Brancheanalyse Vognmænd (fragt) oktober 2011

Transkript

1 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Vognmænd (fragt) oktober 2011 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske vognmænd for de seneste 5 år, for at se hvorledes de har klaret sig før, under og på vejen ud af finanskrisen. 1. Opsummering af analysens resultater. Analysen viser ikke overraskende at vognmændene har haft det særdeles vanskeligt. I modsætning til store dele af dansk erhvervsliv blev 2010 ikke det vendepunkt, som man havde håbet. Lidt optimisme er der dog i analysens beregninger, idet det ser ud som om omsætningen er steget svagt i det seneste år i forhold til 2009, som var den absolutte bund. Desværre har den svage vækst i omsætningen ikke udmøntet sig i en bedre indtjening, idet den gennemsnitlige indtjening, både på driften, før og efter skat fortsatte med at falde. Således faldt driftsresultatet fra 1,1 mio. kr. i 2007 til bare 0,1 mio. kr. i 2010 og ser man på resultatet efter finansielle poster og årets resultat efter skat, så er de begge svagt negative i At den relativt beskedne fremgang i omsætningen ikke har affødt et stigende resultat kan sandsynligvis tilskrives en svag forøgelse af beskæftigelsen fra i gennemsnit 17 i 2007 til 19 i 2010, men nok endnu mere det forhold at de variable omkostninger i form af brændstof er steget i perioden og det har ikke været muligt at vælte prisstigningen over på kunderne i fuld udstrækning på grund af den hårde konkurrence. Også investeringerne er faldet i branchen hen over perioden, antagelig i forbindelse med vanskeligere lånemuligheder hos de normale långivere, men selvfølgelig også fordi at der er opstået en overkapacitet på markedet og dermed er der ikke umiddelbar grund til at øge kapaciteten med nye lastvogne. Anlægsaktiverne (læs lastvognene) udgør omkring 65 % af de samlede aktiver og anlægsaktivernes værdi faldt med 15,9 % fra 2007 til 2010, mens omsætningsaktiverne faldt med 15,8 %, altså næsten samme faktor. Eneste forskel er at anlægsaktivernes fald er sket på 3 år, mens omsætningsaktivernes fald er sket på 4 år. Lastvognene er således typisk den væsentligste kapitalbinding hos vognmændene. Der har været en svag stigning i det seneste år. Tilsvarende er den kortfristede og langfristede gæld faldet i nogenlunde samme takt, nemlig lige omkring de 10 %, mens egenkapitalen i samme periode er faldet med over 21 %. Dermed er vognmændenes konsolidering blevet mere skrøbelig end tidligere. 2. Branchens bedste virksomheder. Selv om branchen har haft og fortsat har en vanskelig tid, er der en række vognmænd, der har klaret sig udmærket. Nedenfor har vi ved hjælp af simpel sammenligning set på hvilke virksomheder der har klaret sig bedst, både når det gælder vækst og indtjening.

2 Tabel 1. Bedst i vækst Top 5 - Vækst i udvalgte regnskabsdata i de seneste 3 år Firma Gnst. Vækst i oms. Point Gnst vækst i driftsres. Point Gnst. Vækst i ansatte Point Point i alt Axel Hansen Transport A/S 56, , , ,0 Nordcarrier A/S 58, , , ,5 Vognmandsfirmaet Svend Kristiansen & Søn ApS 80, , , ,5 Lintrup Vognmandsforretning ApS 35, , , ,0 Chr. Andersen Sunds ApS 623, , , ,0 Opgørelsen er foretaget ud fra alle vognmænd, som i de seneste 3 år ikke havde et negativt driftsresultat, ordinært resultat og/eller egenkapital og havde mere end en ansat. Det efterlader 269 virksomheder i konkurrencen. Der måles på nettoomsætningen, driftsresultatet og antal ansatte og på hver faktor får den virksomhed, der klarer sig bedst 269 point og så fremdeles nedad indtil den ringeste, som får 1 point. Efterfølgende sammenlægges de optjente point og vinderen kåres som vist i tabel 1. Mange virksomheder oplyser i dag hverken omsætning eller antal ansatte, men vi har i de tilfælde, hvor der mangler omsætning estimeret denne ud fra følgende formel (bruttofortjenesten / branchens gennemsnitlige dækningsgrad)*100, hvor dækningsgraden er beregnet ud fra de virksomheder, der både oplyser omsætning og dækningsbidrag. Tabel 2. Bedst i indtjening Top 5 - Bedste indtjening i de seneste 3 år Firma Afk.grad gnst. Point Forr. Af EK gnst Point Driftsres. Gnst Point Ord. Res. gnst. Point Point i alt Fiskelogistik Gruppen A/S 36, , Thygesen Transport A/S 44, , Vognmandsfirmaet Allan & Jesper A/S 37, , Scraptrans A/S 31, , Trekantens Transport ApS 43, , Ligesom tabel 1 ovenfor er der her det samme antal vognmænd, der deltager i konkurrencen. Opgørelsen foretages ud fra de selskaber, der har den bedste gennemsnitlige afkastningsgrad, forrentning af egenkapitalen, driftsresultat og ordinære resultat. Igen gives der 269 point til den virksomhed, der klarer sig bedst og nedefter og vinderen kåres ved at sammenlægge de opnåede antal point. 3. Udviklingen i vognmændenes omsætning Den gennemsnitlige omsætning hos de danske vognmænd er faldet mindre end ventet fra før finanskrisens indtræden i efteråret 2008, som det ses af nedenstående figur. Der har været et fald i den gennemsnitlige omsætning på knap 1 mio. kr., fra 19,3 til 18,3 mio. kr. i perioden fra 2006 til 2009, hvorefter omsætningen igen er steget i 2010 med ca. 0,5 mio. kr..

3 Figur 1. Den gennemsnitlige nettoomsætning og dækningsbidrag (1.000 kr.) Nettoomsaetning (1000 DKK) Dækningsbidrag (1000 DKK) Figuren viser at nettoomsætningen således kun faldt med 5,0 % fra 2006 til 2009 og så i 2010 allerede har genvundet 3,2 % af det tabte terræn. Kun godt 12 % af de 1,793 vognmænd, der indgår i analysen oplyser omsætning, men for de øvrige har vi estimeret omsætningen ved at anvende dækningsgraden for dem, der både oplyser omsætning og dækningsbidrag og derefter overført den gennemsnitlige dækningsgrad som faktor til at estimere omsætningen. Dækningsbidraget har faktisk været jævnt faldende siden 2007, så selv om vi for en stor del af branchens selskaber anvendte dækningsbidraget * dækningsgraden til at estimere omsætningen, så er der alligevel en forskel på trenden af de to størrelser. Dækningsbidraget viser nettoomsætningen fratrukket variable omkostninger og dækningsbidraget toppede i 2007 med et gennemsnitligt niveau på 7,5 mio. kr., mens det i 2010 var faldet til ca. 5,4 mio. kr., svarende til en tilbagegang på omkring 28 %. Så på trods af den mindre stigning i omsætningen har det ikke medført et bedre dækningsbidrag, hvilket tyder på at de direkte omkostninger, i form af brændstof og lønninger er steget. Udviklingen i omsætningen viser ikke det fulde billede idet der i branchen er sket en mindre konsolidering. Transportbranchen har været ramt af en stor mængde konkurser gennem de seneste tre år. Når det samtidig er blevet sværere at få finansieret en opstart betyder det færre virksomheder der skal del omsætningen. 4. Udviklingen i vognmændenes indtjening. Den gennemsnitlige udvikling i vognmændenes resultat viser en markant tilbagegang fra 2007 til 2010, hvor både det ordinære resultat og resultatet efter skat endte i røde tal. Kun driftsresultatet formåede at holde sig over det kritiske punkt. Læg i øvrigt mærke til at ordinært resultat og resultatet efter skat nærmer sig hinanden når resultaterne ender i minus, som følge af at skattebetalingerne forsvinder og tilmed nogen gange er positive pga. aktiverede skattehensættelser blev således ikke et vendepunkt, som vi måske også kunne spore på udviklingen i dækningsbidraget, der fortsatte nedefter selv om der var en svag positiv

4 udvikling i omsætningen i det seneste år. Resultatet af den primære drift faldt med 88,7 %, fra knapt 1,1 mio. kr. til blot 0,1 mio. kr. fra 2007 til For resultatet efter finansielle poster og årets resultat er faldet på 100,0 %. Figur 2. Det gennemsnitlige resultat (1.000 kr.) Primaert resultat Ordinaert resultat Aarets resultat (1000 DKK) Det har således været vanskeligt for vognmændene at omstille sig fra en vækstøkonomi til en kriseøkonomi, dels fordi de ikke blot kan spare sig ud af krisen og dels fordi at omkostningerne er fortsat med at stige i form af øgede brændstofpriser. Selv om der var et mindre fald i prisen på brændstof i begyndelsen af krisen, så er det nu allerede overhalet indenom og prisen er i dag højere end nogensinde før. Samtidig har man for at holde det kørende materiel i gang været nødt til at holde på chaufførerne og det har heller ikke været ønskværdigt at sælge lastvognene, da der generelt er tale om et marked med overkapacitet. Man har altså mere eller mindre været bundet af de faste omkostninger til materiellet og for at vognene ikke skulle stå helt stille, været nødt til at køre til nedsatte priser med øgede omkostninger til følge. 5. Udviklingen i de samlede aktiver og passiver Figurerne nedenfor viser udviklingen i de gennemsnitlige aktiver og passivers hovedposter. For aktivernes vedkommende består de af anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Omsætningsaktiverne er desuden sammensat af varelager og varedebitorer, samt øvrige tilgodehavender. For passivernes vedkommende, er disse sammensat af kort og langfristet gæld, samt egenkapitalen. De samlede aktiver og passiver er nedenfor udtrykt ved balancen. Tager vi udgangspunkt i den samlede balance, så toppede den i 2007, med et gennemsnitligt niveau på 12,0 mio. kr., mens den i 2010 var faldet til knapt 10,1 mio. kr., eller et fald på 15,8 %, selvfølgelig i første omgang som et udtryk for det faldende aktivitetsniveau.

5 Til forskel fra en række andre virksomhedstyper spiller anlægsaktiverne den største rolle når man ser på de samlede aktiver. Det skyldes naturligvis det relativt dyre produktionsapparat bestående af lastvogne, som er en nødvendighed for at kunne drive en vognmandsvirksomhed. I gennemsnit udgør anlægsaktiverne omkring 55,0 % af de samlede aktiver. Det ser dog ud som om virksomhederne har benyttet muligheden for at øge afskrivningerne på anlægsaktiverne og dette påvirker naturligvis også resultatet yderligere i nedadgående retning. Fordelen for vognmændene er naturligvis at de allerede har afholdt disse omkostninger da de købte lastvognen og dermed skaber lidt yderligere likviditet, der ikke skal beskattes. Derfor vælger en del at gøre dette når de alligevel har et ringe resultat, men en faldende markedsværdi af lastvognene spiller naturligvis også ind. I 2010 faldt anlægsaktivernes andel af de samlede aktiver faktisk til 47,4 %. Det spiller selvfølgelig også en rolle at man er tilbageholdende med at anskaffe nyt materiel. Figur 3. De gennemsnitlige aktiver (1.000 kr.) Varelager Varedebitorer Omsaetningsaktiver Anlaegsaktiver Samlet balance (1000 DKK) Omsætningsaktiverne, der typisk består af virksomhedernes tilgodehavender og varelagre. Varelageret spiller dog en uvæsentlig rolle hos vognmændene, der ofte intet har. Ved en faldende omsætning, som efter finanskrisen i slutningen af 2008 og hele 2009, falder omsætningsaktiverne typisk også i takt med færre kunder og mindre aktivitet. En faktor der dog kan få dem til at øges, er hvis kunderne generelt er i så dårlig forfatning, at de ikke betaler deres regninger eller skyder disse til senere, men ellers vil omsætningsaktiverne generelt falde i krisetider. Fra 2006 til 2010 faldt omsætningsaktiverne med 15,8 %, mens anlægsaktiverne fald med 15,9 % i samme periode, hvilket som nævnt ovenfor helt kan tilskrives investeringsstop og ekstraordinære afskrivninger på materiellet, men faldet er altså ikke større end for omsætningsaktivernes vedkommende. Selv om der har været en svag stigning i omsætningen, så falder stort set alle andre poster hos vognmændene når man ser det ud fra en gennemsnitsbetragtning og eneste lyspunkt lige pt., som er udgangen af 2010 synes at være det lidt højere aktivitetsniveau.. Finansieringen af kapitalapparatet sker for størstedelens vedkommende ved hjælp af kortfristet gæld, der udgør omkring 44 % - 46 % af den samlede finansiering, mens den langfristede gæld i 2006 udgjorde 31,3 % af de samlede passiver, men i 2010 var denne andel oppe på 35,1 %. Egenkapitalens andel har hele

6 perioden ligget mellem % af de samlede passiver. Forskydningerne er altså relativt små i mellem de 3 hovedfinansieringsområder og årsagen til at det er den langfristede gæld, der er ændret mest og i dag fylder mere, er at afviklingen af den lange gæld ofte er mere ufleksibel end den korte gæld, der både fluktuerer med det umiddelbare finansieringsbehov til driften. Figur 4 De gennemsnitlige passiver Egenkapital (1000 DKK) Langfristet gaeld Kortfristet gaeld Samlet balance (1000 DKK) Både den korte og den lange gæld er siden 2007 faldet, men den korte gæld er faldet med 10,3 % og den lange gæld kun med 9,5 %, hvilket hænger sammen med at den lange gæld er noget mere ufleksibel end den korte. Egenkapitalen er tilsvarende faldet med 21,4 %.

7 6. Udviklingen i branchens væsentligste nøgletal Forholdet mellem posterne i resultatopgørelsen og balancens poster kan udtrykkes i en række nøgletal. Figur 5. Effektiviteten 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Daekningsgrad (%) Overskudsgrad (%) Afkastningsgrad Egenkap forretn I Figur 5 ovenfor viser at dækningsgraden især er faldet i 2010, efter at have været nogenlunde stabil i de foregående år. Hvor den i 2007 var 44,5 % faldt den i 2010 til 36,2 % og det var også det vi berørte i kapitel 3, hvor vi kunne konstatere at forskellen mellem omsætning og dækningsbidrag var blevet større. Overskudsgraden viser hvor meget man tjener på den primære aktivitet i forhold til omsætningen og den ligger generelt på et lavt niveau for vognmændene, idet der er tale om et yderst konkurrencepræget marked. Overskudsgraden har igennem hele perioden været faldende fra 6,5 % i 2007 til nu bare 1,4 % i Det hænger fint sammen med det fald vi så under kapitel 4 omkring indtjeningen. Endnu mere tydeligt er tilbagegangen i rentabiliteten af de samlede bundne kapital (afkastningsgraden). Afkastningsgraden er faldet fra et niveau på 10,2, % i 2007 til 2,3 % i Forrentningen af egenkapitalen viser det mest markante fald. I 2007 var den på 28,2 % for derefter at falde til 3,6 % i 2009 og så rette sig en smule til 4,0 %, som følge af den faldende egenkapital. Nedenstående figur viser de væsentligste nøgletal, der udtrykker branchens evne til at konsolidere sig og først om fremmest må man sige at der er tale om en ganske stor stabilitet gennem hele perioden, på trods af finanskrise og økonomisk afmatning. Likviditetsgraden, der udtrykker virksomhedernes evne til at imødegå en likviditetskrise, viser generelt stor stabilitet og steg fra 2006 til 2008 fra 85,8 % i 2006 til 91,0 %, derefter faldt den til 83,2 % i 2009 for så igen at stige lidt igen i For de fleste virksomheder bør niveauet ligge over 100 %, da nøgletallet udtrykker omsætningsaktivernes andel af den korte gæld, altså om der er nok let omsættelige varer og tilgodehavender til at dække den gæld, der forfalder inden for det næste år. Men da vognmændene generelt intet varelager har og anlægsaktiverne her fylder mest, er der ofte et misforhold mellem

8 omsætningsaktiverne og den korte gæld, der ofte er lidt højere end værdien af omsætningsaktiverne. Det er selvfølgelig i sig selv en risikofaktor, som kan udtrykkes ved likviditetsgraden. Figur 6. Konsolideringen 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Likviditetsgrad I Soliditetsgrad Sikkerhedsmargin Gearing Soliditetsgraden viser forholdet mellem egenkapital og de samlede aktiver og passiver (balancen) og modsvarer her fuldt ud den tendens vi så under afsnittet, hvor vi omtalte de gennemsnitlige aktiver og passiver, idet her er tale om en at faldet i egenkapitalen procentuelt var større end faldet i de samlede aktiver og passiver. Uden at det dog får alle alarmklokker til at ringe, så er faldet tydeligt men alligevel svagt og soliditetsgraden toppede i 2008 med 29,5 %, der i 2010 var faldet til 25,8 %. Gearingen må betegnes som modstykket til soliditetsgraden og viser hvor mange gange den samlede gæld overstiger egenkapitalen og her er udviklingen entydig og underbygger tendensen vi så under soliditetsgraden, nemlig at der er et fald i 2008 til 1,97 gange og senere stiger gearingen til beskedne 2,07 gange, altså næsten ingen forskel. Sikkerhedsmarginen faldt ganske markant frem til 2010, fra et niveau i 2006 på omkring 15,5 til bare 0,8 % i 2010 og der er således ikke langt ned til 0. Når sikkerhedsmarginen når 0, kan man ikke længere dække sine faste omkostninger. Den 17. oktober 2011 FAQTUM Dansk Virksomhedsvurdering ApS John Mikkelsen Senior analyst