GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK

Transkript

1 PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde, rodcement og alveoleknogle. En lang række epidemiologiske undersøgelser har vist, at sygdomsmønsteret ved gingivitis og parodontitis er vidt forskelligt hos forskellige mennesker. Tilbøjeligheden til nedbrydning af tændernes støttevæv varierer således betydeligt fra menneske til menneske. Nogle udsættes for betydelig parodontal nedbrydning i ung alder, mens andre slet ikke eller kun i beskeden grad rammes af parodontal destruktion. Atter andre udsættes for ændringer igennem livet, fx tilstøder alménsygdom, som ændrer væsentligt på det samlede sygdomsbillede. Tilbøjeligheden til parodontal nedbrydning er afgørende for behandling og opfølgning. Det er derfor vigtigt at anvende overordnede diagnoser, der afspejler den forskellige sygdomsaktivitet. Diagnostikken bør dog også indebære kortlægning og karakteristik af sygelige forandringer i den enkelte tands støttevæv. Dertil anvendes enkelttandsdiagnoser. Overordnede diagnoser Gingivitis acuta chronica Parodontitis marginalis Nekrotiserende parodontal sygdom Aggressiv parodontitis praepubertalis juvenilis adulta progressiva rapida Kronisk parodontitis adulta progressiva lenta (simplex) Status post parodont. marg....

2 Vejledning A8-2 Enkelttandsdiagnoser Gingivitis acuta acuta cum abscessu (abscessus gingivalis) chronica Parodontitis marginalis acuta cum abscessu (abscessus parodontalis) chronica levis chronica gravis chronica complicata levis chronica complicata gravis Parodontitis totalis Status post parodont. marg. Supplerende diagnoser Gingivitis, parodontitis og almensygdomme Gingivitis og parodontitis kan være relateret til ikke-bakterielle infektioner og visse almensygdomme. I sådanne tilfælde angives, ud over ovennævnte overordnede diagnoser og enkelttandsdiagnoser, også diagnosen på infektionen/almensygdommen (herpetisk gingivostomatitis, lichen planus, diabetes mellitus type I, AIDS, neutropeni etc.)

3 Vejledning A8-3 Beskrivelse af de enkelte tilstande Overordnede diagnoser Gingivitis-former med stor sygdomsaktivitet Gingivitis acuta (akut gingivitis) Gingivitis med kraftig rødme og evt. sårdannelse. Kan opstå som følge af traumer eller akutte infektioner, fx. herpetisk gingivostomatitits. Gingivitis (akut nekrotiserende gingivitis) Gingivitis med ulceration og nekrose af papiltoppe og undertiden af margo gingivae. Intet fæstetab. Gingivitis-former med ringe sygdomsaktivitet Gingivitis chronica (kronisk gingivitis) Gingivitis med rødme og ødem i varierende grad. Parodontitis-former med stor sygdomsaktivitet Parodontitis marginalis (akut nekrotiserende marginal parodontitis) Parodontitis med ulceration og nekrose. Sædvanligvis debut på toppen af interdentalpapiller bredende sig langs margo gingivae. Ofte approksimale kratere. Aggressiv parodontitis kan underinddeles: Parodontitis marginalis praepubertalis (præpubertal marginal parodontitis) Udbrud af parodontitis på flere tænder før pubertet. Sædvanligvis affektion af det temporære tandsæt. Parodontitis marginalis juvenilis (juvenil marginal parodontitis) Udbrud af parodontitis på flere tænder omkring pubertet (10-20 år). Ved fortsat stor sygdomsaktivitet efter det fyldte 20. år ændres diagnosen til adult hurtigt progredierende parodontitis. Hyppigst afficeres første molarer og incisiver. Der er ofte dårlig korrelation mellem lokale ætiologiske faktorer og sygdomsaktivitet. Parodontitis marginalis adulta progressiva rapida (adult hurtigt progredierende marginal parodontitis) Tilstanden er karakteriseret ved hurtigt tab af parodontalt fæste på flere tænder. Debuterer ofte i års-alderen, men kan konstateres i enhver alder efter det fyldte 20. år f.eks. som følge af ændringer i organismens resistens ved almensygdom eller medicinindtagelse. Der er hyppigt dårlig korrelation mellem lokale ætiologiske faktorer og sygdomsaktivitet. Sygdomsaktiviteten er ofte skiftende. Diagnosen kan stilles på to forskellige grundlag: 1. Ved klinisk eller radiologisk konstateret udtalt fæstetab inden for korte perioder (fx 6 mm fæstetab i løbet af 2 år). 2. Ved udtalt misforhold mellem fæsteniveau og alder (fx 8 mm pocher i 22 års alder).

4 Vejledning A8-4 I visse situationer er det nødvendigt at observere patienten i en periode for at stille diagnosen. Hvis diagnosen er usikker kan den suppleres med obs. pro. Herved tilkendegives det, at man er opmærksom på, at der kan være stor sygdomsaktivitet. Parodontitis-form med ringe sygdomsaktivitet Kronisk marginal parodontitis synonymt med: Parodontitis marginalis adulta progressiva lenta (adult langsomt progredierende marginal parodontitis) Udbrud af parodontitis på flere tænder efter 20-års-alderen karakteriseret ved langsomt eller moderat tab af parodontalt fæste. Der er sædvanligvis god korrelation mellem lokale ætiologiske faktorer og sygdomsaktivitet. Fæstetab uden inflammation Status post parodont. marg.... Ved inflammationsfrit marginalt parodontium, hvor en tidligere marginal parodontitis har medført fæstetab. Til de overordnede diagnoser føjes: Status post... (fx Status post parodont. marg. juvenil.)

5 Vejledning A8-5 Enkelttandsdiagnoser Diagnosen gingivitis indebærer inflammation i gingiva med ændringer i farve, form, overflade, konsistens, tilhæftning og blødning ved sondering. Der kan ikke påvises fæstetab ved pochemåling og røntgenundersøgelse. Gingivitis acuta Differentialdiagnoser Smerte og ømhed især ved tygning, evt. oplysning om termisk, mekanisk eller kemisk traume. Kraftig rødme, evt. sårdannelse. Gingivitis chronica, gingivitis. Gingivitis Smerte, blødning, dårlig smag. Evt. feber, utilpashed. Kraftig rødme, ødem. Incipient stadium Nekroser evt. med fibrin på papiltoppene. Senere stadium Udbredt nekrose på papiller og margo (udstansede papiller). Smerter og blødning ved sondering. Foetor ex ore, hypersalivation. Evt. svulst af lymfeknuder. Evt. læsioner i gane- og kindslimhinde. Differentialdiagnoser Traumatiske sår, gingivostomatitis herpetica. Gingivitis acuta cum abscessu (abscessus gingivalis) Hævelse, smerter. Svarende til interdentalpapil og/eller marginale gingiva ses kraftig, rød, lokaliseret, pusfyldt hævelse. Ømhed ved sondering.

6 Vejledning A8-6 Gingivitis chronica Ingen subjektive eller kun svagt udtalte symptomer, i form af kløe og uro. Evt. blødning i forbindelse med hjemmetandpleje. Evt. dårlig ånde/smag. Rødme, evt. kartegning. Volumenforøgelse, evt. negative papiller Fra normalt chagrineret overflade til blankt skinnende, evt. med synligt granulationsvæv. Blød konsistens. Løs tilhæftning. Øget blødningstendens. Ændringerne i farve, form, overflade, konsistens, tilhæftnings- og blødningstendens kan forekomme i varierende grad og behøver ikke alle at være til stede samtidigt. Diagnosen parodontitis marginalis indebærer kliniske symptomer på inflammation i gingiva og øvrige parodontale væv, karakteriseret ved fæstetab. Parodontitis marginalis Som ved gingivitis. Som ved gingivitis, men med fæstetab. Ofte approksimale kratere Parodontitis marginalis acuta cum abscessu (abscessus parodontalis) Røntgenfund Hævelse, evt. dunkende smerter. Evt. føles tanden lang. Evt. ømhed ved berøring og tygning. Evt. påvirket almentilstand. Stærkt rødt, hævet, evt. fluktuerende område, oftest svarende til den alveolære gingiva, patologisk poche, smerter ved perkussion, palpation og pochesondering. Evt. pusflåd ved pochemåling. Marginalt knoglesvind, ofte vertikalt.

7 Vejledning A8-7 Ved parodontitis marginalis chronica i de lettere former (levis) findes ingen specielle subjektive symptomer udover eventuelle ledsagende gingivitis-symptomer. Ved de mere alvorlige former (gravis og complicata gravis) kan ses løsning, vandring, fødeindpresning, pusflåd og forandringerne kan give anledning til ændret tyggefunktion. Parodontitis marginalis chronica levis Fæstetab med supraalveolære pocher. Fæstetab < 1/3 af rodens længde, vurderet ud fra pochediagram og røntgenundersøgelse. Parodontitis marginalis chronica gravis Fæstetab med supraalveolære pocher. Fæstetab > 1/3 af rodens længde, vurderet ud fra pochediagram og røntgenundersøgelse. Parodontitis marginalis chronica complicata Fæstetab med intraossøse knogledefekter og/eller inkomplet eller komplet furkaturinvolvering. Fæstetab karakteriseret ved levis eller gravis. (En tand med denne type knoglesvind beskrives således med en supplerende betegnelse: parodontitis marginalis chronica complicata levis eller parodontitis marginalis chronica complicata gravis). Parodontitis totalis Fæstetab til tandens apex konstateret ved pochemåling eller røntgenundersøgelse. Status post parodont. marg. Tilstandsbetegnelse for tand med fæstetab uden inflammation.