P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

Transkript

1 Nordfyns Kommune

2 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

3 Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Nordfyns Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling 10 #5 Befolkningens øvrige demografiske karakteristika 14 #6 Til- og afgang fra befolkningen 16 #7 Befolkningens ressourcer og beskæftigelse 20

4 4 P Å F O R K A N T Indledning Dette analysenotat afdækker en række forhold omkring demografien, befolkningens ressourcer, beskæftigelse og sundhedstilstand i Nordfyns Kommune. Analyserne uddyber og supplerer allerede eksisterende viden på området, med et specifikt fokus på Nordfyns Kommune. Målet med analyserne er at støtte op om de processer, der iværksættes i kommunen i forbindelse med deltagelse i kampagnen På forkant. Der udarbejdes tilsvarende analyser for alle øvrige kommuner, som har projekter med i kampagnen. For at sikre sammenlignelighed på tværs af kommuner, opbygges alle rapporterne efter den samme skabelon og med samme metode til at analysere interne forskydninger i kommunerne. Analyserne i de kommunespecifikke rapporter følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark. Analyserne er hovedsageligt baseret på specialopgørelser udarbejdet af KL s Analyseenhed via Danmarks Statistiks Forskerservice samt opgørelser foretaget på Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige data (Statistikbanken). Rapporten indeholder tre sammenligningsgrupper. Det drejer sig om Danmark som helhed, de 20 kommuner som er med i kampagnen, samt nabokommunerne. De 20 kommuner i kampagnen er: Faxe Frederikshavn Faaborg Midtfyn Gribskov Guldborgsund Halsnæs Jammerbugt Lejre Lemvig Mariagerfjord Morsø Nordfyns Struer Syddjurs Thisted Tønder Varde Vesthimmerlands Vordingborg Ærø

5 Nordfyns Kommune 5 OM KAMPAGNEN På forkant er en kampag ne, der skal styrke tilpasning, omstil ling og udvikling i områderne uden for de større byer - til gavn for hele landet. tager afsæt i et nøgternt og realistisk syn på fremti dens udfordringer og sætter fokus på hver enkelt kommunes særlige udfor dringer og potentialer. Læs om strategiprojekterne på kampagnens hjemmeside: Kampagnen støtter udvikling af langsigtede strategiplaner i 20 kommuner, og hertil kommer 6 pilotprojekter. Fælles for alle strate giprojekterne er, at de På forkant skal bidrage til at nuancere synet på områder udenfor for de store byer og vise nye veje til en realistisk og positiv omstilling frem mod 2030.

6 6 P Å F O R K A N T Den lokale udvikling i Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune er geografisk placeret på Nordfyn. Kommunen består af 27 sogne. Heraf er tre defineret som bysogne, jf. figur 1. Det drejer sig om de sogne, hvor byerne Otterup, Bogense og Søndersø ligger. Øvrige sogne er defineret som landdistrikter. Sognene bruges som afgrænsning i analyserne til at afdække de interne forskelle og forskydninger, herunder forskelle mellem Nordfyns Kommunes land- og byområder. Definitioner på de forskellige områdetyper findes i bilag 1. CENTRALE EKSISTERENDE ANALYSER PÅ OMRÅDET Der findes en række analyser af udviklingen i de danske kommuner. Eksisterende analyser giver dog ikke detaljerede opgørelser over de interne forskelle mellem forskellige områder af de enkelte kommuner. Derved adskiller det analytiske fokus sig fra nærværende rapport, som giver et mere nuanceret billede af de overordnede temaer behandlet i tidligere analyser. Af eksisterende analyser kan især nævnes: Rapporten Det lokale Danmark er som nærværende rapport udgivet i regi af På forkant. Den tegner de overordnede konturer af den lokale udvikling af en række demografiske parametre og andre typer af opgørelser. Der indgår opgørelser fordelt på land- og byområder på et overordnet kommuneniveau. Til sammenligning gør nærværende rapport brug af nyere versioner af data, hvorfor enkelte resultater kan have udviklet sig lidt i forhold til Det lokale Danmark. Analyserapporten Danmark i forandring udvikling i lokal balance, udgivet af KL, afdækker en lang række demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold for kommunerne. Der indgår et stort antal analyser, som i hovedsagen er på kommuneniveau.

