Bosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor?

Transkript

1 Bosætningsundersøgelse, 2016 Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor?

2 Kolofon Udarbejdet af Cecilie Kjærgaard, studentermedhjælp Fællescenter Sekretariat i efteråret Side 2 af 52

3 Indhold Indledning...4 Metodemanual...4 Survey...4 Interviews...6 Sammenfatning...7 Undersøgelsens resultater...10 Hvem flytter til, fra og internt i Rebild Kommune?...10 Aldersfordeling...10 Hjemmeboende børn...11 Uddannelsesniveau...11 Beskæftigelse...12 Indkomst...13 Flyttemønster...13 Flytteårsager...14 Årsager til at flytte fra Rebild Kommune...14 Årsager til at flytte til Rebild Kommune...16 Årsager til at flytte internt i Rebild Kommune...18 Præferencer for boligområde...20 Fraflytteres præferencer for boligområde...20 Tilflytteres præferencer for boligområde...22 Interne flytteres præferencer for boligområde...26 Præferencer for bolig...28 Fraflytternes præferencer for bolig...28 Tilflytternes præferencer for bolig...32 Interne flytteres præferencer for bolig...36 Vurdering af nuværende boligtyper i kommunen...39 Hvad er mest attraktivt ved at bo i Rebild Kommune...40 Hvad er mindst attraktivt ved at bo i Rebild Kommune...44 Tilfredshed med Rebild Kommune...47 Litteraturliste...50 Bilag 1: Repræsentativitetsanalyse...51 Køn...51 Alder...51 Side 3 af 52

4 Indledning Formålet med nærværende undersøgelse er at kortlægge flyttemønsteret i Rebild Kommune og herunder opnå viden om dem, der flytter til, flytter fra og flytter internt i kommunen samt hvilke motiver og bevæggrunde der er for at gøre det. Endvidere giver undersøgelsen viden om deres bosætningspræferencer og hvordan det opleves at bo i Rebild Kommune på både godt og ondt. Undersøgelsen giver således viden om kommunens tilflyttere, fraflyttere og interne flyttere og deres præferencer i forhold til bolig og boligområde, hvilket kan være med til at vise om Rebild Kommune har og kan tilbyde det, der vægtes højt i forhold til bosætning og dermed pege på, hvilke områder kommunen med fordel kan profilere sig på, men også pege på kommunens svagheder og hvor kommunen med fordel vil kunne sætte ind. Denne viden vil dermed kunne bruges som vidensgrundlag for kommunens videre planlægning og beslutninger, men også i forhold til at målrette og profilere sig overfor særlige målgrupper i forsøget på at tiltrække nye tilflyttere og samtidig fastholde deres nuværende borgere. Metodemanual Rebild Kommune har i efteråret 2016 gennemført en bosætningsundersøgelse, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og suppleret med 18 interviews. Spørgeskemaundersøgelsen har til hensigt at give et overordnet billede af, hvem der flytter, hvorfor der flyttes samt deres præferencer i forhold til bolig og boligområde. Derefter bruges interviewene til at nå et spadestik dybere i forhold til at opnå en mere nuanceret og detaljeret forståelse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Survey Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til personer over 18 år, som er flyttet til, flyttet fra eller flyttet internt i kommunen i perioden Der er derfor udarbejdet tre forskellige spørgeskemaer; et til tilflyttere, et til fraflyttere og et til interne flyttere. Der er dog mange af de samme tematikker og spørgsmål, som går igen i alle tre spørgeskemaer. Tilflyttere er personer, der er flyttet til Rebild Kommune fra en anden kommune i Danmark, fraflyttere er personer, der er flyttet fra Rebild Kommune til en anden kommune i Danmark, mens interne flyttere er personer, som er flyttet internt i kommunen. Til de unge er der indledningsvist screeningsspørgsmål i forhold til at kunne skelne mellem hjemmeboende og ikke hjemmeboende unge. Der var dog kun meget få hjemmeboende unge, hvorfor der ikke har været belæg for at lave separate analyser for dem. For at finde ud af, hvor mange og hvem, der er flyttet henholdsvis til, fra og flyttet internt i kommunen i denne periode, er der lavet et udtræk fra CPR-registeret. I perioden fra er der i alt sket 4946 flyttebevægelser. Heraf er 1683 tilflyttere, mens 1640 af dem er fraflyttere og 1622 af dem, er flyttet internt i kommunen. Der er altså omtrent en ligelig fordeling af personer, der flytter fra, til og flytter internt i kommunen. Efter at have lavet udtrækket fra CPR-registeret, er alle børn og unge under 18 år blevet sorteret fra, fordi de som oftest vil være flyttet som følge af forældrenes valg, hvorved det indholdsmæssigt ikke vil give mening at lade dem besvare spørgeskemaet. Endvidere viste det sig, at der var flere personer, der i den givne periode var flyttet flere gange, eksempelvis ved at være flyttet internt i kommunen mere end Side 4 af 52

5 en gang eller ved at være flyttet fra kommunen og efterfølgende være flyttet tilbage til kommunen. Her er det valgt at tage udgangspunkt i den seneste flytning, hvorved disse personer kun har fået tilsendt et spørgeskema knyttet til deres seneste flytning for at forstyrre borgerne mindst muligt og fordi det netop er den seneste flytning, der anses som værende mest interessant i denne henseende. Efter at have sorteret disse personer fra, var der i alt 3157 personer, som var flyttet fra, til eller flyttet internt i kommunen i den givne periode, og som derfor skulle modtage spørgeskemaet. Af alle de frasorterede var langt hovedparten børn og unge under 18 år. Efterfølgende blev spørgeskemaerne sendt ud via Digital Post, men ud af de 3157 personer, var der 163 borgere, der ikke havde en digital postkasse og derfor ikke kunne modtage spørgeskemaet, og dermed blev spørgeskemaet i alt sendt ud til 2994 personer. De 2994 personer modtog via Digital Post et brev med information om undersøgelsen samt link til selve spørgeskemaet. Efter 10 dage, blev der sendt en påmindelse til de personer, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Ved at lave et udtræk fra CPR-registeret og have mulighed for at udsende spørgeskemaet via Digital Post er det altså muligt at kunne inddrage alle personer, der er flyttet i den givne periode i stedet for blot at udvælge nogle af de personer, der er flyttet i den givne periode til at indgå i en stikprøve. Dermed har alle personer over 18 år, som er flyttet til, fra eller internt i den givne periode og som har en digital postkasse modtaget og haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. De kvantitative data i form af spørgeskemaundersøgelsen udgøres af 671 besvarelser. Spørgeskemaerne er blevet udsendt til 1168 fraflyttere, 994 tilflyttere og 832 interne flyttere, hvor det samlede antal besvarelser er 671, mens yderligere 30 personer har besvaret dele af spørgeskemaet. Tabel 1: Svarprocent Sendt ud til (population) Besvaret spørgeskemaet Procent Fraflyttere % Tilflyttere % Interne flyttere % Total ,4 % Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016 Som det ses af ovenstående tabel, er der i alt 671 personer, der har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 22,4. De personer, der har besvaret spørgeskemaet, ligner populationen (den samlede gruppe af personer, som er flyttet i den givne periode) på variablene køn og alder, som er de eneste to baggrundsoplysninger, det har været muligt at få på de personer, som ikke har besvaret spørgeskemaet (se Bilag 1: Repræsentativitetsanalyse). Svarprocenten er højest blandt tilflyttere, mens den er lavest blandt fraflyttere. Det kan muligvis skyldes, at de personer, der er flyttet herfra, ikke på samme måde føler, at forhold i og om Rebild Kommune ved- Side 5 af 52

