Projektforslag Niels Ejbye-Ernst: Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn
|
|
|
- Anne Marie Jeppesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektforslag Niels Ejbye-Ernst: Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn Titel og emne Læreprocesser i naturen knyttet til pædagogers arbejde med børn i alderen 0 6 år år. Formål og forskningsspørgsmål Aktionsforskningsprojektet skal undersøge god praksis for naturformidling rettet mod mindre børn. Friluftsrådet, som financierer 400 arbejdstimer, har udvalgt eksemplariske institutioner på baggrund af rapporteringer til projekt grønne spirer og kendskab til institutioner fra kurser og konferencer. Efter aftale med Andreas Rasch- Christensen kan jeg disponere over 400 program timer til projektet i perioden 2012/2013 (time til time aftale med Friluftsrådet) Formålet med forskningsprojektet er gennem et aktionsforsknings baseret design, at undersøge institutioners arbejde med både direkte formidling af naturfænomener, organisering af pædagoger og børns samvær i naturen og indirekte ikke kommunikeret formidling gennem de komplekse samværsformer institutionslivet baseres på. I projektet arbejdes med at reflektere og diskuter praksis sammen med pædagoger fra de udvalgte institutioner for at udvikle italesætte og eksplicitere praksis. Forskningsspørgsmål: Hvordan kan pædagogisk arbejde med læreprocesser i det fri i børnehave og vuggestue støtte børns viden om naturen, emotionelle præferencer for naturen samt understøtte barnets alsidige udvikling? Hvordan kan pædagogisk arbejde i naturnære kontekster med børn i alderen 0-6 år, begrundes teoretisk gennem lærings- og erkendelsesteoretiske positioner og hvordan kan disse positioner inddrages i udvikling af praksis i de udvalgte institutioner? Projektet skal afsluttes med en publikation udgivet af Friluftsrådet der diskuterer god praksis indenfor pædagogisk arbejde i naturen med børn i alderen 0-6 år. Baggrund for projektet. Projektet bygger på Nordisk forskning om formidling af naturen og sammenholdes med international forskning indenfor området: Genstandsfeltet er naturfagsdidaktik og kontekstbaserede læreprocesser Ph.d. arbejder der bygges videre på: Bentsen, P. (2010): Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools. PhD thesis. Faculty of Life Sciences. University Of Copenhagen. Fjørtoft, I ( 2000): Landscape as playscape learning effects from playing in a natural environment on motor development in children. Doctoral dissertation. Oslo: Norwegian University of Sport and Physical Education. Fredrika Mårtensson (2004): Landskapet i leken. En studie av utomhuslek på förskolegården. Ph.d. afhandling. Alnarp: Institutionen för landskapsplanering Alnarp. Hyldested, T.(2007): Når læreren tager skolen ud af skolen. Ph.d. afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. 1
2 Häfner, P. (2002): Natur- und Waldkindergärten in Deutschland - eine Alternative zum Regelkindergarten in der vorschulischen Erziehung. Ph.d. afhandling fra Heidelberg Universitet Kruse, S. (2002): Naturoplevelsernes didaktik. Ph.d. afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kylin, M. (2004): Från koja til plan. Ph.d. afhandling. Alnarp: Institutionen för landskapsplanering Alnarp. Sandseter, E, B,H (2010): Scaryfunny. A Qualitative Study of Risky Play Among Preschool Children. Thesis for the degree of Philosophiae Doctor. Trondheim, May 2010 Tordson, B. (2002): Å svare på naturens åpne tiltale. En undersøkelse av meningsdimensjoner I norsk friluftsliv på tallet og en drøftelse av friluftsliv som sosiokulturelt fenomen. Oslo: The Norwegian University of Sports and Physical Education. (Doktorafhandling) Østergaard, L, D. (2005): Ph.d. afhandling. Hvad har børns leg og naturvidenskabelige metoder med hinanden at gøre? Hvordan kan børn stimuleres til at anvende metoder i deres leg, som kan hjælpe dem med at erhverve viden om naturen og dens fænomener? Emdrup :Danmarks Pædagogiske Universitet. Andet centralt litteratur: (se litteraturliste nedenfor) Relevans: Pædagogisk arbejde i naturen er vægtet højt blandt lærere og pædagoger. Der findes ca. 500 børnehaver/vuggestuer der interesserer sig særligt for pædagogisk arbejde i naturen. (Kilde: Skov og Naturstyrelsen 2003 &Vagn Hansen 2005). Udeskole er et ret udbredt fænomen i indskoleingen (Bentsen 2010) Formidling af naturforhold indgår som en del af faget VNT i pædagoguddannelsen. Undersøgelsen bygger videre på arbejde der undersøger pædagogers didaktiske overvejelser (Ejbye- Ernst 2004,2005, 2008,2009, 2010, 2011). Hensigten med aktionsforskningsarbejdet er at indgå i en tæt dialog med feltet for at implementere, bearbejde og diskutere forskning sammenholdt med praksis. Rapporten/ publikationen udgivet af Friluftsrådet kan blive vigtig i forhold til diskurssætning indenfor området. Teoretiske og empiriske forankring I projektet arbejdes der kvalitativt med afsæt i fænomenologisk hermeneutisk tradition. Erkendelsesmæssigt trækkes på realistisk socialkonstruktivisme og filosofisk på en pragmatisk forståelse af den gode praksis. Metodisk videreudvikles SOPHOS metoden, (Second order fænemonological observation scheme) beskrevet af ph.d. Helle K. Hansen (2005); Metoden består i, at pædagoger kommenterer film, som omhandler dagligdagen i de deltagende institutioner. Efterfølgende analyserer forskeren de optagelser, der laves med deltagernes kommentarer. I arbejdet vil der desuden arbejdes med interviews med børn i naturen, observationer og semistrukturerede interviews med pædagoger. 2
3 Da arbejdet baseres på aktionslæring er indsamling af empiri og analyse en sammenhængende del af aktionslæring efter flg forståelse: Fem faser i aktionslæring: Formulering af en naturformidlings- didaktisk problemstilling (projektets spørgsmål) Iværksættelse af aktioner i institutionerne Observation af aktionerne / dokumentation af praksis De didaktiske reflekterende samtaler Bearbejdning af erfaringer / ny aktion (Frøkjær & Broström 2012) Empirisk arbejde og bearbejdning af empiri vil være en fortløbende proces over to forløb med interventioner. Arbejdsplan Foråret 2012 kontakt med tre institutioner og første empiri indsamling frem til august Bearbejdningsmøder med institutionerne i efteråret Anden aktion i efterår/ vinter 2012/2013 Foråret 2013 Bearbejdning af anden aktion Sammenskrivning af projekt efteråret Projektet diskuteres internt i programmerne naturfagsdidaktik (Martin Sillasen) og Outdoor pædagogik (Karen Barfod) Projektet diskuteres eksternt med forskere fra KU- Life og DPU (Erik Mygind og Stig Broström) Forventede resultater og spredning af forskningsresultater Projektet udgives af Friluftsrådet og beskrives i en artikel i et tidsskrift. Publikationen fra friluftsrådet vil være rettet mod professionsuddannelserne. Litteraturliste: Bakke, H., Moen, K, H. (2005): Gjør natur- og filuftsbarnehager barn friskere. I Lysklett, O, B. (2005): Ute hele dagen. Trondheim: Dronning Mauds Minne Høgskole for førskolelæreutdanning. Andersen, A, M., Breiting, S., Busch, H., Hyllested, T., Nielsen, K., Sølberg, J., Sørensen, H., Østergaard, L, D.(2004): Naturfagsdidaktik som områdedidaktik. I: Schnack, K. (red)(2004): Didaktik på kryds og tværs. Emdrup: Danmarks Pædagogisk Universitets Forlag. Bae, B. (2004): Dialoger mellem førskolerærer og barn. Oslo: HiO- rapport 2004 nr. 25. Dahlgren, L, O.(2007): Om boklig bildning och sinnlig erfarenhet. In Dahlgren, L, O., Sjölander, S., Strid, J, P., Szczepanski, A. (2007): Utomhuspedgogik som kunskapskälla. Lund: Studenterlitteratur. Dahlgren, L, O., Szczepanski, A. (2004): Rum för Lärande några reflexioner om utomhusdidfaktikkens särart. In Lundegård, I., Wickman, P., Wohlin, A. (2004): Utomhusdidaktik. Lund: Studenterlitteratur. Dewey, J. (1902): Barnet og læreplanen. In Illeris (red) (2000): Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitets Forlag. Dewey, J. (1938): Erfaring og opdragelse. København: Hans Reitzels Forlag. Dewey, J. (2005): Demokrati og uddannelse. Århus: Klim. Ejbye-Ernst Niels (2004): Pædagogisk arbejde i naturen med fokus på børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger. Emdrup: Speciale ved almen pædagogik DPU. 3
4 Ejbye-Ernst, N (2008 a): Er der pædagogik i andre af uddannelsens fagområder. I Tuft, K., Aabro,C.(red) (2008): Faget Pædagogik. København: Billesø & Baltzer. Ejbye-Ernst, N (2008):Naturfagsdidaktik i daginstitutioner/ naturbørnehaver. Center for Anvendt Naturfagsdidaktik (projektrapport) Ejbye-Ernst, N (2009a ): Formidling af natur i det pædagogiske arbejde. I Mors, N & Mørch, S, I. (red)(2009): Pædagog i en mangfoldig verden. Århus: Academica. Ejbye-Ernst, N (2009b): Kvalitetsløft Natursamarbejdet. Afsluttende projektrapport Ejbye-Ernst, N (2010 a): Hvad lærer børn fra naturbørnehaver om natur? I Elmose, S. (red)(2010): Naturfagsdidaktik i anvendelse. Århus: VIA Systime. Ejbye-Ernst, N (2010 b): Kvalitetsløft Natursamarbejdet en beretning fra et udviklingsprojekt. I Pedersen, P. Foged, B. (red)(2010): Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Viborg: VIA Systime. Ejbye-Ernst, Niels (2005): Brug af uderummet i skolefritidsordningen og i indskolingen. Udeundervisning og ude-sfo. Undersøgelse for CVUalpha. Se evt. under forskning Grahn, P. & U.K. Stigsdotter (2003): Landscape Planning and Stress. Urban Forestry & Urban Greening, Vol.2, 1:1-18. Grahn, P. (2007): Barnet och naturen. In Dahlgren, L, O., Sjölander,S., Strid,J,P., Szczepanski, A. (red) (2007): Utomhuspedagogik som kunskapskälla. Lindkjöbing: Studentlitteratur. Grahn, P., Mårtensen, F., Lindblad, B., Nielsson, P., Ekman, A. (1997): Ute på dagis. Movium Stad & Land nr.145. Halldén, G. (red) (2009): Naturen som symbol för den goda barndomen. Stockholm: Carlssons Bokförlag. Halldén, G. (2011): Barndomens skogar. Stockholm: Carlssons Bokförlag. Jensen, E, L.(2011): Humanekologiska perspektiv på barns naturkontakt. In: Mårtensson, F., Jensen, E, L., Söderström, M., Öhman,J. (2011): Den nyttiga utevistelsen. Natur Vårds Verket: Rapport Januar 2011 Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989): The Experience of Nature. Cambridge: Cambridge University Press. Kaplan, R., Kaplan. S. & Ryan. (1998): With people in mind: Design and management of everyday nature. Island Press, Washington D.C. Kjær, R. (2010): Pragmatisk pædagogik. Århus: Klim. Klafki, W. (1983): Kategorial dannelse og kritisk konstruktiv pædagogik. København: Nyt Nordisk Forlag. Klafki, W. (2001): Dannelsesteori og didaktik. Århus: Klim Knight, S. (2009): Forest Schools and outdoor Learning in the early years. London: SAGE Publications Inc. Louv, R (2008): Last Child in the Woods. North Carolina: Algonquin Books of Chapel Hill. Nicol, R. & Higgins, P. (2008): Outdoor Education: In the Environment or Part of the Environment? in Becker, P. & Schirp, J.(2008): Other ways of learning. Marburg: 2008 bsj Marburg Nicol, R. (2003): Outdoor Education: Research Topic or Universal Value? Part Three. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning Vol 3 (1) 11-28, Paludan Kirsten (2000): Videnskaben, verden og vi. Om naturvidenskab og hverdagstænkning. Århus: Århus universitetsforlag Paludan Kirsten (2004): Skole natur og fantasi. Århus: Århus Universitetsforlag. Szczepanski, A. (2008): Handlingsburen Kundskap. Linköpings Universitet Utbildningsvetenskap. 4
5 Waite, S. (red) (2011): Learning outside the classroom: from birth to eleven. London: Sage Änggård. E (2009a): Skogen som lekplats. Nordic Educational Research. Nr Änggård. E (2009b): Naturen som klasserum, hem och sagovärld. In Halldén, G. (red) (2009): Naturen som symbol för den goda barndomen. Stockholm: Carlssons Bokförlag. Vagn-Hansen, P (2005): Sundhed miljø og hygiejne i pædagogisk arbejde. København: Munksgaard Danmark. Hansen, H, K. (2005): Ældreomsorg i et pædagogisk perspektiv en Ph.d. afhandling fra forskerskolen i livslang læring. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Frøkjær, T. Broström, S (2012): Science didaktik i Hillerød. Pædagoger og børn i aktiv læring Aktionslæring i 12 vuggestuer og børnehaver i Resume/overblik Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn Gennem aktionsforskningsinspireret design undersøges og påvirkes særlige eksemplariske institutioners praksis for pragmatisk at arbejde mod større refleksivitet indenfor projektets genstandsfelt. Institutionerne er udvalgt af Friluftsrådet på baggrund af skriftlige rapporter og direkte kontakt og er efter Friluftsrådets vurdering nogle af de bedste indenfor projektets felt. Genstandsfeltet er naturfagsdidaktik og kontekstbaserede læreprocesser rettet mod børn i alderen 0-6 år. 5
Iagttagelser af naturfagsundervisning
88 K o m m e n t a r e r Iagttagelser af naturfagsundervisning børnehave, børnehaveklasse og indskoling Niels Ejbye-Ernst, lektor, Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College, og ph.d.- studerende
Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA
75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004
Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen?
Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA Hvad vil jeg med oplægget 1. Præsentation af mit ph.d projekt
Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools
Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret
Litteratur om udeskole. Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim.
Side 1 af 5 Litteratur om udeskole Bøger: Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim. Barr, A., Nettrup, A., & Rosdahl, A. (2011). Naturförskola: Lärande för hållbar
UDESKOLE HAR MANGE FORDELE
UDESKOLE HAR MANGE FORDELE Af Erik Mygind, lektor 58 Over de seneste 15 år er udeskole det udvidede klasseværelse i stigende grad blevet integreret og udviklet i folkeskolen. Klasseværelset har igennem
Er det så ligetil? Kommentarer. Niels Ejbye-Ernst, VIA University College
MONA 2008 3 69 Er det så ligetil? Niels Ejbye-Ernst, VIA University College Kommentar til artiklen Naturfag for de yngste i MONA, 2008 (2) Lars Domino Østergaard redegør i artiklen for et aktionsforskningsprojekt
FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Forskning i Haver til Maver
Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I
Referenceliste. 70 Fakta om friluftslivet
Referenceliste Anthon, S. & B.J. Thorsen. 2002. Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse. Arbejdsrapport nr. 35. Skov & Landskab, Hørsholm. Anthon, S., B.J. Thorsen & F. Helles. 2005. Urban-fringe
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder
Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole
Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole I artiklen
UDESKOLEN INVOLVERER. kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser. Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT
UDESKOLEN INVOLVERER kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT 6 Udeskole er en skoleform, hvor børnene undervises regelmæssigt uden for skolens mure, i
Lad os komme nærmere på sagens kerne!
KOMMENTARER 85 Lad os komme nærmere på sagens kerne! Niels Ejbye-Ernst, Videncenter for didaktik, VIAUC, og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Københavns Universitet. Kommentar til artikel
Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Spilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland
Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges
MATEMATIK. i den grå udeskole. Af Mads Bølling, videnskabelig assistent
MATEMATIK i den grå udeskole Af Mads Bølling, videnskabelig assistent 28 Hvert undervisningssted har sine faglige kvaliteter og der er masser af muligheder i den grå udeskole. Selvom grønne områder længe
Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud?
68 KOMMENTARER Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? Karen Bollingberg, Pædagoguddannelsen Frøbel, UCC Birgitte Damgaard, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, UCC Kommentar til
Integration i naturen
Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Publikationer. Anja Hvidtfeldt Stanek Lektor Institut for Psykologi CH:LD Telefon:
Lektor Institut for Psykologi CH:LD E-mail: [email protected] Telefon: 65504623 Publikationer Children's proximal societal conditions Stanek, A. H. 2018 Annual Review of Critical Psychology. The critical
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi
1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
FORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Center for Børn og Natur
Center for Børn og Natur Potentialer ved børns brug af naturen Af Søren Præstholm, centerleder, september 2017 Både international og dansk forskning understøtter, at naturen har en positiv betydning for
Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE
MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE Birgitte Lund Jensen, LSUL & UCSYD Linda Ahrenkiel, LSUL & UCL Kaj Nedergaard Jepsen, LSUL & UCSYD Velkommen Matematisk opmærksomhed i den styrkede pædagogiske lærerplan
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Forskning i udeskole
Forskning i udeskole Peter Bentsen, Steno Diabetes Center & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Denne artikel er målrettet lærere og pædagoger,
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Didaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Æstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon
Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt
Paedagogisk Sociologi Arbejde
Paedagogisk Sociologi Arbejde 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Paedagogisk Sociologi Arbejde Kandidatuddannelsen i Pædagogisk sociologi handler om pædagogikkens og uddannelsernes rolle i samfundet. På studiet lærer du,
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014
HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole
Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen?
Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA Dilemma Ingen kan holde til 5-6 timers foredrage eller enetale.
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
KvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Titel Legesteder Den fysiske indretnings betydning i pædagogisk arbejde med børns leg i børnefællesskaber i en moderne daginstitution.
Titel Legesteder Den fysiske indretnings betydning i pædagogisk arbejde med børns leg i børnefællesskaber i en moderne daginstitution. Baggrund På baggrund af et samarbejde med ledere i en stor nybygget
Masterkurser i Friluftsliv
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.
Tal om børns anvendelse af naturen
Tal om børns anvendelse af naturen Af Søren Præstholm, Center for Børn og Natur, september 2017 International udfordring Internationale undersøgelser peger på, at børn anvender naturen meget mindre end
Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU
Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU Empirisk materiale? 4 kurser for eksterne formidlere 64 deltagere med et frafald på ca. 20 % 3 kurser
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1
De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, [email protected] Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne
1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder
NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER
LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Mængder og tal Læringsområde Former og mønstre Læringsområde Udforskning Pædagogiske principper
Samtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte
Samtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte Oplæg den 14.november på Fagsamling om opplæring for innvandrere med liten eller ingen skolegang Ved Christina Helleshøj&Hanna
og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI
DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR
Viden om friluftslivs effekter på sundhed
Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens
