GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK
|
|
- Svend Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde, rodcement og alveoleknogle. En lang række epidemiologiske undersøgelser har vist, at sygdomsmønsteret ved gingivitis og parodontitis er vidt forskelligt hos forskellige mennesker. Tilbøjeligheden til nedbrydning af tændernes støttevæv varierer således betydeligt fra menneske til menneske. Nogle udsættes for betydelig parodontal nedbrydning i ung alder, mens andre slet ikke eller kun i beskeden grad rammes af parodontal destruktion. Atter andre udsættes for ændringer igennem livet, fx tilstøder alménsygdom, som ændrer væsentligt på det samlede sygdomsbillede. Tilbøjeligheden til parodontal nedbrydning er afgørende for behandling og opfølgning. Det er derfor vigtigt at anvende overordnede diagnoser, der afspejler den forskellige sygdomsaktivitet. Diagnostikken bør dog også indebære kortlægning og karakteristik af sygelige forandringer i den enkelte tands støttevæv. Dertil anvendes enkelttandsdiagnoser. Overordnede diagnoser Gingivitis acuta chronica Parodontitis marginalis Nekrotiserende parodontal sygdom Aggressiv parodontitis praepubertalis juvenilis adulta progressiva rapida Kronisk parodontitis adulta progressiva lenta (simplex) Status post parodont. marg....
2 Vejledning A8-2 Enkelttandsdiagnoser Gingivitis acuta acuta cum abscessu (abscessus gingivalis) chronica Parodontitis marginalis acuta cum abscessu (abscessus parodontalis) chronica levis chronica gravis chronica complicata levis chronica complicata gravis Parodontitis totalis Status post parodont. marg. Supplerende diagnoser Gingivitis, parodontitis og almensygdomme Gingivitis og parodontitis kan være relateret til ikke-bakterielle infektioner og visse almensygdomme. I sådanne tilfælde angives, ud over ovennævnte overordnede diagnoser og enkelttandsdiagnoser, også diagnosen på infektionen/almensygdommen (herpetisk gingivostomatitis, lichen planus, diabetes mellitus type I, AIDS, neutropeni etc.)
3 Vejledning A8-3 Beskrivelse af de enkelte tilstande Overordnede diagnoser Gingivitis-former med stor sygdomsaktivitet Gingivitis acuta (akut gingivitis) Gingivitis med kraftig rødme og evt. sårdannelse. Kan opstå som følge af traumer eller akutte infektioner, fx. herpetisk gingivostomatitits. Gingivitis (akut nekrotiserende gingivitis) Gingivitis med ulceration og nekrose af papiltoppe og undertiden af margo gingivae. Intet fæstetab. Gingivitis-former med ringe sygdomsaktivitet Gingivitis chronica (kronisk gingivitis) Gingivitis med rødme og ødem i varierende grad. Parodontitis-former med stor sygdomsaktivitet Parodontitis marginalis (akut nekrotiserende marginal parodontitis) Parodontitis med ulceration og nekrose. Sædvanligvis debut på toppen af interdentalpapiller bredende sig langs margo gingivae. Ofte approksimale kratere. Aggressiv parodontitis kan underinddeles: Parodontitis marginalis praepubertalis (præpubertal marginal parodontitis) Udbrud af parodontitis på flere tænder før pubertet. Sædvanligvis affektion af det temporære tandsæt. Parodontitis marginalis juvenilis (juvenil marginal parodontitis) Udbrud af parodontitis på flere tænder omkring pubertet (10-20 år). Ved fortsat stor sygdomsaktivitet efter det fyldte 20. år ændres diagnosen til adult hurtigt progredierende parodontitis. Hyppigst afficeres første molarer og incisiver. Der er ofte dårlig korrelation mellem lokale ætiologiske faktorer og sygdomsaktivitet. Parodontitis marginalis adulta progressiva rapida (adult hurtigt progredierende marginal parodontitis) Tilstanden er karakteriseret ved hurtigt tab af parodontalt fæste på flere tænder. Debuterer ofte i års-alderen, men kan konstateres i enhver alder efter det fyldte 20. år f.eks. som følge af ændringer i organismens resistens ved almensygdom eller medicinindtagelse. Der er hyppigt dårlig korrelation mellem lokale ætiologiske faktorer og sygdomsaktivitet. Sygdomsaktiviteten er ofte skiftende. Diagnosen kan stilles på to forskellige grundlag: 1. Ved klinisk eller radiologisk konstateret udtalt fæstetab inden for korte perioder (fx 6 mm fæstetab i løbet af 2 år). 2. Ved udtalt misforhold mellem fæsteniveau og alder (fx 8 mm pocher i 22 års alder).
4 Vejledning A8-4 I visse situationer er det nødvendigt at observere patienten i en periode for at stille diagnosen. Hvis diagnosen er usikker kan den suppleres med obs. pro. Herved tilkendegives det, at man er opmærksom på, at der kan være stor sygdomsaktivitet. Parodontitis-form med ringe sygdomsaktivitet Kronisk marginal parodontitis synonymt med: Parodontitis marginalis adulta progressiva lenta (adult langsomt progredierende marginal parodontitis) Udbrud af parodontitis på flere tænder efter 20-års-alderen karakteriseret ved langsomt eller moderat tab af parodontalt fæste. Der er sædvanligvis god korrelation mellem lokale ætiologiske faktorer og sygdomsaktivitet. Fæstetab uden inflammation Status post parodont. marg.... Ved inflammationsfrit marginalt parodontium, hvor en tidligere marginal parodontitis har medført fæstetab. Til de overordnede diagnoser føjes: Status post... (fx Status post parodont. marg. juvenil.)
5 Vejledning A8-5 Enkelttandsdiagnoser Diagnosen gingivitis indebærer inflammation i gingiva med ændringer i farve, form, overflade, konsistens, tilhæftning og blødning ved sondering. Der kan ikke påvises fæstetab ved pochemåling og røntgenundersøgelse. Gingivitis acuta Differentialdiagnoser Smerte og ømhed især ved tygning, evt. oplysning om termisk, mekanisk eller kemisk traume. Kraftig rødme, evt. sårdannelse. Gingivitis chronica, gingivitis. Gingivitis Smerte, blødning, dårlig smag. Evt. feber, utilpashed. Kraftig rødme, ødem. Incipient stadium Nekroser evt. med fibrin på papiltoppene. Senere stadium Udbredt nekrose på papiller og margo (udstansede papiller). Smerter og blødning ved sondering. Foetor ex ore, hypersalivation. Evt. svulst af lymfeknuder. Evt. læsioner i gane- og kindslimhinde. Differentialdiagnoser Traumatiske sår, gingivostomatitis herpetica. Gingivitis acuta cum abscessu (abscessus gingivalis) Hævelse, smerter. Svarende til interdentalpapil og/eller marginale gingiva ses kraftig, rød, lokaliseret, pusfyldt hævelse. Ømhed ved sondering.
6 Vejledning A8-6 Gingivitis chronica Ingen subjektive eller kun svagt udtalte symptomer, i form af kløe og uro. Evt. blødning i forbindelse med hjemmetandpleje. Evt. dårlig ånde/smag. Rødme, evt. kartegning. Volumenforøgelse, evt. negative papiller Fra normalt chagrineret overflade til blankt skinnende, evt. med synligt granulationsvæv. Blød konsistens. Løs tilhæftning. Øget blødningstendens. Ændringerne i farve, form, overflade, konsistens, tilhæftnings- og blødningstendens kan forekomme i varierende grad og behøver ikke alle at være til stede samtidigt. Diagnosen parodontitis marginalis indebærer kliniske symptomer på inflammation i gingiva og øvrige parodontale væv, karakteriseret ved fæstetab. Parodontitis marginalis Som ved gingivitis. Som ved gingivitis, men med fæstetab. Ofte approksimale kratere Parodontitis marginalis acuta cum abscessu (abscessus parodontalis) Røntgenfund Hævelse, evt. dunkende smerter. Evt. føles tanden lang. Evt. ømhed ved berøring og tygning. Evt. påvirket almentilstand. Stærkt rødt, hævet, evt. fluktuerende område, oftest svarende til den alveolære gingiva, patologisk poche, smerter ved perkussion, palpation og pochesondering. Evt. pusflåd ved pochemåling. Marginalt knoglesvind, ofte vertikalt.
7 Vejledning A8-7 Ved parodontitis marginalis chronica i de lettere former (levis) findes ingen specielle subjektive symptomer udover eventuelle ledsagende gingivitis-symptomer. Ved de mere alvorlige former (gravis og complicata gravis) kan ses løsning, vandring, fødeindpresning, pusflåd og forandringerne kan give anledning til ændret tyggefunktion. Parodontitis marginalis chronica levis Fæstetab med supraalveolære pocher. Fæstetab < 1/3 af rodens længde, vurderet ud fra pochediagram og røntgenundersøgelse. Parodontitis marginalis chronica gravis Fæstetab med supraalveolære pocher. Fæstetab > 1/3 af rodens længde, vurderet ud fra pochediagram og røntgenundersøgelse. Parodontitis marginalis chronica complicata Fæstetab med intraossøse knogledefekter og/eller inkomplet eller komplet furkaturinvolvering. Fæstetab karakteriseret ved levis eller gravis. (En tand med denne type knoglesvind beskrives således med en supplerende betegnelse: parodontitis marginalis chronica complicata levis eller parodontitis marginalis chronica complicata gravis). Parodontitis totalis Fæstetab til tandens apex konstateret ved pochemåling eller røntgenundersøgelse. Status post parodont. marg. Tilstandsbetegnelse for tand med fæstetab uden inflammation.
Diagnostik og behandling
Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012. Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan
Læs merePARODONTAL DIAGNOSTIK, AU
PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Parodontal diagnostik er baseret på: registrering af det KLINISKE FÆSTENIVEAU (CAL) og BLØDNING ved registrering af fæsteniveau (BOP) PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Det kliniske fæsteniveau
Læs mereParodontologi i ny overenskomst Undersøgelser
Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)
Læs mereEn afgørende baggrund for enhver behandling, uanset
646 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalt klassifikationssystem i praksis Behandlinger i sundhedssektoren forudsætter en korrekt diagnose. I den daglige tandlægepraksis vurderes de parodontale
Læs mereInfektion i kæbeknogle
Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereAggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?
Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling
Læs mere19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen
Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten
Læs mereTandkødsbetændelse og parodontitis
NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt
Læs mere11/16/11. Indikation for Ortodonti. Ortodonti øger mulighederne for at rede og restaurere tandsæt i forfald. Nelson & Årtun 1997
Konference 2011 - Parodontologi Aalborg - November 11, 2011 Hand-Out uden beskyttet billedemateriale fra Parodontolgi og Ortodonti Ortodonti øger mulighederne for at rede og restaurere tandsæt i forfald.
Læs mereHeling og komplikationer efter tandekstraktion
Heling og komplikationer efter tandekstraktion Søren Schou Heling efter tandekstraktion 2 Heling efter tandekstraktion 3 Heling efter tandekstraktion 4 Heling efter tandekstraktion 5 Heling efter tandekstraktion
Læs mereParodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning
Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.
Læs mereVejledning forud for parodontalkirurgi 2013
Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen
Læs mereDentoalveolær kirurgi Live operationer
Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi
Læs mereMarginal parodontitis er karakteriseret ved større
Marginal parodontitis og matriksmetalloproteinaser Autoreferat af ph.d.-afhandling Anne Havemose Poulsen Marginal parodontitis er en hyppigt forekommende inflammationssygdom, som medfører fæstetab. Der
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs mereResorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption
Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske
Læs mereDanske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011
1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong
Læs mereKontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne
Læs mereParodontiet og pulpa pulpa og parodontiet
Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent
Læs merePatientinformation. Lichen Planus
Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange
Læs mereTraumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume 01-05-2014
Traumer på tænder Akut mekanisk traume Fraktur af krone og rod White SC & Pharoah MJ. 6th edition Kapitel 29: Trauma to teeth and facial structures Akut mekanisk traume Fraktur af rod Luksationer i alveolen
Læs mereVedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.
Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle
Læs mereUdlændingestyrelsen 17. januar Retningslinjer for bevilling af tandbehandling til voksne asylansøgere mv.
Udlændingestyrelsen 17. januar 2013 Retningslinjer for bevilling af tandbehandling til voksne asylansøgere mv. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Nødvendig, uopsættelig og smertelindrende tandbehandling...
Læs mereJournaloptagelse. A A R H U S U N I V E R S I T E T Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Health
1 Patientjournal Formål Dagbog Støtte for hukommelsen Kommunikation Juridisk dokument 2 Lovgivning Journalføring Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013: Autoriserede sundhedspersoners patientjournaler
Læs mere11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling
Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler
Læs mereT videnskab & klinik fokusartikel
T videnskab & klinik fokusartikel ABSTRACT Ny klassifikation af parodontal sygdom Et internationalt panel af eksperter har efter grundigt forarbejde vedtaget en ny klassifikation af parodontale og peri-implantære
Læs mereSundhedsstyrelsen 14.10.2013
Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST
Læs mereVedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.
Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.
Læs mereAkut rødt øje Peter Fahmy 2019
Akut rødt øje Peter Fahmy 2019 Grundregler Et rødt øje må gerne se dramatisk ud. Et rødt øje må godt være irriteret. Et rødt øje må ikke være smertefuldt. Nøgleordet er smerter! Oftest ikke svært at skelne
Læs mereJOURNALOPTAGELSE (Patientundersøgelse) Af praktiske og lovmæssige grunde skal alle optegnelser om patienter føres i en journal.
PARODONTOLOGI TANDSYGDOMSLÆRE KLINISK FÆLLESUNDERVISNING VEJLEDNING A1 Q:\Paro\Vejledninger\2010 JOURNALOPTAGELSE (Patientundersøgelse) Af praktiske og lovmæssige grunde skal alle optegnelser om patienter
Læs mereVejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet
Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Sundhedsstyrelsens j.nr. 214-5-1999 Indledning Sundhedsministeriet har i medfør af bekendtgørelse
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereParodontitis de løse tænders sygdom
Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.
Læs mereIndeklemning af nerve ved håndled
Information til patienten Indeklemning af nerve ved håndled - (Karpaltunnelsyndrom) Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Hvad er karpaltunnelsyndrom? De hyppigste symptomer er dødhedsfornemmelse
Læs mereSårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016
Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Maria Plaschke, Sårkonsulent, sårsygeplejerske Maria Plaschke 3.2.2016 1 TIME sårvurdering Indhold for dagen Hvordan vurderes om der er infektion i såret
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereFAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR
FAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR Hvor på kroppen befinder såret sig? Hvad har frembragt det? arteriel insufficiens venøs insufficiens blandet arteriel/venøs insufficiens diabetiske sår decubitus
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereKonference 2015 for klinikassistenter
Efteruddannelse Konference 2015 for klinikassistenter Den akutte patient 13. november 2015 Aalborg ARRANGØR: TANDLÆGEFORENINGENS EFTERUDDANNELSE VELKOMMEN til Tandlægeforeningens KONFERENCE 2015 for klinikassistenter
Læs mereAddiktiv sygepleje og sårbehandling
Addiktiv sygepleje og sårbehandling Abses, hvad gør vi? Der skal skabes afløb Antibiotika afhængig af patientens tilstand Sårbehandling ud fra sårfaser Tæt forbinding Kompression Stikskader Hvordan er
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereKONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1
De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereSkal primære tænder behandles?
Skal primære tænder behandles? Lis Almer September 2011 3 år medio 1960 erne Lis Almer 2006 Lis Almer 2006 5 år Før småbørnstandplejen Hvorfor tandlægebesøg? Smerter ekstraktion Lige før skolestart nedcarieret
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereOVERENSKOMST om tandpleje ved privatpraktiserende tandplejere
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN DANSK TANDPLEJER- FORENING OVERENSKOMST om tandpleje ved privatpraktiserende tandplejere af 12-03-2007 senest ændret ved aftale af 10. marts 2015 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereAdgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning.
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for tredjelandstandlæger FAKULTETSSEKRETARIATET,
Læs mereTandkødsbetændelse og paradentose
NR. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er tandkødsbetændelse og paradentose? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er sundt tandkød? Sundt tandkød
Læs mereHvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?
Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereOpdateringsvejledning version 1.21
Marts 2015 Opdateringsvejledning version 1.21 Ændringer i programmet i forbindelse med den nye overenskomst Diagnosekode i forbindelse med Fokuseret undersøgelse (FU) Udregning af fæstetab Nyt skema Bemærk
Læs merePorfyriforeningen i Danmark
Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest
Læs mereNoter til. Nogle almensygdommes mundhulesymptomer
Noter til Nogle almensygdommes mundhulesymptomer Tandlægeforeningens Symposium Oral Medicin Generelle sygdomme med symptomer i mundhulen Peter Marker Kæbekirurgisk Afdeling K Odense Universitetshospital
Læs mereEksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL
HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs mereOpdatering TDjournal version 1.23
December 2015 Opdatering TDjournal version 1.23 Kort fortalt Pochediagrammet er ændret Pochediagrammet er blevet ændret, og der er kommet adskillige nye funktioner til bl.a. beregning af score for blødning,
Læs mereForekomst af parodontitis og FORL hos perserkatte
ORIGINALARTIKEL XXX Forekomst af parodontitis og FORL hos perserkatte - Klinisk og radiologisk undersøgelse af 19 katte [ Maria L. Topholm Flørnæs 1, Mette Lund 2, Hanne E. Kortegaard 3 og Jens Arnbjerg
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereOVERENSKOMST om tandlægehjælp
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN TANDLÆGEFORENINGEN OVERENSKOMST om tandlægehjælp Af 09-06-1999, senest ændret ved aftale af 14-11-2014 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I. OVERENSKOMSTENS FORMÅL...
Læs mereAnmeldelse af ulykkestilfælde
Anmeldelse af ulykkestilfælde Når du udfylder skadesanmeldelsen, beder vi dig tænke på, at det er dine oplysninger, som danner grundlag for, at vi kan behandle skaden. Vi beder dig derfor besvare spørgsmålene
Læs mereRegler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer
Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Bekendtgørelse om tandpleje 2, stk. 1, nr. 4 BEK nr. 727 15.06.07 Målsætning Forebygge og behandle de tandstillings fejl der indebærer forudsigelige
Læs mereTRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.
TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereKvalitetsstandard for Omsorgstandpleje
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereMundtørhed Rødme Ødem Belægninger
1 af 7 Definition på: 1. mundtørhed Mål: 2. stomatitis Årsager: Symptomer: Interventioner: Mundtørhed er en subjektiv følelse af tørhed i munden. Stomatitis: er en samlet betegnelse for slimhindeforandringer
Læs meresvulster i bløddelene
i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereKontrol efter implantatbehandling
Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende
Læs mereReumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen
Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereMælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23
Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET
Læs mereCariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI
Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ
Læs mereAkne, rosacea og perioral. dermatitis
Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat
Læs mereBilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereGingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning)
Gingivitis og parodontitis etiologi i Mikrobiel flora Værtsrespons Mængde Sammensætning Bakterieprodukter Immun forsvar Spytsekretion Risikofaktorer Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereRådet udtalte: Slagtesvin nr. 1:
2015-32-0152-00027 Skrivelse af 30. december 2014 fra Fyns Politi Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse af slagtesvin konstateredes i 3 omgange flere svin med slagmærker og overtallige tatoveringsmærker
Læs mereKodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)
Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase
Læs mereOpklaring ved apex +6 Opklaring ved apex 2+
Differentialdiagnostik En opklaring eller en fortætning i knogle Hvad almindelige praktiserende tandlæger støder på Opklaring/radiolucens i knoglen Fortætning/sklerosering/radiopacitet i knoglen Ann Wenzel
Læs mereMekanisk Diagnostik og Terapi MDT
Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mere