6 rører dem længere. Dog er der samtidig mange af de fraflyttere, der har besvaret spørgeskemaet, som giver udtryk for, at det er en god ide med en sådan undersøgelse og at det gør, at de ikke føler sig glemt og at deres mening stadig er relevant for kommunen på trods af, at de er fraflyttet. Interviews Spørgeskemaundersøgelsen er, som nævnt ovenfor, blevet suppleret med 18 interviews med fem fraflyttere, syv tilflyttere og seks interne flyttere. Her er det tilstræbt en vis diversitet blandt informanter på parametre som alder, at have hjemmeboende børn eller ej og hvor i kommunen man bor eller tidligere har været bosat. Formålet med disse interviews er at få en mere uddybende forståelse af de resultater, der er afstedkommet på baggrund af spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen viser således udbredelsen af nogle fænomener, mens interviewene i højere grad bruges til at opnå en dybere forståelse heraf de afdækker, hvorfor der flyttes, hvorfor nogle ting har større betydning end andre i forhold til bosætning og hvorfor man er tilfreds eller utilfreds med at bo i Rebild Kommune. Interviewene er dog ikke repræsentative for de øvrige personer i undersøgelsen, og de bruges primært til at understøtte og uddybe fund fra spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene er foregået telefonisk og har haft en varighed mellem 15 og 45 minutter. Side 6 af 52

7 Sammenfatning Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle personer over 18 år, der er flyttet til, fra eller flyttet internt i Rebild Kommune fra og som har en digital postkasse. I alt er den udsendt til 2994 personer, hvoraf 671 personer har svaret, hvilket giver en samlet svarprocent på 22,4 procent. Dette anses som en fin svarprocent taget i betragtning af, at det er tale om en totalundersøgelse. Endvidere ses det, at de 671 personer, der har besvaret spørgeskemaet ligner den samlede population (de 2994 personer, der er flyttet i perioden) på de variable vi kender, nemlig alder og køn, hvilket er fordelagtigt, når der tolkes på resultaterne (se bilag 1). Spørgeskemaundersøgelsen er endvidere suppleret med 18 interviews. Undersøgelsen viser, at det især er de unge, der flytter fra Rebild Kommune. De er typisk mellem år, bor alene og har ingen hjemmeboende børn. De er født og opvokset i Rebild Kommune, men flytter til studiebyerne, særligt Aalborg, for at studere. Omtrent en fjerdedel af fraflytterne svarer, at henholdsvis mere byliv, bedre offentlige transportmuligheder, bedre jobmuligheder, bedre uddannelsesmuligheder eller et bedre udbud af attraktive lejeboliger kunne have fået dem til at blive boende i Rebild Kommune. Det er derimod den mere etablerede gruppe af unge, der flytter til Rebild Kommune. Det er typisk par, både med og uden børn, i alderen år, der er på arbejdsmarkedet og har et højere uddannelsesniveau. De kommer fra Aalborg Kommune og for lige knap halvdelen gælder det, at de selv eller deres partner har boet i Rebild Kommune tidligere. Undersøgelsen viser, at hvad enten man flytter til, fra eller flytter internt i kommunen, så er flytteafstandene korte. Der flyttes hovedsageligt til Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, men også Vesthimmerlands Kommune, det er således nabokommunerne, som Rebild Kommune mister sine borgere til. Blandt tilflytterne kommer langt størstedelen fra Aalborg Kommune, mens flest flytter til Støvring og dernæst Skørping. Der er dog forskel på, hvor man bosætter sig i kommunen på tværs af aldersgrupper. De årige flytter hovedsageligt til Støvring, Terndrup, Suldrup og Skørping. De og de årige flytter hovedsageligt til Støvring og Skørping, mens de årige flytter til Støvring og Nørager. Personer over 60 år flytter overvejende til Støvring og Terndrup. For lige knap halvdelen af tilflytterne gælder det, at de selv eller deres partner tidligere har boet i kommunen, der er altså en stor andel, der flytter tilbage til kommunen. For de interne flyttere gælder det ligeledes, at flytteafstandene er meget korte de bliver typisk boende i samme by eller område som før, men flytter blot i en ny bolig. Det gælder dog for både tilflyttere, fraflyttere og interne flyttere, at man ikke flytter til eller fra en kommune, man flytter derimod til eller fra en bolig eller et lokalområde, og så er det mere eller mindre tilfældigt, om det ligger på den ene eller anden side af kommunegrænsen. Overordnet ses det, at der flyttes væk fra Rebild Kommune på grund af praktiske forhold som at være påbegyndt studie eller på grund af et nyt job langt væk. Grundene til at være flyttet til Rebild Kommune er gennemgående de samme på tværs af aldersgrupper og livsfase, hvor særligt ønsket om at bo i et fredeligt og roligt område samt at bo tæt på naturen og grønne omgivelser har været afgørende. Årsagerne til, at der flyttes internt i kommunen skydes primært forhold ved selve boligen, eksempelvis at den Side 7 af 52

8 gamle bolig var for stor til ens behov, at man ønskede en større bolig, utilfredshed med den gamle bolig eller for at få en lavere boligudgift. Grunde og motiver for at flytte er således meget forskellige afhængig af, om der flyttes til, fra eller internt i Rebild Kommune. Når der ses på præferencer for boligområde, viser undersøgelsen, at socioøkonomiske faktorer som uddannelsesniveau, beskæftigelse eller indkomst ikke har nogen nævneværdig betydning herfor, men at livsfase og alder derimod har en betydning for, hvilke forhold, der tillægges stor eller afgørende betydning. Overordnet ses det dog, at det centrale er, at man har de ting man bruger og benytter sig af i sin hverdag tæt på. De forhold som flest tillægger stor eller afgørende betydning er nærhed til naturen og grønne omgivelser, nærhed til handels- og indkøbsmuligheder, gode offentlige transportmuligheder samt fred og ro. For børnefamilier har kvaliteten af og afstanden til skole og daginstitutioner ligeledes en stor betydning ligesom det har en stor betydning for dem, at der er gode vilkår og muligheder for børn. Derimod har et godt kulturliv og kort afstand til sundhedsbehandling en større betydning for den ældre generation over 60 år. De forhold som flest tillægger stor betydning for valg af bolig er, at boligen er velholdt og i god stand, indflytningsklar, at der er tilhørende have eller grønt areal og at man kan blive boende i bolig i mange år frem. Her ses dog en forskel på tværs af aldersgrupper og livsfase, hvor det for de yngre generationer har stor betydning, at boligen er billig, hvorimod de ældre over 60 år i højere grad tillægger det stor betydning, at boligen er i et plan, handicapvenlig og ældrevenlig. Endvidere viser undersøgelsen, at de der flytter til Rebild Kommune primært foretrækker at flytte i en villa, et parcelhus eller en landejendom. Blandt børnefamilier er den foretrukne boligtype parcelhuset samt en villa, hvor enlige med hjemmeboende børn i højere grad foretrækker en villa. Enlige uden hjemmeboende børn søgte primært efter en lejlighed og et rækkehus. For interne flyttere er parcelhuset og lejligheden den mest foretrukne bolig, der er dog også mange, der har søgt efter et rækkehus. Ejerboligen er den mest foretrukne bolig hos både tilflyttere og interne flyttere, dog er der stadig relativt mange, særligt interne flyttere, der også foretrækker en lejebolig. Undersøgelsen viser dog, at det er en svær og langsommelig proces at finde lejeboliger i kommunen. Særligt i Støvring og Skørping er der mangel på lejeboliger til overkommelige priser, hvor der også meget gerne må være husdyr og en lille tilhørende have. Størrelsen på boligen afhænger i overvejende grad af, hvor mange personer, der bor i husstanden; jo flere personer man er, jo større bolig foretrækkes der. Den afhænger dog også af husstandens samlede årlige indkomst, hvor det ses, at jo højere indkomst, jo større bolig foretrækkes der. Det, flest finder mest attraktivt ved Rebild Kommune, uanset om man flytter væk, flytter til eller flytter internt, er naturen, fred og ro, at det er tæt på Aalborg samt nærhed til motorvejen. Dette gælder på tværs af aldersgrupper og livsfase. Det flest derimod angiver som mindst attraktivt ved kommunen er manglende byliv, de offentlige transportmuligheder, boligpriserne, at der er få jobmuligheder samt få uddannelsesmuligheder i området. Her fremhæves det særligt, at der mangler cafeer og samlingssteder i kommunen, ligesom det påpeges, at boligpriserne og grunde, særligt i Støvring og Skørping, er for høje i forhold til, hvad det er muligt at få i den sydlige og østlige del af Aalborg. Tilfredsheden med at bo i kommunen er høj for både tilflyttere, fraflyttere og interne flyttere. Syv ud af ti tilflyttere og interne flyttere forestiller sig, at de stadig bor i kommunen om fem år. Ligeledes kan knap Side 8 af 52

9 halvdelen af fraflytterne forestille sig at flytte tilbage til Rebild Kommune på et senere tidspunkt, særligt de unge giver udtryk for, at de kan forestille sig at flytte tilbage, når de er færdige med uddannelse og/eller selv skal stifte familie. Side 9 af 52

10 Undersøgelsens resultater I det følgende vil undersøgelsens resultater blive præsenteret. Indledningsvist beskrives henholdsvis fraflytterne, tilflytterne og de interne flyttere. Dernæst præsenteres årsager og motiver for deres flytning, hvorefter præferencer i forhold til boligområde og bolig vil blive præsenteret. Efterfølgende belyses de mest og mindst attraktive ting ved kommunen og slutteligt ses der nærmere på tilfredsheden med at bo i Rebild Kommune. Hvem flytter til, fra og internt i Rebild Kommune? Ud fra spørgeskemaundersøgelsen ses der i nedenstående nærmere på, hvad der er kendetegnende for de borgere, der er flyttet til, flyttet fra og flyttet internt i kommunen. Overordnet set er der en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder, som henholdsvis flytter fra, flytter til og flytter internt i kommunen. Aldersfordeling Af nedenstående figur kan det ses, at det overvejende er unge årige samt årige, der flytter fra Rebild Kommune. Hele 64 procent af fraflytterne er altså under 35 år. Når der ses på, hvem der flytter til Rebild Kommune, udgør de årige den største andel af tilflyttere 27 procent af dem, der flytter til Rebild Kommune er således mellem år. Det er i højere grad de midaldrende og den ældre generation, der flytter internt i kommunen, hvor halvdelen af de interne flyttere er over 45 år. De yngre generationer flytter således mere på tværs af kommunegrænserne og er mere mobile, mens den ældre generation i højere grad flytter internt i kommunen. Figur 1: Aldersfordeling Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N 1 = 224, 264 og 183. Endvidere viser undersøgelsen, at det primært er enlige samt par uden børn, der flytter væk fra Rebild Kommune. Dette hænger sammen med den store andel af unge i denne gruppe. Til gengæld er tre ud af 1 N angiver det samlede antal personer, der har besvaret spørgsmålet. Side 10 af 52

11 fire af dem, der flytter til kommunen, i et forhold eller gifte. Hos de interne flyttere er syv ud af ti i et forhold eller gifte. Hjemmeboende børn Når der ses på, om respondenterne har hjemmeboende børn, viser spørgeskemaundersøgelsen, at det kun er 24 procent af dem, der flytter fra Rebild Kommune, som har hjemmeboende børn. Dette hænger sammen med, at det i overvejende grad er de unge, der flytter fra kommunen. Hos tilflytterne er der samlet set 41 procent, der har hjemmeboende børn. Blandt de årige har halvdelen hjemmeboende børn, det er dog primært den ældre del af denne aldersgruppe, altså personer mellem år, mens det kun er et fåtal af personer mellem år, der har hjemmeboende børn. Blandt de årige har 67 procent hjemmeboende børn, hvorimod tallet for de unge årige og årige er markant lavere. Det stemmer godt overens med den demografiske udvikling, hvor gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i Rebild Kommune er 27,9 år (Danmarks Statistik 2015). Hos de interne flyttere er der samlet set 45 procent, der har hjemmeboende børn. Her har hele 94 procent af personerne mellem år hjemmeboende børn, mens 66 procent af de årige har hjemmeboende børn og 40 procent af de årige har hjemmeboende børn. Kun et fåtal af de unge årige har hjemmeboende børn, mens ingen personer over 60 år har hjemmeboende børn. Figur 2: Hjemmeboende børn Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 224, 264, 183. Uddannelsesniveau Kigges der på fraflytternes højest gennemførte uddannelsesniveau, er der flest med en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse og en mellemlang videregående uddannelse. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at en relativt stor andel af denne gruppe stadig er studerende. Side 11 af 52

12 Figur 3: Højest gennemførte uddannelsesniveau Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 217, 251, 176, Missing 2 = 7, 13, 7. Tilflytterne er den gruppe, der samlet set har det højest gennemførte uddannelsesniveau. Her har 22 procent en mellemlang videregående uddannelse, mens 20 procent har en lang videregående uddannelse. Der er stor forskel på de interne flytteres uddannelsesniveau, der er dog flest med en erhvervsuddannelse og en mellemlang videregående uddannelse. Beskæftigelse Når der ses på respondenternes nuværende beskæftigelse, er det mest iøjnefaldende, at der blandt fraflytterne er mange studerende. Lige knap en tredjedel af dem, der er flyttet fra Rebild Kommune i den givne periode er altså studerende. Både hos fraflytterne, tilflytterne og interne flyttere er den største andel lønmodtagere, men der udover ses det også, at en ud af fem af de interne flyttere er pensionister eller efterlønnere. Dette hænger sammen med, at de interne flyttere er den gruppe, der samlet set har den største andel af ældre. Figur 4: Nuværende beskæftigelse Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 201, 254, 168 missing = 23, 10, Missing angiver antal personer, der har svaret ønsker ikke at svare eller ved ikke. Side 12 af 52

13 Indkomst I forhold til husstandens samlede årlige indkomst, er der en større andel af fraflyttere end tilflyttere og interne flyttere, der har en lav indkomst. En del af forklaringen på det er, at en stor andel af fraflytterne er unge og tilmed stadig studerende. Figur 5: Husstandens samlede årlige indkomst Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 182, 230, 158 missing = 42, 34, 25. Ses der på tilflytternes samlede årlige indkomst ligger den primært mellem kroner. På tværs af aldersgrupperne er der dog en stor forskel. Ikke så overraskende er det de årige samt personer over 60 år, der har den laveste årlige indkomst, mens de årige ligger mellem kroner. Særligt de årige ligger i den høje ende og heraf er der 30 procent, der har en samlet årlig indkomst på mere end om året, mens indkomsten blandt de årige ligger meget spredt. Som det også gælder for tilflytterne, ligger den samlede årlige indkomst for interne flyttere hovedsageligt mellem kroner om året. De unge årige samt personer over 60 år har typisk en indkomst mellem kroner, mens de årige samt de årige har en årlig samlet indkomst på kroner. Den højeste indkomst har de årige, der ligger mellem kroner. Flyttemønster Fraflytterne flytter hovedsageligt fra Støvring og Skørping, mens de i overvejende grad flytter til Aalborg Kommune, men til dels også Mariagerfjord Kommune. Det er således to af nabokommunerne som flest flytter til. Der ses dog forskelle på flyttemønsteret på tværs af aldersgrupperne. De unge årige flytter primært til Aalborg, men også til Århus, det er altså studiebyerne, hvilket igen hænger sammen med andelen af studerende. For de årige flyttes der mest til Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune, mens flest af de årige flytter til Aalborg Kommune. For de årige er det Mariagerfjord Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune, der mest flyttes til, mens personer over 60 år flytter til Aalborg og Mariagerfjord Kommune. Halvdelen af dem, der er flyttet til Mariagerfjord Kommune overvejede at blive boende i Rebild Kommune, mens en ud af fem af dem, der er flyttet til Aalborg Kommune, overvejede at blive boende i Rebild Kommune. Side 13 af 52

14 Tilflytterne kommer i overvejende grad fra Aalborg Kommune, hvilket gælder blandt alle aldersgrupper og samlet set kommer hele 63 procent af alle tilflytterne fra Aalborg Kommune. Hele 86 procent af tilflytterne er flyttet til en af byzonebyerne, mens de resterende er flyttet til en landsby eller på landet. Særligt flyttes der til Støvring (34 procent), men også Skørping (13 procent). Det er dog forskel på, hvor forskellige aldersgrupper flytter til i kommunen. De årige flytter til Støvring, Terndrup, Suldrup og Skørping, de og de årige flytter til Støvring og Skørping, de årige flytter til Støvring og Nørager, mens personer over 60 år flytter til Støvring og Terndrup. Ydermere viser undersøgelsen, at halvdelen af dem, der har hjemmeboende børn er flyttet til Støvring. For 46 procent af tilflytterne gælder det, at de selv eller deres partner tidligere har boet i Rebild Kommune, der er altså tale om en relativt stor andel, der flytter tilbage til kommunen. Ses der på flyttemønsteret internt i Rebild Kommune, er det primært Støvring, der flyttes fra, men også Skørping, Suldrup, Nørager og Øster Hornum. Men det er de selvsamme byer, som flest flytter til. Det interessante er her, at de, der flytter internt i kommunen typisk ikke flytter til et nyt sted i kommunen, men bliver boende i den samme by eller område, hvad enten det er Støvring, Skørping eller nogle af de mindre byer og områder i kommunen. For alle tre grupper gælder det altså, at der er tale om relative korte flytteafstande, hvor der oftest flyttes til nabokommunerne. Dette stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, der har vist, at der generelt er en stor grad af stabilitet i danskernes bosættelse, hvor man typisk bliver i det lokalområde og den region man bor i. De få, der flytter til andre dele af landet er primært unge uden børn, der flytter til Århus eller København, som tidligere undersøgelser også betegner som de mest mobile (Andersen 2010). Flytteårsager Der er mange og forskellige årsager til man flytter. Generelt kan det siges, at man flytter, når fordelene er større og ulemperne mindre ved det nye bosted end det gamle. Tidligere undersøgelser peger endvidere på, at man flytter når der sker væsentlige ændringer i ens liv, som også ændrer end præferencer. Det kan eksempelvis være arbejdsændringer, påbegyndelse eller afslutning af studie eller familieære ændringer som at blive skilt få børn, flytte hjemmefra eller parstiftelse (Andersen 2010). Undersøgelsen viser, ikke overraskende, at flytteårsagerne er meget forskellige afhængige af, om man er flyttet til, flyttet fra eller flyttet internt i Rebild Kommune. Årsagerne er overvejende de samme uanset socioøkonomisk baggrund, derimod ses der en forskel i flytteårsagerne på tværs af alder og livsfase. Årsager til at flytte fra Rebild Kommune I spørgeskemaet er fraflytterne blevet spurgt ind til, hvad der er de tre væsentligste grunde til, at de er flyttet fra Rebild Kommune. De hyppigst angivne grunde er påbegyndelse af studie, nyt job langt væk, at man har fundet den helt rigtige bolig et andet sted og at man er flyttet sammen med en partner. Side 14 af 52

15 Tabel 2: Flytteårsager - fraflyttere Årsager Procent Fordi jeg skulle påbegynde studie 28 % Fik nyt job langt væk 20 % Fandt den helt rigtige bolig et andet sted 20 % Flyttet sammen med partner 17 % De offentlige transportmuligheder var ikke tilstrækkelige 15 % Savnede mere byliv 14 % For at komme tættere på venner 13 % Blev skilt/forlod partner 11 % For at komme tættere på familie 9 % For at få en mindre stresset hverdag 8 % For at få en lavere boligudgift 8 % Savnede mere kultur og fritidsliv 7 % Fordi jeg manglede socialt netværk i området 7 % Mangel på attraktive boliger 7 % For at få en større bolig 6 % Fordi den gamle bolig var for stor til mit/vores behov 5 % Var ikke længere i stand til at klare de boligmæssige gøremål selv 2 % Fordi de kommunale servicefaciliteter ikke var tilstrækkelige 2 % Mangel på attraktive boligområder 1 % Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 224 Ikke overraskende ses der en stor forskel på tværs af aldersgrupperne. De unge årige flytter hovedsageligt på grund af studie, men også for at komme tættere på venner, fordi de offentlige transportmuligheder ikke er tilstrækkelige og fordi de savner mere byliv. Dette kommer også til udtryk i interviewene. Blandt andet fortæller en ung pige på 21 år, at hun er flyttet fra Rebild Kommune, fordi hun kun kunne læse sin uddannelse i København. En anden ung fraflytter fortæller, at: Side 15 af 52

16 Jeg flyttede grundet uddannelsesmuligheder, men jeg ville rigtig gerne være blevet boende, hvis jeg havde haft muligheden. Men jeg er gartner og det var ikke til at få en elevplads her, så jeg måtte jo flytte derhen, hvor muligheden bød sig. (Fraflytter, 19 år) De hyppigst angivne grunde til, at de årige flytter skyldes nyt job langt væk og at de har fundet den helt rigtige bolig et andet sted. Hos de årige er den hyppigst angivne grund ligeledes et nyt job lagt væk, men også på grund af skilsmisse, fordi man er flyttet sammen med en partner eller fordi man har fundet den helt rigtige bolig et andet sted. Disse grunde går også igen i interviewene. En af informanterne fortæller: Jeg er flyttet, fordi jeg blev skilt, så derfor skulle jeg finde noget andet. Jeg søgte specifikt efter en bolig i Aalborg, fordi mine børn begge snart flytter der til og fordi mange i mit netværk bor der. (Fraflytter, 45 år) Flest af de årige begrunder deres flytning med, at de har fundet den helt rigtige bolig et andet sted, at de er blevet skilt eller flyttet sammen med en partner. De hyppigst angivne årsager til, at personer over 60 år flytter, er fordi de har fundet den helt rigtige bolig et andet sted og at den gamle bolig var for stor til ens behov. Fraflytterne er ligeledes blevet spurgt ind til, om nogle forhold kunne have fået dem til at blive boende i kommunen. Her svarer flest, at bedre offentlige transportmuligheder (28 procent), mere byliv (24 procent), bedre jobmuligheder i områder (24 procent) bedre uddannelsesmuligheder i området (20 procent) samt et bedre udbud af attraktive lejeboliger (20 procent) kunne have fået dem til at blive boende i kommunen. Årsager til at flytte til Rebild Kommune De hyppigste årsager til, at der flyttes til Rebild Kommune er for at bo tæt på naturen og grønne omgivelser, for at bo i et fredeligt og roligt område, fordi man har fundet den helt rigtige bolig i området og for at få en større bolig. Det er i høj grad de samme grunde, der gør, at folk flytter til Rebild Kommune på tværs af aldersgrupperne, hvor særligt ønsket om at bo tæt på naturen og grønne omgivelser samt at bo i et fredeligt og roligt område er gennemgående årsager til, at der flyttes til kommunen. Side 16 af 52