7 Nordfyns Kommune 7 Byområder i eller tæt på de største byer Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Figur 1 Sogneinddelingen af Nordfyns Kommune Kilde: Sogneinddelingen fra Landdistriktsredegørelsen PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL DEN OVERORDNEDE RAPPORT En række af de karakteristika, som er afdækket i den overordnede rapport, genfindes også på det helt lokale niveau i Nordfyns Kommune. Blandt de centrale hovedpunkter i den overordnede rapport, som er særligt relevante at kommentere på her, er: Folketallet i Nordfyns Kommune har været stigende i perioden , men denne positive vækst er blevet afløst af et fald i befolkningstallet de sidste fem år. Samme befolkningsudvikling har bl.a. Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg samt de vestsjællandske kommuner Holbæk og Kalundborg haft. Der pågår i landet som helhed en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det gælder også for Nordfyns Kommune, hvor især Otterup oplever øget befolkningstal, mens landområderne i kommunen generelt set oplever faldende folketal. Gennemsnitsalderen i Nordfyns Kommune er de senere år steget dobbelt så meget som den generelle stigning i gennemsnitsalderen for hele landet (2,2 år ctr. 1,1 år). Som for de 20 kommuner i På forkant set under ét er bybefolkningen i Nordfyns Kommune ældre end landbefolkningen. Det forholder sig modsat for Danmark generelt. Indvandrere og efterkommere søger generelt mod byerne, både på nationalt plan og lokalt. For Nordfyns Kommune betyder det, at der bor relativt flere indvandrere og efterkommere især i Otterup sammenlignet med resten af kommunen. Derudover er der tilmed en relativt høj andel af indvandrere og efterkommere i landområderne i den nordvestlige del af kommunen.

8 8 P Å F O R K A N T Befolkningens størrelse Nordfyns Kommune er, med godt borgere, befolkningsmæssigt mindre end gennemsnittet for danske kommuner på indbyggere. Folketallet i Nordfyns Kommune er siden 2009 faldet hvert år med gennemsnitligt 100 borgere. Samlet set har der været et fald på 1,5 pct. i perioden Til sammenligning har nabokommunen Assens haft et fald i folketallet på 2,4 pct. fra 2008 til De øvrige nabokommuner, Middelfart, Odense og Kerteminde, har alle haft stigende folketal i perioden Den største stigning findes for Odense, hvor der i 2015 bor 5,6 pct. flere borgere end i Det seneste år er folketallet i Nordfyns Kommune faldet med 0,2 pct. Udviklingen har været forskellig for by- og landområderne. Byområderne har haft en stigning på 0,2 pct., jf. tabel 1. Til sammenligning har Danmark generelt haft en stigning i antallet af personer bosat i byområder på 0,9 pct. det seneste år. Landområderne i Nordfyns Kommune har omvendt oplevet et fald i folketallet på 0,4 pct. fra 2014 til De befolkningsforskydninger, som ses på landsplan, og for de fleste af de øvrige kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, med vækst i folketallet i byområderne og fald i landområderne, genfindes dermed i Nordfyns Kommune, når man ser på den seneste udvikling. Otterup, Bogense og Søndersø Sogne, som indeholder kommunens tre største byer, er de største sogne i kommunen mht. indbyggertal. I disse tre sogne bor mere end 40 pct. af kommunens borgere, jf. figur 2 og tabel 2. Dernæst kommer Vigerslev Sogn, som er nabosogn til Søndersø, hvor der bor knap 10 pct. af kommunens borgere, jf. tabel 2. Udviklingen i folketallet de senere år er i hovedsagen sket til fordel for de fire store sogne, jf. tabel 2. Især Otterup har vundet andele i forhold til de øvrige dele af kommunen. Her bor nu 17,4 pct. af borgerne, mod tidligere 16,7 pct.

9 Nordfyns Kommune Figur 2 Andel af befolkningen bosiddende i sognene i Nordfyns Kommune i pct., Nordfyns Kommune Danmark Områdetype Befolkningen Udviklingen Befolkningen Udviklingen Byområder ,2 pct ,9 pct. Landområder ,4 pct ,2 pct. Ialt ,2 pct ,6 pct. Tabel 1 Folketal 2015 og udviklingen for Nordfyns Kommune og Danmark samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen. Bem.: Småøerne, jf. bilag 1 for en definition, er medregnet under landdistrikterne. Bopælsadresser, som ikke kan henføres til et sogn (det drejer sig om ca borgere, svarende til 0,4 pct. af befolkningen), er fordelt proportionelt mellem land- og byområderne, så folketallet for Danmark passer med Statistikbanken. Sogn Andel i 2008 Andel i 2015 Otterup Sogn 16,7 pct. 17,4 pct. Bogense Sogn 12,7 pct. 12,9 pct. Søndersø Sogn 11,8 pct. 12,1 pct. Vigerslev Sogn 9,0 pct. 9,4 pct. Hårslev Sogn 4,8 pct. 4,5 pct. Særslev Sogn 4,3 pct. 4,3 pct. Veflinge Sogn 4,4 pct. 4,2 pct. Øvrige dele af kommunen 36,2 pct. 35,2 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Tabel 2 Udvikling i den relative fordeling af Nordfyns Kommunes befolkning

10 10 P Å F O R K A N T Befolkningens aldersfordeling Gennemsnitsalderen i Nordfyns Kommune er 43,2 år, jf. tabel 3., hvilket er ca. samme niveau som nabokommunerne Middelfart og Assens. Det er samtidig knap et år lavere end for de 20 kommuner, som indgår i kampagnen, og godt to år mere end for Danmark som helhed, jf. tabel 3. Til sammenligning er det kun nabokommunen Odense, med en gennemsnitsalder på 39,3 år, hvor borgerne i gennemsnit er yngre. I Kerteminde Kommune er gennemsnitsalderen 44,1 år. Borgerne bosat i sogne karakteriseret som byområder er godt fire år ældre end borgerne bosat i landområderne, jf. tabel 3. For de 20 kommuner i kampagnen er billedet det samme, nemlig at borgerne i byområderne er ældre end i landområderne, om end forskellen er mindre. For hele Danmark gør det omvendte sig gældende. Her er befolkningen i byområderne i gennemsnit 1,8 år yngre end befolkningen i landområderne. Gennemsnitsalderen dækker over en betydelig variation, jf. figur 3. Befolkningen i byerne er gennemsnitligt ældre end resten af befolkningen i kommunen. Det gælder også for områderne i den nordøstlige del af kommunen. Befolkningen bosat i landområderne mellem Søndersø og Otterup er gennemsnitlig blandt kommunens yngste. Som det er tilfældet for Danmark som helhed, er befolkningen i Nordfyns Kommune også gennemsnitligt blevet ældre. Fra 2008 til 2015 er gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere steget med 2,2 år, hvilket er ca. på niveau med nabokommunerne Middelfart, Assens og Kerteminde. Samtidig har der for Odense været en stigning i gennemsnitsalderen på kun 0,3 år. For landet som helhed er gennemsnitsalderen kun steget med 1,1 år. Enkelte landsogne i Nordfyns Kommune har haft et fald i gennemsnitsalderen, jf. figur 4. Alle andre sogne har haft en stigning i gennemsnitsalderen, men der har været stor variation mellem sognene, jf. figur 4. Generelt har sognene i den nordøstlige del af kommunen, som i forvejen har en høj gennemsnitsalder, haft de højeste stigninger i gennemsnitsalderen.

11 Nordfyns Kommune 11 Områdetype Gennemsnitsalder i For de 20 For Danmark Nordfyns Kommune kommuner Byområder 45,9 år 44,6 år 40,6 år Landområder 41,3 år 43,6 år 42,4 år I alt 43,2 år 44,1 år 41,1 år Tabel 3 Gennemsnitsalderen for befolkningen, 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen Figur 3 Gennemsnitsalderen i befolkningen, Figur 4 Udviklingen i gennemsnitsalderen

12 12 P Å F O R K A N T Forklaringen bag befolkningens gennemsnitsalder er aldersfordelingen i befolkningen. Herunder spiller det en betydelig rolle, hvor mange ældre og hvor mange børn, der er i befolkningen. Ældre over 65 år udgør 20,9 pct. af befolkningen i Nordfyns Kommune, mens det for Danmark som helhed er 18,6 pct. Til sammenligning har nabokommunerne Middelfart og Assens lidt højere andele, mens Kerteminde har den højeste andel af ældre over 65 år, nemlig 23,0 pct. I Odense Kommuner udgør de ældre kun 16,5 pct. Der er store forskelle på, hvor mange ældre, der er i forskellige egne af kommunen, jf. figur 5. Sogne med en lav gennemsnitsalder, jf. figur 3, er også kendetegnet ved, at borgere over 65 år udgør en relativt mindre andel af befolkningen sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Tilsvarende gælder, at sogne med en relativt høj gennemsnitsalder har relativt mange borgere over 65 år. Børn i alderen 0-14 år udgør 17,1 pct. af befolkningen i Nordfyns Kommune, hvilket er ca. på niveau med nabokommunen Assens, mens niveauet for Middelfart ligger lidt højere. I Kerteminde er andelen 16,4 pct., mens børnene i Odense udgør 16,2 pct. Til sammenligning er der 17,0 pct. børn i den danske befolkning som helhed, mens der blandt befolkningerne i de 20 kommuner i kampagnen er gennemsnitligt 16,2 pct. børn. Der er betydelig variation i andelen af børn i befolkningen for forskellige egne af Nordfyns Kommune, jf. figur 6. Typisk gælder, at jo lavere andel ældre, der er i sognet, jf. figur 5, desto større andel udgøres af børn. Det gælder især omkring Søndersø og vest for Otterup. Omvendt gælder, at jo relativt flere ældre, der er i sognet, desto færre børn er der. Det gælder især for Otterup og Bogense og for den nordøstlige del af kommunen. Andelen af børn, jf. figur 6, kombineret med den geografiske fordeling af befolkningen, jf. figur 2, giver sig udslag i, hvor mange børn, der bor i de forskellige egne af kommunen, jf. figur 7. Selvom andelen af børn i Otterup og Bogense er relativt lav, så er antallet af børn alligevel højt, da der bor en relativt stor del af kommunens befolkning i disse områder. Derudover er der i Søndersø og omegn høje børnetal.

13 Nordfyns Kommune Figur 5 Andel af befolkningen, som udgøres af ældre over 65 år i pct., Figur 6 Andel børn 0-14 år i pct., Figur 7 Antal børn 0-14 år, 2015

14 14 P Å F O R K A N T Befolkningens øvrige demografiske karakteristika Kommunens befolkning består i 2015 af 5,5 pct. indvandrere og efterkommere og 94,5 pct. med dansk oprindelse. Sammenlignet med nabokommunerne er det en relativ lav andel af indvandrere og efterkommere. Kun i nabokommunen Assens udgør indvandrere og efterkommere en lavere andel, nemlig 5,0 pct. I Middelfart og Kerteminde udgør indvandrere og efterkommere henholdsvis 6,0 pct. og 6,5 pct. I Odense Kommune er andelen på 14,9 pct. For Danmark som helhed gælder, at 11,6 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens andelen for de 20 kommuner i kampagnen under ét er 6,4 pct. Indvandrere og efterkommere søger typisk mod byområderne. Dette billede gælder også for Otterup, og i mindre grad for Søndersø, men ikke for Bogense, jf. figur 8. Desuden er andelen af indvandrere og efterkommere høj i flere af landsognene i de nordlige og nordvestlige dele af kommunen. Familiestrukturen i befolkningen kan udtrykkes på mange måder. I det følgende laves en opgørelse over andelen af den voksne befolkning, som er enlige, jf. figur 9. For Nordfyns Kommune som helhed er 28,6 pct. af de voksne enlige, hvilket er ca. på niveau med nabokommunerne Middelfart og Assens. I Kerteminde Kommune er 29,5 pct. enlige, mens andelen i Odense Kommune er på hele 39,5 pct. Til sammenligning er der 35,3 pct. enlige voksne i landet som helhed, mens det kun er 30,8 pct. samlet set for de 20 kommuner, som deltager i På forkant kampagnen. Der er relativt mange enlige i sognene hvor de tre store byer ligger samt i oplandet til Bogense, jf. figur 9. Omvendt er der få enlige i en række af landsognene.

15 Nordfyns Kommune Figur 8 Andel indvandrere og efterkommere i pct., Figur 9 Andel enlige voksne 18+ i pct., 2015 Bem.: Antal enlige voksne er beregnet blandt alle 18+.

16 16 P Å F O R K A N T Til- og afgang fra befolkningen Befolkningen får tilgang af borgere i form af fødsler og tilflytning fra andre kommuner samt indvandring fra udlandet, og afgang i form af dødsfald og fraflytning til andre kommuner samt udvandring til udlandet. Størrelserne af til- og afgange de senere år for Nordfyns Kommune er præget af et fødselsunderskud, dvs. flere dødsfald end fødsler, jf. tabel 4. I samme periode har der været en nettofraflytning. Det betyder samlet, at folketallet er faldet med 1,5 pct. fra 2008 til Samme billede med fødselsunderskud og nettofraflytning gør sig gældende for nabokommunen Assens. I Kerteminde og Middelfart Kommuner har de ligeledes haft et fødselsunderskud, men de har haft en nettotilflytning. I begge kommuner har nettotilflytningen været så stor, at det samlede folketal er steget i perioden Odense Kommune har haft både fødselsoveskud og en betydelig nettotilflytning, jf. tabel 4. Der var i 2008 fødselsoverskud, mens der i alle årene siden har været flere dødsfald end fødsler i Nordfyns Kommune. Det har resulteret i, at der i perioden samlet set har været et fødselsunderskud på knap 800 personer, jf. tabel 4. I Nordfyns Kommune har antallet af tilog fraflyttere svinget en del i perioden Således var der flere tilend fraflyttere til kommunen i 2008 og 2009, mens der de efterfølgende år omvendt var flere fra- end tilflyttere. I 2014 vendte udviklingen igen, således at der i 2014 igen er flere til- end fraflyttere. Samlet har der i perioden været en nettofraflytning på godt 100 personer, jf. tabel 4. Nordfyns Middelfart Assens Odense Kerteminde Danmark Befolkning primo Antal fødsler Antal dødsfald Nettotilflytning Nettofraflytning Befolkning primo Tabel 4 Befolkningsregnskab Nordfyns Kommune Kilde: Statistikbanken, folk1, fod207, fodie

17 Nordfyns Kommune Figur 10 Antal fødsler pr borgere, gennemsnit for Bem.: Fødselshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. FØDSLER Der blev i 2014 født 227 børn i Nordfyns Kommune. Det svarer til, at der fødes 7,8 børn pr indbyggere. Nabokommunerne Kerteminde og Assens har en lavere fødselsrate med henholdsvis 7,6 og 7,1 børn pr indbyggere. I nabokommunen Middelfart blev der i 2014 født 8,1 børn pr indbyggere, mens det i Odense Kommune var hele 11,6 nyfødte pr indbyggere. Til sammenligning blev der i Danmark som helhed i 2014 født 10,1 børn pr indbyggere. For de 20 kommuner i kampagnen under ét fødes der 7,7 børn pr indbyggere. I forhold til at vurdere, hvorvidt et fødselstal er højt eller lavt, relateres antal fødsler til middellevetiden. Der gives derved en indikation af befolkningens mulighed for at reproducere sig selv. Med en fødselsrate på kun 7,8 børn pr borgere skal hver nyfødt i gennemsnit leve 128,0 år for, at befolkningen kan reproducere sig selv. Middellevetiden er dog kun 79,3 år målt over perioden Derfor er fødselstallet ikke højt nok til, at befolkningen i Nordfyns Kommune kan reproducere sig selv. Nordfyns Kommune har ikke haft en holdbar reproduktionsrate det seneste årti, som afdækket i hovedrapporten Det lokale Danmark. Det er en situation, som kommunen har tilfælles med samtlige øvrige deltagende kommuner i kampagnen På forkant. Hvornår der sidst blev født tilstrækkeligt mange børn i Nordfyns Kommune til at fastholde folketallet, er ikke afdækket, idet analysen ikke går længere tilbage end Fødselstallet varierer betydeligt mellem de forskellige områder i kommunen, jf. figur 10. Landområderne mellem Søndersø og Otterup har en relativ høj fødselsrate. Sognene langs kysten har en relativ lav fødselsrate, herfra dog undtaget oplandet til Bogense. For eksempelvis sognene langs kysten skal det ses som en afspejling af, at der bor relativt mange i de lavfertile ældre aldersgrupper, jf. figur 5. Fødselsraterne giver en indikation af, hvad, der kan forventes i forhold til det fremtidige børnetal. Således vil lave fødselsrater, alt andet lige, betyde faldende folketal de kommende år. Omvendt for områder med høje fødselsrater.

18 18 P Å F O R K A N T DØDSFALD I 2014 var der i Nordfyns Kommune 11,3 dødsfald pr borgere. Til sammenligning var der for landet som helhed og de 20 kommuner i kampagnen 9,1 henholdsvis 11,0 dødsfald pr borgere. Alle nabokommunerne har lavere antal dødsfald pr borgere, sammenlignet med Nordfyns Kommune. I Middelfart og Assens Kommuner er det henholdsvis 10,2 og 10,8 dødsfald pr borgere, mens det for Kerteminde og Odense Kommuner kun er omkring 8,5. Antal dødsfald pr borgere på sogneniveau følger i vid udstrækning andelen af ældre fordelt på sogneniveau, jf. figur 5. Det gør sig især gældende for de tre store byer i kommunen, hvor der er relativt mange dødsfald og relativ mange ældre. FLYTTEMØNSTRE I 2014 var der omkring 60 flere tilflyttere end fraflyttere i Nordfyns Kommune, jf. tabel 5 og 6. Udviklingen har tilgodeset både land- og byområderne i kommunen. Godt 800 personer flyttede i løbet af 2014 til et sogn karakteriseret som et landområde i Nordfyns Kommune. Det var lidt flere end det antal, der flyttede den anden vej. Knap 500 flyttede til et byområde, mens lidt færre flyttede væk fra kommunens byområder. Tilflytterne er gennemsnitligt 0,5 år ældre end fraflytterne. Der er dog forskel mellem land- og byområderne. Tilflytterne til landområderne er gennemsnitligt jævnaldrende med fraflytterne, mens tilflytterne til byområderne gennemsnitligt er 1,3 år ældre end fraflytterne, jf. tabel 5 og 6.

19 Nordfyns Kommune Figur 11 Antal dødsfald pr borgere, gennemsnit for Bem.: Dødshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. Område Antal tilflyttere Gennemsnitsalder for tilflyttere Landområder ,8 Byområder ,3 I alt ,4 Tabel 5 Karakteristik af tilflytterne til Nordfyns Kommune, 2014 Område Antal fraflyttere Gennemsnitsalder for fraflyttere Landområder ,8 Byområder ,0 I alt ,9 Tabel 6 Karakteristik af fraflytterne fra Nordfyns Kommune, 2014

20 20 P Å F O R K A N T Befolkningens ressourcer og beskæftigelse Et mål for befolkningens ressourcer er det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder år. I Nordfyns Kommune har 73,6 pct. af borgerne i aldersgruppen år en uddannelse udover grundskolen. Alle nabokommunerne har en større andel. Heraf har Middelfart Kommune den højeste andel på 77,4 pct. For Danmark som helhed er andelen 76,7 pct., og andelen er 77,7 pct. for de 20 kommuner i kampagnen set under ét. Der er en vis variation i uddannelsesniveauet mellem de forskellige geografiske egne af kommunen. Sognene nærmest Odense har en relativt stor andel af personer med en uddannelse udover grundskolen. Sognene med en relativ lav andel ligger primært i den nordlige del af kommunen. Blandt dem med en uddannelse udover grundskolen i Nordfyns Kommune, har 64,8 pct. en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Alle nabokommunerne har en lavere andel. Assens og Kerteminde Kommuner har begge godt 61 pct., mens Middelfart og Odense Kommuner har henholdsvis 55,5 pct. og 44,9 pct. Til sammenligning er der for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, 62,7 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen for landet som helhed er 49,6 pct. Der er typisk relativt flere med en erhvervsuddannelse i de østligt beliggende sogne, jf. figur 13. Andelen er relativt lav i sognene tæt på Odense Kommune, samt i et par af de øvrige landsogne.

21 Nordfyns Kommune Figur 12 Andel i den erhvervsaktive alder år med uddannelse udover grundskolen i pct., Figur 13 Andel af dem med uddannelse udover grundskolen år, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, i pct., 2015

22 22 P Å F O R K A N T BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE FORHOLD Blandt de årige i Nordfyns Kommune er 72,4 pct. i beskæftigelse. Til sammenligning har nabokommunerne Assens og Middelfart Kommuner en højere beskæftigelsesgrad med henholdsvis 73,6 pct. og 76,0 pct., der er i beskæftigelse. I Kerteminde og Odense Kommuner er hhv. 71,5 pct. og 66,8 pct. i beskæftigelse. For Danmark som helhed er andelen 73,0 pct., mens gennemsnittet for de 20 kommuner, som deltager i På forkant, er 73,6 pct. Beskæftigelsesgraden er overordnet set højere i sognene i den sydlige del af kommunen, der grænser op til Odense Kommune, samt i oplandet til Otterup, jf. figur 14. Det er pågældende områder, hvor der også er en relativt stor andel med en uddannelse udover grundskolen, jf. figur 12. De beskæftigede i Nordfyns Kommune pendler i gennemsnit 23,1 km. Det er stort set det samme som de beskæftigede i nabokommunerne Kerteminde og Assens. I Kerteminde pendler de 1 km kortere, mens de i Assens pendler 1,5 km længere. De beskæftigede i Middelfart Kommune pendler endnu længere, mens de beskæftigede i Odense Kommune gennemsnitligt kun pendler over kortere afstande. Til sammenligning pendler de beskæftigede i de 20 kommuner, der deltager i kampagnen, under ét 24,5 km. Alle de beskæftigede i Danmark pendler i gennemsnit kun 20,1 km. Blandt de beskæftigede i Nordfyns Kommune, som pendler længst, findes en række af landsognene jf. figur 15. Samtidig har de beskæftigede i byerne, især i Otterup og Søndersø, i gennemsnit har en lavere pendlingsafstand. De erhvervsaktive er beskæftiget indenfor en række forskellige brancher, jf. figur 16. I landområderne er man i højere grad beskæftiget indenfor brancherne Landbrug, Skovbrug og Fiskeri og Bygge og anlæg. I Otterup er der relativt flere beskæftigede indenfor Handel og Transport mv., sammenlignet med resten af kommunen. For Bogense er det brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed, der har flere beskæftigede, sammenlignet med de beskæftigede i resten af kommunen. For Søndersø er det Industri, råstofindvinding og Forsyningsvirksomhed.

23 Nordfyns Kommune Figur 14 Beskæftigelsesfrekvens blandt de årige i pct., 2014 Bem.: Beskæftigede udgøres af personer, som er registreret som enten selvstændige eller lønmodtagere Figur 15 Gennemsnitlig pendlingsafstand for beskæftigede år i km, 2014 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofsindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Figur 16 Dominerende brancher for de beskæftigede, 2014 Bem.: Den dominerende branche er den, der afviger mest fra branchefordelingen for kommunen, opgjort på den beskæftigedes bopælssogn. For de befolkningsmæssigt mindre sogne er der tale om en vis usikkerhed, idet oplysningen bygger på et begrænset antal beskæftigede. Det betyder, at den dominerende branche kan skifte fra år til år. Der er især tale om sognene i den laveste kategori, jf. figur 2.

24 24 P Å F O R K A N T Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig i den indkomst, man oppebærer. Indkomsten opgøres som den ækvivalerede medianindkomst, som tager højde for forskelle i familiesammensætningen, og derfor er sammenlignelig på tværs af kommuner mulig. Den ækvivalerede medianindkomst i Nordfyns Kommune er godt kr. Borgerne i Assens og Kerteminde Kommuner har stort set den samme medianindkomst. I Middelfart er medianindkomsten højere, nemlig godt kr. I Odense Kommune er den godt kr. Medianindkomsten blandt alle husstande i Danmark er kr., mens det for de 20 deltagende kommuner under ét er kr. Medianindkomsten er højest i sognene tættest på Odense, jf. figur 17. Det hænger til dels sammen med, at pågældende områder har en høj beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 14. SUNDHEDSTILSTAND Middellevetiden for befolkningen i Nordfyns Kommune er 79,3 år, jf. tabel 7. Det er et halvt år kortere end landsgennemsnittet. Nabokommunen Odense har samme middellevetid som Nordfyns Kommune, mens øvrige nabokommuner har længere middellevetid. Den forventede restlevetid for såvel de 65-årige som de 75-årige i Nordfyns Kommune er kortere i sammenligning med nabokommunerne. De 65-årige i kommunen har en gennemsnitlig forventet restlevetid på 18,4 år, hvilket er knap et halvt år kortere end landsgennemsnittet, jf. tabel 7. De 75-årige har en forventet restlevetid på 11,4 år.

25 Nordfyns Kommune Figur 17 Husstandsindkomst, median af ækvivaleret husstandsindkomst i kr., 2013 Bem.: Metoden til beregning af den ækvivalerede indkomst er forklaret i hovedrapporten Det lokale Danmark Kommune Middellevetid Forventet restlevetid Forventet restlevetid for 65-årige for 75-årige Nordfyns 79,3 år 18,4 år 11,4 år Middelfart 80,3 år 19,0 år 11,7 år Assens 80,2 år 18,9 år 11,7 år Odense 79,3 år 18,8 år 11,6 år Kerteminde 80,0 år 18,8 år 11,6 år Hele landet 79,8 år 18,8 år 11,6 år Tabel 7 Middellevetid og forventede restlevetider, Kilde: Egne beregninger på baggrund af statistikbanken HIBS9, FOLK1, HISBK og registerdata Bem.: Middellevetid og forventet restlevetid er beregnet som et gennemsnit hen over en 5-års periode for at reducere år-til-år variationen. Der vil dog fortsat knytte sig en vis usikkerhed til tallene for den forventede restlevetid, især for de 75-årige

26 26 P Å F O R K A N T Bilag 1: Grupperingen af sogne Analyserne opdeles på landdistrikter og byområder. Den opdeling af de danske sogne, der anvendes i Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse, bruges også i denne analyse. Grupperne anvendes på følgende måde: Byområder 1) Byområder i eller tæt på de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af borgerne bor a) i byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2) Byområder længere væk fra de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor a) i byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Landdistrikter 3) Landdistrikter tæt på de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4) Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 5) De danske småøer, som omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamate-riale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne, idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Aarø.

27 Nordfyns Kommune 27

28 Denne rapport er udgivet som en del af kampagnen På forkant. Formålet med rapporten er, at understøtte Nordfyns Kommunes arbejde med udvikling af et langsigtet strategiprojekt i regi af kampagnen På forkant. Målet er at styrke tilpasning, omstilling og udvikling frem mod Rapporten indeholder analyser af demografiske forhold mv. i Nordfyns Kommune, såsom indbyggertal, beskæftigelse, ressourcer og sundhedstilstand. Rapporten er udarbejdet af KL s analyseenhed, som også udarbejder tilsvarende rapporter for de øvrige projektkommuner, som udvikler strategiprojekter som en del af kampagnen. Alle disse analyser følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark, men på lokalt niveau.