P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

Transkript

1 Lemvig Kommune

2 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

3 Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Lemvig Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling 10 #5 Befolkningens øvrige demografiske karakteristika 14 #6 Til- og afgang fra befolkningen 16 #7 Befolkningens ressourcer og beskæftigelse 20

4 4 P Å F O R K A N T Indledning Dette analysenotat afdækker en række forhold omkring demografien, befolkningens ressourcer, beskæftigelse og sundhedstilstand i Lemvig Kommune. Analyserne uddyber og supplerer allerede eksisterende viden på området med et specifikt fokus på Lemvig Kommune. Målet med analyserne er at støtte op om de processer, der iværksættes i kommunen i forbindelse med deltagelse i kampagnen På forkant. Der udarbejdes tilsvarende analyser for alle øvrige kommuner, som har projekter med i kampagnen. For at sikre sammenlignelighed på tværs af kommuner, opbygges alle rapporterne efter den samme skabelon og med samme metode til at analysere interne forskydninger i kommunerne. Analyserne i de kommunespecifikke rapporter følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark. Analyserne er hovedsageligt baseret på specialopgørelser udarbejdet af KL s Analyseenhed via Danmarks Statistiks Forskerservice samt opgørelser foretaget på Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige data (Statistikbanken). Rapporten indeholder tre sammenligningsgrupper. Det drejer sig om Danmark som helhed, de 20 kommuner, som er med i kampagnen, samt nabokommunerne. De 20 kommuner i kampagnen er: Faxe Frederikshavn Faaborg Midtfyn Gribskov Guldborgsund Halsnæs Jammerbugt Lejre Lemvig Mariagerfjord Morsø Nordfyns Struer Syddjurs Thisted Tønder Varde Vesthimmerlands Vordingborg Ærø

5 Lemvig Kommune 5 OM KAMPAGNEN På forkant er en kampag ne, der skal styrke tilpasning, omstil ling og udvikling i områderne uden for de større byer - til gavn for hele landet. tager afsæt i et nøgternt og realistisk syn på fremti dens udfordringer og sætter fokus på hver enkelt kommunes særlige udfor dringer og potentialer. Læs om strategiprojekterne på kampagnens hjemmeside: Kampagnen støtter udvikling af langsigtede strategiplaner i 20 kommuner, og hertil kommer 6 pilotprojekter. Fælles for alle strate giprojekterne er, at de På forkant skal bidrage til at nuancere synet på områder udenfor for de store byer og vise nye veje til en realistisk og positiv omstilling frem mod 2030.

6 6 P Å F O R K A N T Den lokale udvikling i Lemvig Kommune Lemvig Kommune er geografisk placeret i Midtvestjylland ud til Vesterhavet syd for Limfjorden. Kommunen består af 24 sogne. Heraf er tre defineret som bysogne, jf. figur 1. Lemvig Sogn, Nørlem Sogn og Heldum Sogn, der alle tre omfatter Lemvig by. Øvrige sogne er defineret som landdistrikter. Sognene bruges som afgrænsning i analyserne til at afdække de interne forskelle og forskydninger, herunder forskelle mellem Lemvig Kommunes land- og byområder. Definitioner på de forskellige områdetyper findes i bilag 1. CENTRALE EKSISTERENDE ANALYSER PÅ OMRÅDET Der findes en række analyser af udviklingen i de danske kommuner. Eksisterende analyser giver dog ikke detaljerede opgørelser over de interne forskelle mellem forskellige områder af de enkelte kommuner. Derved adskiller det analytiske fokus sig fra nærværende rapport, som giver et mere nuanceret billede af de overordnede temaer behandlet i tidligere analyser. Af eksisterende analyser kan især nævnes: Rapporten Det lokale Danmark er som nærværende rapport udgivet i regi af På forkant. Den tegner de overordnede konturer af den lokale udvikling af en række demografiske parametre og andre typer af opgørelser. Der indgår opgørelser fordelt på land- og byområder på et overordnet kommuneniveau. Til sammenligning gør nærværende rapport brug af nyere versioner af data, hvorfor enkelte resultater kan have udviklet sig lidt i forhold til Det lokale Danmark. Analyserapporten Danmark i forandring udvikling i lokal balance, udgivet af KL, afdækker en lang række demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold for kommunerne. Der indgår et stort antal analyser, som i hovedsagen er på kommuneniveau.

7 Lemvig Kommune 7 Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Figur 1 Sogneinddelingen af Lemvig Kommune Kilde: Sogneinddelingen fra Landdistriktsredegørelsen PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL DEN OVERORDNEDE RAPPORT En række af de karakteristika, som er afdækket i den overordnede rapport, genfindes også på det helt lokale niveau i Lemvig Kommune. Blandt de centrale hovedpunkter i den overordnede rapport, som er særligt relevante at kommentere på her, er: Folketallet i Lemvig Kommune har været faldende i perioden og med et fortsat svagt fald i perioden Det er en situation, som ligner den, der er i eksempelvis nabokommunen Thisted og kommunerne i det nordligste Jylland. Der pågår i landet som helhed en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det oplever Lemvig Kommune ved, at folketallet falder mindre i byområderne end i landområderne i kommunen. Gennemsnitsalderen i Lemvig Kommune er de senere år steget over dobbelt så meget som for befolkningen i Danmark generelt (2,9 år ctr. 1,1 år). Som for de 20 kommuner i På forkant set under ét er bybefolkningen i Lemvig Kommune ældre end landbefolkningen. Det forholder sig modsat for hele landet. Indvandrere og efterkommere søger generelt mod byerne, både på nationalt plan og lokalt. For Lemvig Kommune afspejler det sig i, at andelen af indvandrere og efterkommere er høj i byen Lemvig. Tendensen gør sig dog ikke gældende i Thyborøn by.

8 8 P Å F O R K A N T Befolkningens størrelse Lemvig Kommune er, med godt borgere, befolkningsmæssigt mindre end gennemsnittet for danske kommuner på indbyggere. Siden 2008 har folketallet i Lemvig været faldende. I 2008 boede der godt personer, det svarer til et fald på 6,4 pct. i perioden Det seneste år er folketallet faldet med 1,3 pct., svarende til omkring 275 personer, jf. tabel 1. Til sammenligning har nabokommunerne Thisted og Struer ligeledes oplevet befolkningsnedgang i perioden på hhv. 3,2 pct. og 5,4 pct. Nabokommunen Holstebro har derimod haft en befolkningsfremgang på 0,8 pct. Der er forskel på befolkningsudviklingen i kommunens by- og landområder. Byområderne har haft et fald på 0,8 pct. fra 2014 til 2015, jf. tabel 1, mens landområderne har oplevet det største fald i folketallet på 1,5 pct. Til sammenligning har Danmark generelt haft en stigning i antallet af personer bosat i byområder på 0,9 pct. det seneste år, mens landområderne har oplevet et fald på 0,2 pct. Det største sogn i Lemvig Kommune er Lemvig Sogn (midterste del af Lemvig by), hvor 21,9 pct. af kommunens befolkning bor, jf. figur 2 og tabel 2. Dernæst kommer Thyborøn Sogn og Nørlem Sogn (sogn med bl.a. den østlige del af Lemvig by), som hver har knap hver tiende borgere bosiddende. Der pågår i landet som helhed og for de fleste af de øvrige kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det oplever Lemvig Kommune ved, at folketallet falder mindre i byområderne end i landområderne, jf. tabel 1. Derudover oplever Lemvig Kommune, at en større andel af deres borgere bor i Lemvig by (Lemvig Sogn og Nørlem Sogn), mens en mindre andel bor i den øvrige del af kommunen, jf. tabel 2. I Lemvig Sogn og Nørlem Sogn er andelen af befolkningen steget med hhv. 0,8 procentpoint og 0,1 procentpoint fra 2008 til 2015, jf. tabel 2. Thyborøn og Harboøre Sogne har begge oplevet et fald på 0,4 procentpoint i andelen af befolkningen bosat i disse sogne. De øvrige dele af kommunen har samlet oplevet et fald på 0,2 procentpoint.

9 Lemvig Kommune Figur 2 Andel af befolkningen bosiddende i sognene i Lemvig Kommune i pct., Lemig Kommune Danmark Områdetype Befolkningen Udviklingen Befolkningen Udviklingen Byområder ,8 pct ,9 pct. Landområder ,5 pct ,2 pct. Ialt ,3 pct ,6 pct. Tabel 1 Folketal 2015 og udviklingen for Lemvig Kommune og Danmark samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen. Bem.: Småøerne, jf. bilag 1 for en definition, er medregnet under landdistrikterne. Bopælsadresser, som ikke kan henføres til et sogn (det drejer sig om ca borgere, svarende til 0,4 pct. af befolkningen), er fordelt proportionelt mellem land- og byområderne, så folketallet for Danmark passer med Statistikbanken. Sogn Andel i 2008 Andel i 2015 Lemvig Sogn (midterste del af Lemvig by) 21,1 pct. 21,9 pct. Thyborøn Sogn 10,6 pct. 10,2 pct. Nørlem Sogn (østligdel af Lemvig by) 9,8 pct. 9,9 pct. Harboøre Sogn (sogn under Thyborøn by) 9,1 pct. 8,7 pct. Øvrige dele af kommunen 49,5 pct. 49,3 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Tabel 2 Udvikling i den relative fordeling af Lemvig Kommunes befolkning

10 10 P Å F O R K A N T Befolkningens aldersfordeling Gennemsnitsalderen i Lemvig Kommune er 44,5 år, jf. tabel 3. Sammenlignet med nabokommunerne er dette den højeste gennemsnitsalder. Holstebro Kommune har den laveste gennemsnitsalder på 41,0 år. I Thisted og Struer Kommuner er gennemsnitsalderen hhv. 43,3 år og 43,8 år. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for hele landet 41,1 år, mens den for de 20 kommuner, der er med i kampagnen, er 44,1 år, jf. tabel 3. Der er en vis variation i gennemsnitsalderen for de forskellige områder af kommunen. Befolkningen i byområderne er gennemsnitligt 3,6 år ældre end befolkningen i landområderne, jf. tabel 3. For hele landet generelt forholder det sig omvendt. Her er befolkningen bosat i byområderne yngre end befolkningen bosat i landområderne. Den ældre befolkning i byområderne gør sig også gældende i de 20 kommuner under ét. Befolkningen bosat langs Vestkysten samt i Lemvig Sogn er gennemsnitligt ældre end resten af befolkningen i Kommunen, jf. figur 3. I Lemvig Sogn er de f.eks. 48,4 år i gennemsnit. Omvendt er befolkningen syd for Lemvig by og i Møborg Sogn (det sydøstligste sogn) i gennemsnit yngre. I Rom Sogn (sogn lige syd for Lemvig by) er de i gennemsnit 10 år yngre end i Lemvig Sogn, nemlig 38,2 år, hvilket er den laveste gennemsnitsalder i kommunen. Som det er tilfældet for Danmark som helhed, er befolkningen i Lemvig Kommune også gennemsnitligt blevet ældre. Fra 2008 til 2015 er gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere steget med 2,9 år, hvilket er den højeste stigning blandt nabokommunerne. I Thisted og Holstebro Kommuner er gennemsnitsalderen kun steget med hhv. 1,9 år og 1,6 år, mens Struer Kommune næsten har haft samme stigning i gennemsnitsalderen som Lemvig Kommune, nemlig en stigning på 2,8 år. På landsplan er der sket en stigning i gennemsnitsalderen på 1,1 år, dvs. at Lemvig Kommune har haft over dobbelt så stor en stigning i gennemsnitsalderen som hele landet. Alle sogne i Lemvig Kommune har oplevet stigende gennemsnitsalder, på nær Heldum Sogn (sogn der blandt andet omfatter den vestlige del af Lemvig by), jf. figur 4. I Heldum Sogn er gennemsnitsalderen faldet med 0,1 år. Gennemsnitsalderen er steget kraftigst i de små sogne ved Vestkysten; Engbjerg, Ferring og Dybe. Derudover har Nørlem Sogn (sogn med bl.a. den østlige del af Lemvig by) samt Nees Sogn (sogn øst for Nissum Fjord) oplevet de største stigninger. Omvendt er gennemsnitsalderen steget mindst i Lemvig Sogn samt i landsognene syd for Lemvig by.

11 Lemvig Kommune 11 Områdetype Gennemsnitsalder i For de 20 For Danmark Lemvig Kommune kommuner Byområder 46,8 år 44,6 år 40,6 år Landområder 43,2 år 43,6 år 42,4 år I alt 44,5 år 44,1 år 41,1 år Tabel 3 Gennemsnitsalderen for befolkningen, 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen Figur 3 Gennemsnitsalderen i befolkningen, Figur 4 Udviklingen i gennemsnitsalderen

12 12 P Å F O R K A N T Forklaringen bag befolkningens gennemsnitsalder er aldersfordelingen i befolkningen. Herunder spiller det en betydelig rolle, hvor mange ældre og hvor mange børn, der er i befolkningen. Ældre over 65 år udgør 23,1 pct. af befolkningen i Lemvig Kommune, mens det for Danmark som helhed er 18,6 pct. Sammenlignet med nabokommunerne har Lemvig den højeste andel af ældre. I Thisted og Struer Kommuner udgør de ældre hhv. 21,3 pct. og 22,4 pct., mens de i Holstebro Kommune kun udgør 18,8 pct. Der er store forskelle i, hvor mange ældre, der er i forskellige egne af kommunen, jf. figur 5. Sogne med en lav gennemsnitsalder, jf. figur 3, er også kendetegnet ved, at borgere over 65 år udgør en relativt mindre andel af befolkningen, sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Tilsvarende gælder, at sogne med en relativt høj gennemsnitsalder har relativt mange borgere over 65 år. Børn i alderen 0-14 år udgør 15,8 pct. af befolkningen i Lemvig Kommune. Sammenlignet med nabokommunerne er dette en lav andel. I Thisted og Struer Kommuner udgør børnene 16,6 pct., mens de i Holstebro Kommune udgør hele 18,1 pct. Til sammenligning er der 17,0 pct. børn i den danske befolkning som helhed, mens der blandt befolkningen i de 20 kommuner i kampagnen er gennemsnitligt 16,2 pct. børn. Der er betydelig variation i andelen af børn i befolkningen for forskellige egne af Lemvig Kommune, jf. figur 6. Typisk gælder, at jo lavere andel ældre, der er i sognet, jf. figur 5, jo større andel udgøres af børn. Dette gør sig især gældende for sognene syd for Lemvig by samt i Møborg (det sydøstligste sogn i kommunen). Omvendt gælder, at jo relativt flere ældre, der er i sognet, jo færre børn er der. Dette gør sig især gældende for sognene langs Vestkysten. Andelen af børn, jf. figur 6, kombineret med den geografiske fordeling af befolkningen, jf. figur 2, giver sig udslag i, hvor mange børn, der bor i de forskellige egne af kommunen, jf. figur 7. Selvom andelen af børn er relativt lav i Lemvig, Thyborøn og Harboøre Sogne, så er antallet af børn alligevel højt, da der bor en relativt stor del af kommunens befolkning her.

13 Lemvig Kommune Figur 5 Andel af befolkningen, som udgøres af ældre over 65 år i pct., 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen Figur 6 Andel børn 0-14 år i pct., Figur 7 Antal børn 0-14 år, 2015

14 14 P Å F O R K A N T Befolkningens øvrige demografiske karakteristika Lemvig Kommunes befolkning består i 2015 af 5,5 pct. indvandrere og efterkommere og 94,5 pct. med dansk oprindelse. I nabokommunerne udgør indvandrere og efterkommere en større andel end i Lemvig Kommune. I Thisted Kommune er andelen 6,8 pct., mens den i Struer og Holstebro er hele 7,3 pct. For Danmark som helhed gælder, at 11,6 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens andelen for de 20 kommuner i kampagnen under ét er 6,4 pct. Indvandrere og efterkommere søger typisk mod byområderne. Det er en overordnet tendens, som gør sig gældende for de fleste kommuner i Danmark. For Lemvig Kommune afspejler det sig i, at andelen af indvandrere og efterkommere er relativt høj i Lemvig Sogn, jf. figur 8. Den overordnede tendens gør sig ikke gældende i Thyborøn by samt i den østlige og vestlige del af Lemvig by (Nørlem Sogn og Heldum Sogn). De højeste andele af indvandrere og efterkommere findes dog i de små sogne langs Vestkysten. Familiestrukturen i befolkningen kan udtrykkes på mange måder. I det følgende laves en opgørelse over andelen af den voksne befolkning, som er enlig, jf. figur 9. For Lemvig Kommune som helhed er 28,1 pct. af de voksne enlige, hvilket er en lav andel sammenlignet med nabokommunerne. I Holstebro er andelen 30,4 pct., mens den i Thisted og Struer Kommuner er hhv. 29,8 pct. og 29,5 pct. Der er 35,3 pct. enlige voksne i landet som helhed, mens det kun er 30,8 pct. samlet set for de 20 kommuner, som deltager i På forkant kampagnen. Der er relativt mange enlige voksne i Lemvig Sogn samt i Nørre Nissum Sogn (sogn øst for Lemvig by), jf. figur 9. Modsat er der få enlige i sognene syd for Lemvig by samt i den østlige del af Lemvig by (Nørlem Sogn).

15 Lemvig Kommune Figur 8 Andel indvandrere og efterkommere i pct., Figur 9 Andel enlige voksne 18+ i pct., 2015 Bem.: Antal enlige voksne er beregnet blandt alle 18+.

16 16 P Å F O R K A N T Til- og afgang fra befolkningen Befolkningen får tilgang af borgere i form af fødsler og tilflytning fra andre kommuner samt indvandring fra udlandet, og afgang i form af dødsfald og fraflytning til andre kommuner samt udvandring til udlandet. Størrelserne af til- og afgange de senere år for Lemvig Kommune er præget af et fødselsunderskud, dvs. færre fødsler end dødsfald, og en nettofraflytning, med flere fra- end tilflyttere, jf. tabel 4. Samlet set er folketallet faldet med 6,4 pct. fra 2008 til Thisted og Struer Kommuner er ligeledes karakteriseret ved at have oplevet et fødselsunderskud samt nettofraflytning i perioden , hvilket har resulteret i befolkningsnedgang på hhv. 3,2 pct. og 5,4 pct. Holstebro Kommune er karakteriseret ved at have oplevet et fødselsoverskud og ligeledes nettofraflytning i perioden. Dette har betydet, at de i perioden har haft en fremgang i befolkningstallet på 0,8 pct. Lemvig Kommune har i alle årene i perioden haft et fødselsunderskud. Samlet set har der for perioden været et fødselsunderskud på 500 personer, jf. tabel 4. Lemvig Kommune har ligeledes i alle årene i perioden haft flere fra- end til tilflyttere. Forholdet mellem til- og fraflyttere har været meget svingende i løbet af perioden. I 2013 var der godt 200 flere fra- end tilflyttere, mens der i 2008 kun være knap 70 flere fra- end tilflyttere. Samlet set har der for perioden været en nettofraflytning på godt 900 borgere, jf. tabel 4. Lemvig Thisted Struer Holstebro Danmark Befolkning primo Antal fødsler Antal dødsfald Nettotilflytning Nettofraflytning Befolkning primo Tabel 4 Befolkningsregnskab Lemvig Kommune Kilde: Statistikbanken, fodie, fod, dod

17 Lemvig Kommune 17 Få observationer Figur 10 Antal fødsler pr borgere, gennemsnit for Bem.: Fødselshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. FØDSLER Der blev i 2014 født 137 børn i Lemvig Kommune. Det svarer til, at der fødes 6,5 børn pr indbyggere. I Struer Kommune fødes der ligeledes 6,5 børn pr indbyggere, mens der i Thisted og Holstebro Kommuner fødes hhv. hele 8,6 børn og 10,4 børn pr indbyggere. For de 20 kommuner, der er med i kampganen, set under ét blev der i 2014 født 7,7 børn pr indbyggere, mens det for hele Danmark er 10,1 børn. I forhold til at vurdere, hvorvidt et fødselstal er højt eller lavt, relateres antal fødsler til middellevetiden. Der gives derved en indikation af befolkningens mulighed for at reproducere sig selv. Med en fødselsrate på kun 6,5 børn pr borgere skal hver nyfødt i gennemsnit leve 152,8 år for, at befolkningen kan reproducere sig selv. Middellevetiden er dog kun 80,0 år, målt over perioden Derfor er fødselstallet ikke højt nok til, at befolkningen i Lemvig Kommune kan reproducere sig selv. Lemvig Kommune har ikke haft en holdbar reproduktionsrate det seneste årti, som afdækket i hovedrapporten Det lokale Danmark. Det er en situation, som kommunen har tilfælles med samtlige øvrige deltagende kommuner i kampagnen På forkant. Hvornår der sidst blev født tilstrækkeligt mange børn i Lemvig Kommune til at fastholde folketallet, er ikke afdækket, idet analysen ikke går længere tilbage end Fødselstallet varierer betydeligt mellem de forskellige områder i kommunen, jf. figur 10. Der blev født flest børn pr indbyggere i de østlige sogne samt i sognet syd for Lemvig by (Rom Sogn) og Møborg Sogn (det sydøstligste sogn). Der fødes færrest børn i de områder, hvor der bor relativt mange ældre, jf. figur 5. Fødselsraterne giver en indikation af, hvad, der kan forventes i forhold til det fremtidige børnetal. Således vil lave fødselsrater, alt andet lige, betyde faldende folketal de kommende år. Omvendt for områder med høje fødselsrater.

18 18 P Å F O R K A N T DØDSFALD I 2014 var der i Lemvig Kommune 11,8 dødsfald pr borgere. Sammenlignet med nabokommunerne er dette det højeste antal dødsfald pr indbyggere. I Holstebro Kommune var der 8,0 dødsfald pr borgere i I Thisted og Struer Kommuner var antallet hhv. 11,6 dødsfald og 10,6 dødsfald pr indbyggere. Til sammenligning var der for landet som helhed og de 20 kommuner i kampagnen 9,1 henholdsvis 11,0 dødsfald pr borgere. Antal dødsfald i befolkningen følger i vid udstrækning antal ældre. Det gælder såvel i sammenligning mellem kommuner som indenfor kommunen. Det er således også sogne med relativt mange ældre, jf. figur 5, som har relativt mange dødsfald i befolkningen, jf. figur 11. Det gælder især for Lemvig Sogn og Flynder Sogn (sogn nord for Møborg). Samtidig er de børnerige egne naturligt præget af relativt få dødsfald. Det drejer sig især om Nørlem Sogn (omfatter bl.a. den østlige del af Lemvig by), jf. figur 7 og 11. FLYTTEMØNSTRE I 2014 var der omkring 150 flere fraflyttere end tilflyttere, jf. tabel 5 og tabel 6. Flere fra- end tilflyttere gør sig gældende både for by- og landområderne i Lemvig Kommune, dog er forskellen størst for landområderne. Nettofraflytningen fra byområderne var 54 personer, mens nettofraflytningen fra landområderne var 95 personer i Tilflytterne er i gennemsnit 0,9 år ældre end fraflytterne. Det skyldes, at tilflytterne til landområderne er 2,1 år ældre end fraflytterne. Tilflytterne til byområderne er omvendt yngre end fraflytterne; de er i gennemsnit 1,4 år yngre.

19 Lemvig Kommune Figur 11 Antal dødsfald pr borger, gennemsnit for Bem.: Dødshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. Område Antal tilflyttere Gennemsnitsalder for tilflyttere Landområder ,0 Byområder ,4 I alt ,8 Tabel 5 Karakteristik af tilflytterne til Lemvig Kommune, 2014 Område Antal fraflyttere Gennemsnitsalder for fraflyttere Landområder ,9 Byområder ,8 I alt ,9 Tabel 6 Karakteristik af fraflytterne fra Lemvig Kommune, 2014

20 20 P Å F O R K A N T Befolkningens ressourcer og beskæftigelse Et mål for befolkningens ressourcer er det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder år. I Lemvig Kommune har 73,7 pct. af borgerne i aldersgruppen år en uddannelse udover grundskolen. Sammenlignet med nabokommunerne Thisted og Struer Kommuner har Lemvig en højere andel. I Thisted og Struer Kommuner er det hhv. 71,3 pct. og 72,0 pct., der har en uddannelse udover grundskolen, mens det er hele 76,9 pct. i Holstebro Kommune. For Danmark som helhed er andelen 76,7 pct., og andelen er 77,7 pct. for de 20 kommuner i kampagnen set under ét. Der er en vis variation i uddannelsesniveauet mellem de forskellige geografiske egne af kommunen. Relativt færrest med en uddannelse udover grundskolen findes i Lemvig Sogn, Nees Sogn (sogn øst for Nissum Fjord) samt i de to små sogne Trans og Ferring ved Vestkysten, jf. figur 12. I den østlige del af Lemvig by (Nørlem Sogn), Fabjerg Sogn og Gudum Sogn (sogne sydøst for Lemvig by) er der relativt mange med en uddannelse udover grundskolen. Blandt dem med en uddannelse udover grundskolen i Lemvig Kommune har 65,5 pct. en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Kun nabokommunen Thisted har en højere andel på 67,0 pct. I Struer og Holstebro Kommuner er det kun hhv. 60,7 pct. og 56,4 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Der er relativt flere med en erhvervsuddannelse i de sydvestlige sogne samt i Tørring Sogn (sogn vest for Lemvig by), jf. figur 13. De laveste andele findes i de to sogne øst for Lemvig by, Nørlem og Nørre Nissum Sogne. Til sammenligning er der for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, 62,7 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen for landet som helhed er 49,6 pct.

21 Lemvig Kommune Figur 12 Andel i den erhvervsaktive alder år med uddannelse udover grundskolen i pct., 2015 Få observationer Figur 13 Andel af dem med uddannelse udover grundskolen år, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, i pct., 2015

22 22 P Å F O R K A N T BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE FORHOLD Blandt de årige i Lemvig Kommune er 76,0 pct. i beskæftigelse. Dette er på samme niveau med nabokommunen Holstebro, hvor 76,5 pct. er i beskæftigelse. I nabokommunerne Thisted og Struer er andelen lidt lavere, nemlig hhv. 73,4 pct. og 73,2 pct. For Danmark som helhed er andelen 73,0 pct., mens gennemsnittet for de 20 kommuner, som deltager i På forkant, er 73,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er højest i sognene omkring Lemvig by samt Nørlem Sogn, der blandt andet omfatter den østlige del af Lemvig by, jf. figur 14. Beskæftigelsesfrekvensen er relativt lavere i sognene langs Vestkysten samt i Nørre Nissum Sogn (sogn øst for Lemvig by). De beskæftigede i Lemvig Kommune pendler i gennemsnit 21,5 km til arbejde. Sammenlignet med nabokommunerne er dette den længste pendlingsafstand. I Thisted og Struer Kommuner pendler de beskæftigede i gennemsnit hhv. 18,9 km og 19,6 km, mens de i Holstebro pendler 20,7 km. De beskæftigede i de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, pendler i gennemsnit 24,5 km, mens alle beskæftigede i hele landet i gennemsnit kun pendler 20,1 km til arbejde. De beskæftigede bosat i de små sogne langs Vestkysten samt i Nees Sogn (sogn øst for Nissum Fjord) pendler længst til arbejde, jf. figur 15, mens de beskæftigede i Lemvig Sogn og Rom Sogn (sogn syd for Lemvig by) pendler kortest. De erhvervsaktive er beskæftiget inden for en række forskellige brancher, jf. figur 16. I Lemvig Sogn samt i Nørre Nissum Sogn (sogn øst for Lemvig by) er man i højere grad beskæftigede indenfor de typiske byerhverv, Offentlig administration, undervisning og sundhed end de beskæftigede i resten af kommunen. I Thyborøn og Harboøre Sogne samt i sognene omkring Lemvig by er man i højere grad beskæftiget indenfor Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. I Rom Sogn (sogn syd for Lemvig by) er de beskæftiget inden for brancherne Handel og transport mv.. Landbrug, Skovbrug og Fiskeri er erhverv som de beskæftigede i de sydligste sogne samt sogne øst for Harboøre i højere grad er beskæftiget i.

23 Lemvig Kommune Figur 14 Beskæftigelsesfrekvens blandt de årige i pct., 2014 Bem.: Beskæftigede udgøres af personer, som er registreret som enten selvstændige eller lønmodtagere Figur 15 Gennemsnitlig pendlingsafstand for beskæftigede år i km, 2014 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofsindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Finansiering og forsikring Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Figur 16 Dominerende brancher for de beskæftigede, 2014 Bem.: Den dominerende branche er den, der afviger mest fra branchefordelingen for kommunen, opgjort på den beskæftigedes bopælssogn. For de befolkningsmæssigt mindre sogne er der tale om en vis usikkerhed, idet oplysningen bygger på et begrænset antal beskæftigede. Det betyder, at den dominerende branche kan skifte fra år til år. Der er især tale om sognene i den laveste kategori, jf. figur 2.

24 24 P Å F O R K A N T Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig i den indkomst, man oppebærer. Indkomsten opgøres som den ækvivalerede medianindkomst, som tager højde for forskelle i familiesammensætningen, og derfor er sammenlignelig på tværs af kommuner. Den ækvivalerede medianindkomst i Lemvig Kommune er knap kr. Sammenlignet med nabokommunerne er dette en høj medianindkomst. I Thisted og Struer er medianindkomsten hhv kr. og kr., mens den i Holstebro Kommune er knap kr. Den ækvivalerede medianindkomst blandt alle husstande i Danmark er kr., mens det for de 20 deltagende kommuner under et er kr. Husstandsindkomsten er højest i Thyborøn Sogn, Nørlem Sogn (østlige del af Lemvig by) samt sognene vest for Lemvig by inklusiv Heldum Sogn, der blandt andet omfatter den vestlige del af Lemvig by, jf. figur 17. Husstandsindkomsten er relativt lav i Nørre Nissum Sogn (sogn øst for Lemvig by), Lemvig Sogn samt i Nees Sogn (sogn øst for Nissum Fjord). Den lave medianindkomst hænger til dels sammen med, at disse områder har en lav beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 14. SUNDHEDSTILSTAND Middellevetiden for befolkningen i Lemvig Kommune er 80,0 år, jf. tabel 7. Blandt nabokommunerne er det kun Holstebro, som har en højere middelevetid på 80,5 år. I Thisted og Struer Kommuner er middellevetiden hhv. 79,2 år og 79,7 år. Middellevetiden for hele landet er 79,8 år. De 65-årige i Lemvig Kommune har en forventet restlevetid på 19,0 år, hvilket er 0,2 år mere end landgennemsnittet. De 75-årige i Lemvig har en forventet restlevetid på 11,4 år, hvilket er 0,2 år kortere end landsgennemsnittet, jf. tabel 7.

25 Lemvig Kommune Figur 17 Husstandsindkomst, median af ækvivaleret husstandsindkomst i kr., 2013 Bem.: Metoden til beregning af den ækvivalerede indkomst er forklaret i hovedrapporten Det lokale Danmark Kommune Middellevetid Forventet restlevetid Forventet restlevetid for 65-årige for 75-årige Lemvig 80,0 år 19,0 år 11,4 år Thisted 79,2 år 18,4 år 11,2 år Struer 79,7 år 18,8 år 11,5 år Holstebro 80,5 år 19,3 år 11,8 år Hele landet 79,8 år 18,8 år 11,6 år Tabel 7 Middellevetid og forventede restlevetider, Kilde: Egne beregninger på baggrund af statistikbanken HIBS9, FOLK1, HISBK og registerdata Bem.: Middellevetid og forventet restlevetid er beregnet som et gennemsnit hen over en 5-års periode for at reducere år-til-år variationen. Der vil dog fortsat knytte sig en vis usikkerhed til tallene for den forventede restlevetid, især for de 75-årige

26 26 P Å F O R K A N T Bilag 1: Grupperingen af sogne Analyserne opdeles på landdistrikter og byområder. Den opdeling af de danske sogne, der anvendes i Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse, bruges også i denne analyse. Grupperne anvendes på følgende måde: Byområder 1) Byområder i eller tæt på de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af borgerne bor a) i byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2) Byområder længere væk fra de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor a) i byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Landdistrikter 3) Landdistrikter tæt på de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4) Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 5) De danske småøer, som omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne, idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Aarø.

27 Lemvig Kommune 27

28 Denne rapport er udgivet som en del af kampagnen På forkant. Formålet med rapporten er, at understøtte Lemvig Kommunes arbejde med udvikling af et langsigtet strategiprojekt i regi af kampagnen På forkant. Målet er at styrke tilpasning, omstilling og udvikling frem mod Rapporten indeholder analyser af demografiske forhold mv. i Lemvig Kommune, såsom indbyggertal, beskæftigelse, ressourcer og sundhedstilstand. Rapporten er udarbejdet af KL s analyseenhed, som også udarbejder tilsvarende rapporter for de øvrige projektkommuner, som udvikler strategiprojekter som en del af kampagnen. Alle disse analyser følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark, men på lokalt niveau.