17 Tabel 3: Flytteårsager - tilflyttere Årsager Procent For at bo tæt på naturen og grønne omgivelser 36 % For at bo i et fredeligt og roligt område 36 % Fandt den helt rigtige bolig her 33 % For at få en større bolig 30 % For at komme tættere på familie 22 % For at få en lavere boligudgift 20 % Flyttet sammen med partner 15 % For at komme tættere på arbejdsplads 13 % Fordi jeg blev tiltrukket af boligområdet 12 % Fordi jeg fik nyt job 10 % Fordi der er gode offentlige transportmuligheder 10 % For at komme tættere på venner 9 % Det var en tilfældighed 9 % Blev tiltrukket af de kommunale servicefaciliteter 7 % Fordi jeg blev skilt / forlod partner 5 % Blev tiltrukket af kultur- og fritidslivet 5 % Blev tiltrukket af foreningslivet 2 % Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 264 De unge årige flytter til Rebild Kommune for at få en lavere boligudgift, for at få en større bolig og for at bo i et fredeligt og roligt område. De primære årsager til, at de årige flytter til Rebild Kommune er for at bo i et fredeligt og roligt område, for at få en større bolig, for at bo tæt på naturen og grønne omgivelser og fordi man har fundet den helt rigtige bolig i området. De år flytter til Rebild Kommune for at bo i et fredeligt og roligt område, for at bo tæt på naturen og grønne omgivelser, for at få en større bolig og for at bo tættere på familie. De årige flytter til Rebild Kommune, fordi de fandt den helt rigtige bolig, for at bo i et fredeligt og roligt område, for at bo tæt på naturen og grønne omgivelser og fordi man er flyttet sammen med en partner. Side 17 af 52

18 Personer over 60 år flytter til kommunen for at bo tættere på deres familie, for at bo tættere på naturen og grønne omgivelser, for at få en lavere boligudgift, for at bo i et fredeligt og roligt område og fordi man har fundet den helt rigtige bolig. Både i interviewene og af spørgeskemaet ses det, at man ikke flytter til en kommune, men flytter til et område eller bolig med særlige kvaliteter og så er det mere eller mindre tilfældigt, om det ligger på den ene eller anden side af kommunegrænsen. Flere fortæller også, at de har kigget på boliger i forskellige kommuner og at det har været forhold ved lokalområdet eller boligen, der har været afgørende for deres valg. En ung tilflytter fortæller: Det er som sådan ikke kommunen, jeg er flyttet til. Jeg har boet på den anden side af kommuneskiltet ind mod Aalborg, så det var egentlig ret tilfældigt at vi endte i Rebild Kommune. Det var kun fordi vi fandt en lejlighed på den her side af kommunegrænsen. Men det, der var afgørende for os var, at det var tæt på offentlig transport, for dengang havde vi ikke bil, så det kunne ligeså godt have været i Svenstrup som her. (Tilflytter, 21 år) En anden kvinde på 39 år forklarer, at hun nu bor i Mariagerfjord Kommune, men stadig bor meget tæt på de ting og områder hun før brugte og derfor stadig bruger dem, hvorfor hun ikke mærker meget til at hun er flyttet kommune og slet ikke tænkte over kommuneskiftet, da hun besluttede at flytte. Andre giver udtryk for, at det afgørende for dem var, at de havde venner og netværk i området og at de på den baggrund gik målrettet efter bestemte byer i kommunen. En tilflytter på 74 år fortæller eksempelvis, at han er flyttet fra Amager til Terndrup, fordi de havde mange venner og bekendte i området, og da de ikke kunne finde en ny bolig på Amager, besluttede de at flytte hertil. Dertil tilføjer han men havde det ikke været, fordi vi havde mange venner her, så var vi jo aldrig flyttet hertil, nej så kendte vi nok slet ikke til byen, ha ha. En kvindelig tilflytter fortæller: Vi er flyttet hertil [Skørping], fordi min kæreste har fået job i Aalborg, og vi boede i Århus før, så derfor ville vi gerne tættere på hans arbejde. Men jeg har stadig et år tilbage af mit studie i Århus, så det skulle også være nemt for mig at komme til Århus. Og så havde vi nogle venner her i Skørping, så det passede rigtig godt. (Tilflytter, 27 år) Årsager til at flytte internt i Rebild Kommune Når der ses på årsagerne til, at der flyttes internt i kommunen, så skyldes det primært forhold ved selve boligen, hvor særligt boligarealet er af stor betydning. De primære årsager til at flytte skyldes således ønsket om en større bolig, ønsket om en mindre bolig, utilfredshed med den gamle bolig og ønsket om en lavere boligudgift. Der flyttes altså i højere grad internt i kommunen på grund af boligen end boligområdet. Dette kan dermed være med til at forklare, hvorfor langt størstedelen af dem, der flytter internt i kommunen faktisk ikke flytter særligt langt, men bliver boende i samme by eller område. Side 18 af 52

19 Tabel 4: Flytteårsager interne flyttere Årsager Procent For at få en større bolig 24 % Fordi den gamle bolig var for stor til mit/vores behov 20 % Var utilfreds med den gamle bolig 17 % For at få en lavere boligudgift 15 % For at komme tættere på familie 13 % For at bo i mere fredelige og rolige omgivelser 12 % For at bo tættere på naturen og grønne omgivelser 12 % Fordi jeg blev skilt/forlod partner 11 % Fandt den helt rigtige byggegrund 10 % Var ikke længere i stand til at klare huslige gøremål i boligen selv 9 % De offentlige transportmuligheder var ikke tilstrækkelige, hvor jeg boede før/ blev tiltrukket af offentlige transportmuligheder ved ny bopæl 8 % For at få en mindre stresset hverdag 7 % Var utilfreds med det gamle boligområde / blev tiltrukket af det nye boligområde 7 % For at komme tættere på venner 6 % De kommunale servicefaciliteter var ikke tilstrækkelige, hvor jeg boede før / blev tiltrukket af de kommunale servicefaciliteter ved ny bopæl Kultur- og fritidslivet var ikke tilstrækkeligt, hvor jeg boede før / blev tiltrukket af kultur- og fritidslivet ved ny bopæl 5 % 3 % Fordi jeg manglede socialt netværk i området 2 % Kilde: Bosætningsundersøgelse, N = 183 Årsagerne er overvejende de samme uanset socioøkonomisk baggrund og om man har hjemmeboende børn eller ej. Den eneste forskel er, at husstande med hjemmeboende børn i højere grad end andre flytter for at få en større bolig. Når der kigges nærmere på de forskellige aldersgrupper ses det, at de årige hovedsageligt flytter for at få en lavere boligudgift og for at bo tættere på venner. De hyppigst angivne grunde til, at de årige flytter, er, for at få en større bolig, en lavere boligudgift eller utilfredshed med den gamle bolig. Side 19 af 52

20 For de årige er de vigtigste årsager til at flytte internt i kommunen at få en større bolig, utilfredshed med den gamle bolig eller at man fandt den rigtige byggegrund. De årige flytter internt i kommunen, fordi de er blevet skilt, fordi den gamle bolig var for stor til ens behov, for at komme tættere på familie, få en lavere boligudgift og for at få en større bolig. Blandt dem, der er flyttet grundet ønsket om en større bolig er langt størstedelen personer med hjemmeboende børn. Personer over 60 år flytter hovedsageligt, fordi den gamle bolig var stor til ens behov, fordi de ikke længere var i stand til at klare boligens gøremål eller grundet utilfredshed med den gamle bolig. At det er specifikke forhold ved boligen, der har resulteret i, at mange er flyttet internt i kommunen, fremgår også af interviewene. En 56-årig kvinde fortæller blandt andet, at hun er flyttet lidt længere ned af vejen for at få en større bolig. En mand forklarer hans og konens flytning med, at: Vi har boet med eget hus i Sulsted i 33 år, men jeg var træt af vedligeholdelsen af det, så derfor ville vi hellere have en lejebolig, så vi kunne slippe for det. Vi føler os egentlig stadig friske, men vi bliver jo altså ældre. (Intern flytter, 67 år) Et ældre ægtepar fortæller, at de er flyttet til den anden ende af byen, fordi det gamle hus var blevet for stort for dem og fordi det ville blive for træls og besværligt, hvis nu en af os skulle blive dårlige inden for de næste par år vi er jo oppe i alderen, det må vi jo indrømme. Det var lidt vemodigt, for vi var rigtig glade for det gamle hus, men fordelene ved at flytte ned i denne ende af byen var tydelige og dem kendte vi godt i forvejen. (Interne flyttere, 72 år) Kort opsummeret kan det altså udledes, at fraflytterne oftest flytter på grund af praktiske og personlige forhold som at være påbegyndt studie, på grund af nyt job langt væk eller fordi man er flyttet sammen med en partner. Hos tilflytterne er det både forhold ved boligområdet og boligen, som eksempelvis naturen, at der er fred og ro, at man har fundet den helt rigtige bolig og for at få en større bolig, der har været afgørende for, at de er flyttet til Rebild Kommune. Årsagerne til at flytte internt i kommunen skyldes primært forhold ved selve boligen som at den gamle bolig var stor til ens behov, at man ønskede en større bolig, utilfredshed med den gamle bolig eller for at få en lavere boligudgift. Præferencer for boligområde I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet spurgt ind til, hvilken betydning forskellige forhold ved boligområdet har haft, da de skulle finde og vælge bolig. Nedenfor præsenteres fraflytternes, tilflytternes og de interne flytteres præferencer i forhold til boligområde. Fraflytteres præferencer for boligområde Når der ses på fraflytteres præferencer i forhold til boligområdet, er det nærhed til indkøbs- og handelsmuligheder, kort afstand til studie eller job, gode offentlige transportmuligheder, at være tæt på en større by, fred og ro samt nærhed til naturen, der overordnet set tillægges stor eller afgørende betydning blandt fraflytterne. Side 20 af 52

21 Tabel 5: Hvor stor en procentdel af fraflytterne tillægger følgende forhold stor eller afgørende betydning Forhold Procent Kort afstand til indkøbs- og handelsmuligheder 61 % Kort afstand til studie/ job 61 % Gode muligheder for offentlig transport 55 % At være tæt på en større by 54 % At der er fred og ro 53 % Nærhed til naturen og grønne omgivelser 52 % At have venner i eller tæt på området 49 % At kunne bruge naturen, hvor man bor, aktivt 45 % Et godt kulturliv 41 % Lav kriminalitet 41 % At have familie i eller tæt på området 40 % Et godt udbud af sports og fritidsaktiviteter 34 % Kommunens ry og omdømme 34 % Nærhed til motorvej 30 % At der er gode muligheder og vilkår for børn 24 % Et godt foreningsliv 27 % Kort afstand til sundhedsbehandling 24 % Gode folkeskoler 21 % Nærhed til folkeskoler 21 % Nærhed til daginstitutioner 15 % Gode daginstitutioner 15 % At kommunen har gode (og ofte gratis) sundhedstilbud 12 % Kommuneskattens størrelse 11 % Gode plejemuligheder for ældre 9 % Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016: N = 219, Missing = 5 Side 21 af 52

22 Socioøkonomiske faktorer ikke har nogen nævneværdig betydning for ens præferencer, til gengæld har alder og livsfase en betydning herfor. For et stort flertal af børnefamilierne har det stor eller afgørende betydning, at der er gode vilkår og muligheder for børn ligesom nærhed til skole og daginstitution samt gode skoler også prioriteres højt. Derimod er kommunale sundhedstilbud, kommuneskattens størrelse og gode plejemuligheder for ældre af mindre betydning for familier med børn. De ældre over 60 år finder det i langt højere grad end andre aldersgrupper af stor eller afgørende betydning, at være tæt på familie, at der er et godt foreningsliv, at der er gode plejemuligheder for ældre samt et godt kulturliv. For de unge årige har gode offentlige transportmuligheder, kort afstand til studie eller job og det at være tæt på en større by stor eller afgørende betydning i forhold til valg af boligområde. Hele 83 procent af de unge årige tillægger det stor eller afgørende betydning at være tæt på studie/job, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor særligt de unge flytter mod de større byer, hvor uddannelsesmuligheder og jobmulighederne er centreret. De årige tillægger det stor eller afgørende betydning, at der er gode offentlige transportmuligheder, at der er kort afstand til handels- og indkøbsmuligheder, fred og ro, kort afstand til studie eller job og være tæt på venner. For de årige er det de fleste angiver som havende stor eller afgørende betydning for valg af boligområde at være tæt på en større by, gode muligheder og vilkår for børn, kort afstand til job samt nærhed til naturen. De årige tillægger nærhed til naturen, gode offentlige transportmuligheder, fred og ro samt nærhed til motorvej, stor eller afgørende betydning for valg af boligområde. For dem over 60 år er det at være tæt på familie, være tæt på venner, have kort afstand til indkøbs- og handelsmuligheder, et godt kulturliv og nærhed til naturen og grønne omgivelser, som flest tillægger stor eller afgørende betydning. Tilflytteres præferencer for boligområde Tilflytterne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke område(r) de foretrak at flytte til. Som det ses af nedenstående figur gælder det for alle aldersgrupper, at flest foretrak at flytte til en mindre by, med undtagelse af de unge, der i lidt højere grad foretrak at flytte på landet. Side 22 af 52

23 Figur 6: Hvilke områder foretrak tilflytterne at flytte til Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 264. De unge årige foretrak primært at flytte på landet, til en landsby eller til en mindre by. Hos de årige foretrak flest at flytte til en mindre by, men også på landet, til en mellemstor by eller til en landsby. Hos de årige fortrak flest at flytte til en mindre eller mellemstor by, mens flest af de årige foretrak at flytte til en mindre by eller på landet. Personer over 60 år foretrak at flytte til en mindre by og dernæst en mellemstor by. 3 Det indikerer således, at der er relativt stor interesse for at flytte på landet, selvom tendensen i de senere år har været, at folk flytter fra landområderne, som derfor generelt har oplevet en affolkning i disse områder. Men selvom en relativ stor andel af tilflyttere blandt andet foretrak at flytte på landet i forbindelse med deres flytning, er langt hovedparten af tilflytterne, som tidligere beskrevet, flyttet til byzonebyerne, mens kun en lille andel er flyttet på landet. Af spørgeskemaundersøgelsen kan det ses, at de, der foretrak at flytte på landet i mindre grad end andre lagde stor vægt på at have kort afstand til handels- og indkøbsmuligheder samt at have gode transportmuligheder, mens de der foretrak at flytte til en mindre by i langt højere grad prioriterede at have handels- og indkøbsmuligheder tæt på sit hjem. 3 Landet er i nærværende undersøgelse defineret ved at være et område med under 200 indbyggere, landsby indbyggere, mindre by indbyggere, mellemstor by indbyggere, større by over indbyggere, storby (Aalborg, København, Odense eller Århus). Side 23 af 52

24 Tabel 6: Hvor stor en procentdel af tilflytterne tillægger følgende forhold stor eller afgørende betydning Forhold Procent At der er fred og ro 80 % Nærhed til naturen og grønne omgivelser 73 % Kort afstand til handels- og indkøbsmuligheder 68 % Nærhed til motorvej 59 % At være tæt på en større by 58 % At kunne bruge naturen, hvor man bor, aktivt 56 % Gode muligheder og vilkår for børn 52 % Kort afstand til arbejdsplads / studie 52 % At være tæt på en større by 52 % Lav kriminalitet 51 % Gode offentlige transportmuligheder 49 % At have venner i eller tæt på området 47 % Kommunens ry og omdømme 45 % At have familie i eller tæt på området 43 % Gode skoler 41 % Et godt foreningsliv 40 % Kort afstand til skoler 40 % Gode daginstitutioner 40 % Kort afstand til daginstitutioner 39 % Et godt udbud af sports- og fritidsaktiviteter 39 % Et godt kulturliv 37 % Kort afstand til sundhedsbehandling 34 % At kommunen har gode (og ofte gratis) sundhedstilbud 19 % Kommuneskattens størrelse 17 % Gode plejemuligheder for ældre 12 % Kilde Bosætningsundersøgelse 2016, N = 264 Side 24 af 52

25 Generelt er det de samme forhold, der tillægges stor eller afgørende betydning på tværs af aldersgrupperne, hvor særligt fred og ro, nærhed til naturen og grønne omgivelser samt nærhed til handels- og indkøbsmuligheder har haft stor eller afgørende betydning for tilflytterne. Langt størstedelen af børnefamilierne tillægger nærhed til daginstitution og skole en stor betydning, ligesom gode skoler, gode daginstitutioner samt gode vilkår og muligheder for børn er af afgørende eller stor betydning. Endvidere har et godt udbud af sports- og fritidsaktiviteter samt et godt foreningsliv markant større betydning for børnefamilier end det har for personer uden hjemmeboende børn. Det er her interessant, at langt størstedelen af de personer, der tillægger eksempelvis gode skoler og gode muligheder og vilkår for børn stor betydning, men som ikke har selv har hjemmeboende børn, er par under 30 år. Dette kunne således indikere, at det er de mere etablerede unge, som indenfor nærmeste fremtid ønsker at stifte familie, siden disse forhold tillægges stor betydning. Når der ses nærmere på, hvilke forhold forskellige aldersgrupper tillægger stor eller afgørende betydning, viser spørgeskemaundersøgelsen, at kort afstand til indkøbs- og handelsmuligheder, kort afstand til studie eller arbejde og fred og ro har stor eller afgørende betydning for de årige. Hos de årige er de forhold som flest tilflyttere tillægger stor eller afgørende betydning, at der er kort afstand til studie og job, fred og ro, gode vilkår og muligheder for børn, at være tæt på en større by, nærhed til naturen, kort afstand til handels- og indkøbsmuligheder samt nærhed til motorvej. Her ses det, at en stor del af dem, der tillægger fred og ro stor betydning ligeledes tillægger nærhed til motorvejen stor betydning, hvilket i praksis kan være svært foreneligt. For de årige har fred og ro, gode vilkår og muligheder for børn samt nærhed til naturen og grønne omgivelser haft en stor eller afgørende betydning, da de skulle finde og vælge boligområde. Blandt de årige er det fred og ro, nærhed til naturen, kort afstand til indkøbs- og handelsmuligheder samt at kunne bruge naturen, hvor man bor, aktivt, som flest tillægger stor eller afgørende betydning. Hos personer over 60 år, er de forhold som flest angiver som havende stor eller afgørende betydning, at der er fred og ro, nærhed til naturen, et godt kulturliv, kort afstand til handels- og indkøbsmuligheder, kort afstand til sundhedsbehandling samt at have familie i eller tæt på området. Både i de åbne svarkategorier i spørgeskemaundersøgelsen og i interviewene giver tilflyttere udtryk for, at en af de ting, der vægtes højt er, at man har de ting man skal bruge i sin hverdag tæt på. En tilflytter fortæller blandt andet: Det er bare lidt nemmere, at man har de ting omkring sig, som man bruger meget i sin hverdag og ikke skal bekymre sig om, hvorvidt den ene indkøbsmulighed, der er i byen, mon også eksisterer om tre år. Den chance tør man ligesom ikke løbe, når man kommer op i alderen. Det er lidt en investering i fremtiden, for man ved jo aldrig, hvor frisk man er. (Tilflytter, 70 år) Side 25 af 52

26 En anden tilflytter på 19 år fortæller, at den offentlige transport var meget vigtig for hende, da de skulle beslutte sig for, hvor de ville bo, fordi hun skulle til Aalborg hver dag og derfor var afhængig af enten tog eller bus. Både af spørgeskemaet og interviewene fremhæves vigtigheden af, at der går tog fra Skørping. Flere understreger her, at de ville være nødsaget til at flytte, hvis der ikke var togforbindelse til Skørping og håber derfor, at det er noget, der fremadrettet vil blive prioriteret højt. Interne flytteres præferencer for boligområde Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de interne flyttere i overvejende grad foretrækker at flytte til en mindre by, hvilket gælder blandt alle aldersgrupper. De, der foretrækker at flytte på landet eller til en landsby er i højere grad par end enlige, ligesom personer med hjemmeboende børn i højere grad foretrækker at flytte på landet eller til en landsby end personer uden hjemmeboende børn. Hvad angår præferencer for boligområdet viser spørgeskemaundersøgelsen, at et flertal af børnefamilierne tillægger nærhed til skole og daginstitution, gode skoler, gode daginstitutioner samt gode muligheder og vilkår for børn, stor eller afgørende betydning. Studerende samt pensionister og efterlønnere lægger i højere grad end andre vægt på, at der er gode offentlige transportmuligheder, mens personer over 60 år i højere grad de øvrige aldersgrupper tillægger det stor eller afgørende betydning, at der kort er afstand til sundhedsbehandling og at kommunen har gode (og ofte gratis) sundhedstilbud. En informant siger herom: Det har haft stort betydning for os, at der er sundhedstilbud tæt på vores hjem, rigtig stor betydning faktisk. Læge og alt er i nærheden og det havde en rigtig stor betydning, da vi skulle flytte, for vi er jo oppe i alderen begge to. (Intern flytter, 72 år) De yngre generationer tillægger det generelt mindre betydning, hvilket også fremgår af interviewene. Flere giver her udtryk for, at det er noget de er villige til at køre for. Det opfattes dog som et plus, hvis det er tæt på, men det er ikke noget de har prioriteret på forhånd. Desuden pointerer flere heraf, at de meget sjældent har brug for sundhedsbehandling eller benytter sig af deciderede sundhedstilbud, hvorfor det er af mindre betydning for dem. Side 26 af 52

27 Tabel 7: Hvor stor en procentdel af de interne flyttere tillægger følgende forhold stor eller afgørende betydning Forhold Procent At der er fred og ro 81 % Kort afstand til handels- og indkøbsmuligheder 75 % Gode muligheder for offentlig transport 60 % Nærhed til naturen og grønne omgivelser 59 % Lav kriminalitet 59 % At have venner i eller tæt på området 58 % At være tæt på en større by 56 % At have familie i eller tæt på området 56 % Nærhed til motorvej 51 % At kunne bruge naturen, hvor man bor, aktivt 49 % Gode muligheder og vilkår for børn 49 % Kort afstand til studie / job 45 % Et godt udbud af sports og fritidsaktiviteter 45 % Et godt foreningsliv 45 % Kort afstand til sundhedsbehandling 44 % Kommunens ry og omdømme 43 % Et godt kulturliv 41 % Gode folkeskoler 41 % Kort afstand til folkeskoler 38 % Gode daginstitutioner 31 % Kort afstand til daginstitutioner 31 % Gode plejemuligheder for ældre 28 % At kommunen har gode (og ofte gratis) sundhedstilbud 24 % Kommuneskattens størrelse 18 % Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 183 Side 27 af 52

28 De forhold som flest angiver som havende stor eller afgørende betydning for valg af boligområde er, at der er fred og ro samt kort afstand til handels- og indkøbsmuligheder. De årige tillægger gode offentlige transportmuligheder, nærhed til handels og- indkøbsmuligheder samt fred og ro stor eller afgørende betydning. Hos de årige er det nærhed til handels og indkøbsmuligheder, gode offentlige transportmuligheder, fred og ro, lav kriminalitet samt forhold som gode folkeskoler, nærhed til daginstitutioner og folkeskoler og gode vilkår og muligheder for børn, som flest tillægger stor eller afgørende betydning. Et godt udbud af sports- og fritidsaktiviteter, nærhed til handels- og indkøbsmuligheder, nærhed til motorvej samt gode muligheder og vilkår for børn, nærhed til skoler, gode skoler, gode daginstitutioner, nærhed til daginstitutioner er de forhold, som har stor eller afgørende betydning for de årige. For de årige er de forhold som flest tillægger stor eller afgørende betydning, at der er fred og ro, nærhed til handels- og indkøbsmuligheder samt nærhed til naturen og grønne omgivelser. For den ældre generation over 60 år, har nærhed til naturen, nærhed til handels- og indkøbsmuligheder, gode plejemuligheder for ældre samt fred og ro en stor betydning for valg af boligområde. Kort opsummeret er det altså kort afstand til handels- og indkøbsmuligheder, fred og ro, at være tæt på en større by og nærhed til naturen og grønne omgivelser, der vægtes højt for både fraflyttere, tilflyttere og interne flyttere. Fraflyttere og interne flyttere tillægger det også stor eller afgørende betydning at have gode offentlige transportmuligheder, mens nærhed til motorvejen vægtes højt for mange tilflyttere og interne flyttere. Socioøkonomiske faktorer som indkomst og uddannelsesniveau har ikke noget særlig indflydelse på præferencer, til gengæld ses der en forskel på tværs af aldersgrupper og livsfase. For langt flertallet af børnefamilier er det eksempelvis vigtigt, at der er gode forhold og vilkår for børn ligesom kvaliteten af og nærheden til skoler og daginstitutioner også har stor betydning. Ældre tillægger i højere grad end andre aldersgrupper kort afstand til sundhedsbehandling, et godt kulturliv og gode plejemuligheder for ældre, stor betydning, hvorimod de yngre generationer i højere grad end andre aldersgrupper tillægger det stor eller afgørende betydning at være tæt på studie eller job. Præferencer for bolig Ens ønsker og forestillinger om, hvordan man helst vil bo, er ofte afgørende for, hvilken bolig man mere præcist ender med at flytte i. Hertil spiller ens økonomiske situation og boligmarkedet på det pågældende tidspunkt også en stor betydning for ens muligheder. I nedenstående afsnit ses der nærmere på, hvilke forhold, der har haft stor eller afgørende betydning, da man skulle finde og vælge ny bolig. Dernæst ses der på, hvilken boligtype, ejerform og boligstørrelse, respondenterne foretrak og søgte efter, da de skulle flytte. Fraflytternes præferencer for bolig Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at de forhold som fraflytterne overordnet syntes har stor eller afgørende betydning er, at boligen er billig, at den er velholdt og i god stand samt indflytningsklar. Side 28 af 52

29 Tabel 8: Hvor stor en procentdel af fraflytterne tillægger følgende forhold stor eller afgørende betydning Forhold Procent At boligen var billig 69 % At boligen var velholdt og i god stand 67 % At boligen var indflytningsklar 67 % At jeg kunne blive boende i boligen i mange år frem 54 % At der var tilhørende have / grønt areal 48 % At der ikke var støjgener 40 % At boligen var stor 38 % At boligen var energivenlig 37 % At boligen var vedligeholdelsesfri 29 % At der var tilhørende altan 22 % At jeg selv kunne sætte boligen i stand 15 % At boligen var i et plan 14 % At det ikke var for tæt på naboer 13 % At boligen var ældrevenlig 9 % At boligen var handicapvenlig 9 % Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 219, Missing = 5 Når der ses på de forskellige aldersgruppers præferencer for boligen, viser undersøgelsen, at de årige tillægger det stor eller afgørende betydning, at boligen er billig, velholdt og er indflytningsklar. For de årige er de forhold som flest tillægger stor eller afgørende betydning, at boligen er indflytningsklar, billig, velholdt og at der tilhørende have. De årige angiver, at det har stor eller afgørende betydning, at boligen er billig, velholdt, energivenlig, at der er tilhørende have og at de kan blive boende i boligen længe. For de årige angiver flest, at det har stor eller afgørende betydning, at kunne blive boende i boligen længe, at boligen er indflytningsklar, billig, velholdt og at der er tilhørende have. For dem over 60 år tillægger flest det stor eller afgørende betydning, at der er tilhørende have, at boligen er i et plan, at den er velholdt, ældrevenlig, handicapvenlig, energivenlig, at der ikke er støjgener samt at kunne blive boende i boligen længe. Side 29 af 52

30 Endvidere ses det, at studerende og personer uden for arbejdsmarkedet i højere grad end andre finder det afgørende eller af stor betydning, at boligen er billig, mens pensionister og efterlønnere i højere grad end andre tillægger det afgørende eller stor betydning, at kunne blive boende i boligen i mange år frem. Endvidere ses det, at personer med en lang videregående uddannelse i langt højere grad end personer med lavere uddannelser, lægger vægt på, at der ikke er støjgener. Desuden ses det, at børnefamilier i højere grad finder det afgørende eller af stor betydning, at boligen er stor og at der er tilhørende have/grønt areal end personer uden hjemmeboende børn. Det ses tilmed, at den ældre generation i højere grad end andre aldersgrupper, tillægger det stor eller afgørende betydning, at boligen er ældrevenlig, handicapvenlig og i et plan. Boligtype Respondenterne er blevet spurgt ind til, hvilke(n) boligtype(r) de søgte efter, da de skulle flytte. Her ses det, at halvdelen af fraflytterne søgte efter en lejlighed. Det hænger sammen med, at en stor andel af fraflytterne er unge studerende, som er flyttet til de større byer for at uddanne sig. Undersøgelsen viser, at 75 procent af dem, der foretrak at flytte til en storby (København, Aarhus, Aalborg eller Odense), ligeledes søgte efter en lejlighed, hvilket må formodes hænger sammen med udbuddet af boligtyper samt prisniveauet i de store byer. For alle aldersgrupper gælder det, at flest af fraflytterne søgte efter en lejlighed, da de skulle finde og vælge ny bolig. Derudover søgte de årige samt de årige også efter en villa og et rækkehus, mens de ældre over 60 år udover lejlighed også søgte efter et rækkehus. Figur 7: Boligtype(r) som fraflyttere har søgt efter i forbindelse med flytning Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 224. Ejerform Det er omtrent en ligelig fordeling af fraflyttere som foretrak en ejerbolig, en privat lejebolig og en almen bolig, mens kun 6 procent foretrak at flytte i en andelsbolig. De unge årige i højere foretrak i højere grad end andre at flytte i en almen lejebolig eller privat lejebolig, mens den ældre generation over 60 år i højere grad end de øvrige aldersgrupper foretrak en andelsbolig. Blandt de øvrige aldersgrupper er Side 30 af 52

31 en nogenlunde ligelig fordeling af personer, der foretrækker en almen lejebolig, en privat lejebolig og en ejerbolig. Endvidere ses det, at ønsket efter en ejerbolig stiger jo højere ens indkomst er. Figur 8: Foretrukken ejerform - fraflyttere Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 224. Boligstørrelse Respondenterne er ligeledes spurgt ind til, hvilken størrelse bolig de søgte efter, da de skulle flytte. Her ses det, at fraflytterne hovedsageligt søgte efter en bolig mellem kvadratmeter. Ikke så overraskende viser spørgeskemaundersøgelsen, at jo flere personer der er i husstanden, jo større bolig ønskes der. Samtidig ses det, at jo højere ens husstands samlede årlige indkomst er, jo større bolig er der søgt efter. Figur 9: Boligstørrelse som fraflytterne har søgt efter i forbindelse med flytning Kilde: Bosætningsundersøgelse 2016, N = 224. Endvidere ses der en forskel på tværs af aldersgrupperne. De unge årige søgte primært efter en bolig, der er mindre end 50 kvadratmeter og op til 75 kvadratmeter, hvor de, der søgte efter en bolig på Side 31 af 52