Et-årigt projekt til udvikling af den basale indsats for ældre efterladte ved tab af ægtefælle/samlever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et-årigt projekt til udvikling af den basale indsats for ældre efterladte ved tab af ægtefælle/samlever"

Transkript

1 NOTAT MARTS 2010: KORTLÆGNING AF TILBUD TIL EFTERLADTE I DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DK Fra to til én omsorg for ældre efterladte i sorg Et-årigt projekt til udvikling af den basale indsats for ældre efterladte ved tab af ægtefælle/samlever

2 Indhold 1. Introduktion Formål og metode Summary Kontakt til efterladte Invitation til arrangementer Information til efterladte Sorggrupper til ældre efterladte Omsorg til særligt sårbare ældre efterladte Evaluering af tilbud Nye ideer om tilbud til efterladte Konklusion Litteratur Bilag Rapporten er udarbejdet af: Jorit Tellervo, Projektmedarbejder Simon Martin Hansen, Studentermedhjælp Helle Timm, Centerchef Palliativt Videncenter Strandboulevarden 47B, 1. sal 2100 København Ø Telefon:

3 1. Introduktion Omsorgspersonale på landets sygehuse, plejehjem og i hjemmepleje er ikke klædt på til at støtte ældre der mister deres ægtefælle(epos-amu, 2008). Det belaster både de ældre efterladte og personalet. Modsat pårørende der mister deres ægtefælle på sygehus, plejehjem eller i eget hjem, modtager efterladte fra et af de specialiserede palliative tilbud - hospice, palliative team eller en palliativ enhed, rutinemæssigt tilbud om omsorg ved tab af ægtefælle. Mange efterladte har svært ved at håndtere deres sorg. En større del af ældre enker/enkemænd, end antaget, lider af posttraumatisk stress (O Connor, M., 2009). Ældre over tres år er den aldersgruppe, der hyppigst begår selvmord i Danmark. Selvmordsrisikoen blandt ældre enkemænd er otte gange højere i det første år efter ægtefællens død end hos gifte mænd. For kvinder der har mistet deres ægtefælle er risikoen fem gange højere end hos gifte kvinder (Tellervo, 2004). Det er dokumenteret, at en systematisk opsporing og målrettet støtte kan forøge livskvaliteten og mindske ensomhed hos ældre efterladte samt forebygge håbløshed, PTSD og selvmord (O Connor, M., 2009). Sygefraværet blandt omsorgspersonale er højere end blandt andre grupper af offentligt ansatte. 7 ud af 10 FOA medlemmer inden for Social- og sundhedssektoren svarer i en undersøgelse om sygefravær, at deres arbejde er psykisk belastende. Omsorgspersonalet er blevet spurgt om, hvad de mener, kan være med til at forebygge sygefravær. Godt 70 % mener, at en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø kan nedbringe sygefraværet (FOA december 2007). Med udgangspunkt i ovenstående har undertegnede og PAVI skitseret et projekt, der skal bidrage til at udvikle indsatsen for ældre efterladte, der har mistet en ægtefælle/samlever.(projektbeskrivelsen: Som første del af dette projekt har vi nu kortlagt tilbuddet til efterladte i den specialiserede palliative indsats i Danmark. Resultatet fremgår af dette notat. Kortlægningen af tilbuddene til efterladte udgør samtidig en (uddybet) delmængde af den bredere kortlægning af 32 specialiserede palliative institutioner, som Palliativt Videncenter gennemførte i 2009 ( ) Tak til kontaktpersoner fra de specialiserede institutioner for i efteråret 2009 at deltage i kortlægningsarbejdet og beredvilligt sende os materiale! Jorit Tellervo PAVI - Marts

4 2. Formål og metode Formålet med projektet Fra to til én omsorg for ældre efterladte er at udvikle indsatsen for ældre mennesker, der har mistet deres ægtefælle/samlever efter alvorlig sygdom på sygehus, plejehjem eller i eget hjem. For at øge ældre menneskers tryghed, forebygge mistrivsel og selvmord blandt ældre efterladte samt at bidrage til at arbejdet med ældre mennesker er attraktivt. Formålet med kortlægningen af omsorgen for efterladte på specialiseret niveau er at formidle den viden og de erfaringer, der allerede findes til inspiration i hele det palliative felt. Palliativt Videncenter (PAVI) har, som nævnt, gennemført en overordnet kortlægning af den specialiserede palliative indsats i Danmark. I den indgår 32 institutioner, som også er dem, vi har henvendt os til vedrørende denne særlige kortlægning af indsatsen for efterladte. Kortlægningen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med i alt 29 spørgsmål, hvoraf nogle stilles afhængigt af besvarelse af tidligere spørgsmål. Hovedparten af spørgsmålene er lukkede. Otte spørgsmål giver mulighed for uddybende besvarelse. I denne rapport bliver både de kvantitative og de kvalitative opgørelser af besvarelserne præsenteret. Respondenterne har besvaret spørgeskemaet elektronisk med en personlig kode. Spørgeskemaet er delt op i følgende temaer Kontakt til efterladte Brug af guide ved kontakten Invitation til arrangementer Information til efterladte Sorggrupper til ældre efterladte Omsorg til særligt sårbare ældre efterladte Evaluering af omsorgen Boks 1. Temaer i spørgeskemaet Nye ideer om tilbud til efterladte 4

