BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT

Transkript

1 2011 BOSÆTNINGSANALYSE RAPPORT VERSION 2.0 April 2011

2 INDHOLD 1. INDLEDNING Læsevejledning SAMMENFATNING OG KONKLUSION Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien TO VINKLER PÅ BOSÆTNING DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS IMAGE Hvem flytter til Syddjurs? Tilflytning til de forskellige dele af kommunen Hvad synes tilflytterne om Syddjurs? Baggrund for flytning og valg bosætningssted Tilfredshed med lokalområdet og kommunen Vurdering af kommunens attraktivitet Syddjurs image som bosætningssted Hvad mener de potentielle tilflyttere om Syddjurs Kommune? DET INTERNE NIVEAU: BORGERNES PRÆFERENCER OG RISIKOFRAFLYTTERNE Hvad karakteriserer risikofraflytterne? Vurdering af at bo i Syddjurs Kommune Boligpræferencer Pendlingsmønstre Geografiske forskelle på tværs af kommunen Input fra workshoppen APPENDIKS A DATAGRUNDLAG OG METODE Befolkningsundersøgelsen Tilflytterundersøgelse Imageundersøgelsen Rapport l April

3 6.4 Registerundersøgelsen Workshop APPENDIKS B UDDYBENDE RESULTATER De potentielle tilflyttere: Demografi og socioøkonomi Top fem over tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter APPENDIKS C - KOMMUNENS 12 PLANDISTRIKTER Rapport l April

4 1. INDLEDNING Syddjurs Kommune er overordnet set inde i positiv bosætningsmæssig udvikling, hvor antallet af indbyggere stiger, og hvor antallet af tilflyttere til kommunen overstiger antallet af fraflyttere. Syddjurs Kommune ønsker med en proaktiv og fremadrettet bosætningspolitik at understøtte og forstærke denne udvikling, så kommunen kan fastholde og udbygge sin position. Denne bosætningsanalyse udgør et input til arbejdet med at udvikle denne bosætningspolitik ved at bidrage med et solidt videngrundlag om bosætning i kommunen fra flere forskellige vinkler. Analysen kombinerer et eksternt og et internt perspektiv på bosætningen i kommunen og belyser en række forskellige parametre. Bosætningsanalysen er baseret på en flerstrenget dataindsamling med både kvantitative og kvalitative elementer. Der er således gennemført 1 : En spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af borgerne i kommunen med henblik på at kortlægge befolkningens bosætningsmæssige præferencer. En spørgeskemaundersøgelse blandt nylige tilflyttere med henblik på at kortlægge baggrunden for valget af bosætningssted og modtagelsen i kommunen/lokalsamfundet. En imageundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgere i Aarhus Kommune, der er hovedleverandør af tilflyttere til kommunen, med henblik på at kortlægge præferencer blandt potentielle tilflyttere og kommunens generelle bosætningsmæssige image og brand. Registerundersøgelser på data leveret af kommunen og Danmarks Statistik med henblik på at øge viden om flytte- og pendlingsmønstre samt en detaljeret kortlægning af befolkningen i kommunens 12 plandistrikter på demografiske og socioøkonomiske karakteristika. En workshop med lokale borgerrepræsentanter med henblik på at sikre lokal forankring og inddragelse. Denne rapport samler resultaterne fra disse undersøgelser og trækker en række konklusioner på tværs i en samlet analyse af bosætningen i kommunen. 1.1 Læsevejledning Rapporten er opbygget således, at der i afsnit 2 gives en sammenfatning og konklusion på analysens hovedresultater. Her gives desuden en række overordnede anbefalinger, der kan guide det videre arbejde med at udforme en bosætningspolitik og -strategi for kommunen. I afsnit 3 redegøres overordnet for de to hovedspor i analysen, der fokuser på henholdsvis det eksterne og det interne niveau. I afsnit 4 foldes den eksterne analyse ud. Her ses dels nærmere på de personer, som flytter til Syddjurs Kommune. Desuden behandles Syddjurs image som bosætningsområde, og der er især fokus på segmentet af potentielle tilflyttere i Aarhus Kommune. Afsnit 5 indeholder analysen på det interne niveau. I dette afsnit fokuseres på kommunens befolkning og deres bosætningsmæssige præferencer. Desuden behandles pendlingsmønstre 1 For en nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode henviser til rapportens appendiks A side 41. Rapport l April

5 og geografiske forskelle på tværs af kommunens plandistrikter. Segmentet, som særligt er i fokus her, er den del af befolkningen, som kan karakteriseres som risikofraflyttere. Rapportens centrale afsnit afsluttes med bokse med delkonklusioner, der fremdrager de vigtigste konklusioner på den givne delanalyse. I appendiks A redegøres mere deltaljeret for analysen datagrundlag og metode. Appendiks B indeholder en række mere detaljerede resultater af supplerende eller uddybende karakter. I appendiks C gives en oversigt over kommunens 12 plandistrikter, der anvendes som geografisk underopdeling af kommunen. Rapport l April

6 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Syddjurs Kommune kan betragtes som en kombination af en urbaniseret baglandskommune til det østjyske bybælte og en landkommune 2. Netop nærheden til Aarhus Kommune udgør et fundamentalt vilkår, der i flere henseender har stor betydning for kommunen både i forhold til erhvervsudvikling og bosætning. I en bosætningsmæssig optik står kommunen i dag i en relativt gunstig situation. Den generelle befolkningstilvækst er positiv, og der er både en opadgående trend i antallet af tilflyttere og en nedadgående trend i antallet af fraflyttere. Der var således i 2010 en nettotilflytning til kommunen på 186 personer. De forholdsvis små nettobevægelser dækker dog over en samlet bevægelse ud og ind på ca personer årligt, hvilket betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning kan påvirkes for at fremme den positive bosætningsmæssige udvikling i Syddjurs Kommune. Internt kan risikofraflytterne, i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen, påvirkes og eksternt kan de potentielle tilflyttere uden for kommunen påvirkes, så endnu flere vælger at flytte til kommunen. Netop nærheden til Aarhus Kommune betyder, at Aarhus er hovedleverandør af nye tilflyttere til Syddjurs Kommune. Næsten halvdelen af kommunens tilflyttere kommer således fra Aarhus Kommune og alene i 2010 kom der næsten nye borgere til Syddjurs Kommune fra Aarhus. Der er dog en geografisk forskel, således at mens de vestlige og sydlige dele af kommunen altovervejende trækker tilflyttere fra Aarhus, så trækker den nordøstlige del primært sine tilflyttere fra Norddjurs. Disse forskelle må naturligvis tænkes ind i strategien for de enkelte områder. Der er desuden den interessante forskel, at kommunens vestlige del i højere grad tiltrækker yngre tilflyttere, der i højere grad pendler til Aarhus for at arbejde, mens den østlige del af kommunen i højere grad tiltrækker ældre tilflyttere, der i mindre grad pendler til Aarhus. Det er således et centralt resultat, at kommunen i dag er relativt heterogen med hensyn til tilflytningsperspektiver. Hvis man ønsker at forstærke disse trends, må man altså tænke i, hvordan forskellige områder i kommunen tiltaler forskellige tilflyttersegmenter med forskellige forventninger og behov. Samtidig viser analysen, at aarhusianerne har et meget begrænset kendskab til Syddjurs Kommune. 8 ud af 10 aarhusianere siger således, at de slet ikke kender Syddjurs eller kun gør det i ringe grad. Samtidig er det sådan, at i jo højere grad man kender kommunen, jo mere attraktiv vurderes den. Dette viser samlet, at der er et meget stort potentiale i at øge kendskabet til Syddjurs herunder mulighederne for at bosætte sig der, og at et sådant øget kendskab i sig selv vil afføde en mere positiv vurdering af kommunen og derfor også må forventes at have en positiv effekt på tilflytningen. Den generelle vurdering af attraktivitet er i dag ganske blandet. Det er særligt Mols/Helgenæs, Ebeltoft og Rønde, som kendes af aarhusianerne, og som vurderes som attraktive. Samtidig har aarhusianerne et billede af, at Syddjurs Kommune ligger langt ude på landet. Kommunikationen af muligheden for at komme tæt på de attraktive steder, uden at man behøver at komme langt ud på landet, er her central. 2 Landdistriktsprogrammet kategoriserer Syddjurs Kommune som en landkommune. Her deles Danmark op i 4 kommunetyper: Yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner. Rapport l April

7 Nærheden til Aarhus kan samtidig være en udfordring for bosætningen i Syddjurs Kommune. Risikofraflytterne, der kan være på vej væk fra kommunen, er netop i højere grad orienteret mod Aarhus. Syddjurs Kommune afgav således knap 750 borgere til Aarhus Kommune i Og blandt de tilflyttere, der overvejede en alternativ bosætningskommune, er Aarhus Kommune den største konkurrent. Aarhus Kommunes planer om en ny by ( med op mod indbyggere nord for Aarhus langs med Djurslandsmotorvejen vil givetvis skærpe denne konkurrence. Samtidig er det dog centralt, at risikofraflytterne i kommunen på mange måder ligner de potentielle tilflyttere i Aarhus på den måde, at det er unge (familier) som er klar til at flytte. Bosætningsstrategisk kan der således med fordel arbejdes på tiltag målrettet begge disse grupper. Hvis nærheden til Aarhus er det ene centrale parameter, der påvirker kommunens bosætning, er kommunens helt særegne natur det andet parameter, der må nævnes. Naturen er både for potentielle tilflyttere, tilflyttere og kommunens øvrige borgere i dag det klart mest attraktive ved kommunen. Det er ganske interessant, at også de tilflyttere, der placerer sig i den østlige del af kommunen, hvoraf mange pendler til Aarhus vægter naturen højt. Det er således ikke nødvendigvis kun dem, der flytter ud fx på Helgenæs, der vægter naturen. Dette indikerer, at naturen både kan være et attraktivt parameter for dem, som ønsker at bo midt i den, og for dem som ønsker et rekreativt bagland i relativ nærhed, men stadig ønsker at være tæt på Aarhus. Vender vi blikket mod det interne niveau, er det en generel konklusion at kommunens indbyggere er meget tilfredse med at bo i Syddjurs Kommune. Det gælder også tilflytterne, der især ser positivt på modtagelsen i lokalområdet. Kommunens modtagelse har de ikke det samme positive billede af. Der er således her et umiddelbart potentiale for at styrke fastholdelsen af tilflyttere ved at øge fokus på modtagelsen. Særligt udtalt for risikofraflytterne men også som et generelt resultat er det klart, at det parameter, som vurderes som kommunens største svaghed og det mindst attraktive, er, at folk anser det for meget besværligt at komme rundt i kommunen, eller til og fra kommunen, hvis man ikke har en bil. Indtrykket er, at der er langt til alt, og at den kollektive trafik er dårlig. Denne opfattelse er også meget udtalt blandt aarhusianerne, der ser netop denne barriere som det mindst attraktive ved kommunen. 2.1 Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien Samlet set står Syddjurs Kommune således i en gunstig situation sammenlignet med mange andre kommuner, som udfordres af et vigende befolkningstal. En aktiv bosætningspolitik, der formår at udnytte de styrker og muligheder, som er særlige for Syddjurs Kommune, kan sikre at den positive trend i tiltrækningen af nye borgere fastholdes og udbygges. I det følgende gives en række anbefalinger til, hvordan det kan ske. Tilflytningen til kommunen er i dag heterogen, når vi sammenligner de forskellige geografiske områder. Hvis tilflytningen skal styrkes anbefales det, at bosætningsstrategien netop tager højde for denne heterogenitet og målretter sin indsats mod bestemte tilflytningsområder og målgruppesegmenter. De to parametre, som er afgørende for bosætning i kommunen er dels den unikke natur og nærheden til Aarhus. Analysens resultater giver anledning til to oplagte bosætningssegmenter, som kommunen kan målrette sin indsat imod. Der eksisterer primært et ungt segment, med personer der måske netop har stiftet familie, og som bor og arbejder i Aarhus. Disse personer vil hovedsageligt være potentielle tilflyttere til den sydvestlige del af kommunen, og for dem vil resten af kommunen udgøre et attraktivt, rekreativt bagland, som kan udnyttes i Rapport l April

8 fritiden. Denne gruppe vil være tiltrukket af naturoplevelsen og kender måske allerede de attraktive muligheder i Syddjurs, men vægter samtidig nærheden til Aarhus højt. Samtidig eksisterer der et sekundært, ældre segment af potentielle tilflyttere, som i højere grad ønsker at flytte ud i umiddelbar nærhed af naturen fx i et sommerhus til helårsbeboelse el. Disse er knap så bundet af den umiddelbare nærhed til Aarhus. Ift. til denne gruppe handler det om at markedsføre muligheden for at realisere drømmen om den naturnære bolig, når nærheden til arbejdspladsen ikke længere er så vigtigt og børnene er flyttet hjemmefra. Kendskabet til Syddjurs Kommune er som nævnt meget lavt blandt aarhusianerne. På trods af dette hentes op mod tilflyttere årligt i Aarhus. Der er således et stort tilflytningsmæssigt potentiale blot ved at øge kendskabet samtidig med at man naturligvis markedsfører sig direkte overfor de potentielle tilflyttersegmenter i Aarhus. Denne branding skal målrettes den enkelte målgruppe. Ift. den yngre målgruppe skal det kommunikeres, at Syddjurs Kommune giver mulighed for at være tæt på naturen og en række unikke rekreative muligheder samtidig med, at man ikke er langt ude på landet. Man skal således markedsføre mulighed for at være tæt på den attraktive natur i kommunen, som aarhusianerne kender, og samtidig at man kan bevare nærheden til storbyen. Ift. den ældre målgruppe vil det være oplagt at fokusere mere specifikt fx på personer med sommerhus i kommunen, som kan være potentielle helårs tilflyttere. Den kollektive trafik er det helt centrale tema, når blikket vendes mod det ikke attraktive i kommunen i dag. En bedre offentlig transport vil således ikke bare øge attraktiviteten for potentielle tilflyttere men også være med til at fastholde risikofraflytterne. Mens fokus helt klart bør være på kommunikationen af, at man godt kan flytte til Syddjurs uden at være langt ude på landet, så vil en styrkelse af den offentlige transport understøtte dette budskab. Dette kunne sammentænkes med et øget fokus på transport fra kommunens bosætningsmæssige centre og ud i de rekreative områder fx nationalparken. Dette ville styrke ideen om muligheden for bo bynært og samtidig udnytte kommunens rekreative bagland også uden at egen bil er en nødvendighed. Vendes blikket mod risikofraflytterne, så er det som nævnt en central konklusion, at dette segment i høj grad ligner de potentielle tilflyttere uden for kommunen. Dette giver muligheden for at sammentænke tiltag rettet mod det yngre potentielle tilflyttersegment i Aarhus med tiltag rettet mod den unge del af befolkningen, som overvejer at flytte væk. Ideen om at kunne bo bynært evt. uden at egen bil (eller 2) er nødvendig vil også appellere til denne gruppe. Det attraktive alternativ for en ung børnefamilie i Aarhus Kommune vil også være et attraktivt alternativt for de unge børnefamilier i kommunen, som måske alligevel ønsker at flytte i noget større og derfor overvejer at flytte fra kommunen. Rapport l April

9 3. TO VINKLER PÅ BOSÆTNING Der er overordnet set to komplementære synsvinkler, når målet er at styrke bosætningen i kommunen. På den ene side kan tilflytningen styrkes ved at fokusere på at tiltrække nye borgere fra andre kommuner. På den anden side kan fraflytningen begrænses ved at fokusere på at fastholde kommunens borgere. Der er naturligvis et tæt sammenspil mellem disse to, og mange strategier vil have begge som mål, men analytisk er der grund til at sondre mellem de to niveauer, da tilflytningsproblematikken opererer på et eksternt niveau, og fraflytningsproblematikken opererer på et internt niveau. Figur 3.1 viser til- og fraflytningen til Syddjurs Kommune de fire år, som kommunen har eksisteret. Der er i dag personer bosat i kommunen (Danmarks Statistik, 2011). Som det fremgår, dækker nettotilflytningen på henholdsvis 50 personer i 2009 og 186 personer i 2010 over en opadgående trend i tilflytningen og en svagt nedadgående trend i fraflytningen. Figur 3.1 Tilflytning og fraflytning 2007 til Antal personer pr. år Nettotilflytning Fraflytning Tilflytning -500 Kilde: Danmarks Statistik Dette er et centralt resultat af flere grunde. For det første er det klart, at Syddjurs Kommune har gunstigt udgangspunkt i arbejdet med at fremme tilflytningen og begrænse fraflytningen. Man skal således ikke knække kurven, men kan arbejde med at forstærke de eksisterende tendenser. For det andet er det centralt, at forholdsvis små nettobevægelser dækker over en samlet bevægelse på omkring personer årligt. Det betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning kan påvirkes. Internt kan risikofraflytterne, i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen, påvirkes og eksternt kan de potentielle tilflyttere uden for kommunen påvirkes. Et centralt mål med denne analyse er at blive klogere på disse to grupper eller segmenter. Figur 3.2 opsummerer de to spor, som vil være gennemgående i analysen. Rapport l April

10 Figur Bosætningsanalyse 3.2 Udpegning af fokussegmenter Syddjurs Kommune Tilflytning Fraflytning Mål Tiltrækning Fastholdelse Segment i fokus Potentielle tilflyttere Risikofraflyttere Analytisk udfordring Hvem er de? Hvad kan tiltrække dem? Hvem er de? Hvad kan fastholde dem? Det ene helt centrale segment, som vil indgå i de to dele af analysen er således potentielle tilflyttere. I imageundersøgelsen er aarhusianerne blevet spurgt, hvor sandsynligt det er, at de på et tidspunkt kunne finde på at bosætte sig i Syddjurs Kommune. Figur 3.3 viser svarfordelingen. De personer, som svarer Slet ikke sandsynligt betegner vi afvisere. De angiver selv, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de kunne finde på at flytte til Syddjurs. Dem, som svarer mellem 1 og 10, åbner derimod døren på klem, fordi de angiver, at der er en sandsynlighed for lille eller stor at de kunne finde på at flytte til Syddjurs. Dette segment betegner vi potentielle tilflyttere. Rapport l April

11 Figur 3.3 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Syddjurs Kommune? 80% 70% 60% 50% 40% 40% Afvisere 30% Potentielle tilflyttere 20% 13% 11% 10% 5% 8% 10% 5% 2% 3% 2% 1% 0% Slet ikke sandsynligt Meget sandsynligt Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion Som det fremgår, er ca. 40 % af aarhusianerne afvisere, mens 60 % kan karakteriseres som potentielle tilflyttere. Tilsvarende viser Figur 3.4 borgerne i Syddjurs Kommunes svar på spørgsmålet om, hvor sandsynligt det er, at de flytter fra kommunen. De personer, som svarer, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de fraflytter kommunen, betegner vi kernebeboere. Dem, der åbner døren på klem og angiver en sandsynlighed mellem 1 og 10, betegner vi risikofraflyttere. Figur 3.4 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt vil flytte fra Syddjurs Kommune til en anden kommune? 80% 70% 60% 50% 40% 70% Kernebeboere 30% 20% Risikofraflyttere 10% 9% 4% 5% 3% 2% 1% 1% 2% 2% 3% 0% Slet ikke sandsynligt Meget sandsynligt Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Som det fremgår, kan 70 % af indbyggerne i Syddjurs Kommune betegnes som kerneboere, som slet ikke ser det som sandsynligt, at de vil flytte fra kommunen. Risikofraflytterne udgør således 30 %. I det følgende forfølges først det eksterne spor, der primært handler om tiltrækning af nye tilflyttere. Her fokuseres især på de potentielle tilflyttere og Syddjurs image. Dernæst forfølges det interne spor, der Rapport l April

12 primært handler om fastholdelse. Her er risikofraflytterne i fokus. De to vinkler på bosætningen og de to identificerede segmenter udgør således et tilbagevendende fokuspunkt i analysen. Rapport l April

13 4. DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS IMAGE For at blive klogere på, hvem der kan påvirkes til at bosætte sig i Syddjurs Kommune, er det for det første interessant at se på tilflytningen til kommunen, som den ser ud i dag. Afsnit 4.1 til 4.3 behandler således tilflytterne til Syddjurs over de senere år. For det andet er det interessant at se nærmere på Syddjurs image uden for kommunen og de potentielle tilflytteres vurdering af kommunen, herunder barrierer og fordele ved at flytte dertil. Dette behandles i afsnit 4.4 og Hvem flytter til Syddjurs? Som vi har set, tiltrækker Syddjurs Kommune hvert år ca tilflyttere fra andre danske kommuner. Som det fremgår af figuren neden for, er 65 % af befolkningen i Syddjurs Kommune tilflyttere i den forstand, at de i løbet af deres liv er flyttet til Syddjurs Kommune. Heri medregnes også dem, som på et tidspunkt er flyttet fra kommunen og efterfølgende flyttet tilbage. Indfødte skal således i denne sammenhæng forstås som dem, der har boet i Syddjurs Kommune hele livet. Det betyder også, at børn af tilflyttere, som er født i Syddjurs Kommune, tæller som indfødte. Figur 4.1 Andelen af tilflyttere og indfødte 65% 35% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tilflyttere Indfødte Kilde: Syddjurs Kommune Tilflytterne til Syddjurs Kommune kommer fra et bredt udsnit af danske kommuner, men de omkringliggende kommuner og især Aarhus Kommune er storleverandører. Faktisk har næsten en tredjedel af borgerne i Syddjurs Kommune i fortid i Aarhus Kommune. Tabel 4.1 viser fordelingen for samtlige tilflyttere i kommunen (alle år). Rapport l April

14 Tabel 4.1 Tilflytternes fraflytningskommune Kommune Andel af tilflyttere Antal* 1 Aarhus 45,4 % Norddjurs 11,9 % Randers 5,1 % Favrskov 3,6 % Skanderborg 2,2 % København 2,1 % Aalborg 1,4 % Viborg 1,4 % Silkeborg 1,3 % Horsens 0,9 % 249 Kilde: Syddjurs Kommune Note: * Personer i alt inkl. personer under 18. Hvem er det så, der vælger at rive teltpælene op og flytte til Syddjurs Kommune? For at undersøge dette, tegnes der i det følgende en profil af de nylige tilflyttere (den del af kommunens befolkning, som er flyttet til inden for de seneste 5 år), og denne gruppe sammenlignes med kommunens øvrige befolkning. Tabel 4.2 De nylige tilflytteres demografiske og socioøkonomiske profil Nylige tilflyttere Befolkning i øvrigt Kvinder/mænd* 49,5 % / 50,5 % 50,3 % / 49,7 % Gennemsnitsalder* 35 år 44 år Andel mellem 18 og 35 år* 36 % 11 % Andel gift (af 18+)* 43 % 61 % Andel i husstand med max 3 personer (af 18+)* 81 % 76 % Gennemsnitsindkomst (for 18+) ** kr kr Andel med videregående uddannelse (af 18+) ** 27 % 22 % Andel pensionister ** 10 % 24 % Beskæftigelsesfrekvens/Erhvervsfrekvens ** 69/74 77/80 Andel på kontanthjælp (af 18+) ** 3,5 % 1,6 % Kilde: Syddjurs Kommune 2011 og Danmarks Statistik Note: De nylige tilflyttere er defineret som personer, der er tilflyttet kommunen inden for de seneste fem år. * Tal fra 2011 ** Tal fra Som det fremgår, er tilflytterne yngre. Mere end hver tredje er således mellem 18 og 35 år mod kun godt 10 % i den øvrige befolkning. Færre er gift og flere bor i mindre husstande. Den yngre profil afspejler sig også i en lavere gennemsnitlig indkomst og lavere andel af pensionister. Tilflytterne har en lavere erhvervsfrekvens, hvilket skyldes, at flere er uddannelsessøgende. Den relativt lavere beskæftigelsesfrekvens, skyldes bl.a. at der eksisterer en større andel på kontakthjælp blandt tilflytterne. Det er dog stadig en meget lille del af tilflytterne. Rapport l April

15 4.2 Tilflytning til de forskellige dele af kommunen Der er således en ganske stor tilflytning til Syddjurs Kommune, men sker tilflytningen til hele kommunen eller er der særlige områder, som tiltrækker mange tilflyttere? Og hvor kommer de fra? Dette afsnit giver svar på disse spørgsmål ved at sammenligne kommunens 12 plandistrikter. Figur 4.2 viser hvordan de i alt indbyggere i kommunen, som er flyttet til inden for de seneste fem år, fordeler sig på plandistrikterne. Figur 4.2 Antal nylige tilflyttere i de enkelte plandistrikter Ebeltoft 1591 Hornslet 1084 Rønde-Ugelbølle 941 Ryomgård-Pindstrup 752 Mols-Helgenæs Kolind Ådalen Tirstrup-Balle Mørke Thorsager Feldballe Nimtofte Kilde: Syddjurs Kommune Som det fremgår, er det som forventeligt de folkerigeste distrikter, der også tager den største del af tilflytterne. Figur 4.3 viser, hvor stor en andel de nylige tilflyttere udgør af den samlede befolkning i hver af kommunens plandistrikter og tager dermed højde for størrelsesforskellen på distrikterne. Rapport l April

