Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Transkript

1 Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi befinder sig i en vækstkrise og har gjort det i 20 år. Der er behov for at øge arbejdsudbuddet, kompetenceniveauet og produktiviteten. Ekspertskatteordningen (også kaldet forskerskatteordningen) gør alle disse tre ting på én gang. Den er en god forretning: Det større arbejdsudbud og produktivitetsløft fører et større skatteprovenu med sig og åbner Danmark mere i forhold til omverdenen. Tre i én: Arbejdsudbud. Produktivitet Skatteindtægter Dansk Erhverv har beregnet, at den nuværende forskerskatteordning giver et netto skatteprovenu på 1,8 mia. kr., figur 1. Men det er vanskeligt for virksomhederne at fastholde udenlandske medarbejdere ud over de første tre år. Den nuværende forskerskatteordning virker ikke efter hensigten. Forskerskatteordningen giver ekstra skatteindtægter Figur 1 Skatteprovenu fra forskerskatteordningen, mia. kr. 3,5 3,0 2,5 Forskerskatteordningen kan forbedres og det vil øge skatteprovenuet 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Nuværende ordning Forslag 1 Forslag 2 Dansk Erhverv foreslår to modeller til forbedring af forskerskatteordningen, der sigter på at gøre det mere attraktivt at blive i Danmark ud over de første tre år. Forslagene skønnes at give et netto provenu til statskassen på 3,1 hhv. 2,9 mia. kr., jf. figur 1. En forbedret 5-årig forskerskattemodel eller en ny 7-årig model vil være en endnu bedre forretning for Danmark Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #15

2 Sådan virker forskerskatteordningen Den nuværende forskerskatteordning omfatter specialister og nøglemedarbejdere, der som udgangspunkt ikke har været skattepligtige i Danmark i de seneste tre år, og som ansættes til en månedsløn på mindst kr. (brutto). Indtægtsgrænsen for at være på forskerskatteordningen er kr. månedligt. I den offentlige debat tales der altid om en forskerskat på enten 25 pct. i tre år eller 33 pct. i 5 år. Men det er misvisende, idet den udenlandske ekspert også skal betale arbejdsmarkedsbidrag. De 25 hhv. 33 pct. er skattebetalingen efter betaling af AMbidrag, så når der tales om 25 pct. forskerskat, er den reelle skattebetaling 31 pct., jf. faktaboks. Den såkaldte 25 pct. ordning svarer i virkeligheden samlet set til 31 pct. Faktaboks: Misvisende at tale om 25 pct. forskerskat Eksempel: For nemheds skyld antages det, at en udenlandsk specialist på ekspertskatteordningen tjener kr. om måneden brutto, før skat. Som for alle danske lønmodtagere betales der først 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag = kr. i skattebetaling. Derefter betales 25 pct. i skat af de resterende kr. Dvs. i anden omgang en månedlig skattebetaling på kr. Det er vanskeligt at ændre de vante forestillinger og definitioner i den offentlige debat men Dansk Erhverv vil gøre forsøget. Samlet skattebetaling: kr kr. = kr. om måneden. Sættes skattebetalingen på kr. i forhold til bruttoindtægten på kr., når vi frem til en gennemsnitsskat på 31 pct. på den såkaldte 25 pct. ordning. På tilsvarende vis kan man regne sig frem til, at den såkaldte 33 pct. ordning reelt indebærer en gennemsnitsskat på 38,4 pct. Den udenlandske ekspert kan vælge mellem to ordninger: Tre år med 31 pct. skat (8 pct. arbejdsmarkedsbidrag og 25 pct. af resten). Fem år med 38,4 pct. skat (8 pct. arbejdsmarkedsbidrag og 33 pct. af resten). Derudover vil personer på forskerskatteordningen skulle betale ejendomsværdiskat m.m., hvis de ejer en bolig, men kan ikke opnå fradrag for renteudgifter af lån og har heller ikke noget personfradrag. Da man i 2008 indførte 38,4 pct. ordningen, var der ca personer på forskerskatteordningen, og man skønnede i lovbemærkningerne, at der samlet set ville komme flere personer på forskerskatteordningen som følge af den nye mulighed, og at personer ville skifte fra den hidtidige 31 pct. ordning til 38,4 pct. ordningen. Danmark har en enorm udfordring i de kommende år. Som det OECD-land med den næstlaveste vækstrate, er vi nødsaget til at tænke innovativt for at skabe fornyet vækst. Forskerskatteordningen kan - såfremt den gøres mere fleksibel og muliggør, at man kan forlænge sit ophold i Danmark - være med til at tiltrække og fastholde den talentmasse, vi er afhængige af for at kunne bevare vores velfærdssamfund." Anette S. Galskjøt, Formand for foreningen ThinkTankTalents DANSK ERHVERV 2

3 Skatteministeriets seneste tilgængelige tal er opgjort pr. 1. januar 2009, og ifølge de tal er der ca personer på forskerskatteordningen, men kun 133 personer har valgt at benytte 38,4 pct. ordningen. Den vigtigste grund, til at så få benytter 5-års-modellen, er, at hvis en medarbejder, som er startet på 31 pct. ordningen, efter tre år vælger at overgå til 38,4 pct. ordningen, så skal medarbejderen med tilbagevirkende kraft tilbagebetale differencen på 7,4 procentpoint af sin løn (inkl. rentetillæg) for de første tre år. Der er ca , der benytter forskerskatteordningen, men kun 133 af disse har valgt den nuværende 5-års model Skattereformen har indsnævret forskellene 38,4 pct. ordningen blev indført, da den øverste marginalskat i Danmark var 63 pct., men fordi almindelige skattepligtige i Danmark har en række fradrag, og fordi en betydelig del af indkomsten ikke er topskattepligtig, så lå den gennemsnitlige skattebetaling før skattereformen i intervallet pct. for personer, der har indkomster fra kr. og opefter (inklusiv ejendomsværdiskat). Med skattereformens nedsættelse af den højeste marginalskat til 56,5 pct., er det kun for de allerfærreste på forskerskatteordningen økonomisk attraktivt midtvejs at overgå til 38,4 pct. beskatning. Resultatet er, at de fleste udenlandske eksperter forlader Danmark inden udløbet af de første tre år. Dermed mister danske erhvervsvirksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner vigtige kompetencer og Danmark går glip af et større arbejdsudbud og en merbeskæftigelse af højproduktive medarbejdere, der betaler skatter, som ellers ikke ville være blevet betalt. Forskerskatten øger arbejdsudbuddet Formålet med forskerskatteordningen er at tiltrække og fastholde udenlandske forskere og eksperter til stillinger, der ikke kan besættes af danskere med samme kvalifikationer. Forskerskatteordningen kan således sammenlignes med andre politiske tiltag, der har til formål at øge arbejdsudbuddet. De fleste udenlandske eksperter vælger at forlade Danmark inden udløbet af de første tre år for ikke at få et skattesmæk Forskerskatteordningen har en positiv effekt på arbejdsudbud og beskæftigelse Arbejdsudbuddet øges med antallet af udenlandske forskere og eksperter samt medfølgende ægtefæller, såfremt disse også kommer på arbejdsmarkedet i. På sigt vil det øge den samlede beskæftigelse parallelt med forøgelsen af arbejdsudbuddet, selv om der på kort sigt ikke vil være denne én til én-sammenhæng. og produktiviteten Ud over den individuelle effekt på produktiviteten af ansættelsen af høj kvalificeret arbejdskraft, der afspejler sig i den individuelle aflønning af pågældende ekspert, er der en mindst lige så stor fælleseffekt i virksomheden. DANSK ERHVERV 3

4 Denne fælleseffekt hæver produktiviteten i virksomheden som helhed med det resultat, at andre medarbejdere bliver mere produktive, får en højere løn og betaler mere i skat. Det fremgår af en CBS-analyse af produktivitet og videregående uddannelser fra marts ii Udenlandske eksperter bidrager til at øge produktiviteten for alle i virksomheden Også derigennem bidrager forskerordningen til at øge det samlede skatteprovenu, hvilket dog for ikke at komplicere analysen ikke er medtaget i de følgende beregninger. Hvad koster forskerskatteordningen? Iflg. Skatteministeriets seneste opgørelse vurderes forskerskatten i 2010 helt mekanisk at indebære en årlig såkaldt skatteudgift på 288 mio. kr. Ved en skatteudgift forstås den indirekte støtte, der ligger i, at et erhverv eller en gruppe borgere slipper billigere i indkomstskat, moms eller lignende end tilfældet er for andre. For langt de fleste eksperter står valget mellem forskerskat eller helt at blive væk og dermed også slet ingen skat. Antagelsen om en såkaldt skatteudgift forudsætter, at de pågældende udlændinge ville være kommet til Danmark under alle omstændigheder. Men hvis det var tilfældet, ville der strengt taget ikke være nogen grund til at have en forskerskatteordning. Forskerskatteordningen er jo netop indført for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, der ellers ikke ville være kommet til Danmark. Hvorvidt forskerskatteordningen er en økonomisk god forretning, afhænger af andelen af de udenlandske eksperter, der ville være kommet til Danmark alligevel, og i hvilken grad forøgelsen af arbejdsudbuddet resulterer i nye job. Hvis forskerskatteordningen tiltrækker udenlandsk arbejdskraft, der ellers ikke ville være kommet til Danmark, og hvis den øger den samlede beskæftigelse, så bliver det et helt anderledes og positivt regnestykke for så vil den udenlandske eksperts skattebetaling på 25 pct. + arbejdsmarkedsbidrag skulle sammenlignes med en skat på 0 pct., og der vil opstå et merprovenu for slet ikke at tale om de yderligere afledte effekter af de ekstra jobs, det øgede arbejdsudbud af højtuddannede genererer. Er en udenlandsk ekspert på treårsordningen, betaler vedkommende årligt ca kr. i indkomstskat, moms og afgifter. Er personen på 5-årsordningen, betaler vedkommende årligt ca kr. i skat og afgifter. Med normal dansk skattebetaling ville vedkommende årligt betale ca kr. i skat, jf. tabel 1. Beregningerne er baseret på en årsindkomst på kr. og 2010 skattesatser. Som farmaceutisk virksomhed har vi i den grad brug for udenlandske forskere og for, at dem vi har her, kan blive længere tid i Danmark. I forskermiljøet er tidshorisonten meget længere end tre år. Og der er ingen tvivl om, at de nuværende regler hæmmer mulighederne for at fastholde vores internationale nøglemedarbejdere i mere end tre år. Mette Kondrup Jensen, Vicepresident, Labour Relations & Global Mobility, Novo Nordisk A/S DANSK ERHVERV 4

5 Tabel 1 Effekt af forskerordningen for person med årsindkomst på kr Kr. Forskel fra alm. dansk beskatning, kr. Break-even punkt Provenu fra person på 31 pct. forskerskatteordning Provenu fra person på 38,4 pct. forskerskatteordning Provenu ved normal dansk beskatning ,7 pct ,1 pct Break-even punktet illustrerer, hvor stor en andel af de jobs, der er omfattet af ordningen, som skal være unikke (dvs. stillingen ville ikke alternativt blive besat via det indenlandske jobmarked), for at forskerordningen er en økonomisk god forretning. Dette break-even punkt nås, hvis blot Hvis blot én ud af fem på ordningen, ikke ville være kommet til Danmark uden ordningen, så er der en provenugevinst for staten En ud af fem (20,7 pct.) af eksperterne kommer til Danmark som følge af 3- års-forskerskatteordningen på 31 pct., jf. den orange kurve i figur 2. På den mindre favorable 5-års ordning med 38,4 pct., skal blot 12,1 pct. af eksperterne komme til Danmark som følge af forskerskatteordningen, for at der opnås et netto skatteprovenu, jf. den bordeauxrøde kurve i figur 2. Figur 2 Skatteprovenu 2010 (netto) som funktion af antal eksperter, der ville være kommet til Danmark uden forskerskatteordningen (mia. kr.) 2,00 1,50 31 pct. ordningen 38,4 pct. ordningen 1,00 0,50 0, ,50 DANSK ERHVERV 5

6 I dag er det et forsvindende lille antal (133 ud af 3.500), der benytter sig af 38,4 pct. ordningen. Det tyder på, at en meget lille andel (3,8 pct.) af de eksperter, der i det hele taget benytter sig af forskerskatteordningen, ville være kommet til landet uden denne. Hvis det på den baggrund antages, at kun ca. 4 pct. af de ville være kommet til Danmark alligevel, så giver forskerskatteordningen på sigt et merprovenu til staten på mindst 1,8 mia. kr. iii Hvad har fodbold og underholdning med forskerskat at gøre? Hvorfor skal fodboldspillere og kunstnere kunne komme på forskerskatteordningen? Er det ikke spild af skattekroner? Nej, det er det ikke: Enhver ekstra beskæftiget, vi kan tiltrække fra udlandet, bidrager til at øge arbejdsudbud og beskæftigelse og derigennem skatteprovenuet. Det gælder fodboldspillere, kunstnere og entertainere i lige så høj grad, som ingeniører, læger og økonomer. Også udenlandske eksperter i oplevelsesøkonomien skaber værdi, vækst og skatteprovenu Netop inden for oplevelsesøkonomien er der meget fokus på enkeltpræstationer, så en enkelt stjerne kan tiltrække sig stor medieopmærksomhed og dermed eksempelvis skabe større tv- og reklameindtægter til en fodbold- eller ishockeyklub. Det er økonomisk sund fornuft, at også professionelle sportsfolk, kunstnere og entertainere er omfattet af ekspertskatteordningen, og det er en anerkendelse af oplevelsesøkonomiens værdiskabelse. Derfor er det formodentlig også mere etiketten forskerskat, der giver anledning til misforståelserne i den offentlige debat. Forskere forbindes populært sagt (og temmelig misvisende) med hvide kitler. Etiketten ekspert er mere retvisende og kan sagtens rumme idrætsfolk og andre inden for kultur og oplevelsesøkonomi. Brug for forbedring af forskerskatteordningen I dag skønnes det, at personer på ordningen i gennemsnit kun bliver i landet i ca. 1½ år. Da det kan koste helt op mod ½ mio. kr. at rekruttere og optræne en udenlandsk ekspert, vil der udover for statskassen også være en stor gevinst for virksomhederne, hvis udenlandske eksperter kan fastholdes i Danmark i flere år. Nedenfor foreslås to modeller til forbedring af ordningen ved at forlænge perioden, hvori en udenlandsk ekspert kan arbejde i Danmark og betale en lav skat. Forslagene kan eventuelt kombineres med at sænke indtægtsgrænsen for ordningen, hvilket dog ikke er analyseret her. Det er snarere etiketten forskerskat, der forvirrer. I stedet burde man tale om eksperter eller specialister. 2 modeller til forbedring af forskerskatteordningen DANSK ERHVERV 6

7 Forslag 1: Udvidelse af nuværende 3 år til 5 år med 31 pct. skat Modellen er enkel, letforståelig og velkendt. Den gør det attraktivt for udlændinge at blive i Danmark i mindst 5 år. For virksomhederne betyder det, at de kan regne med, at deres udenlandske eksperter og ledere i højere grad end i dag kan fastholdes, indtil de har færdiggjort i gangværende projekter. For udlændinge, der alligevel ville være kommet til DK, medfører model 1 et provenutab for staten på ca kr., og for udlændinge, der bliver et år ekstra - eller som kommer til DK pga. forbedringen får staten et merprovenu på ca kr. 5 år med 31 pct. skat. Dvs. den nugældende 3- årsmodel skal gælde 5 år i stedet for. Antages det, at det samlede antal på forskerskatteordningen øges med personer iv - primært som følge af, at alle i gennemsnit bliver i Danmark i længere tid - så vil forbedringen give et merprovenu til staten på 1,3 mia. kr. Forslag 2: Tre år med 31 pct. indkomstskat efterfulgt af fire år med en skatteprocent på 33,3, 35,6, 37,9 og 40,2. v Den syvårige forskerskatteordning med gradvist stigende skattesats gør det mere attraktivt for virksomheder at påbegynde projekter, der rækker ud over 5 år. Dette er efterspurgt af mange danske vidensvirksomheder. Der vil kunne tiltrækkes flere udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. Ordningen bygges ovenpå den eksisterende 3 års model med 31 pct. skat og giver så i år 4-7 de udenlandske medarbejdere en glidende overgang til det danske skattesystem, uden aktive til- eller fravalg undervejs (helt afgørende for fastholdelsen). 