Hillerød. kommuneplan

Transkript

1 Hillerød kommuneplan

2

3 3 /Hillerød en kommuneplan del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Indhold Indledning 6 1 Hillerød en del af hovedstadsregionen Indledning 10g 1.2 Forholdet til overordnet planlægning Kommuneplan Byudvikling, erhverv og boliger Hillerød som center i Nordsjælland Strategi for byudviklingen og byroller Byudvikling og byomdannelse Arkitektur Rækkefølgeplan Boliger Erhverv Detailhandel Sommerhuse og kolonihaver 94 3 Det åbne land Ny bydel ved ny station og hensynet til naturen Kongernes Nordsjælland Landområdet Landskabs- og naturinteresser Fritidsformål Skovrejsning Landbrug Transportkorridor Byggeri og anlæg i det åbne land Vandløb og søer Grundvand Råstoffer Trafik Overordnet trafikplanlægning Biltrafik og lette trafikanter Trafiksikkerhed og tryghed Kollektiv trafik Forsyning og tekniske anlæg Varmeforsyning Elforsyning Vandforsyning Spildevand Affald Støjende anlæg Højspændings-og naturgasnet Vindmøller Offentlig service Miljøvurdering 229 Rammer 247 Rammekort

4 4 /Hillerød en kommuneplan del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan

5 5 /Hillerød en kommuneplan del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Hillerød skal fortsat være en kommune i udvikling. Derfor arbejder Byrådet for at der kommer et nyt byområde med en ny s-togstation og til et helt nyt hospital syd for Hillerød ved Overdrevsvejen. Vi ønsker byudvikling med fokus på bæredygtighed i bred forstand. Derfor fokuserer vi både på energi- og ressourceforbrug, og på at skabe gode fysiske rammer for borgerne. Vi vil bygge på værdier som kulturmiljø og hensynet til naturen. Kommuneplan 2009 er den første, der er udarbejdet efter kommunereformen. Den er udarbejdet med udgangspunkt i planstrategien, som beskriver byrådets visioner og prioriteringer for den langsigtede udvikling af kommunen. Planstrategien tager afsæt i Vision 2020 for Hillerød Kommune, der fokuserer på ansvarlighed, sundhed og miljø. Visionen udtrykker ambitiøse, langsigtede mål for bæredygtighed, kompetencer, borgerinddragelse, dialog og helhedstænkning. Vi skal udnytte de muligheder og sammenhænge, der ligger i den nye geografi og opgavefordeling mellem stat og kommune, og vi skal udvikle os til de nye indbyrdes relationer mellem Hillerød by, bysamfundene og landområderne. Vi skal bevare og udvikle de enkelte lokalsamfund i overensstemmelse med de kvaliteter, de hver især har. Alt dette har at gøre med at give mennesker rammerne for et godt liv og en god hverdag. Trygge rammer og spændende udfoldelsesmuligheder. Afsæt i den natur vi er omkranset af, og det at Hillerød er et naturligt midtpunkt for Nordsjælland, og rækker ud til samarbejde med andre kommuner, fx om Kongernes Nordsjælland. Visionen, planstrategien og kommuneplanen er et vores udgangspunkt for, at vi også i fremtiden er en kommune i udvikling med gode skoler, uddannelsesmuligheder og Campus Nordsjælland og et erhvervsliv, som finder det attraktivt at blive et sted med plads til både store virksomheder og iværksætterkultur. Kirsten Jensen Borgmester

6 6 Indledning /Hillerød kommuneplan Indledning Kommuneplan 2009 består af: Hovedstruktur med redegørelse Rammer for lokalplanlægningen Hovedstrukturen beskriver de overordnede mål og retningslinjer for udviklingen og arealanvendelsen i Hillerød Kommune. Rammerne angiver de generelle og de specifikke rammer for de enkelte områders anvendelse. målene beskriver hvor vi vil hen retningslinjerne hvad vi vil gøre for at nå dertil i rammerne fastlægger vi hvordan det kan gøres Kommuneplan 2009 er en fuldstændig revision af Kommuneplan Fokus i revisionen har været at kombinere mål og rammer fra de 3 kommuneplaner fra henholdsvis Hillerød, Skævinge og Slangerup kommuner samt Regionplan Derudover indeholder kommuneplanen for første gang mål og retningslinjer for det åbne land, en forpligtelse kommunerne har overtaget i forbindelse med kommunalreformen. Der er gennemført en miljøvurdering af kommuneplanen. For byomdannelse er de enkelte områder vurderet i forhold til den nuværende planlægning. For byudvikling med inddragelse af nye arealer vurderes de enkelte områder. De væsentligste parametre ved byudvikling og byomdannelse vurderes at være ændring/udvikling i trafikbelastningen og konsekvenserne for landskab og natur. Forslag til kommuneplan er godkendt på Byrådets møde d. 29. April 2009 og har været i offentlig høring fra d. 6. Maj til d. 1. Juli Alle indkomne ideer og forslag er forud for byrådets endelige vedtagelse af kommuneplan 2009 vurderet og samlet i en hvidbog for kommuneplan 2009.

7 7 Indledning /Hillerød kommuneplan Planprocessen Kommuneplan 2009 er udarbejdet efter lov om planlægning og erstatter Kommuneplan 2005 med tillæg for Hillerød Kommune, Kommuneplan 2005 med tillæg for Skævinge Kommune og dele af Kommuneplan 2005 med tillæg for Slangerup Kommune. Kommuneplan 2009 er blevet til på baggrund af Planstrategi 2020 for Hillerød Kommune. Planstrategien med tilhørende beretning kan ses på Allerede fra 2010 vil det nye byråd tage fat på en ny planstrategi, som vil danne grundlag for den næste kommuneplan. Retsvirkninger Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Derimod er kommuneplanen ikke direkte bindende for den enkelte borger, men planloven giver byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af planen, herunder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med kommuneplanens rammedel.

8 8 Indledning /Hillerød kommuneplan

9 9 Hillerød en del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Hillerød - en del af hovedstadsregionen Hillerød kommuneplan

10 10 Hillerød en del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Hillerød en del af Hovedstadsregionen 1.1 Indledning Med udmøntningen af strukturreformen har Danmark pr. 1. januar 2007 fået nye geografiske sammenhænge. Landets amter er blevet nedlagt, og der er etableret fem store regioner hvor Hillerød er regionshovedstad i Region Hovedstaden. Kommunerne havde i forvejen ansvaret for den kommunale byplanlægning, men efter gennemførelsen af strukturreformen er kommunerne også myndighed for naturbeskyttelsen og for planlægningen i det åbne land. Kommuneplan 2009 er udarbejdet med udgangspunkt i Planstrategi 2020 for Hillerød Kommune. Planstrategien er byrådets samlede visioner og prioriteringer for den langsigtede udvikling af kommunen. Kommuneplanens hovedstruktur og principperne for den fremtidige fysiske udvikling af kommunen skal understøtte de fastlagte visioner i planstrategien. Hillerød Kommune er en del af Region Hovedstaden som omfatter de tidligere Frederiksborg og Københavns Amter, samt Bornholms Regionskommune og Frederiksberg og Københavns Kommune. Regionerne skal sikre at der regionalt opstilles mål for den regionale udvikling, og de skal udarbejde regionale udviklingsplaner der skal beskrive en vision for regionens udvikling. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med visionen for udviklingen af hovedstadsregionen. Visionen for hovedstadsregionen Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst (Den regionale udviklingsplan på: Den regionale udviklingsplan omhandler emnerne erhverv, uddannelse, internationalt samarbejde, kultur, forskning og miljø.

11 11 Hillerød en del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Regionernes opgaver er først og fremmest sundhedsvæsenet, drift af institutioner på social- og specialundervisningsområdet og i mindre grad regional udvikling, herunder erhvervsfremme, turisme, natur og miljø, beskæftigelse, uddannelse og kultur, udvikling i udkantsområder og landdistrikter, jordforurening og råstofkortlægning og planlægning og kollektiv trafik. Som en del af Danmarks eneste storbyregion vil vi i Hillerød Kommune fortsat gøre en aktiv indsats for at udbygge samarbejdet regionalt og i Øresundsområdet, fx i Medicon Valley sammenhæng, ved at fastholde og udbygge et attraktivt erhvervs- og uddannelsesmiljø, sikre de rekreative værdier og medvirke til at fremme de større trafikforbindelser i regionen. 1.2 Forholdet til overordnet planlægning Rammerne for kommunens udvikling Fingerplanen Hillerød Kommunes beliggenhed i hovedstadsområdet giver os nogle særlige udviklingspotentialer og muligheder for at udnytte nærheden til København, men det giver også særlige forpligtelser. Planlægningen i hovedstadsområdet er, i kraft af at være et sammenhængende storbyområde, underlagt en strammere styring, udtrykt i blandt andet Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Det bærende grundlag for regionens udvikling er Fingerplanen, der blev udviklet for hovedstadsregionen i Hovedprincippet i Fingerplanen er, at byvæksten i hovedstadsområdet skal holdes indenfor byfingrene og at områderne mellem byfingrene friholdes som grønne kiler. Skelettet i fingerstrukturen udgøres af S-togsnettet og byvæksten koncentreres omkring stationerne med København som naturligt centrum.

12 12 Hillerød en del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Fingerplanen har en klar struktur og har konsekvent reguleret rammerne for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet over et halvt århundrede med det ønske at de fleste indbyggere i regionen skulle bo med højst 1 km til S-tog og 1 km til grønne områder. Fingerplanen består i dag af Fingerbyens hånd med håndfladen (Storkøbenhavn) og byfingrene samt kommunecentrene udenfor hånden. Trafikken løber langs fingrene og på tværs i ringe mens de grønne områder ligger i kilerne mellem fingrene og i de grønne ringe der går på tværs af fingrene. Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for Hovedstadsområdet Planloven forudsætter at den kommunale planlægning indenfor hovedstadsområdet skal ske på grundlag af en vurdering af området som helhed. Planprincipperne og vurderingen af forudsætningerne for udviklingen i hovedstadsområdet er fastsat gennem Fingerplan 2007 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, der udgør den helhedsprægede ramme for byudvikling, trafik, grønne kiler og ringe. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med landsplandirektivet Fingerplan Fingerplanens ene hovedopgave er at koordinere byudviklingen med trafiksystemet, så der opnås en by med kvalitet og et effektivt miljømæssigt bæredygtigt transportmønster. Den anden hovedopgave er at koordinere byernes udvikling med udviklingen af det rekreative landskab og den grønne struktur. Planen skal således dels sikre at byudviklingen sker de rigtige steder, så trængslen ikke stiger og vi nemt kan komme til og fra arbejde samt at byerne ikke spreder sig ud i vores grønne områder. Kommunernes planlægning skal ske i overensstemmelse med principperne i Fingerplanen og der er en række betingelser som kommunerne skal imødekomme når de planlægger for byudvikling og nye arealudlæg. Byudvikling og nye udlæg til byzone i Hillerød Kommune kan principielt kun ske i et to km bredt bælte på begge sider af S-togsbanen (det ydre storbyområde) mellem København og Hillerød. Det forudsættes at byudviklingsinteressen er afvejet med andre interesser fx natur, landskaber, drikkevand m.v. Det betyder at nye større arealudlæg til byzone i Hillerød kun kan ske på et begrænset areal syd for Hillerød by omkring en ny station ved Overdrevsvejen og ved S-banens krydsning af transportkorridoren. Det er en forudsætning for byudvikling syd for Hillerød at placering af en station i området fast-

13 13 Hillerød en del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Redegørelseskort Hillerød ydre storbyområder Nødebo Alsønderup Gadevang Tulstrup Lykkesholm Hillerød Store Lyngby Meløse Ny Harløse S Skævinge Harløse S Ny Hammersholt Freerslev Nørre Herlev Hammersholt Gørløse Afgrænsning ydre storbyområde Stationsnært kerneområde Stationnært område Uvelse Perspektivareal for stationsnært kerneområde Lystrup Perspektivareal for stationsnært område lægges i et landsplandirektiv, som det fremgår af 13 stk. 3 i Fingerplan Byudvikling i det øvrige hovedstadsområde skal være af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller som huludfyldning eller afrunding af mindre eksisterende bysamfund eller lokalcentre. Der udarbejdes en rækkefølgeplan. Byudvikling og byomdannelse af regional betydning forudsætter at der i dialog med staten fastlægges rækkefølge for den kommunale planlægning. Regionplan 2005 for hovedstadsområdet er ophævet for de emner i kapitel 3 om det åbne land i det omfang de indgår i Kommuneplan Regionplanens retningslinier for byudvikling indgår i Landsplandirektivet Fingerplan 07. De resterende retningslinier i Regionplan 2005 afløses af vand- og naturplaner.

14 14 Hillerød en del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Kommuneplan 2009 Kommuneplanen er en handlingsplan for kommunens udvikling og er sammen med kommunens visionsgrundlag, budget og sektorplaner programmet for kommunens samlede planlægning. Planen regulerer kommunens fysiske forhold og er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i Kommunen. Det er i kommuneplanen at borgere, virksomheder og interesseorganisationer m.v. kan orientere sig om mål og regler for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og i lokalområderne. Hver kommune skal efter planloven opretholde og vedligeholde deres kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling, såvel i byerne som i det åbne land. Planen er ikke direkte bindende for den enkelte borger, men Planloven giver byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af planen og byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse. En række retningslinier er overført uændret fra Regionplan 2005 til kommuneplanen. Det gælder retningslinier for landområdet, for naturbeskyttelse og lavbundsarealer, for friluftsområder, skovrejsning, landbrug og transportkorridor. Beskyttelsen af vandressourcerne, vandkvalitet og råstofindvinding varetages fremover i statslige vand- og råstofplaner. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med den regionale udviklingsplans vision for udvikling af regionen og landsplandirektivet Fingerplan 2007, der omfatter planlægningen for hele hovedstadsområdet. Indhold i Kommuneplan : Byerne Væksten i vores byer skal ske gennem koncentration, fortætning og byomdannelse i samspil med kollektiv trafik og landskabelige værdier i overensstemmelse med Fingerplan Der skal arbejdes for at de primære arealudlæg til ny byudvikling ligger ved ny station syd for Hillerød by. Det er en forudsætning for den videre planlægning, at der vedtages et landsplandirektiv hvor stationen er placeret. Hillerøds egen fingerplan med grønne kiler nord, vest og sydøst som sikrer indkig til slottet fastholdes. Byomdannelsen sker i bymidten blandt andet ved etablering af et campusmiljø indenfor stationszonen ved Hillerød Station, ved etablering af Slotssøkarréen, Åmosevejkarréen og Møllebrokvarteret. Vi vil integrere bæredygtighed i byudviklingen og skabe innovative og miljørigtige bymiljøer for fremtidens borgere, service og erhverv.

15 15 Hillerød en del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Det åbne land Kommuneplanens mål er at fastholde og skabe naturområder i samarbejde med offentlige og private investorer og at forbedre adgang til kommunens landskaber og naturområder gennem et udbygget stisystem. I planperioden skal kommunen i samarbejde med nabokommunerne medmedvirke til planlægning af linjeføringer og manglende strækninger ( missing links ) af de overordnede rekreative stier. Derudover er kommunen involveret i arbejdet frem mod etableringen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland som er et stort sammenhængende landskabsområde mellem de fem nordsjællandske kommuner Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød. Nationalparken vil give gode muligheder for sammenhængende cykel- og vandreruter og en bedre adgang til naturen og de kulturhistoriske værdier. Infrastruktur Den veludbyggede infrastruktur og den gode sammenhæng med resten af Nordsjælland og Københavnsområdet fastholdes. Den overordnede trafikplanlægning understøtter målene for trafikplanlægningen i hovedstadsregionen. Når vi byudvikler skal trafikplanlægningen inddrages fra starten med henblik på at sikre at transportbehovene minimeres og benyttelsen af infrastrukturen optimeres. I den forbindelse lægges vægt på at bymidterne skal fredeliggøres og tilgængeligheden for de lette trafikanter skal forbedres. Fremkommeligheden for bilister sikres på det overordnede vejnet, men stadig med tilgængelighed til byområderne. I kommuneplanen redegøres for at placering af tekniske anlæg til energiforsyning, affaldsbehandling, vandforsyning, spildevandsrensning og kommunikation sker under hensyntagen til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener, visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt. Klima Flere tilfælde af ekstrem regn, senest i sommeren 2007, medførte store oversvømmelser både af veje og af boliger. Det betyder at vi i forbindelse med byudvikling skal have øget fokus på de områder i kommunen hvor der i fremtiden er risiko for oversvømmelse. Opmærksomheden skal både rettes mod spildevandsplanlægningen hvor det skal sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet til opsamling af regnvand. Det skal også overvejes hvor der opføres nyt byggeri, ligesom der skal stilles krav til at nye bygninger har et lavt energiforbrug.

16 16 Hillerød en del af Hovedstadsregionen /Hillerød kommuneplan Sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne Udviklingen af Møllebroområdet med detailhandel og pladskrævende varegrupper er af et omfang som har regional betydning. I forbindelse med planlægningen af området gennemføres en VVM undersøgelse, hvor konsekvenserne for nabokommunerne belyses. I VVM processen indgår en offentlighedsfase, hvor de berørte parter bliver hørt. Dialogen med nabokommunerne sker i den sammenhæng. Det er byrådets intention, at arbejde for at der vedtages et landsplandirektiv som fastlægger en station ved Overdrevsvejen. Det vil give mulighed for byudvikling syd for Hillerød by. En station med den placering ligger tæt på det overordnede vejnet og vil med fordel kunne bruges som parker og rejs anlæg med betydning for et opland der rækker ud over kommunegrænsen. Der udarbejdes en miljøvurdering, hvor de relevante myndigheder, herunder nabokommuner, høres. Både indenfor erhvervs- og turismeudvikling er der etableret samarbejder med de øvrige kommuner i regionen. Både C4 som samler erhvervsråd, turistforening og gadeforeninger under en paraply og et tværkommunalt samarbejde som står for udviklingen af Nordsjælland som helårsdestination er eksempler på samarbejde med det formål at udvikle området gennem en fælles indsats kommunerne imellem. For det åbne land er der mange berøringsflader i form af vandløb, grundvandsinteresser og beskyttede naturtyper på tværs af kommunegrænserne. Hillerød Kommune har videreført udpegninger og retningslinjer fra Regionplan Problemstillinger der går på tværs af kommunerne drøftes i arbejdsgrupper med repræsentanter for de berørte kommuner. En sammenhængende indsats på grundvandsområdet sikres ved koordinering omkring bl.a. udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Ved projekter som har betydning for flere kommuner følges arbejdet i arbejdsgrupper nedsat på tværs af de involverede kommuner fx i forbindelse med udarbejdelse af VVM redegørelse for vandindvinding.

17 17 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Byudvikling, erhverv og bolig Hillerød kommuneplan

18 18 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Byudvikling, erhverv og boliger 2.1 Hillerød som center i Nordsjælland Hillerød har en central placering som center i Nordsjælland og er både en del af hovedstadsområdet og Øresundsregionen. Kommunen er en dynamisk og afbalanceret vækstkommune med lokal indsigt og regional udsigt. Hillerød som uddannelsesby Hillerød er en lærende by med et bredt udbud af korte- og mellemlange uddannelser og er naturligt uddannelsescenter for den nordlige del af regionen. Koncentrationen og udbuddet af forskellige uddannelsesretninger skaber gunstige vilkår for en fortsat udvikling af et regionalt uddannelsescenter med en god kollektiv trafikbetjening og et attraktivt og inspirerende miljø. Denne udvikling søges forstærket gennem etableringen af et campusmiljø indenfor Stationszonen hvor Campus Nordsjælland skal lokaliseres. Det er visionen at udvikle et samlet uddannelsesområde her som kan medvirke til at skabe en helt ny bydel af høj arkitektonisk kvalitet og med fokus på at skabe et trygt og spændende nyt bymiljø. Hillerød som kulturelt center Hillerød by er kendetegnet ved en lang række rekreative og kulturelle kvaliteter. Kvaliteter som er en stor del af vores identitet og som vi er stolte af og forpligtede til at passe på. Frederiksborg Slot er udgangspunkt for byens historie og udvikling. Vi har en særlig forpligtigelse til at tilpasse vores byudvikling til de historiske værdier og reminiscenser, og vi har også et ansvar for at forstærke og videreudvikle eksisterende kvaliteter. Vi ønsker udvikling, men vi skal kunne følge med også med hjertet. Hillerøds kulturmiljøer, det alsidige kultur- og foreningsliv og de unikke naturkvaliteter giver os rigtig gode muligheder for at udvikle et alternativt kulturliv forankret i lokale muligheder, der kan fungere som attraktivt alternativ og supplement til København og med tiltrækningskraft for hele Nordsjælland. De samme kvaliteter er afgørende for at Hillerød er en attraktiv turistdestination, der tiltrækker turister til langt mere end Frederiksborg Slot. Dette satser vi målrettet på at styrke, så Hillerød bliver i

19 19 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan stand til at tiltrække flere turister, og så vi får synliggjort hele kommunens repertoire af seværdigheder og tilbud. Hillerød som erhvervs- og detailhandelscenter Hillerød har en central position som regionalt erhvervs- og detailhandelscenter. Byen har et attraktivt indkøbsmiljø omkring gågaderne og torvet, og centrene Slotsarkaderne og Gallerierne er med til at sikre et varieret udbud af specialforretninger og større detailkæder. Med udviklingen af Møllebroområdet og det nye Herredscenter har Hillerød gunstige muligheder for at forstærke den igangværende udvikling og forstærke den eksisterende status som regionalt handelscenter. Hillerød er et attraktivt sted at lokalisere sig for erhverv og detailhandel. Gennem de seneste år er kommunens erhvervsarealer fordoblet, og der er fortsat efterspørgsel på nye erhvervsarealer i kommunen. Kommunen har en lang række virksomheder indenfor produktion, videnskab og uddannelse, men det er særligt kommunens virksomheder indenfor biotek- og medico der spiller en afgørende rolle for kommunens erhvervsprofil. Med lokaliseringen af flere internationalt anerkendte virksomheder som Novo Nordisk og Biogen Idec indtager Hillerød Kommune en central position som en del af Medicon Valley og er med til at styrke koncentrationen af medicoindustrien i Øresundsregionen og gøre en fremtidig lokalisering i regionen endnu mere attraktiv. Mål Skabe mulighed for fortsat vækst i overensstemmelse med vores værdier Styrke og udvikle Hillerød som uddannelsescenter i Nordsjælland Sikre grundlag for yderligere erhvervsudvikling Gennemføre planlægningen af nyt byområde omkring en ny station syd for Hillerød herunder at sikre fremtidige erhvervsarealer. Retningslinjer Arbejde for etableringen af et campusmiljø indenfor Stationszonen, hvor bl.a. Campus Nordsjælland kan lokaliseres Tværkommunale samarbejder udnytte regionale potentialer og koordinere indsatser

20 20 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan til 12% 0 til 6% -6 til 0% -12 til -6% Fremskrivning for hele befolkningen fra 2007 til 2030 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 10 til 15% 8 til 10% 6 til 8% 3 til 6% 0 til 3% -10 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.9 Fremskrivning 2007 af hele befolkningen i hovedstadsom- Figur 1.1 Befolkningsudvikling fra 1994 til 2006 i procent i hoved- Figur 2.1.1, kilde: Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007 Redegørelse Region Hovedstaden omfatter det tidligere Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Regionskommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner og består af i alt 29 kommuner inklusiv Bornholms Regionskommune. Regionshovedsædet for Region Hovedstaden ligger i Hillerød. Der bor ca. 1,6 millioner mennesker i Region Hovedstaden, hvilket svarer til lidt mere end 30 % af landets befolkning. Befolkningstætheden i regionen er ca. fem gange højere end landsgennemsnittet. Den forventede befolkningstilvækst i hele regionen i perioden forventes at være ca. 3 %. Som det fremgår af figur 2.1.1, er Hillerød Kommune en af de kommuner i Hovedstadsområdet der har haft den største procentvise befolkningstilvækst, en tilvækst der forventes at fortsætte. Hillerød Kommune har i dag indbyggere. Dette indbyggertal forventes at stige til indbyggere i 2013 og indbyggere i De primære beskæftigelsesområder i regionen er handel og service og offentlige tjenesteydelser. Ledigheden i regionen svarer til landsgennemsnittet. Uddannelsesniveauet i Region Hovedstaden er generelt højt, og andelen af indbyggere med en lang videregående uddannelse er væsentligt højere end i resten af landet. Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden: Danmarks hovedstadsregi-

21 21 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan on en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst kan ses på Hillerød Kommune dækker et samlet areal på 214,4 km 2 hvilket er 8,4 % af Hovedstadsregionens km 2. Kommunen er placeret midt i Hovedstadsregionen og ligger en halv times kørsel fra Rådhuspladsen og 39 minutter i S-tog fra Hovedbanegården i København. Som en af de stærke og attraktive oplandskommuner til København, tæt knyttet til storbyen, er Hillerød Kommune en selvstændig kommune med gode byområder, erhvervsliv og byliv. Vi har vores egen særlige identitet med kulturhistorie, natur og handel særligt repræsenteret med Frederiksborg Slot, de store skove og den levende og dynamiske bymidte i Hillerød by. Vi ligger godt for fortsat at få del i udviklingen. Hillerød ligger i et trafikalt knudepunkt i vejtrekanten mellem hovedvej A6, Motortrafikvejen og lsterødvejen og som bindeled mellem lokalbanerne og S- tog, lige som byen er udgangspunkt for mange buslinjer. Vi har et stort geografisk handelsopland og vores korte og mellemlange uddannelsesinstitutioner tiltrækker studerende fra hele Nordsjælland. Hillerød er generelt præget af et aktivt iværksætter- og foreningsliv, og både musik og teater er en central del af byens kulturliv. Med Hillerød Viden- og Kulturpark, der er en ombygning af en tidligere virksomhed, har Hillerød fået en nyt moderne bibliotek og spændende lokaler til foreninger og andre arrangementer, og stedet er allerede det naturlige kulturelle samlingspunkt for byens kulturliv med udstillinger, musik og teater. Området omkring Viden- og Kulturparken betegnes Kulturaksen og indeholder også Folkemuseet og Støberihallen, hvor der tilbydes både udstillinger, koncerter og andre arrangementer af både lokal og regional karakter. I 2007 blev Nordsjælland, herunder Hillerød Kommune, udpeget som udviklings- og læringsdestination af VisitDenmark og skal frem mod 2015 arbejde for at blive en superhelårsdestination indenfor turisme. Det har medført at en række nordsjællandske kommuner har taget initiativ til at indgå et tværkommunalt samarbejde med det formål at styrke og koordinere turismeindsatsen og udnytte regionens turistpotentiale gennem en fælles indsats. C4 er et andet eksempel på hvordan Hillerød udnytter de muligheder der ligger i at udvikle og markedsføre sig gennem fælles indsats. C4 er en udviklingsdynamo for Hillerøds handels-, turist-, kultur- og erhvervsmiljø og samler erhvervsrådet, turistforeningen og gadeforeningerne under en paraply. C4 arbejder for at fremme erhverv, ud-

22 22 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Redegørelseskort Kulturakse Slotsgade Nordstensvej STØBERIHALLEN MUSIKSKOLEN Hostrupsvej Billedkunst FOLKEMUSEET BIBLIOTEKET Frederiksgade VIDEN & KULTURPARKEN TRUCKHALLEN KEDELHUSET KULTURVÆRKSTEDERNE dannelse, handel, turisme og kultur og arbejder målrettet for at skabe vækst og synergi mellem områderne. C4 tilbyder bl.a. rådgivning og vejledning for nye iværksættere, kompetenceudviklingsprojekter, netværksdannelser, videndeling og meget mere. 2.2 Strategi for byudvikling og byroller Strategi for udvikling og vækst Hillerød er en kommune i udvikling. Udviklingen skal både ske ved byudvikling og byomdannelse. Hillerød Kommunes geografiske grundstruktur, som udgangspunkt for Hillerødfingeren, en hovedby og det åbne land og skovene med lokalsamfund og landsbyer, skal bevares.

23 23 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Vi skal udnytte mulighederne for større, nye byudviklingsområder i Ullerød, der allerede er fastlagt i Kommuneplan 2005 og mulighederne for ny byudvikling i Hillerødfingeren ind mod København, samt lokaltilpasset byudvikling i de mindre bysamfund indenfor rammerne af landsplandirektivet for Hovedstadsområdet (Fingerplan 2007). Udvikling, kvalitet og bæredygtighed skal gå hånd i hånd. Det betyder miljørigtige løsninger, balance og at spare på ressourcerne herunder arealressourcer til byudvikling. Det indbefatter også det gode liv i den sunde by og at det skal være rart at være menneske i Hillerød. Hver by skal have sin egen profil. Den enkelte bys profil skal udvikles ud fra karakteristiske træk, fx særlige eller bevaringsværdige bygninger og strukturer, værdifulde udsigtsforhold, kulturmiljøer, placering i skoven eller i åbent landskab. Byerne skal udvikles i en takt, så vi kan bevare de kvaliteter vi har i dag. Byerne skal appellere til engagement og integration og give borgerne tryghed. Vi skal fortsat arbejde for at skabe og fastholde lokale arbejdspladser og være en attraktiv kommune for eksisterende og nye erhvervs- Redegørelseskort Landskabs- og grønne kiler Slotskilen Hillerød Kjeldsvang Salpetermosen Præstevang Ny Hammersholt Grønne kiler Landskabskiler

24 24 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan virksomheder, fra de mindre iværksættere til de store bioteknologiske virksomheder. Moderne og innovative funktioner skal kunne finde plads i byen. Kommuneplanerne for de nye kommuner efter Kommunalreformen behandler for første gang både byudvikling og natur- og landskabsplanlægning i den samme plan. Byudvikling skal ikke kun ses indefra men også udefra skoven og det åbne land. Der fastsættes derfor retningslinjer for hvordan byens afslutning eller kant skal udformes for at en tydelig grænse mellem by og land og de grønne landskabskiler bevares. Naturen, de grønne kiler, skovene og det åbne land er et stort aktiv i Hillerød Kommune, og der skal ved byudvikling tages vidtgående hensyn til friholdelse af disse arealer. Kommunen skal gå foran og sætte æstetik og bæredygtighed højt i egne byggerier og udarbejde generelle arkitektoniske retningslinjer. I denne kommuneplan udpeges områder hvor bæredygtighed i særlig grad skal være i fokus. Byrådet vil arbejde målrettet på at sikre en bæredygtig byudvikling og øge vores indflydelse på boligudbud og byggeriets udformning ved at stille krav når vi udbyder kommunal ejet jord til nyt byggeri. Byroller Alle kommunens byer skal ikke kunne det samme. De skal kunne noget forskelligt! Kommunen skal både have den store bys sprudlende liv og store boligkvarterer, de mindre byers overskuelige og nære karakter og endelig de små landsbyer hvor det er roen og den oprindelige struktur der er det bærende. Den nye kommune skal have en tydelig struktur for byrollerne for at sikre en hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling mht. til udnyttelse af infrastruktur i form af jernbaner, veje, stier, forsyning og energi, skoler, institutioner og offentlige og kulturelle tilbud samt handel og service. Byrollerne er set i sammenhæng med placeringen af nabokommunernes større byer; Fredensborg, Allerød, Slangerup og Helsinge. Hillerød Kommune fastholder både Hillerød og Skævinge som kommunecentre. Hillerød by er naturligt hovedcenter mens Skævinge fastholdes som kommunecenter med muligheder for byudvikling og service af lokal karakter. Lokalsamfundene skal fastholde deres identitet som mindre byer og styrke deres lokale særkender. Der skal udarbejdes særlige planer for byerne og landsbyerne efter ønsker fra og i samarbejde med lokalsamfundene.

25 25 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Helsinge Retningsliniekort Byroller Nødebo Alsønderup Gadevang Fredensborg Tulstrup Lille Lyngby Lykkesholm Nejede Tjæreby Hillerød Store Lyngby Meløse Ny Harløse Harløse Ny Hammersholt Skævinge Borup Freerslev Strølille Strø Nørre Herlev Hammersholt Allerød Gørløse Sigerslevøster Kommunecenter Lystrup Uvelse Byer Landsbyer Frederikssund Slangerup Sommerhusområde Mål Byerne i kommunen har forskellige roller der sikrer bysamfund i forskellige størrelser, der giver forskellige kvaliteter og dermed mulighed for, at borgerne indenfor kommunens grænser kan bo i et bysamfund, der svarer til den enkeltes ønsker og behov Hillerød skal være primært kommunecenter omkranset af en vifte af større og mindre byer og landsbyer. Skævinge skal være kommunecenter med muligheder for byudvikling og service af lokal karakter Hillerød Kommune ønsker aktivt at bidrage til en bæredygtig udvikling af kommunen. Gennem bæredygtig byudvikling vil vi skabe innovative og miljørigtige bymiljøer for fremtidens borgere, service og erhverv.

26 26 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Vi vil fremme brug af vedvarende energi, og vi ønsker at nyt byggeri Hillerød Kommune opføres ud fra bæredygtige principper med fokus på energibesparende foranstaltninger Vi skal have den store bys puls og mangfoldighed i Hillerød by med en bred sammensætning af boliger, handelsmuligheder og kulturtilbud Sammensatte bomiljøer med boliger, skole, idræt og indkøbsmuligheder skal sikre levende bymiljøer med lokale samlingspunkter i byerne. Retningslinjer I kommunecenter Hillerød skal de primære kommunale servicefunktioner, handel og erhverv placeres og her skal den primære byudvikling og fortætning ske. Hillerød bymidte skal være en smeltedigel af blandede funktioner der skal danne rammen om et pulserende byliv Byudvikling i kommunecenter Skævinge skal sikre lokal byudvikling, service og handelsgrundlag. Udviklingen skal ske jf. figur og rækkefølgebestemmelserne Byerne er Nødebo, Gadevang, Ny Hammersholt, Alsønderup, Tulstrup, Nørre Herlev/Brødeskov, Store Lyngby, Meløse, Gørløse og Uvelse. Udbygning skal ske indenfor rammerne af eksisterende byudlæg og under hensyn til kvaliteterne i bymiljøerne. Bebyggelsen tilpasses den enkelte bys struktur og skal sikre et befolkningsgrundlag for basal service som skole, daginstitutioner og lokalt handelsliv jf. retningslinjekort og i overensstemmelse med rækkefølgebestemmelserne. Udvikling i byerne skal ske som en afrunding af bysamfundene af lokal karakter. Nye boliger skal supplere eksisterende boligsammensætning, så der skabes en vifte af boligformer i de mindre byer Landsbyer skal fastholdes i landzone og der kan eventuelt ske huludfyldning med enkelte boliger i eksisterende husrækker, hvis det kan harmonere med landskabelige og andre hensyn. I forbindelse med konkrete ansøgninger vil byrådet overveje, om der er basis for at justere afgrænsningerne af den pågældende landsby og eventuelt udarbejde nye lokalplaner. Se også retningslinie Der skal udarbejdes landsbyplaner for byer og landsbyer i samarbejde med lokalsamfundene. Målet er at udarbejde 1-2 landsbyplaner pr. byrådsperiode. I alle landsbyerne Nejede, Tjæreby, Ny Harløse, Harløse, Freerslev, Hammersholt, Lille Lyngby, Borup, Strølille, Strø, Sigerslev Øster og Lystrup skal der være særligt fokus på, at der er kulturmiljøer der skal bevares.

27 27 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Sommerhusområder i Nødebo, Lykkesholm ved Arresø, Pilevang og Lindholm syd for Lystrup skal fastholdes som sommerhusområder og kan med Fingerplan 2007 ikke ændre status til byzone I alle bysamfund hvor der sker byudvikling eller byomdannelse skal der arbejdes med bæredygtighed med særlig fokus på energibesparelser. Nærmere retningslinjer herom er fastsat i afsnit om henholdsvis byudvikling og byomdannelse I Hillerød skal de store landskabskiler; Slotskilen, Kjeldsvangskilen, Salpetermosekilen og Præstevangkilen, samt de indre grønne kiler/landskabsrum i Østbyen og Ullerødbyen fastholdes og udvikles for at tilgodese en større fauna- og floradiversitet. Der skal sikres gode adgangsforhold til de store landskabskiler og de indre landskabsrum skal danne rammen om aktiviteter for borgerne. Redegørelse I det tidligere Hillerød Kommune var der en klar rollefordeling mellem Hillerød by og de øvrige byer. Hillerød by var entydigt kommunecenteret og her skete den overvejende del af byudvikling og fortætning. I det tidligere Skævinge Kommune var Skævinge kommunecenter og Gørløse var et større lokalcenter. I begge byer var der udlagt forholdsvis store arealer til ny byudvikling. I Slangerup Kommune var Slangerup Kommunecenter og Uvelse den eneste anden større by. I Uvelse har der været en forholdsvis stor udbygning inden for de seneste år. Der var herudover udpeget et areal til fremtidig byzone på længere sigt i Uvelse Nord. Sådan bruges arealerne i Hillerød Kommune skov søer byer sommerhuse åben land og landbrug veje

28 28 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Hillerød Skævinge Nødebo Ny Hammersholt Tulstrup Gørløse Gadevang Uvelse Store Lyngby 830 Meløse 696 Alsønderup 459 Nr. Herlev / Brødeskov 218 Landdistrikter Uden placerbar adresse 76 Hillerød Kommune i alt Folketal pr. 1. januar 2008 efter byer (Herudover er der 12 landsbyer med under 200 indbyggere.) Vi har oplevet en kraftig vækst, der blandt andet har betydet, at der i den sidste 4 års periode ( ) er opført nye boliger i kommunen, og at der er udviklet 30 ha nye erhvervsområder, hvor både store, mellemstore og mindre virksomheder har etableret sig. Arealmæssigt er der tale om en fordobling af erhvervsarealerne i Hillerød i perioden. De tidligere Hillerød, Skævinge og Slangerup kommuner arbejdede alle i større eller mindre omfang med bæredygtig udvikling. I den nye kommuneplan er bæredygtighed et mere fremtrædende element med konkrete mål og retningslinjer som forudsat i den ny Hillerød Kommunens Planstrategi. I Hillerød Kommune har der ved udbud af kommunale arealer indenfor de sidste 4 år været stillet krav til miljøtiltag, energibesparelser m.v. og i det store byudviklingsområde Ullerødbyen har bæredygtighed været en grundpræmis. En måde at bevare landsbyerne på er at udarbejde en landsbyplan. Et eksempel på et område, der kan udarbejdes en landsbyplan for, er byerne Tulstrup og Alsønderup. Landskabet omkring byerne er smukt, kuperet med Arresø og Alsønderup enge mod vest og Gribskov mod øst. Alsønderup er en af Hillerød Kommunes oprindelige landsbyer fra middelalderen. Bevaringsværdierne knytter sig til området omkring Alsønderup Kirke. Kirken blev opført omkring år 1300.

29 29 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan I området ses der flere bevaringsværdige bygninger og det oprindelige gadekær. Udarbejdelsen af landsbyplaner sker i samarbejde med lokalområderne og hensynet til kulturværdierne indgår i arbejdet, ligesom lokalrådene bliver inddraget i forbindelse med udbygning i landsbyerne. I Alsønderup og Tulstrup er der sket en kraftig udbygning med parcelhuse siden 60 erne. I Alsønderup er der skole til og med 9. klasse, daginstitution, idrætsfaciliteter og en dagligvarebutik. I Tulstrup findes en daginstitution og en lille dagligvarebutik. Tulstrup Alsønderup har et meget aktivt lokalråd, og der er mange aktiviteter i lokalsamfundet. Tilbuddene retter sig imidlertid først og fremmest mod familier med mindre børn. De eksisterende boliger er hovedsageligt egnede for familier. En landsbyplan kunne arbejde med muligheder for nærrekreative friarealer, samlingssteder og tiltag der dæmper gennemkørende trafiks virkning på bylivet. Et mindre område i den sydlige del af Alsønderup er udviklet indenfor de sidste 4 år og der er nye muligheder ved Baunetgården i den nordøstlige del af Alsønderup, hvor nye bebyggelser skal tilpasses landskab og terræn. Samhørigheden mellem Alsønderup og Tulstrup kunne understreges visuelt, for eksempel med en allébeplantning mellem byerne og stiadgang fra Tulstrup til Ellegårdskvarteret og videre til Ullerødbyen samt ud i det åbne land. Et andet eksempel på et område der kan være emne for en landsbyplan er landzonelandsbyen Lystrup med et karakteristisk landsbymiljø som ramme om boliger, enkelte gårde m.m. Landsbymiljøet skal sikres men der kan måske stadig blive plads til enkelte boliger, som f.eks. kan udfylde huller i de eksisterende husrækker, hvis det kan harmonere med landskabelige og andre hensyn. Det betyder fx at ny bebyggelse skal opføres i traditionel byggeskik, og at værdifulde træer, bygninger og hegn skal bevares. Lystrup er en landsby med kulturhistoriske spor fra middelalder og udskiftningstid, der på særlig tydelig måde fortæller om tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår. Enkeltelementer og landskabstræk skal bevares og styrkes visuelt ved pleje og restaurering. Interesseområdet dækker ejerlavet og det senmiddelalderlige gods Lystrupgård (tidligere Espeholm). Lystrup landsby er en middelalderlig vejforteby og omtalt første gang kort før år Byens kirke blev nedrevet omkring år Lystrupgård menes at have været hovedgård i senmiddelalderen og har været i kronens eje som lyst-

30 30 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan gård i tallet. Området er sårbart over for rydning af hegn og diger, større byggerier, skovrejsning samt råstofindvinding. Endvidere er kulturmiljøet sårbart overfor vejomlægninger. Landsbyen har i modsætning til mange andre nordsjællandske landsbyer ikke gennemgået en udvikling i form af oprettelse af store parcelhuskvarterer. 2.3 Byudvikling og Byomdannelse Hillerød Kommune har gennem en årrække været inde i en positiv udvikling og har været præget af en kraftig vækst indenfor både bolig og erhvervsområdet. Byrådet ønsker fortsat at sikre vækst i Hillerød, og udviklingen skal ske i overensstemmelse med vores værdier og lokale identitet. Væksten i Hillerød skal ske gennem byfortætning og byomdannelse af eksisterende bygninger eller byområder, eller byudvikling på nye arealer. Byudvikling Den primære byudvikling skal ske omkring Hillerød, i Ullerødbyen mod vest og når der foreligger et landsplandirektiv som muliggør det, i et nyt byområde i Hillerød Syd på arealerne omkring en fremtidig station ved Overdrevsvejen. Derudover er der muligheder for lokal byudvikling omkring Skævinge der er kommunecenter og mulighed for begrænset vækst i de mindre byer under forudsætning af at det sker som huludfyldning eller naturlig afrunding af de eksisterende byer. Ullerødbyen Den sydlige del af Ullerødbyen er ved at være realiseret og der skal planlægges for den nordlige del af området. Der er udarbejdet en helhedsplan for hele bydelen, og den vil, som i Ullerød Syd, danne grundlag for principperne for planlægningen af Ullerød Nord. Helhedsplanen for Ullerødbyen er udviklet med udgangspunkt i fem overordnede målsætninger: Beboerne skal have en visionær bydel der i form og udtryk afspejler vores tidsalder, landskabet skal binde bydelen sammen, alle boliger skal have direkte adgang til grønne elementer, boligbyggeri skal udformes nytænkende og oplevelsesrigt, økologiske og bæredygtighedsprincipper indgår som en selvfølgelighed. Det er byrådets vision at Ullerødbyen skal udvikle sig til en levende og bæredygtig bydel med høj livskvalitet for nuværende og fremtidige beboere.

31 31 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Figur Ullerødbyen Fremtidigt byområde ved ny station syd for Hillerød Hillerød Kommune mangler erhvervsområder til store medicovirksomheder, der kan tiltrækkes til medicon Valley/Hillerød. Samlokalisering med Biogen-Idec og Novo er en vigtig faktor i den sammenhæng. I Fingerplan 2007 fremgår det, at den kommunale planlægning skal respektere en mulig fremtidig S-togsstation mellem Hillerød og Allerød. Af planen fremgår det også at fremtidig byudvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag med fokus på miljørigtig lokalisering. Områderne omkring stationerne (de stationsnære arealer) skal udvikles så der skabes attraktive lokaliseringsmuligheder og udvikles nye tiltrækkende bymiljøer.

32 32 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan d Overdrevstet Placering af erød Fælles udarbejdet af arring af en station 007. af notatets rdrevsvejen og y bydel vil kunne isterende land- rekreativ park kontor stat byrum boliger videnerhverv sygehus skole 600 m kulturhus erhverv miljøstation 1200 m Nyt sygehus Ny Station markedsplads Figur Visionsskitse for nyt byområde ved ny station syd for Hillerød. En ny S-bydelsstation ved Overdrevsvejen vil sikre mulighed for at realisere en bæredygtig byudvikling. Stationen skal betjene de eksisterende erhvervs- og byområder såvel som en fremtidig byudvikling mod syd. Den nuværende udvikling med videnserhverv og medicovirksomheder syd for Hillerød vil også have gode muligheder for forbindelse til stationen. Stationen vil ligge centralt placeret i forhold til det overordnede vejnet, hvilket er optimalt i forhold til et parker og rejs - anlæg (pendlerstation). En placering i krydsningspunktet mellem lokalbanen og S-togslinjen vil sikre gode muligheder for omstigning til kollektiv trafik for et stort opland. Den nye bydel kommer til at indeholde erhverv, boliger og offentlig service og vil ligge som en naturlig forlængelse af de eksisterende byområder i Hillerød Syd og få en markant landskabelig karakter. Den nye station kan danne grundlag for en byudvikling af regional betydning og sikre attraktive stationsnære lokaliseringsmuligheder.

33 33 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan De store sammenhængende byudviklingsarealer, beliggende tæt på kollektiv transport og med god forbindelse til den overordnede infrastruktur er helt i overensstemmelse med Fingerplan 2007 s vision for udbygning af fingerbyen. Hillerød Kommune har udlagt arealerne som perspektivarealer. Så snart der træffes beslutning om stationsplacering, og den overordnede planlægning åbner mulighed for at overføre arealerne til byzone, vil dette ske gennem kommuneplanlægningen. Området er en attraktiv placeringsmulighed for et nyt samlet regionalt hospital i Nordsjælland. Et stationsnært hospital med let adgang til det overordnede vejnet vil lette adgangen for udrykningskøretøjer fra hele Nordsjælland og give ansatte og besøgende let adgang til hospitalet både med offentlig transport og med privatbil. Hillerød Kommune har udarbejdet en visionsskitse (figur 2.3.2) for det fremtidige byområde. Visionsskitsen viser hvordan en fremtidig byudvikling på arealerne kan disponeres. En stor del af arealerne mod syd har særlige landskabskvaliteter eller beskyttelsesinteresser. Derfor er det en forudsætning, at der gennemføres en planlægning som sikrer en byudvikling, der respekterer de landskabelige interesser og tilfører området nye landskabelige kvaliteter. For en nærmere beskrivelse af de naturmæssige kvaliteter henvises til afsnit 3.1. Da store dele af Hillerød er karakteriseret ved særlige landskabelige kvaliteter, er det afgørende at sikre at ny byudvikling udformes og indpasses i overensstemmelse med de naturinteresser og landskabelige karakteristika der er i området. Gennem kvalitativ byudvikling har vi mulighed for at styrke den landskabelige herlighedsværdi ved at tilføre vores nye byudviklingsarealer nye rekreative elementer og værdi. Når vi udvikler nye arealer vil vi sætte særligt fokus på bæredygtighed gennem planlægning, landskabsbearbejdning og nyt byggeri. Vi vil skabe en udvikling hvor vi tilgodeser miljøet, øger sundheden og skaber trivsel, og vi vil sikre at der sker en samlet helhedsplanlægning for arealerne. For at fremme en bæredygtig udvikling vil vi stille krav til at nyt byggeri i Hillerød Kommune opføres i en energiklasse, der til enhver tid er et trin bedre end den lovbundne energiramme (p.t. klasse 2). Kravene vil blive suppleret med informations- og vejledningsmateriale til bygherrer.

34 34 Byudvikling, erhverv og boliger /Hillerød kommuneplan Hillerød Kommune vil gå forrest i bestræbelserne på at sikre at nyt byggeri opføres bæredygtigt. Kommunens egne byggerier vil som udgangspunkt altid blive opført i en energiklasse der ligger 1 klasse over gældende lovkrav. De to nye byudviklingsområder Ullerød Nord og området omkring en ny station syd for Hillerød udpeges til områder, hvor der sættes særligt fokus på arkitektur og bæredygtighed. Byggeri i disse områder skal også opføres i en energiklasse, der ligger 1 klasse over gældende lovkrav og der vil blive stillet særlige krav bydelenes bæredygtighed. Mål Vi vil sikre fortsat udvikling i overensstemmelse med vores værdier og lokale identitet, og vi skal passe særligt på vores enestående landskabelige værdier i kommunen Ny byudvikling skal primært ske i Ullerød Nord og på lidt længere sigt omkring en ny station Syd for Hillerød Ny byudvikling skal ske bæredygtigt Vi vil sikre blandede by- og boligområder og en alsidig boligsammensætning Nyt byggeri skal indpasses i omgivelserne og være visionært. Arkitekturen skal afspejle vores tidsalder Vi skal sikre en tydelig overgang mellem det åbne landskab og de nye og eksisterende byområder. Retningslinjer Vi vil udarbejde helhedsplaner for større byudviklingsområder I planlægningen vil vi have fokus på at sikre en klar grænse mellem land- og by Vi vil stille krav til arkitektur og variation i formsprog Vi skal sikre tilgængelighed og let adgang til landskab/natur Vi vil udarbejde visioner og retningslinjer for bæredygtig byudvikling og stille skærpede krav til eksempelvis energiklasser Nyt byggeri i Hillerød Kommune skal opføres i en energiklasse, der til enhver tid er et trin bedre end den lovbundne energiramme Byudviklingsområdet Ullerød Nord udpeges til område, hvor der sættes særligt fokus på arkitektur og bæredygtighed. Byggeri i disse områder skal også opføres i en energiklasse der ligger 1 klasse over gældende lovkrav, og der vil blive stillet særlige krav bydelens bæredygtighed.