16 Figur 4.3 Andel nylige tilflyttere ift. den samlede befolkning Kommunen i alt Rønde-Ugelbølle Ryomgård-Pindstrup Nimtofte Tirstrup-Balle Feldballe Kolind Ebeltoft Hornslet Ådalen Thorsager Mørke Mols-Helgenæs 18,1% 20,9% 19,9% 19,3% 19,0% 18,7% 18,3% 18,0% 17,8% 16,3% 16,0% 15,9% 15,8% Kilde: Syddjurs Kommune ,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Andelene ligger, som det fremgår, relativt ens med mellem 16 og 21 % nylige tilflyttere i hvert distrikt. Det er et centralt og interessant resultatet, at der således er tilflyttere til alle dele af kommunen, selvom det naturligvis er i de centre, hvor der i forvejen bor mange, at flest flytter til. Kaster vi imidlertid et nærmere blik på disse tilflyttere, ser vi, at der er forskel på, hvor de enkelte distrikter trækker deres tilflyttere fra. Aarhus Kommune udgør som nævnt hovedleverandøren af tilflyttere til kommunen, og dette gælder også for alle plandistrikterne med undtagelse af Tirstrup-Balle og Nimtofte, hvor Norddjurs Kommune leverer en større del af tilflytterne. Også Kolind og Ryomgård-Pindstrup henter ikke overraskende en stor den af deres tilflyttere i Norddjurs Kommune 3. 3 En detaljeret gennemgang af de vigtigste tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter findes i appendiks B (afsnit 7.2). Rapport l April

17 Figur 4.4 Illustration af primære tilflytningsstrømme til kommunen Som illustreret på kortet oven for kan man således tegne en linje igennem kommunen, og Norddjurs udgør en vigtig tilflytningskommune for distrikterne nordøst for linjen, mens Aarhus Kommune udgør den altdominerende leverandør sydvest for linjen. Der således forskel på, hvor tilflytterne kommer fra, men hvad karakteriserer i øvrigt tilflytterne i de forskellige områder af kommunen? Der er først og fremmest en forholdsvis stor aldersmæssig spredning, når vi sammenligner de nylige tilflyttere i hvert plandistrikt. Figur 4.5 Gennemsnitsalderen blandt de nylige tilflyttere Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Tirstrup-Balle Thorsager Rønde-Ugelbølle Feldballe Hornslet Nimtofte Kolind Ådalen Ryomgård-Pindstrup Mørke 34,8 37,7 33,2 33,0 32,8 32,5 32,4 30,8 30,2 29,5 29,2 41,5 40,9 Kilde: Syddjurs Kommune Rapport l April

18 Som det fremgår, er gennemsnitsalderen markant højere blandt de nylige tilflyttere i Ebeltoft, Mols- Helgenæs og til dels Tirstrup-Balle. Dette bekræftes desuden af Figur 4.6, der viser andelen af pensionister blandt de nylige tilflyttere. Figur 4.6 Andelen af pensionister blandt de nylige tilflyttere Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Tirstrup-Balle Nimtofte Rønde-Ugelbølle Hornslet Thorsager Feldballe Kolind Ryomgård-Pindstrup Mørke Ådalen 7,9% 7,8% 6,7% 5,7% 5,7% 5,6% 5,2% 4,5% 10,2% 10,7% 12,6% 15,0% 18,2% Kilde: Danmarks Statistik, % 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Igen er der en markant forskel på distrikternes tilflyttere. Ebeltoft, Mols-Helgenæs samt Tirstrup-Balle har de højeste andele af pensionister og den højeste gennemsnitsalder. Figur 4.7 Illustration af tilflytternes aldersprofil Yngre tilflyttere Ældre tilflyttere Som illustreret på kortet ovenfor tegner der sig således et billede af, at den sydøstlige del af kommune i højere grad trækker ældre tilflyttere, mens den vestlige del af kommunen trækker yngre tilflyttere. Rapport l April

19 Ser vi på tilflytternes pendling, fremkommer endnu et interessant men dog også forventeligt resultat. Figur 4.8 viser andelen af de beskæftigede nylige tilflyttere, der arbejder inden for kommunegrænsen. Figur 4.8 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder inden for Syddjurs Kommune Kommunen i alt Ebeltoft Tirstrup-Balle Thorsager Mols-Helgenæs Feldballe Mørke Kolind Ådalen Nimtofte Ryomgård-Pindstrup Rønde-Ugelbølle Hornslet 37,5% 40,9% 40,8% 38,8% 37,8% 36,2% 35,8% 35,7% 33,8% 30,1% 27,8% 49,2% 47,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og Som det fremgår, er der en betydelig forskel mellem distrikternes tilflyttere. Mens knap halvdelen af tilflytterne i Ebeltoft arbejder inden for kommunen, gør det sig kun gældende for ca. 30 % i Hornslet og Rønde-Ugelbølle. Figur 4.9 viser den andel af de beskæftigede tilflyttere, der arbejder i Aarhus Kommune. Rapport l April

20 Figur 4.9 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder i Aarhus Kommune Kommunen i alt Hornslet Rønde-Ugelbølle Mørke Thorsager Kolind Feldballe Ryomgård-Pindstrup Ådalen Mols-Helgenæs Nimtofte Tirstrup-Balle Ebeltoft 40,9% 48,2% 45,9% 43,2% 40,8% 39,7% 38,5% 38,0% 37,2% 36,9% 31,7% 29,1% 55,2% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og Som det fremgår, ses den omvendte tendens. Der er således ikke overraskende en klar sammenhæng mellem distriktets geografiske placering og andelen af tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune. Mest overraskende er det, at Ådalen har den femte laveste andel tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune. Figur 4.10 Illustration af tilflytternes pendlingszoner i forhold til Aarhus B A B C Som illustreret på kortet kan man således inddele kommunen i en række pendlingszoner for tilflyttere. I A- zonen pendler en meget stor del af tilflytterne til Aarhus, mens en mindre del arbejder inden for kommunegrænsen. I B-zonen er de to andele omtrent lige store. I C-zonen pendler kun en lille del til Aarhus og en stor andel arbejder inden for kommunen. Rapport l April

21 DELKONKLUSION Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune Der er tilflytningen til alle dele af Syddjurs Kommune, men markant forskel på tilflytternes profil, og hvor tilflytterne kommer fra. Aarhus Kommune udgør den altoverskyggende hovedleverandør af tilflyttere til kommunen, men dominerer kun i den vestlige og sydlige del af kommunen. I den nordøstlige del er Norddjus Kommune den vigtigste leverandør. I den vestlige del af kommunen tiltrækkes yngre tilflyttere, der i højere grad pendler til Aarhus for at arbejde, mens den østlige del af kommunen i højere grad tiltrækker ældre tilflyttere, der i mindre grad pendler til Aarhus. 4.3 Hvad synes tilflytterne om Syddjurs? I forbindelse med analysen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 200 tilflyttere, der er flyttet til Syddjurs Kommune i Deres besvarelser kan bl.a. andet belyse baggrunden for valget af bosætningssted og deres opfattelse af modtagelsen i kommunen/lokalsamfundet Baggrund for flytning og valg bosætningssted Først og fremmest er det interessant at se på hvilke kommuner, som tilflytterne overvejede som alternative bosætningssteder. Her er det værd at bemærke, at mere end halvdelen svarer, at de ikke overvejede andre kommuner. Figur 4.11 viser top fem over de øvrige kommuner, som den resterende del af tilflytterne overvejede. Figur 4.11 Alternative kommuner for tilflytterne Aarhus 44% Norddjurs 12% Favrskov 8% Skanderborg 7% Randers 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Rapport l April

22 Som det fremgår, er Aarhus Kommune den altdominerende konkurrent for de tilflyttere, der overvejede en alternativ tilflytningskommune. Hele 44 % af disse overvejede således at flytte til Aarhus Kommune. At Skanderborg Kommune ligger som nummer fire, viser, at det i høj grad er Aarhus, der er omdrejningspunkt for de tilflyttere, der overvejer andre kommuner. Registeranalysen i afsnit 4.2 viste, at særligt områderne Ebeltoft, Hornslet og Rønde-Ugelbølle er populære blandt tilflytterne, men plandistrikterne dækker både over by- og landområder. Figur 4.12 viser fordelingen af tilflyttere til by- og landområder. Figur 4.12 Tilflytning til større by, mindre by, landsby og på landet Større by (over 2000 indb.) 39% I landsby (mindre end 500 indb.) 25% Mindre by ( indb.) 21% På landet 15% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Som det fremgår af figuren vælger to ud af fem tilflyttere at bosætte sig i en større by, mens hver fjerde bosætter sig i en landsby. Ca. 35 % bosætter sig i en mindre by eller på landet. Kommunens større byer er således mest populære bosætningsmæssigt blandt tilflytterne. Der kan være flere årsager til, at man vælger at rykke teltpælene op og flytte til en anden kommune. I undersøgelsen er tilflytterne blevet bedt angive deres primære og sekundære årsag til tilflytningen til Syddjurs Kommune. Disse besvarelser er i Figur 4.13 opdelt i kategorier. Rapport l April

23 Figur 4.13 Primære og sekundære årsager til tilflytning til Syddjurs Kommune. Praktiske årsager 9% 30% For at komme tæt på familie og venner 15% 20% Selve området er attraktivt 17% 39% Billig bolig 10% 13% Sommerhus i området 1% 4% Har tidligere boet i kommunen og flyttede tilbage 3% 6% Andet 13% 21% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Primær årsag Sekundær årsag Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Af kodningerne fremgår det, at praktiske årsager for 30 % af de adspurgte har været den primære årsag til tilflytningen til Syddjurs Kommune og dermed den primære årsag, som nævnes af flest. Disse praktiske årsager dækker primært over flytning pga. arbejde eller parhold. Også ønsket om at komme tættere på familie og venner og en positiv vurdering af områdets attraktivitet udgør væsentlige primære drivere for tilflytterne. Beder vi tilflytterne angive den sekundære årsag, svarer 39 %, at selve området er attraktivt. Dette viser, at mens praktiske årsager kan være en dominerende årsag bag flyttebeslutningen, så er områdets attraktivitet samtidig vigtig. Som det også fremgår af Figur 4.13, vælger flere at flytte ud i sommerhuset i Syddjurs Kommune. Dette ses ligeledes i Figur 4.14 neden for. Rapport l April

24 Figur 4.14 Boligtype for tilflytterne Hus 61% Etagebyggeri (lejlighed) 19% Rækkehus, inkl. tæt lav byggeri Landejendom Sommerhus godkendt til helårsbeboelse 4% 7% 9% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Størstedelen - tre ud af fem har dog valgt at flytte i hus, mens knap hver femte bor i etagebyggeri (lejlighed). Figur 4.15 viser andelene, der har valgt at flytte i henholdsvis ejer-, leje-, eller andelsbolig. Figur 4.15 Boligejerforhold for tilflytterne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 44% 3% 53% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Ejerbolig Andelsbolig Lejebolig Langt størstedelen bor i leje- eller ejerbolig, mens kun en ganske lille andel svarende til 3 % - er flyttet i en andelsbolig. Umiddelbart er lejebolig mere populært blandt de nylige tilflyttere end ejerbolig, hvormed de adskiller sig fra de andre borger i Syddjurs Kommune, hvor en langt større andel bor i ejerbolig (jf. afsnit 5.3). Tilflytternes valg af boligejerforhold afspejler, at de stadig en mobil gruppe. Når man vælger bolig, kan man lægge vægt på mange forskellige ting i forhold til beliggenhed, som man må prioritere i forhold til hinanden. Som det fremgår af Figur 4.16 gør dette sig også gældende blandt de nylige tilflyttere i Syddjurs Kommune. Rapport l April

25 Figur 4.16 Top fem over boligpræferencer: Beliggenhed Kort afstand til natur i øvrigt 41% Kort afstand til offentlig transport/infrastruktur generelt 22% Kort afstand til større by 18% Kort afstand til familie og venner 16% Kort afstand til institutioner (fx skoler) 16% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Blandt tilflyttere vægtes en kort afstand til natur klart højest, mens kort afstand til offentlig transport/infrastruktur generelt og kort afstand til en større by prioriteres højt i valg af bolig blandt ca. hver femte tilflytter. Prioriteringen blandt tilflyttere ligner prioriteringen blandt kommunens andre borgere (se afsnit 5.3) og afspejler dermed særlige vigtige forhold ved valg af beliggenhed. Ud over beliggenheden kan man lægge vægt på forskellige ting, når man skal vælge bolig. Figur 4.17 viser tilflytternes præferencer i forhold til boligens beskaffenhed. Figur 4.17 Top fem over boligpræferencer: Boligens beskaffenhed At boligen er billig 37% At boligen har tilhørende have/grønt areal 35% At boligen er i god stand og indflytningsklar 26% At boligen er stor 25% At jeg selv kan sætte boligen i stand 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Når tilflytterne spørges ind til disse, er det særligt prisen og en tilhørende have, der vægtes højt. At boligen er i god stand og indflytningsklar er dog også vigtigt for en stor del af tilflytterne, ligesom 25 % vægter boligens størrelse højt. Det er kun en lille del af tilflytterne, som er af gør-det-selv typen, i den forstand at de prioritere, at man selv kan sætte boligen i stand. Ligesom ovenfor ligner prioriteringen blandt tilflytterne Rapport l April

26 prioritering blandt kommunens andre borgere (se afsnit 5.3) og de to grupper ligner således hinanden både ved valg af boligens beliggenhed og beskaffenhed Tilfredshed med lokalområdet og kommunen Figur 4.18 viser tilflytternes overordnede tilfredshed med Syddjurs Kommune som bosætningskommune. Figur 4.18 Tilfredsheden med at bo i Syddjurs Kommune 51% 34% 13% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Som det fremgår, er de nylige tilflyttere generelt rigtig godt tilfredse med at bo i Syddjurs Kommune. 51 % er meget tilfredse og 34 % er tilfredse. Kun 1 % er utilfreds og ingen er meget utilfredse. Tilflytterne er således mere tilfredse med kommune end kommunens andre borgere (jf. afsnit 5.2). Den høje tilfredshed kan komme sig af flere forhold. Figur 4.19 viser tilfredsheden med kommunens servicetilbud. Figur 4.19 Overordnede tilfredshed med Syddjurs Kommunes offentlige servicetilbud 20% 46% 23% 6% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Som det fremgår af figuren, kommer tilflytternes tilfredshed ligeledes til udtryk, når tilflytterne skal vurdere kommunens offentlige servicetilbud. 66 % er enten meget tilfreds eller tilfreds, mens ca. 1 ud af 10 er utilfreds eller meget utilfreds. Endnu en gang er tilflytterne mere tilfredse end de andre borgere i kommune (jf. afsnit 5.2). Det lader således til, at tilflytterne får et bedre indtryk af kommunen, end det indtryk, der er fremtrædende blandt kommunens andre borgere. I undersøgelsen er tilflytterne blevet bedt om at udpege områder, hvor de mener, at kommunen bør rette ekstra opmærksomhed. Figur 4.20 viser top fem over tilflytternes besvarelser. Rapport l April

27 Figur 4.20 Top fem over de serviceområder, som tilflytterne mener, bør prioriteres Kollektiv transport 20% Folkeskolen 10% Ældrepleje 8% Børnepasning 8% Kulturtilbud generelt 8% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. 0% 5% 10% 15% 20% 25% Som det fremgår, falder 20 % af besvarelserne på området kollektiv transport, hvorimod 10 % falder på folkeskolen og 8 % på ældreplejen. Dette afviger fra kommunens resterende borgere, som prioriterer ældreplejen højest (jf. afsnit 5.2). Denne er en naturlig følge af tilflytternes yngre profil. Figur 4.21 viser tilflytternes opfattelse af deres modtagelse i af borgerne i lokalområdet. Figur 4.21 Enighed i: I mit lokalområde bliver der taget godt imod nye tilflyttere 57% 12% 21% 2% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig Uenig Som det fremgår af Figur 4.21 er borgerne i Syddjurs Kommune generelt gode til at tage imod de nye tilflyttere. 69 % svarer, at de er enige i, at der bliver taget godt imod nye tilflyttere i deres område. Figur 4.22 viser tilflytternes opfattelse af deres modtagelse i Syddjurs Kommune. Rapport l April

28 Figur 4.22 Enighed i: Kommunen tager godt imod nye tilflyttere 41% 11% 31% 6% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig Uenig Væsentlig færre 52 % - mener at kommunen tager godt imod nye tilflyttere, men knap hver femte mener, at kommunen ikke tager godt imod nye tilflyttere. Der er således et forbedringspotentiale for kommunen på dette område. Figur 4.23 viser hvor stor en del af tilflytterne, der enige i, at de selv er engagerede i deres lokalområde. Figur 4.23 Enighed i: Jeg er engageret i mit lokalområde 26% 19% 9% 11% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig Uenig Resultatet er tvetydigt. 45 % svarer enig eller delvis enig i udsagnet, mens 45 % svarer delvis uenig eller uenig. Dette indikerer, at der eksisterer to segmenter blandt tilflytterne. Mens den ene gruppe engagerer sig i lokalområdet, og måske netop er flyttet til området af samme grund, så eksisterer der også en gruppe, som ikke engagerer sig, og som måske slet ikke ønsker det. Et centralt tema på workshoppen med Syddjurs Kommunes borgere (se afsnit 5.6) var, at der er rig mulighed for at engagere sig lokalt, såfremt man har et ønske herom. Borgerne lægger vægt på, at Syddjurs Kommune byder på et lokalt fællesskab, hvor der man passer på hinanden, og hvor initiativet Liv i forsamlingshusene ikke bare er et koncept, men en realitet. Figur 4.24 viser hvor mange tilflyttere, der er aktive i foreningsarbejde, hvilket giver en konkret indikation på deres integration i lokalområdet. Rapport l April

29 Figur 4.24 Aktivt foreningsarbejde 19% 81% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aktiv Ikke aktiv Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200 Af figuren fremgår det, at knap hver femte tilflytter er aktiv i en forening. Med udgangspunkt i disse respondenter, viser Figur 4.25 typen af disse tilflytteres foreningsarbejde, der afspejler deres lokale engagement. Figur 4.25 Foreningsarbejde Lokal sportsklub/idrætsforening Lokal borgerforening Forældrebestyrelse (skole/institution) Lokal kultur-/musikforening Religiøs forening Politisk forening/parti Erhvervs- og handelstandsforening Anden/andre lokale forening(er) Anden/andre landsdækkende forening(er) 3% 5% 5% 5% 8% 10% 10% 33% 35% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n= % aktiv i en lokal sportsklub eller idrætsforening og 35 % er aktiv i anden lokal forening. Den del af Syddjurs Kommunes tilflyttere, som er foreningsaktive, er således meget aktive i lokalt foreningsarbejde. På workshop fremhævede flere, at netop inddragelse af tilflyttere i foreningslivet kunne være en nøgle til fastholdelse Vurdering af kommunens attraktivitet 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Der er ingen tvivl om, at Syddjurs Kommune bosætningsmæssigt kan opfattes som en attraktiv kommune af flere forskellige årsager. Særligt naturens betydning for kommunens attraktivitet kommer til udtryk i Figur 4.26, når tilflytterne skal vurdere de mest attraktive forhold ved Syddjurs Kommune. Rapport l April

30 Figur 4.26 Top ti over de mest attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune Naturen i Syddjurs Kommune Tæt på Aarhus At bo tæt ved havet Ro og fred Familie og/eller venner bor der Tæt på mit arbejde Boligpriserne Bylivet Frisk luft Skoletilbud eller daginstitutionstilbud til børn 20% 16% 16% 14% 12% 12% 10% 7% 5% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n= % mener, at naturen i Syddjurs Kommune er det mest attraktive ved kommunen. Dimensionen er klart den vigtigste blandt tilflytterne. Svarene tæt ved havet og ro og fred afspejler samme dimension. Men også forholdet tæt på Aarhus vurderes som særligt attraktivt blandt tilflytterne. Resultatet ligner prioriteringen blandt andre borgere i kommunen, som er beskrevet i afsnit 5.2. Modsat er tilflytterne også blevet bedt om at tage stilling til, hvad de mener, der er det mindst attraktive ved Syddjurs Kommune. Figur 4.27 viser tilflytternes besvarelser. Figur 4.27 Top ti over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune Langt til alt (sygehuse, læger, skoler mv.) Den kollektive trafik er dårlig Manglende butikker og indkøbsmuligheder Få arbejdspladser/jobmuligheder For lidt kulturliv Kedeligt (sker for lidt) Lang afstand til familie og venner Egen bil er en nødvendighed Høj skatteprocent/grundskyld Manglende/ringe offentlige servicetilbud, generelt 8% 7% 6% 6% 5% 4% 4% 11% 18% 24% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. I tråd med analysens andre resultater både af kvantitativ og kvalitativ oprindelse opfattes afstanden til sygehus, læge, skoler mv. og den kollektive trafik som de mindst attraktive forhold ved Syddjurs Kommune. En stor del af tilflytterne påpeger ligeledes på den kollektive trafik som et af de mindre attraktive forhold ved kommunen. Rapport l April

31 DELKONKLUSION Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune Som det fremgik i afsnit 3, dækker forholdsvise små nettobevægelser i Syddjurs Kommune over en samlet bevægelse på ca personer årligt. Figur 4.28 viser, hvor stor en andel af tilflytterne, der åbner døren for at flytte fra kommunen igen. Figur 4.28 Sandsynlighed for fraflytning 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 21% 0-Slet ikke sandsynligt Ingen sandsynlighed for flytning 3% 5% 9% Sandsynlighed for flytning 21% 2% 4% 6% 8% Meget sandsynligt 4% 16% Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200. Blandt de nylige tilflyttere svarer 21 %, at de slet ikke vurderer det som sandsynligt at fraflytte kommunen. 79 % afviser derimod ikke, at de kunne finde på at flytte fra Syddjurs Kommune. Tilflytterne er generelt meget tilfredse med at være flyttet Syddjurs Kommune. De fleste ser positivt på modtagelsen i lokalsamfundet, men færre ser positivt på kommunens modtagelse, og der er således mulighed for forbedring. Tilflytterne er dog samtidig en mobil gruppe. Under halvdelen bor i ejerbolig og mange svarer, at der er en vis sandsynlighed for, at de fraflytter kommunen igen. Naturen og nærheden til den er afgørende for tilflytterne i deres vurdering af kommunens attraktivitet, men nærheden til Aarhus er også centralt. At boligen er billig er et afgørende parameter for tilflytternes boligvalg. Aarhus Kommune er den afgørende konkurrent for de tilflyttere, som overvejede en anden kommune. 4.4 Syddjurs image som bosætningssted Som det fremgår i afsnit 4.1 er Aarhus Kommune den i klart største leverandør af tilflyttere til Syddjurs Kommune. Der er ingen tvivl om, at en bosætningspolitik for kommunen må forholde sig til dette faktum. Men hvor meget kender aarhusianerne til Syddjurs Kommune og hvilket billede har de af området som bosætningssted? Figur 4.29 viser det selvvurderede kendskab til Syddjurs Kommune. Som det fremgår, mener aarhusianerne ikke selv, at de kender Syddjurs Kommune særligt godt. Rapport l April

32 Figur 4.29 Selvvurderet kendskab til Syddjurs Kommune? 1% 4% 18% 39% 37% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424. Kun 5 % svarer, at de i høj eller meget høj grad kender Syddjurs Kommune, mens hele 39 % svarer, at de kender den i mindre grad, og 37 % svarer, at de slet ikke kender Syddjurs Kommune. Dette udgør tilsammen knap fire ud af fem aarhusianere, der altså ikke kender Syddjurs Kommune. Men hvad forbindes umiddelbart med Syddjurs Kommune? De adspurgte aarhusianere blev bedt om at angive det første, de kom til at tænke på, når de hørte om Syddjurs Kommune. Figur 4.30 viser resultatet af kodningen af disse besvarelser. Figur 4.30 Umiddelbar association i forhold til Syddjurs Kommune Byer/områder 32% Natur Økonomiske problemer Politik Ferie/turisme Landligt Andet 14% 12% 11% 10% 9% 12% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424. Flest nævner et konkret område eller by i kommunen. De to dominerende er her Ebeltoft og Mols (Bjerge). Hernæst følger naturen generelt, hvor folk kommer til at tænke på den smukke natur. Nummer tre er økonomiske problemer, og 12 % af aarhusianerne forbinder umiddelbart kommunen med de økonomiske problemer, der har været. Ca. den samme andel tænker på kommunalpolitik, primært borgmester Kristine Bille. Andre 10 % nævner ferie- og turistrelaterede ting som sommerhus og forskellige attraktioner, mens 9 % nævner ord som landligt, udkant og langt væk. Denne umiddelbare associationsøvelse giver altså et billede af Syddjurs Kommunes image blandt aarhusianerne. Aarhusianerne er også blevet bedt om at forholde sig til hvilke værdiord, de vil sætte på Syddjurs Kommune. Figur 4.31 viser top ti over de hyppigst nævnte værdiord. Rapport l April

33 Figur 4.31 Top ti over værdiord, som forbindes med Syddjurs Kommune Smuk Udkant 41% 43% Naturlig 33% Turistet 28% Charmerende Traditionel 22% 24% Nede på jorden 19% Lav status Gammeldags Halter bagefter 14% 14% 14% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424. Der er umiddelbart to dimensioner i de værdiord, som sættes på kommunen. For det første er der en klar dimension, der går på, at kommunen er smuk (43 %), naturlig (33 %) og charmerende (24 %). For det andet er der en dimension, der knytter sig opfattelse af kommunen som udkant (41 %), turistet (28 %) og traditionel (22 %). Det er ikke muligt entydigt at bestemme den affektive ladning for alle ti ord, men ordene under førstnævnte dimension er dog mere positivt betonede end tilfældet er under sidstnævnte dimension. I undersøgelsen er aarhusianerne blevet bedt direkte at vurdere Syddjurs Kommunes attraktivitet som bosætningssted. Figur 4.32 viser det overordnede billede. Figur 4.32 Vurderingen af Syddjurs Kommune som et attraktivt sted at bosætte sig 1% 8% 29% 28% 10% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424. Som det fremgår af figuren vurderes kommunen generelt ikke specielt attraktiv. Samlet 9 % svarer således, at de i høj eller meget høj grad betragter Syddjurs Kommune som et attraktivt sted at bosætte sig. 29 % svarer, at kommunen i nogen grad er attraktiv bosætningsmæssigt og 28 % mener dette i mindre grad. 10 % svarer slet ikke. Det er også værd at bemærke, at næsten hver fjerde svarer ved ikke. Den store andel af respondenter, der har følt sig ude af stand til at besvare spørgsmålet, indikerer en generel manglende Rapport l April

34 Vurdering af attraktivitet 1-5 Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune kendskab til kommunen. Dette resultat skal ses i sammenhæng med, at respondenter, som kender kommunen, vurderer den som mere attraktiv end dem, der ikke kender den, hvilket fremgår af nedenstående figur. Figur 4.33 Gennemsnitlig attraktivitetsvurdering ved forskellige niveauer af kendskab til Syddjurs Kommune 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I hvor høj grad kender du Syddjurs Kommune? Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=194. Det fremgår heraf, at kommunens bosætningsmæssige attraktivitet kan øges ved at udbrede kendskabet til kommunen. Denne overordnede attraktivitetsvurdering dækker dog over en betydelig variation, når man kigger på vurderingen af specifikke områder i kommunen. Figur 4.34 viser den gennemsnitlige vurdering af en række byer/områder i kommunen, hvor aarhusianerne er blevet om at vurdere attraktiviteten på en skala fra 0 til 10. Rapport l April

35 Figur 4.34 Attraktive byer og områder i Syddjurs Kommune Ebeltoft Mols Helgenæs Rønde Hornslet Ugelbølle Ryomgård Kolind Thorsager Ådalen Tirstrup Nimtofte Mørke Balle Pindstrup Skørring Lime 3,3 2,9 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4 2,1 2,0 1,9 1,9 3,8 4,9 4,8 5,5 6, Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424. Note: 0 er slet ikke attraktiv, mens 10 attraktiv i meget høj grad. Som det fremgår, skiller Ebeltoft, Mols, Helgenæs og Rønde sig ud som de steder, der vurderes som attraktive. Derefter følger en gruppe med Hornslet, Ugelbølle og Ryomgård. Modsat vurderer aarhusianerne ikke Balle, Pindstrup, Skørring og Lime som særligt attraktive byer i kommunen. Dette resultat lægger sig tæt op ad den reelle tilflytning, som er beskrevet i afsnit 4.2. De fem områder, der er bedst til at tiltrække nye tilflyttere er ligeledes de områder, som ligger højest placeret i Figur Men hvilke drivere og barrierer er der for aarhusianerne i forhold til at flytte til Syddjurs? En indikator på dette ses i det følgende, hvor de mest og mindst attraktive ting ved at flytte til Syddjurs i aarhusianernes øjne, er opridset. Figur 4.35 viser top 10 over de mest attraktive ting. Rapport l April

36 Figur 4.35 Top ti over de mest attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune Naturen i Syddjurs Kommune At bo tæt ved havet Ro og fred Boligpriserne Frisk luft Tæt på Aarhus Smukke gamle idylliske byer/bygninger God plads i fysisk forstand Udfoldelsesmuligheder og plads til kreativitet Tryghed for børn 5% 4% 7% 13% 22% 21% 27% 34% 38% 51% Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424. Som det fremgår, er det igen kommunens natur, der er i fokus. Naturen nævnes således direkte af hver anden, mens 38 % siger At bo tæt ved havet og 34 % Ro og fred. Også boligpriserne ses som et attraktivt forhold af 27 %. Interessant nok ser kun ca. hver femte det som attraktivt, at man fortsat er tæt på Aarhus. Figur 4.36 viser top 10 over de mindst attraktive ting ved at flytte til Syddjurs. Figur 4.36 Top ti over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Langt til alt (sygehuse, læger, skoler mv.) Egen bil er en nødvendighed Den kollektive trafik er dårlig Få arbejdspladser/jobmuligheder Lang afstand til familie og venner Kedeligt (sker for lidt) Manglende butikker og indkøbsmuligheder Dårlig adgang til læger og sygehus For lidt kulturliv Få uddannelsesmuligheder 6% 13% 12% 11% 32% 28% 25% 24% 21% 41% Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Det ses her, at en nøglebarriere for tilflytning til Syddjurs Kommune er afstand. Når aarhusianerne således skal nævne de knap så attraktive forhold ved at flytte til Syddjurs nævner de, at der er langt til alt (41 %), egen bil er en nødvendig (32 %) og at den kollektive trafik er dårlig (28 %). Herefter følger, at der er få jobmuligheder, lang afstand til familie og venner samt at der er kedeligt. Barrieren understøttes yderligere af analysens andre dele, hvor disse forhold ligeledes vurderes som de mindst attraktive ved kommunen. Rapport l April

37 DELKONKLUSION Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune Kendskabet til Syddjurs Kommune er meget lavt blandt aarhusianerne. Samtidig er det sådan, at jo mere man kender til kommunen, jo mere attraktivt vurderes den og det må således forventes, at et øget kendskab vil føre til en mere positiv vurdering af kommunen. Det er særligt Mols/Helgenæs, Ebeltoft og Rønde, som kendes af aarhusianerne, og som vurderes som attraktive. Aarhusianernes billede af Syddjurs er præget af to dimensioner. For det første er de klar over, at kommunen har smuk natur og dette vurderes som attraktivt. For det andet synes man samtidig, at det er langt ude på landet, og har ikke samme blik for, at man faktisk stadig er tæt på Aarhus. 4.5 Hvad mener de potentielle tilflyttere om Syddjurs Kommune? Mens der ovenfor er tegnet et billede af kommunens image blandt aarhusianerne generelt, fokuserer vi i dette afsnit ind på det segment, som er særligt interessant for Syddjurs Kommune de potentielle tilflyttere. I appendiks B (afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.) findes en detaljeret gennemgang af de demografiske forskelle og ligheder mellem de potentielle tilflyttere og afvisere. Helt kortfattet viser den demografiske analyse, at de to segmenter ligner hinanden på flere punkter. Dog adskiller de to segmenter sig på alder, hvor aldersprofilen for de potentielle tilflyttere er yngre. Knap halvdelen af de potentielle tilflyttere er mellem 18 og 34 år, mens andelen udgør 28 % blandt afviserne. Derved er det primært de yngre, som er flytteparate, hvilket understøttes yderligere af, at 25 %, af afviserne er pensionister, mens det samme kun gør sig gældende for 8 % af de potentielle tilflyttere. Vendes blikket i stedet imod forskellene mellem de to segmenters vurdering af Syddjurs Kommune, fremhæver Figur 4.37 og Figur 4.38 fordelingen af de to segmenternes besvarelser i forhold til den generelle top ti i afsnit 4.4. Figur 4.37 viser de to segmenters vurdering af de 10 mest attraktive forhold ved Syddjurs Kommune. Rapport l April

38 Figur 4.37 Top ti over de mest attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune Naturen i Syddjurs Kommune 46% 56% At bo tæt ved havet 31% 44% Ro og fred Boligpriserne Frisk luft 30% 28% 27% 23% 20% 38% Tæt på Aarhus Smukke gamle idylliske byer/bygninger 14% 13% 14% 26% God plads i fysisk forstand Udfoldelsesmuligheder og plads til kreativitet Tryghed for børn 9% 6% 6% 4% 6% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Potentiel tilflytter (n=244) Afvisere (n=163) Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion Generelt vurderes de ti drivere mere positivt blandt de potentielle tilflyttere. Særlig bemærkelsesværdige er forskellene i vurderinger af Naturen i Syddjurs Kommune, At bo tæt ved havet, Ro og fred og Tæt på Aarhus, hvor forskellene er særligt udtalte. Som det fremgår, er der næsten dobbelt så mange blandt de potentielle tilflyttere, som har øje for, at dét, at Syddjurs Kommune ligger tæt på Aarhus, gør kommunen attraktiv bosætningsmæssigt. Interessant er det dog, at de potentielle tilflyttere ligeledes tildeler flere af de ti mindst attraktive forhold ved Syddjurs Kommune større vægt end afviserne, hvilket fremgår af Figur Rapport l April

39 Figur 4.38 Top ti over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune Langt til alt (sygehuse, læger, skoler mv.) 41% 45% Egen bil er en nødvendighed Den kollektive trafik er dårlig 27% 29% 26% 38% Få arbejdspladser/jobmuligheder Lang afstand til familie og venner Kedeligt (sker for lidt) 19% 19% 22% 23% 30% 29% Manglende butikker og indkøbsmuligheder 11% 16% Dårlig adgang til læger og sygehus For lidt kulturliv 11% 14% 12% 11% Få uddannelsesmuligheder 5% 7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Potentiel tilflytter (n=244) Afvisere (n=163) Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion Forskellen blandt de to segmenter er størst ved vurderingerne af Egen bil er en nødvendighed, Få arbejdspladser/jobmuligheder og Lang afstand til familie og venner. Disse er således særligt barrierer for de potentielle tilflyttere. Figur 4.39 viser top 10 over værdiord fordelt på de to segmenter. Rapport l April

40 Figur 4.39 Værdiord fordelt på de to segmenter Smuk Udkant Naturlig Turistet Charmerende Traditionel Nede på jorden Lav status Gammeldags Halter bagefter 7% 19% 13% 16% 13% 17% 14% 14% 13% 15% 24% 30% 34% 32% 33% 28% 28% 43% 48% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Potentiel tilflytter (n=244) Afvisere (n=163) Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion Som det fremgår, har de potentielle tilflyttere i højere grad blik for det smukke og naturlige. 55 % af de potentielle tilflyttere sætter ordet Smuk på Syddjurs, mens det kun er 30 % af afviserne. 43 % af de potentielle tilflyttere markerer ordet Naturlig, mens dette kun gør sig gældende for 19 % af afviserne. 33 % af de potentielle tilflyttere siger Charmerende mod kun 13 % af afviserne. Der er dog også flere blandt de potentielle tilflyttere, der sætter ordet Udkant på Syddjurs Kommune. Dette gør sig gældende for 48 % af segmentet, mens det samme er tilfældet for 34 % af afviserne. Dette understøtter, at afstand og følelsen af, at der er langt til alt, udgør en af de væsentligste barrierer blandt de potentielle tilflyttere. Rapport l April

41 DELKONKLUSION Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune De potentielle tilflyttere er yngre, og flere har en lang videregående uddannelse. Det er primært personer i aldersgruppen 18-35, der er flytteparate. De potentielle tilflyttere har i højere grad øje for, at Syddjurs er tæt på Aarhus, og ser dette som en attraktiv ting. Samtidig er opfattelsen af, at der er langt til alt den vigtigste barriere. Mens afviserne primært sætter ordet udkant på Syddjurs Kommune, er det vigtigste værdiord for de potentielle tilflyttere naturlig. Også for denne gruppe er naturen således kommunens største plus. Rapport l April

42 5. DET INTERNE NIVEAU: BORGERNES PRÆFERENCER OG RISIKOFRAFLYTTERNE I dette afsnit vendes blikket mod det interne niveau. Det centrale er her at kortlægge den eksisterende befolknings bosætningsmæssige præferencer og vurdering af Syddjurs Kommune. Der er særligt fokus på, hvad der karakteriserer den del af befolkningen, som er risikofraflyttere. Desuden behandles befolkningens pendlingsmønstre og de geografiske forskelle på tværs af kommunen i detaljer. 5.1 Hvad karakteriserer risikofraflytterne? I dette afsnit sammenlignes risikofraflytterne og kernebeboerne på en række parametre, hvor der er forskel på de to grupper 4. Figur 5.1 viser aldersfordelingen i de to segmenter. Figur 5.1 Aldersfordeling Risikofraflyttere (n=120) 33% 40% 28% Kernebeboere (n=274) 12% 39% 49% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion år år 56 år og derover Det er ikke overraskende, at risikofraflytterne ligesom de potentielle tilflyttere generelt er yngre. Denne aldersgruppe har oftest nemmere ved at hive teltpælene op end de to ældre aldersgruppe. Der er 33 % af risikofraflytterne, der er mellem 18 og 34 år mod kun 12 % af kernebeboerne. Omvendt er kun 28 % af risikofraflytterne over 55 år, mens dette gør sig gældende for knap halvdelen af kernebeboerne. Samtidig fremgår det, at midtergruppen mellem 35 og 55 år udgør en lige stor andel af kernebeoerne og risikofraflytterne. Mere overraskende er det måske, at der en større andel af risikofraflytterne, der har børn i husstanden. Figur 5.2 viser således andelen med børn i husstanden i de to segmenter. Mens knap halvdelen af risikofraflytterne har børn i husstanden, gør det sig kun gældende for ca. en tredjedel af kernebeboerne. 4 De to segmenter defineres nærmere i afsnit 3. Rapport l April

43 Figur 5.2 Børnefamilier Risikofraflyttere (n=121) 53% 47% Kernebeboere (n=277) 66% 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen børn i husstanden Børn i husstanden Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Figur 5.3 viser den geografiske fordelingen inden for de to segmenter. Den geografiske inddeling er en bred kategorisering, der ud fra postnumre inddeler i kommunen i et vestligt bælt, et midterbælte og et østligt bælte. Figur 5.3 Geografisk fordeling Risikofraflyttere (n=118) 31% 37% 32% Kernebeboere (n=270) 30% 33% 37% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Vest Midt Øst Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Note: Geografien er kodet på postnummerniveau, således at vest er postnumrene 8543 og Midt er postnumrene 8560, 8550 og Øst er postnumrene 8400 og Som det fremgår, er der lidt flere risikofraflyttere som bor i midterbæltet, mens der er lidt færre i øst. Det omvendte gør sig gældende for kernebeboerne. Dette hænger dog sandsynligvis sammen med områdernes aldersprofil, hvis det østlige område har en markant højere gennemsnitsalder (jf. Som det fremgår, skiller Nimtofte sig ud med færrest kvinder, mens Ebeltoft har den største andel. Fejl! Et bogmærke kan ikke henvise til sig selv. viser gennemsnitsalderen. Figur 5.24). Ser vi på, hvordan segmenterne ser på engagement og community spirit i deres lokalsamfund, ser vi også en forskel. Figur 5.4 viser hvor stor en del, der enige i, at de er engagerede i deres lokalområde. Rapport l April

44 Figur 5.4 Enighed i: Jeg er engageret i mit lokalområde Risikofraflyttere (n=120) 29% 21% 19% 8% 23% Kernebeboere (n=274) 39% 18% 14% 7% 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Enig Delvis enig Hverken/eller Delvis uenig Uenig Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Som det fremgår, svarer 39 % af kernebeboerne, at de er enige i, at de er engagerede i deres lokalområde. Blandt risikofraflytterne er denne andel 29 %. Figur 5.5 udviser segmenternes enighed i, at man tager hånd om hinanden i lokalsamfundet. Figur 5.5 Enighed i: I mit lokalområde tager vi hånd om hinanden Risikofraflyttere (n=118) 34% 33% 17% 9% 7% Kernebeboere (n=261) 56% 23% 11% 5% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Enig Delvis enig Hverken/eller Delvis uenig Uenig Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Her svarer 56 % af kernebeboerne, at de er enige, mens kun 34 % af risikofraflytterne er enige i dette. Der er altså en klar tendens til, at risikofraflytterne er mindre engagerede i lokalsamfundet og i mindre grad føler sig inkluderet i lokalsamfundet. 5.2 Vurdering af at bo i Syddjurs Kommune Hvordan vurderer de to segmenter det at bo i Syddjurs Kommune? Figur 5.6 viser den generelle tilfredshed med at bo i Syddjurs Kommune blandt de to segmenter. Rapport l April

45 Figur 5.6 Tilfredsheden med at bo i Syddjurs Kommune Risikofraflyttere (n=120) 25% 49% 15% 8% 3% Kernebeboer (n=276) 38% 48% 12% 2% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Ikke overraskende er tilfredsheden lavere blandt risikofraflytterne. Her svarer 25 %, at de er meget tilfredse, mens i alt 11 % svarer, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse. Blandt kernebeboerne svarer 38 %, at de er meget tilfredse, mens kun 3 % er utilfredse eller meget utilfredse. Et andet mål for den overordnede oplevelse af at bo i kommunen, er deres loyalitet. Et mål for dette er, hvor sandsynligt det er, at man vil anbefale andre, at bo i kommunen. Dette spørgsmål udgør udgangspunktet for konceptet Net Promotor Score, hvor man inddeler borgerne i tre kategorier ud fra deres besvarelser. Der svares på en skala fra 0-10 og personer der svarer 9 og 10 betegnes promoters. Denne gruppe agerer som positive ambassadører for kommunen. Midtergruppen, der svarer 7 og 8 betegnes passives og er netop passive, mens 0-6 kaldes detractors og omvendt kan sprede mindre positiv omtale af kommunen. Figur 5.7 Loyalitet: Vil man anbefale kommunen? (NPS) Risikofraflyttere (n=115) 41% 41% 18% Kernebeboere (n=258) 29% 39% 32% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Detractors Passives Promoters Som det fremgår, er der med 41 % klart flere detractors blandt risikofraflytterne end blandt kernebeboerne, hvor 29 % falder i denne kategori. Omvendt er der kun 18 % promoters blandt risikofraflytterne mod 32 % blandt kernebeboerne. Figur 5.8 viser tilfredsheden med kommunens servicetilbud. Rapport l April

46 Figur 5.8 Overordnede tilfredshed med Syddjurs Kommunes offentlige servicetilbud? Risikofraflyttere (n=112) 8% 30% 33% 22% 6% Kernebeboere (n=255) 20% 37% 29% 12% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Igen har risikofraflytterne med 8 % meget tilfredse, 30 % tilfredse og 28 % utilfredse eller meget utilfredse en markant lavere tilfredshed end kernebeboerne. I denne gruppe er 20 % meget tilfredse og 37 % tilfredse. Der dog stadig 15 %, som er utilfredse eller meget utilfredse med kommunens service samlet set. Generelt er der dog ikke stor forskel på, hvilke serviceområder, som de to segmenter mener, kommunen bør prioritere. Figur 5.9 viser således top fem over de serviceområder, som borgerne mener, bør prioriteres højere. Figur 5.9 Top fem over de serviceområder, som borgerne mener, bør prioriteres Ældrepleje 26% 30% Folkeskolen 17% 20% Børnepasning Kollektiv transport Infrastruktur i øvrigt (fx vejnettet) 12% 10% 13% 18% 20% 18% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kernebeboere (n=277) Risikofraflyttere (n=121) Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Som det fremgår, peger flest i begge segmenter på ældrepleje. Herefter er der dog en mindre forskel, idet risikofraflytterne i højere grad peger på børnepasning og kernebeboerne i højere grad peger på folkeskolen og den kollektive trafik. Ser vi på top fem over, hvad der opfattes som det mest attraktive ved at bo i Syddjurs Kommune, ser vi et interessant resultat. Figur 5.10 viser denne top fem blandt de to segmenter. Rapport l April

47 Figur 5.10 Top frem over de mest attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune Naturen i Syddjurs Kommune 63% 66% Tæt på Aarhus At bo tæt ved havet 21% 17% 24% 35% Ro og fred 13% 20% Frisk luft 5% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kernebeboere (n=277) Risikofraflyttere (n=121) Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Igen er det på den ene side værd at bemærke, at der overordnet set, er relativ enighed mellem de to segmenter. Ca. to tredjedel i begge segmenter peger således på naturen som det mest attraktive forhold i Syddjurs Kommune og nummer tre til fem på listen At bo ved havet, Ro og fred samt Frisk luft er alle udtryk for samme dimension. Ser vi på nummer to at Syddjurs ligger tæt på Aarhus fremgår det dog, at flere blandt risikofraflytterne ser dette som en attraktiv ting. Dette viser således, at risikofraflytterne i højre grad er orienteret mod Aarhus. Modsat viser Figur 5.11 top fem over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune. Figur 5.11 Top fem over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune Den kollektive trafik er dårlig 14% 16% Manglende/ringe offentlige servicetilbud, generelt 9% 11% Langt til alt (sygehuse, læger, skoler mv.) 6% 14% Egen bil er en nødvendighed 8% 8% Høj skatteprocent/grundskyld 7% 6% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% Kernebeboere (n=277) Risikofraflyttere (n=121) Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Her er det for det første værd at bemærke, at langt færre angiver mindre attraktive forhold. Topscoreren er således, at den kollektive trafik er dårlig, der angives af 14 % blandt kernebeboerne og 16 % blandt risikofraflytterne. Det er desuden værd at bemærke, at både den kollektive transport er dårlig, langt til Rapport l April

48 alt og egen bil er en nødvendighed er udtryk for sammen dimension, og at denne dimension især er udtalt blandt risikofraflytterne. 5.3 Boligpræferencer I dette afsnit ses nærmere på de specifikke boligpræferencer. Figur 5.12 viser, hvor mange der ejer og bor til leje i de to segmenter. Figur 5.12 Boligtype Risikofraflyttere (n=120) 23% 8% 70% Kernebeboere (n=276) 16% 4% 80% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Som det fremgår, bor 80 % af kernebeboerne i egen bolig, mens dette gør sig gældende for 70 % af risikofraflytter. Om end andelen er lavere, er det således ikke kun personer i ejerbolig, som tilhører segmentet, der overvejer at flytte. Også den konkrete bolig har betydning for bosætning. Figur 5.13 viser top fem over de vigtigste parametre, som de to segmenter angiver for valget at den konkrete boligs beliggenhed. Figur 5.13 Top fem over boligpræferencer: Beliggenhed Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig Kort afstand til natur i øvrigt 42% 45% Kort afstand til offentlig transport/infrastruktur generelt Kort afstand til større by 29% 27% 23% 25% Kort afstand til institutioner (fx skoler) Kort afstand til vand 16% 14% 14% 14% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kernebeboere(n=277) Risikofraflyttere(n=121) Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Rapport l April

49 DELKONKLUSION Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune Igen ser vi, at de to segmenter er relativt enige. Det er således i begge segmenterne den umiddelbare nærhed til natur, der er vigtigst og angives af knap halvdelen. Derefter kommer kort afstand til offentlig transport og infrastruktur samt kort afstand til større by. Mens dette knytter sig til boligens beliggenhed, viser Figur 5.14 top fem over præferencer i forhold til boligens beskaffenhed. Her er større variation imellem de to segmenter. Ca. en tredjedel i begge segmenter svarer, at en tilhørende have er vigtig og ca. en fjerdedel angiver det som vigtig, at boligen er billig. Herefter er det en vigtigere prioritet for kernebeboerne, at boligen er stor, mens risikofraflytterne i højere grad vægter, at boligen er indflytningsklar. Figur 5.14 Top fem over boligpræferencer: Boligens beskaffenhed At boligen har tilhørende have/grønt areal 33% 37% At boligen er billig At boligens er stor At boligen er i god stand og indflytningsklar 16% 17% 25% 27% 23% 25% At boligens ikke har en have, jeg skal holde 7% 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kernebeboere(n=277) Risikofraflyttere(n=121) Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion Risikofraflytterne er yngre. Som det sås ved de potentielle tilflyttere, er det således i aldersgruppen 18-35, at man er mest flytteparat. Dette kan både være en mulighed (potentielle tilflyttere), mens altså også en risiko (risikofraflytterne). Mere overraskende er det, at der er flere børnefamilier blandt risikofraflytterne. Risikofraflytterne er mindre engagerede i lokalområdet, hvilket underbygger argumentet om, at engagement i foreninger mv. virker fastholdende. De føler også i markant mindre grad, at man tager hånd om hinanden i deres lokalområde. Flere blandt risikofraflytterne mener, at det er en fordel, at kommunen ligger tæt på Aarhus. Dette indikerer, at det netop er Aarhus, der trækker i risikofraflytterne. Rapport l April

50 5.4 Pendlingsmønstre Andelen af det samlede antal beskæftigede i Syddjurs Kommune, der pendler ud af kommunen er ganske høj. Der således kun 54 % af de beskæftigede, der arbejder inden for kommunen. Til sammenligning er den tilsvarende andel for Norddjurs Kommune 69 %. Figur 5.15 viser arbejdsstedskommunen for borgerne i Syddjurs. Figur 5.15 Arbejdssted (kommuneniveau) for de beskæftigede i Syddjurs Kommune 60% 50% 54% 40% 30% 28% 20% 10% 0% 7% 6% 4% 2% Syddjurs Aarhus Norddjurs Randers Favrskov Øvrige Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Ikke overaskende udgør Aarhus Kommune den klart vigtigste udpendlingskommune. 28 % af de beskæftigede pendler således til Aarhus Kommune, hvilket svarer til over 60 % af udpendlerne. Den næstvigtigste udpendlingskommune er Norddjurs Kommune med 7 %. Ser vi på pendlingsafstanden afspejler den høje andel af pendlere til Aarhus sig tydeligt. Figur 5.16 viser den gennemsnitlige pendlingsafstand i km for arbejdsstyrken i de enkelte plandistrikter. Rapport l April

51 Figur 5.16 Den gennemsnitlige, daglige pendlingsafstand i km Kommunen samlet Mols-Helgenæs Rønde-Ugelbølle Tirstrup-Balle Ebeltoft Feldballe Kolind Thorsager Ryomgård-Pindstrup Nimtofte Ådalen Hornslet Mørke 22,0 24,3 23,8 23,7 23,3 22,7 22,6 22,1 21,2 21,2 20,3 18,8 18, Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for Den gennemsnitlige, daglige pendlingsafstand for borgerne i Syddjurs Kommune er 22 km. Som det fremgår dækker dette over en betydelig variation på tværs af kommunens plandistrikter. Mens borgerne på Mols- Helgenæs i gennemsnit pendler 24,3 km så pendler borgerne i Mørke kun 18,1 km i gennemsnit. Den gennemsnitlige pendlingsafstand kan naturligvis dække over variationer. Figur 5.17 viser derfor den andel af de beskæftigede, som pendler mindst 30 km dagligt. Figur 5.18 viser den andel af de beskæftigede i hvert plandistrikt, som arbejder inden for Syddjurs Kommune. Figur 5.19 til Figur 5.22 viser andelen af de beskæftigede i de enkelte plandistrikter, som pendler til henholdsvis Aarhus Kommune, Norddjurs Kommune, Randers Kommune og Favrskov Kommune. Rapport l April

52 Figur 5.17 Andel af beskæftigede, der pendler mindst 30 km dagligt Kommunen samlet Mols-Helgenæs Ebeltoft Feldballe Ryomgård-Pindstrup Nimtofte Kolind Tirstrup-Balle Thorsager Rønde-Ugelbølle Ådalen Mørke Hornslet 11,8% 11,1% 17,0% 19,2% 23,5% 32,6% 29,8% 29,2% 28,0% 27,0% 26,6% 26,4% 26,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for Figur 5.18 Andel af de beskæftigede, som arbejder inden for Syddjurs Kommune Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Kolind Tirstrup-Balle Feldballe Nimtofte Ryomgård-Pindstrup Thorsager Mørke Ådalen Rønde-Ugelbølle Hornslet 37% 52% 55% 54% 53% 53% 52% 51% 47% 43% 42% 62% 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for Rapport l April

53 Figur 5.19 Andel af de beskæftigede, som pendler til Aarhus Kommune Kommunen i alt Hornslet Rønde-Ugelbølle Mørke Ådalen Thorsager Feldballe Ryomgård-Pindstrup Mols-Helgenæs Kolind Tirstrup-Balle Nimtofte Ebeltoft 25% 23% 22% 19% 19% 17% 29% 33% 31% 29% 38% 37% 47% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for Figur 5.20 Andel af de beskæftigede, som pendler til Norddjurs Kommune Kommunen i alt Tirstrup-Balle Nimtofte Kolind Ryomgård-Pindstrup Ebeltoft Thorsager Rønde-Ugelbølle Mørke Feldballe Ådalen Mols-Helgenæs Hornslet 3% 4% 4% 4% 4% 4% 6% 6% 7% 11% 12% 15% 17% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for Rapport l April

54 Figur 5.21 Andel af de beskæftigede, som pendler til Randers Kommune Kommunen i alt Ådalen Nimtofte Ryomgård-Pindstrup Feldballe Rønde-Ugelbølle Mørke Hornslet Thorsager Kolind Mols-Helgenæs Ebeltoft Tirstrup-Balle 3,7% 4,4% 3,9% 3,9% 3,9% 3,8% 3,4% 3,3% 2,6% 2,4% 2,3% 5,1% 7,6% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for Figur 5.22 Andel af de beskæftigede, som pendler til Favrskov Kommune Kommunen i alt Ådalen Hornslet Mørke Feldballe Nimtofte Thorsager Rønde-Ugelbølle Mols-Helgenæs Ryomgård-Pindstrup Ebeltoft Kolind Tirstrup-Balle 1,9% 1,8% 1,8% 1,8% 1,6% 1,5% 1,3% 1,3% 1,0% 0,9% 2,5% 2,8% 5,0% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for Rapport l April

55 DELKONKLUSION Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune Arbejdsstyrken i Syddjurs Kommune består af en meget stor del udpendlere. Den klart vigtigste udpendlingskommune er Aarhus Kommune. Samlet pendler 28 % af de beskæftigede til Aarhus Kommune. Der er som forventet stor forskel på udpendlingen på tværs af kommunen. Mens næsten halvdelen af de beskæftigede i Hornslet pendler til Aarhus, gør det sig kun gældende for 17 % i Ebeltoft. Udpendlingen til de øvrige omkringliggende kommuner er mere begrænset, men distrikterne, der ligger umiddelbart op af Norddjurs og Favrskov, leverer et vist antal pendlere hertil. 5.5 Geografiske forskelle på tværs af kommunen I dette afsnit præsenteres en række centrale socioøkonomiske og demografiske karakteristika for kommunens 12 plandistrikter. Figur 5.23 viser kønsfordelingen i kommunens plandistrikter. Figur 5.23 Kønsfordeling Kommunen i alt Nimtofte Ådalen Feldballe Tirstrup-Balle Kolind Thorsager Ryomgård-Pindstrup Mørke Mols-Helgenæs Rønde-Ugelbølle Hornslet Ebeltoft 49,9% 53,4% 52,5% 51,8% 51,6% 50,6% 50,6% 50,3% 49,8% 49,7% 49,5% 49,2% 48,0% 50,1% 46,6% 47,5% 48,2% 48,4% 49,4% 49,4% 49,7% 50,2% 50,3% 50,5% 50,8% 52,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mand Kvinde Kilde: Syddjurs Kommune Som det fremgår, skiller Nimtofte sig ud med færrest kvinder, mens Ebeltoft har den største andel. Fejl! Et bogmærke kan ikke henvise til sig selv. viser gennemsnitsalderen. Rapport l April

56 Figur 5.24 Gennemsnitsalder Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Tirstrup-Balle Rønde-Ugelbølle Kolind Mørke Hornslet Nimtofte Thorsager Ådalen Ryomgård-Pindstrup Feldballe 40,2 39,9 39,9 39,7 39,4 39,2 38,8 37,4 42,2 42,2 43,3 45,9 47,2 Kilde: Syddjurs Kommune Ebeltoft og Mols-Helgenæs har den højeste gennemsnitalder, mens Feldballe skiller sig ud med den laveste gennemsnitsalder. Figur 5.25 viser den gennemsnitlige indkomst. Figur 5.25 Gennemsnitlig indkomst Kommunen i alt Rønde-Ugelbølle Ådalen Mols-Helgenæs Ebeltoft Hornslet Feldballe Tirstrup-Balle Ryomgård-Pindstrup Nimtofte Thorsager Kolind Mørke kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Kilde: Danmarks Statistik, kr kr kr kr kr kr kr kr Rapport l April

57 Som det fremgår, er der også her betydelig variation på tværs af kommune. Figur 5.26 viser erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne. Figur 5.26 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Kommunen i alt Feldballe Thorsager Nimtofte Ådalen Kolind Ryomgård-Pindstrup Mols-Helgenæs Hornslet Rønde-Ugelbølle Tirstrup-Balle Mørke Ebeltoft 74,8% 78,9% 77,7% 81,7% 77,2% 81,3% 76,9% 80,9% 77,2% 80,4% 76,3% 80,3% 75,1% 80,0% 75,0% 79,0% 75,6% 78,9% 75,3% 78,3% 72,6% 78,0% 72,7% 77,0% 72,2% 76,8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Beskæftigelsesfrekvens Erhvervsfrekvens Kilde: Danmarks Statistik, Figur 5.27 viser andelen af pensionister i forhold til den samlede befolkning. Rapport l April

58 DELKONKLUSION Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune Figur 5.27 Andel pensionister i forhold til den samlede befolkning Kommunen i alt Ebeltoft Mols-Helgenæs Rønde-Ugelbølle Tirstrup-Balle Hornslet Mørke Kolind Nimtofte Ryomgård-Pindstrup Thorsager Ådalen Feldballe 12,2% 21,5% 22,6% 21,9% 19,6% 18,9% 17,7% 17,3% 17,2% 15,0% 15,0% 25,9% 29,3% Kilde: Danmarks Statistik, % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Som det fremgår, afspejler variationen i andel pensionister den generelle aldersforskel mellem distrikterne. Syddjurs Kommune er forholdsvis heterogen, når vi sammenligner den socioøkonomiske og demografiske sammensætning af plandistrikterne. Det gælder særligt ift. alder, kønsfordeling og indkomst. De sydlige plandistrikter Ebeltoft og Mols-Helgenæs skiller sig ud med en markant højere gennemsnitsalder samt en større andel pensionister. Denne heterogenitet afspejler sig i nogen grad i tilflytningen. Vi så således, at det også var disse distrikter, der trak de ældste tilflyttere. 5.6 Input fra workshoppen Som supplement til de registerbaserede kortlægninger og spørgeskemaundersøgelserne afholdtes en workshop med repræsentanter primært fra kommunens distriktsråd/plandistrikter. I dette afsnit præsenteres det centrale output fra denne workshop. Rapport l April

59 På workshoppen blev deltagerne inddelt i fem grupper med henblik på, (1) at beskrive og profilere distrikterne hver for sig og (2) at profilere Syddjurs Kommune som en helhed. Der er redegjort nærmere for den metodiske tilgang i afsnit 6.5. Som i resultaterne fra analysens kvantitative delanalyser, kom potentialerne i kommunens natur særligt i fokus blandt deltagerne til workshoppen, og alle grupper var enige om, at naturen hører til blandt kommunens absolut største forcer. Flere nævnte konkrete eksempler, såsom Nationalparken, Jernhatten og Rugård Skov, mens andre henviste til naturen i kommunen generelt og særligt også det forhold, at kommunen har meget varieret natur og dermed tilbyder mange forskellige naturoplevelser og muligheder. Workshoppen understøtter således analysens resultater, hvor både undersøgelsen blandt borgere, tilflyttere såvel som blandt aarhusianerne viser, at naturen klart er den mest attraktive dimension i Syddjurs Kommune. Derfor bør kommunen være opmærksom på at styrke, positionere og udnytte dette potentiale. Det blev på workshoppen fremhævet, at når netop naturen vurderes som et afgørende potentiale i et tiltræknings og fastholdelsesperspektiv, så understreges vigtigheden af, at der også værnes om og passes godt på naturen, så den også er attraktiv i fremtiden. En synligt signaleret ambition om naturbeskyttelse vil således virke som en tiltrækningsdriver i sig selv. Yderligere blev områder som tryghed og aktive lokalsamfund nævnt af mange. Dét, at flere dele af kommunen er kendetegnet ved et alle-kender-alle-samfund kan, ifølge workshoppens deltagere, reducere kriminalitet og skabe større tryghed, fællesskab og engagement blandt borgerne. Generelt blev der lagt vægt på foreningslivet i kommunen og sammenholdet blandt kommunens borgere. Deltagere fremhævede i denne sammenhæng, at Liv i forsamlingshusene ikke bare er et koncept i lokalområderne, men en realitet. Ifølge workshoppens deltagere, kendetegnes Syddjurs Kommune af nøglebegreber ro og fred, CO2- venlighed, bæredygtighed og mangfoldighed. Der er plads til at nyde stilheden, den friske luft og være sig selv også selvom det betyder, at man ikke ligner naboen. Kommunen har endvidere lave huspriser i forhold til nabokommunen, Aarhus, hvilket er en kommune, som workshoppens deltagere understreger, at de ikke ønsker, at Syddjurs Kommune skal kopiere. Syddjurs Kommune skal ifølge deltagerne fra distriktsrådene holde fast i sine værdier og lægge vægten på de områder, hvor den adskiller sig fra Aarhus. Foruden de naturskønne omgivelser, adskiller kommunen sig, ifølge workshoppens deltagere, fra Aarhus på skole- og institutionsområdet, hvor borgerne mener, at Syddjurs er et skridt foran. Derudover har kommunen lufthavnen, hvor byer såsom London, Oslo og København kun er få timer derfra. Workshoppens deltagere var også meget enige om kommunens svagheder, hvor fokus primært var på kommunens utilfredsstillende offentlige transportmuligheder. Flere lagde vægt på, at kommunen kan gøres mere attraktiv såfremt den offentlige transport og infrastruktur forbedres, fx gennem hyppigere afgange med kollektiv transport, rutebåd til Aarhus og motorvej til lufthavnen. Dette er i tråd med resultatet i analysens andre delanalyser og underbygger, at transportmulighederne (eller manglen på samme) er et af de mindst attraktive forhold i Syddjurs Kommune. Yderligere var flere grupper også enige om, at kommunen mangler kulturtilbud. Dette forhold er ligeledes blandt top ti over de mindst attraktive forhold ved Syddjurs Kommune i undersøgelsen blandt befolkningen, tilflytterne såvel som blandt aarhusianerne. Ønsker man at fastholde ambitionen om at positionere sig dér hvor Syddjurs Kommune er forskellig fra Aarhus, bør det naturligvis overvejes i hvor høj grad Syddjurs Kommune skal søge, at reducere denne svaghed. Måske er det mere opportunt at positionere sin relative Rapport l April

60 DELKONKLUSION Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune nærhed til nabokommunen Aarhus, som f.eks. i øjeblikket arbejder sig frem mod en position som Europæisk Kulturby i Naturen i Syddjurs Kommune var et gennemgående positioneringstema på workshoppen, når kommunens attraktive særkende skulle beskrives. Herunder blev naturens variation og flerhed af rekreative muligheder fremhævet som et tiltrækningspotentiale af signifikant betydning. Derudover var det vurderingen, at Syddjurs Kommune ikke skal kopiere Aarhus men netop distancere sig på sine egne værdier f.eks. naturrigdommen og hertil knyttede lavere huspriser og bedre institutioner. Der var også stor fokus på offentlig transport og betydning af at et godt tilbud på dette område kan have betydning for kommunens attraktivitet. Generelt var det tydeligt på workshoppen, at man lokalt er meget engagerede i bosætningsproblematikken. Rapport l April

61 6. APPENDIKS A DATAGRUNDLAG OG METODE 6.1 Befolkningsundersøgelsen For at give input til det interne niveau er der gennemført en kvantitativ beboerundersøgelse med områdets nuværende beboere som sit centrale udgangspunkt. Denne målgruppe er oplagt i forhold til at afdække hvilke faktorer, der skaber og bidrager til forøget livskvalitet. Spørgeskemaet, der ligger til grund for denne del af analysen, har fokus på fem overordnede områder: Generel tilfredshed Fordele og ulemper Kommunens service Lokalt engagement Boligpræferencer og flyttetilbøjelighed Der er gennemført 404 telefoninterview (CATI) med et repræsentativt udsnit af befolkningen i de forskellige dele af Syddjurs Kommune (18+). Anvendelse af telefoninterview styrker repræsentativiteten i undersøgelsen og er desuden benyttet, fordi formen er med til at sprede ordet omkring arbejdet med bosætning og dermed igangsætte lokal debat. Data er efterfølgende vejet på køn og alder for at korrigere for eventuelle skævheder. 6.2 Tilflytterundersøgelse For at styrke videngrundlaget omkring de specifikke drivere for tilflytning til Syddjurs Kommune, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af de personer, som er flyttet til kommunen i Spørgeskemaet, der ligger til grund for denne del af analysen, har fokus på syv overordnede områder: Generel tilfredshed Fordele og ulemper Triggere og årsager til flytning Modtagelse og risiko for fraflytning Kommunens service Lokalt engagement Boligpræferencer og flyttetilbøjelighed Der er gennemført 200 interviews (CATI) med et repræsentativt udsnit af tilflytterne. Data er vejet på køn og alder for at korrigere for eventuelle skævheder. Rapport l April

62 6.3 Imageundersøgelsen For at belyse det eksterne niveau er der gennemført en imageundersøgelse. Undersøgelsen har til formål at afdække, hvilket image de forskellige områder og kommunen som sådan har blandt potentielle tilflyttere i Aarhus Kommune. Denne gruppe udgør en attraktiv og oplagt målgruppe for Syddjurs Kommune, og undersøgelsen kan bidrage med værdifuldt input i forhold til hvordan bosætningspolitikken kan arbejde med at brande forskellige dele af kommunen over for potentielle tilflyttere. Spørgeskemaet, der ligger til grund for denne del af analysen, har fokus på tre overordnede områder: Kendskab og umiddelbart image Vurdering af attraktivitet Vurdering af specifikke områder Flyttesandsynlighed Der er gennemført 424 interview. Undersøgelsen er gennemført som en web-måling (CAWI) via Epinions Danmarkspanel med et repræsentativt udsnit af borgere i Aarhus Kommune (18+). Data er vejet på køn og alder for at korrigere for eventuelle skævheder. 6.4 Registerundersøgelsen Yderligere er der gennemført en registerundersøgelse på populationsniveau. Undersøgelsen har til formål at tegne en detaljeret profil af de enkelte plandistrikter med hensyn til en række nærmere fastsatte socioøkonomiske og demografiske parametre samt kortlægge flytte- og pendlingsmønstre. Data til registeranalysen udgøres dels af et udtræk fra CPR-registret over samtlige indbyggere i kommunen. Dette udtræk er via Epinions forskeradgang beriget med data fra en række af Danmarks Statistiks registre. Der er udtrukket data fra: Pendlingsstatistik for 2008 Indkomststatistik for 2010 Familiestatistik for 2010 Bopælsstatistik for 2010 Data er efterfølgende bearbejdet og analyseret via Epinions forskeradgang til Danmarks Statistik. 6.5 Workshop Med henblik på at kvalificere analysens kvantitative resultater, bidrage med nye perspektiver og styrke den lokale forankring blev der afholdtes en workshop blandt repræsentanter fra elleve ud af Syddjurs Kommunes tolv plandistrikter 5. Workshoppen blev opdelt i to dele, således at den første del bestod af en præsentation af analysens foreløbige resultater, hvor fokus især var på analysens eksterne niveau. Deltagerne fik her mulighed for at 5 Distriktet Thorsager var ikke repræsenteret på workshoppen grundet afbud Rapport l April

63 komme med input og kommentarer, hvilket samtidigt var med til at validere og kvalificere analysens resultater. I den anden del af workshoppen blev deltagerne inddelt ud fra hvilket lokalområde, de tilhører. Gruppernes opgave var at udarbejde en varedeklaration for (1) deres respektive område og (2) Syddjurs Kommune. Varedeklarationen fungerer som en forklædt SWOT-analyse, hvor deltagerne skal tage stilling til områdets styrker og svagheder samt muligheder og trusler. Som afslutning på workshoppen fremlagde de forskellige grupper deres varedeklaration for kommunen, som øvrige deltagere således havde mulighed for at kommentere og komme med input til. Figur 6.1 Eksempel på varedeklaration Rapport l April

64 7. APPENDIKS B UDDYBENDE RESULTATER 7.1 De potentielle tilflyttere: Demografi og socioøkonomi De nedenstående resultater viser de demografiske forskelle og ligheder blandt de potentielle tilflyttere og afvisere, som deltog i nærværende analyses imageundersøgelse blandt aarhusianere. Figur 7.1 viser kønsfordelingen blandt de to segmenter. Figur 7.1 Kønsfordeling Potentiel tilflytter (n=244) 44% 56% Afvisere (n=162) 54% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kvinde Mand Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011 Når de to segmenter sammenlignes på demografi, fremgår det, at der er flere mænd blandt de potentielle tilflyttere. De to segmenter adskiller sig ligeledes på alder, hvor aldersprofilen for de potentielle tilflyttere er yngre. Dette ses i Figur 7.2. Figur 7.2 Aldersfordeling Potentiel tilflytter (n=243) 49% 33% 17% Afvisere (n=163) 28% 39% 33% Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% år år år 49 % af de potentielle tilflyttere er mellem 18 og 34 år, mens andelen udgør 28 % blandt afviserne. Afviserne placerer sig i stedet blandt den ældste aldersgruppe mellem 56 og 75 år. Derved er det primært de yngre, som er flytteparate. Segmenterne adskiller sig yderligere i forhold til uddannelse, som det fremgår af Figur 7.3. Rapport l April

65 Figur 7.3 Uddannelse Potentiel tilflytter (n=246) 4% 15% 14% 57% 11% Afvisere (n=163) 7% 12% 12% 50% 18% Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011 Den størst repræsenterede uddannelsesgruppe blandt potentielle tilflyttere er aarhusianere med en videregående uddannelse. Denne uddannelsesgruppe udgør 57 % blandt de potentielle tilflyttere, hvorimod 50 % af afviserne falder under samme kategori. Omvendt er andelen med en erhvervsfaglig uddannelse større blandt afviserne end blandt de potentielle tilflyttere. 18 % af afviserne har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse som højst gennemførte uddannelse, mens samme andel udgør 11 % blandt de potentielle tilflyttere. Figur 7.4 viser beskæftigelsen blandt de to segmenter. Figur 7.4 Beskæftigelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole Ungdomsuddannelse Bachelor Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Potentiel tilflytter (n=246) 50% 5% 22% 7% 8% 7% Afvisere (n=162) 48% 5% 15% 3% 25% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011 Lønmodtager Selvstændig Under uddannelse Hjemmegående/arbejdsløs Pensionist, efterlønsmodtager, førtidspensionist eller lign. Andet Rapport l April

66 Her fremgår det, at 50 % af de potentielle tilflyttere er lønmodtagere og 22 % er under uddannelse. Størstedelen 48 % - af afviserne er ligeledes lønmodtagere, mens andelen af studerende aarhusianere blandt afvisere udgør 15 %. Ved sammenligning af de to segmenter ses yderligere, at 25 %, af afviserne er pensionister, mens det samme gør sig gældende for 8 % af de potentielle tilflyttere. Som Figur 7.5 viser, ligner de to segmenter hinanden i forhold til indkomst. Figur 7.5 Husstandens bruttoindkomst Potentiel tilflytter (n=223) 22% 26% 25% 13% 11% 4% Afvisere (n=146) 20% 26% 21% 14% 14% 6% Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011 Blandt de potentielle tilflyttere er der dog en lidt større andel, der tjener mellem og kr. årligt i hustanden. Afviserne synes derved at have en lidt højere bruttoindkomst end de potentielle tilflyttere. Forskellen mellem de to segmenter i forhold til indkomstfordeling er dog vag og kommenteres derfor ikke nærmere i rapporten. Figur 7.6 viser boligsituationen blandt de to segmenter. Figur 7.6 Boligsituation 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% kr kr kr kr kr. 1 mio. kr. eller derover Potentiel tilflytter (n=242) 32% 59% 6% 3% Afvisere (n=161) 34% 58% 6% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Jeg bor alene Jeg bor i anden form for bofællesskab Jeg bor sammen med samlever/ægtefælle Jeg bor hos mine forældre Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011 Som det fremgår af figuren, adskiller de to segmenter sig heller ikke væsentligt fra hinanden i forhold til boligsituation. Her gælder det, at langt størstedelen er henholdsvis 59 % og 58 % - er bosiddende med samlever eller ægtefælle. Rapport l April

67 Ligeledes er der ikke forskel på de to segmenter i forhold til antallet af hjemmeboende børn. Størstedelen af aarhusianerne henholdsvis 77 % og 74 % - har ingen hjemmeboede børn. Dette er illustreret i Figur 7.7 neden for. Figur 7.7 Hjemmeboende børn Potentiel tilflytter (n=244) 77% 11% 10% 2% Afvisere (n=163) 74% 14% 9% 2% 1% Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen Top fem over tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter De nedenstående tabeller viser de fem vigtigste tilflytningskommuner, der leverer tilflyttere til det enkelte plandistrikt. Desuden vises, hvor stor en andel af tilflytterne, der kommer fra den enkelte kommune. Plandistrikt: Ebeltoft Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 34,4% Norddjurs 10,1% Randers 6,2% Favrskov 3,1% København 3,0% Plandistrikt: Hornslet Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 64,7% Norddjurs 4,7% Favrskov 3,8% Randers 3,3% Skanderborg 1,8% Rapport l April

68 Plandistrikt: Rønde Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 53,9% Norddjurs 6,2% Randers 3,7% Favrskov 2,7% København 2,2% Plandistrikt: Mols-Helgenæs Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 47,8% Norddjurs 6,1% Favrskov 3,5% Skanderborg 3,1% Randers 2,9% Plandistrikt: Ryomgård-Pindstrup Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 38,9% Norddjurs 21,4% Randers 6,9% Favrskov 2,9% Skanderborg 2,5% Plandistrikt: Kolind Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 35,6% Norddjurs 25,4% Randers 4,8% Favrskov 3,4% Skanderborg 2,6% Rapport l April

69 Plandistrikt: Ådalen Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 51,2% Randers 11,1% Favrskov 7,6% Norddjurs 6,4% Skanderborg 1,9% Plandistrikt: Tirstrup-Balle Kommune Andel af tilflyttere Norddjurs 30,2% Aarhus 28,9% Randers 4,3% København 3,8% Favrskov 2,6% Plandistrikt: Mørke Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 53,8% Norddjurs 8,2% Favrskov 5,1% Randers 5,1% København 2,9% Plandistrikt: Thorsager Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 53,8% Norddjurs 8,6% Favrskov 5,2% Randers 3,6% Viborg 2,4% Rapport l April

70 Plandistrikt: Feldballe Kommune Andel af tilflyttere Aarhus 47,7% Norddjurs 7,9% Favrskov 3,6% Randers 3,1% København 3,0% Plandistrikt: Nimtofte Kommune Andel af tilflyttere Norddjurs 36,7% Aarhus 24,6% Randers 5,7% Favrskov 2,5% København 2,3% Rapport l April

71 8. APPENDIKS C - KOMMUNENS 12 PLANDISTRIKTER Syddjurs Kommune er inddelt i 12 plandistrikter: Kilde: Syddjurs Kommune 1. Ebeltoft 2. Hornslet 3. Rønde-Ugelbølle 4. Mols-Helgenæs 5. Ryomgård-Pindstrup 6. Kolind 7. Ådalen 8. Tirstrup-Balle 9. Mørke 10. Thorsager 11. Feldballe 12. Nimtofte Rapport l April

72