GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1

Transkript

1 GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL

2 UNGE HASHBRUGERE I BEHANDLING Margaretha Järvinen TITEL

3 Baggrund Nyindskrevne i misbrugsbehandling: Hash hovedstof for 73% i 2011 (30% i 2000) Opiater hovedstof for 5% i 2011 (54% i 2000) Amfetamin, kokain, ecstasy hovedstof for 15% i 2011 (11% i 2003) Kilde: Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2003, 2005, 2013 DK topper de europæiske statistikker i forhold til hashens dominans i behandlingssystemet Kilde: EMCDDA, Annual report

4 Kvalitativ undersøgelse af unge hashbrugere i København Interviews med 45 unge i behandling i København (inklusive 14 interviews fra Signe Ravns undersøgelse) år (de fleste mellem 18 og 25) Majoriteten har hash som hovedproblem Interviews med 15 ansatte i behandlingstilbud for unge i København 4

5 Hashproblemer udvikles hurtigt Typisk mønster i interviewene: debut: 13/14 år; dagligt brug 16/17/18 år Svært at kombinere dagligt hashbrug med uddannelse Svært at kombinere dagligt hashbrug med arbejde 5

6 FOKUS: FORKLARINGER OG FORVENTNINGER - At se på, hvordan de unge selv forklarer deres hashbrug - At vise, at der er en sammenhæng mellem, hvordan man forklarer sit misbrug, og hvordan man ser på fremtiden Margaretha Järvinen & Signe Ravn: Explanations and Expectations: Drug narratives among young cannabis users in treatment (indsendt til tidsskriftet Sociology of Health and Illness) 6

7 Teoretisk perspektiv (interaktionisme) Livshistorier ikke en objektiv spejling af det, som var en gang Der er mange mulige livshistorier, vi kan fortælle Hvordan vi har det i nuet, og hvordan vi ser på fremtiden, påvirker den måde, vi ser på fortiden Vores syn på fortiden påvirker vores syn på fremtiden! Just as stories imitate life, so life imitates stories (Bruner: Actual minds, possible worlds 1986) 7

8 De unges egne (hoved)forklaringer på deres hashproblemer 1) Mine forældre var misbrugere 2) Misbrug som selvmedicinering 3) Dårligt selskab 4) Hashrygning som livsstil 8

9 1) Mine forældre var misbrugere Fordi grunden til, at jeg har taget så meget af alt, det er, fordi min mor var alkoholiker og min far røg meget hash, altså min barndom har ikke været så nem. Det var derfor, jeg bare gerne ville ryge hash og være helt væk (Sarah, 22 år) Jeg er datter af en pusher og en heroinnarkoman. I den forbindelse har jeg oplevet nogen svigt, der nok har gjort mig til den, jeg er i dag [ ] Jeg var 14 år, da jeg prøvede at ryge hash første gang. Det var sammen med min mor (Line, 23 år). 9

10 Karakteristisk for gruppen Stærk tro på negativ social arv = defaitisme Opfattelse af, at man ikke selv vælger ( hvis jeg havde kunnet vælge, havde jeg ikke startet med hashen ) Eksterne løsninger, ikke interne: Der kan gøres noget ved min situation, der behøver ikke nødvendigvis at blive gjort noget ved mig som person Fremtidspessimisme jeg vil altid være misbruger, jeg er jo tidligt skadet 10

11 2) Hashbrug som selvmedicinering Hash, det er ikke stoffer for mig. Hash, det er min medicin. Såe, det har jeg røget, siden jeg var 13. Jeg prøvede, og så kunne jeg godt mærke, at man slappede helt af. Og så røg jeg stort set hver dag lige siden. Jeg har altid haft det der gen med, når jeg har prøvet en ting en gang, så hænger det bare ved (Lise, 26 år). Jamen, de fandt jo ud af, at det er pga. ADHD. Jeg har jo altid brugt hashen som en dæmper, eller ikke altid måske, men i de seneste år [ ] De siger, at det ikke er så underligt, at jeg ikke kan stoppe. Det er jo min medicin (Johanne, 20 år). En tredjedel testet for ADHD

12 Karakteristisk for gruppen Meget fokuserede på tests ( jeg elsker at blive testet ) Føler, at de kun kan slutte med hash, hvis de får ADHDmedicin og anden medicin (sovemedicin, beroligende medicin) Flere beskriver uenighed blandt behandlere i forhold til deres ADHD Meget lidt fokus på egne handlinger i forhold til at slutte eller reducere Pessimisme i forhold til fremtiden, men dog lidt mere optimisme (pga. medicinerne) end i den første gruppe 12

13 3) Dårligt selskab Men det var ret hurtigt, at jeg begyndte at ryge på sådan næsten daglig basis, fordi mange af de venner, jeg havde der (på efterskolen), var lidt sådan stoners, du ved. Om min bedste veninde hun havde røget hver dag i flere år allerede. Jeg tror, jeg følte mig mindre ensom og som en del af det hele. Jeg kan huske, at jeg plejede at være meget imod det, både cigaretter og alle former for stoffer (Martin, 20 år). 13

14 3) Dårligt selskab Det var faktisk pga. produktionsskolen. Hvis jeg ikke var startet derude, tror jeg heller ikke, jeg var kommet sådan ind i det på den måde. Alle gjorde det derude, det var typer og dit og dat. Så gør man det bare, så tog den ene den anden, og jeg begyndte at ryge hver dag (Thomas, 23 år) 14

15 Karakteristisk for gruppen Er kommet lidt tilfældigt ind i et eskalerende hashbrug Relativt stor fremtidsoptimisme Mindre påvirket af venner i nuet end i fortiden Handler om at finde en sød kæreste, nye venner generelt, flytte til et andet område, starte på en frisk 15

16 4) Hashrygning som livsstil Hvorfor jeg ryger hash hver dag? Altså, nu har jeg siddet og snakket med ham (behandleren) derinde, og det er frygteligt at være så reflekteret. Det er sådan en livsstilsting. Jeg er nihilist, hvis man spørger til mine grundholdninger. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert, og morale er noget værre lort. Jeg kan ikke lide tanken om det perfekte liv (Christian 20 år). 16

17 4) Hashrygning som livsstil Det var en del af en livsstil, det var weed-planten, den grønne plante, som er totalt blevet brandet. Alle de film jeg så, alt det musik jeg hørte, det centrerede sig alt sammen om weed, weed, weed. Det var for mig associeret med en form for frihed, ja, sådan lidt en flyve-frihed, samme frihed som med vinger (David, 22 år). 17

18 Karakteristisk for gruppen Stærk individualistisk orientering Kunne have valgt andre forklaringer, men tager afstand fra dem Foragt for andre hashere Optimistiske i forhold til at slutte eller reducere Nogle af dem har pt. et meget omfattende brug jeg stopper, når jeg har besluttet mig 18

19 TYPOLOGI forklaringer og forventninger Pessimisme FREMTID Optimisme FOR TID Sociale forklaringer Børn af misbrugere Dårligt selskab Individuelle forklaringer Hashbrug som selvmedicinering Hashbrug som livsstil 19

20 Om de fire forklaringer 1) Misbrugerbørn Reproduktion af forældres liv eller mønsterbrydere? Fra determinisme til handlemuligheder 2) Selvmedicinering Fra afhængighed af illegale stoffer til afhængighed af legale stoffer Medikalisering af unges problemer? 20

21 Om de fire forklaringer 3) Unge i dårligt selskab - Arbejde med negativ venneafhængighed - Inkludér hele vennegruppen i behandling? 4) Hash som livsstil - Fremtidsoptimisme - Drømmen om et kontrolleret brug 21

22 Andre forskelle mellem grupperne? Intet klart mønster i forhold til, hvor meget de unge ryger eller har røget Der er flest storrygere i selvmedicinerings- og livsstilsgruppen Gruppen som henviser til misbrugerforældre er mere socialt udsatte end de andre, men der er personer med problemforældre også i de øvrige grupper Flest middelklassebørn i grupperne dårligt selskab og (specielt) livsstil 22

23 OPSAMLING Forskel på hvilken grad af aktørskab individet selv tildeles i de fire forklaringer - defaitisme vs. handlerum Relativitet i hvilken forklaring der trækkes på Forklaringerne er ikke uskyldige -> peger bagud men også fremad i tid 23

24 OPSAMLING Tæt sammenhæng mellem hash- karrierer og marginalisering fra uddannelsessystem og arbejdsmarked En løsning af hashproblemer kræver helhedsorienterede indsatser 2020-målsætning: Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 procent vag og uambitiøs målsætning! 24