5 Denne kortlægning indeholder besvarelser fra i alt 32 specialiserede palliative tilbud fordelt på 13 hospice, 15 team, 2 enheder og 2 udgående hospicefunktioner. Tabel 1. Institutionstype I alt udgående Hospice Palliativt team Palliativ enhed Udgående hospice funktion I alt Fordeling af institutioner/regioner: Ni institutioner i Region Hovedstaden, to institutioner i Region Sjælland, seks i Region Syddanmark, otte i Region Midtjylland og syv institutioner i Region Nordjylland. I denne præsentation af undersøgelsen har vi valgt at samle resultaterne fra de fire forskellige institutionstyper i to grupper. En gruppe hvor hospice og de palliative enheder er samlet, og en gruppe hvor team og udgående hospice funktion er samlet. Hospice og palliative enheder er institutioner med sengepladser. Deres arbejde vil antagelig kunne inspirere omsorgspersonale på landets sygehuse og plejehjem. Palliative team og udgående hospicefunktioner tilser primært patienter i deres eget hjem. Deres praksis formodes at kunne inspirere omsorgsmedarbejdere i hjemmeplejen. Efter præsentation af spørgeskemaundersøgelsen, er der indsat en bilagsliste, der henviser til det materiale som personalet fra de specialiserede institutioner har udarbejdet og bruger ved omsorg for de efterladte. Materialet ligger på PAVI s hjemmeside følg dette link: 5

6 3. Summary De 32 adspurgte specialiserede palliative institutioner i Danmark, tilbyder omsorg til efterladte Mere end 90 % af de specialiserede palliative institutioner har rutinemæssig kontakt til alle efterladte. De fleste institutioner har telefonisk kontakt til de efterladte indenfor de første seks uger efter dødsfaldet. I de fleste tilfælde er det kontaktsygeplejersken eller anden sygeplejerske der står for kontakten Godt halvdelen af institutionerne har en guide eller anbefaling som personalet støtter sig til i forbindelse med kontakten til de efterladte Godt halvdelen af de palliative team og udgående funktioner sender brev til de efterladte med invitation til en personlig opfølgende samtale med personalet. De fleste team/udgående hospicefunktioner, tilbyder de efterladte et besøg i deres hjem. De fleste hospicer/palliative enheder inviterer de efterladte til arrangementer. Hyppigst til pårørendeaftner. De efterladte bliver inviteret til arrangementer i op til ét år efter dødsfaldet De fleste institutioner udleverer skriftligt materiale til efterladte om sorgreaktioner og støttemuligheder. Halvdelen af institutionerne har selv udarbejdet en skriftlig information til de efterladte De fleste institutioner informerer mundtligt om tilbud om sorggrupper. En mindre del udlever skriftligt materiale om sorggrupper til ældre efterladte Godt halvdelen af institutionerne kan henvise de ældre efterladte til sorg grupper Tre af de adspurgte institutioner har selv tilbud om sorggrupper for ældre efterladte Under halvdelen af hospice/palliative enheder tilbyder speciel omsorg til særligt sårbare ældre efterladte Tolv af de 32 specialiserede institutioner har evalueret deres tilbud om omsorg til efterladte To evalueringsrapporter er offentlig tilgængelige 6

7 4. Kontakt til efterladte I WHO s definition fra 2002 for den palliative indsats anbefales der at tilbyde støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet. Alle de specialiserede institutioner der deltog i spørgeskema undersøgelsen følger denne anbefaling og tilbyder støtte til efterladte. Tabel 2. Har I rutinemæssig kontakt til alle efterladte? Ja Nej I alt På nær to institutioner har alle institutionerne rutinemæssigt kontakt til alle efterladte. De to institutioner der ikke har rutinemæssig kontakt til alle efterladte, har valgt at målrette deres indsats til gruppen af særligt udsatte. Tabel 3. Kontakter I de efterladte telefonisk indenfor de første seks uger? Ja Nej Ved ikke I alt De fleste institutioner har telefonisk kontakt til de efterladte indenfor de første seks uger efter dødsfaldet. Spørgeskema undersøgelsen viser, at 2/3 del de specialiserede institutioner kontakter de efterladte telefonisk indenfor de første seks uger. De syv institutioner, der ikke kontakter efterladte telefonisk, sender i stedet brev ud til de efterladte med invitation til en personlig opfølgende samtale med personalet (også institutionen der svarer ved ikke ). Tabel 4. Kontakter I de efterladte telefonisk mere end en gang? Ja Nej Ved ikke I alt En mindre del af institutionerne kontakter de efterladte telefonisk mere end en gang. I alt seks institutioner (et hospice/palliative enhed og fem team/udgående funktioner) kontakter de efterladte 2-3 gange indenfor det første ½ år efter tabet. Ingen af de specialiserede institutioner har telefonisk kontakt med de efterladte et ½ år efter tabet. 7

8 Tabel 5. Hvem i personalegruppen står for kontakten? Kontaktsygeplejersken Anden sygeplejerske Præst Læge Psykolog Fysioterapeut Andre (skriv gerne hvem) I alt Det er kontaktsygeplejersken, der i de fleste tilfælde, står for kontakten til de efterladte. I enkelte tilfælde er det lægen, psykologen, fysioterapeuten eller præsten, der kontakter de efterladte, eller det personalemedlem, som den efterladte har haft en god kontakt med. Oftest står kontakt sygeplejersken for kontakten. Skulle de efterladte have god kontakt til en anden faggruppe, aftales dette med de efterladte. Hospice Enkelte institutioner bruger ikke betegnelsen kontaktsygeplejerske Vi bruger ikke begrebet kontaktsygeplejerske, det vurderes hver gang, hvilken sygeplejerske der varetager samtalen Hospice Tabel 6. Har I en guide, anbefalinger eller andet som personalet støtter sig til i forbindelse med kontakten til efterladte? Ja Nej I alt Godt halvdelen af de adspurgte institutioner har en guide eller anbefalinger, som personalet støtter sig til i forbindelse med kontakten til de efterladte. Nogle af de institutioner, der endnu ikke har en guide, er i færd med at udarbejde en guide eller en anbefaling Vi står overfor et arbejde med at beskrive retningslinjer for tilbud i teamet. Evt. med udarbejdelse af skriftligt materiale Team Lige nu har vi en KIG gruppe (klinisk interesse gruppe), som arbejder med blandt andet en guide til vores kollegaer, et spørgeskema til de efterladte samt andre ting. Vi har ihverfald meget øje for de efterladte, da det netop er dem, der skal leve videre Hospice 8

9 For at få indblik i de guide/anbefaling som personalet støtter sig til i forbindelse med kontakten til efterladte, er der på PAVI s hjemmeside lagt eksempler fra både hospice og team ind som bilag Tabel 7. Sender I brev til de efterladte med invitation til en personlig opfølgende samtale med personalet? Ja Nej I alt Halvdelen af team/udgående funktioner sender brev til de efterladte med invitation til en personlig opfølgende samtale med personalet. I alt fem hospice/palliative enheder sender brev ud til de efterladte med invitation til en personlig opfølgende samtale med personalet Eksempler på brev fra institutionerne til efterladte er sat ind som bilag Det er kontaktsygeplejersken eller en anden sygeplejerske, der i de allerfleste tilfælde står for den opfølgende samtale med de efterladte, der takker ja til invitationen. Tabel 8. Hvem i personalegruppen står for kontakten?(sæt evt. flere kryds) Kontaktsygeplejersken Anden sygeplejerske Psykolog Andre I alt Størsteparten af team/udgående funktioner giver de efterladte et tilbud om at få besøg af personalet i deres hjem (2/3 del ). Intet hospice/palliativ enhed giver efterladte tilbud om et besøg i hjemmet. Tabel 9. Giver I de efterladte tilbud om at få besøg af personalet? Ja Nej Ved ikke I alt

10 5. Invitation til arrangementer De fleste hospicer/palliative enheder inviterer de efterladte til arrangementer. Hyppigst til pårørendeaftener. 13 ud af 15 hospicer/palliative enheder inviterer de efterladte til pårørende-, allehelgens- eller mindeaften i op til et år efter dødsfaldet. Ingen team/udgående funktioner inviterer til arrangementer (et ved ikke tolkes her som et nej). De efterladte inviteres 1-4 gange til et arrangement (fordelt som 8/1, 4/2, 1/4) indenfor det første år efter dødsfaldet. Et hospice har valgt at invitere de efterladte i op til to år efter dødsfaldet. Tabel 10. Inviterer I de efterladte til arrangementer? Ja Nej Ved ikke I alt Tabel 11. Hvilke arrangementer inviterer I de efterladte til?(sæt evt. flere kryds) Pårørendeaften Allehelgensaften Mindeaften Andet arrangement I alt Tabel 12. Hvor lang tid efter dødsfaldet inviteres den efterladte til arrangementer? Op til 1 år efter dødsfald Op til 2 år efter dødsfald I alt Et hospice overvejer at ændre arrangementformen: Til vores mindeaftner, som afvikles 2 gange årligt, kommer der ca.150 deltagere. For at gøre det mere nærværende og overskueligt, har vi talt om at lave flere arrangementer med færre deltagere. Ingen af de adspurgte institutioner deltager rutinemæssigt i patienters begravelse/bisættelse. Et hospice uddyber deres besvarelse: Vedrørende begravelse i enkelte tilfælde hvor man har fået en helt speciel kontakt eller i forvejen havde en relation til vedkommende, har vi deltaget. 10

11 6. Information til efterladte Godt 60 % af de adspurgte institutioner udleverer skriftlig information om sorgreaktioner og støttemuligheder. Procentvis langt flere hospice/palliative enheder end team/udgående funktioner for førstnævnte er det 12 ud af 15, der udleverer skriftlig information. Halvdelen af team/udgående funktioner udlever materiale og tab, sorg og støttemuligheder. Alle udleverer Kræftens Bekæmpelses materiale. Enkelte institutioner udleverer også information fra lokale støttetilbud eller fra begravelsesfirmaer. Tabel 13. Udleverer I skriftlig information til efterladte om sorgreaktioner og støttemuligheder? Ja Nej I alt Omkring halvdelen af de adspurgte institutioner har udarbejdet eget materiale som de tilbyder de efterladte. Tabel 14. Udleverer I skriftlig information som I selv har udarbejdet? Ja Nej I alt Et team uddyber deres svar med en fortælling om omtanke ved udlevering af skriftligt materiale: Når vi udleverer pjecer/information om sorggrupper til efterladte, er det ikke konsekvent. Noget foregår undervejs i forløbet, hvilket det efter min mening bør gøre. Forløbet fra henvisning til palliativ behandling til døden er en lang forberedelse, trin for trin. Så vi agerer undervejs når det er naturligt eller påkrævet. Efterladte tilbydes konsekvent en opfølgende samtale i afdelingen sammen med kontaktlæge og kontaktsygeplejerske Få indblik i -/inspiration til en skriftlig information - eksempler på pjecer fra både team og hospice er indsat som bilag 22-34, på PAVI s hjemmeside: 11

12 7. Sorggrupper til ældre efterladte De allerflest institutioner (27 af 32) informerer mundtlig om sorggruppetilbud. Der er ikke samme tendens til at udlevere materiale om sorggrupper som mundtlig at informere om tilbud om sorggrupper (her i alt ni institutioner). Tabel 15. Informerer I mundtligt om tilbud om sorggrupper? Ja Nej Ved ikke I alt Tabel 16. Udleverer I materiale om sorggrupper til ældre efterladte? Ja Nej Ved ikke I alt Meget få specialiserede institutioner har sorggrupper til ældre efterladte. Kun tre af de specialiserede institutioner har tilbud om sorggrupper for ældre efterladte to team og et hospice (samlet i region Midt- og Syddanmark). Efterladte tilbydes efter behov opfølgende støttende samtaler med psykolog efter dødsfaldet. Ca.1-3 samtaler. Enkelte efterladte som har en patologisk sorgreaktion tilbydes et længerevarende terapeutisk forløb med psykolog. Sorggruppe gennemføres løbende med et fast forløb på 5 gange. Gruppen er fast og ledes af præst og psykolog Hospice Tabel 17. Har I tilbud om sorggrupper til ældre efterladte hos jer? ja Nej I alt Et hospice har besluttet, at sorggruppe ikke skal være et tilbud på institutionen Vi arbejdede på et tidspunkt med at starte sorggrupper her på hospice. Men konklusionen blev, at det var bedre at komme i en sorggruppe uden for hospice 12

13 Et hospice har skabt en anden mulighed for mødested for efterladte end sorggruppe Vi har i et år haft 1 x månedlig cafe for efterlevende. Man kan bare møde op. Det er ikke specielt for ældre efterlevende, men et tilbud til alle. Pårørende orienteres mundtlig om dette, men det beskrives også i en lille pjece, som pårørende får med hjem. Det er ikke en sorggruppe som sådan, da det kan være forskellige mennesker, der er til stede, men over en kop kaffe, kan der skabes kontakter og nogle gode snakke. Har gode erfaringer hermed. Tabel 18. Kan I henvise til tilbud om sorggrupper for ældre efterladte andetsteds? Ja Nej Ved ikke I alt Godt 60 % kan henvise ældre efterladte til sorggrupper andetsteds. På spørgsmålet om hvor der henvises til, nævnes i de fleste tilfælde Kræftens Bekæmpelse. Enkelte respondenter nævner herudover præster/kirker, frivillige og en enkelt Ældresagen. 8. Omsorg til særligt sårbare ældre efterladte Med særligt sårbare ældre efterladte, menes mennesker der er over 65 år, som er ensomme eller psykisk medtagede som følge af sygdomsforløbet eller dødsfaldet. Tabel 19. Tilbyder I speciel omsorg til særligt sårbare ældre efterladte? Ja Nej I alt Omkring 1/3 del, svarende til 10/32 af de specialiserede palliative institutioner har svaret bekræftende på, at de tilbyder speciel omsorg til sårbare ældre efterladte. Den specielle omsorg dækker over forløb med psykolog, sorggrupper og øget opmærksomhed på behov for supplerende hjælp til at klarer dagligdagen (madlavning, vask, kontakter til netværk). På spørgsmål om kontakt til støttepersoner svarer 9 institutioner, at de tilbyder kontakt til støttepersoner. Som støtteperson nævnes præst, hjemmepleje, selvhjælpsgrupper samt de forebyggende medarbejdere. Under hver tiende henviser til psykolog, egen læge eller Kræftens bekæmpelse. Et hospice forklarer deres praksis således: Alle efterladte bliver telefonisk kontaktet indenfor det/de første døgn efter den pårørendes død. Sygeplejersken vurderer sammen med den efterladte behov for yderligere kontakt, som kan være telefonisk, hjemmebesøg eller den efterladte kommer her. Sammen med den pårørende afdækkes 13

14 netværket mhp at identificere muligheder/ressourcer. I særlige tilfælde rådes pårørende til at søge praktiserende læge/psykolog. I samtalen/samtalerne med den efterladte henter sygeplejersken støtte og inspiration i dels intern guide, dels fokus på sorgreaktioner iht. to-sporsmodellen. Respondenter fra to team forklarer: Alle efterladte får tilbudt 2 samtaler, men særligt sårbare personer kan tilbydes flere samtaler evt. med psykolog. Vi har kontakt til efterlevende mere end en gang hvis de vurderes i risiko for patologisk sorgproces. Vurderes ved tlf. samtale/besøg. 9. Evaluering af tilbud Knap 40 % (12 ud af 32) af de specialiserede palliative institutioner har evalueret omsorgen til de efterladte i alt 12 institutioner. For 10 af 12 (83,3 % )er evalueringerne gennemført internt. I ti evalueringer har medarbejdere deltaget. På tre institutioner har de efterladte deltaget i evalueringen (et hospice/palliativ enhed og to team/udgående hospicefunktion). På fire institutioner har både medarbejdere og efterladte deltaget. Tabel 20. Har I evalueret den omsorg I tilbyder de efterladte? Ja Nej Ved ikke I alt Tabel 21. Er evalueringen foretaget internt eller af en ekstern part? Intern evaluering Ekstern evaluering I alt Tabel 22. Hvem har deltaget i evalueringen?(sæt evt. flere kryds) Medarbejdere Efterladte I alt

15 Tabel 23. Er evalueringen offentligt tilgængelig? Ja Nej I alt Fra to institutioner er evalueringerne offentligt tilgængelige: Pårørendes evaluering af Palliativt Team ved Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland er den sidste af de tre evalueringer. Undersøgelsen blev foretaget i et samarbejde med afdelingen for Kvalitet og Udvikling ved Hospitalsenheden Vest. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen Pårørendes evaluering af Palliativt Team ved Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland ligger på Hospitalsenheden Vest hjemmeside under Kvalitets og Udviklingsafdelingen benyt dette link %20Team%20paaroerendes%20evaluering.pdf Anker Fjord Hospice har i 2009 tilsendt alle efterladte et evaluerings skema (spørgeskemaet ligger på PAVI hjemmeside benyt dette link 19/ aspx ) bilag 35). Tilbagemeldingerne fra evalueringsskemaer er ved at blive opgjort og vil fra maj 2010 kunne læses på Anker Fjords hjemmeside under årsrapporter: Herudover har Palliativt team Fyn i samarbejde med Ask Elklit (professor, cand.psyk fra Århus Universitet) stået bag et netop afsluttet forskningsprojekt. Tina Edstoft Kristensen har som specialestuderende ansat i forskningsprojektet skrevet specialet Livet med døden en empirisk undersøgelse af de psykosociale følger efter tab af nærtstående på grund af terminal sygdom. Aktuelt er Ask Elklit ved at skrive et par artikler som i løbet af foråret 2010 bliver trykt i fagtidsskrifter (endnu uvist hvilke tidsskrifter). Følg med på Endelig omtales et igangværende forskningsprojekt ved cand.psych. Ph-d stud. Mai-Britt Guldin (ansat i palliativt team Århus). Projektet har til formål at beskrive forbruget af sorgrelaterede ydelser herhjemme, udvikle et spørgeskema til at kunne identificere de mennesker, der har brug for behandling, eller er i risiko for at få problemer. Projektet forventes afsluttet i slutningen af Syv institutioner fortæller om kommende evalueringer: Vi arbejder med at få lave en skriftlig evaluering af vores opfølgende samtaler med efterladte ca. 2 måneder efter samtalen pall.enhed Vi vil se på evaluering af samtalerne, da vi mangler dette, så vi får mere struktur på og vil sende brevene på det mest optimale tidspunkt pall.enhed Vi har systematiserede samtaler med pårørende, men de er ikke evalueret endnu pall.enhed 15

16 Vi vil gerne kunne evaluere effekten af indsatsen mere målrettet og gerne evidensbaseret såfremt det er muligt Team/udgående funktion Arbejder sammen med hospice på at få evalueret tilbuddene til efterladte Team/udgående funktion Vi er i gang med at evaluere vores tilbud til efterladte, men da det er en igangværende proces, hvor vi p.t. kun har fået besvarelser på spørgeskemaer fra pårørende, der kom til aften for efterladte, er der lang vej endnu til en samlet evaluering pall.enhed Når vi ikke har evalueret omsorgen for efterladte (pårørendeaftener) skyldes det, at det er et nyt tiltag, der endnu ikke har været i gang et helt år. Planlægger at evaluere til foråret. Evaluering af Alle Helgens arrangement foregår løbende i samarbejde mellem alt personale. Tilbagemeldinger fra deltagende pårørende er meget positive pall.enhed Vi har til hensigt at evaluere tilbuddet til efterladte primo 2010 pall.enhed 10. Nye ideer om tilbud til efterladte Som svar på spørgeskemaet sidste spørgsmål - er følgende noteret fra hospice og de palliative enheder Arbejder I aktuelt med nye ideer om tilbud til efterladte? Til vores Mindeaftner, som afvikles 2 gange årligt, kommer der ca. 150 deltagere. For at gøre det mere nærværende og overskueligt, har vi talt om at lave flere arrangementer med færre deltagere. Vi arbejder med at få lave en skriftlig evaluering af vores opfølgende samtaler med efterladte ca. 2 måneder efter samtalen. Er pr. 1. sept. 09 opstartet tilbud til efterlevende om personlig samtale ca. 6 uger efter de har "mistet". Samtalen foregår på hospice, evalueres løbende, mere dybdegående evaluering efter 6 og 12 måneder. Vi har systematiserede samtaler med pårørende, men de er ikke evalueret endnu Vi arbejder på at lave en klinisk interessegruppe, der skal udarbejde yderligere materiale til at udlevere til pårørende. Og på sigt måske lave en eftermiddagscafé for pårørende Der er nedsat en gruppe, der skal arbejde med sorgarbejdet hos efterladte. Lige nu har vi en KIG gruppe ang pårørende, som arbejder m bl.a en guide til vore kollegaer, et spørgeskema til de pårørende samt andre ting. Dette arbejde skal gerne være færdig i løbet af januar - så kan vi måske tales ved? Vi har ihvertfald meget øje for de pårørende, da det netop er dem, der skal leve videre. Arbejder sammen med hospice på at få evalueret tilbuddene til efterladte (notat fra udgående hospice funktion) Fra de palliative team og udgående hospice funktioner Arbejder I aktuelt med nye ideer om tilbud til efterladte? Arbejder med systematisk at inkludere efterladte i ude-funktionen i de gængse tilbud. Ex telefonopkald samt eftermiddage for efterladte. Måske en hyppigere frekvens af vores eftermiddage for efterladte. Aktuelt afholdes 4 pr år. 16

17 Vi ønsker et ambulatorium for pårørende, til støttende samtaler for dem, både under og efter et forløb. Foreløbig er det et ressourceproblem, og en anden overvejelse er oprettelse på cpr. nr. som en forudsætning for registrering, Vi har haft en enkelt sorggruppe for efterladte, dog ikke specielt for ældre. Håber at kunne arbejde videre med dette. Vi er i gang med at drøfte hvilke tilbud, der skal ydes efterladte i udefunktionen Vi vil gerne kunne evaluere effekten af indsatsen mere målrettet og gerne evidensbaseret såfremt det er muligt. Arbejder sammen med hospice på at få evalueret tilbuddene til efterladte. Vi mangler meget en psykolog i vores team. Vi håber snart at få en bevilget og en af de områder, vi mangler tilbud på, er netop omsorg for efterladte Vi står overfor et arbejde med at beskrive retningslinjer for tilbud i teamet. Evt. med udarbejdelse af skriftligt materiale Nyt projekt er startet, hvor psykolog, psykologstuderende og en sygeplejerske udgør et team, med tilbud til efterladte som skønnes at være udsat for sorgkomplikationer. Deltager i projekt ved Ph.d.-studerende psykolog, der omhandler relevant støtte via egen praktiserende læge. Vi vil se på evaluering af samtalerne da vi mangler dette, så vi får mere struktur på og vil sende brevene på det mest optimale tids pkt. Tilbyde gruppe for efterladte i alderen fra ca Konklusion De 32 adspurgte specialiserede palliative institutioner i Danmark tilbyder alle omsorg til efterladte. Tilbuddene til de efterladte varierer både mellem og indenfor hospice, palliative team, - enheder og udgående hospicefunktioner. Det forventes at der i resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen vil være inspiration at hente til omsorg for ældre efterladte for både de kommunale institutioner og sygehuse, men også imellem de specialiserede institutioner Litteratur Lund, Caserta & Dimond, 1993 Spousal bereavement in later life. I:Stroebe, M.S., Stroebe Schut, H., Stroebe, M.S., van den Bout, J.,& Terheggen, 2001 Intervention for the bereaved: Gender differences in the efficacy of two counselling programmes. British Journal og Clinical Psychology, 36, Tellervo, Jorit»Selvmord blandt gamle mennesker myter, viden og forebyggelse«nyt Nordisk forlag 2004 Århus Universitet: O'Connor, M. 2009, " A Longitudinal Studyof PTSD in the Elderly Bereaved: Prevalence and Predictors. Henvisning til hjemmesider: Tour d AMU fra ukendt til velkendt Sygefravær blandt FOAs medlemmer 2006 december

18 Bilag På PAVI hjemmeside har vi placeret det materiale, som vi har modtaget fra de specialiserede institutioner. Nedenfor finder du en bilagsoversigt og bilagene finder du ved at benytte dette link Guide til samtale med efterladte Bilag 1. Pårørende samtale 14 dage efter dødsfaldet - Anker Fjord hospice Bilag 2. Pårørende samtale 3 måneder efter dødsfald - Anker Fjord Bilag 3. Tjekliste i forbindelse med dødsfald og herefter - Anker Fjord Hospice Bilag 4. Vejledning i samtale med pårørende Arresødal Hospice Bilag 5. Samtaler med efterladte Diakonisse Stiftelsens hospice Bilag 6. Samtaleguide Skt. Lukas hospice Bilag 7. Opfølgende samtale med efterladte - Hospice Sjælland Bilag 8. Opfølgende samtale Hospice Sydvestjylland Bilag 9. Instruks for varetagelsen af kontakt til pårørende - H Søholm Bilag 10. Samtaler pårørende - Team Herning Bilag 11. Opfølgning efter dødsfald efter 2.uger og 3.mdr.- Sankt Lukas, hjemmehospice Bilag 12. Samtale guide, Palliativt team Vejle Breve til efterladte Bilag 13. Standardhilsen Hospice Djursland Bilag 14. Vejledning til standardbrev Hospice Djursland Bilag 15. Vejledning til breve til efterladte Hospice Djursland Bilag 16. Brev til efterladte - Diakonisse Stiftelsens hospice Bilag 17. Aften for de Efterladte - information - Diakonisse Stiftelsens hospice Bilag 18. Brev til efterladte - Sankt Lukas hospice Bilag 19. Telegram til efterladte Hospice Søholm 18

19 Bilag 20. Brev til efterladte - Palliativt team Thisted Bilag 21. Brev til efterladte Palliativt team Vejle Tab og sorg materiale Bilag 22. Anker Fjord kondolerer Bilag 23. Vejledning til pårørende ved dødsfald - Kamillianer gården Bilag 24. Cafe for efterlevende - Hospice Limfjord Bilag 25. Pjece til efterladte - Sankt Maria hospice Bilag 26. Sorggruppe - Hospice Sydvestjylland Bilag 27. Grupper for efterladte - Hospice Sydvestjylland Bilag 28. Sorg - Hospice Sydvestjylland Bilag 29. Sorgarbejde - Hospice Sydvestjylland Bilag 30. Tab og sorg BBH Layout 1 (under udarbejdelse) Bilag 31. Sorg Palliativt team Fyn Bilag 32. Sorg og savn Palliativt team Vejle Bilag 33. Sorg - projekt palliation på sygehuset - Palliativt team Vejle Bilag 34. Retningslinjer for opfølgning - team Vejle Bilag 35. Evaluering - Spørgeskema Anker Fjord Hospice færdigt udkast 19

