebære en årlig såkaldt skatteudgift på 288 mio. kr. Ved en skatteudgift forstås den indirekte støtte, der ligger i, at et erhverv eller en gruppe borgere slipper billigere i indkomstskat, moms eller lignende end tilfældet er for andre. For langt de fleste eksperter står valget mellem forskerskat eller helt at blive væk og dermed også slet ingen skat. Antagelsen om en såkaldt skatteudgift forudsætter, at de pågældende udlændinge ville være kommet til Danmark under alle omstændigheder. Men hvis det var tilfældet, ville der strengt taget ikke være nogen grund til at have en forskerskatteordning. Forskerskatteordningen er jo netop indført for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, der ellers ikke ville være kommet til Danmark. Hvorvidt forskerskatteordningen er en økonomisk god forretning, afhænger af andelen af de udenlandske eksperter, der ville være kommet til Danmark alligevel, og i hvilken grad forøgelsen af arbejdsudbuddet resulterer i nye job. Hvis forskerskatteordningen tiltrækker udenlandsk arbejdskraft, der ellers ikke ville være kommet til Danmark, og hvis den øger den samlede beskæftigelse, så bliver det et helt anderledes og positivt regnestykke for så vil den udenlandske eksperts skattebetaling på 25 pct. + arbejdsmarkedsbidrag skulle sammenlignes med en skat på 0 pct., og der vil opstå et merprovenu for slet ikke at tale om de yderligere afledte effekter af de ekstra jobs, det øgede arbejdsudbud af højtuddannede genererer. Er en udenlandsk ekspert på treårsordningen, betaler vedkommende årligt ca kr. i indkomstskat, moms og afgifter. Er personen på 5-årsordningen, betaler vedkommende årligt ca kr. i skat og afgifter. Med normal dansk skattebetaling ville vedkommende årligt betale ca kr. i skat, jf. tabel 1. Beregningerne er baseret på en årsindkomst på kr. og 2010 skattesatser. Som farmaceutisk virksomhed har vi i den grad brug for udenlandske forskere og for, at dem vi har her, kan blive længere tid i Danmark. I forskermiljøet er tidshorisonten meget længere end tre år. Og der er ingen tvivl om, at de nuværende regler hæmmer mulighederne for at fastholde vores internationale nøglemedarbejdere i mere end tre år. Mette Kondrup Jensen, Vicepresident, Labour Relations & Global Mobility, Novo Nordisk A/S DANSK ERHVERV 4
5 Tabel 1 Effekt af forskerordningen for person med årsindkomst på kr Kr. Forskel fra alm. dansk beskatning, kr. Break-even punkt Provenu fra person på 31 pct. forskerskatteordning Provenu fra person på 38,4 pct. forskerskatteordning Provenu ved normal dansk beskatning ,7 pct ,1 pct Break-even punktet illustrerer, hvor stor en andel af de jobs, der er omfattet af ordningen, som skal være unikke (dvs. stillingen ville ikke alternativt blive besat via det indenlandske jobmarked), for at forskerordningen er en økonomisk god forretning. Dette break-even punkt nås, hvis blot Hvis blot én ud af fem på ordningen, ikke ville være kommet til Danmark uden ordningen, så er der en provenugevinst for staten En ud af fem (20,7 pct.) af eksperterne kommer til Danmark som følge af 3- års-forskerskatteordningen på 31 pct., jf. den orange kurve i figur 2. På den mindre favorable 5-års ordning med 38,4 pct., skal blot 12,1 pct. af eksperterne komme til Danmark som følge af forskerskatteordningen, for at der opnås et netto skatteprovenu, jf. den bordeauxrøde kurve i figur 2. Figur 2 Skatteprovenu 2010 (netto) som funktion af antal eksperter, der ville være kommet til Danmark uden forskerskatteordningen (mia. kr.) 2,00 1,50 31 pct. ordningen 38,4 pct. ordningen 1,00 0,50 0, ,50 DANSK ERHVERV 5
6 I dag er det et forsvindende lille antal (133 ud af 3.500), der benytter sig af 38,4 pct. ordningen. Det tyder på, at en meget lille andel (3,8 pct.) af de eksperter, der i det hele taget benytter sig af forskerskatteordningen, ville være kommet til landet uden denne. Hvis det på den baggrund antages, at kun ca. 4 pct. af de ville være kommet til Danmark alligevel, så giver forskerskatteordningen på sigt et merprovenu til staten på mindst 1,8 mia. kr. iii Hvad har fodbold og underholdning med forskerskat at gøre? Hvorfor skal fodboldspillere og kunstnere kunne komme på forskerskatteordningen? Er det ikke spild af skattekroner? Nej, det er det ikke: Enhver ekstra beskæftiget, vi kan tiltrække fra udlandet, bidrager til at øge arbejdsudbud og beskæftigelse og derigennem skatteprovenuet. Det gælder fodboldspillere, kunstnere og entertainere i lige så høj grad, som ingeniører, læger og økonomer. Også udenlandske eksperter i oplevelsesøkonomien skaber værdi, vækst og skatteprovenu Netop inden for oplevelsesøkonomien er der meget fokus på enkeltpræstationer, så en enkelt stjerne kan tiltrække sig stor medieopmærksomhed og dermed eksempelvis skabe større tv- og reklameindtægter til en fodbold- eller ishockeyklub. Det er økonomisk sund fornuft, at også professionelle sportsfolk, kunstnere og entertainere er omfattet af ekspertskatteordningen, og det er en anerkendelse af oplevelsesøkonomiens værdiskabelse. Derfor er det formodentlig også mere etiketten forskerskat, der giver anledning til misforståelserne i den offentlige debat. Forskere forbindes populært sagt (og temmelig misvisende) med hvide kitler. Etiketten ekspert er mere retvisende og kan sagtens rumme idrætsfolk og andre inden for kultur og oplevelsesøkonomi. Brug for forbedring af forskerskatteordningen I dag skønnes det, at personer på ordningen i gennemsnit kun bliver i landet i ca. 1½ år. Da det kan koste helt op mod ½ mio. kr. at rekruttere og optræne en udenlandsk ekspert, vil der udover for statskassen også være en stor gevinst for virksomhederne, hvis udenlandske eksperter kan fastholdes i Danmark i flere år. Nedenfor foreslås to modeller til forbedring af ordningen ved at forlænge perioden, hvori en udenlandsk ekspert kan arbejde i Danmark og betale en lav skat. Forslagene kan eventuelt kombineres med at sænke indtægtsgrænsen for ordningen, hvilket dog ikke er analyseret her. Det er snarere etiketten forskerskat, der forvirrer. I stedet burde man tale om eksperter eller specialister. 2 modeller til forbedring af forskerskatteordningen DANSK ERHVERV 6
7 Forslag 1: Udvidelse af nuværende 3 år til 5 år med 31 pct. skat Modellen er enkel, letforståelig og velkendt. Den gør det attraktivt for udlændinge at blive i Danmark i mindst 5 år. For virksomhederne betyder det, at de kan regne med, at deres udenlandske eksperter og ledere i højere grad end i dag kan fastholdes, indtil de har færdiggjort i gangværende projekter. For udlændinge, der alligevel ville være kommet til DK, medfører model 1 et provenutab for staten på ca kr., og for udlændinge, der bliver et år ekstra - eller som kommer til DK pga. forbedringen får staten et merprovenu på ca kr. 5 år med 31 pct. skat. Dvs. den nugældende 3- årsmodel skal gælde 5 år i stedet for. Antages det, at det samlede antal på forskerskatteordningen øges med personer iv - primært som følge af, at alle i gennemsnit bliver i Danmark i længere tid - så vil forbedringen give et merprovenu til staten på 1,3 mia. kr. Forslag 2: Tre år med 31 pct. indkomstskat efterfulgt af fire år med en skatteprocent på 33,3, 35,6, 37,9 og 40,2. v Den syvårige forskerskatteordning med gradvist stigende skattesats gør det mere attraktivt for virksomheder at påbegynde projekter, der rækker ud over 5 år. Dette er efterspurgt af mange danske vidensvirksomheder. Der vil kunne tiltrækkes flere udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. Ordningen bygges ovenpå den eksisterende 3 års model med 31 pct. skat og giver så i år 4-7 de udenlandske medarbejdere en glidende overgang til det danske skattesystem, uden aktive til- eller fravalg undervejs (helt afgørende for fastholdelsen). 3 år med 31 pct. skat efterfulgt af 4 år med gradvist stigende skat Her er det især vigtigt, at den udenlandske expat ikke tvinges til eksplicit stillingtagen undervejs Antages det, at det samlede antal beskæftigede på forskerskatteordningen øges med personer, giver forbedringen et merprovenu til staten på 1,1 mia. kr. vi Beregningsusikkerhed Der er betydelig usikkerhed knyttet til provenuskønnene for de to forslag. Merprovenuet kan vise sig både større og mindre, afhængig af, hvor stor succes forbedringen af forskerskatteordningen viser sig at blive. Der er dog ikke usikkerhed om, at en forlængelse af forskerskatteordningen på bundlinjen giver et merprovenu. Forholdet mellem den skattebetaling, en udenlandsk ekspert lægger på 31 pct. ordningen, er 7,1 gange så stor, som det skatteprovenu, der mistes for hver person, der alligevel ville være blevet i Danmark på 38,4 pct. ordningen. Størrelsen af effekterne er usikker, men den positive retning er sikker DANSK ERHVERV 7
8 OM DENNE UDGAVE Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter er femtende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 15. september OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Tydelig angivelse af kilder og en evt. metodebeskrivelse, såfremt dette er nødvendigt. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til skattepolitisk chef Bo Sandberg på bsa@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. Jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Der vil være en række interessante og mestendels positive resultater ved at analysere på effekterne af de medfølgende ægtefællers bidrag til arbejdsmarked, privatforbrug mv. Den vinkel er dog udeladt i analysen for ikke at komplicere beregninger og antagelser mere end højst nødvendigt. ii Martin Junge og Jan Rose Skaksen: Produktivitet og videregående uddannelse, marts iii Beregningerne er baseret på følgende beregningsmæssige forudsætninger: En ekspert tjener i gennemsnit kr. før AM-bidrag. Skattebetalingen som alm. skattepligtig bliver beregnet ud fra en gennemsnitskommune, ej folkekirke, ingen fradrag, bor i lejebolig, ingen kapitalindkomstskat og 2010 skatteregler. Det er endvidere antaget, at de samlede betalinger af moms og afgifter svarer til ca. 25 pct. af den disponible indkomst. iv I begge forbedringsmodeller opnås en betydelig positiv effekt via fastholdelse af de eksisterende udenlandske eksperter på ordningen som følge af de forbedrede skatteregler i år 4-7. Dansk Erhverv forventer, at den gennemsnitlige anciennitet på ordningen dermed kan hæves med op til et halvt år. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede forventer vi i begge modeller en fastholdelseseffekt på ca Dertil kommer i model 1 en årlig nyrekruttering på personer og i model 2 på 500 personer. Når vi venter lidt flere nytilkommere i model 1, skyldes det, at denne er målrettet de expats, som ikke på forhånd forventer at slå sig permanent ned i DK (hvilket er mest almindeligt). v Det svarer til AM-bidrag på 8 pct. og derefter hhv. 27½, 30, 32½ og 35 pct. skat af resten. vi Det antages, at de, der under alle omstændigheder ville være kommet til Danmark, ligeledes i gennemsnit betaler 37 pct. i skat (8 pct. AM-bidrag + gennemsnit af de fire år med stigende skat). DANSK ERHVERV 8
Frokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereMillioner at spare ved at reducere sygefraværet
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i
Læs mereDanskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk
Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,
Læs mereTopskat straffer vækstiværksætteri
Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereNye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Læs mereTopskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer
Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mere33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereStore gevinster ved sundhedsforsikringer
Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereØkonomisk Prognose februar 2011
Økonomisk Prognose februar 2011 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT. PH.D., SKATTEPOLI- TISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT., CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. OG MAKROØKONOMISK
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereOptimisme i videnserviceerhvervene
Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at
Læs mereVækst: Sverige-Danmark 1-0
Vækst: - 1-0 AF SØREN FRIIS LARSEN, ANALYSECHEF, CAND.SCIENT.POL OG SUNE VEDEL KOK, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER RESUME Engang blev kaldt for nordens fattiggård, men nu har den svenske velstand overhalet
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereServicesektoren tror på opsving i 2011
Servicesektoren tror på opsving i 2011 AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Danmark har nu i fem kvartaler i træk haft positiv BNP-vækst
Læs mereIværksætterskatten stadig et selvmål
Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret
Læs mereANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser
ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Olieprisen er faldet kraftigt siden 2014, hvilket for en familie med bil frigiver
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereLavere selskabsskat er en god forretning
Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 248 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-3331457 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske
Læs mereBefolkningen efterlyser reformer
Befolkningen efterlyser reformer AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er behov for reformer af dansk økonomi pga. offentligt
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereSKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET
Organisation for erhvervslivet 17. november 2008 SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Den høje danske
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs mereDeleøkonomiens vækstpotentiale
Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt
ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereDen danske hængekøje-effekt
Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereVækst og velstand 2020
Vækst og velstand 2020 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, PH.D., SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFANALYTIKER MIRA NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Vækst skaber velstand men Danmark
Læs mere6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1
Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til
Læs mereTabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs
Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereUnge mangler det digitale mindset
Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereKvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser
December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber
Læs mereIndledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Læs mereHvis du har 5 12 måneder
Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid
ANALYSENOTAT Sommeren er grænsehandelstid AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE 4 ud af 10 danskere vil grænsehandle til sommer Grænsehandel er en udbredt folkesport blandt danskerne. Fire ud af ti har grænsehandlet
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereAE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.
i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge
Læs mereHurtigere studiegennemførelse med SU-reformer
Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs merepositiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst
Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms
Læs mereOffentligt forbrug kannibaliserer væksten
Offentligt forbrug kannibaliserer væksten AF ØKONOM MIRA LIE NIELSEN, CAND.OECON OG ANALYSECHEF SØREN FRIIS LAR- SEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Mange danskere har den opfattelse, at den offentlige sektor
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereKarakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Læs mereTo ud af tre servicevirksomheder har internationale aktiviteter
To ud af tre servicevirksomheder har internationale aktiviteter RESUME Servicevirksomhederne er langt mere internationalt orienterede, end mange antager. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv,
Læs mereBrugerbetaling øger produktiviteten
Brugerbetaling øger produktiviteten AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. RESUME Dansk økonomi har i to årtier befundet sig i en produktivitets- og vækstkrise, og hvis Danmark fortsat
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mereBachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg
December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereErhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter
Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereIndslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.
Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter
Læs mere2011 blev endnu et år med lavvækst
2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det
Læs mere