3 år med 31 pct. skat efterfulgt af 4 år med gradvist stigende skat Her er det især vigtigt, at den udenlandske expat ikke tvinges til eksplicit stillingtagen undervejs Antages det, at det samlede antal beskæftigede på forskerskatteordningen øges med personer, giver forbedringen et merprovenu til staten på 1,1 mia. kr. vi Beregningsusikkerhed Der er betydelig usikkerhed knyttet til provenuskønnene for de to forslag. Merprovenuet kan vise sig både større og mindre, afhængig af, hvor stor succes forbedringen af forskerskatteordningen viser sig at blive. Der er dog ikke usikkerhed om, at en forlængelse af forskerskatteordningen på bundlinjen giver et merprovenu. Forholdet mellem den skattebetaling, en udenlandsk ekspert lægger på 31 pct. ordningen, er 7,1 gange så stor, som det skatteprovenu, der mistes for hver person, der alligevel ville være blevet i Danmark på 38,4 pct. ordningen. Størrelsen af effekterne er usikker, men den positive retning er sikker DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter er femtende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 15. september OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Tydelig angivelse af kilder og en evt. metodebeskrivelse, såfremt dette er nødvendigt. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til skattepolitisk chef Bo Sandberg på [email protected] eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand. scient. pol. (redaktør), Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. Jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Der vil være en række interessante og mestendels positive resultater ved at analysere på effekterne af de medfølgende ægtefællers bidrag til arbejdsmarked, privatforbrug mv. Den vinkel er dog udeladt i analysen for ikke at komplicere beregninger og antagelser mere end højst nødvendigt. ii Martin Junge og Jan Rose Skaksen: Produktivitet og videregående uddannelse, marts iii Beregningerne er baseret på følgende beregningsmæssige forudsætninger: En ekspert tjener i gennemsnit kr. før AM-bidrag. Skattebetalingen som alm. skattepligtig bliver beregnet ud fra en gennemsnitskommune, ej folkekirke, ingen fradrag, bor i lejebolig, ingen kapitalindkomstskat og 2010 skatteregler. Det er endvidere antaget, at de samlede betalinger af moms og afgifter svarer til ca. 25 pct. af den disponible indkomst. iv I begge forbedringsmodeller opnås en betydelig positiv effekt via fastholdelse af de eksisterende udenlandske eksperter på ordningen som følge af de forbedrede skatteregler i år 4-7. Dansk Erhverv forventer, at den gennemsnitlige anciennitet på ordningen dermed kan hæves med op til et halvt år. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede forventer vi i begge modeller en fastholdelseseffekt på ca Dertil kommer i model 1 en årlig nyrekruttering på personer og i model 2 på 500 personer. Når vi venter lidt flere nytilkommere i model 1, skyldes det, at denne er målrettet de expats, som ikke på forhånd forventer at slå sig permanent ned i DK (hvilket er mest almindeligt). v Det svarer til AM-bidrag på 8 pct. og derefter hhv. 27½, 30, 32½ og 35 pct. skat af resten. vi Det antages, at de, der under alle omstændigheder ville være kommet til Danmark, ligeledes i gennemsnit betaler 37 pct. i skat (8 pct. AM-bidrag + gennemsnit af de fire år med stigende skat). DANSK ERHVERV 8