BrevdueSportens LøsladerGuide

Transkript

1 BrevdueSportens LøsladerGuide Af Ove Fuglsang Jensen Version 1.0

2 Forord Velkommen til BrevdueSportens LøsladerGuide. Dette arbejde er lavet, for at samle alle relevante emner der har indflydelse på brevduens navigering ved træning og kapflyvning, samt at samle nyttige adresser til hjælp i arbejdet med at løslade brevduer. Der skal også gøres opmærksom på, at dette hæfte ikke er den endegyldige redegørelse for problemer med slip af duer, men blot et udtryk for den erfaring de brevduefolk der har lavet dette, har erhvervet sig. Hvis andre brevduefolk har supplerende oplysninger, eller korrigerende indlæg, så tager vi meget gerne imod disse. Hæftet er inddelt i to afsnit: Meteorologisk Guide og LøsladerGuiden. Til hjælp med gennemlæsning, kommentarer og indlæg har følgende været behjælpelige: Jan Rungholm, Gerhardt Theisen og Villy Jensen. Uden deres hjælp havde dette ikke lykkedes. En speciel tak til Jan Rungholm, for at øse af sine årelange erfaringer på området. Når problemer med slip bringes på bane, er det et kontroversielt emne. Det ville derfor være klogt at bringe en sentens fra den populære, men nu afdøde astro-fysiker Jens Martin Knudsen: Slå følge med dem der søger sandheden men vær på vagt over for dem, der mener at have fundet den Det er håbet, at dem der læser dette, får udbytte af indholdet og bruger det i arbejdet med duerne. Alle i sporten har en chance for at gøre sig gældende, hvis man undgår de værste fejl. Det er således vores håb, at dette lille hæfte vil være en hjælp dertil. Baggrundsbillederne på de første par sider illustrerer brevduer mod den blå himmel, hvilket skal symbolisere de muligheder der er i brevduesporten. Blå er brevduesportens himmel! 2

3 Indhold 1. Meteorologisk Guide: Lufttryk: a. Isobarer...side 5 b. Højtryk og Lavtryk side 6 Fronter: a. Luftmasser..side 7 b. Fronter og lavtryk...side 9 c. Okklusion side 13 d. Rossby-bølger.side BrevdueSportens LøsladerGuide: Fysiologiske påvirkninger af brevduen a. Temperatur....side 19 b. Fugt...side 21 c. Koldfront...side d. Katafront...side e. Okklusioner side 27 f. Inversioner.side 29 g. Regn- og tordenbyger side h. Regn og tordenbygers påvirkning.side i. Vindens påvirkning side Vejrradar.side Soleruptioner side 46 a. Space Weather Com..side 48 b. Today`s Space Weather side 49 c. Magnetogrammer..side Adresser...side

4 Meteorologisk Guide Dette indledende afsnit om de meteorologiske grundelementer, er taget med af to grunde: Dels til en nem gennemgang for begyndere, og dels for at have en reference til selve LøsladerGuiden. Der er lagt vægt på luftmassernes beskaffenhed og bevægelse, da disse er en af hovedhjørnestenene i de problemer, som der er med slip af duer. 4

5 Lufttryk Isobarer Overalt på jorden er der et vist lufttryk, og dette måles med et barometer. Hvis vi udelukkende holder os til lufttrykket nede ved jordoverfladen, vil dette forandres med tiden. På en lang række lokaliteter måles lufttrykket, og gennem de punkter hvor lufttrykket er ens, trækkes en linie på vejrkortet. Disse linier kaldes for isobarer. På vejrkortet vil isobarerne nogle steder danne ringe, og vi kan se, at ringene ligger uden om punkter hvor lufttrykket er højere eller lavere end det er uden om. Det er det vi kalder højtryk og lavtryk. Trykkraften Da der findes mere luft i højtryk end i lavtryk, vil luften selvfølgelig prøve at strømme fra højtrykket mod lavtrykket, fremkaldt af den trykkraft, der er rettet fra højtrykket mod lavtrykket vinkelret på isobarerne. Denne trykkraft vil være stor, hvis forskellen i lufttryk mellem højtryk og lavtryk er stor. Om trykkraften er stor, vil man kunne se på et vejrkorts isobarer, da der vil være mange af dem mellem højtryk og lavtryk. De vil ligge tæt op ad hinanden. Fuldt udviklet lavtryk vest for Island. Dette er hvad Voldborg kalder en rigtig snurre-basse. Læg mærke til at lavtrykket kører venstre om, altså mod uret. 5

6 Højtryk og lavtryk Højtryk drejer højre om (med uret) Lavtryk drejer venstre om (mod uret) Jordrotationens indflydelse På grund af jordens rotation, vil luftmasserne der i et højtryk presses væk, køre højre om højtrykket, og omvendt vil et lavtryk hvor luften strømmer til kører venstre om. Det kunne nu være relevant at spørge, om der er en overordnet sammenhæng i disse høj-lavtrykssystemer, og det er der! Højt oppe i den øvre atmosfære raser jetstrømmene, og de har indflydelse på dette. Jetstrømme er som floder af luft Som en strømmende flod af luft, vandrer jetstrømmene af sted med km/t oppe i stratosfæren 10 km over jordoverfladen. Jetstrømmene blæser ikke jævnt lige, men bugter sig i svingninger op, ned og til siderne. Hvis jetstrømmene bremses op og løber sammen (convergence = konvergere), vil luft hobes op og danne et højtryk. Hvis jetstrømmene flyder hurtigt væk fra et område (divergence = divergere), vil der dannes et lufttomt rum et lavtryk. Dette afsnit om lufttryk, leder til næste afsnit om luftmasser og fronter, hvor det er lufttryksystemerne der flytter rundt på luftmasserne. 6

7 Fronter Luftmasser Nøglen til forståelse af fronter, ligger ved at forstå luftmassers oprindelse og forskellighed, derfor lidt om dette. Varm luft afgiver varme til den kolde jordoverflade, den befinder sig over. Kold luft vil modtage varme fra jordoverfladen. Er luften tør og befinder sig over et havområde, vil den efterhånden ved fordampning fra havoverfladen modtage en vanddampmængde. Langsomt vil luften, hvis den vedbliver med at ligge over det samme område, få både temperatur og luftfugtighed som er i overensstemmelse med den jord- eller havoverflade, den befinder sig over. Mange større områder på jordkloden, f.eks. havområder og ørkner, er ret ensartede, og hvis vinden i længere tid er svag indenfor området, vil luften som befinder sig der, få temperatur- og fugtighedsforhold der nøjagtig er som underlaget. Der findes 4 typer luftmasser: 1. Maritim tropikluftmasse 2. Kontinental tropikluftmasse 3. Maritim polarluftmasse 4. Kontinental polarluftmasse Er luftmassen dannet over havområder, kaldes den for maritim, og er den dannet over et kontinent, kaldes den for kontinental. Maritime luftmasser vil være fugtige, mens de kontinentale luftmasser vil være tørre. Illustrationen viser, hvor de luftmasser, der kan have indflydelse på det danske vejr, normalt bliver dannet. Maritim fugtig luft dannes ude over Atlanterhavet 7

8 Varme og kolde luftmasser Ved en varm luftmasse (varmluft) forstår man i almindelighed en luftmasse, der strømmer hen over en koldere jordoverflade, og hvis en luftmasse strømmer hen over en varmere jordoverflade, taler man om en kold luftmasse (koldluft). Da en varm luftmasse bliver afkølet nedefra, vil de nedre luftlag få en stabil form, og i varmluft finder man derfor de vejrfænomener, som er karakteristiske for stabil luft - svag turbulens, ikke særlig god sigtbarhed, lave lagskyer, hyppigt tåge og undertiden finregn. Derimod bliver en kold luftmasse opvarmet nedefra og vil derfor udvise de karaktertræk, som er typiske for ustabil luft stærk turbulens, god sigbarhed og cumuliformede skyer, evt. cumulonimbus-skyer og byger. Varmluft landskab: Fugtig luft, dårlig sigt, lave skyer, tåge og finregn. Koldluftlandskab: Tør luft, god sigt, cumuli-skyer, evt. byger. Hvis overgangszonen mellem to forskellige luftmasser er forholdsvis bred, kaldes den en frontalzone, men er overgangen brat, taler man om en front. Frontens intensitet afhænger desuden af temperaturforskellen mellem de to luftmasser. Betegnelsen front skyldes naturligvis en forestilling om, at de to luftmasser fører krig mod hinanden, idet de søger at trænge ind på hinandens område. Alt efter som det er den varme eller kolde luftmasse, der trænger frem på den anden luftmasses bekostning, kaldes fronten en varm-front eller en koldfront. 8

9 Fronter og lavtryk Varm- og koldfronter er som regel koblet på et lavtryk, og man hører tit i medierne vendingen Et lavtryk med tilhørende fronter passerer hen over Danmark. Nedenstående vil være et tænkt eksempel på dette, hvor lavtrykkets bane følges, og kold og varmfrontens passager beskrives. Lavtryk med fronter dannes Lavtryk kan dannes på flere forskellige måder, bl.a. som termiske lavtryk i sommerhalvåret over kontinenter som følge af solopvarmning. En anden type er de såkaldte dynamiske eller vandrende lavtryk, der dannes omkring polarfronten når bl.a. temperaturforskellen hen over polarfronten er tilstrækkelig stor. Kort fortalt er polarfronten skillefladen mellem kolde polare luftmasser (med fortrinsvis østlige vinde) og varme subtropiske luftmasser (med fortrinsvis vestlige vinde). Hvis der opstår en forstyrrelse på polar-fronten, kan det udvikle sig til et lavtryk, hvor varm luft vil begynde at presse sig nordpå foran forstyrrelsen og kold luft vil presse sig sydpå bag forstyrrelsen. Der er nu blevet dannet en regulær varmefront foran lavtrykket og en koldfront bag lavtrykket. Dette er forløbet på figur 1-3. I takt med lavtrykkets bevægelse vil koldfronten normalt bevæge sig hurtigere end varmfronten, og der dannes er okklusion. Dette er forløbet på figur 4-5. Til sidst vil lavtrykket fyldes op og dø, og vi er nu tilbage ved udgangsforløbets start ved figur 1. Hvad en varmfront, koldfront og okklusion i detaljer er, vil blive beskrevet i hver sit afsnit senere. 9

10 Klassisk lavtrykspassage Når et lavtryk med tilhørende fronter, passerer hen over Danmark fra vest mod øst, vil forløbet se ud nogenlunde som figurerne herunder. Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Landet bliver altså først passeret af en varmfront (Figur 1), hvorefter man i et stykke tid vil befinde sig i en såkaldt varmsektor (Figur 2), for til sidst at blive passeret af en koldfront (Figur 3). Fra figur 1 til 3 går der som en tommel-fingerregel timer. På Figur 4 kan man tydeligt se isobarerne indtegnet, og de to snit A-B og C-D, er det lodrette snit igennem de to typer fronter der er vist i form af en tegning ved de næste afsnit specielt om varm- og koldfront. Varmfronten på vej Varmfronten er på vej og vil passere s inden for det næste halve døgn. Siden bliver skyerne mere tætte og dækker himlen. På himlen ses typisk cirru-stratus, altostratus og altocumulus. Trykket falder og der kommer mørke regntunge skyer som altostratus og nimbostratus varmfronten er nær! 10

11 Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn. Hvis den kolde luft er stædig og ikke vil presses tilbage, kan det tage mange timer, ja måske dage med regn. En varmfront har normalt en udstrækning på ca km fra de første høje skyer over hovedet på èn, og til selve fronten er passeret. Nedbøren vil normalt starte ca km før den egentlige frontpassage, og have vedvarende karakter. På bagsiden af varmefronten trænger varm luft frem, og vejret vil have tilbøjelighed til at blive diset og tåget, og såfremt der kommer nedbør, vil det blive i form af ganske let regn eller finregn. Lodret snit gennem varmfront Først kommer høje tynde skyer, derefter tiltager skydækket og bliver lavere. Lufttrykket vil falde, og vinden begynde at dreje mod højre. Hele forløbet vil vare i ca.9-10 timer, og nedbøren vil vare ved i ca. 4-5 timer i det skitserede tilfælde. Varmfront på vej Cirrus-skyer Tiltagende lavt skydække Stratocumulus 11

12 Koldfronten Ved en koldfront skubber den kolde luftmasse sig ind under den varme, men der bliver ikke tale om, at den varme luftmasse i særlig høj grad vil glide op over den kolde luftmasse. Der kan i visse tilfælde endog være tale om, at der opstår en nedadrettet luftbevægelse langs frontfladen. Men er den varme luft blot lidt ustabil, vil det skub, den får af den kolde luftmasse, kunne give anledning til udløsning af kraftige, lodrette luftbevægelser. I modsætning til varmefronten, vil koldfronten mest give nedbør i form af byger, og alt efter hvor markant koldfronten er, vil intensiteten af bygerne variere. Der kan også være tale om torden og hagl i forbindelse med fronten. Det må derfor være logisk, at en koldfront nemt kan blive en mere voldsom sag end varmefronten. Lodret snit gennem koldfront Den varme luft tvinges til en mere brat opstigning end varmefronten. Nedbørsområdet vil starte ca km før fronten, og hele forløbet vil vare 4-6 timer. Nedbøren kan have en varighed på ca. 1-3 timer. Koldfront. Kraftigt optårnede bygeskyer. Koldfont set bagfra. 12

13 Okklusioner En okklusion er simpelt hen en sammenklappet kold-varmfront. Ved en okklusion har den varme luftmasse sluppet jorden. Den ligger et stykke oppe i atmosfæren og ved jordoverfladen har vi nu to kolde luftmasser side om side. Imidlertid vil der altid være større eller mindre temperaturforskel mellem de to kolde luftmasser. Hvis koldluften på bagsiden er varmere end koldluften på forsiden, har okklusionen karakter af en varmfront, og er det omvendte tilfældet, vil okklusionen have koldfrontkarakter. Dannelsen af en okklusion Koldfronten har tilbøjelighed til at bevæge sig hurtigere end varmfronten, og varmfronten indhentes. Det sker først nær lavtrykkets centrum, men efterhånden længere og længere fra centret. Hvor koldfronten indhenter varmfronten, har vi altså en koldfront oven i en varmfront. Så kalder man fronten en okklusion eller sammenklapning. Okklusion spreder blandingsluft. Illustrationen viser dannelsen af en okklusion (violet symbol) En okklusion består af et mix af kold- og varmluft, d.v.s. kølig tør luft og varmere fugtig luft. Denne blandings luftmasse vil lavtrykket sprede omkring sig ved sin rotation, og vi taler om betydelige afstande ca km. På illustrationen ses lav-trykket (985 mb), kører luftmasserne venstre om (mod uret). De røde og blå pile viser tydeligt hvorledes luftmasserne bliver trukket rundt omkring lavtrykket. 13

14 A. Okklusion med varmfrontkarakter. B. Okklusion med koldfrontkarakter. Ved begge typer okklusioner, ligger de kolde luftmasser nederst og varmluften øverst. De kolde luftmasser har forskellige temperaturer, men kan også have forskellig indhold af fugtighed. Det er disse omstændigheder der gør en okklusion til en speget affære. Satellitfoto med fronter indlagt Læg her specielt mærke til, at det er på forsiden af okklusionen de urolige luftmasser er. Noter også hvor bredt et bælte det er, ved at sammenligne med den synlige del af Europa. 14

15 Rossby-bølger Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, som vi f.eks. havde det i 2004, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor? Svaret er ganske givet de såkaldte Rossbybølger, der blæser i 10 km`s højde, som en kraftig jetstrøm i en bølgende bevægelse. Dette fænomen har en slags overordnet styring på vores vejr. Polarfronten Året igennem findes der en grænsezone mellem varme tropiske luftmasser mod syd og kold polarluft mod nord. I et samspil med atmosfærens overordnede tryk- og vindsystemer bugter denne frontzone sig rundt om jorden sådan cirka på vores breddegrader. Polarfronten kaldes den. Illustrationen viser Polarfronten som en grå linie, med kulde (Blå) nord for, og varme (Rød) syd for. Læg mærke til lille Danmark ligger lige ved Polarfronten! Lidt mod syd, lidt mod nord Om vinteren, mens solen har magt på den anden halvkugle, får den polare kulde overtaget og presser varmen mod syd. Over kontinenterne har den kolde luft generelt gode vilkår for at trænge langt mod syd, mens varme tropiske vinde lettere holder stand over lune havstrømme. Modsat er det om sommeren, når Solen opvarmer kontinenterne i vores nærhed. Her får tropiske vinde let spil og varmen breder sig langt mod nord over fastlandet, mens kølige havområder bremser sommerens fremmarch. Forår og efterår passerer polarfronten typisk Danmark på vej hhv. nordover og sydover. Men er vinteren mild eller sommeren kølig, vil vi også have polarfronten som hyppig gæst. Rossby-bølger Forskydning mod nord og syd skaber ikke i sig selv det slagsmål mellem kolde og varme luftmasser, som giver anledning til den indledende vejrudsigt eller vejrvarslerne. Derimod er frontzonens bølgebevægelser, de såkaldte Rossby-bølger, afgørende. Skønt teorien om disse storskala-bølger i vejrsystemernes bevægelser rundt om jorden, først blev påvist af den svenske meteorolog Carl-Gustaf Rossby i mellem-krigsårene, var en af effekterne 15

16 kendt meget før. Fra den tidlige kolonitid i Grønland har man vidst, at der ofte var et system i vejret. Når vestkysten af Grønland havde varme perioder, var vejret generelt koldt i Danmark og omvendt. På engelsk kaldet The Seesaw effect. Først efter Rossbys opdagelse og specielt under anden verdenskrig, blev vejret på Grønland af stor betydning for europæiske meteorologer. Rossby fandt også ud af, at man kunne regne sig frem til, hvordan disse store bølger bevægede sig. Hvis der var flere bølger end normalt f.eks. 6 eller 7 trug eller rygge rundt om halvkuglen, ville disse have en bevægelse østpå. Var der kun få store bølger, f.eks. 3-4, ville de enten være stationære eller langsomt bevæge sig mod vest. Rossby-bølger. Her ses en situation, hvor Rossby-bølgerne står stille eller i hvert fald kun bevæger sig langsomt mod øst. Rossby-bølger og langtidsprognose Med strømninger i højden som styringsfelt, har meteorologerne et middel til at kunne sige, hvordan fronter med regn vil flytte sig. Den ene dag kan Danmark ligge inde i tropikluften, næste dag blive passeret af en koldfront og derefter ligge inde i polarluften. Den følgende dag kan landet blive passeret af en varmfront, hvorefter man igen vil ligge i tropikluften. Med sit kendskab til luftmassernes egenskaber kan meteorologen give en udsigt for vejret. Skal meteorologen forsøge at give en udsigt for vejret længere frem i tiden, kan der ikke fortsat bruges det samme forskydningsfelt. Der må nu tages en revurdering af Rossby-bølgernes langsomme bevægelse enten østpå eller vestpå. 16

17 Men kan der siges noget om, hvordan Rossby-bølgerne vil ligge i den næste uge eller to, kan der også siges noget om, hvordan vejret i den periode vil arte sig. Skal vejret forudsiges længere frem i tiden, gælder det altså, om man kan finde ud af, hvorledes Danmark vil komme til at ligge i forhold til luftmassegrænserne. Jetstrømmenes påvirkning Skitse af jetstrømmenes virkning på højtryk (High) og lavtryk (Low). Øverst ses jetstrøm-men bugte sig i 10 km højde. Jetstrømmen bremses op (Convergence=konvergere) og jet-strømmen flyder hurtigt væk (Divergence=divergere). Vestenvindsbæltet Vestenvindsbæltet er en vigtig del af det, man kalder de globale vindsystemer. Lidt firkantet sagt, handler det om at få udvekslet varme mellem syd og nord, en slags udjævning af den uens solopvarmning kloden modtager, mest ved Ækvator og mindst ved Polerne. Ved hjælp af jetstrømmene bringes den relativt varme ækvatorluft videre nordpå, og det gør den indtil den møder den kolde polare luft, og det sker ved omkring 60 grader nord. Dette temperatursammenstød er det vi kalder Polarfronten. På sin vis er polarfronten og vestenvindsbæltet næsten to sider af samme sag, uden dog at være det samme. Alle de vandrende lavtryk, der dannes på polarfronten, skyldes den afbøjning af den nordgående luft der sker i vestenvindsbæltet beliggende mellem 30 og 60 grader nord. I dette bælte ligger Danmark placeret. 17

18 BrevdueSportens LøsladerGuide Fysiologiske påvirkninger af brevduen Her i LøsladerGuiden, vil der blive gennemgået enhver tænkelig påvirkning af brevduen fra diverse meteorologiske elementer. Nogle med store og drastiske påvirkninger af duerne, og andre en noget mindre, nærmest periferisk påvirkning. Grundtanken i denne LøsladerGuide, er at tage alle facetter med for at lave det så komplet som muligt. En brevduesæson kan bringe mange af en bestemt slags påvirkning, medens næste sæson kan være meget anderledes. 18

19 Temperatur Temperaturen må absolut være et af de vigtigste nøgleord ved brevdueflyvninger både direkte og ikke mindst indirekte. I dette afsnit menes der den direkte fysiologiske påvirkning af duen ved en given temperatur. 10 grader bedst? Hvis vi går mange år tilbage, var tommelfingerregelen den, at der gerne måtte være grader for at være på den sikre side. Der er ingen tvivl om, at hvis man følger denne regel kommer man langt. Men er det nu så enkelt? Lad os prøve at uddybe det lidt mere. Temperaturer i højden Det er et faktum, at temperaturen i en jævn luftmasse, bliver 1 grad koldere for hver 100 meter man bevæger sig opad. Hvis temperaturen er ca. 10 grader ved jorden, kan der altså godt være 8-9 grader meter oppe hvor duerne flyver. Hvis temperaturen er ca. 8 grader ved jorden, kan der udmærket være 6-7 grader 100 meter oppe osv. Fugt og temperatur Er fugtigheden normal ca % eller lavere, vil selv lave temperaturer ikke mærkes så markant, men er fugtigheden 90-95%, føles det meget koldere end det faktisk er. En temperatur på f.eks. 7 grader og fugtighed på 95%, vil absolut ikke være det optimale til kapflyvning og træning. Windchill factor (Afkølingsindeks) Dette begreb er vindens afkølende effekt ved en given temperatur. Windchill-tabellen viser, hvordan vinden køler huden. Jo større vindhastighed, jo lavere temperatur. Windchill-indexet er oprindeligt opstillet for at beskrive risikoen for forfrysninger ved øget vindstyrke ved meget lave temperaturer og hviler på en noget usikker videnskabelig baggrund. I praksis har det imidlertid vist sig anvendeligt som rettesnor. Nok er brevduen udstyret med en velpolstret fjerdragt, men alt andet lige, må afkølings-faktoren også påvirke brevduen til en vis grad. Tages på skemaet 19

20 temperaturen 10 grader, vil en vindhastighed på ca. 29 km/t, føles som kun 1 grads varme for den menneskelige hud. Dette må afgjort også have betydning for brevduer der flyver i modvind ved samme tænkte situation. Brevduens formkurve Tager man de tre faktorer der er nævnt enkeltvis, er det dårligt med lave temperaturer, men dog tåleligt. Er samtidig fugtighedsprocenten meget høj, bliver det værre for duerne, og hvis afkølingsfaktoren oveni dette er relativ høj, - ja så er vi ude i problemer! Flyver duerne omkring slaget i selv lave temperaturer, er dette vel harmløst, - de bestemmer jo selv! Tager man derimod duerne på en længere træningstur, hvor kombinationen af de omtalte faktorer er uheldig, kan der i værste fald ske det, at duen får et knæk i dens formkurve og et tilbageslag i chancen for placeringer. Træning ved sæsonstart Besluttes det at træne tidligt i sæsonen, måske i april, er det vigtigt at huske på den specielle meteorologiske situation der kan være i april på vore breddegrader. Det er nemlig ikke unormalt, at der placer sig et højtryk over nordlige Rusland, og presser kolde vinde ned mod os (Kontinental Polarluft). Det er det fænomen der populært kaldes påskeøsten. Forekommer denne situation, er det vel bedst at udsætte træningen lidt, i stedet for måske at skade sine duer. 20

21 Luftens fugtighed Sammen med temperaturen, er luftens fugtighed, et af de vigtigste elementer man må tage hensyn til ved dueslip. Indledningsvis vil der blive gennemgået grundbegreberne i fugtighed, og vist eksempler på brug heraf. Relativ fugtighed og dugpunkts-temperatur Lad os forestille os noget luft, der ved en bestemt temperatur indeholder netop halvdelen af den vanddamp, den maksimalt kan indeholde ved denne temperatur (Fig. A). At temperaturen stiger, vil nu svare til, at der bliver længere og længere op til kanten af glasset (Fig. B-D). Indholdet er uændret, men i forhold til hvad der kunne være, bliver der tale om en stadig mindre del. For luftens vedkommende vil det sige, at stigende temperatur gør luften mere tør, skønt den stadig indeholder den samme mængde vanddamp som før. Den relative fugtighed er blevet mindre. Lad os igen gå ud fra det glas, som vi så på Fig. A. Luften indeholder halvdelen af den mængde vanddamp, den kan have ved denne temperatur. Hvad sker der, hvis temperaturen falder? Det er vist på Fig. E-H. Afkølingen svarer til, at glassets sider bliver lavere og lavere. Luften, der før kun indeholdt halvdelen af den vanddamp den kunne rumme, bliver mere fugtig. Til sidst er glassets sider blevet så lave, at glasset lige netop kan indeholde den væskemængde, vi oprindelig havde. Det svarer til, at vi har fået luften afkølet så meget, at luften nu er mættet med vanddamp, fugtighedsprocenten er blevet 100%. Den temperatur vi skulle afkøle luften til, kalder man den oprindelige lufts dugpunkts-temperatur. Afkøles luften yderligere, må den skille sig af med en del af vanddampen. Det svarer til, at glassets sider blev endnu lavere, hvorved noget af væsken løb ud på bordet (Fig. H). I luften vil der dannes en mængde meget små dråber af vand. En sky er dannet. 21

22 Morgentåge Klassisk eksempel på, at temperatur og dugpunkts-temperatur er ens. Dugpunkts-temperatur i WetterOnline Hvis man går ind på WetterOnline, Aktuell, finder man dugpunkts-temperaturen automatisk beregnet, ikke kun på de tyske målinger, men også Holland, Belgien og Skandinavien. Dette er en uhyre god ting at have ved slip af duer. Hvorledes beregner man dugpunkts-temperaturen? Der findes et utal af automatiske meteorologiske målestationer i Europa og de måler alle temperatur og fugtighed. Man tager disse to tal og efter en matematisk formel beregnes dugpunkts-temperaturen. Når temperatur og dugpunktstemperatur er den samme, er luftens fugtighed 100%. På de meteorologiske stationer benyttes dugpunktet til forudsigelse af bl.a. tåge og den kommende nats minimumtemperatur. Det er dugpunktet, som er bestemmende for, hvornår kendensationen vil indtræde, forudsat at luftens vanddamp-indhold ikke ændres. Dugpunkts-temperatur i praksis Dugpunktstemperatur Sigt tidspunkt temp. Dugpunkt tidspunkt Sigt i km , ,0 km , ,8 km , ,6 km , ,1 km , ,1 km , ,0 km , ,0 km Dette eksempel viser klart hvorledes temperatur og dugpunkt udvikler sig til regulær tåge: Kl. 2 falder temperaturen drastisk, og medens både temperatur og dugpunkt begge falder, ender de på det samme kl. 6.30, og vi har tåge! Det svarer nøje til illustrationen med glassene, hvor vi ender med H. Læg også mærke til, at sigten falder meget drastisk allerede kl. 4. Af dette eksempel kan ses, at dugpunktet er en meget vigtig detalje. 22

23 Fugtprocent og sigt Som det allerede er påvist, er temperatur, fugtprocent og dugpunktet meget vigtige størrelser at beskæftige sig med, når det drejer sig om slip af duer. Det kan af ovennævnte eksempel meget tydeligt ses, at så snart temperatur og dugpunkt nærmer sig hinanden, så er den gal med sigten meget hurtigt. Det kunne derfor være rart at vide hvornår det er farligt? Det er farligt, når fugtigheden er over 90%, da det siger sig selv, at der ikke er ret meget at give af hvis temperaturen falder yderligere. I sådant et tilfælde vil tåge og dis opstå hurtigt. Sigten i tåge er maximum 1 km, og kan gå ned til måske 50 meter. Fugtprocent som parameter På en måde kan man sige, at luftens fugtighedsprocent, er en slags parameter når vi slipper duer. Luftens fugtighed er normalt 50-60%. Hvis fugtigheden af en eller anden grund er høj eller kraftigt stigende på slipstedet, er der grund til at være på vagt! Er luftens fugtighed 70-80% er der ingen fare, men nærmer luftens fugtighed sig 90% og derover, må advarselslamperne lyse. En fugtighed på 95% er uegnet til at slippe duer i, da denne fugtighed sammen med f.eks. lav temperatur, vil have en negativ indflydelse på duerne. Der må også gøres opmærksom på, at regnen behøver ikke at falde, for at luftfugtigheden øges, da dette kan ske ved at luftmasser strømmende til, kan have en højere fugtighed (Advektion = horisontal strømning af luft). Det har vist sig gang på gang, at slip med høj fugtighed, har en påvirkning på duens navigeringsevne. Hvad det helt nøjagtig er, der påvirker duen ved vi ikke, men konklusionen må være: Luftens fugtighed er et meget vigtigt element ved vurderingen af forholdende på slipstedet. Diset landskab. I dette tilfælde må fugtigheden være 100% 23

24 Koldfronten Som det er beskrevet i afsnittet Fronter, kan en koldfront være en barsk sag. Den kolde luft maser sig frem med brask og bram i modsætning til varmfrontens varme luft, der stille stiger opad. Tværsnit af koldfront Tværsnit af varmfront Som vist på tværsnit af koldfront, kan der dannes en næsten lodret mur af luft, hvor den varme luft tvinges voldsomt op. Koldfronten er derfor ofte smal og skarpt afskåret, og der kan være kraftig regn på fronten, nogle gange med torden og sågar hagl. Den voldsomhed som en given koldfront måtte have, afhænger vel af de temperatur-forskelle der er på de varme og kolde luftmasser der her mødes. Koldfrontens effekt på duerne Hvorledes en sådan koldfront virker på duerne, er faktisk et godt spørgsmål, men at en kraftig koldfront, er noget af det værste man kan byde brevduer at passerer, det er vist nok indiskutabelt. Lad os først se nærmere på hvad der sker ved en koldfront, hvis vi koncentrer os om vindforhold og temperatur. Som det kan ses på tværsnittet af koldfronten, rejses en mur af varm luft i lodret opadgående bevægelse. Går man ind i koldfrontens kølige vinde, kan man se, at vindene faktisk går nedad. Skal en brevdue passere her, skal den først igennem lodrette varme vinde, dernæst regnbyger (torden hagl), og til sidst kommer der kølig nedadgående vinde. Dette er hård kost for duerne! Intet under at mange, specielt ældre duer, bøjer af, og følger fronten for måske at finde et smuthul? Ser man på varmefronten, går tingene mere roligt. Fronten er langstrakt, og vindene blæser opad. Koldfront fra nord 21. juni En særdeles kold luftstrøm rammer landet fra nord. På under 10 minutter faldt temperaturen fra 23 grader til 15 grader. 24

25 Erfaringer med koldfronter Trænings-flyvning i Vendsyssel. Af Villy Jensen, Hjørring Min oplevelse af en koldfront. En dejlig tirsdag sommeraften i juni år 2001, pakkede jeg mine duer, for at køre til foreningens sædvanlige træningssted i Vildmosen 30 km syd for Hjørring. Her havde foreningens medlemmer fælles træning hver tirsdag aften. Sliptiden var kl Et par medlemmer var forsinket, vi besluttede, at vente i 10 min. Vejret var jo godt, solen på himlen og en dejlig lun aften. Pludselig drev en dis ind over mosen og det var pludselig hundekoldt, himlen sydpå var helt sort. Hurtigt slap vi duerne og kørte hjemad. Inden jeg nåede Hjørring støvregnede det, og en time senere var Hjørring lukket i regn. Én due kom hjem på dagen, resten kom først næste dag. Pludselig blev det hundekoldt, og himlen sydpå blev helt sort 25

26 Katafront (tør koldfront) De fleste koldfronter er efterfulgt af en linie af nedbør når de pløjer sig vej frem. Der er imidlertid nogle koldfronter, hvor der er meget lidt eller slet ingen nedbør ved deres fremmarch. De eneste mærkbare forandringer i sådant et tilfælde, er den pludselige forandring i vind og temperatur. Disse kold-fronter kaldes i fagsproget en katafront eller en tør, usynlig koldfront. På billede nr. 1 ses en våd koldfront med en kraftig øvre vertikal varm og fugtig vind, samtidig med at nederste kølige overfladevind bliver svækket og bremset op. På billede nr. 2 ses den nedre kolde luft bliver langsomt indhentet, og når dette sker, vil nedbøren langsomt aftage, og i nogle tilfælde vil koldfronten ophøre med at give nedbør, og vi har nu hvad vi kan kalde en usynlig koldfront. Den øverste vind er en såkaldt katabatisk vind, en flad-vind der synker nedad. En usynlig koldfront bevæger sig for det meste meget hurtigt, og hvis der er nogen nedbør er det kun få minutters regn. Set på afstand, vil en usynlig koldfront virke som en bræmme af mørke skyer uden særligt med regn. På vejrradaren vil der heller ikke være nævneværdigt at se. Usynlig koldfronts påvirkning af duerne. Sammenlignet med en alm. koldfront, har en usynlig koldfront tabt pusten, men som det er tilfældet med en koldfront, bryder duerne sig ikke om de voldsomme skift i temperatur og fugtighed, der også sker ved en usynlig koldfront. Det synes logisk, at det med en kølig tør luft ved jordoverfladen, en lidt varmere og fugtigere luft højere oppe, og slutteligt en endnu varmere luft øverst oppe, vil alt dette danne et sandwich af forskellige typer luftlag. Dette er en situation duerne ikke kan lide, og de bøjer sikkert af for at finde en anden vej. Det er her tit de ældre duer der er mest forsigtige. Cumulus-sky ses også ved koldfront. 26

27 Okklusioner I afsnittet Fronter og lavtryk, er det beskrevet hvorledes en okklusion bliver dannet, og at det er en sammenklappet kold-varmefront. De regulære koldvarmefronter bringer ustabil luft og regn på hver deres måde, men en okklusion er mere avanceret og ligefrem lumsk, hvis vi ser det fra brevduesportens side. Lad os se nærmere på, hvorfor en okklusion kan være så farlig. Okklusion med koldfrontkarakter Hvis nu duerne skal igennem en okklusion, hvad oplever de så? En okklusion med koldfrontkarakter har ikke meget regn i sig, men er ikke mindre farlig for duerne, tværtimod kunne man sige. På tegningen kan faktisk ses 4 forskellige slags luftmasser: Den koldeste tørre luft, kold fugtig luft, varm fugtig luft, samt en blanding af varm og kold luft med regn (violet). Udover disse fire forskellige typer luftmasser, bør det også noteres, at luften kan bevæge sig forskelligt alt efter luftlag. Koldeste luft gør som ved en koldfront og strømmer nedad, kold fugtig luft strømmer opad og varm luft øverst strømmer vertikalt. Her er altså ikke kun 4 slags luftmasser, men også 3 forskellige retninger de forskellige luftmasser bevæger sig. Intet under, at duer der bevæger sig ind i dette virvar og morads af forskellige luftmasser med forskellige temperaturer, fugt og vindretninger, vil blive usikre og forvirrede og måske gå i panik. Der er stor usikkerhed om, hvad der egentlig sker når duerne møder disse specielle meteorologiske forhold, men fakta er, at er forholdene tilstrækkelig markante ved en okklusion, kan det betyde at vi får det vi kalder en katastrofeflyvning. Dette kunne være en okklusion med koldfront-karakter. Den kolde nedslags-vind i den koldeste luftmasse, bliver drevet fremad, løfter den varme luft og der sker en kondensering til regn. 27

28 Lavtryk spreder okklusionens luftmasser Det allermest lumske ved en okklusion, er imidlertid hvis et lavtryk ved sin rotation, spreder de blandingsluftmasser en okklusion indeholder. Lad os tage et konkret eksempel: Kapflyvningen fra Vetlanda 21. juni 2003, blev en ren katastrofe. Ud af duer kom kun 600 i flyvetiden duer kom senere eller aldrig. Situationen var den, at et lavtryk nord for Stockholm, pumpede kold fugtig fra en okklusion ned i mellem-sverige. Kl. 18 aftenen før er luft-fugtigheden 50%, og samme aften kl. 24 er den 95% - og det uden en dråbe regn! Lavtrykket har altså pumpet denne luft km sydpå hvor duerne sad, og denne cocktail af okklusionens luftmasse og den lokale luftmasse, har altså haft en stor effekt på duerne. Denne Vetlanda-flyvning bør fortælle os, hvor lumsk et lavtryk med tilhørende okklusion, virkelig er for duerne. Det burde også sige os, at man skal være på vagt overfor de mindste tegn på udsving i de mest basisk målelige elementer i meteorologien (temperatur fugt vind - sigt). Koldfront på vej gennem landskabet. Man kan faktisk se frontens krumning. 28

29 Inversioner En inversion er nogle lag af kolde og varme luftmasser, der ligger lag på lag som en sandwich. Der er tale om to slags inversioner: Bundinversioner og højdeinversioner. Bundinversion Hvad er en bundinversion? Her er en ultrakort forklaring: I klare nætter er udstrålingen fra jorden stor. Det betyder, at der danner sig et koldt luftlag i jordnærhed, mens luften ovenover, der påvirkes mindre af udstrålingen, er temperaturen højere. Så snart solen op ad dagen påvirker jordoverfladen og luften derved, opvarmes luften og bundinversionen forsvinder. Bundinversionen danner ofte et skylag eller diset lag i mellemstor højde, der forsvinder når bundinversionen opløses. Højdeinversion I princippet det samme som bundinversionen. En inversion af denne art, kan f.eks. opstå ved nedsynkning og deraf følgende opvarmning af luften over evt. inversionslag. I disse højder kan der også være vertikale vinde. Grafiske skitser af bundinversioner. Til venstre i en storby det kaldes på engelsk smog, en blanding af tåge og røg. Til højre en teoretisk model. Subsiding air = nedsynkende luft Stagnant air = stillestående luft. 29

30 Duernes reaktion på inversioner Af de to nævnte typer inversioner, er bundinversionen den mest almindelige, og det må da også være logisk, da denne type er dér hvor duerne slippes og ellers flyver. Hvordan påvirker det duerne rent fysiologisk at bevæge sig ind i en bundinversion? Det er beviseligt at duer, der går igennem en koldfront eller en okklusion, vil blive påvirket rent fysiologisk af disse vejrfænomener. En inversion er dog ikke så voldsom som de andre vejrfænomener, men alligevel nok til at duerne åbenbart mister orienteringen midlertidigt eller længerevarende. I en artikel jeg har læst om denne problematik, påstås det at duerne følger den svage vind i en bundinversion. Den ide lyder rigtigt, da duerne hvis de mister orienteringen, vil lade sig lede af vinden indtil de genvinder evnen til navigering. Hvis vi vender os mod en højdeinversion, skulle en sådan ifølge nogle artikler, indfange unge og utrænede duer i den øvre atmosfære, og inde i inversionen gøre dem forvirrede og lede dem langt væk. Der skal ikke her tages stilling til disse detaljer, men det omtalte tilfælde med ungduer, er nok noget der er forholdsvist sjældent. Bundinversion. Man ser tydeligt røgen blive presset ned af inversionen Advarselssignaler ved bundinversioner 1. Det allervigtigste i denne sammenhæng er temperaturen. Er temperaturen i løbet af natten faldet væsentligt, er der grund til at være på vagt! 2. Hænger der et ganske tyndt skylag længere oppe, er dette et godt tegn (Tyskerne kalder dette hochnebel på dansk højtåge). 3. Er der tætte lavt hængende skyer, hvor solen ikke brænder igennem, og hvor varmen kommer som varm luft ved advektion hen over den kolde luftmasse nær jorden. 4. Findes et højtryk i nærheden af slipstedet, giver denne situation en særlig stor risiko for bundinversioner. 30

31 Temperaturen er som sagt vigtig ved en inversion, men ikke lige nøjagtig om den er høj eller lav. Der kan være en inversion ved 8 grader, men det kan måske også ske ved 16 grader. Det er forskellen på lagenes temperatur der er afgørende. Lokalitetsbestemt inversion Geografisk set, er der forskel på hvor udbredt og hvor lokal en inversion kan være. En inversion kan selvfølgelig have kæmpe dimensioner. Men dét der burde interessere brevduefolket, er de udprægede lokale inversioner. Hvis vi har et tænkt eksempel, med et landskab bestående af lavtliggende arealer (mose f.eks.), og højere liggende bakkedrag, med en inversion over disse lokaliteter. De lavtliggende arealer vil tage lidt længere tid at blive fri for inversionen end de højtliggende. En lavtliggende mose f.eks. vil tage lang tid for solen at brænde inversionen væk, end et højtliggende jævnt landskab. Dette kan bruges bevidst ved brevdueslip, således at forstå, at man helst finder et åbent, jævnt og helst højtliggende slipsted, for at få brændt en eventuel inversion hurtigt væk af solen. Der findes konkrete eksempler på slip i samme egn, der har været vidt forskellige p.g.a. omtalte problematik. Bundinversion set fra oven. Fra en højtliggende lokalitet ses ned på en inversion på et lavere liggende areal. 31

32 Regn og tordenbyger I et land som Danmark, er det umuligt at kapflyve en hel sæson, uden at komme ud for regn. Det derfor nødvendigt, nøje at præcisere hvad regn er, og på den måde beskrive de vejrsituationer duerne kommer ud for. Regn eller byger hvad er forskellen Når man i vejrudsigten hører om enten regn eller byger, er man ikke i tvivl om, at der kommer nedbør. Forskellen på regn eller byger afhænger af den måde nedbøren falder. Regn er langvarigt, ofte over flere timer, mens byger ofte er af kortere varighed med ophold ind i mellem, og derefter atter regn i en kortere periode. Man taler altså om to forskellige måder at få nedbør på. På satellitfoto ser man et lavtryk med tilhørende front med udbredt skydække, hvorfra der falder regn. Man ser også byger som et spættet mønster på Vest og Sydsiden af lavtrykkets hvirvel. Bygerne dannes i den kolde luft. Regn Regnen er ofte forbundet med fronter især i forbindelse med varmfronter, kan man have langvarig og udbredt regn, og der kan i visse tilfælde være tale om landeregn. Regnen falder ofte jævnt fordelt i intensitet. Regnen falder fra skyer der ligger i lag (Stratus), og netop skyerne benævnt Nimbostratus kaldes også for regnskyer. Varmfront på vej. Cirrostratus/Altostratus skyer varsler varmfrontens komme. 32

33 Finregn, støvregn og lettere regn Når en regulær varmfront passerer, er dette en logisk sag, idet de daglige vejrudsigter melder om dette, og desuden kan de store regnområder ses på vejr-radaren. Har varmfronten langt om længe passeret, og har regnet af, vil den såkaldte varmsektor dække landskabet. Er en sådan vejrsituation i orden til en trænings-flyvning eller kapflyvning? Det er den måske, men i visse tilfælde er det en utrolig lumsk situation til brevdueflyvning. På illustrationen dækker varmsektoren hele landet på denne tænkte vejrsituation. Vejrradar utilstrækkelig Varmsektoren kan udmærket være en våd affære, idet landskabet kan være dækket af lavthængende skyer, med spredte områder med finregn, støvregn og lettere regn. Ser man på de to illustrationer, er det tydeligt, at vejrradaren ikke viser nogen nedbør, men at webcam på nøjagtig samme tidspunkt viser lave regnvejrsskyer med lettere regn, og jordmålestationerne viser da også hele området dækket af finregn, støvregn og lettere regn fra lavthængende skyer. Radarbillede Nordrhein-Westfalen Webcam Osnabrück Ud af dette kan læres følgende: 1. Varmsektor efter varmfront kan være lumsk. 2. Stol ikke på vejrradaren, idet den kan skyde over de lave regnskyer. 3. Jordmålestationer giver et reelt og mere sikkert billede af vejrsituationen. Angående vejrradar: Der findes en udførlig omtale senere i heftet af vejrradarens kapacitet, eller måske rettere mangel på samme. 33

34 Byger Bygerne derimod falder ofte i ustabile luftmasser. Det er når kolde luftmasser strømmer hen over en varmere overflade. I denne ustabile luftmasse, stiger luften til vejrs og der dannes højtravende skyer ofte af cumulonimbus, der i daglig tale er kendt som byge eller tordensky. Denne type er dannet ved konvektion altså når varm luft stiger til vejrs, afkøles og vanddampen fortættes. Nedbør af bygetypen kalder man således også konvektiv nedbør. Nedbøren kan i forbindelse med byger være kraftig, og en enkelt byge kan give store nedbørmængder tænk bare på et tordenskyl. Skybrud der er mere end 1 mm nedbør pr. minut, falder ofte i forbindelse med byger. I modsætning til frontnedbør er byger relativt små og isolerede nedbørområder. De varierer i tørrelse fra nogle hundrede meter op til km. I enkelte, sjældne tilfælde kan de endog blive indtil flere hundrede kilometer store. Når dråberne falder ud af skyen, vil de trække kold luft med sig ned til jorden, samtidig med at nogle dråber fordamper og dette medvirker også til afkøling af luften. Ved kraftige byger kan man ofte mærke dette kolde pust. Det vil desuden stabilisere luften, og nye bobler har ikke længere så gode betingelser for at stige til vejrs. Bygen har dermed selv ødelagt sine muligheder for fortsat udvikling, og skyen går i opløsning. En livscyklus for en almindelig byge er typisk ½ til 1 time. 34

35 Tordenbyger På en meget varm og fugtig sommerdag kan bygerne blive så kraftige, at toppen af skyerne når helt op i km højde. Så dannes der store mængder iskrystaller, og der vil komme meget kraftige opadrettede vinde på op til 10 m/s (35-40 km/t) nogle gange mere. Senere når dråberne og iskrystallerne i skyen er blevet så tunge, at de falder ud, opstår de kraftige nedadrettede vinde. Er man oppe at flyve i nærheden af en tordensky, opleves de kraftige op- og nedadrettede vinde som det, man populært kalder lufthuller. De kan være farlige for mindre fly. Tordenbyger dannes som regel over middag, og der er statistisk størst chance for tordenbyger i juli og august. Hagl Er der kraftige opvinde i en sky, f.eks. en tordensky, kan der dannes hagl. De dannes når iskrystallerne på deres vej ned igennem skyen opsamler skydråber, der fryser fast på haglet. Da hagl er tunge, kræver det kraftige opvinde for at holde dem svævende. I Danmark, hvor bygerne aldrig bliver så kraftige som f.eks. i USA, bliver haglene heller ikke særligt store, normalt kun nogle få millimeter. Eksempler findes fra USA på hagl med en vægt på ½ kilo. 35

36 Lyn I de store tordenskyer kan der forekomme lyn. Lyn er kraftige elektriske udladninger i form af kæmpegnister. I skyen vil iskrystallerne under deres opstigning og senere, når de falder ud som regndråber medvirke til at gøre skyen negativt ladet i bunden og positivt ladet i toppen. Denne spændingsforskel i skyen, kan give anledning til den elektriske udladning. De fleste lyn går fra sky til sky, men de går også mellem sky og genstande, der rager op i landskabet, som f.eks. tårne og træer. Vi taler om, at lynet slår ned. Der er tale om store spændingsforskelle op til 50 millioner volt. Udladningerne i lynene sker i løbet af ca. 40 mikrosekunder med en strømstyrke på ampere. Torden Den torden, der følger lynene, er lydbølger, som skyldes den voldsomme opvarmning og udvidelse af luften omkring et lyn. Lydhastigheden i luft er ca. 0.3 km/s. Det betyder, at hvis man tæller sekunderne, mellem man ser lynet og hører tordenbraget, skal man dividere antallet af sekunder med 3 for at få afstanden (i kilometer) til lynnedslaget. 36

37 Regn- og tordenbygers påvirkning på brevduer Når talen falder på regnvejrs-flyvninger, er meningerne ofte stærkt delte. Nogle mener at det er uacceptabelt for duerne at flyve i regnbyger, medens andre siger, at de har haft udmærkede og gode flyvninger i bygevejr. De omtalte former for regn, vil derfor blive gennemgået. Frontregn I de foregående afsnit, det meteorologiske og dette afsnit om Regn- og tordenbyger, er det meget udførligt beskrevet om hvordan regnen falder i frontregn. Det må være logisk, at hvis duer bliver lukket ud og tvinges igennem en front, kan det vel lade sig gøre, men mange duer sætter sig simpelthen, og afventer bedre vejr. Nogle duer, oftest helt unge, moser sig mirakuløst igennem, - for som gamle brevduefolk siger det: Der bliver altid en præmierække! Det er selvfølgelig rigtigt, men det kan have sine omkostninger. De gange dette er sket ved et slip, må formodes at være et uheld. På radarbilledet fra 10. juli 2004 ses en kraftig varmefront der bevæger sig fra nord mod syd. På denne kapflyvningsdag aflyste de fleste nordlige sektioner fornuftigt nok!. Finregn, støvregn og lettere regn Disse vejrtyper er faktisk utroligt lumske, især hvis de dækker store områder, som det kan være tilfældet i Tyskland, men tydeligt også det indre af Sverige. Webcam Osnabrück 13. juni I det kuperede terræn bagest hænger fin- og støvregn. 37

38 Tager man en almindelig regndråbe, har den en vis størrelse, således at forstå, at duen ikke rammer så mange dråber i flugten, jo større dråberne er. Flyver duen i finregn og støvregn, har dråberne en lille størrelse og de falder tæt, - altså bliver duen hurtigere våd. Vi kender alle, at duerne flyver omkring slaget i finregn og støvregn, og hurtigt bliver våde i dette vejr. Det burde også være logisk, at sigten selvfølgelig er lav i disse tilfælde. Derfor er det meget farligt at undervurdere disse typer af regn, da de beviseligt giver tab af duer. De eneste måder at finde denne vejrtype på, er ved kontrol af meteorologiske landmålinger og webcam (se billede). Byger eller soldater kontra duer! Taler vi om byger, siger mange brevduefolk, at dette regner de ikke for noget, - det skal duerne kunne klare. Det er korrekt, men det kommer sandelig an på intensiteten og tætheden af bygerne. Byger forekommer som sagt i køligere, ustabil luftmasse, hvor sigten udenfor bygerne er god, medens forholdene inden i bygerne er med kort sigt. Denne problematik med byger er svær at tackle, og lad os derfor tage den historie Jan Rungholm fortæller om dette: Den 1. verdenskrig var en skyttegravskrig. Når nyt land skulle erobres på slagmarken, myldrede soldaterne op af skyttegravene, og løb med geværet mod fjendens skyttegrav for at erobre denne. Mange soldater faldt i dette forsøg, og det var derfor langt fra alle der nåede frem. Det er det samme med duerne: Står bygerne intensive og tætte, er det langt fra alle der når frem til slaget, og nogle duer falder på slagmarken om man kan sige det sådan! Men som sagt før der bliver altid en præmierække! Radarbillede Schleswig. Bygerne her ligger tæt og kraftigt ved Hamborg, hvorimod det længere mod nord ser rimeligt ud. 38

39 Tordenbyger og lyn Det er nok ikke så tit, at der er problemer med tordenbyger, men når de endelig dukker op, er det alvorlige kræfter i naturen der her folder sig ud. De gamle brevduefolk, advarede direkte mod at træne, når der var torden i luften. Hvordan duerne reagerer på de kraftige luftstrømme i en koldfront ved vi, og det må være det samme med de kraftige op- og nedadrettede luftstrømme i en tordenbyge. Ved gennemgangen af tordenbyger, blev nævnt lufthuller for mindre fly, og det må nødvendigvis være det samme for duerne. Om selve lynnedslagene kan påvirke duerne, ved vi reelt ikke, men noget kunne tyde på det. Der er her vist en illustration, med antallet af lyn plottet ind af DMI på en kapflyvningsdag, og på denne dag, var der noget der kunne tyde på, at det påvirkede duernes hjemkomst. 39

40 Vindens påvirkning Vind er noget vi må leve med, da jo Danmark ligger i det såkaldte Vestenvindsbælte. Vi kender alle, at en kapflyvning i kraftig vind, kan blæse nogle af duerne ud af kurs. Her gennemgås forskernes viden om dette. Forskernes viden Der er lavet flere undersøgelser ang. vindens indflydelse på trækfugle f.eks. af John Richardson: Wind and Orientation of Migrating Birds (1991). Denne artikel skitserer denne problematik, som vi brevduefolk også kan bruge. Richardson beskriver på udmærket vis, at medvindsflyvninger er det letteste for trækfuglene, samt at modvind kan skabe problemer. Flyvninger i sidevind kan være virkeligt gode, og give luft under vingerne, men hvis side-vinden bliver ekstrem kraftig, skal trækfuglene kompensere i navigeringen. På tegningen vises enkelt, at hvis fuglen drejer noget mod vinden, vil den kompensere for afdriften. Kraftig afdrift fra vinden kræver en konstant korrigering af kursen, ellers kan det gå helt galt. Citat fra Richardsons` artikel: I ekstreme tilfælde, stærk vind, ofte kombineret med andre faktorer der hindrer orientering, kan nogle gange bringe trækfugle langt væk fra deres normale trækruter. Teoretisk skitse for afdrift. En fugls flyverute T (fart og retning relativt til jorden) er vektor summen af dens flyveretning H (fart og retning relativt til luften) og vindretningen W. (a) En fugls konstante flyveretning vil blive påvirket af sidevinde. (b) For at opretholde en konstant kurs, må fuglen justere dens kurs imod vinden. 40

41 Duer på afdrift En træningstur eller kapflyvning i kraftig vind, kan give tab af duer. Dels kan ungduer og utrænede duer blive blæst ud af kurs, og dels bliver duerne tvunget til at flyve så lavt, at de flyver ind i træer, tråde o.lign. Det vil være klogt ved de første ungetræninger, at undgå kraftig stormende blæst. Kommer ældre duer på afdrift, er disse duer nok ikke de bedste til navigering, og bør fjernes. Udregn vindhastighed Har man et barometer, og kender èn i den anden ende af landet også med barometer, kan vindhastigheden udregnes! Vindhastigheden afhænger nemlig af trykforskellen mellem to punkter, og afstanden mellem dem. Man kalder forholdet mellem trykforskel og afstand for trykgradienten og det er netop den der afgør, hvor meget det blæser. Under afsnittet Lufttryk, nævnes det netop om afstanden mellem isobarerne, at jo tættere de ligger jo kraftigere er vinden. 41

42 Skybilleder Skyer kan antage mange former og farver, - ja nærmest virke abstrakt i sine udformninger. Her vises et spændende udvalg. 42

43 Vejrradar Vejrradar muligheder og mangler De moderne vejrtjenester, som vi kender dem i dag, benytter sig af et net af vejrradar til at vise og følge nedbørens bevægelser. Vejrradaren er et godt redskab, men den kan have visse mangler, som det er vigtigt at vide noget om. En vejrradars opbygning Den moderne vejrradar man bruger i dag, udsender en mikrobølgeenergi der kan følge nedbør indenfor 200 til 400 km. Selve det tekniske virker ved, at der udsendes korte udbrud, nærmest pulserende mikrobølger i en smal konisk stråle, der scanner atmosfæren fra en langsomt roterende antenne. Strålerne passerer gennem tåge og skyer, men når de rammer regn, sne eller ispartikler, bliver noget af mikrobølgerne kastet tilbage som et ekko til antennen. Til denne antenne er koblet moderne hurtigt arbejdende computere, der beregner hastighed og retning af nedbøren. Vejrradarens arbejdsmetode Jeg har kontaktet DMI s OT-afdeling, der står for vejrradar, og talt med Søren Overgård der er specialist i dette, og har opsynet med de danske vejrradar. Søren Overgård udtaler: Vejrradaren indstilles efter det man i fagsproget kalder Line of sigth (sigtelinie mod horisonten), og i Danmark er elevationen ½º til 15º. Strålerne spreder sig lidt længere ude, men ved 240km længde er strålerne oppe i 3 km højde fra jorden, p.g.a. jordklodens krumning selvfølgelig! Radaren er derfor mest effektiv under 200 km afstand. På spørgsmålet om hvad radaren ser bedst svarede Overgård: Frontregn og byger er bedst, men hvad angår den lettere nedbør kan det være usikkert alt efter situationen. Ved lavthængende finregn, støvregn og letregn, mente Overgård, at denne finregn hang så lavt, at vejrradaren skød ovenover og ikke registrerede disse lavthængende typer af regn. Hvorfor ser den tyske radar anderledes ud end den danske?: Det kommer an på hvad man ønsker, og tyskerne ønsker åbenbart et lidt grovere billede end her i Danmark. 43

44 Falske signaler I sjældne tilfælde, kan der opstå falske signaler på vejrradaren. Rent teknisk måles sensiviteten i DBz, og den danske går fra 0-80, og man kan justere finheden på vejrradaren. Der kan i specielle tilfælde f.eks. med sne der bliver til regn, opstå forkerte signaler, eller ved specielle meteorologiske forhold opstå et falsk signal. Det falske signal vil blive på samme sted, hvorimod regnbyger vil bevæge sig. Hvis radaren opfanger noget og det bevæger sig, må det altså være skyer med vand. På billedet ses et eksempel fra USA på et falsk vejrradarbillede. Det mørke hul i det lysegrønne er vejrradarens position. I USA kalder man det ground clutter, og på klare eftermiddage og aftener kan dette ses. Vejrradar i brevduesporten Brevduer flyver normalt i de lavere luftlag, og det må være neden under ca. 300 meter at duernes arbejdsområde normalt er. Det er altså udelukkende i de allernederste luftlag vi er interesseret i radarens pejlinger i visse vejrsituationer og her kan den altså fejle. Det er ekstra tydeligt i bjergrige egne i Tyskland (f.eks. Thüringerwald), hvor vejrradaren ikke kommer ned i dalstrøgene mellem bjergene, der kan være 950 m høje. Konklusionen må være krystal-klar: Vi har et nyttigt instrument i vejrradar, men må samtidig hvis situationen kræver det, have observationer på landjorden langs flyveruten til en kapflyvning. Jeg vil hermed opfordre alle der har med slip af duer, til at tage højde for denne fastslået kendsgerning. Eksempler på radarbilleder Dette radarbillede fra USA, viser en koldfront hvor der er en rød linie ned gennem fronten. Den røde linie er en række af tordenbyger der ligger helt fremme langs koldfronten, som beskrevet i det meteorologiske afsnit. To forskellige vejrradar-billeder af samme varmfront på samme klokkeslæt. Billedet til venstre er Vejr 2, medens det til højre er Sverige TV 4 Vejrradar. 44

45 Eksempler hvor vejrradar skyder over Radarbillede Nordrhein -Westfalen Webcam Osnabrück Øverst: Radarbillede 13. juni 2004 NRW (Nord Rhein Westfahlen), og Webcam-billede samme tid fra Osnabrück (øverst på radar-billedet). Nederst: Til venstre skydække og skyhøjde. Til højre aktuel vejr med nedbør De lokaliteter der er i tabellerne, er ordnet Nord-Syd. Med disse illustrationer, der er vist her, må dette være det absolutte bevis på, at vejrradaren kan give et falsk billede af den faktiske vejrsituation. Det kan derfor ikke understreges nok, at et vejrradar-billede kun er et supplement til andre data der er at finde på jordmålestationer. Hvis man løslader duer kun på grundlag af vejrradarens billeder, er dette halsløs gerning. 45

46 Soleruptioner Disse sider om solens påvirkninger af brevduens navigering, er udelukkende lavet med henblik på at bruge de redskaber der findes på internettet i form af hjemmesider med online informationer om solen. Først gives lidt kortfattet information om solen. Solsystemet og solvinden At jorden drejer i en bane rundt om solen sammen med de andre planeter i vores solsystem, ved alle, men at der fra solen til stadighed strømmer den såkaldte solvind, ved de færreste nok. Denne solvind er vigtig, fordi det er med denne, der bliver transporteret det filament, der på forskellig vis bliver skudt væk fra solen, og senere forstyrrer jordens magnetfelt. På illustrationen ses tydeligt, at solvinden hele tiden presser på den side af jordens magnetfelt der vender mod solen, altså i dagtimerne med maksimum kl. 12 middag. Det er tydeligt, at vi her på jorden er fuldstændig afhængig af solen på godt og ondt. Normalt kører hele systemet stille og roligt, men indimellem kan solen altså gå amok og bringe forstyrrelser på magnetfeltet, der som sagt bruges også af brevduen til at navigerer. Solvind måles Solar Wind speed: km/s density: 3.5 protons/cm 3 explanation more data Updated: Today at 1916 UT På dags-diagram ses solvindens store udsving (km/s) På websiden Space Weather Com, angives solvindens hastighed online. Er solvindens hastighed over 600 km/s, påvirker det magnetfeltet i mindre grad, men sammen med andre faktorer (meteorologiske), kan den meget kraftige solvind påvirke duernes evne til navigering. 46

47 Solstorm og magnetstorm I de følgende sider bliver vist eksempler på de to former for udbrud der findes: Solstorme fra solpletterne og filament fra solens korona. Ved gennemgang af de daglige rapporter fra NOOA, USA, på de to nævnte hjemme-sider, støder man på disse begreber, og ved at gennemlæse disse rapporter jævnligt, finder man hurtigt ud af, hvorledes det hele fungerer på solen. Solpletter På billedet af solen ses en stor solplet i midten af skiven. Hvis der fra denne solplet skyder en solstorm, har den retning mod jorden. Da solen drejer om sig selv på 27 døgn, vil en given solplet være synlig i ca. 14 dage, men solpletterne er farligst for jorden, hvis de er ca. inden for de to streger og derved skyder direkte mod jorden. Denne periode kan vare ca.10 dage, altså måske i uheldigste fald 2 weekender med kapflyvninger. Solens korona Her ses solens korona gennem et filter. Solens overflade er ikke ens overalt, idet nogle arealer har en køligere overflade-temperatur, og dette vil vise sig som mørke partier. Det er fra disse mørke arealer, at solvinden kan strømme ekstra hurtigt, og samtidig kan der frigives filament, der i løbet af 1½ til 2 døgn kan ramme jorden og skabe en magnetstorm her nede på jorden. 47

48 Space Weather Com Adresse: Denne hjemmeside er basis-siden for hvad der sker med rumvejret Solvind Daglig Sol Nyhedsoversigt Måles online Solskiven med solpletter Hændelser på solen beskrevet i letfattelig tekst Vurderinger af forløb med solpletter og korona Huller i koronaen Solen fotograferet gennem ultraviolet filter Forecast for frigivelse af filament 48

49 Adresse: Denne hjemmeside viser alle data der hentes ned fra satellitter og jordstationer. Det er imidlertid kun to ting der interesserer os ved kapflyvning med brevduer, nemlig Solar Flares (Solstorme) og Kp-Indexet (Magnetstorme). Når de tre dage er væk fra siden, bliver de lagret under Older Space Weather data, hvorfra man kan hente hvad man har brug for til eventuel research. Solstorme Diagram 3 dage X-ray Flux. Hvis der fra en solplet sker et udbrud, vil der blive frigjort enorme mængder b.la. af protroner og røngtenstråling, der med voldsom kraft bliver slynget ud i rummet. Hvis dette har retning mod jorden, vil det magnetiske felt blive udsat for denne chokbølge, og blive sat i svingninger. Målingerne i dette diagram, er fra satellitter i kredsløb om jorden. Hvilke solstorme er farlige for duerne? Hvis man ser på diagrammet, er der 6 stk. kraftige udsving, og det er den styrke af solstorme der er farlige for duerne. Mest farlig er X-flare, men M-flare i den høje skala er også farlige. Det her viste diagram er vel nok ikke typisk, idet solen her nærmest er gået amok, og skyder løs fra en stor solplet, men hvis der på dette online diagram er noget der bare ligner dette, - ja så er det med at være på vagt med sine slip. Dette diagram viser dagene før og selve kapflyvningsdag den 17. juli

50 Satellite Environment Plot Dette diagram kombinerer satellit og jordmålinger. De eneste diagrammer der har interesse, er de to nederste, der viser magnetfeltets tilstand. GOES Hp er målinger med satellitter i den øvre stratosfære, og Estimated Kp er en gennemsnits resultat af mange magnetmålestationer over hele jorden. Det hedder estimated fordi det er et rundt gennemsnit af alle stationer (på dansk anslået). Selve betydningen af Kp-indexet er meget simpel: Grøn søjle er normal tilstand (Kp 3), orange søjle er en mild storm (Kp 4) og ved rød søjle starter de mere alvorlige magnetstorme (Kp 5). Det er de røde søjler vi skal være opmærksom på, fordi det er her stormen for alvor har virkning på duerne. Older Space Weather data Plots of Solar-Geophysical Data Ved dette link finder man lageret af gamle data for X-ray og Kp-index. På eksemplet til højre af et Kp-index, er det tydeligt at se de tre farver grøn, orange og rød, hvor rød er det farlige område, begyndende med Kp-5 OBS! Dansk tid: Universal Time plus 2 timer = dansk sommertid Todays`Space Weather er som vist, en nem og hurtig vejledning til hvorledes det står til med rumvejret, både med solstorme og magnetstorme. Ønskes en mere nøjagtig måling af magnetstormens styrke i det område hvor der kapflyves, skal man bruge jordmålestationernes resultater. Disse målinger kaldes Magnetogrammer. 50

51 INTERMAGNET Data from the Edinburgh GIN Adresse: Denne side giver adgang til geomagnetiske målestationer over hele jorden. Der er dog de færreste der kører online, men de tyske stationer gør, og de vil blive nævnt sammen med de nordiske. Stationer Online: Wingst (Hamborg), Niemegk (Berlin), Fürstenfeldenbruck (München). Skandinaviske: Brorfelde (Dk) og Lovo (Stockholm) er ikke online. Brug af hjemmesiden: 1. User name: adresse. 2. Request: Plot data 3. Observatorier 4. Dato, måned og år 5. 3 components er bedst 6. Submit Query Magnetogram: Der vises 3 forskellige grafer: X, Y og Z. På nedenstående tegning kan man se hvilken retning disse står for. Som brevduefolk, er vi interesseret i X, som jo er den vandrette måling. Magnetogram eksempler Hamborg - Magnetogram med en Kp 5 om aftenen Brorfelde Magnetogram med kraftig solvind. Kurverne bliver savtakket. OBS! Dansk tid: Universal Time plus 2 timer = dansk sommertid 51