Energi- og miljøredegørelse 2011 Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi- og miljøredegørelse 2011 Region Syddanmark"

Transkript

1 Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen og Ejnar Nielsen Afdeling: Bygningsafdelingen Journal nr.: Telefon: Dato: 27. oktober 2012 Energi- og miljøredegørelse 2011 Region Syddanmark

2 Forord Energi- og miljøredegørelse 2011 for Region Syddanmark er 5. generation af energi- og miljøredegørelse, der er udarbejdet siden regionens start i Energi- og miljøredegørelsen er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri i Region Syddanmark og indgår i Region Syddanmarks energi- og miljøstyringssystem, der skal begrænse regionens miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Energi- og miljøstyringssystemet er beskrevet i Organisering af Region Syddanmarks interne energiog miljøstyring. Regionsrådet følger indsatsen på miljøområdet gennem årlig politisk behandling af en samlet energi- og miljøredegørelse for Region Syddanmark. Region Syddanmark er en offentlig koncern, med et geografisk afgrænset ansvar for det offentlige sundhedssystem indenfor somatik og psykiatri. Region Syddanmark har endvidere ansvaret for en række sociale og socialpsykiatriske tilbud samt en række aktiviteter indenfor regional udvikling. Regions Syddanmarks tilgang til energi- og miljøområdet bygger på nationale politikker og strategier. Regionens indsatser bidrager således til at opfylde nationale og internationale mål på energi- og miljøområdet. Regionsrådet har med vedtagelse af byggeregler og strategi for bæredygtighed fastlagt Region Syddanmarks egne mål på energi- og miljøområdet. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser beskriver overordnet de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af regionens aktiviteter. Der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der har til formål at begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser er ikke et statisk dokument, men en indsats i stadig udvikling. Energi- og miljøredegørelse 2011 er godkendt af Regionsrådet den 17. december 2012 Væsentlige begivenheder efter Grundet særlige omstændigheder har det ikke været muligt at færdiggøre Energi- og miljøredegørelsen 2011 efter den sædvanlige tidsplan. Derfor er det relevant dels at informere om væsentlige begivenheder på energi- og miljøområdet, som er hændt i den mellemliggende periode og dels at give en kort opsummering af de fremtidige indsatsområder nævnt under afsnit 8. Aftale om dansk energipolitik Den 22. marts 2012 er der mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om den danske energipolitik Med aftalen er der sikret bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling med fokus på generelle energibesparelser, øget andel af vedvarende energi i form af flere vindmøller, biogas og biomasse. De væsentligste mål i Energiforliget er: 100% fossilfri energiforsyning i % reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, 35% vedvarende energi i % vind i det danske elforbrug i 2020 Aftalens hovedpunkter i korte træk kan ses her: %20energiaftalen%20kort%20fortalt%20final.pdf Side 2 af 77

3 Etablering af solceller på regionens bygninger Regionsrådet besluttede den 25. juni 2012 at investere i solceller på regionens bygninger. Projektet gennemføres i 2012 og omfatter etablering af solcelleanlæg på 14 somatiske og psykiatriske sygehuse, regionshuset i Vejle, Center for Høretab i Fredericia og det socialpsykiatriske botilbud Syrenparken i Børkop. I alt bliver der etableret kvadratmeter solcelleanlæg. Det gør det til Danmarks største enkeltinvestering i solcelleanlæg tre gange større end hidtidige projekter. Solcelleanlæggene forventes årligt at producere 2547 MWh. Det svarer til strømforbruget for omkring 850 husstande. Region Syddanmarks samlede strømforbrug på sygehusene løber op i MWh, og de nye anlæg vil således dække knap tre procent af sygehusenes samlede elforbrug Kort opsummering af fremtidige indsatsområder jf. afsnit 8: Strategi for bæredygtig udvikling Klimastrategi På baggrund af Regionsrådets Bæredygtighedsstrategi iværksatte Koncernledelsen i 2008 en målrettet energieffektivisering i Regionshuset, inkl. satellitter og på regionens sygehuse. Det overordnede mål for projektet var at reducere regionens energiforbrug med 1,5% årligt i Rapport over evaluering af projektet er forelagt Regionsrådet til orientering den 24. september 2012 Det fremgår af evalueringsrapporten, at det totale forbrug af el på sygehusene og i Regionshuset blev nedbragt med 1,4%, mens varmeforbruget, korrigeret for klimaudsving, blev nedbragt med 15,3% og forbruget af vand blev nedbragt med 14,52%. Evalueringsrapporten indeholder forslag til etablering af en formel regional energigruppe, der skal fungere som et videnscenter for energieffektivisering i Region Syddanmark. Herudover indeholder rapporten en række anbefalinger, der skal dagsordensættes i den kommende regionale energigruppe med henblik på konkretisering af handleplanforslag. Energigruppen er etableret og havde sit første møde den 8. oktober Der er desuden nedsat en arbejdsgruppe under Regional Energigruppe, som skal komme med anbefalinger til udvikling af et webbaseret energiregistreringssystem til brug for regionens sygehuse I marts 2012 sendte Regionsrådet forslag til Klimastrategi i høring. Klimastrategien træder i stedet for Strategi for Bæredygtig Udvikling, Klimastrategien har et overordnet mål om at nedbringe Region Syddanmarks CO2-belastning. Målet er at reducere udledningen af CO2 med 40% i 2020 i forhold til 2004 for regionen som virksomhed. Tilsvarende er målet for regionen som geografisk enhed at reducere udledningen af CO2 med 40% i 2020 i forhold til Klimastrategien blev den 25. juni 2012 vedtaget af Regionsrådet. Med Regionsrådets vedtagelse af Klimastrategien forventes øget fokus på driftsenhedernes energi- og miljøstyring. Energimærker Energimærkning af sociale og socialpsykiatriske institutioner samt Regionshuset blev afsluttet ultimo 2011, mens udstedelse af energimærker til sygehusene er afsluttet Energimærkernes forslag til investeringer er indarbejdet i fremtidige planer for bygningsvedligeholdelse og bygningsrenovering. Side 3 af 77

4 Bæredygtigt byggeri Klimavenlige løsninger og ny teknologi indarbejdes løbende i byggeprojekterne for nye hospitalsbyggerier. Begrænsning af energiforbruget i forbindelse med regionens byggearbejder er et fremtidig indsatsområde, idet krav til indretning af energirigtige byggepladser er indarbejdet i Byggehåndbogens Paradigme for byggesagsbeskrivelse Side 4 af 77

5 INDHOLD Resume Energi- og miljøpolitik National energistrategi Aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren Låneadgang til energibesparende foranstaltninger Finanslovspulje Strategi for Bæredygtig Udvikling Bygherrepolitik Organisering af intern energi- og miljøstyring Målsætninger Driftsområderne Målsætning vedrørende byggeri Udviklingen på indsatsområderne Bæredygtigt byggeri Certificering af byggeri Energi- og miljøstyring Sygehuse Institutioner Regionshuset Energieffektivisering Energibesparelser Institutioner Registrering af forbrug Sygehusene Institutioner Regionshuset Udfordringer...17 Organisation Ledelse Indkøb og investeringer Finansiering af energibesparelser Energispareaktiviteter Somatiske sygehuse Forbrugsudvikling Region Syddanmark Emissioner El Varme Vand Fordeling af forbrug Somatik Psykiatri Institutioner Regionshuset Satellitter Edb-centraler Side 5 af 77

6 7. Forbrugsudvikling , somatiske sygehusenheder OUH Odense Universitetshospital & Svendborg Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Nøgletal Syddanske Vaskerier Øvrige fællesfunktioner Fremtidige indsatsområder Strategi for bæredygtig udvikling - Klimastrategi Energimærker Bæredygtigt byggeri Byggehåndbogen Nye hospitalsbyggerier Energirigtige byggepladser Energi- og miljøledelse Sygehuse Institutioner Registrering af forbrug Bilag 1. Stamoplysninger...49 Bilag 2. Resume af sygehusenhedernes energi- og miljøredegørelser...50 Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Bilag 3. Sundhedsområdet, energibesparelser...58 Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Syddanske Vaskerier Bilag 4. Forbrugsdata...68 Region Syddanmark, samlet Somatikområdet Somatiske sygehusenheder Side 6 af 77

7 Resume Energi- og miljøredegørelse 2011 er struktureret i 8 afsnit og 4 bilag. Afsnit 1. Energi- og miljøpolitik Afsnittet præsenterer Energi- og miljøpolitikkens politiske og organisatoriske ophæng såvel på nationalt som regionalt niveau. Herunder: udvalgte overordnede politikker, der ligger til grund for miljøindsatsen i Region Syddanmark herunder aftalen mellem partier i Folketinget om den fremtidige energispareindsats. aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren om energieffektivisering i regionerne bekendtgørelse om regionernes ret til at optage lån til gennemførelse af energibesparelser i eksisterende bygninger finanslovspulje til mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene, herunder med energibesparende elementer. Afsnittet indeholder link til sammenfatning af Regeringens Energistrategi Endvidere redegøres for Region Syddanmarks egne politikker, Bæredygtighedsstrategi, Bygherrepolitik, bestemmelserne om organiseringen af regionens interne energi- og miljøstyring samt målsætning vedrørende energimærkning og certificering af byggeri. Afsnit 2. Målsætninger Der er fastlagt nye målsætninger for driftsområderne og for det fremtidige byggeri i forbindelse med en kommende revision af Strategi for bæredygtig udvikling. Målsætningerne vil bl.a. blive fastlagt på baggrund af en forestående evaluering af Energieffektiviseringsprojekt Afsnit 3. Udviklingen på indsatsområderne I afsnittet redegøres for udviklingen indenfor bæredygtigt byggeri, regionens energi- og miljøstyringsindsats, udarbejdelse af energi- og miljøredegørelser, energieffektivisering og energibesparelser, registrering af forbrug samt den særlige indsats vedrørende EDB-centralerne. Afsnit 4. Udfordringer I dette afsnit identificeres særlige udfordringer, der følger af Regionsrådets energipolitiske målsætninger indenfor organisation og ledelse, indkøb og investeringer samt finansiering af energibesparelser. Afsnit 5. Energispareaktiviteter Afsnittet indeholder en overordnet sammenfatning af energispareaktiviteterne, der omfatter besparelsestiltag, der er identificeret og gennemført i forbindelse med den løbende drift. På de somatiske sygehuse har energisparetiltagene i 2011 primært omfattet styring af energiforbrug til belysning og ventilation, udskiftning og modernisering af eksisterende energiforbrugende installationer samt forbedring af klimaskærmens evne til at begrænse energiforbruget. I afsnittet henvises til Bilag 3, der indeholder en liste over gennemførte, igangværende og planlagte energisparetiltag. Afsnit 6. Forbrug Side 7 af 77

8 I dette afsnit redegøres for forbruget af el, vand og varme indenfor Region Syddanmarks forretningsområder siden Forbruget af el er i perioden faldet med 1,1 % og igen i perioden med 0,2 %. Forbruget af vand er i perioden faldet med 7,6 %, mens der i perioden er tale om en mindre stigning på 0,7 %. Det registrerede varmeforbrug pr. m 2 er i perioden faldet med 19 %. Korrigeret for en kold fyringssæson er regionens varmeforbrug pr. m 2 dog steget med 2 %. Nedenstående tabel viser fordelingen i 2011 af forbruget på forretningsområder: El Varme Vand Somatik 87% 82,6 % 85,5 % Psykiatri 4 % 9,8 % 6,5 % Institutioner 4 % 7,1 % 7,5 % Regionshuset inkl. satellitter 1 % 0,5 % 0,5 % Heraf Datacentraler 4 % Ikke opgjort Ikke opgjort Den overvejende del af forbruget finder sted indenfor Somatikområdet, der i 2011 tegnede sig for 87% af elforbruget, 82,6% af varmeforbruget og 85,5% af vandforbruget. Psykiatriområdet tegnede sig for 4% af elforbruget, 9,8% af varmeforbruget og 6,5 % af vandforbruget De sociale og socialpsykiatriske institutioner tegnede sig for 4% af regionens elforbrug, 7,1% af varmeforbruget og 7,5% af forbruget af vand, Det resterende forbrug findes i Regionshuset inklusiv satellitterne, hvor datacentralerne tegner sig for 3% af regionens samlede elforbrug. I afsnittet redegøres for Region Syddanmarks indkøb af Grønt Strøm, fordelingen af brændsler til produktion af el og udledning af drivhusgasser, der følger af regionens forbrug af el og varme samt fordelingen mellem varmekilder til opvarmning. Afsnit 7. Forbrug , somatiske sygehusenheder I afsnittet redegøres særskilt for forbruget indenfor de enkelte somatiske sygehusenheder. Afsnit 7.5 indeholder nøgletal for de somatiske sygehusenheders forbrug af el, varme og vand. Afsnit 8. Fremtidige indsatsområder Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af indsatsområder, der vil være særligt fokus på de kommende år. Den igangværende lovpligtige energimærkning af regionens bygninger er afsluttet. Energimærkernes forslag til energibesparelser indarbejdes i fremtidige planer for bygningsvedligeholdelse og energirenovering. Side 8 af 77

9 Der fastsættes rammer for certificering af bygningers bæredygtighed i relation til energi/miljø, sociale forhold og økonomi. Byggehåndbogens værktøjer og procedurer for gennemførelse af bæredygtigt byggeri indarbejdes i regionens byggeprojekter. Der vil være fokus på etablering af energirigtige byggepladser For at styrke af energi- og miljøledelsen i driftsenhederne forventes, at der opbygges et energiledelsessystem i Infonet, og at der etableres elektronisk registrering af sygehusenhedernes forbrug. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger udvikling af et webbaseret energiregistreringssystem til brug for regionens sygehuse. Side 9 af 77

10 1. Energi- og miljøpolitik 1.1 National energistrategi Den 10. juni 2005 indgik den daværende regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale om den fremtidige energispareindsats. Aftalen er d. 21. februar 2008 fulgt op af en ny aftale, der dækker perioden De overordnede formål med den nye aftale er bl.a. at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændsler, kul, olie og gas. Endvidere skal anvendelsen af vedvarende energi i 2011 udgøre 20% målt i forhold til bruttoenergiforbruget. Aftalen er gengivet som Bilag 5 i Energi- og miljøredegørelse Regeringen har i februar 2011 fremlagt Energistrategi 2050, der indeholder en række mål for den fremtidige energiforsyning i Danmark. En central ambition med strategien er at mindske afhængigheden af fossile brændsler. Frem til 2020 vil strategien således reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33% i forhold til Derudover vil strategien øge andelen af vedvarende energi (VE) til 33% i 2020 og som følge af et markant fokus på energieffektivisering sænke bruttoenergiforbruget i 2020 med 6% i forhold til Sammenfatning af Energistrategi 2050 kan ses her: %20og%20Energipolitik/Energistrategi%202050%20sammenfatning%20-%20final.pdf 1.2 Aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren Danske Regioner og Klima- og energiministeren indgik i januar 2009 aftale om, at regionerne styrker indsatsen for energieffektivisering gennem Energispareaftalen. Regionerne skal herefter leve op til de samme krav, som statslige institutioner og kommuner skal leve op til. Sygehussektoren er i energispareaftalen udpeget som særligt fokusområde, idet der forventes ambitiøse mål for energieffektivitet ved fremtidige investeringer i bygninger og nyt apparatur i sundhedssektoren. Det betyder, at hensynet til energieffektivitet skal inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægning og projektering af nye sygehusbyggerier, således at bygningernes energieffektivitet sikres mest omkostningseffektivt. Region Syddanmark tog allerede i 2008 initiativer, der opfylder aftalen om at sikre inddragelse af energihensyn og omkostningseffektivitet i nye byggerier, herunder sygehusbyggeri. Energispareaftalen mellem Danske Regioner og Klima- og energiministeren er optaget som Bilag 6 i Energi- og miljøredegørelse I 2012 forventes indgået ny energispareaftale, der bl.a. omfatter samordnet indberetning af regionernes energiforbrug. 1.3 Låneadgang til energibesparende foranstaltninger I forlængelse af Energispareaftalen meddelte Indenrigs- og Socialministeriet regionerne ret til at optage lån til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i eksisterende bygninger og anlæg. Orienteringsskrivelse om den udvidede låneadgang indgår som Bilag 7 i Energi- og miljøredegørelse Side 10 af 77

11 1.4 Finanslovspulje I forbindelse med fastlæggelse af Finanslov 2010 blev der afsat 500 mio. kr. til mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene, herunder med energibesparende elementer. Projekterne skulle realiseres i 2010 og forudsatte regional egenfinansiering på 50 %. Region Syddanmarks andel i puljen udgjorde kr. 108 mio. Projektansøgninger svarende hertil er indsendt og godkendt. Ansøgninger vedrørende projekter til energibesparelser andrager ca. kr. 80 mio. Bilag 4 i Energi og Miljøredegørelse 2010 indeholder en liste over energisparetiltag, der finansieres over Finanslovspuljen 1.5 Strategi for Bæredygtig Udvikling Regionsrådet vedtog d. 21. april 2008 Region Syddanmarks Strategi for Bæredygtig Udvikling, der dækker såvel det interne bæredygtighedsarbejde i virksomheden Region Syddanmark som det eksterne bæredygtighedsarbejde. I henhold til bæredygtighedsstrategien blev der i sat fokus på fire områder: Klima Biologisk mangfoldighed Virksomheden Region Syddanmarks eget bæredygtighedsarbejde Inddragelse af borgere og erhvervsliv i bæredygtighedsarbejdet 1.6 Bygherrepolitik Formålet med Region Syddanmarks bygherrepolitik er at sikre sammenhæng i arbejdet med regionens bygningsmasse samt sammenhæng til nationale og globale målsætninger om at skabe velfungerende og bæredygtige helheder i den eksisterende bygningsmasse og i det fremtidige byggeri. Med Bygherrepolitikken ønsker Regionsrådet at sikre velfungerende bygninger, fastholdelse af bygningernes værdi samt energi- og miljørigtige bygninger. Ved nybyggeri lægges vægt på energi- og miljørigtige løsninger, som sikrer en effektiv bygningsdrift og samtidig er til gavn for miljøet. I den eksisterende bygningsmasse ses et meget stort besparelsespotentiale ved at gennemføre energieffektiviseringer især for det byggeri, der er opført før energikrisen og stramningerne i bygningsreglementet i 1970 erne. Som basis for prioritering af indsatsen gennemføres energi- og miljøregistrering på Region Syddanmarks enkelte enheder. Registreringerne bearbejdes til en samlet, årlig energi- og miljøredegørelse. 1.7 Organisering af intern energi- og miljøstyring Regionsrådet i Region Syddanmark indførte i februar 2007 energi- og miljøstyring, der skal begrænse regionens energi- og miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Derudover fokuseres på at fremme energieffektiv adfærd og at sikre inddragelse af energiog miljøhensyn i forbindelse med nybyggeri samt drift og vedligeholdelse af regionens bygninger. Rammerne for energi- og miljøstyring i Region Syddanmark er fastsat i Organisering af intern energi- og miljøstyring, der bl.a. fordeler opgaverne mellem henholdsvis Bygningsafdelingen, sygehusenhederne, Regionshuset og institutionerne. De enkelte sygehusenheder og Regionshuset - inkl. satellitter - er pålagt et selvstændigt ansvar for miljøindsatsen og skal hvert år udarbejde energi- og miljøredegørelser. Forbruget af el, vand Side 11 af 77

12 og varme indberettes til Bygningsafdelingen og medtages i regionens samlede energi- og miljøredegørelse. Institutionerne skal løbende indberette forbruget af el, vand og varme til Bygningsafdelingen og foreslå energi- og miljøbesparende tiltag. Institutionerne kan samtidig frivilligt udarbejde energiog miljøredegørelser. Side 12 af 77

13 2. Målsætninger 2.1 Driftsområderne Målsætninger vedrørende Region Syddanmarks driftsområder fastlægges på baggrund af Strategi for Bæredygtig Udvikling Målsætning vedrørende byggeri Regionsrådet fastsatte på målsætningsseminar i marts 2010 følgende målsætninger for Region Syddanmarks indsats for bæredygtig indsats, nedbringelse af CO 2 -udledning, bæredygtige byggerier: Energimærkning/certificering gennemføres i løbet af indeværende periode. Skærpe krav til energibesparelser via målrettet indsats på baggrund af energimærkning. Støtte til energibesparende projekter, renoveringer o. lign. med længere tilbagebetalingstid (6-8 år) forudsat at regionen fortsat skal bruge bygningerne. Certificering af regionens bygninger er omtalt i afsnit 3.2, mens energimærkning er omtalt i afsnit 8.2 Side 13 af 77

14 3. Udviklingen på indsatsområderne 3.1 Bæredygtigt byggeri Bygningsafdelingen har udviklet Model for bæredygtigt byggeri. Heri udmøntes bæredygtighedsstrategien og bygherrepolitikken i en integreret designproces, der skal sikre, at byggeri i Region Syddanmark gennemføres bæredygtigt i relation til energi/miljø, sociale forhold og økonomi. Modellen er indarbejdet i Byggehåndbogen, der indeholder paradigmer for styringsdokumenterne i en byggeproces. Byggehåndbogen fastlægger operationelle, energi- og miljømæssige forskrifter for regionens byggearbejder og indeholder et screeningsværktøj, der i alle byggeriets faser benyttes til at identificere særlige indsatsområder. Model for bæredygtigt byggeri revideres fortløbende på baggrund af indhøstede erfaringer samt med udgangspunkt i de gældende politiske mål på området. 3.2 Certificering af byggeri Paradigmer, procedurer og værktøjer i Byggehåndbogen, herunder Model for bæredygtigt byggeri, er udarbejdet med henblik på at opførelse af byggeri, der kan opnå certifikat i henhold til en kommende dansk standard for bæredygtigt byggeri. Standarden udarbejdes af den danske afdeling af Green Building Council (DK-GBC), der har valgt den tyske model for bæredygtigt byggeri, DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), som model. Region Syddanmark er medlem af Styregruppen for DK-GBC. På baggrund af målsætningerne fra Regionsrådets målsætningsseminar i marts 2010 er det besluttet at tilmelde projekt vedrørende Nyt OUH til præcertificering i henhold til kriterierne i DGNB. 3.3 Energi- og miljøstyring Et energi- og miljøstyringssystem er et ledelsesværktøj, der omfatter Politik Kortlægning Handleplaner Redegørelse. Rammerne for Region Syddanmarks energi- og miljøledelse er fastsat i Organisering af intern energi- og miljøstyring, der indgår i Regler for byggeri i Region Syddanmark. Energi- og miljøstyringssystemet indarbejdes på den enkelte driftsenhed i en udviklingsproces, der inddrager alle medarbejdere og forankres i driftsenhedens ledelse. Nedenfor beskrives den hidtidige indsats vedrørende udvikling af energi- og miljøstyring i Region Syddanmark. Sygehuse 1 Region Syddanmarks energi- og miljøstyringssystem pålægger sygehusenhederne at følge udviklingen i forbruget af el, vand og varme samt udvalgte miljøparametre. Den enkelte sygehusenhed skal udarbejde forslag til og gennemføre energibesparende foranstaltninger samt udarbejde en energi- og miljøredegørelse hvert år. Til at varetage energi- og miljøstyringsopgaverne har hver sygehusenhed ansat medarbejdere, der indgår i regionens fælles miljøstyringsgruppe, der i samarbejde med Bygningsafdelingen koordinerer sygehusenes miljøstyringsindsats. Det er en målsætning at kunne dokumentere Regionens samlede energi- og miljøledelsesindsats og gennemføre benchmarking af sygehusenhedernes indsats. 1 Sygehuse omfatter i denne sammenhæng såvel somatik som psykiatri Side 14 af 77

15 Institutioner Region Syddanmarks institutioner er omfattet af Bæredygtighedsstrategiens målsætning om udarbejdelse af en plan for udvikling af miljøledelse. Der er i 2011 udviklet et webbaseret registreringssystem, der skal danne grundlag for fremtidig kortlægning samt fastlæggelse af mål og handleplaner for energispareindsatsen på Socialområdet. Regionshuset Retningslinjerne for Regionshusets energi- og miljøstyringsindsats svarer til sygehusenes, idet forbruget af el, vand og varme skal følges løbende, og der skal udarbejdes forslag til energibesparende foranstaltninger. Der skal desuden årligt udarbejdes en energi- og miljøredegørelse for Regionshuset Energieffektivisering På baggrund af Regionsrådets Bæredygtighedsstrategi iværksatte Koncernledelsen i 2008 en målrettet energieffektivisering i Regionshuset, inkl. satellitter og på regionens sygehuse. Det overordnede mål for projektet var at reducere regionens energiforbrug med 1,5% årligt i Indsatsområderne var adfærd, teknologi og indkøb, og det var de decentrale ledelser, der havde ansvaret for at sikre, at besparelsesmålene blev opfyldt. Projektet blev organiseret med en koordineringsgruppe bestående af en person fra hver af regionens fire somatiske sygehusenheder, én fra Psykiatriområdet og én fra Bygningsafdelingen som repræsentant for Regionshuset og dets satellitter. Gruppen blev efterfølgende suppleret med en person fra henholdsvis Medicoteknik, Indkøb og IT-området samt serviceafdelingen i Regionshuset. 3.5 Energibesparelser Institutioner Der er i Energi- og Miljøredegørelse 2009 redegjort for investeringer i energibesparelser med en forventet tilbagebetalingstid på under 7 år i henhold til energimærker, der er udstedt under den tidligere ELO-ordning, På grundlag af den lovpligtige energimærkning, der er afsluttet primo 2012, vil energibesparende tiltag fremover dels indgå i den løbende bygningsvedligeholdelse og dels blive gennemført som særskilte tiltag. Energimærkning af institutionernes bygninger er afsluttet i Registrering af forbrug Sygehusene Sygehusene registrerer løbende forbruget af el, vand og varme. Registreringerne sammenholdes med tidligere forbrug på den enkelte lokalitet. Væsentlige forbrugsstigninger undersøges med henblik på afhjælpning. Indsatsen beskrives nærmere i sygehusenes årlige miljøredegørelser. Energieffektiviseringsprojektet, se afsnit 3.4 ovenfor, har skærpet sygehusenes opmærksomhed på forbruget og baggrunden for forbrugsudviklingen. Projektet har desuden givet anledning til gennemførelse af nye energisparetiltag. Side 15 af 77

16 OUH har anskaffet et webbaseret edb-system til indsamling, behandling og præsentation af energi- og miljødata. Der har ikke p.t. blandt sygehusenhederne kunnet opnås enighed om at anskaffe det samme system. Institutioner I 2011 har repræsentanter for institutionerne medvirket til udvikling af et webbaseret registreringssystem til løbende indberetning af institutionernes energiforbrug med regionens databasesystem Topica som platform. Systemet vil være velegnet som ledelsesinformation i forbindelse med udmøntning af regionens klimastrategi på Socialområdet. Regionshuset Forbruget af el, vand og varme i Regionshuset registreres og følges løbende. I forlængelse heraf anvendes registreringen som grundlag for relevante energisparetiltag. Regionshuset forventes omfattet af det webbaserede registreringssystem, der udvikles til Sundhedsområdet. EDB-centraler Energiforbruget i driftscentrene i Odense og Esbjerg stiger fortsat. Stigningen kan føres tilbage til den generelle konsolidering af servere, der pågår i IT-staben. I takt med, at der slukkes fysiske servere på sygehusene, oprettes der tilsvarende virtuelle servere i driftscentrene. Disse servere bruger betydeligt mindre energi, men det kan ikke undgås, at der sker en tilvækst i energiforbruget på centralt hold. Arbejdet med at analysere regionens serverrum, med hensyn til at foretage investeringer pågår stadig. Analysearbejde forventes udmøntet i et oplæg til en handlingsplan for hele området, inkl. serverrum på sygehusene. Side 16 af 77

17 1. Udfordringer Organisation Regionsrådets politik og mål på energi- og miljøområdet byder på omfattende udfordringer for regionens samlede organisation. Region Syddanmark havde i 2011 i gennemsnit en medarbejderstab på ca fuldtidsstillinger fordelt på områder med flere organisatoriske niveauer. Den kommende Klimastrategis overordnede mål om, at regionen som virksomhed reducerer udledningen af CO 2 med 40 % i 2020 i forhold til 2004 forudsætter, at der på alle niveauer tages medejerskab og leveres en proaktiv indsats. Udfordringen er, at basisorganisationen tilpasses til effektivt at kunne arbejde mod opfyldelse af målene. Det kræver et højt informationsniveau og gennemsigtighed, så relevante medarbejdergrupper kender og påtager sig ejerskab for indsatsen. I forlængelse heraf skal baseline (2004) tydeliggøres for relevante medarbejdergrupper, så det er muligt at følge fremdriften i indsatsen og fejre succesen undervejs gennem fx såvel interne som eksterne medier. Gennem tydeliggørelse af baseline bliver det ikke alene muligt at følge udviklingen gennem processen, men der skabes også mulighed for at sætte tydelige retningsgivende mål for indsatserne gennem målbare mål, som kan evalueres og justeres undervejs. Med en organisation af en størrelse som regionen er en af de helt store udfordringer at skabe kendskab og dernæst medejerskab for klima- og energiarbejdet. Gennemsigtighed gennem et højt informationsniveau i indsatsen, involvering af relevante medarbejdergrupper, målbare mål og årlige evalueringer af fremdriften er således centrale virkemidler til at sikre at organisationen trækker på samme hammel. Ledelse Den regionale såvel som de decentrale ledelsesniveauer har behov for adgang til ledelses- og kortlægningssystemer, der er velegnede til både at tydeliggøre, kommunikere og styre energiforbruget på en nem og enkel måde. Udfordringen er at etablere systemer, der tilgodeser Regionsrådets og driftsenhedernes ledelsers behov for beslutningsgrundlag vedrørende energiforbrug, f. eks. ved fastlæggelse af energibudgetter, der med passende intervaller følges op af energiregnskaber. Indkøb og investeringer Region Syddanmarks indkøb og investeringer gennemføres traditionelt ud fra en afvejning af funktion og kvalitet overfor totaløkonomi i anskaffelse, afskrivningsperiode og driftsudgifter. I afvejningen indgår som kvalitetsparameter en vægtning af investeringens miljømæssige gevinster. Finansiering af energibesparelser I forbindelse med den daglige drift af regionens institutioner og sygehuse opstår jævnligt ideer til nye tiltag, der medfører besparelser af forbruget af el, varme og/eller vand. Hvor det er muligt gennemføres tiltagene umiddelbart over driften. Det sker dog, at et energibesparelsestiltag forudsætter en investering, der ikke umiddelbart kan finansieres over driften, men må søges finansieret på anden vis, enten over regionens budget eller ved optagelse af lån hos en ekstern långiver. Side 17 af 77

18 Udfordringen er her at etablere en finansieringsordning, der motiverer driftsenhedernes ledelser og medarbejdere til at fokusere på yderligere besparelsesmuligheder. Side 18 af 77

19 2. Energispareaktiviteter 5.1 Somatiske sygehuse De somatiske sygehusenheder gennemfører hvert år en række tiltag, der medvirker til at nedbringe energiforbruget. I 2011 omfattede energisparetiltagene primært: Styring af energiforbrug til belysning og ventilation Udskiftning og modernisering af eksisterende energiforbrugende installationer Forbedring af klimaskærmens evne til at begrænse energiforbruget Energisparaktiviteter i 2011 er sammenfattet i nedenstående skema. Sygehus Gennemførte energibesparelser Igangværende energibesparelser Planlagte energibesparelser kwh/år Kr./år kwh/år Kr./år kwh/år Kr./år OUH SLB SVS SHS SDV I alt OUH Odense Universitetshospital Svendborg SVS Sydvestjysk Sygehus SLB Sygehus Lillebælt SHS Sygehus Sønderjylland SDV Syddanske Vaskerier For detaljer henvises til Bilag 3, der indeholder en liste over de enkelte sparetiltag Bilag 4 i Energi- og Miljøredegørelse 2010 indeholder en liste over energibesparelser, der er gennemført i henhold til den i Finanslov 2010 afsatte pulje. Side 19 af 77

20 3. Forbrugsudvikling I henhold til Regionsrådets overordnede energistrategi og retningslinjer er der i nærværende energi- og miljøredegørelse fokus på forbruget af el, vand og varme. Særskilte miljøredegørelser for sygehuse og institutioner behandler i nogen udstrækning også andre miljøparametre, herunder affald. Energi- og miljøredegørelse 2011 omfatter stort set alle Region Syddanmarks lokaliteter. Data for regionens samlede forbrug samt forbruget indenfor de enkelte forretningsområder fremgår af Bilag Region Syddanmark Emissioner Region Syddanmarks forbrug af energi (el og varme) medførte i 2011 følgende emissioner (udslip af klimagasser): Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Udslip af klimagasser bestemmes dels af energiselskabernes dispositioner med hensyn til valg af energikilder og dels af det konkrete forbrug på regionens driftsenheder. Nedenfor redegøres nærmere for udviklingen i forbruget af henholdsvis el og varme El Samlet elforbrug kwh/år i milliloner År Region Syddanmark havde i 2011 et samlet forbrug af el ca MWh mod ca MWh i 2010 et fald på 0,2 %. Forbrugskurven knækkede i 2009, hvor der fra 2009 til 2010 blev konstateret et fald på 1,14 %. Der blev i 2011 indkøbt MWh såkaldt Grønt Strøm, d. v. s. ca. 2 % mere end det faktiske forbrug. Grønt Strøm er tillagt en særlig afgift på 0,30 øre pr. kwh. Beløbet går til de pågældende vandkraftanlæg, uanset hvor den forbrugte strøm er produceret. Udgiften var i 2011 kr Samlet har der i årene været en udgift på 1,26 mio. kr. til Grønt Strøm. Side 20 af 77

21 Indkøb af Grønt Strøm skyldes regionens ønske om at fremme anvendelse af Vedvarende Energi (VE). Det overvejes at lade ordningen erstatte af en anden VE-løsning. Fordelingen af energikilder til produktion af el i har været følgende: Kul og brunkul: 45 % 46 % 44 % Naturgas 20 % 24 % 22 % Vind vand og sol 25 % 13 % 13 % Affald, biomasse og biogas 9 % 14 % 13 % Olie 1 % 2 % 1 % Atomkraft 1 % 7 % Kilde: Energinet.dk. Forbruget af el medførte i 2011 følgende udslip af klimagasser: Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Side 21 af 77

22 Varme Samlet varmeforbrug 200 kwh/år i millioner År Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug Region Syddanmarks samlede registrerede varmeforbrug var i 2011 ca MWh, hvoraf hovedparten benyttes til komfortvarme (opvarmning af rum)). Med henblik på at give et retvisende billede af forbrugsudviklingen korrigeres forbrug til komfortvarme for udsving i udetemperaturen og der opgøres dermed i graddagekorrektion. Det graddagekorrigerede forbrug var i 2011 ca MWh. Udslip af klimagasser til atmosfæren beregnes på grundlag af det registrerede varmeforbrug. I 2011 medførte Region Syddanmarks samlede varmeforbrug følgende emissioner Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Vand Samlet vandforbrug m 3 /år i tusinder År Region Syddanmarks samlede forbrug af vand er i 2011 opgjort til ca m 3. Der er i perioden konstateret et fald i forbruget af vand på 12,36 %. Side 22 af 77

23 Fordeling af forbrug Arealer Fordeling af arealer 2011 Regionshuset 1,3% Institutioner 9,2% Psykiatri 8,6% Somatik 80,8% Region Syddanmark råder over et bygningsareal på ca m 2, heraf er ca m 2 opvarmet. Figuren viser fordelingen af arealer på regionens forretningsområder. Varmekilder Fordeling mellem varmekilder 2011 Naturgas 24% Olie 0% Fjernvarme 76% Figuren viser fordelingen af primære varmekilder. Fjernvarme dækker det meste af regionens varmeforbrug, ca. 76 %. Den resterende varmeforsyning dækkes af ca.24% naturgas og mindre end 1%. af olie til opvarmning. Side 23 af 77

24 El Fordeling af elforbruget 2011 Regionshuset 1% Institutioner 4% Datacentraler 4% Psykiatri 4% Somatik 87% Figuren viser fordelingen af elforbruget på forretningsområder. Langt hovedparten af elforbruget ligger på de somatiske sygehuse, ca. 87 %. Institutionerne, datacentralerne i Odense/Esbjerg samt psykiatrien tegner sig hver for ca. 4 %, mens Regionshuset tegner sig for 1 % af regionens samlede elforbrug. Varme Fordeling af varmeforbruget 2011 Regionshuset 0,5% Institutioner 7,1% Psykiatri 9,8% Somatik 82,6% Ovenstående figur viser fordelingen af det registrerede varmeforbrug på forretningsområder. Side 24 af 77

25 Vand Fordeling af vandforbruget 2011 Psykiatri 6,5% Regionshuset 0,5% Institutioner 7,5% Somatik 85,5% Figuren viser fordelingen af vandforbruget på forretningsområder. Side 25 af 77

26 6.2 Somatik Region Syddanmark har en del byggerier i gang, der medfører, at arealdata ændres løbende. Energi Energiforbrug somatikområdet kwh/år i millioner Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug År El De somatiske sygehuse havde i 2011 et samlet forbrug af el på ca MWh eller ca. 97 kwh/m 2. I forhold til 2007 har der været et fald på ca. 4,3 %. Pr. arealenhed er der registreret et fald fra 2007 til 2011 på ca. 5,5 %. Fra 2009 til 2010 steg de somatiske sygehuses samlede elforbrug dog med ca. 1 %, hvorefter forbruget igen faldt fra med ca. 2 %. Udvikling af relevante nøgletal, der tager højde for såvel sygehusenes produktion som bygningernes størrelse, indgår i Bæredygtighedsstrategien. Det forventes, at udvikling af energinøgletal vil danne grundlag for yderligere nedbringelse af forbruget. Varme Det samlede, registrerede forbrug af varme udgjorde i 2011 ca MWh. Korrigeret for klima (graddagekorrigeret) udgjorde varmeforbruget ca MWh, svarende til ca. 169 kwh/m 2. Fra 2007 til 2011 har der været et fald i det korrigerede varmeforbrug pr. m 2 på ca. 14,2 %. Side 26 af 77

27 Vand Vandforbrug Somatikområdet m 3 /år i tusinder År I 2011 var der på de somatiske sygehuse et forbrug af rent vand på ca m 3, svarende til et forbrug pr. m 2 på 0,68 m 3. Forbruget var i 2007 på 0,81 m 3 /m 2. I perioden har der således været et fald i forbruget af vand pr. m 2 på ca. 16,7%. Side 27 af 77

28 6.3 Psykiatri Opgørelsen i dette afsnit over forbrug af el, vand og varme omfatter de psykiatriske sygehuse, der er beliggende på selvstændige matrikler. I det omfang at de psykiatriske enheder er en fysisk del af en sygehusenhed er disse fortrinsvis medregnet i det somatiske sygehus. Energi Energiforbrug psykiatriområdet kwh/år i millioner År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El Psykiatrien havde i 2011 et samlet elforbrug på ca MWh, svarende til 47,4 kwh/m 2. Forbruget var i 2007 ca. 43,2 kwh/m 2. Forbruget pr. m 2 er således steget med 9,7 % fra 2007 til Varme I 2011 var det registrerede varmeforbrug på ca MWh. Det graddagekorrigerede varmeforbrug var ca MWh, svarende til 144,6 kwh/m 2. Det graddagekorrigerede varmeforbrug var 201,5 kwh/m 2 i Der har således været et fald i forbruget pr. m 2 i perioden på 28,1 %. Vand Vandforbrug psykiatriområdet m 3 /år i tusinder År Side 28 af 77

29 Forbruget af vand var i 2011 ca m 3, svarende til et forbrug pr. m 2 på 0,48 m 3. Forbruget var i 2007 på 0,52 m 3 /m 2. Der har således været et fald i forbruget pr. m 2 i perioden på 7,2 %. Side 29 af 77

30 6.4 Institutioner Energi kwh/år i millioner Energiforbrug sociale og socialpsykiske institutioner År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El Institutionernes forbrug af el er fra 2007 til 2011 steget med 22,4 % fra ca MWh til ca MWh. Forbruget pr. m 2 steg i perioden med 21,2 % fra 35,7 kwh/m 2 til 43,3 kwh/m 2 Varme Det registrerede varmeforbrug steg med 4,9 % fra MWh i 2007 til MWh i Det graddagekorrigerede varmeforbrug faldt dog med 6,9 % fra MWh i 2007 til MWh i Pr. m 2 faldt det korrigerede varmeforbrug med 7,8 % fra 137,1 kwh/m 2 i 2007 til 126,4 kwh/m 2 i Vand Vandforbrug sociale og socialpsykiske institutioner m 3 /år i tusinder År Institutionernes samlede forbrug af vand steg med 8,5 % fra ca m 3 i 2007 til m 3 i Forbruget pr. m 2 steg i perioden fra 0,49 m 3 /m 2 til 0,52 m 3 /m 2, svarende til 7,4 %. Side 30 af 77

31 6.5 Regionshuset Energi Energiforbrug Regionshuset kwh/år i millioner 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug El Regionshusets forbrug af el er faldet fra ca kwh, svarende til 74,7 kwh/m 2, i 2007 til ca kwh, svarende til 60,6 kwh/m 2, i Det samlede fald i perioden er på 18,9%. Varme I 2011 var det registrerede varmeforbrug på ca MWh. Det graddagekorrigerede varmeforbrug var ca MWh, svarende til 51,2 kwh/m 2. Det graddagekorrigerede varmeforbrug var 68,0 kwh/m 2 i Der har således været et fald i forbruget pr. m 2 i perioden på 24,8 %. Vand Vandforbrug Regionshuset m 3 /år i tusinder 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, År Side 31 af 77

32 Forbruget af vand var i 2011 ca m 3, svarende til et forbrug pr. m 2 på 0,24 m 3. Forbruget var i 2007 på 0,26 m 3 /m 2. Der har således været et fald i forbruget pr. m 2 i perioden på 6,7 %. 3.6 Satellitter Regionshusets satellitter består af Edb-centraler i Esbjerg og Odense samt Jordforureningafdelingens lokalkontorer i lejede lokaler i de tidligere amtsgårde i Ribe og Odense. Der foreligger kun data for forbruget af el i Edb-centralerne Edb-centraler Datacentraler kwh pr år i millioner 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Elforbrug Edbcentralerne har et meget højt elforbrug, dels til drift af serverne og dels til køling. I 2007 var det samlede forbrug af el i Edb-centralerne MWh. I 2008 var forbruget steget med ca. 35 % til MWh. I 2009 steg forbruget yderligere til MWh. Forbruget faldt dog fra 2009 til 2010 med ca. 30 % MWh, men er fra 2010 til 2011 igen steget. Edb-centralerne havde således i 2011 et samlet elforbrug på MWh, svarende til en samlet forbrugsstigning i forhold til 2007 på 131,5%. Side 32 af 77

33 4. Forbrugsudvikling , somatiske sygehusenheder Vedrørende revision af arealdata henvises til bemærkning under afsnit 6.2. I nærværende opgørelse over sygehusenhedernes forbrug er sygehusvaskerierne samt øvrige fællesfunktioner som sygehuskøkkener, apoteker, kølerum, patienthotel samt visse processer, der ikke indgår i de kliniske aktiviteter, opgjort særskilt. Nøgletal for de somatiske sygehusenheders forbrug ses i afsnit OUH Odense Universitetshospital & Svendborg El Elforbrug pr. m 2 kwh/m År Odense Universitetshopital/Svendborg Det samlede forbrug af el på Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus faldt fra ca MWh til MWh i perioden 2007 til 2011, svarende til 18,0 %. Elforbrug pr. m 2 faldt i periode fra 105,51 kwh/m 2 til 98,7 kwh/m 2. svarende til et fald på 6,5 %. Varme Klimakorrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m År Odense Universitetshopital/Svendborg Side 33 af 77

34 I 2011 var det registrerede varmeforbrug på Odense Universitetshospital Svendborg på ca MWh. Det korrigerede varmeforbrug var på ca MWh, svarende til 147 kwh/m 2 Det korrigerede varmeforbrug pr. m 2 var i 2007 på ca. 195,7 kwh/m 2. Faldet i det korrigerede varmeforbrug har således i perioden været på ca. 24,9 %. Vand Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, År Odense Universitetshopital/Svendborg Forbruget af vand er faldet støt fra m 3 i 2007 til m 3 i Pr. m 2 er forbruget således faldet med ca. 13% fra 0,83 m 3 /m 2 til 0,72 m 3 /m 2. Det skal dog bemærkes, at der har været en stigning i vandforbruget fra 2010 til 2011 på 9928 m Sydvestjysk Sygehus El Elforbrug pr. m 2 kwh/m År Sydvestjysk Sygehus Side 34 af 77

35 Forbruget af el på Sydvestjysk Sygehus er i perioden 2007 til 2011 faldet fra MWh til MWh, svarende til 11,3 %. Pr. m 2 er forbruget faldet med 20,4 % fra 117,4 kwh/m 2 til 93,5 kwh/m 2. Varme Klima korrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m År Sydvestjysk Sygehus Det graddagekorrigerede varmeforbrug er i perioden faldet pr. m 2 fra ca. 154,8 kwh/m 2 i 2007 til ca. 148,1 kwh/m 2 i 2011, svarende til ca. 4,4 %. Vand Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, År Sydvestjysk Sygehus Sygehusenhedens forbrug af vand er fra 2007 til 2011 faldet fra m 3 til m 3. Pr. arealenhed er forbruget faldet fra 0,71 m 3 /m 2 til 0,57 m 3 /m 2, svarende til ca. 19,8 %. Side 35 af 77

36 7.3 Sygehus Lillebælt El Elforbrug pr. m kwh/m År Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælts samlede forbrug af el er steget fra MWh i 2007 til MWh i Pr. m 2 er forbruget i perioden 2007 til 2011 dog faldet med ca. 12,6 % fra 97,2 kwh/m 2 i 2007 til 85,0 kwh/m 2 i Enhedens arealer har således i perioden været stigende, og det forøgede areal er den primære årsag til, at forbruget pr. m 2 er faldet på trods af et stigende samlet forbrug. Varme Klima korrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m År Sygehus Lillebælt Det korrigerede varmeforbrug pr. m 2 er faldet fra 180,6 kwh/m 2 i 2007 til 149,3 kwh/m 2 i 2011, svarende til et fald på 17,3 %. Sygehus Lillebælt har således i perioden haft en lidt større besparelse på varmeforbruget end de somatiske sygehus som gennemsnit. Side 36 af 77

37 Vand Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0, År Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt havde i perioden et fald i forbruget af vand fra m 3 til m 3. Pr. m 2 er forbruget faldet fra 0,78 m 3 /m 2 i 2007 til 0,57 m 3 /m 2 i 2011, svarende til et fald på ca. 27,3%. 7.4 Sygehus Sønderjylland El Elforbrug pr. m 2 kwh/m År Sygehus Sønderjylland Med udsving over årene er elforbruget på Sygehus Sønderjylland generelt steget. Forbruget steg fra MWh i 2007 til i Pr. m 2 steg sygehusenhedens elforbrug fra 88,77 MWh/m 2 i 2007 til 93,81MWh/m 2 i 2011, svarende til en stigning på 5,7 %. Side 37 af 77

38 Varme Klima korrigeret varmeforbrug pr. m kwh/m År Sygehus Sønderjylland Det korrigerede varmeforbrug pr. m 2 er praktisk talt uændret for perioden. Forbruget var således i 2007 på 222,0 kwh/m 2, og i 2011 var det på 221,0 kwh/m 2 - svarende til et fald på 0,4 %. Vand 0,60 0,50 Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 0,40 0,30 0,20 0, År Sygehus Sønderjylland Sygehusenhedens vandforbrug steg fra 2007 til 2008, men har i perioden været faldende. I 2007 var forbruget således på 0,54 m 3 /m 2 og 0,47 m 3 /m 2 i Det samlede fald fra 2007 til 2011 var på ca. 13,5 %. Stigningen i forbruget i 2008 skyldes primært, at Sygehus Sønderjylland, Haderslev & Aabenraa fik konstateret legionella i vandet og som følge heraf var nødtsaget til at skylle alle vandledningerne igennem flere gange. Det efterfølgende fald skyldes øget fokus på energibesparelser samt renovering. Side 38 af 77

39 7.5 Nøgletal Elforbrug pr. Enhed OUH SVS SLB SHS Sengedag kwh Ambulante besøg kwh Fuldtidsmedarbejder kwh M 2 etageareal kwh Registreret varmeforbrug pr. Enhed OUH SVS SLB SHS Sengedag kwh Ambulante besøg kwh Fuldtidsmedarbejder kwh M 2 etageareal kwh M 2 opvarmet areal kwh Graddagekorrigeret varmeforbrug pr. Enhed OUH SVS SLB SHS Sengedag kwh Ambulante besøg kwh Fuldtidsmedarbejder kwh M 2 etageareal kwh M 2 opvarmet areal kwh Vandforbrug pr. Enhed OUH SVS SLB SHS Sengedag m 3 0,56 0,47 0,64 0,72 Ambulante besøg m 3 0,22 0,23 0,28 0,31 Fuldtidsmedarbejder m 3 23,18 24,82 34,47 30,70 M 2 etageareal m 3 0,72 0,57 0,57 0,47 Side 39 af 77

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/16170 Telefon: 76631691 Dato: 13. juli 2011 Energi- og miljøredegørelse

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2008 Region Syddanmark

Energi- og miljøredegørelse 2008 Region Syddanmark Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/12599 Telefon: 76631691 Dato: 25. september 2009 Energi- og miljøredegørelse

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2008

Energi- og miljøredegørelse 2008 Region Syddanmark Energi- og miljøredegørelse 2008 regionsyddanmark.dk Forord Energi- og miljøredegørelse 2008 er den 2. energi- og miljøredegørelse, der er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2012

Energi- og miljøredegørelse 2012 Region Syddanmark Energi- og miljøredegørelse 2012 regionsyddanmark.dk Forord Energi- og miljøredegørelsen er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri i Region Syddanmark, og indgår i Region Syddanmarks

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2009

Energi- og miljøredegørelse 2009 Region Syddanmark Energi- og miljøredegørelse 2009 regionsyddanmark.dk Forord Energi- og miljøredegørelse 2009 er den 3. energi- og miljøredegørelse, der er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri

Læs mere

Energi og miljøredegørelse 2009 Region Syddanmark 3. Udkast

Energi og miljøredegørelse 2009 Region Syddanmark 3. Udkast Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/14142 Telefon: 76631691 Dato: 15. juni 2010 Energi og miljøredegørelse

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2013 Region Syddanmark

Energi- og miljøredegørelse 2013 Region Syddanmark Område: Økonomi Udarbejdet af: Ejnar Nielsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: ejnar.nielsen@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 29201432 Dato: 18. juli 2014 Energi- og miljøredegørelse 2013 Region Syddanmark

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse for

Energi- og miljøredegørelse for Energi- og miljøredegørelse for 2013 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion side 10 1. Forord: Energi- og

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk 2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2015

Energi- og miljøredegørelse 2015 Rapport Region Syddanmark Grønt regnskab 2015 Energi- og miljøredegørelse 2015 Side 1 af 53 Forord Forord I Region Syddanmark har vi en klar ambition om at gå foran og vise os som en troværdig og ansvarsbevidst

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2007 Region Syddanmark

Energi- og miljøredegørelse 2007 Region Syddanmark 7. UDKAST Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/23805 Telefon: 76631691 Dato: 7. juli 2008 Energi- og miljøredegørelse

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015

Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 Energi- og miljøredegørelse for 2014 Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4.

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse for 2009 12.05.2010

Energi- og miljøredegørelse for 2009 12.05.2010 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder side 2 4. Organisering...side 4 5. Metoder..side 4 6. Forbrug 2009..... side 9 7. Sammenligning forbrug 2000 og 2009.side 13 8. Konklusion.side 18

Læs mere

Region Syddanmark. Energi- og miljøredegørelse regionsyddanmark.dk UDKAST

Region Syddanmark. Energi- og miljøredegørelse regionsyddanmark.dk UDKAST Region Syddanmark Energi- og miljøredegørelse 2007 regionsyddanmark.dk UDKAST Forord Energi- og miljøredegørelse 2007 for Region Syddanmark er regionens første energi- og miljø-redegørelse. Redegørelsen

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab

Læs mere

Indledning. i geografien Region Syddanmark. Med Klimastrategien har Region Syddanmark opstillet et mål om 40 % CO 2

Indledning. i geografien Region Syddanmark. Med Klimastrategien har Region Syddanmark opstillet et mål om 40 % CO 2 KLIMASTRATEGI Årsrapport 2012 Indledning Klimaforandringerne udgør en af de mest markante miljøudfordringer i nyere tid. Den danske regering har derfor også vedtaget en ambitiøs energipolitik, og Region

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse for

Energi- og miljøredegørelse for 14.08.2017 Energi- og miljøredegørelse for 2016 14.08.2017 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 3 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion.side 9 1.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Energieffektivisering

Energieffektivisering Evalueringsrapport Januar 2012 Energieffektivisering 2008-2010 i Region Syddanmark Kurveknækkeraftale Side 1 af 30 Side 2 af 30 Forord Regionsrådet vedtog i februar 2007 at indføre energi- og miljøstyring

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2015 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Grønt Regnskab Overordnede tendenser Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,

Læs mere

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1) CIR1H nr 9477 af 02/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr.3003/3005-0003

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere