P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

Transkript

1 Morsø Kommune

2 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

3 Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Morsø Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling 10 #5 Befolkningens øvrige demografiske karakteristika 14 #6 Til- og afgang fra befolkningen 16 #7 Befolkningens ressourcer og beskæftigelse 20

4 4 P Å F O R K A N T Indledning Dette analysenotat afdækker en række forhold omkring demografien, befolkningens ressourcer, beskæftigelse og sundhedstilstand i Morsø Kommune. Analyserne uddyber og supplerer allerede eksisterende viden på området, med et specifikt fokus på Morsø Kommune. Målet med analyserne er at støtte op om de processer, der iværksættes i kommunen i forbindelse med deltagelse i kampagnen På forkant. Der udarbejdes tilsvarende analyser for alle øvrige kommuner som har projekter med i kampagnen. For at sikre sammenlignelighed på tværs af kommuner, opbygges alle rapporterne efter den samme skabelon og med samme metode til at analysere interne forskydninger i kommunerne. Analyserne i de kommunespecifikke rapporter følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark. Analyserne er hovedsageligt baseret på specialopgørelser udarbejdet af KL s Analyseenhed via Danmarks Statistiks Forskerservice samt opgørelser foretaget på Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige data (Statistikbanken). Rapporten indeholder 3 sammenligningsgrupper. Det drejer sig om Danmark som helhed, de 20 kommuner som er med i kampagnen, samt nabokommunerne. De 20 kommuner i kampagnen er: Faxe Frederikshavn Faaborg Midtfyn Gribskov Guldborgsund Halsnæs Jammerbugt Lejre Lemvig Mariagerfjord Morsø Nordfyns Struer Syddjurs Thisted Tønder Varde Vesthimmerlands Vordingborg Ærø

5 Morsø Kommune 5 OM KAMPAGNEN På forkant er en kampag ne, der skal styrke tilpasning, omstil ling og udvikling i områderne uden for de større byer - til gavn for hele landet. tager afsæt i et nøgternt og realistisk syn på fremti dens udfordringer og sætter fokus på hver enkelt kommunes særlige udfor dringer og potentialer. Læs om strategiprojekterne på kampagnens hjemmeside: Kampagnen støtter udvikling af langsigtede strategiplaner i 20 kommuner, og hertil kommer 6 pilotprojekter. Fælles for alle strate giprojekterne er, at de På forkant skal bidrage til at nuancere synet på områder udenfor for de store byer og vise nye veje til en realistisk og positiv omstilling frem mod 2030.

6 6 P Å F O R K A N T Den lokale udvikling i Morsø Kommune Morsø Kommune er geografisk placeret i den vestlige del af Limfjorden i Nordjylland. Kommunen består af 33 sogne. Heraf er to defineret som bysogne, jf. figur 1. Det drejer sig om sognene Nykøbing Mors og Lødderup (sogn sydvest for Nykøbing M.). Øvrige sogne er defineret som landdistrikter. Sognene bruges som afgrænsning i analyserne til at afdække de interne forskelle og forskydninger, herunder forskelle mellem Morsø Kommunes land- og byområder. Definitioner på de forskellige områdetyper findes i bilag 1. CENTRALE EKSISTERENDE ANALYSER PÅ OMRÅDET Der findes en række analyser af udviklingen i de danske kommuner. Eksisterende analyser giver dog ikke detaljerede opgørelser over de interne forskelle mellem forskellige områder af de enkelte kommuner. Derved adskiller det analytiske fokus sig fra nærværende rapport, som giver et mere nuanceret billede af de overordnede temaer behandlet i tidligere analyser. Af eksisterende analyser kan især nævnes: Rapporten Det lokale Danmark er som nærværende rapport udgivet i regi af kampagnen På forkant. Den tegner de overordnede konturer af den lokale udvikling af en række demografiske parametre og andre typer af opgørelser. Der indgår opgørelser fordelt på land- og byområder på et overordnet kommuneniveau. Til sammenligning gør nærværende rapport brug af nyere versioner af data, hvorfor enkelte resultater kan have udviklet sig lidt i forhold til Det lokale Danmark. Analyserapporten Danmark i forandring udvikling i lokal balance, udgivet af KL, afdækker en lang række demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold for kommunerne. Der indgår et stort antal analyser, som i hovedsagen er på kommuneniveau.

7 Morsø Kommune 7 Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Figur 1 Sogneinddelingen af Morsø Kommune Kilde: Sogneinddelingen fra Landdistriktsredegørelsen PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL DEN OVERORDNEDE RAPPORT En række af de karakteristika, som er afdækket i den overordnede rapport, genfindes også på det helt lokale niveau i Morsø Kommune. Blandt de centrale hovedpunkter i den overordnede rapport, som er særligt relevante at kommentere på her, er: Folketallet i Morsø Kommune har været faldende i hele perioden Det er en situation, som ligner den nabokommunerne Struer og Thisted samt Tønder, Lolland og Guldborgsund Kommuner har oplevet i perioden. Der pågår i landet som helhed en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det gælder også for Morsø Kommune, der med Nykøbing M. som den store hovedby i kommunen oplever uændret befolkningstal, mens landområderne i kommunen generelt set oplever faldende folketal. Gennemsnitsalderen i Morsø Kommune er de senere år steget knap dobbelt så meget som for befolkningen i Danmark generelt (2,0 år ctr. 1,1 år). Som for de 20 kommuner i kampagnen På forkant set under ét er bybefolkningen i Morsø Kommune ældre end landbefolkningen. Det forholder sig modsat for Danmark generelt. Indvandrere og efterkommere søger generelt mod byerne, både på nationalt plan og lokalt. For Morsø Kommune betyder det, at der bor relativt flere indvandrere og efterkommere i Nykøbing M. sammenlignet med resten af kommunen.

8 8 P Å F O R K A N T Befolkningens størrelse Morsø Kommune er, med omkring borgere, befolkningsmæssigt betydelig mindre end gennemsnittet for danske kommuner på indbyggere. Siden 2008 har folketallet i Morsø været faldende, dog med et uændret befolkningstal i I 2008 boede der knap personer, hvilket svarer til et fald på 5,8 pct. i perioden Det seneste år er folketallet faldet med 0,9 pct., svarende til knap 200 personer, jf. tabel 1. Til sammenligning har nabokommunerne Thisted, Struer, Skive og Vesthimmerland alle ligeledes oplevet befolkningsnedgang i perioden Thisted har haft lignende forløb i folketallet som Morsø Kommune, med faldende folketal i perioden , med undtagelse af Byområderne har haft et fald på 0,2 pct. fra 2014 til 2015, jf. tabel 1. Til sammenligning har Danmark generelt haft en stigning i antallet af personer bosat i byområder på 0,9 pct. det seneste år. Landområderne i Morsø Kommune har omvendt oplevet et fald i folketallet på 1,5 pct. fra 2014 til 2015, hvor Danmark generelt har oplevet et fald på 0,2 pct. Det største sogn i Morsø Kommune er Nykøbing Mors Sogn, hvor 39,2 pct. af kommunens befolkning bor, jf. figur 2 og tabel 2. Dernæst kommer Lødderup Sogn, hvor 7,8 pct. af befolkningen bor. Der pågår i landet som helhed og for de fleste af de øvrige kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, en dobbelturbanisering, med en overordnet trend med befolkningsforskydninger mod de største byer, samtidig med en lokal kondensering af befolkningen. Det gælder også for Morsø Kommune, der med Nykøbing Mors som hovedby oplever uændret befolkningsvækst, mens landområderne oplever nedgang i befolkningstallet. I Nykøbing Mors Sogn er andelen af befolkningen steget med 1,9 procentpoint fra 2008 til 2015, jf. tabel 2. Der er derimod sket et fald i andelen af befolkningen i Lødderup Sogn med 0,3 procentpoint. Andelen af kommunens befolkning bosat i Vejerslev og Tødsø Sogn er stort set uændret fra 2008 til Andelen bosat i den øvrige del af kommunen er faldet fra 47,3 pct. i 2008 til 45,6 pct. i 2015.

9 Morsø Kommune Figur 2 Andel af befolkningen bosiddende i sognene i Morsø Kommune 2015, i pct. Morsø Kommune Danmark Områdetype Befolkningen Udviklingen Befolkningen Udviklingen Byområder ,2 pct ,9 pct. Landområder ,5 pct ,2 pct. Ialt ,9 pct ,6 pct. Tabel 1 Folketal og udviklingen for Morsø Kommune samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen. Bem.: Småøerne, jf. bilag 1 for en definition, er medregnet under landdistrikterne. Bopælsadresser, som ikke kan henføres til et sogn (det drejer sig om ca borgere, svarende til 0,4 pct. af befolkningen), er fordelt proportionelt mellem land- og byområderne, så folketallet for Danmark passer med Statistikbanken. Sogn Andel i 2008 Andel i 2015 Nykøbing Mors Sogn 37,3 pct. 39,2 pct. Lødderup Sogn (sydvest for Nykøbing M.) 8,1 pct. 7,8 pct. Vejerslev Sogn (vest for Lødderup) 3,7 pct. 3,8 pct. Tødsø Sogn (nord for Nykøbing M.) 3,6 pct. 3,6 pct. Øvrige dele af kommunen 47,3 pct. 45,6 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Tabel 2 Udvikling i den relative fordeling af Morsø Kommunes befolkning

10 10 P Å F O R K A N T Befolkningens aldersfordeling Gennemsnitsalderen i Morsø Kommune er 44,6 år. Sammenlignet med nabokommunerne er dette den højeste gennemsnitsalder. I Skive og Vesthimmerland er de i gennemsnit over 1,5 år yngre, nemlig hhv. 43,0 år og 42,9 år. I Thisted og Struer er borgerne i gennemsnit hhv. 43,3 år og 43,8 år. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for de 20 kommuner i kampagnen 44,1 år, jf. tabel 3. Der er en vis variation i gennemsnitsalderen for de forskellige områder af kommunen. Befolkningen i byområderne er gennemsnitligt 2,1 år ældre end befolkningen i landområderne, jf. tabel 3. Befolkningen langs den sydlige kyst er gennemsnitligt ældre end resten af befolkningen i Kommunen, jf. figur 3. I Agerø Sogn er de f.eks. 53,3 år i gennemsnit, mens de i Elsø Sogn (sogn vest for Nykøbing M.) er 32,6 år i gennemsnit, hvilket er sognet med den laveste gennemsnitsalder. Sogne med en lav gennemsnitsalder findes i forskellige dele af kommunen. Som det er tilfældet for Danmark som helhed er befolkningen i Morsø Kommune også gennemsnitligt blevet ældre. Fra 2008 til 2015 er gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere steget med 2,0 år. Sammenlignet med nabokommunerne er denne udvikling i den lave ende. I Thisted og Vesthimmerland er gennemsnitsalderen steget med 1,9 år, mens den i Struer og Skive er steget hhv. 2,8 år og 2,2 år. På landsplan er der sket en stigning i gennemsnitsalderen på 1,1 år, dvs. at Morsø Kommune næsten har haft en dobbelt så stor stigning i gennemsnitsalderen som hele landet. Alle sogne i Morsø Kommune har oplevet stigende gennemsnitsalder, jf. figur 4, med undtagelse af Elsø Sogn, der har haft et fald i gennemsnitsalderen på 1,7 år. Sogne med de største stigninger i gennemsnitsalderen ses især syd for Nykøbing M., ved den nordlige spids samt syd for Sundby. Mollerup Sogn (sogn syd for Frøslev) har haft den største stigning i gennemsnitsalderen på 5,3 år.

11 Morsø Kommune 11 Områdetype Gennemsnitsalder For de 20 For Danmark i Morsø Kommune kommuner Byområder 45,7 år 44,6 år 40,6 år Landområder 43,6 år 43,6 år 42,4 år I alt 44,6 år 44,1 år 41,1 år Tabel 3 Gennemsnitsalderen for befolkningen, Figur 3 Gennemsnitsalderen i befolkningen, Figur 4 Udviklingen i gennemsnitsalderen

12 12 P Å F O R K A N T Forklaringen bag befolkningens gennemsnitsalder er aldersfordelingen i befolkningen. Herunder spiller det en betydelig rolle, hvor mange ældre og hvor mange børn, der er i befolkningen. Ældre over 65 år udgør 23,6 pct. af befolkningen i Morsø Kommune, mens det for Danmark som helhed er 18,6 pct. Sammenlignet med nabokommunerne er andelen af ældre relativt høj. I Thisted, Skive og Vesthimmerlands Kommuner udgør de ældre omkring 21,3 pct., mens de i Struer Kommune udgør 22,4 pct. Der er store forskelle i, hvor mange ældre, der er i forskellige egne af kommunen, jf. figur 5. Sogne med en lav gennemsnitsalder, jf. figur 3, er også kendetegnet ved, at borgere over 65 år udgør en relativt mindre andel af befolkningen sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Tilsvarende gælder, at sogne med en relativt høj gennemsnitsalder har relativt mange borgere over 65 år. Børn i alderen 0-14 år udgør 15,5 pct. af befolkningen i Morsø Kommune. Sammenlignet med nabokommunerne er dette en lav andel. I Thisted, Struer og Skive Kommuner udgør børnene 16,6 pct., mens de i Vesthimmerland udgør hele 17,1 pct. Til sammenligning er der 17,0 pct. børn i den danske befolkning som helhed, mens der blandt befolkningen i de 20 kommuner i kampagnen er gennemsnitligt 16,2 pct. børn. Der er betydelig variation i andelen af børn i befolkningen for forskellige egne af Morsø Kommune, jf. figur 6. Typisk gælder, at jo lavere andel ældre, der er i sognet, jf. figur 5, jo større andel udgøres af børn. Det gælder især for sognene nordvest for Nykøbing M. og sognene syd for Sundby. Omvendt gælder, at jo relativt flere ældre, der er i sognet, jo færre børn er der. Det gælder især for sognene langs den sydlige kyst og for Nykøbing M. Andelen af børn, jf. figur 6, kombineret med den geografiske fordeling af befolkningen, jf. figur 2, giver sig udslag i, hvor mange børn, der bor i de forskellige egne af kommunen, jf. figur 7. Selvom andelen af børn er relativt lav i Nykøbing M. og Lødderup Sogn, så er antallet af børn alligevel højt, da der bor en relativt stor del af kommunens befolkning i disse områder.

13 Morsø Kommune Figur 5 Andel af befolkningen som udgøres af ældre over 65 år, i pct., Figur 6 Andel børn 0-14 år i pct., Figur 7 Antal børn 0-14 år, 2015

14 14 P Å F O R K A N T Befolkningens øvrige demografiske karakteristika Morsø Kommunes befolkning består i 2015 af 4,4 pct. indvandrere og efterkommere og 95,6 pct. med dansk oprindelse. Sammenlignet med nabokommunerne er dette en lav andel. I Struer og Vesthimmerland Kommuner udgør indvandrere og efterkommere omkring 7,3 pct. I Thisted og Skive udgør de hhv. 6,8 pct. og 5,2 pct. For Danmark som helhed gælder, at 11,6 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens andelen for de 20 kommuner i kampagnen under ét er 6,4 pct. Indvandrere og efterkommere søger typisk mod byområderne. Det er en overordnet tendens, som gør sig gældende for de fleste kommuner i Danmark. For Morsø Kommune afspejler det sig i, at andelen af indvandrere og efterkommere er høj i Nykøbing M., jf. figur 8. Den overordnede tendens gør sig ikke gældende i Lødderup Sogn, der er det næst mest befolkede sogn i kommunen. Andelen af indvandrere og efterkommere er dog størst i de sydlige sogne, det nordlige sogn Ejerslev samt i sognet Flade. Familiestrukturen i befolkningen kan udtrykkes på mange måder. I det følgende laves en opgørelse over andelen af den voksne befolkning, som er enlig, jf. figur 9. For Morsø Kommune som helhed er 31,4 pct. af de voksne enlige, hvilket er en høj andel sammenlignet med nabokommunerne. I Thisted og Struer Kommuner er hhv. 29,8 pct. og 29,5 pct. enlige, mens det i Skive og Vesthimmerland er omkring 30,8 pct. Den højere andel af enlige i Morsø Kommune hænger naturligt sammen med, at risikoen for at blive enlig stiger, jo ældre man bliver. Der er 35,3 pct. enlige voksne i landet som helhed, mens det kun er 30,8 pct. samlet set for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen På forkant. Der er relativt mange enlige voksne i Nykøbing M., på den nordlige spids og i Øster Assels (sydligste sogn), jf. figur 9. I sognene syd for Nykøbing M. og på Agerø Sogn er der en relativ lav andel af enlige.

15 Morsø Kommune 15 Få observationer Figur 8 Andel indvandrere og efterkommere i pct., Figur 9 Andel enlige voksne 18+ i pct., 2015 Bem.: Antal enlige voksne er beregnet blandt alle 18+.

16 16 P Å F O R K A N T Til- og afgang fra befolkningen Befolkningen får tilgang af borgere i form af fødsler og tilflytning fra andre kommuner samt indvandring fra udlandet, og afgang i form af dødsfald og fraflytning til andre kommuner samt udvandring til udlandet. Størrelserne af til- og afgange de senere år for Morsø Kommune er præget af et fødselsunderskud, dvs. færre fødsler end dødsfald, og en nettofraflytning, dvs. flere fraflyttere end tilflyttere, jf. tabel 4. Samlet set er folketallet faldet med 5,8 pct. fra 2008 til Alle nabokommunerne er i perioden karakteriseret ved ligeledes at have et fødselsunderskud samt nettofraflytning. Dog er Morsø Kommune den kommune blandt nabokommunerne, der har haft det største fald i befolkningstallet i løbet af perioden Derudover er det også kommunen, der i øjeblikket har den største befolkningsnedgang fra 2014 til Vesthimmerland er nabokommunen med det laveste fald i befolkningstallet i perioden på 2,3 pct., mens Thisted og Skive har oplevet et fald i befolkningstallet på 3,2 pct. Struer Kommune har i perioden haft et fald på 5,4 pct. Der har for Morsø Kommune i alle årene i perioden været et fødselsunderskud. I 2011 var fødselsunderskuddet på det laveste niveau med omkring 50 flere dødsfald end fødsler. I 2014 havde kommunen omvendt det højeste niveau med 120 flere dødsfald end fødsler. Samlet set har der for perioden været et fødselsunderskud på knap 600 personer, jf. tabel 4. Morsø Thisted Struer Skive Vesthimmerland Danmark Befolkning primo Antal fødsler Antal dødsfald Nettotilflytning Nettofraflytning Befolkning primo Tabel 4 Befolkningsregnskab for Morsø Kommune Kilde: Statistikbanken, fodie, fod, dod

17 Morsø Kommune Figur 10 Antal fødsler pr borgere, gennemsnit for Bem.: Fødselshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. I 2008 havde Morsø Kommune en positiv nettotilflytning, der var omkring 70 flere til- end fraflyttere. Den udvikling er dog vendt, idet der siden 2009 har der været flere fra- end tilflyttere. I 2012 var det højeste niveau med omkring 200 flere fra- end tilflyttere, og i 2014 var niveauet faldet til omkring 60 flere fra- end tilflyttere. Samlet set har der for perioden været en nettofraflytning på omkring 700 borgere, jf. tabel 4. FØDSLER Der blev i 2014 født 154 børn i Morsø Kommune. Det svarer til, at der fødes 7,3 børn pr indbyggere. Kun nabokommunen Struer har et lavere antal fødsler pr indbyggere på 6,5 børn. I Thisted og Skive fødes der hhv. 8,6 børn og 8,3 børn pr indbyggere, mens det i Vesthimmerland er hele 10,2 børn pr indbyggere. For de 20 kommuner, der er med i kampganen under ét, er det 7,7 børn pr indbyggere, mens det for hele Danmark er 10,1 børn i I forhold til at vurdere, hvorvidt et fødselstal er højt eller lavt, relateres antal fødsler til middellevetiden. Der gives derved en indikation af befolkningens mulighed for at reproducere sig selv. Med en fødselsrate på kun 7,3 børn pr indbyggere, skal hver nyfødt i gennemsnit leve 136,4 år for, at befolkningen kan reproducere sig selv. Middellevetiden er dog kun 79,2 år, målt over perioden Derfor er fødselstallet ikke højt nok til, at befolkningen i Morsø Kommune kan reproducere sig selv. Morsø Kommune har ikke haft en holdbar reproduktionsrate det seneste årti, som afdækket i hovedrapporten Det lokale Danmark. Det er en situation, som kommunen har tilfælles med samtlige øvrige deltagende kommuner i kampagnen På forkant. Hvornår der sidst blev født tilstrækkeligt mange børn i Morsø Kommune til at fastholde folketallet, er ikke afdækket, idet analysen ikke går længere tilbage end Fødselstallet varierer betydeligt mellem de forskellige områder i kommunen, jf. figur 10. Der bliver født flest børn pr indbyggere i sognene i periferien af Nykøbing M., dog ikke i Lødderup Sogn, samt i de midtvestlige sogne. Der fødes færrest børn i de nordligste sogne samt i de to sydlige sogne Vester Assels og Blidstrup. Det skal ses som en afspejling af, at der i pågældende områder bor relativt mange ældre i området, jf. figur 5. Fødselsraterne giver en indikation af, hvad der kan forventes i forhold til det fremtidige børnetal. Således vil lave fødselsrater, alt andet lige, betyde faldende folketal de kommende år. Omvendt for områder med høje fødselsrater.

18 18 P Å F O R K A N T DØDSFALD I 2014 var der i Morsø Kommune 13,0 dødsfald pr indbyggere, hvilket er det højeste niveau sammenlignet med nabokommunerne. Thisted har det næst højeste antal dødsfald pr indbyggere, nemlig 11,6 dødsfald. Vesthimmerlands Kommune er nabokommunen med det laveste antal dødsfald pr indbyggere, nemlig på 10,2 dødsfald. Til sammenligning var der for landet som helhed og de 20 kommuner i kampagnen 9,1 henholdsvis 11,0 dødsfald pr indbyggere. Antal dødsfald i befolkningen følger i vid udstrækning antal ældre. Det gælder såvel i sammenligning mellem kommuner som indenfor kommunen. Det er således også sogne med relativt mange ældre, jf. figur 5, som har relativt mange dødsfald i befolkningen, jf. figur 11. Det gælder især for Nykøbing M. og Agerø. Samtidig er de børnerige egne, især i periferien af Nykøbing M., naturligt præget af relativt få dødsfald, jf. figur 6 og 11. FLYTTEMØNSTRE Der var i flere fraflyttere end tilflyttere, jf. tabel 5 og tabel 6. Antallet af til- og fraflyttere er ligelig fordelt mellem land- og byområder, således at der var ca. 310 personer, der flyttede til hhv. et by- og landområde i kommunen, mens der var ca. 340, der fraflyttede hhv. et by- og landområde. Tilflytterne er gennemsnitligt 0,8 år ældre end fraflytterne. Denne forskel skyldes, at tilflytterne til landområderne i gennemsnit er 3,0 år ældre end fraflytterne. Det modsatte gør sig gældende i byområderne, hvor tilflytterne er 1,3 år yngre end fraflytterne. Aldersforskellen i landområderne kan i betydeligt omfang tilskrives de generelle aldersbetingede flyttemønstre. Unge uddannelsessøgende flytter typisk mod de større byer for at påbegynde uddannelse, hvorfor gennemsnitsalderen for fraflytterne trækkes ned.

19 Morsø Kommune 19 Få observationer Figur 11 Antal dødsfald pr borgere, gennemsnit for Bem.: Dødshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. Område Antal tilflyttere Gennemsnitsalder for tilflyttere Landområder ,2 Byområder ,8 I alt ,5 Tabel 5 Karakteristik af tilflytterne til Morsø Kommune, 2014 Område Antal fraflyttere Gennemsnitsalder for fraflyttere Landområder ,2 Byområder ,1 I alt ,7 Tabel 6 Karakteristik af fraflytterne til Morsø Kommune, 2014

20 20 P Å F O R K A N T Befolkningens ressourcer og beskæftigelse Et mål for befolkningens ressourcer er det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder år. I Morsø Kommune har 68,8 pct. af borgerne i aldersgruppen år en uddannelse udover grundskolen. Sammenlignet med nabokommunerne er det relativt lavt. I Skive og Struer Kommuner er det hhv. 74,4 pct. og 72,0 pct. af borgerne i alderen år, der har en uddannelse udover grundskolen. For Thisted og Vesthimmerland er det hhv. 71,3 pct. og 69,8 pct. For Danmark som helhed er andelen 76,7 pct., og andelen er 77,7 pct. for de 20 kommuner i kampagnen set under ét. Der er en vis variation i uddannelsesniveauet mellem de forskellige geografiske egne af kommunen. Relativt færrest med en uddannelse udover grundskolen findes langs den sydlige kyst samt i Ejerslev Sogn og Sønder Dråby Sogn, jf. figur 12. Områder med relativt mange med uddannelse udover grundskolen er især i periferien af Nykøbing M. samt i de vestlige sogne Dragstrup og Bjergby Blandt dem med en uddannelse udover grundskolen i Morsø Kommune har 69,0 pct. en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Sammenlignet med nabokommunerne er dette en høj andel. I Thisted og Vesthimmerland er det omkring 67 pct. af indbyggerne med en uddannelse udover grundskolen, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Struer er nabokommunen med den laveste andel på 60,7 pct. Der er typisk relativt flere med en erhvervsuddannelse i Ovstrup Sogn, Hvidbjerg Sogn samt Sejerslev Sogn, jf. figur 13. De laveste andele ses blandt andet i Ljørslev Sogn, Dragstrup Sogn samt i Nykøbing M. Til sammenligning er der for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, 62,7 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen for landet som helhed er 49,6 pct.

21 Morsø Kommune 21 Få observationer Figur 12 Andel i den erhvervsaktive alder år med uddannelse udover grundskolen i pct., 2015 Få observationer Figur 13 Andel af dem med uddannelse udover grundskolen år, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, i pct., 2015

22 22 P Å F O R K A N T BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE FORHOLD Blandt de årige i Morsø Kommune er 72,1 pct. i beskæftigelse. Sammenlignet med nabokommunerne er denne andel lav. I Thisted, Struer og Vesthimmerland er beskæftigelsesfrekvensen omkring 73,3 pct. I Brønderslev Kommune er beskæftigelsesfrekvensen 74,1 pct. For Danmark som helhed er andelen 73,0 pct., mens gennemsnittet for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, er 73,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er højest i sognene syd for Nykøbing M. og ved Sundby i den nordvestlige del af kommunen, jf. figur 14. Det er pågældende områder, hvor der også er en relativt stor andel med en uddannelse udover grundskolen, jf. figur 12. Beskæftigelsesfrekvensen er lavest i de sydlige sogne Agerø Sogn, Øster og Vester Assels samt i Nykøbing Mors Sogn. De beskæftigede i Morsø Kommune pendler relativt kort sammenlignet med nabokommunerne og de 20 kommuner, som deltager i kampagnen. I Morsø Kommune pendler de beskæftigede i gennemsnit 18,7 km. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for de beskæftigede i Danmark er 20,1 km, mens den for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, er 24,5 km. De beskæftigede i Thisted Kommune pendler 18,9 km, hvilket er den laveste gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nabokommunerne. Der er i Nykøbing M. flere beskæftigelsesmuligheder end i de øvrige dele af kommunen. Derfor er der relativt større pendlingsaktivitet til arbejde i Nykøbing Mors fra de øvrige dele af kommunen end omvendt, hvilket giver sig udslag i de gennemsnitlige pendlingsafstande, jf. figur 15. De beskæftigede bosat på den sydlige spids og på den nordlige spids pendler længst i kommunen. De erhvervsaktive er beskæftiget indenfor en række forskellige brancher, jf. figur 16. I den sydlige del af kommunen samt på den nordlige spids er man i højere grad beskæftiget indenfor Landbrug, Skovbrug og Fiskeri. I Nykøbing M., Sundby og i Karby er man i højere grad beskæftigede indenfor de typiske byerhverv, Offentlig administration, undervisning og sundhed end de beskæftigede i resten af kommunen. I sognene syd og vest for Nykøbing M. er de beskæftigede i højere grad karakteriseret ved at være beskæftiget indenfor brancherne Handel og transport mv..

23 Morsø Kommune Figur 14 Beskæftigelsesfrekvens blandt de årige i pct., 2014 Bem.: Beskæftigede udgøres af personer som er registreret som enten selvstændige eller lønmodtagere. Ved beregninger på registerdata via Danmarks Statistiks forskeradgang gælder diskretionsregler, som gør, at data for et af sognene ikke kan angives Figur 15 Gennemsnitlig pendlingsafstand for beskæftigede år i km, 2014 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofsindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Offentlig administration, undervisning og sundhed Figur 16 Dominerende brancher for de beskæftigede, 2014 Bem.: Den dominerende branche er den der afviger mest fra branchefordelingen for kommunen, opgjort på den beskæftigedes bopælssogn. For de befolkningsmæssigt mindre sogne er der tale om en vis usikkerhed, idet oplysningen bygger på et begrænset antal beskæftigede. Det betyder at den dominerende branche kan skifte fra år til år. Der er især tale om sognene i den laveste kategori, jf. figur 2.

24 24 P Å F O R K A N T Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig i den indkomst, man oppebærer. Indkomsten opgøres som den ækvivalerede medianindkomst, som tager højde for forskelle i familiesammensætningen, og derfor er sammenlignelig på tværs af kommuner. Den ækvivalerede medianindkomst i Morsø Kommune er knap kr. Det er relativt lavt. I de fire nabokommuner Thisted, Struer, Skive og Vesthimmerland ligger niveauet for medianindkomsten på omkring kr. Den ækvivalerede medianindkomst blandt alle husstande i Danmark er kr., mens det for de 20 deltagende kommuner under et er kr. Husstandsindkomsten er højest i sognene i periferien af Nykøbing M. samt i og omkring Sundby, jf. figur 17. Det hænger til dels sammen med, at pågældende områder har en høj beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 14. Omvendt har sognene med en lav beskæftigelsesfrekvens en relativ lav indkomst. Det drejer sig bl.a. om Øster Assels Sogn, Nykøbing M. og de nordlige sogne. SUNDHEDSTILSTAND Middellevetiden for befolkningen i Morsø Kommune er 79,3 år, jf. tabel 7. Det er et halvt år kortere end landsgennemsnittet. Nabokommunerne Skive og Vesthimmerland er de nabokommuner, der har den højeste middellevetid. De ældre i Morsø Kommune har en forventet restlevetid, som er ca. på niveau med landsgennemsnittet. De 65-årige i Morsø Kommune har en gennemsnitlig forventet restlevetid på 18,7 år, hvilket er 0,1 år kortere end landsgennemsnittet, jf. tabel 7. Den kortere forventede restlevetid gør sig ikke gældende for de 75-årige i Morsø Kommune. Her er den forventede restlevetid 0,1 år længere end for hele landet.

25 Morsø Kommune Figur 17 Husstandsindkomst, median af ækvivaleret husstandsindkomst i kr., 2013 Bem.: Metoden til beregning af den ækvivalerede indkomst er forklaret i hovedrapporten Det lokale Danmark Kommune Middellevetid Forventet restlevetid Forventet restlevetid for 65-årige for 75-årige Morsø 79,3 år 18,7 år 11,7 år Thisted 79,2 år 18,4 år 11,2 år Struer 79,7 år 18,8 år 11,5 år Skive 80,1 år 18,9 år 11,5 år Vesthimmerland 80,0 år 18,9 år 11,4 år Hele landet 79,8 år 18,8 år 11,6 år Tabel 7 Middellevetid og forventede restlevetider, Kilde: Egne beregninger på baggrund af statistikbanken HIBS9, FOLK1, HISBK og registerdata Bem.: Middellevetid og forventet restlevetid er beregnet som et gennemsnit hen over en 5-års periode, for at reducere årtil-år variationen. Der vil dog fortsat knytte sig en vis usikkerhed til tallene for den forventede restlevetid, især for de 75-årige

26 26 P Å F O R K A N T BILAG 1: GRUPPERINGEN AF SOGNE Analyserne opdeles på landdistrikter og byområder. Den opdeling af de danske sogne, der anvendes i Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse, bruges også i denne analyse. Grupperne anvendes på følgende måde: Byområder 1) Byområder i eller tæt på de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af borgerne bor a) i byer med over indbyggere og b) inden for en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2) Byområder længere væk fra de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor a) i byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Landdistrikter 3) Landdistrikter tæt på de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) uden for byer med over indbyggere og b) inden for en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4) Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 5) De danske småøer, som omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne, idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Aarø.

27 Morsø Kommune 27

28 Denne rapport er udgivet som en del af kampagnen På forkant. Formålet med rapporten er, at understøtte Morsø Kommunes arbejde med udvikling af et langsigtet strategiprojekt i regi af kampagnen På forkant. Målet er at styrke tilpasning, omstilling og udvikling frem mod Rapporten indeholder analyser af demografiske forhold mv. i Morsø Kommune, såsom indbyggertal, beskæftigelse, ressourcer og sundhedstilstand. Rapporten er udarbejdet af KL s analyseenhed, som også udarbejder tilsvarende rapporter for de øvrige projektkommuner, som udvikler strategiprojekter som en del af kampagnen. Alle disse analyser følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark, men på lokalt niveau.