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Jorit Tellevo (f. 1957)

Jorit Tellevo (f. 1957) Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

FOR MERE INFORMATION:

FOR MERE INFORMATION: FOR MERE INFORMATION: Kræftforløbskoordinator Anne Marie Søndergaard Sundhedsstrategisk Enhed, Center for Social og Sundhed Stiager 2 3500 Værløse Tlf.: 7216 4815 tirsdag, torsdag og fredag, bedst mellem

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT FOR MERE INFORMATION: Hjemmesygepleje DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Stiager 2 3500 Værløse Udgivet: Aprilr 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Afrapportering PAVIs kortlægning af den palliative indsats i danske kommuner. Ældrechefer m.v

Afrapportering PAVIs kortlægning af den palliative indsats i danske kommuner. Ældrechefer m.v Indhold. Introduktion.... Respondenter... 3. Spørgeskema... 3 4. Organisation... 3 5. Retningslinjer og vejledninger... 4 6. Fagligheder... 6 7. Samarbejde... 6 8. Samarbejde med andre kommuner... 8 9.

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

PALLIATIVT VIDENCENTER KORTLÆGNINGER AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

PALLIATIVT VIDENCENTER KORTLÆGNINGER AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK PALLIATIVT VIDENCENTER KORTLÆGNINGER AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK 2009-2012 Helle Timm, centerchef Rikke Vittrup, projektmedarbejder Jorit Tellervo, projektmedarbejder 2 palliativt

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats

Læs mere

Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige behandlingsinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011

Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige behandlingsinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011 Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige sinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011 Alle oplysninger i skemaet er opgivet af de pågældende institutioner selv. På institutionernes

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Aftale om interview med fire ældre efterladte 41. DMCG-pal uddannelse palliation på grund-,efter-, og videre uddannelser

Aftale om interview med fire ældre efterladte 41. DMCG-pal uddannelse palliation på grund-,efter-, og videre uddannelser Når to bliver til en omsorg i sorgen Tidsplan/proces og resultater Fase 1 Projektudvikling September 2010 35. Kontakt til syregruppe medlemmer. Møde med psykolog Tilsagn fra psykolog Maja O`Conner om projektdeltagelse

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK OPFØLGNING NOVEMBER-DECEMBER 2013 Jorit Tellervo, projektleder Marie Krogh Jessen, studentermedhjælper

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børneuniverset. Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne Mikkelsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Børneuniverset. Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne Mikkelsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 07-05-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børneuniverset Sydgaden 59, Snejbjerg Bjarne

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Socialpsykiatrien Aalborg Kommune Botilbudområdet Klinisk underviser: Mille Schroll E-mail til klinisk underviser: mis-aeh@aalborg.dk Telefon til klinisk underviser:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Palliativ indsats i kommunerne

Palliativ indsats i kommunerne Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter

Læs mere

efterladte Grupper for

efterladte Grupper for Tilbud Af Inge Merete Manuel Grupper for efterladte På Fyn har et tværfagligt team etableret grupper for efterladte til personer døde af kræft. Grupperne skaber et frirum, hvor deltagerne kan tale om og

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten J. nr.: 1-17-53/4 P nr.: 1003371930 Tilsynsrapport 2009 Søskrænten Adresse: Fredensvej 15, Sjørring, 7700 Thisted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Birgit Muff Dato for tilsynet: 8. 6.

Læs mere

X X X X X X X X X X X

X X X X X X X X X X X Kliniske retningslinjer Plagsomme symptomer/opgaver Medicinering de sidste levedøgn Åndelig omsorg Søvn og hvile Træthed Sociale forhold Smerter Sansning, guiding Pårørende, elerladte (både børn og voksne

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 275 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2013

Kommunal træning af ældre 2013 Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at

Læs mere

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. Det siger FOAs medlemmer om medicinering af demente FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. FOA Kampagne

Læs mere

introduktion til udskrivningsguiden

introduktion til udskrivningsguiden introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog

Værd at vide om Åben Dialog Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND 128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Molevitten Vestergade 82, afd. Ny Møllevej 51, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Molevitten Vestergade 82, afd. Ny Møllevej 51, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 01-06-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Molevitten Vestergade 82, afd. Ny Møllevej

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.

Samlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013. Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere