RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
|
|
|
- Ole Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL
2 Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter: Lea Lund, ph.d. Adjunkt i almendidaktik indenfor ungdoms- og videregående uddanelser, Aarhus Universitet. Redigering, layout og grafik: Pernille Risør Elving, videnskabelig assistent, CUDiM, Aarhus Universitet Mathilde Andersen, AC-fuldmægtig, CUDiM, Aarhus Universitet Rolf Lyneborg Lund, cand.pæd.soc og ph.d.-stipendiat., Aalborg Universitet Mette Brinch Thomsen, projektleder for FPL-projektet, CUDiM, Aarhus Universitet Tak til følgende for konstruktiv kritik i arbejdet med vejledningen: Susanne Harkjær Møller, cand.mag. i engelsk og dramaturgi, lærer på Randers Statgymnasium og pædagogisk konsulent på KLEO-projektet. Søren Husted-Pedersen, cand.mag. i dansk og kommunikation med ekstra sidefag i historie, lærer på Skive College og pædagogisk konsulent på KLEOprojektet. Mette A.K. Boie, cand.pæd.pæd. og ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet og pædagogisk konsulent på KLEO-projektet. CUDiM: Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) er et center under Faculty of Arts på Aarhus Universitet. Centret er spydspids i fakultetets satsning på forskning, videnudveksling og (efter)uddannelser inden for de videregående uddannelsers pædagogik og didaktik, gymnasieuddannelsernes pædagogik og didaktik, udvikling af uddannelser og undervisning i relation til disse uddannelser, anvendelse af digitale medier til at understøtte læring gennem hele uddannelsessystemet og i uformelle kontekster. Ophav: Ophav Forfatter og CUDIM 2018 ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk e-bog) Vejledningen kan frit kopieres og viderebearbejdes med angivelse af kilde. Vejledningen må kun anvendes til ikke-kommercielle formål og den kan findes digitalt på TDM er den engelske forkortelse for: Centre for Teaching Development and Digital Media.
3 Indhold Forord... 3 DEL Didaktisk refleksion... 6 Didaktisk rationalitet... 7 Synergien mellem lærerprofessionens tre kompetenceniveauer... 8 Når aktionslæring skaber synergi at undersøge egen praksis...11 Klasseledelse og den relationspædagogiske lærerprofil Klasseledelse som en del af den relationspædagogiske ramme...14 DEL Hvad ligger bag en relationspædagogisk lærerprofil? Grader af styring og nærhed...20 Otte lærertyper...23 Bagvedliggende antagelser...26 DEL Fremgangsmåde Fase 2: Spørgeskemabesvarelse Lærerens besvarelse...37 Elevbesvarelse...40 Fase 3: Bearbejdning Læs og forstå din relationspædagogiske lærerprofil...43 Evaluér din relationspædagogiske lærerprofil...53 Arbejd med din lærerpraksis ud fra din relationspædagogiske lærerprofil...55 Afrunding: Samtale og refleksionsværktøj Referenceliste Noter... 69
4 Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil Teoretisk belæg for at arbejde med didaktisk refleksion Baggrund for spørgeskemaet, som ligger bag den relationspædagogiske lærerprofil Hvad svarer lærere og elever på i spørgeskemaet? Hvordan læser og anvender man en relationspædagogisk lærerprofil? Hvordan kan en relationspædagogisk lærerprofil indgå i sparring med ledere og kolleger? 2
5 Forord Denne vejledning er lavet med henblik på at støtte arbejdet på de skoler, hvor lærerne får udarbejdet en relationspædagogisk lærerprofil som en del af FPL-projektet. Den relationspædagogiske lærerprofil er et værktøj til refleksion. Den relationspædagogiske lærerprofil udarbejdes på baggrund af spørgeskemaet, som internationalt kaldes: Questionnaire on Teachers interaction (forkortet QTI). Vejledningen indeholder tre elementer: DEL 1: Didaktisk forståelsesramme En teoretisk gennemgang af den didaktiske forståelsesramme, som den relationspædagogiske lærerprofil bygger på. DEL 2: Den relationspædagogiske lærerprofil En beskrivelse af den relationspædagogiske lærerprofils opbygning samt hvordan lærerprofilen udarbejdes på baggrund af lærer og elevers besvarelser af spørgeskemaet QTI. DEL 3: Arbejdet med lærerens relationspædagogiske lærerprofil En konkret fremgangsmåde, hvor der sættes fokus på udviklingsarbejdet på skolen med udgangspunkt i lærernes individuelle relationspædagogiske lærerprofiler. Denne fremgangsmåde involverer følgende øvelser: Øvelse 1: Refleksionsspørgsmål til læreren Øvelse 2: Fire kvadranter i den relationspædagogiske lærerprofil Øvelse 3 Lærerens eget ideal Øvelse 4: Lyt til dine elevers opfattelser af den gode relation Øvelse 5: Aflæs din egen relationspædagogiske lærerprofil Øvelse 6: Lærerens egne svar op mod eget ideal Øvelse 7: Få andre øjne på din relationspædagogiske lærerprofil Øvelse 8: Alternative måder at kommunikere på Øvelse 9: Udvikl dit eget varslingssystem 3
6 Øvelse 10: Inddrag dine elever og teamet Samlet får lærere med denne vejledning et godt udgangspunkt til at påbegynde en kollegial dialog om, hvad der er god undervisning set med både elevernes og lærerens øjne. Desuden udgør arbejdet med den relationspædagogiske lærerprofil et afsæt for en refleksionsproces vedrørende lærerens overbevisninger og idealer om god undervisning sat over for realiteterne, som de opleves af eleverne og af læreren selv. Således udarbejdes den relationspædagogiske lærerprofil på baggrund af et spørgeskema, som både læreren selv og eleverne i lærerens klasse besvarer. Spørgeskemaet bygger på den teoretiske model for interpersonel læreradfærd kaldt The Model for Interpersonal Teacher Behavior (Wubbels et al. 2012). Modellen er udviklet af forskere fra Utrecht Universitet i Nederlandene, hvor de i mere end 25 år har forsket i interpersonelle relationer i ungdomsuddannelser med henblik på at tilegne sig viden om, hvordan man skaber et godt læringsmiljø. Den færdige relationspædagogiske lærerprofil kan læreren bruge både til individuel refleksion og som ramme for fælles refleksion og samtale om sin undervisning med klassen, kolleger og leder. Den relationspædagogiske lærerprofil er med andre ord et værktøj, der giver læreren indsigt i, hvordan eleverne i en specifik klasse oplever relationen mellem dem og den pågældende lærer i undervisningen. Som lærer kan man gennem elevernes stemme blive opmærksom på egen rolle og adfærd i klasseværelset og tilpasse undervisningen herefter. Læs mere om den teoretiske og metodiske baggrund for denne vejledning i Lund & Lund 2017; Lund & Lund 2016; Lund & Boie 2017b; Lund & Boie 2017a. God fornøjelse med FPL-projektet! Lea Lund Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet 4
7 DEL 1 Didaktisk forståelsesramme 5
8 DEL 2 Den relationspædagogiske lærerprofil En beskrivelse af den relationspædagogiske lærerprofils opbygning samt hvordan lærerprofilen udarbejdes på baggrund af lærer og elevers besvarelser af spørgeskemaet QTI. 18
9 DEL 3 Arbejdet med lærerens relationspædagogiske lærerprofil En konkret fremgangsmåde, hvor der sættes fokus på udviklingsarbejdet på skolen med udgangspunkt i lærernes individuelle relationspædagogiske lærerprofiler. 27
10 RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Denne vejledning er lavet med henblik på at støtte arbejdet på de skoler, hvor lærerne får udarbejdet en relationspædagogisk lærerprofil som en del af FPL-projektet. Den relationspædagogiske lærerprofil er et værktøj til refleksion, og den udarbejdes på baggrund af spørgeskemaet, som internationalt kaldes: Questionnaire on Teachers interaction (forkortet QTI). Vejledningen indeholder tre elementer: 1. En teoretisk gennemgang af den didaktiske forståelsesramme, som den relationspædagogiske lærerprofil bygger på. 2. En beskrivelse af den relationspædagogiske lærerprofils opbygning samt hvordan lærerprofilen udarbejdes på baggrund af lærer og elevers besvarelser af spørgeskemaet QTI. 5. MUS/GRUS-SAMTALEN Evaluerende samtale umiddelbart efter observationen Kollegial didaktisk refleksion og evt. efterfulgt af justering 1. ANALYTISK FOKUS Diagnosticering af eget klasserum 2. AKTIONSPLAN Aktionsskabelon udfyldes 3. En konkret fremgangsmåde, hvor der sættes fokus på udviklingsarbejdet på skolen med udgangspunkt i lærernes individuelle relationspædagogiske 4. OBSERVATION Leder på besøg i undervisningen 3. AKTION IGANGSÆTTES Dataindsamling. Læreren gør sig egne noter og registrerer sin aktions påvirkning FPL
Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund
Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund Titel: Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Forfatter: Lea Lund, ph.d. Adjunkt i almendidaktik indenfor ungdoms-
MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB
MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB DEN 13.5 2019 FORSKNINGSLEDER, CUDIM, AU: LEA LUND REKTOR SKIVE COLLEGE: HANNE GREISEN Aarhus universitet CUDiM - Center for undervisningsudvikling
ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA
Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA Hvad tager I med fra i dag? Find din mobil. Tast: menti.com og koden: 77 44 47 Skriv 5 nøgleord som du har fået med fra dagens oplæg. Så ser vi hvad
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, [email protected] Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.
QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. VI ELSKER AT TESTE TING! Overskrifter fra aviser: Børn lider under tests Standardiserede tests måler ikke uddannelse
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Animationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Uddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber Et handlings- og praksisorienteret udviklingsforløb for ledere, ledelsesteam, projektledere, teamledere og koordinatorer på alle former for uddannelsesinstitutioner.
Aktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og
11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet.
Dagens program 9:00-10:00 Ankomst, registrering og kaffe 10:00-11:20 Velkomst ed V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. Oplæg med resultater fra -projektet,. forskerteamet: Lea Lund
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Kollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
TEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
DIPLOMCLASS DIGITALISERING. - fra strategi til eksekvering
DIPLOMCLASS DIGITALISERING - fra strategi til eksekvering Diplomclass i Digitalisering Diplomclass i Digitalisering er en uddannelse på diplomniveau med teoretisk og praktisk indhold, samtidig med at der
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen. Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen?
Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen? Dagens program Mindmap over associationer til hhv. klasseledelse
ROK BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE
ROK RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE I GYMNASIET BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Titel: Baggrundsrapport:
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever
1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet
Diplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen [email protected] 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring
Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Hånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE
DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen
9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Analysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE
2.11 2015 CUDIM og Region Midt Konference om relationskompetence og klasseledelse ADJUNKT LEA LUND PH.D. i uddannelsesforskning Aulaen AU Almendidaktiske refleksioner over lærerens klasserumserfaringer
Målene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Velkomst til Uddannelsesdag
Velkomst til Uddannelsesdag 2016-17 Curriculum- og undervisningsudvikling i lyset af tidens krav til universitetsuddannelser v/niels Lehmann, prodekan for Uddannelse på Arts AU AARHUS UNIVERSITET ARTS
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole
DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER
DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER FORSKNINGSPROJEKT OM DIGITALE KOMPETENCER Francesco Caviglia Helle Meibom Færgemann Mette Alma Kjærsholm Boie Anders Hjortskov Larsen Mette Brinch Thomsen Christian
Teamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00
UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke
Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Talentforløb inden for Forskning og Udvikling
Udfold dit talent VIA Pædagogik og Samfund Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Til dig, der vil have en ekstra faglig udfordring VIA Pædagogik og Samfund VIA Pædagogik og Samfund TALENTFORLØB
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015
PÆDAGOGISK Kvalitet i dagplejen Landskonference 2015 Indhold Forord 3 Propgram for Landskonference 2015 7 Velkomst v. Jakob Sølvhøj 7 Børns følelsesmæssige udvikling 7 Didaktik i dagplejen 8 0-2-årige
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
