Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger

Transkript

1 Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger AF SEKRETARIATSCHEF TORBEN E. HOFFMANN ROSENSTOCK, CAND.JUR OG CHEF- KONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Der kan høstes store gevinster ved energirenovering af de danske folkeskoler. Udover selve energibesparelsen er der markante forbedringer på en række områder herunder bedre indlæring for eleverne via bedre indeklima - samt reduktion af lærernes sygefravær. Alt sammen kan foretages uden omkostninger for ejeren af bygningen. Det sker ved samarbejde med en ESCO-virksomhed. Skolebygningerne bliver renoveret omkostningerne bliver dækket af den garanterede besparelse på energiudgifterne. Gennemførelse af ESCO-projekter på samtlige danske folkeskoler vil give: Det er omkostningsfrit for skolen at få energirenoveret bygningerne Garanterede årlige energibesparelser på over 162 mio. kr. Betydelig forbedring af indlæringen for eleverne på grund af et bedre indeklima. Mange fordele ved energirenovering både kontante og bløde fordele Potentielle årlige besparelser som følge af reduceret sygefravær blandt lærere, svarende til 700 fuldtids lærerstillinger Besparelserne ved ESCO-projekter er uden omkostninger for skolen eller kommunen. Besparelsen på energiudgifterne betaler leverandørens investeringer tilbage i løbet af 5-15 år, hvorefter energibesparelsen overgår til skolen. Folkeskolerne er kun en del af potentialet et ESCO-projekt omfatter som hovedregel alle kommunens bygninger. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #7

2 ESCO ESCO er en forkortelse for Energy Service Company. Det er også en betegnelse for en attraktiv og selvfinansierende model til gennemførelse af omfattende energirenoveringer i større offentlige og private bygninger. ESCO-modellen egner sig godt til både privat og offentlig/privat samarbejde, idet omkostningerne til modernisering af private og offentlige ejendomme bliver finansieret via de energibesparelser, som ESCOvirksomheder garanterer i ESCO-samarbejdet. Ejeren af bygningen har således ingen omkostninger ved at gå med i projektet. Figur 1 Udbudsprocessen for et ESCO-projekt Som udgangspunkt for et ESCO-projekt gennemgår ESCO-virksomheden kundens energi reduktions-potentiale, som skitseret i figur 1. ESCO-virksomheden garanterer en vis reduktion af el- og varmeforbrug, og på denne baggrund gennemføres projektet. Reduktionen i de årlige energiomkostninger finansierer tilbagebetalingen af projektet inden for en tidsramme af 5-15 år. Figur 2 illustrerer økonomien i projektet. Hvis projektet ikke er tilbagebetalt inden for den i kontrakten anførte tilbagebetalingsperiode, betales den resterende regning af ESCO-virksomheden via ESCO-samarbejdet. Energibesparelsen betaler for gennemførelse af projektet Figur 2 Økonomien i et ESCO-projekt (hældningerne er udtryk for forventede stigninger i energipriserne) efter kontraktperioden overgår energibesparelsen til ejeren af bygningen DANSK ERHVERV 2

3 Igangværende ESCO-projekt i Greve Kommune Der er gjort nogle gode erfaringer med ESCO-projekter i kommunerne. Blandt andet arbejdes der konkret med ESCO-projekter i Middelfart, Kalundborg, Kerteminde, Høje-Taastrup, Gribskov og Sorø kommuner. Dertil kommer et projekt som dækker alle folkeskolerne i Greve Kommune. Der er indgået en bindende aftale, hvor ESCOvirksomheden har forpligtiget sig til at levere energibesparelser som anført i figur 3. Ud af en samlet årlig energiudgift på ca. 14 mio. kr. kan der som minimum realiseres en besparelse på 2,0 mio. kr., svarende til 19 pct. Det giver en tilbagebetalingsperiode på 7 år, hvor besparelsen på energiregningen går til at betale for gennemførelse af projektet. Figur 3 Garanterede energibesparelser på folkeskolerne i Greve kommune Varmebesparelse El-besparelse Årlig besparelse Tilbagebetalingstid 19,5 % 14,3 % 2,o mio. kr. 7 år Kilde: ESCO-virksomheden og Greve Kommune Stort energibesparelsespotentiale på danske folkeskoler På de danske folkeskoler vil der som der allerede findes eksempler på kunne opnås massive besparelser på energiforbruget gennem ESCO-projekter. I nedenstående beregning af besparelsespotentialet tages der udgangspunkt i eksemplet fra Greve under antagelse af at ESCO-projekter vil være relevante for samtlige af de danske folkeskoler. 162 mio. kr. i årlig besparelse på energiregningen Med udgangspunkt i det nuværende energiforbrug på folkeskolerne, vil der kunne opnås følgende besparelser: Figur 4 Energiforbrug og besparelsespotentiale på de danske folkeskoler Energitype Forbrug i GWh Besparelsespotentiale i GWh Årlig besparelse i mio. kr. Varme El I alt på varme og el Kilde: Statens Byggeforsknings Institut, statistikbanken.dk, ESCO-virksomheden for Greve samarbejdet og egne beregninger. DANSK ERHVERV 3

4 Væsentlige miljøgevinster ved ESCO-projekter ESCO-modellen kan også ses som et væsentligt bidrag til opfyldelse af målsætningen om reduktion i udledningen af drivhusgasser. I 2008 vedtog EU's stats- og regeringsledere ved det årlige topmøde en ny og ambitiøs energi- og klimapolitik, med bl.a. bindende målsætninger for reduktion af CO2-udledning og brugen af vedvarende energi. Vedvarende energi skal i 2020 dække 20 pct. af fællesskabets energiforbrug, og medlemslandene skal samlet reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 pct. i forhold til Godt bidrag til reduktion af den globale klimabelastning ESCO-projekter forbedrer indeklimaet markant Der er høstet erfaringer med indeklimaet på andre områder end folkeskolen. En nybygning af en helt hospitalsafdeling Medicinerhuset på Aalborg sygehus anvender samme type teknologier som i ESCO-projekterne. Erfaringerne er at der er mærkbare forbedringer i indeklimaet i forhold til den gamle hospitalsafdeling. Denne teknologi - som indebærer en intelligent styring af indeklimaet har øget personalets og patienternes velbefindende. Af Medicinerhusets egne opgørelser fremgår at sygefraværet er reduceret med 35 pct. Overført til skolerne har indeklimaet stor betydning for såvel lærere som for elever. ESCO-projekter giver - i tilgift til den direkte energibesparelse - også i langt de fleste tilfælde en forbedring af indeklimaet. Forbedret indeklima reducerer sygefraværet med 35 pct. Ifølge flere undersøgelser herunder en lavet af Skole og Samfund af folkeskolebygningernes fysiske tilstand 2008 er der problemer med indeklima på over halvdelen af skolerne. I lighed hermed er der lavet en række opgørelser, der samstemmende dokumenterer et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på bygningerne i folkeskolen. Mindst halvdelen af folkeskolerne har problemer med indeklimaet Dårligt indeklima har på flere måder negative virkninger på børnene. Udover det øgede sygefravær påvirkes også elevernes præstation i den tid de er på skolen. Et godt indeklima forbedrer indlæringsevnen Analyser viser, at de negative virkninger som følge af dårligt indeklima reducerer børns præstationer i skolearbejdet betragteligt. Således har analyser lavet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) dokumenteret forbedring på op til 15 pct. af elevernes koncentration og indlæringsevne når ventilationen forbedres. Elever klarer sig 15 pct. bedre, når man forbedrer indeklimaet i klasselokalet Vores erfaringer viser, at børnene simpelthen ikke trives. De føler sig uoplagte, trætte, de har svært ved at koncentrere sig, og så har det en stor effekt på indlæringen, siger DTU-Lektor Geo Clausen, som har lavet en række dybdegående analyser af problemer med indeklima. For yderligere informationer kontakt DTU-lektor Geo Clausen, [email protected] tlf DANSK ERHVERV 4

5 Resultaterne kan overføres til danske folkeskoleelevers præstationer, for at tydeliggøre omfanget af de mulige forbedringer der er. I den seneste PISA-undersøgelse som sammenlignede OECD-landene m.fl. opnåede danske folkeskoleelever placering som nummer 18, 15 og 10 i de 3 fag som blev testet: Naturfag, læsning og matematik. Til anskueliggørelse af potentialet i det forbedrede indeklima, antages de danske folkeskoleelever at forbedre indlæringsevne og dermed forbedrede præstationer med 10 pct. i PISA-målingerne. Det vil betyde at Danmark rykker op som nummer 2, 3 og 1 i testresultaterne i de 3 fag. Danmark kan komme i toppen blandt OECDlandene mht. elevers skolekundskaber Et godt indeklima forbedrer sygefraværet Hvis der på sygefravær opnås tilsvarende resultater for de danske folkeskoler som tilfældet er på Medicinerhuset i Aalborg - vil der være tale om en betragtelig reduktion i sygefraværet blandt lærere. Det gennemsnitlige sygefravær blandt lærere er 11,3 dage pr. år. En 35 procents reduktion heraf svarer til 4 dage. Med godt ansatte i sektoren hvoraf halvdelen antages berørt af et dårligt indeklima - svarer reduktionen i sygefravær til 700 fuldtidsbeskæftigede. Beregnet ud fra en gennemsnitlig månedsløn blandt lærere i folkeskolen, modsvarer dette en lønudgift på 308 mio. kr. årligt. Der frigøres ressourcer svarende til 700 fuldtids lærerstillinger For elevernes velbefindende er det ligeledes essentielt at have et godt indeklima. Hvis forbedret indeklima påvirker elevernes fravær på samme måde som tilfældet har været for personalet på Medicinerhuset, så vil det reducere det gennemsnitlige antal sygefraværsdage med 3 dage fra 8 til 5. Det er naturligvis en positiv ændring for eleverne, men det er samtidig også godt for forældrene, som dermed har reduceret behov for at tage fri fra arbejde pga. børns sygdom. Færre sygedage for eleverne Det kunne til beregning forudsættes, at der blandt folkeskoleeleverne i børnehaveklasse til og med 6. klasse giver anledning til gennemsnitligt ½ færre fraværsdag for forældrene. Det vil resultere i godt færre fraværsdage, som omregnet svarer til godt 440 fuldtidsstillinger. sparer forældrene for fraværsdage pga. børns sygdom Figur 5 Effekter af ESCO-projekter på folkeskolerne DANSK ERHVERV 5

6 ESCO skaber også øget beskæftigelse En generel udrulning af ESCO-projekter på de danske folkeskoler vil skabe en forøgelse af beskæftigelsen inden for konstruktions-, installations- og rådgivningsfagene. Den værdi der skabes i samfundet i kraft af de beskæftigelsesmæssige effekter der opnås, er ikke opgjort i denne analyse, men må dog vurderes at være betydelig. Beskæftigelseselementet bør indgå i de samlede overvejelser. Øget beskæftigelse i håndværks- og rådgivningsbrancher Stort potentiale ved ESCO-projekter på folkeskolerne Som dokumenteret er der mange væsentlige positive effekter af at gennemføre ESCOprojekter på de danske folkeskoler, vel at mærke uden omkostninger for folkeskolerne eller kommunerne. Analysen har vist besparelsespotentialet på energiforbrug, sygefravær og indlæggelsestider. De samlede effekter heraf fremgår af figur 6. ESCO-projektet er omkostningsfrit for skolerne Figur 6 Stort besparelsespotentiale - Årlig værdi i mio. kr. (i 2010-priser) Kontraktperioden de Efterfølgende første 5-15 år år Bruges til tilbagebetaling Tilfalder skolerne Tilfalder skolerne dertil kommer besparelser som følge af reduceret sygefravær tilfalder skolen også i kontraktperioden Reduceret varmeforbrug Reduceret elforbrug Lavere sygefravær blandt lærere I alt Kilde: Kommunernes Landsforening, Aalborg Sygehus, ESCO-virksomhederne, Statistikbanken.dk og egne beregninger. Som det fremgår, er der store gevinster ved at gennemføre ESCO-projekter på folkeskolerne. I de første år mens kontraktperioden mellem ESCO-virksomheden og folkeskolen/kommunen løber betales investeringen tilbage. Som betaling for gennemførelse af projektet anvendes besparelsen på energiregningen. Besparelserne som følge af det reducerede sygefravær blandt lærere tilfalder skolen, såvel i kontraktperioden som i alle efterfølgende år. Efter udløbet af kontraktperioden overtager skolen tilmed besparelsen på energiregningerne, hvilket giver kommunerne en årlig besparelse på knap ½ mia. kr. Hertil kommer en række øvrige positive effekter som omtalt ovenstående og illustreret i figur 5 men som er vanskelige at sætte beløbsværdi på. efter udløbet af kontraktperioden tilfalder hele besparelsen skolen/kommunen DANSK ERHVERV 6

7 Nøgletal og økonomisk prognose ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2010 UDARBEJDET AF DANSK ERHVERV Beløb i mia., Realvækst i % Prognose årets priser BNP ,7-5,1 0,7 1,5 Privatforbrug 846-0,2-4,3 1,2 1,5 Offentligt forbrug 464 1,5 2,2 0,8 0,9 Faste bruttoinvesteringer 366-4,9-13,3-2,0 3,5 Import 909 3,0-13,2 1,3 2,5 Eksport 956 2,4-10,7 1,7 2,0 Inflation - 3,4 1,3 1,8 2,2 Ledighed (personer ult. året) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Alle vækstrater er udregnet på baggrund af 2000-priser. CENTRALE NØGLETAL Dansk Erhverv monitorerer løbende den økonomiske udvikling og følger tendenser i en række centrale nøgletal. Nedenstående er et udsnit af en række af de senest tilgængelige, opdaterede data. Kilder: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Energirenovering af skolerne kan give op mod 700 gratis lærerstillinger er syvende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 8. juni OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Beregningerne er lavet ved brug af oplysninger fra mht. antal folkeskoleelever, Kommunernes Landsforening mht. sygefravær blandt lærere, Det Fælleskommunale Løndatakontor mht. lønniveau for folkeskolelærere, Aalborg Sygehus mht. sammenhæng mellem indeklima og sygefravær, Statens Byggeforskningsinstitut via. mht. energiforbrug pr. elev, Skole og Samfund mht. vurdering af folkeskolebygningernes beskaffenhed. Beregningsmæssigt anvendes energipriser på 1,28 mio. kr. pr. GWh el og 0,54 mio. kr. pr. GWh varme. ESCO-projektet på folkeskolerne i Greve Kommune gennemføres af Siemens A/S. ESCOprojektet på Medicinerhuset iaalborg er gennemført af Schneider Electric Buildings Denmark A/S. Yderligere infomation om sammenhængen indeklima og indlæring kan læses i eksempelvis: KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser omkring analysens konklusioner kan ske til Sekretariatschef Torben E. Hoffmann Rosenstock på [email protected] eller tlf Henvendelser omkring beregninger kan ske til Chefkonsulent Jan Christensen på [email protected] eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA, cand.jur (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand.scient.pol (redaktør), Chefkonsulent Jan Christensen, cand.oecon.agro, Ph.D., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand.polit, Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand.polit, Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand.merc.jur., Cheføkonom, underdirektør, Jens Brendstrup, cand.polit, Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand.merc, journalist. DANSK ERHVERV 8