Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 9. marts 2012, fra kl til efterfulgt af frokost og rundvisning Viborg Rådhus mødelokale M5, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg Deltagere: Niels Højberg, Lasse Jacobsen, Jesper Hjort, Henning Hansen, Niels Aalund, Nich Bendtsen, Lars Møller, Jesper Kaas Schmidt, Hans Nicolaisen, Claus Damgaard, Niels Erik Kjærgaard, Lone Lyrskov, Jesper Thyrring Møller, Anders J. Jørgensen, Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Per Mathiasen, Lisbeth Binderup, Bo Johansen, RM, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Lisbeth Binderup orienterede kort om dialog med MEA vedr. certificering af erhvervsfremmesystemet. Hun opfordrede til at drøfte sagen med Erik Krarup. Jan Kallestrup foreslog, at der til møde i kd-net 1. juni 2012 planlægges en temadrøftelse af erhvervsområdet, hvor certificering af erhvervsfremmesystemet indgår sammen med det bud på en ny model for sammenhængende erhvervsservice, som behandles på dagsordenens punkt Godkendelse af referatet fra møde fredag 6. januar 2012 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 6. januar Referatet blev godkendt. 3. Fælles regionalt infrastrukturarbejde v. Niels Erik Kjærgaard Orientering om arbejdet i infrastrukturgruppen og om mødet med transportminister Henrik Dam Kristensen - herunder eventuelle kommentarer til de indkomne forslag til infrastrukturelle tiltag samt forslag til tids- og aktivitetsplan. Endvidere drøftes behov for igangsætning af analyser. Der henvises til mail fra Niels Erik Kjærgaard til kommunaldirektørkredsen 26. februar 2012, Den fremtidige infrastruktur - information om indkomne forslag og det videre forløb Niels Erik Kjærgaard refererede kort fra mødet med transportminister Henrik Dam Kristensen 1. marts På mødet blev den midtjyske regions fælles prioriteringer/ønsker kort præsen /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 1

2 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region teret. Transportministeren fortalte, at der ikke kan findes midler før 2020, og derfor har regeringen besluttet ikke at iværksætte flere VVM undersøgelser. Der var enighed om, at selv om mødet med transportministeren ikke resultererede i konkrete løfter om midler, er det vigtigt fortsat at være aktiv og synlig i infrastrukturdebatten. Med hensyn til behovet for supplerende analyser, så vil infrastrukturgruppen forsøge at skabe et overblik over, hvilke analyser, der med fordel kunne iværksættes. Birgit Fogh Rasmussen gjorde opmærksom på, at et fælles ønske fra Lemvig, Struer, Skive og Thisted om uddybning af Limfjorden er faldet ud af ønskelisten. Der var enighed om, at jernbanetrafikken også bør indgå i prioriteringen. Det blev drøftet, hvorvidt der er basis for at indgå alliancer med regionerne mod nord og syd. Bo Johansen informerede om, at der allerede er indgået alliance med Region Nordjylland. Det blev aftalt, at infrastrukturgruppen udarbejder et oplæg til videre drøftelse. 4. Kollektiv trafik v. Lars Møller Status på kommunerens og Region Midtjyllands svar på Midttrafiks høring om indførelse af rejsekort i Midttrafik, der sluttede 1. marts Lars Møller orienterede om de 14 indkomne høringssvar, der tegner et billede af, at kommunerne som udgangspunkt er positive overfor indførslen af rejsekortet, men at de finder økonomien problematisk. KKR-formandskabet har sammen med formanden for regionsrådet indkaldt til et møde for borgmestre og kommunaldirektører 14. marts Formålet med mødet er at opnå en fælles holdning til indførelse af rejsekortet, eller som minimum enighed om at indstille til bestyrelsen for Midttrafik, at beslutningen om en eventuel tilslutning til rejsekortet udsættes til efteråret Det blev aftalt, at der ikke udsendes materiale til mødet, men at den administrative baggrundsgruppes overvejelser bruges som grundlag for de politiske drøftelser. 5. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen 5.1. Rammeaftale udviklingsstrategi Drøftelse af udkast til udviklingsstrategi som en del af Rammeaftale 2013 med henblik på indstilling til KKR Midtjylland onsdag 21. marts Bilag 2. udkast til udviklingsstrategi under Rammeaftale 2013, 23. februar Henning Hansen orienterede om indholdet af udviklingsstrategien, der er bygget op om følgende tre hovedpunkter; 1. Den løbende tilpasning af kapaciteten, 2. Udvikling af tilbuddene og 3. Tilsyn med anbringelsessteder og opholdssteder /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 2

3 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Hans Nicolaisen spurgte, hvorfor der ikke indgik et afsnit omkring samarbejde med andre regioner. Henning Hansen forklarede, at der ikke havde været opbakning til det i DASSOS. Der var enighed om, at hovedindholdet i udviklingsstrategien er tilfredsstillende Rammeaftale styringsaftalen Orientering om status på arbejdet med styringsaftalen som en del af Rammeaftale Herunder afklaring af, hvorvidt der skal ske justeringer i forhold til aftalen i Rammeaftale Henning Hansen orienterede om, at DASSOS anbefaler, at formuleringerne fra Rammeaftale 2012, styringsaftale, jf. det ekstrabilag, der blev udsendt tirsdag 6. marts 2012, videreføres til rammeaftale Grøn Vækst v. Jann Hansen Kommunerne og Region Midtjylland har i fællesskab udarbejdet et udkast til administrationsnotat, der skal danne grundlag for prioriteringen af kommunernes indsendte projekter. Administrationsnotatet drøftes med henblik på godkendelse. Derudover orienteres om den endelige fordeling af midler samt procedure omkring ansøgning. Bilag 3. Udkast til administrationsnotat, Region Midtjylland, 2. marts 2012 Bilag 4. Status vedr. Grøn Vækst programmet, kd-net sekretariatet, februar Jann Hansen opfordrede Hedensted, Odder og Skanderborg til at meddele navne på deres repræsentanter i det videre arbejde til Inger Nehm, ineh@favrskov.dk. Der var ingen bemærkninger til administrationsnotatet, der blev godkendt. Det blev aftalt, at samtlige ansøgninger indsendes til NaturErhvervstyrelsen. Også de ansøgninger, der ikke prioriteres i den midtjyske region. Det er forventningen, at hele den tildelte ramme udnyttes i første ansøgningsrunde, der har frist 23. marts Dog planlægges endnu en ansøgningsrunde i 2013, hvor eventuelle overskydende midler fra 2012, samt eventuelle midler fra en central omfordeling af tilskudsrammen, vil kunne søges. 7. Nyt fra regionen v. Bo Johansen Bo Johansen orienterede om, at regnskabet for 2011 udviser et mindreforbrug på 440 mio. kr. i forhold til budgettet. Bo Johansen informerede videre om den harmonisering, der er i gang på præhospitalsområdet, hvor Region Midtjylland har en udfordring i forhold til lægerne i Vestjylland. Niels Erik Kjærgaard og Lars Møller opfordrede til, at Region Midtjylland inviterer relevante parter til et møde snarest /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 3

4 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Til sidst orienterede Bo Johansen om en henvendelse vedr. nedlæggelsen af trafikudvalg. Han spurgte hvorvidt, det er noget kommunerne vil overtage. Eva Glæsner informerede om, at KL er opmærksomme på sagen. 8. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til punktet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 4

5 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 9. Opfølgning på første del af mødet Der var ingen bemærkninger til punktet. 10. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen Fælles metodeudvikling På kd-net mødet 6. januar 2012 blev det aftalt, at KKR Midtjylland præsenteres for det fælles kommunale arbejde vedr. metodeudvikling jf. Rammeaftale Der orienteres om status på arbejdet omkring fælles metodeudvikling med baggrund i notatet Fælles metodeudvikling i praksis. Bilag 5. Metodeudvikling i praksis, DASSOS, 7. februar Med henblik på at få konkretiseret arbejdet omkring fælles metodeudvikling, vil DASSOS invitere til en chefkonference 20. april Her skal deltagerne drøfte, hvordan metodeudvikling bedst kan implementeres i kommunerne. Jan Kallestrup foreslog, at nogle af de overførte midler i regnskab for 2011 for de fælles kommunale aktiviteter i KKR Midtjylland eventuelt kunne bruges til projekter vedr. fælles metodeudvikling. Det blev aftalt, at DASSOS udarbejder et oplæg til, hvordan midlerne kunne udmøntes Tilsynsområdet På møde i KKR Midtjylland 27. januar 2012, blev det aftalt at DASSOS udarbejder en redegørelse for hvilke samarbejder, der allerede er omkring godkendelses- og tilsynsopgaven, samt kommer med forslag til hvor samarbejdet med fordel kan styrkes. DASSOS har udarbejdet et oplæg vedr. tværkommunalt samarbejde om tilsyn. Endvidere har KL foretaget en kortlægning af kommunernes arbejde med godkendelses- og tilsynsopgaverne De to oplæg præsenteres med henblik på en drøftelse af hvordan kommunerne håndterer af det videre arbejde med tilsynsopgaven. Bilag 6. Tværkommunalt samarbejde om tilsyn, DASSOS, 9. februar 2012 Bilag 7. Kommunernes eftersyn af godkendelses- og tilsynsopgaven, KL, forår Henning Hansen informerede om, at der flere steder arbejdes på at etablere centrale tilsynsmodeller. I Region Syddanmark har man allerede etableret et fælles tilsynskontor. Der er på nuværende tidspunkt ikke opbakning til et fælles midtjysk tilsynskontor. DASSOS opfordrer i stedet til, at kommunerne i højere grad overvejer tværkommunalt samarbejde om fælles tilsyn. Henning Hansen informerede afslutningsvist om, at bilag 6 tilrettes /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 5

6 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 11. Sundhedsområdet v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om opgaveoverdragelse indenfor neurologiområdet, samt orientering om nyt initiativ om samarbejde mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Bilag 8. Opgaveoverdragelse neurologi, KKR sekretariatet, 29. februar 2012 Bilag 9. Arbejdsgruppe om sammenhængen mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet, KKR sekretariatet, 1. marts Jesper Kaas Schmidt informerede om, at KL s udspil til det nære sundhedsvæsen bliver offentliggjort i uge 11. Jesper Kaas Schmidt har aftalt med regionsdirektør Bo Johansen, at de mødes for at drøfte udspillet umiddelbart efter, det er offentliggjort. I Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation har man overvejet muligheder for hvordan tiltag vedr. det nære sundhedsvæsen kan implementeres, og her vil udspillet også blive drøftet. Vedr. opgaveoverdragelse på neurologiområdet, så er det det første store område, der overdrages til kommunerne. Jesper Kaas Smidt informerede om, at det har været vanskeligt at få de økonomiske konsekvenser tilstrækkeligt belyst. Der er nu udformet en model, som sundhedskoordinationsudvalget kan anbefale. De økonomiske konsekvenser for kommunerne og de kvalitetsmæssige konsekvenser for patienterne følges nøje og evalueres i august Der var opbakning til at etablere et tættere samarbejde mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. 12. Den regionale udviklingsplan v. Niels Erik Kjærgaard Drøftelse af udkast til kommunernes fælles høringssvar til den regionale udviklingsplan med henblik på indstilling til KKR Midtjylland. Høringsperioden slutter 28. marts Bilag 10. Udkast til kommunernes fælles høringssvar vedr. RUP - eftersendes Udkastet til kommunernes fælles høringssvar til Regional Udviklingsplan 2012 blev drøftet. Der var enighed om, at kommunernes myndighedsansvar i forbindelse med udmøntning af eventuelle handlinger skal tydeliggøres. Ligeledes blev det tilkendegivet, at nogle af de foreslåede anbefalinger er meget detaljerede. 13. Væksthus Midtjylland v. Per Mathiasen og Erik Krarup Præsentation og drøftelse af et foreløbigt bud på en ny model for sammenhængende erhvervsservice (vejledning og brug af regionale programmer) på baggrund af foreløbige observationer i en igangværende evaluering Væksthus Midtjylland er i forbindelse med evaluering af to af deres store indsatser, der er finansieret af Vækstforum blevet bedt om at udarbejde et bud på en revideret model for sammenhængende erhvervsservice. Erik Krarup præsenterede det bud, som væksthuset har udarbejdet på baggrund af resultatet af evalueringen. Oplægget er vedlagt referatet. Væksthuset har udarbejdet et notat om de overvejelser, som ligger bag modellen. Notatet drøftes i Vækstforum 18. april Notatet er vedlagt referatet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 6

7 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Der var enighed om, at der ikke kan tages stilling til modellen på det nuværende grundlag. Det blev derfor aftalt, at Væksthuset kommer med bud på, hvad den nye model betyder for kommunerne i praksis. Overvejelserne præsenteres og drøftes på kd-net mødet 1. juni Uddannelsesområdet v. Lasse Jacobsen Regional strategi på vedfærdsområdet Orientering om arbejdet med en regional strategi for velfærdsuddannelserne, som er udarbejdet i fællesskab mellem VIA, kommunerne, Region Midtjylland og FTF Lasse Jacobsen orienterede om arbejdet med en regional strategi for velfærdsuddannelserne. Strategien forventes at ligge klar til godkendelse inden sommerferien Lasse Jacobsen orienterede endvidere om, at der ligger en særlig udfordring i at få slået fast, at der ikke bliver behov for mange flere uddannede i årene fremover Socialrådgiveruddannelsen og praktikpladser Opfølgning på drøftelsen på kd-net mødet 6. januar 2012 (punkt 9. Uddannelsesområdet), herunder orientering om rektor Harald Mikkelsens redegørelse for det øgede optag. På baggrund af orienteringen tages der stilling til, hvorvidt der skal iværksættes fælles initiativer for fordeling af praktikpladser for socialrådgiverstuderende. Bilag 11. Notat vedr. øget optag på socialrådgiveruddannelsen i Aarhus pr 2011, VIA Med baggrund i den redegørelse VIA har udarbejdet, kan det konstateres at problemet vedr. praktikpladser på socialrådgiveruddannelsen er løst. Der er derfor ikke behov for fælles koordinering kommunerne imellem Analyse vedr. pædagogområdet På møde i kd-net 6. januar 2012 blev det aftalt, at igangsætte en analyse af pædagogområdet. Der orienteres om resultatet af analysen Eva Glæsner orienterede om, at Region Midtjylland har gennemført den statistiske fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter pædagoger, mens Epinion var hyret til at udarbejde en spørgeskemaanalyse af kommunernes behov for pædagoger. Det har imidlertid været meget vanskeligt at få Epinion til at levere kvalificeret materiale inden for den aftalte tidsfrist. Hertil kommer, at flere kommuner har været utilfredse med den måde interviewene er blevet gennemført på. Styregruppen for uddannelsesområdet har derfor valgt at se bort fra Epinions del af analysen, og praktikpladsforum har af samme årsag kun fået udleveret den kvantitative analyse fra Region Midtjylland. I praktikpladsforum blev der udtrykt kritik af metodikken i analysen, og konklusionen blev at anbefale KKR, at dimensioneringen i 2013 fastholdes på det nuværende niveau. Jan Kallestrup gav udtryk for, at der er et dilemma i, at analysen viser, at der allerede indenfor en fireårig periode vil være en markant overproduktion af pædagoger, når beskæftigel /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 7

8 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region sesregionen samtidig har udarbejdet en analyse, der viser, at der bliver mangel på uddannede inden for de teknisk-merkantile områder. 15. Fordeling af praktikpladser på SOSU og PAU områderne v. Jann Hansen Orientering om overvejelser vedr. fordeling af praktikpladser på SOSU og PAU områderne, jf. møde i kd-net 14. oktober Jann Hansen resumerede tidligere konklusion om ikke at ændre i fordelingen af praktikpladserne og spurgte til, om det fortsat er holdningen. Birgit Fogh Rasmussen gav udtryk for, at Lemvig Kommune fortsat ønsker fordelingen ændret. Jan Kallestrup tilbød, at Favrskov Kommune kan overtage to af Lemvig Kommunes praktikpladser. Birgit Fogh Rasmussen accepterede på det grundlag, at der ikke aktuelt ændres i den samlede fordeling, men fastholdt synspunktet om, at der må kunne findes en mere objektiv måde at fordele praktikpladserne på både på SOSU og PAU området. 16. Regionale møder v. Jan Kallestrup Møde i KKR Midtjylland 27. januar 2012 Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 27. januar Der var ingen bemærkninger til punktet Møde i KKR Midtjylland 21. marts 2012 Orientering om den foreløbige dagsorden til møde i KKR Midtjylland 21. marts Bilag 12. Foreløbige punkter til dagsordenen til KKR-møde 21. marts Der var ingen bemærkninger til punktet Møde i Kontaktudvalget 20. april 2012 Forslag til emner til drøftelse på møde i kontaktudvalget 20. april Det blev foreslået, at det nære sundhedsvæsen drøftes på mødet. Jan Kallestrup opfordrede til, at sende forslag til emner til Eva Glæsner. 17. Udpegelser v. Jan Kallestrup Region Midtjylland har anmodet om at få udpeget tre kommunale repræsentanter til det regionale mikrovirksomhedsprogram /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 8

9 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Bilag 13. Mikrovirksomhedsprogram i Region Midtjylland, 21. december Det blev aftalt, at der udpeges repræsentanter fra Hedensted, Viborg og Herning kommune. Kommunaldirektørerne følger op herpå og sikrer tilbagemelding til Inger Nehm, ineh@favrskov.dk 18. Evaluering af strukturreformen v. Niels Erik Kjærgaard Regering har fremlagt et udspil til evaluering af strukturreformen. Drøftelse af, hvordan kommunerne skal forholde sig til udspillet og til evalueringen generelt Niels Højberg orienterede om, at regeringens udspil til strukturreformen ikke lægger op til større ændringer. KL s bestyrelse har i medfør heraf besluttet, at der ikke skal inddrages kommunale repræsentanter i arbejdet. Der var en kort drøftelse af, hvorvidt kommunerne i den midtjyske region kan bidrage til arbejdet. Det blev aftalt at kommunaldirektørforeningens repræsentanter drøfter det med Kristian Wendelboe. 19. Økonomi v. Jan Kallestrup Orientering om endeligt regnskab for 2011 for de fælles kommunale aktiviteter i KKR Midtjylland. Herunder drøftelser af, hvad de overskydende midler kan bruges til. Bilag 14. Endeligt regnskab for 2011 for de fælles kommunale aktiviteter i KKR Midtjylland Jan Kallestrup orienterede kort om, at det endelige regnskab for 2011 udviser et overskud på 1,8 mio. kr. mod forventet 1,2 mio. kr. Det større overskud skyldes lavere udgifter til den fælles sekretariatsfunktion på det specialiserede socialområde. Det blev foreslået, at nogle af midlerne eventuelt kunne finansiere nødvendige analyser på infrastrukturområdet. 20. Det fælles seminar 2012 v. Jan Kallestrup Det fælles seminar for kd-net afholdes november 2012 på Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk. Drøftelse af hvilke temaer, det kunne være relevant at programsætte på seminaret Jan Kallestrup opfordrede til, at forslag til temaer til seminaret snarest muligt mailes til Inger Nehm, ineh@favrskov.dk 21. Næste møde v. Jan Kallestrup Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 1. juni Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 9

10 Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsordenen til mødet fremsendes senest 25. maj Der var ingen bemærkninger til punktet. 22. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til punktet /Inger B. Nehm/telefon /mobil /mail: ineh@favrskov.dk 10

11 Styringsaftale 2013

12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen...4 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne...5 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud Principper for takstfastsættelse Indhold af taksterne Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale...8 Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser Procedurer for justering af rammeaftalen Tilpasninger og ændringer i kapaciteten...12 Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud Betalingsaftale Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Afregningsproceduren Opsigelsesvarsel...15 Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud...16 Bilag 1. Tilbudsviften oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster og nøgleoplysninger (oktober 2012) Bilag 2. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel Bilag 4. Tilpasning og ændringer i kapaciteten (oktober 2012)

13 Kapitel 1. Indledning Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. Der stilles i regelgrundlaget krav om, at styringsaftalen indeholder: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Styringsaftalen for region Midtjylland tager udgangspunkt i de tidligere indgåede rammeaftaler, hvor de elementer, der nu stilles krav om i styringsaftalerne for størstedelens vedkommende indgik. Tilbud på socialområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver omkring rammeaftalen og de specialrådgivningsydelser, hvorom der indgås kontrakt med VISO. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal pladser til rådighed enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, tilbud i de fem regioner eller tilbud i andre kommuner. Dog har regionerne leverandørpligt på en række fastlagte områder.

14 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen Ifølge den nye lovgivning sker der en ændring i forhold til hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (Styringsaftalen). Det er nu op til kommunerne i fællesskab at fastlægge dette ud fra en inddeling af tilbuddene. Væk er således sondringen mellem henholdsvis kan - og skal -tilbud. Konkret betyder det, at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af Rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af Rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. Tabel 2.1. Oversigt over antal pladser 2013 Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Dagpladser 459 Døgnpladser 565 Sikrede institutioner for børn og unge Åbne pladser 24 Sikrede pladser 29 Voksne med sindslidelse Dagpladser 460 Døgnpladser 853 Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Dagpladser Døgnpladser Personer med psykisk handicap inkl. autister Dagpladser Døgnpladser Dagtilbud beskyttet beskæftigelse 1) Samlet antal pladser 88 Personer med kommunikationshandicap Kvindekrisecentre Forsorgshjem Dagpladser Samlet antal pladser 78 Dagpladser 113 Døgnpladser 559 Stofmisbrugsområdet 2) Dagpladser 1217 Døgnpladser 7 Note 1: Pladsantallet til beskyttet beskæftigelse vedrører kun de pladser, der er placeret på de kommunale revalideringsinstitutioner. Målgruppen (voksne handicappede, sindslidende mv.) er ikke på forhånd angivet. Baggrunden herfor er, at revalideringsinstitutionernes øvrige virksomhed ikke er omfattet af rammeaftalen. Øvrige pladser til beskyttet beskæftigelse indgår i de øvrige dagtilbud uden yderligere specifikation. Note 2: Tilbuddene efter sundhedslovgivningen er ikke omfattet af rammeaftalen. Oversigten henfører kun til stofmisbrugsbehandling efter serviceloven.

15 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne Driftsudgifterne skal for den enkelte driftsherres samlede tilbud holdes inden for den almindelige pris- og lønfremskrivning fra KL. Hvis der i Lov og Cirkulære program indgår ændringer der gør det dyrere/billigere at drive tilbud, får det den konsekvens i forhold til aftalen om takstudvikling at driftsherre skal reducere/øge det som kommunerne ellers bliver kompenseret for via DUT midlerne for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Ved store ændringer kan det have en betydelig konsekvens om eksempelvis besparelser for driftsherre. Følgende procedure er derfor aftalt: Når Lov og Cirkulæreprogram offentliggøres vil der herudfra konstateres om der er forhold der påvirker omkostningerne ved at drive tilbud. Ud fra disse forhold estimeres en procent som DASSOS sammen med Lov og Cirkulæreprogram orienteres om, således DASSOS kan træffe beslutning om der skal ske en egentlig beregning af konsekvensen af Lov og Cirkulæreprogrammet. Efter en egentlig beregning tager DASSOS stilling til om der skal reguleres herfor i den aftalte takstudvikling. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling udover den almindelige takst. Den enkelte kommune vil modtage en anmodning, når opgørelsen indkaldes. Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige konsekvenser. Der er enighed om: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At sætte særligt fokus på den fælles metodeudvikling. Det skal undersøges hvordan JYFE (Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde) og Metodecentret Center for Innovation og Metodeudvikling (etableret som en selvejende institution 1. juni 2010 af Århus, Herning, Skanderborg og Randers kommuner samt Region Midtjylland) kan bidrage mere til den fælles metodeudvikling. At fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.

16 At udarbejde forslag til en forenkling af takstberegningen. At overheadprocenterne i takstberegningen er maksimale procenter(bortset fra udviklingsprocenten på 0,5, som skal anvendes) dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 5,4 %. At hver af driftsherrerne(19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne over de næste 3 år med i alt 4,5 %. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 2 % og med yderligere 2,5 % i Driftsherrerne har mulighed for at reducere udgifterne før de nævnte tidspunkter, at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2011(dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. og bidrag til tjenestemandsopsparing indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering. I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående. At reduktionen af udgifterne kan ske på flere måder - sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion". De sikrede institutioner Koglen og Grenen er ikke omfattet af takstreguleringen.

17 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud 4.1 Principper for takstfastsættelse Ved fastsættelse af takster for regionale og kommunale tilbud anvendes følgende overordnede principper: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel, men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Midtjylland Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten sikrer, at risiko for uforudsete udsving i økonomien dækkes ind. Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres muligheden for løbende udvikling. Omkostningerne indregnes i taksten. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige rammeaftale, jf. Udviklingsstrategie. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst mulig omfang. Undtagelser fra denne aftale om at taksterne er endelige kan læses i Notat om ændring af taksterne i et regnskabsår, som findes på Socialportalen (Link). 4.2 Indhold af taksterne Taksterne skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres til et tilbud. Taksterne skal blandt andet rumme tilbuddenes driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, henførbare administrationsudgifter, udgifter ved ubenyttede pladser, pladser til akutte tilbud og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister. Endvidere skal taksterne indeholde udgifter til afskrivning og forrentning af driftsherrens bygninger, grunde samt inventar og driftsmidler, der ikke kan afskrives straks. Hvis tilbuddet holder til i lejede lokaler, indregnes de faktiske udgifter til husleje. Desuden indregnes udgifter til opsparet tjenestemandspension i driftsåret. Endelig skal der indregnes

18 en regulering af over- eller underskud fra tidligere år hvis over-/underskuddet er på mere end 5 %. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har indgået aftale om omkostnings- og beregningsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen fremgår af bilag 2 og danner grundlag for beregningen af de årlige takster for de tilbud, der indgår i rammeaftalen. 4.3 Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale I forbindelse med den årlige rammeaftale oplyses om visse generelle forudsætninger for beregningen af taksterne. Der er mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland indarbejdet følgende forudsætninger i takstberegningerne for 2012: Procentsats Udviklingsomkostninger 0,5 Dokumentation af kvalitet 0,2 Tilsyn 0,3 Administration 5,4 Opsparing til pensionsomkostning for tjenestemænd 30,0 Forrentning af grunde, bygninger og inventar (Nationalbankens diskonto 2,0 1. maj året før budgetåret plus 1 procent) De ovenstående aftalte procentsatser benyttes i takstberegningen for de enkelte tilbud. Kommunerne og Region Midtjylland har aftalt, at procenterne for Dokumentation af kvalitet, Tilsyn samt Administration er maksimale procenter. En nærmere beskrivelse af takstberegningen, og herunder også mulighederne for at fravige procentsatserne, findes i bilag 2 til styringsaftalen. Belægningsprocent: Nedenstående tabel viser den belægningsprocent for alle tilbud hvor der afregnes efter antal dag- eller døgnpladser Belægningsprocent Børn og Unge området 98 % Voksenområdet (ekskl. forsorgshjem og kvindekrisecentre) 100 % Varslingsfristerne for udskrivning fra dag- og døgntilbud er løbende måned + 1 måned, forudsat pladsen ikke sælges til anden side, og at leverandøren fortsat har omkostninger til pladsen i hele perioden. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning omkring opsigelsesvarslet som kan findes på Socialportalen (Link). Anvendelsen af ovenstående belægningsprocenter er nærmere beskrevet i bilag 2, hvor det også er beskrevet, hvordan belægningsforudsætninger for forsorgshjem og kvindekrisecentre beregnes. Ligeledes findes der undtagelser for akut-tilbud og for nyetablerede tilbud.

19 Visitations- og betalingsaftale: For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af pladser mellem myndigheder skal der indgås en skriftlig visitations- og betalingsaftale mellem køber og sælger. Handlekommunen har ansvaret for visitationen/re-visitationen. Driftsherren udarbejder og sender betalingsaftale til godkendelse i handlekommune. I tilfælde af re-visitation og deraf større ændringer i betalingen, forpligter den enkelte handlekommune sig til at inddrage betalingskommunen. 1 Takstgrupper: Taksterne er beregnet ud fra en gennemsnitlig ydelsespakke, defineret via en servicedeklaration eller anden indholdsbeskrivelse. Dog kan der som en del af den årlige fastsættelse af takster indberettes flere takstgrupper med hver sin servicedeklaration eller indholdsbeskrivelse i samme tilbud. Det skal dog ske indenfor en uændret samlet ramme for det enkelte tilbud. I helt særlige tilfælde kan taksterne erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillæg for ydelser, som ligger udover ydelsespakken, eller i form af en aftalt procentvis regulering af taksten, eller som en helt individuelt aftalt takst (projekttakst). Der er enighed imellem kommunerne og regionen om, at begrænse anvendelsen af tillægstakster, procentreguleringer og projekttakster mest muligt. For at kunne følge udviklingen skal det indskærpes, at uanset om der anvendes en standardtakst, en standardtakst med tillæg, en procentreguleret standardtakst eller en projekttakst, så skal pladserne og de fulde omkostninger og takstelementer indberettes i den årlige opgørelse af over- og underskud. Abonnementsaftaler: Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i bilag 3. Regulering af over-/underskud: Der er et lovkrav om, at regionernes over- og underskud efterreguleres i taksterne to år efter. Takstaftalen forudsætter, at kommunerne foretager tilsvarende efterreguleringer. Der er enighed om, at efterregulering af takster så vidt muligt bør undgås. Endvidere er der enighed om, at de enkelte tilbud bør have incitament til at sikre en så effektiv drift, som overhovedet muligt. Det aftales derfor, at et årligt over- eller underskud på +/- 0-5 % ikke efterreguleres i taksten to år efter, idet det antages at over- eller underskud af denne størrelsesorden er et led i almindelig rationel driftsvaretagelse. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende driftsår. 1 Ny lovgivning har med virkning fra 2010 skabt sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være delt mellem handle- og betalingskommune. Udgangspunktet er, at den kommune, der betaler, samtidig har visitationskompetencen.

20 Er der tilbud, hvor over- eller underskud er større end +/- 5 %, udlignes den andel af over- eller underskud, som ligger ud over +/- 5 %, mellem tilbud inden for samme hovedmålgruppe i egen organisation: Specialundervisning / kommunikation Tilbud til børn og unge Forsorgshjem Kvindekrisecentre Tilbud til voksne Sindslidende Tilbud til misbrugere. Kommunerne kan vælge en mere detaljeret inddeling, hvis der er behov for det af hensyn til kommunens organisering og politisk vedtagne bevillingsniveauer.

21 Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser 5.1 Procedurer for justering af rammeaftalen Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at foretage justeringer på tilbudsniveau, idet der påhviler en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten. Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central forudsætning for at drive tilbuddene økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser (og høje priser) og for få pladser (og venteliste). Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via løbende justeringer, at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berørte parter er i den forbindelse afgørende - inden godkendelse i DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet). For at sikre den mest optimale kapacitet på det sociale område er samarbejdsparterne bag Rammeaftalen blevet enige om, at der efter vedtagelsen af Styringsaftale2013, gennem faglig dialog og behovsvurdering, kan foregå en mere konkret planlægning for en række målgrupper. Som følge heraf vil det kunne blive nødvendigt, at udarbejde tillæg til rammeaftalen i aftaleperioden. Planlægningen vil følge principperne i planlægningsmodel for kapacitetsjusteringer på det sociale område, der kan ses på Modellen beskriver en samarbejdsproces, hvor kommuner og Region Midtjylland gennem faglig dialog og behovsvurdering bliver konkrete på, om en kapacitetsjustering skal videre til politisk behandling og evt. realiseres. Foretager en kommune større ændringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner og Region Midtjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet. Fair play er i den forbindelse centralt, hvorfor der samtidig lægges vægt på bilaterale drøftelser mellem de berørte parter så tidligt som muligt i processen. Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf. Servicelovens 5, kræver det godkendelse af kommunerne, dersom Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ændringer i de tilbud, den er drifts-herre for. Når en kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overføres tillige leverandørforpligtelsen, og tilbuddet skal som hidtil indgå i rammeaftalen og skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Måtte der være behov for fundamentale omstillinger - eksempelvis nedlæggelse af et til-

22 bud - behandles emnet også i DASSOS inden den endelige politiske behandling i den kommune, der driver tilbuddet. Efterfølgende orienteres Kontaktudvalget. Også ved fundamentale omstillinger er tidlig dialog med de berørte parter af central betydning. Hensynet til at undgå prisglidninger i aftaleperioden betyder, at der ikke kan ske ændringer af taksten i aftaleperioden som følge af evt. nednormeringer i kapacitet. Det understreges i den forbindelse, at nednormeringer i kapacitet skal følges af en tilsvarende ændring i driftsomkostningerne. Såfremt der sker lovgivningsmæssige ændringer eller omlægning af tilbud fra drift efter serviceloven til drift efter almenboligloven, som fører til ændringer i taksten, fraviges ovenstående princip. DASSOS skal så vidt muligt orienteres om en sådan forventet ændring inden rammeaftalen for det år, hvor ændringen forekommer, indgås. Hvor dette ikke er muligt, skal ændringen forelægges DASSOS inden effektuering. 5.2 Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Som et led i udarbejdelsen af styringsaftalen har alle 19 kommuner indsendt en kommunal indberetning til Sekretariat for rammeaftaler i Viborg Kommune, hvori det forventede behov for tilbud i 2012 præsenteres. Med afsæt i de kommunale indberetninger tilkendegives det, at kommunerne med enkelte undtagelser forventer et stort set uændret forbrug i 2012 i forhold til På den baggrund er det besluttet, at den kapacitet, der blev stillet til rådighed for kommunerne i regionen i 2011, overordnet set videreføres med visse justeringer. Kommunerne og Region Midtjylland har aftalt en række konkrete kapacitetsjusteringer i 2013, som efterfølgende er godkendt i de respektive kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Kapacitetsændringerne er oplistet i bilag 4, der udarbejdes samtidig med Takstfilen (bilag 1). Der er endvidere sket en løbende justering af kapaciteten i Rammeaftale 2012 i aftaleperioden. I de kommunale budgetforslag for 2013, der forhandles i august og september, indgår flere kommuner forslag til udvidelser og nye tilbud på udvalgte områder.

23 Der er mellem kommuner og Region Midtjylland stor enighed om behovet for løbende opfølgning og justering af kapaciteten i takt med ændrede behov. Der lægges dermed stor vægt på en dynamisk opfølgning på rammeaftalen, hvorfor der efter vedtagelse af Styringsaftale 2013, gennem faglig dialog og behovsvurdering, i en fælles planlægningsfase kan blive foretaget en mere konkret planlægning for en række målgrupper. De fælles planlægningsprocesser vil i givet fald strække sig hen over aftaleperioden og vil kunne gøre det nødvendigt, at udarbejde tillæg til rammeaftalen i aftaleperioden. Når der er konkrete forslag til justeringer på en institution, er der gode erfaringer med at driftsherren mødes med de aktuelle køberkommuner til fastlæggelse af målgruppe, antal pladser og serviceniveau, inden der træffes endelig beslutning.

24 Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud 6.1 Betalingsaftale For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af pladser mellem myndigheder skal der indgås en skriftlig visitations og betalingsaftale mellem køber og sælger. På sigt skal der etableres en elektronisk løsning, som indebærer, at denne procedure ikke kræver ekstra ressourcer. I tilfælde af revisitation og deraf større ændringer i betalingen, bør den enkelte handlekommune inddrage betalingskommunen. 2 Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, information om hvem der er leverandør, oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, startdato og priser for de enkelte ydelser, opsigelsesvarsel. Der skal ikke indgås betalingsaftale omkring den takst (blandt driftsherrerne kaldet grundtakst), der skal betales af kommunerne ved anbringelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr af 21/09/2010) 29 stk. 4-7 (de objektive pladser). 6.2 Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Takstgruppen har udarbejdet en beskrivelse af processen i forbindelse med indgåelse af matchnings- og betalingsaftaler, herunder også principper for ind- og udskrivning. Beskrivelserne heraf findes på Socialportalen og viser der sig behov for afdækning af nye problemstillinger opdateres materialet løbende (Link). 6.3 Afregningsproceduren Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. 2 Ny lovgivning har med virkning fra 2010 skabt sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være delt mellem handle- og betalingskommune. Udgangspunktet er, at den kommune, der betaler, samtidig har visitationskompetencen.

25 Med hensyn til abonnementsordninger kan Region Midtjylland sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejlagtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 6.4 Opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet er løbende måned plus én måned, dette gælder også ved dødsfald. Dette er dog kun under forudsætning af, at pladsen ikke er solgt til anden side, og at leverandøren har omkostninger forbundet med pladsen i opsigelsesperioden. Opsigelsesvarslet er ikke gældende ved anbringelser efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr af 21/09/2010) 29 stk. 4-7 (de objektive pladser). Det skyldes, at der kan være tale om korte ophold, hvor opholdstiden meget sjældent kendes, da den kan afgøres af domstolene. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning omkring opsigelsesvarslet som kan findes på Socialportalen.

26 Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Ingen kommuner har meddelt Regionen om, at de i henhold til Servicelovens 186 ønsker at overtage regionalt drevne tilbud i Procedure for kommunale overtagelser I henhold til lovgivningen skal det én gang i hver valgperiode drøftes i Kontaktudvalget, om der er specialiserede sociale tilbud, der mere hensigtsmæssigt kan overgå til en beliggenhedskommune. Kontaktudvalget har endnu ikke drøftet spørgsmålet i indeværende valgperiode. Såfremt en kommune ønsker at vurdere mulighederne for at overtage tilbud fra Region Midtjylland, rettes der henvendelse til Regionen, der er behjælpelig med de nødvendige data. Kontaktudvalget har godkendt proceduren for overdragelsesprocessen på deres møde den 17. april Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at tidlig dialog med relevante parter er et centralt redskab i den forbindelse Et tilbud der skifter ejerskab er fortsat omfattet af rammeaftalen og det regionale leverandøransvar. Derfor kan enhver kommunalbestyrelse anmode om, at spørgsmålet om kommunal overtagelse tages op i Kontaktudvalget, således at alle aspekter af en eventuel overtagelse belyses inden der træffes beslutning. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil ændre ejerskabet af det enkelte tilbud. Såfremt Kontaktudvalget ikke har behandlet overtagelsen inden beslutningen er truffet, sker der en efterfølgende orientering udvalget med henblik på justering af rammeaftalen.

27 Rammeaftale 2013 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

28 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovgrundlag Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Hovedskitse til en takstberegningsmodel Tilbuddets nettobudget Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Kapitalomkostninger Tillæg for tjenestemandspensioner Tillæg for udviklingsomkostninger Tillæg for tilsyn Tillæg for dokumentation Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Betalingsmodeller Traditionel takstbetaling Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Særlige problemstillinger omkring almene ældreboliger Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v Regulering for over eller underskud... 13

29 1. Indledning Kommunerne har myndighedsansvaret og ansvaret for finansieringen på social- og specialundervisningsområdet. Dvs. at kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig rammeaftale. Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne, dvs. for de tilbud, der er omfattet af den regionale leverandørpligt. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Det er herudover aftalt med kommunerne, at taksterne for en række andre fortrinsvis kommunalt drevne tilbud også kan indgå i den oversigt over takster m.v., der udgør rammeaftalens bilag 1. Det fremgår af bilaget, hvilke tilbud der er omfattet af rammeaftalen og hvilke tilbud, der derudover indgår i bilaget. Ifølge den nye lovgivning er der sket en ændring i forhold til hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (Styringsaftalen). Det er nu op til kommunerne i fællesskab at fastlægge dette ud fra en inddeling af tilbuddene. Væk er således sondringen mellem henholdsvis kan - og skal -tilbud. Konkret betyder det, at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af Rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af Rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. De 5% opgøres pr 1/5 året før. Dvs. opgørelse 1/ afgør om tilbuddet er med i rammeaftale For at opnå stabilitet i hvilke tilbud der det ene år er med og det andet år ikke er med, skal de 5% ikke opgøres hvert år, men blot ses som en generel retningslinje. De tilbud der i 2012 er med i rammeaftalen, er som udgangspunkt også med i Ændringer foretages hvis den enkelte driftsherre afgør at der er sket væsentlige ændringer i forhold til 5% grænsen, både hvad angår tilbud uden for og inden for rammeaftalen. Ud fra dette kommer driftsherren med en indstilling til hvilke tilbud de ønsker taget ud af / taget med i rammeaftalen. Denne indstilling godkendes af DASSOS. 2. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Særlige dag- og klubtilbud 32 og 36

30 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter 66, nr. 1 og 2 Opholdssteder og døgninstitutioner efter 66, nr. 5 og 6 Døgntilbud til socialt truede børn og unge, børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 1, 2 og 3 Behandling af stofmisbrugere, 101 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, Midlertidige botilbud, 107 Længerevarende botilbud, 108 Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 112, jf. 5, stk. 2 Tilbud omfattet af 5 stk. 3, regionale tilbud og stk. 5 kommunale tilbud (serviceydelser til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne efter lov om almene boliger mv.). Omfatter 83-87, 97, 98 og 102 Specialrådgivningsydelser, der udgår fra den indholdsmæssige opgavevaretagelse i regionale tilbud B. Sundhedsloven. Behandling for alkoholmisbrug, 141 Lægelig behandling for stofmisbrug, 142 C. Folkeskoleloven. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20, stk. 3 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), D. Lov om specialundervisning for voksne. Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder) Ud over de tilbud, der er omfattet af regionalt leverandøransvar opfordres der til, at der anvendes samme principper for beregningen af omkostninger og betalingsmodeller på alle tilbud, hvor der i væsentlig omfang sker betalinger mellem leverandør og kommune. Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over basistaksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og apparatur) samt opsparede fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. I takstberegningen indgår endvidere forudsætninger om finansiering af tomme pladser og udgifter til akutpladser. I Socialministeriets vejledning af 3. marts 2006 om rammeaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger anføres, at taksterne skal indeholde de samlede direkte og indirekte omkostninger ved tilbuddet eller til leverancen af den enkelte ydelse specificeret på: Løn, der kan henføres til tilbuddet/ydelsen (inklusiv hensættelse til pension for tjenestemænd, feriepenge mv.), Udvikling af tilbuddet/ydelsen, Administration i tilknytning til tilbuddet, Andel af central ledelse og administration, Tilsyn, Ejendoms- og kapitalomkostninger, Finansiering af tomme pladser (belægningsprocent) og akutpladser,

31 Regulering i forhold til tidligere år. Herudover er det i region Midtjylland også aftalt at omkostninger til dokumentation af kvalitet indgår i taksten. Lovgrundlaget for takstberegningerne er: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt tilknyttet vejledning af 3. marts Socialministeriets bekendtgørelse nr. 163 af 10. marts 2006 om Tilbudsportalen. Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for henholdsvis regioner og kommuner. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Der er enighed mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland om at denne vejledning lægges til grund for nærværende aftale. 3. Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Taksterne for de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning beregnes ud fra det omkostningsbaserede budgetsystem. Udgangspunktet for det omkostningsbaserede budgetsystem er, at der foretages en periodisering af omkostningerne til det forventede forbrugstidspunkt. Dette betyder blandt andet, at der indregnes afskrivning og forrentning af foretagne investeringer i taksterne. Region Midtjylland og den enkelte kommune i region Midtjylland vedtager en regnskabspraksis for social- og specialundervisningsområdet. Den vedtagne regnskabspraksis lægges til grund for den enkelte driftsherres takstberegning. I det følgende beskrives elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne. Det beskrives, hvilke forudsætninger, der er lagt til grund for takstberegningen for 2013, samt hvilke forudsætninger, der skal tilpasses Regionens henholdsvis den enkelte kommunes regnskabspraksis. 3.1 Hovedskitse til en takstberegningsmodel Oversigten nedenfor viser de enkelte elementer, der indgår ved beregningen af omkostninger, der indgår i beregningerne for taksterne. Navn på tilbud/institution (afgrænset som en selvstændig budgetenhed) A. Tilbuddets nettobudget Hele driftsbudgettet inklusive huslejeudgifter ved lejemål fordeles på takstgrupper. B. Tillæg for evt. centrale driftsrammer Alle fælles centrale driftsrammer, der vedrører driften på flere tilbud/institutioner, som udmøntes løbende (f.eks. lønpuljer, puljer til vedligeholdelse). C. Tillæg for kapitalomkostninger Afskrivning og forrentning af grunde, bygninger og inventar, som forventes registreret i balancen ved driftsårets start. D. Tillæg for udgifter til tjenestemandspensionepension, der optjenes i driftsåret Forventede hensættelser til tjenestemands- E. Tillæg for udviklingsomkostninger Udviklingsomkostninger, der ikke er direkte

32 henført til det enkelte tilbud, indregnes som en fast procent af summen af A+ B + C + D. F. Tillæg for tilsyn med tilbuddene Udgifter til et uafhængigt tilsyn med de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D. G. Tillæg for dokumentation Udgifter til dokumentation indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D. H. Tillæg for de administrative fællesudgifter Direkte og indirekte administrative udgifter, der afholdes på Region Midtjyllands hovedkonto 4 og for kommunerne hovedkonto 6, indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D + E + F + G. Samlet nettoomkostning Summen af ovenstående fordeles på takstgrupper for det enkelte tilbud. Regulering af over- eller underskud i de foregående års takster Eventuelle over- eller underskud i et driftår på mere end 5 % indregnes i taksterne 2 år efter. I forbindelse med de årlige rammeaftaler indgås aftale om: Fastsættelse af tillæggene for punkt E, F, G og H. Tillæg for kapitalomkostninger for den enkelte driftsherre. Det vejledende niveau for afskrivningsperioden fastsættes til 30 år for bygninger, mens der er kortere afskrivningsperioder for driftsmidler og inventar. Forrentningen er fastsat til diskontoen % - point. Hensættelsen til tjenestemandspension er fastsat til 30 %. De ovenstående procentsatser findes i styringsaftalens kapitel 3.3. I det følgende beskrives de enkelte elementer i modellen. 3.2 Tilbuddets nettobudget Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. I budgettet indgår følgende omkostningstyper: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusive udgifter til vikarbureau eller lignende), Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til anskaffelser, varekøb, almindelig vedligehold, kontorhold mv. Husleje, hvis der er tale om lejemål samt udgifter til el, vand og vedligeholdelse. Indtægter: beboerbetaling for servicepakker og salg af ydelser, der vedrører beboeraktiviteter. (Vedrørende tab på egenbetaling se nedenfor) Visse udgifter til befordring (se nedenfor) I det omfang et tilbuds omkostninger er fælles med andre adskilte tilbud foretages en konkret fordeling. Den skønnede fordeling skal være tilgængelig. Der kan f.eks. være tale om flere tilbud, der har fælles ledelse. Her foretages en skønsmæssig fordeling mellem tilbuddene. Tillægsydelser indgår ikke i tilbuddets budget, idet der er tale om tillægsydelser, der aftales konkret med de kommuner, der bestiller det samlede tilbud. Tillægsydelser kan f.eks. være ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, rådgivningsydelser, jf. afsnit 4.5 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. 1 Diskontoen gældende 1. maj i året forud for budgettet.

33 Tab på egenbetaling Det er aftalt at det er driftsherren der beregner og opkræver egenbetaling fra beboeren, mens det er myndighedskommunen der har ansvaret for at fastlægge størrelsen af den enkelte borgers rådighedsbeløb. Ved egenbetaling fra beboeren opstår der i nogle tilfælde tab, typiske i tilfælde hvor beboren ikke har tilstrækkelig rådighedsbeløb. Disse tab skal dækkes af myndighedskommunen, hvorfor driftsherren skal opkræve den manglende egenbetaling fra den pågældende beboeres myndighedskommune. Indtægterne vedrørende manglende egenbetaling som opkræves ved myndighedskommunen skal indgå i tilbuddets driftsregnskab. Vedrørende befordring Takstgruppen har forespurgt Velfærdsministeriet, om en række befordringsudgifter kan indregnes som en del af taksten for tilbuddet. Ministeriet tilkendegiver, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud, men vurderer at befordringen ved dagtilbud ikke kan indgå som en del af taksterne. Befordring til børn, unge og voksne i dagtilbud skal ikke indregnes som en del af taksten. Befordring for specialbørnehaver under Serviceloven 32, er undtaget herfra, da befordringen her kan være en del af taksten. 3.3 Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Det kan være hensigtsmæssigt, at visse direkte henførbare udgifter og indtægter styres i fælles puljer, som i budgetåret kan udmøntes til de enkelte tilbud. Der kan f.eks. være tale om: Pulje til vikarbudget i forbindelse med sygdom, barsel mv. Pulje til kurser, kompetenceudvikling og lignende. Puljer til vedligehold. Indtægter fra satspuljer. Opbygning af puljer til fælles formål kan give en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse enten på grund af størrelsen af det enkelte tilbud eller på grund af et ujævnt udgiftsbehov fra år til år. Fælles puljer fordeles mellem tilbuddene efter bruttobudgetandele. Regionen må i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabsvejledning ikke overføre over- eller underskud fra en overordnet målgruppe til en anden målgruppe. Derfor skal puljer til direkte henførbare udgifter og indtægter styres inden for de enkelte opgaveområder. I denne aftale sondres mellem følgende 7 overordnede målgrupper: Specialundervisning/kommunikation, Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner, Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer. Sociale tilbud til personer med sindslidelse. Forsorgshjem Kvindekrisecentret Misbrugere 3.4 Kapitalomkostninger Hvis driftsherren ejer bygninger og grund indgår de årlige omkostninger ikke i det traditionelle udgifts- og indtægtsbudget. Der er tale om afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (aktiverne). Afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes altid fuldt ud, og uafhængig af fi-

34 nansieringsformen, som kan være internt kasselån, intern opsparing eller optagelse af almindelig lån. For kommunerne kan aktiverne endvidere være finansieret via skattebetaling. Aktiverne udgør typisk værdien af grund, bygninger og visse driftsmidler og inventar. Inventar og driftsmidler forudsættes enten afholdt indenfor driftsbudgettets ramme eller af særligt afsatte puljebeløb til inventar og driftsmidler. Afskrivningen foretages lineær over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Det er den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet, der skal fastsætte principperne for anvendt regnskabspraksis med hensyn til: Fastsættelse af afskrivningsperioder for aktiverne, Fastsættelse af restlevetid for modtagne aktiver, Retningslinjer for værdiansættelsen ved større om- og tilbygninger, renoveringsarbejder mv., herunder muligheden for at revurdere kapitalværdien. Forrentning af aktiverne beregnes ud fra markedsrenten, defineret som diskontoen plus 1 % pr. 1. maj i året forud for takståret. Den gældende procentsats for driftsåret findes i rammeaftalens kapitel 3.3. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af anlæggets bogførte værdi ved årets begyndelse. Ved takstberegningen vil foregående års regnskabsmæssige værdi i praksis blive lagt til grund (1. januar 2012 for takstberegningen for 2013). Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune) der står som ejer af de anlæg, der indgår i forrentningen uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. Region Midtjyllands omkostninger til forrentning af anlæg under udførelse medtages i takstberegningen. 3.5 Tillæg for tjenestemandspensioner Der benyttes en hensættelsesprocent til tjenestemandspension på 30,0 %, som er gældende for alle driftsherrer. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Dog skal tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), ikke indgå i takstberegningen, idet pensionen til disse udredes af Staten. Århus og Skanderborg Kommuner samt Region Midtjylland har beregnet deres hensættelsesprocent ud fra nedenstående forudsætninger. Ved beregningerne er der fundet et fælles vægtet gennemsnit på 30,0 %. Forudsætninger for aktuarmæssig beregning: 1. Det forudsættes, at der allerede er foretaget en fuld afdækning af pensionsforpligtelser for tidligere år. Der skal således ikke indregnes en regulering mhp. korrektion af en for høj eller for lav hensættelse i de tidligere år. Kun den ekstra pensionsoptjening, der sker i løbet af året skal vurderes i beregningen. 2. Tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), skal ikke indgå i beregningerne, idet pensionen til disse udredes af Staten.

35 3. Det forudsættes, at pensionsalderen er 62 år. 4. Ved beregning af tjenestemændenes forventede levealder skal der anvendes Danmarks Statistik s seneste opgjorte middellevetid, idet der tages højde for den fremtidige forøgelse i middellevetiden. Der tages hensyn til køn og alder. Desuden kan der tages højde for dokumenterede forskelle imellem tjenestemænds levealder og befolkningens generelle levealder. Dokumentationen skal vedlægges. 5. I beregningen forudsættes en realrente på 2 % p.a. Hvis det af beregningstekniske årsager er nødvendigt at anvende en anden sats for realrenten, skal aktuaren skønsmæssigt korrigere opgørelsen, så der tages højde herfor. 6. Der skal i beregningen tages højde for, at tjenestemænd der har haft nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalder. 7. Øvrige forhold medtages i beregningen i overensstemmelse med pensionsregulativet af Der foretages ingen efterregulering for til- og afgang af tjenestemænd i løbet af året. 3.6 Tillæg for udviklingsomkostninger Udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henført til det enkelte tilbud, indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. 3.7 Tillæg for tilsyn Driftsherren fører det institutionelle tilsyn med egne tilbud samt med de private tilbud, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Udgifter vedr. tilsyn må ikke konteres på omkostningsstedet, hvis der beregnes overhead på tilsynet. Tillæg for tilsyn indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. 3.8 Tillæg for dokumentation Udgifter til dokumentation af kvalitet m.m. herunder bruger- og pårørendeundersøgelser indregnes i taksterne. Tillæg for dokumentation indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. 3.9 Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) De administrative udgifter og indtægter defineres som udgifter, der er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og fælles administrative konti på konto 2 og konto 4 for regionerne.

36 Der er tale om udgifter og indtægter, som typisk ikke henføres og bogføres direkte på den enkelte institution. Der er dog ikke nogen fast defineret grænse mellem udgifter og indtægter, der afholdes på administrative konti og driftskonti. I de særlige tilfælde, hvor et tilbud har udgifter til opgaver, der sædvanligvis er henført til administration foretages en forholdsmæssig korrektion af procentsatsen. Der kan f.eks. være tale om tilbud, der har egen lønadministration, bogholderi eller lignende. Derimod skal øvrige direkte og indirekte administrative omkostninger indregnes i taksten. Der kan f.eks. være tale om udgifter til administrativ ledelse, planlægning og budgetlægning, økonomistyring, regnskabsudarbejdelse, løn- og personaleadministration, IT-administration og fælles IT systemer (f.eks. økonomisystem, lønsystem mv.), politiske organer mv. Tillæg for administrative nettoudgifter indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af centrale fælles puljer vedrørende flere tilbuds drift, kapitalomkostninger, udgifter til opsparet tjenestemandspension, andel af udgifter til udvikling, tilsyn og dokumentation Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen I henhold til lov om regionernes finansiering og Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelser skal regionen fordele de administrative udgifter og indtægter på regionens tre opgaveområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling. Der udarbejdes fordelingsnøgler for generelle og indirekte administrative fællesudgifter for regionen. Den udarbejdede fordelingsnøgle godkendes i Regionsrådet og er genstand for løbende revision. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for regionerne skal de faktiske administrative omkostninger fordeles efter den aftalte fordelingsnøgle på opgaveområder Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke administrative (hovedkonto 6) fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke umiddelbart udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Den enkelte kommune kan vælge at anvende den aftalte overhead jf. styringsaftalen kapitel 3.3, eller en der er mindre end denne. Der er også mulighed for at vælge en overhead der er højere, hvilket dog kræver at kommunen fortager en dokumenteret beregning heraf og at denne godkendes af revisionen. Kommunerne modtager bloktilskud til dækning af særlige administrative opgaver. Opgaverne omfatter blandt andet: Bearbejdning af kommunernes årlige redegørelser, udarbejdelse af forslag til rammeaftaler samt opfølgning herpå, Koordinerende opgaver i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, Udgifterne til disse særlige administrative opgaver skal ikke medtages i beregningen af takster. 4. Betalingsmodeller Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling.

37 Afregning for tillægsydelser Abonnements- eller kontraktbetaling. Herudover knytter der sig særlige problemstillinger til beregningen af takster for krisecentre og forsorgshjem samt vedrørende almene ældreboliger. Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 4.1 Traditionel takstbetaling Den traditionelle takstbetaling udgør en basistakst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Ved beregningen af taksten for tilbuddet anvendes beregningsgrundlaget, jf. takstbilaget til Rammeaftalen samt den aftalte belægningsprocent. Belægningsprocenter bør fastsættes ud fra ønsket om, at driftsherren skal have kraftig incitament til at tilpasse kapaciteten ved faldende efterspørgsel. Det er imidlertid også vigtigt, at også efterspørgeren indgår i dialog med driftsherren, hvis der planlægges en større omlægning af efterspørgslen. Belægningsprocenten aftales årligt ved udarbejdelse af rammeaftalerne. Der kan således aftales forskellige belægningsprocenter for de enkelte områder. De aftalte belægningsprocenter for driftsåret fremgår af styringsaftalens kapitel 3.3. Belægningsprocenterne omfatter ikke forsorgshjem og krisecentre, jf. nedenstående afsnit 4.2. Aftale om lavere belægningsprocent: I visse tilfælde er der en særlig usikkerhed omkring belægningsprocenten, hvorfor der kan aftales afvigelser fra ovenstående belægningsprocenter. Ved igangsætning af nye tilbud kan der være en særlig risiko. Det samme gælder for tilbud, som fungerer som akut-tilbud. Der kan her aftales en lavere belægningsprocent. Abonnementsbetaling: Tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling, jf. afsnit 4.4. Basistaksten beregnes som: Tilbuddets samlede nettoomkostninger opdelt på takstgrupper, jf. hovedoversigt 3.1./(den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet * normerede pladser)/365. Eksempel: tilbuddet har samlede nettoomkostninger på 95 mio. kr., 100 normerede døgnpladser og en forudsat belægningsprocent på 98. Taksten kan beregnes til 95 mio. kr. /(0,98*100) / 365 = kr. pr. døgn Hvis en borger ikke udnytter et tilbud fuldt ud, eller har behov for ekstra støtte, kan der aftales en procentvis indskrivning. Hvis en borger f.eks. udnytter et dagtilbud 3 ud af 5 åbningsdage, kan indskrivningen aftales til 60 % af den fulde basistakst. Differentieret indskrivningsprocent bør dog kun anvendes i helt særlige tilfælde. 4.2 Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Forsorgshjem og krisecentre har boformer, der skal kunne modtage brugerne akut. I henhold til serviceloven har forstanderen ret til at optage personer i boformerne, og brugerne har ret til at henvende sig af egen drift. Der skal reelt være pladser til rådighed, når brugere henvender sig akut.

38 Herudover er der tekniske problemer omkring fastsættelse af belægningsprocenten, idet det ikke er alle brugere der har et cpr-nummer eller ønsker at oplyse dette. Endvidere er det ikke alle brugere, der har en handlekommune (f.eks. udlændinge). Det er overvejet, om der skal fastsættes en form for abonnementsbetaling for forsorgshjem og krisecentre. Abonnementsbetalingen virker som en aftalt udgiftsfordeling mellem brugerkommunerne. Dette vil dog medføre andre problemstillinger. For det første er der mange brugere fra kommuner i andre regioner, som vanskeligt kan indregnes i abonnementsbetalingen. For det andet er der store variationer i den enkelte kommunes forbrug fra år til år, som vanskeliggør en objektiv fordelingsnøgle ved fastsættelse af abonnementet (befolkningstal er næppe anvendelig, da langt de fleste brugere kommer fra kommuner med større byer). For det tredje viser erfaringerne, at belægningen er rimelig stabil fra år til år. Derfor fastsættes belægningsprocenten som gennemsnittet af belægningsprocenten for det enkelte tilbud to og tre år forud for beregningsåret. Ved takstberegningen for 2013 er det således gennemsnittet for belægningsprocenten for 2010 og Det er dog aftalt, at denne ikke kan overstige 100 %. Erfaringsmæssigt er det meget få brugere, der ikke ønsker at oplyse cpr-nummer til brug for administrationen og afregningen med betalingskommunen. Hvis en bruger ønsker at forblive anonym, kan der fremsendes en anonym regning til betalingskommunen under forudsætning af, at revisionen påtegner regnskabet. Takstgruppen følger nøje udviklingen i ovennævnte forudsætninger for at vurdere behovet for justeringer af regelsættet. 4.3 Særlige problemstillinger omkring almene ældreboliger Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er etableret efter ældreboliglovgivningen, indgår i den årlige rammeaftale. Dette gælder også kommunalt overtagne tilbud. Ved regionalt eller kommunalt drevne tilbud efter ældreboliglovgivningen skal udgifter til vedligeholdelse, fornyelse af tekniske installationer samt omkostninger til administrationen enten indregnes i taksten eller i huslejen. Dette er en forskel fra almene ældreboliger, der drives af boligforeninger eller selvejende institutioner, hvor tilsvarende omkostninger afholdes over huslejen. Disse retningslinjer er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen om rammeaftaler 9 og Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Der er mulighed for at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. Formålet er at sikre en rationel økonomisk drift og samtidig fastholde et ønske om at fastholde en bestemt kapacitet og fagligt beredskab af hensyn til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed. For specialrådgivning, kommunikationsområdet, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er der ikke samme mulighed for at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster. Der er typisk tale om mange forskellige typer af ydelser, og hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Betalingen kan her tilrettelægges hensigtsmæssigt i abonnementsordninger. Abonnementsordninger indgås skriftligt mellem den enkelte driftsherre og køberen af ydelserne.

39 4.5 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. Takstgruppen følger udviklingen i anvendelse af tillægsydelser. Tillægstakster. Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der kan være brug for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats. Hvis der således er tale om ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi eller eventuelt særlige rådgivningsydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen, kan der opkræves en tillægstakst. Opkrævelse af tillægstakst forudsætter, at udgifterne til den pågældende ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi ikke er indeholdt i tilbuddenes almindelige budget, men kun kan leveres ved anskaffelse af ekstra personale mv. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Endvidere fastsættes timetaksten ud fra forudsætninger om Bruger Tids Procent (BTP-tiden). Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og handlekommunen. Rådgivningsydelser vil i mindre omfang indgå i den almindelige takst i forbindelse med ind- og udskrivning. Der foretages særskilt omkostningsberegning for rådgivningsydelser af mere generel karakter. Rådgivningsydelser kan afregnes efter timetakster. Imidlertid kan det være hensigtsmæssig, at omkostningerne til rådgivningsydelser afregnes som en kontraktsum eller abonnementsydelse. Der kan f.eks. være tale om kontraktydelser til VISO eller abonnementsydelser som småbørnsrådgivningen. Der anvendes tilsvarende beregningsmodel for fastsættelse af takster i kommunale bofællesskaber, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Det er aftalt, at der skal udvises tilbageholdenhed med tillægsydelser. Der udarbejdes et notat - Vejledende priser på tillægsydelser indeholdt i Rammeaftale med vejledende priser for tillægsydelser. Notatet vil kunne findes på Socialportalen under takster I den årlige opgørelse af, om der er over- eller underskud på taksterne skal indtægterne fra tillægstakster oplyses særskilt. Procentvis regulering af standardtaksten. I stedet for at afregne de aftalte ekstraydelser som tillægstakst, kan det aftales at der anvendes en procentvis regulering af standardtaksten. Det skal imidlertid understreges, at der alene er tale om en anden afregningsform. Ligesom for tillægsydelser er det en forudsætning, at den ekstra betaling udover standardtaksten dækker nogle konkret aftalte ekstraydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen. I beregningen af, hvilken procentregulering, der anvendes skal man være opmærksom på, at driftsherrens omkostninger til bygningsdrift, administration, udvikling osv. allerede er dækket af standardtaksten. Derfor er hele taktindtægten udover de 100 % til dækning af de direkte driftsomkostninger i tillægsydelserne.

40 I den årlige opgørelse af, om der er over- eller underskud på taksterne skal det oplyses særskilt, i hvor stort omfang, der er anvendt procentvis regulering af taksten. Projekttakster. I enkelte tilfælde sammensættes helt individuelle tilbud, som er skræddersyet efter den enkelte borger særlige behov. I nogle tilfælde kan det være tilbud, der oprettes uden særlig tilknytning til et eksisterende tilbud (sommerhusløsninger), mens det i andre tilfælde kan være projektpladser indenfor de fysiske rammer af et eksisterende tilbud. En projekttakst beregnes ud fra de direkte udgifter i den aftalte ydelsespakke. I takstberegningen indregnes der ikke bidrag til udvikling, administration, tilsyn mv., idet disse omkostninger må forudsættes allerede at være dækket af takstbidrag på de øvrige takster. Derimod kan der i visse tilfælde være brug for at medtage bidrag til tjenestemandspension og til afskrivning og forrentning af bygninger, hvis disse ikke allerede er finansieret af de øvrige takstindtægter. I den årlige opgørelse af, om der er over- eller underskud på taksterne skal også indeholde oplysninger om takstindtægter fra projekttakster. 5. Regulering for over- eller underskud Efter lov om regionernes finansiering skal overskud eller underskud på de sociale tilbud eller tilbud om specialundervisning modregnes i taksterne 2 år efter. Området skal hvile i sig selv. Efter denne aftale skal de kommunalt drevne tilbud håndteres på samme måde. Der er endvidere enighed om, at det enkelte tilbud bør sikres incitamenter til rationel driftsvaretagelse, hvorfor overskud eller underskud i det enkelte tilbud som udgangspunkt bør overføres til efterfølgende budgetår. I forbindelse med de årlige rammeaftaler aftales en procentsats for overførsel af overskud eller underskud for de enkelte tilbud. Reguleringer af denne art indarbejdes i tillægsbevillinger, således at der ikke opstår regnskabsmæssige overskud eller underskud ved mindre forskydninger mellem budgetteret og faktisk forbrug mellem to regnskabsår. Overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, udlignes på tværs af tilbuddene inden for følgende hovedmålgrupper: Specialundervisning/kommunikation Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer Sociale tilbud til personer med sindslidelse Forsorgshjem Kvindekrisecentret Misbrugere Udligningsgrupper må kun omfatte tilbud der enten er inden for eller uden for rammeaftalen. Et tilbud inden for rammeaftalen og et udenfor må således aldrig være med i samme udligningsgruppe. Hvis et tilbud skifter fra at være med i rammeaftalen til ikke at være med, eller omvendt er det takståret der er afgørende for om tilbuddet er med i eller udenfor rammeaftalen når over/underskud opgøres.

41 Eksempelvis, hvis et tilbud i 2011 var udenfor rammeaftale og i 2013 indenfor rammeaftale skal det udlignes med tilbud der i 2013 er indenfor rammeaftale når over/underskuddet for 2011 opgøres. Er det ikke muligt, at udligne overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, på tværs af tilbuddene indenfor målgrupperne i egen organisation, skal der foretages en efterregulering af taksterne 2 år efter. Efterreguleringen slår således igennem for de personer, som måtte være indskrevet i tilbuddet 2 år efter forekomsten af selve over- eller underskuddet. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende driftsår. Driftsherren kan dog vælge at udligne et over- eller underskud allerede i det følgende år og dermed undgå reguleringer i taksten to år efter. For underskud udover 5 % kan dette ske ved at tilbuddene pålægges besparelser, så underskuddet udlignes af et tilsvarende overskud i det efterfølgende år. For overskud udover 5 % kan udligningen ske ved at driftsherren betaler en del af takstindtægten tilbage til køberkommunen (opgjort pr. CPR-nr.) og derved umiddelbart reducerer overskuddet. Dette er ikke gældende for pladser der er objektivt finansierede. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning med nærmere retningslinjer for efterregulering af over- eller underskud. Vejledningen findes på socialportalen. (Link)

42 Rammeaftale 2013 Bilag 3 Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet

43 1. Indledning På en række opgaveområder som specialrådgivning, kommunikation, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er det ikke muligt at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster som vist i bilag 1. På disse områder er der typisk tale om mange forskellige typer af ydelser hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Derfor er det ikke muligt at fastsætte afregningsprincipper ved køb og salg af disse ydelser. Med rammeaftalen er det derfor aftalt, at ydelserne på nogle områder afregnes, som abonnementsordninger, hvor timeprisen typisk er lavere end hvis den samme ydelse leveres som enkeltydelser. Formålet er at fastholde en rimelig kapacitet, der skal være med til at sikre et højt fagligt niveau og en rationel drift under hensyntagen til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed og økonomi. Abonnementsaftaler indgås skriftligt mellem udbyder (Region Midtjylland eller en kommune) og den enkelte kommune. Abonnementsaftalerne indgås normalt for et år af gangen. Der kan evt. indgås aftaler om en kortere periode under forudsætning af, at den indgåede aftale ikke påvirker pris og tilbud for øvrige kommuner. Indgåelse af abonnementsaftaler følger tidsplanen for rammeaftalen. Det betyder, at abonnementsaftaler for det kommende år indgås inden medio oktober. Aftaler for 2013, hvor der ikke er ændringer i timerammerne i forhold til den indgåede aftale for 2012 kan forlænges inden udgangen af Hvis kommunerne ønsker at indgå aftaler udenfor den tidsplan, der er fastlagt for rammeaftalen indgås den konkrete abonnementsaftale, så den er udgiftsneutral for øvrige kommuner. I tilfælde af, at kommunerne under et i 2013 køber væsentligt mindre i abonnement end i 2012 kan det efterfølgende blive nødvendigt at foretage en justering af timepriserne. 2. Kommunikations- og hjælpemiddelområdet Hjælpemidler i det tidligere Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amts Hjælpemiddelcentral blev nedlagt med udgangen af 2006 og overdragedes til kommunerne i området. Hver enkelt kommune er dermed ansvarlig for at varetage de opgaver Hjælpemiddelcentralen hidtil løste. Mellem kommunerne i det tidligere Ringkjøbing Amt blev det i forbindelse med nedlæggelsen af Hjælpemiddelcentralen aftalt at samarbejde om de mest specialiserede felter. Herning Kommune Herning Kommune driver Center for Kommunikation som er en specialundervisnings og rådgivningsinstitution på kommunikationsområdet med fem afdelinger: Taleafdelingen, Høreafdelingen, Synsafdelingen, Handicapteknologiafdelingen og Hjerneskaderådgivningen

44 Ud over undervisningsopgaver varetages også opgaver vedr. udredning og indstilling til kommunikationshjælpemidler. Center for Kommunikation i Herning tilbyder primært salg af større pakker af ydelser til kommuner, hvor der forud købes en vis kapacitet, der efterfølgende er trækningsret på i løbet af aftaleperioden. Herudover sælger Center for Kommunikation i Herning enkeltydelser efter enten et ydelseskatalog med over 200 faste ydelser (jf. bilag 1), eller efter timeafregning hvor opgaven defineres i samarbejde med bestilleren. Endelig er en betydelig del af Center for Kommunikations kapacitet reserveret til at levere ydelser via den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO. Herning Kommune tilbyder desuden specialrådgivning til andre kommuner på blandt andet bil, hjælpemiddel og boligområdet. Århus Kommune Århus Kommune driver Center for Syn og Hjælpemidler i Århus, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution indenfor syn, hjælpemidler, kommunikation, boligindretning og mobilitet. Center for Syn og Hjælpemidler, Århus (CSH), tilbyder abonnementsaftaler til alle interesserede kommuner. Den enkelte abonnementskommune kan efter aftale med CSH frit vælge mellem ydelserne og hvis kommunen har et mindre forbrug i abonnementet, vil CSH være behjælpelig med at afsætte timer til de kommuner, der kunne have interesse heri. Center for Syn og Hjælpemidler er VISO-leverandør indenfor syn-, hjælpemidler og mobilitet. Region Midtjylland Region Midtjylland driver Institut for Kommunikation og Handicap. Ydelserne i disse tilbud afregnes i form af abonnement. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig, at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. I forbindelse med en evt. aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland om levering af tilbud på kommunikationsområdet er det aftalt med kommunerne hvilke ydelser, der kræver visitation hos kommunen, og hvilke der ikke kræver visitation. Såfremt der ikke kræves visitation, betyder det, at borgeren selv frit kan henvende sig til en institution og modtage ydelsen.

45 3. Specialrådgivning Region Midtjylland og kommuner udbyder i overensstemmelse med rammeaftalen specialiserede rådgivningsydelser til kommunerne. Målgruppen for specialrådgivningen er børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne. I forhold til denne målgruppe tilbydes undersøgelse, rådgivning og behandling. En anden målgruppe for specialrådgivningen er børn og unge med svære psykiske problemer/psykologiske lidelser herunder børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, børn og unge med angst og tvang, børn og unge i svære udviklingskriser og børn og unge med personlighedsforstyrrelser. Ydelserne i ovennævnte tilbud afregnes som abonnement. Hver kommune kan indenfor abonnementet aftale med leverandøren, hvilke ydelser de ønsker at modtage. Kommunerne kan frit vælge mellem ydelserne indenfor ydelseskataloget. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. 4. Misbrugsbehandling Ydelserne til behandling af stofmisbrugere består typisk af ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Afregning af dag- og døgnbehandling er typisk tilrettelagt, som et antal dage eller døgn, hvor brugeren behandles, som afregnes til en fast takst. Det volder ikke større problemer at fastholde denne afregningsform. Derimod er der visse vanskeligheder med tilrettelæggelsen af afregningen for ambulante ydelser. Ressourceforbruget for den enkelte ydelse kan variere betydeligt. Der er forskellig praksis for beregningen af takster og afregningen heraf. I nogle tilbud er der fastsat en takst pr. ambulant behandling, mens der i andre tilbud er mange forskellige takster. Førstnævnte metode er enkel og lettere at sammenligne, men sikrer ikke sammenhængen mellem ressourceforbruget og betalingen. Den anden metode virker modsat. De to metoder kan have hver sin fordel, men det vanskeliggør sammenligneligheden mellem tilbud, og det gør det vanskeligt for køberkommuner, at skønne over forbruget.

46 regional udviklingsplan Invitation til samarbejde om visionen: I 2030 er Region Midtjylland en international vækstregion i et sammenhængende Danmark UDKAST Til endelig vedtagelse i Regionsrådet den 20. juni 2012 Dato 23. maj 2012

47 Indhold Kursen er lagt 3 Bærende samarbejdsprincipper 4 Invitation til udvikling 4 Overordnede udfordringer 5 Plan og strategi 6 Vision Indsatsområder 9 Klimatilpasning 10 Miljø og energi 12 Uddannelse 14 Byer og landskab 16 Mobilitet 18 Erhverv og turisme 22 Kultur 24 Sundhed 26 Det Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling har forestået udarbejdelsen af forslag til regional udviklingsplan. Udvalget har ladet sig inspirere af en lang række regionale aktører, og især kommunerne i regionen har bidraget ved sparring om strategierne og handlingerne for at opnå visionen om en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. Forslaget er vedtaget af regionsrådet den 14. december Den regionale udviklingsplan er endeligt vedtaget af regionsrådet den 20. juni Uddybende materiale til den regionale udviklingsplan findes på regionens hjemmeside ISBN Oplag: stk. Opsætning: Regional Udvikling Fotografier er venligst udlånt af: Aarhus Kommune, Viborg Kommune, Horsens Kommune, Sund og Bælt, samt Grontmij as. Grafik af Skanderborg Kommune og Region Midtjylland.

48 3 Kursen er lagt nu fortsætter samarbejdet Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere den nye regionale udviklingsplan, som rummer den strategi, der skal gøre Region Midtjylland til en international vækstregion i et sammenhængende Danmark frem mod At nå denne vision vil kræve øget samspil, mere viden og større opmærksomhed på bæredygtighed indenfor alle indsatsområder og ikke mindst på tværs af disse. Under udarbejdelsen af den nye regionale udviklingsplan har vi kunnet bygge videre på det tætte og tillidsfulde samarbejde med kommunerne, som vi opnåede under tilblivelsen af den første regionale udviklingsplan i Det betyder, at vi denne gang har turdet skærpe vore målsætninger og forventninger til hinanden. Der er behov for at arbejde sammen for at kunne imødegå vore fælles udfordringer og realisere vores fælles vision. Nu har vi det dialogværktøj, som den regionale udviklingsplan skal være. Bent Hansen Formand for regionsrådet i Region Midtjylland

49 4 Bærende samarbejdsprincipper Under tilblivelsen af den første regionale udviklingsplan i 2007 formulerede regionsrådet og alle 19 kommuner et sæt principper for samarbejdet. Disse har været medvirkende til et tillidsfuldt samarbejde og fastholdes. 1 Den regionale udviklingsplan udnytter de styrkepositioner, der er i regionen. 2 Den regionale udviklingsplan fokuserer på de forskellige vilkår, der er for udvikling i de enkelte egne af regionen. region Midtjylland og de 19 kommuner vil: sikre kvalitet i udforskning og udvikling af potentialer med internationalt udsyn og bæredygtighed som de grundlæggende værdier. arbejde åbent, inviterende og med initiativ. i et målrettet strategisk samarbejde sikre koordinering, helhedstænkning, netværk og dialog på tværs af administrative og geografiske grænser. udnytte og synliggøre synergier geografisk og tematisk. i fællesskab bruge vores direkte og indirekte indflydelse til at påvirke forhold, der har betydning for den midtjyske region. forpligte hinanden til at gøre opmærksom på, når initiativer fraviger fællesskabets vision. Invitation til udvikling Regionsrådet vedtager den regionale udviklingsplan, der er blevet til i samarbejde med en række regionale aktører, især de 19 kommuner i regionen. Det er en strategi, som regionen ikke har mulighed for at virkeliggøre alene uden fortsat dialog og et tæt samarbejde med især kommunerne, og i respekt for hinandens opgaver og roller, men også uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer med videre. Strategien fortæller hvad regionen og de 19 kommuner vil gøre for at indfri visionen. På en række områder vil det i praksis være grupper af kommuner og andre regionale aktører, der vil indgå i projekter. Du inviteres til at være en aktiv part heri. Hermed opnår vi i Region Midtjylland, at vi i et bredere fællesskab bliver en international vækstregion i et sammenhængende Danmark.

50 5 Overordnede udfordringer Globalt klima Stigende vandstande, monsterregn og risiko for forurening af grundvandet. Der er store miljø- og ressourcemæssige udfordringer, behov for at finde tilstrækkelige alternativer til fossilt brændsel samt nedbringe CO 2 - udslip. Økonomi Økonomi, erhverv og kompetencer udfordres særligt af globaliseringen. I Danmark oplever vi lav produktivitetsstigning og relativt høje produktionsomkostninger. De offentlige budgetter er under pres på grund af øget efterspørgsel efter velfærdsydelser. Demografi Udvikling med større andel ældre borgere, befolkningsvækst i primært de østlige og sydlige egne i regionen. Stagnation eller befolkningstilbagegang i de nordlige og vestlige egne i regionen, giver mangel på arbejdskraft. Uddannelse I fremtiden vil der være stadigt stigende behov for faglært arbejdskraft og arbejdskraft med videregående uddannelse. Derimod vil behovet for ufaglærte svinde. Den enkeltes uddannelsesniveau har tæt sammenhæng med sundhedstilstanden og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Sundhed Højere levealder og stadig flere behandlingsmuligheder medfører stigende pres på sundhedsberedskabet. Veltilrettelagt forebyggelse og højere uddannelsesniveau hos borgerne kan lette presset og udligne social ulighed i sundhed. Dette vil kunne være en gevinst for den enkelte såvel som for samfundet.

51 6 Plan og strategi Den regionale udviklingsplan er en beskrivelse af den ønskede udvikling i Region Midtjylland. Den skal ses som en fælles strategi for regionen, kommunerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og de øvrige aktører i regionen. I forlængelse af den regionale udviklingsplan vil regionsrådet og kommunerne indgå aftaler på områder, hvor der er fælles interesser eller udfordringer. Aftalerne vil blive indgået med grupper af regionale aktører i og uden for regionen med henblik på i fællesskab at fremme den beskrevne ønskede udvikling. Således er den regionale udviklingsplan et strategisk udviklingsværktøj til brug for de regionale aktører. Derudover skal strategien sikre sammenhæng mellem og bygge på: Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi Lokale Agenda21-strategi Andre regionale strategier og planer, eksempelvis for uddannelse, kultur og sundhed Den regionale udviklingsplan kan inspirere de regionale parters planer og strategier. Yderligere kan regionsrådet og kommunerne med udgangspunkt i den regionale udviklingsplan gennemføre analyser, etablere og facilitere netværksdannelser og lignende med henblik på at fremme planens realisering. Den regionale udviklingsplan vedtages af regionsrådet efter planlovens 10a og» skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur «. Udviklingsplanen skal redegøre for sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur. Agenda21 Denne regionale udviklingsplan udgør den udadrettede del af Agenda21-strategien for Region Midtjylland, idet bæredygtighed er et gennemgående tema. Den regionale udviklingsplan fremmer samspil mellem miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold, således som planlovens 33a fastsætter det. Ved bæredygtighed forstås ligeværdige hensyn til sociale, miljømæssige og økonomiske forhold. Miljø Social bæredygtighed handler om at reducere marginalisering og skabe åbenhed for at se kvaliteter i mangfoldigheden. Med andre ord handler det om at anerkende, at der findes talenter og ressourcer i alle, og at de skal bringes i spil. Social Social Økonomi Økonomi Når det gælder miljømæssig bæredygtighed, er det centralt at reducere miljøbelastningen. Samtidig kan virksomhederne gøre dagens udfordringer til morgendagens forretningsområder, hvilket er et vigtigt led i økonomisk bæredygtighed.

52 Den Økologiske Have i Odder. 7

53 8 Vision 2030 Region Midtjylland er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark Visionen, som regionen og de 19 kommuner udformede i den første regionale udviklingsplan, fastholdes: I 2030 skal Region Midtjylland være en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. Region Midtjylland og kommunerne ønsker at udbygge de regionale og lokale styrkepositioner gennem bedre samspil, mere uddannelse og livslang læring, mere vedvarende energi, mere miljørigtige løsninger, bedre mobilitet samt bedre sikring af vores grundvand og vores sundhed. Region Midtjylland og de 19 kommuner arbejder for et sammenhængende Danmark med en infrastruktur, der understøtter udviklingen i hele regionen. Det er vigtigt at turde arbejde langsigtet med at gøre de samfundsmæssige udfordringer til morgendagens nye forretningsområder. Det kan bl. a. ske ved at udvikle en fælles langsigtet energi- og klimatilpasningsstrategi. Det skal ske gennem et øget internationalt udsyn og samarbejde samt et forbedret samspil mellem offentlige og private aktører. Et nyt offensivt samspil og samarbejde skal styrke kommunernes og byernes indbyrdes roller og opgaver som omdrejningspunkt for at fremme opfyldelsen af den fælles vision. Gennem dialogen om den regionale udviklingsplanlægning, de kommunale strategier og øvrige aktørers strategier sikres, at de fælles initiativer bliver til fælles gavn for den samlede regionale udvikling. Strategien beskrives i det følgende under 8 indsatsområder. De indledes hver med en målsætning for, hvad vores indsats bidrager med til opfyldelse af den overordnede vision for 2030.

54 9 Indsatsområder Klimatilpasning I 2030 er klimaændringerne offensivt varetaget, og vi har omsat udfordringer til nye forretningsmuligheder og samfundsmæssige forbedringer Miljø og energi I 2030 er vi på højt internationalt niveau med bæredygtig ressourceanvendelse. Miljøvenlig innovation har styrket konkurrenceevnen hos virksomheder og videninstitutioner i regionen Uddannelse I 2030 har alle borgere mulighed for uddannelse, med et uddannelsesudbud der fleksibelt og sammenhængende tilgodeser den enkeltes og samfundets behov for viden og kompetencer Byer og landskab I 2030 indgår byer i samarbejde med deres opland og andre byer for at styrke hinanden og generere bæredygtig udvikling. Vi har sikret rent grundvand, samt fremmet de landskabelige kvaliteter Mobilitet I 2030 er der fri tilgængelighed for borgere, varer og informationer. Vej- og banenettet er udbygget, og vi har miljøvenlig kollektiv transport samt et fintmasket digitalt højhastighedsnetværk Erhverv og turisme I 2030 er der skabt et globalt konkurrencedygtigt erhvervsliv, der baserer sig på bæredygtig vækst og har formået at omsætte samfundets udfordringer til forretning Kultur I 2030 er alle opsat på at bringe kreative kompetencer i spil. Alle har mulighed for og lyst til at deltage i kulturlivet i regionen, og her er gode rammer for kulturel og kunstnerisk udvikling Sundhed I 2030 tilbydes en sammenhængende sundhedsindsats på højt internationalt niveau og med fokus på at fremme borgernes mulighed for trivsel

55 10 Klimatilpasning Anebjerg i Skanderborg I 2030 er klimaændringerne offensivt varetaget, og vi har omsat udfordringer til nye forretningsmuligheder og samfundsmæssige forbedringer Det vil sige: Bæredygtighed, som indebærer ligeværdige hensyn til sociale, miljømæssige og økonomiske forhold er betegnende for den vedholdende klimatilpasningsindsats i Region Midtjylland. De regionale aktører efterspørger aktivt nye klimatilpassede og bæredygtige løsninger med henblik på at fremme virksomhedernes interesse i at komme først med at udvikle dem. Myndigheder, erhverv og brancheorganisationer har i fællesskab udviklet klimavenlig arealanvendelsesstrategi og løser hermed udfordringen med periodevis overskydende eller manglende regnvand. Borgerne får mere viden om klimatilpasning og om egne muligheder for at foretage ansvarlige valg blandt andet ved, at uddannelsesinstitutioner underviser i emnet. Virksomheder og videninstitutioner beskæftiger sig i stigende grad med forskning og udvikling af klimatilpasning bl.a. i gensidigt berigende samarbejder. Stadig flere relevante regionale aktører indgår i internationale netværk, der bidrager med inspiration, ressourcer og viden.

56 11 Muligheder og udfordringer: De ændrede klimatiske forhold betyder nye vilkår og kræver tilpasning til nye tider. Forandringerne fortsætter længe efter 2030, så planlægningshorisonten skal være væsentligt længere end sædvanligt. Klimaet forandrer sig, og vi skal tilpasse os de nye vilkår. Vi forventer blandt andet: stigning i temperatur øget risiko for oversvømmelser tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, monsterregn øget tørkerisiko i vækstsæsonen stigende havvandsspejl Men også muligheder for nye samarbejder og forretningsudvikling nye rekreative samspil mellem mennesker og vand nye afgrøder og andre sæsoner nye turistattraktioner I Region Midtjylland vil vi især fokusere på de udfordringer og erhvervsmuligheder, de stigende og mere intense vandmængder giver os. Klimaforandringerne rummer store potentialer for erhvervsudvikling, idet der er et voksende marked nationalt og globalt for nye produkter, teknologier, organisationsformer og løsninger, der kan imødegå klimaforandringerne. Regionen og de 19 kommuner vil: etablere et netværk, der samarbejder om klimatilpasningsinitiativerne. skabe samarbejde blandt flest mulige regionale aktører om klimatilpasning. Regionen og de 19 kommuner anbefaler: alle offentlige og private regionale aktører at indgå i netværk med henblik på at bringe ny viden i spil og derved fremme klimatilpasningsaktiviteter i regionen. finde robuste proaktive klimatilpasningsløsninger. Vi vil afsøge, hvordan forskellige sektorers klimatilpasningsbehov kan bringes sammen i større hensigtsmæssige helheder, der understøttes af god planlægning såvel fysisk som strategisk. staten at skabe incitamenter, der fører til løsninger, som kan tage højde for klimaforandringerne, såvel ved renoveringer som ved nyanlæg. staten at fastsætte et fælles niveau for, hvilken vandstandsstigning der skal planlægges for. bidrage til at opnå størst mulig bevidsthed og ansvarlighed for klimaet blandt borgere, myndigheder og virksomheder. vedligeholde internationale netværk og derved bidrage til at bringe regionale aktører i kontakt med ny viden og med samarbejdspartnere bl.a. i EU. staten at revidere planloven, så kommunerne får mulighed for, eksempelvis i lokalplaner, at stille krav for at varetage klimatilpasnings- og miljøhensyn. deltage i udviklingsinitiativer til afklaring af, hvordan vi kan tilpasse os ekstreme vejrsituationer. analysere behovet for drikkevand frem mod år 2100 for derved at tilvejebringe bedre grundlag for beslutninger vedrørende byudvikling og muligheder for lokalisering af fremtidige kildefelter til indvinding af drikkevand i regionen. kortlægge, hvor der er særlige behov eller interesser.

57 12 Miljø og energi I 2030 er vi på højt internationalt niveau med bæredygtig ressourceanvendelse. Miljøvenlig innovationen har styrket konkurrenceevnen hos virksomheder og videninstitutioner i regionen Det vil sige: I 2025 stammer 50 % af energiforbruget, set over regionen som gennemsnit, fra vedvarende energikilder. Udledning af CO 2 og andre drivhusgasser er reduceret. Ligeværdige hensyn til miljø, økonomi og sociale forhold er betegnende for den vedholdende miljøindsats i Region Midtjylland. I regionen udvikles perspektivrige teknologier og løsninger indenfor bæredygtig energi. Affald har skiftet status fra at være et miljøproblem til i højere grad at være en værdifuld ressource. Biomasseressourcerne, herunder landbrugets restprodukter, anvendes bæredygtigt og under hensyntagen til balance i fødevare- og energiproduktion. Digitaliseringens muligheder udnyttes, og der er udviklet et sammenhængende intelligent energisystem, som kan håndtere udfordringerne forbundet med den stigende anvendelse af vedvarende energikilder. Regionen er blevet et internationalt udstillingsvindue for bæredygtige løsninger på fremtidens miljømæssige udfordringer og for virksomhederne inden for cleantech-området.

58 13 Muligheder og udfordringer: Miljøet påvirkes af den måde, vi indretter os på. For at begrænse miljøpåvirkningerne, er det nødvendigt med en målrettet indsats for udvikling og implementering af miljørigtige løsninger. Region og kommuner skal være bæredygtige virksomheder og efterspørge energi- og miljørigtige løsninger ved drift og byggeri. Bygninger og byggeri skal fungere som udstillingsvinduer for teknologier og løsninger. I Region Midtjylland har vi en særlig styrkeposition inden for udvikling og anvendelse af vedvarende energi. Den danske vindmøllesucces har haft stor betydning for at bringe Danmark og Region Midtjylland i front internationalt, når det gælder udvikling af ny vindmølleteknologi. Erfaringer herfra og nye rammevilkår kan bruges til at skabe positiv udvikling for andre forretningsområder. Det gælder eksempelvis udvikling af nye løsninger til udnyttelse og integrering af vedvarende energi, sikring af rent drikkevand, reduktion af vandforbrug og reduktion af restaffald. Øget samspil og samarbejde mellem forsknings-, videnog uddannelsesinstitutioner, kommuner, virksomheder og region skal sikre, at miljømæssigt bæredygtige løsninger også er kommercielt bæredygtige. Der er mange muligheder for at opdyrke nye forretningsområder. Eksempelvis har Region Midtjylland opnået førerposition på internationalt niveau i forbindelse med at fjerne forureningen på Harboøre Tange (Høfte 42). Her er i samarbejde med virksomheder og universiteter udviklet særlige oprensningsmetoder, som kan videreudvikles og kommercialiseres. Danmark er en af de relativt største producenter af affald, og i Danmark er vi specialister i at sortere og genanvende affald. Cradle to cradle (også kaldet vugge til vugge og C2C) kan med fordel stå stærkere i virksomhedernes overvejelser om at arbejde med at tilpasse strategi, miljø og innovationsledelsessystemer til morgendagens forretningsområder. Regionen og de 19 kommuner vil: skabe samarbejde mellem flest mulige aktører, herunder energiselskaber og andre relevante aktører om at nå målet om, at der i den midtjyske region som gennemsnit anvendes 50 % vedvarende energi i 2025 og 100 % i understøtte udvikling og demonstration af fremtidens teknologi og forretningsmodeller med henblik på at skabe yderligere erhvervsudvikling og synergi. arbejde for, at kommuner og region sammen videreudvikler de fælles energiregnskaber til et redskab, der muliggør opstilling af strategiske mål på klima- og energiområdet. analysere potentialerne for fremtidig anvendelse af biomasseressourcer til energi under hensyn til balance i fødevare- og energiproduktion og bæredygtighed. aktivt fremme gennemførelse af energibesparelser og -effektiviseringer energibesparelser og genbrug. Regionen og de 19 kommuner anbefaler: plan- og byggemyndigheder at være opmærksomme på at planlægge og etablere nye byudviklingsområder, så de placeres hensigtsmæssigt i forhold til den eksisterende energiinfrastruktur, og så behovet for energi til eksempelvis transport og varme mindskes. staten at arbejde for at sikre hensigtsmæssige rammer for udbygning af vedvarende energi, herunder etablering af nødvendige lovgivningsog afgiftsmæssige rammer. arbejde for omstilling til bæredygtig transport. vælge bæredygtige løsninger ved ombygning og nybyggeri. Vi vil efterspørge bæredygtige løsninger, også selvom de endnu ikke er opfundet. fremme initiativer med fokus på at udvikle partnerskaber og styrke samarbejder på tværs af geografi og med relevante aktører i ind- og udland blandt andet for at fremme cradle to cradle som princip. staten at understøtte udviklingen af det danske forspring indenfor vedvarende energi ved fortsat at sikre bedre muligheder for test og afprøvning. alle at efterspørge og anvende bæredygtige løsninger.

59 14 Uddannelse Ungdomsuddannelse og Ungdomsuddannelse og kort kort videregående videregående Mulighed for for forlagt uddannelse uddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Struktureret samspil mellem byer I 2030 har alle borgere mulighed for uddannelse med et uddannelsesudbud, der fleksibelt og sammenhængende tilgodeser den enkeltes og samfundets behov for viden og kompetencer Det vil sige: Alle borgere har mulighed for at bringe deres talenter i spil. Det betyder, blandt andet i ungdomsuddannelserne, at drenges uddannelsesniveau kommer på højde med pigernes, og at stadig flere borgere forbedrer deres læsefærdigheder og dermed får adgang til efteruddannelse, bedre jobmuligheder og højere livskvalitet. International viden bringes i spil i uddannelses- og forskningsinstitutioner samt i virksomheder. Digitale løsninger anvendes, hvor det kan højne kvaliteten af uddannelserne og fjerne barrierer for studerende, som bor langt fra en uddannelsesinstitution. Stadig flere gennemfører ungdomsuddannelse, faglig og videregående uddannelse og efteruddannes. I hele regionen er der øget mulighed for og adgang til at vælge mellem flere forskellige ungdomsuddannelser. Udbuddet af mellemlange videregående uddannelser er sikret af synergiskabende campus i regionens større byer og suppleres med forlagt undervisning. Efteruddannelse er tilgængelig i hele regionen bl.a. gennem forpligtende institutionssamarbejder og forlagt undervisning. Med det sammenhængende uddannelsessystem er det enkelt at bevæge sig gennem uddannelsesforløb eller skifte spor. Der er adgang til et tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser, som bidrager til fremdrift i de unges uddannelse. Vidensinstitutioner og erhvervsliv er parter i udvikling af uddannelsessystemet. Alle parter har opmærksomhed på samfundets kompetencebehov, herunder innovation og internationalisering. Studentervæksthuse er med til at sætte fokus på iværksætteri.

60 15 Muligheder og udfordringer: Et højt vidensniveau i alle regionens virksomheder, en kompetent og velkvalificeret arbejdsstyrke samt netværk, som understøtter videndeling, er centrale faktorer, der bidrager til at stimulere vækst og udvikling i hele regionen. Alt for mange får ikke en uddannelse, og derfor er der udsigt til mangel på arbejdskraft med faglige og videregående uddannelser. Uddannelse til flere er en væsentlig forudsætning for den velstand, der giver borgeren mulighed for sundhed, trivsel og velfærd. Det er centralt at bringe talenterne i spil hos alle. Mange steder i regionen og internationalt er der gode erfaringer i motivation for læring, effektiv indlæring og i at få flere til at lære mere. Disse gode erfaringer skal vi bruge. For at fremme, at et højere uddannelsesniveau i regionen også afspejles i højere velstand, skal kompetencerne svare til samfundets behov og udviklingspotentiale. Der er behov for, at tilstrækkeligt mange har lyst og evner til at starte og drive virksomhed, samt at de kompetencer, som virksomheder og videninstitutioner har behov for til såvel drift som udvikling, er til stede. Det har derfor høj prioritet at udvikle iværksætter- og it-kompetencer, internationalt udsyn, samt at erhvervslivet tager sin del af ansvaret for, at de nødvendige uddannelser udbydes. For at fremme virksomhedernes konkurrenceevne på internationalt niveau, skal der bygges bro mellem videninstitutioner og virksomheder i hele regionen. For at sikre kompetenceudvikling i bredden skal der være et stærkt samspil mellem beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervspolitiske tiltag således at der arbejdes sammen om at løfte kompetencer på alle niveauer. Aarhus styrkeposition indenfor forskning og videregående uddannelse skal anvendes bl. a. gennem samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner i øvrige dele af regionen. Alle skal arbejde på, at viden udvikles og gøres tilgængelig i hele regionen. Regionen og de 19 kommuner vil: ved revision af Region Midtjyllands uddannelsespolitik undersøge, hvordan vi kan understøtte anerkendelse af, at alle har talenter, og at disse bringes i spil. Vi vil vurdere om uddannelsesvejledningen kan justeres, så uddannelsessystemet opleves mere sammenhængende. arbejde for: nærhed til ungdomsuddannelserne, jf. illustrationen. fortsat styrkelse af Aarhus Universitets globale position, videreudvikling af regionens viden- og erhvervsmæssige styrkepositioner blandt andet gennem regionalt, nationalt og internationalt samarbejde og netværksdannelse, der fremmer morgendagens forretningsområder og morgendagens styrkepositioner, etablering af konkrete samarbejder mellem virksomheder og videninstitutionermedarbejdere, som kan give virksomhederne erfaringer med effekten af at få mere viden ind i virksomheder, at højt uddannet arbejdskraft i større udstrækning anvendes i små og mellemstore virksomheder i hele regionen, dækning med digital infrastruktur med tilstrækkelig kapacitet til, at digitale netbaserede løsninger kan anvendes i hele regionen. bidrage til initiativer, der mindsker frafald fra uddannelser på alle niveauer. tilbyde lære- og praktikpladser på egne institutioner, også med henblik på studerende som katalysatorer for udvikling og videntilførsel. opmuntre til en øget international udveksling, både af studerende og undervisere. med henblik på inspiration og internationalt udsyn, deltage i europæiske og internationale netværk, analyser og projekter, der fremmer nye modeller, løsninger og interkulturelle kompetencer. Regionen og de 19 kommuner anbefaler: alle parter at styrke det sammenhængende uddannelsessystem, skabe mere fleksible overgange mellem uddannelsesinstitutionerne og mindske frafald i overgangene mellem de forskellige uddannelsesniveauer, samt etablere lære- og praktikpladser, også til udenlandske studerende. Vækstforum fortsat at styrke netværk og samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt beskæftigelsesregionen for at styrke videnniveauet i alle typer af virksomheder. viden- og uddannelsesinstitutioner at samarbejde med erhvervslivet i hele regionen gennem videnoverførsel og forlagt uddannelse. staten af øge muligheden for internationalisering af såvel folkeskolen som ungdomsuddannelserne.

61 16 Byer og landskab > indbyggere indb. > indb. > indbyggere > indb. > indbyggere Struktureret samspil mellem byer I 2030 indgår byer i samarbejde med deres opland og andre byer for at styrke hinanden og generere bæredygtig udvikling. Vi har sikret rent grundvand samt fremmet de landskabelige kvaliteter Det vil sige: Byerne er katalysatorer for vækst. De største byer i regionen indgår aktivt i et samspil om regionens synlighed og attraktivitet i global sammenhæng. Nationalparker og prioriterede landskabsstrøg, der er udpeget af de regionale aktører, er trækplastre for bosætning og erhverv i oplandet. Her har fjernelse af faldefærdige bygninger og retablering af råstofgrave høj prioritet. Samarbejder på tværs af byer og det åbne land gør det muligt at etablere eller udbygge særlige styrkepositioner f.eks. på turismeområdet. Kendte forureninger, der kan true grundvandsmagasinerne og borgernes sundhed, er under kontrol, og vi kan stadig forsyne regionen med rent, ubehandlet drikkevand. Råstofferne i regionen udvindes i takt med behovet og under hensyntagen til dem, der berøres af udvindingen.

62 17 Muligheder og udfordringer: Byer og opland er hinandens forudsætninger og supplerer hinanden i et samspil, med respekt for forskellighed. Når byers roller skal udnyttes optimalt, skal byernes mangfoldighed og specialiseringer prioriteres. Byernes rolle som katalysatorer for vækst, understøttes ved at fremme samarbejder mellem byerne indbyrdes samt mellem by og opland. Vi skal alle værne om vore værdifulde landskabsressourcer. Ved at bygge tættere fremfor at lade byerne vokse ud i det åbne land, kan transportbehovet mindskes og dermed behovet for yderligere eller større vejanlæg. Samtidigt understøttes underlaget for den kollektive transport. Brugen af by og landskab må desuden ske respektfuldt i forhold til ressourcerne under jordens overflade, bl.a. ved sikring af grundvandsressourcer. Øget tilgængelighed for borgere til landskabet bør sikres under hensyn til balance mellem jordbrugsdrift og rekreative formål. Når styrkepositioner i hele regionen skal fastholdes og udvikles, er der behov for at koble udviklingsinitiativer mellem centre og opland, som for eksempel på turismeområdet. Udviklingsinitiativer og strategiske samarbejder skal oftest ikke omfatte hele regionen, men typisk organiseres i forskellige grupperinger af kommuner og byer også på tværs af regioner. Borgere og turister i Region Midtjylland værdsætter og tiltrækkes af de mange oplevelsesindtryk vores byer, landskab og kyster giver. Elementerne appellerer til bevægelse, hvilket giver sundere borgere og basis for indtægter til turisterhvervet. Regionen og de 19 kommuner vil: understøtte samarbejder, hvor byer og opland kobles med henblik på at fastholde og udvikle styrkepositioner samt udbygge og udnytte mulighederne ved digitalisering. Det gælder f.eks. kystturisme, erhvervsturisme og kultur samt smart cities og smart region. Regionen og de 19 kommuner anbefaler: staten at gøre det muligt for kommunerne at foretage byudvikling i udpegede OSD-områder (områder med særlige drikkevandsinteresser) under forudsætning af, at der foretages nødvendig sikring af grundvandsressourcen. indsamle regionale, nationale og internationale erfaringer og formidle mulighederne for at understøtte udviklingen af mere attraktive byer, herunder også landsbyer, landskabsstrøg og nationalparker. årligt uddele en pris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der har vist særligt engagement eller særlig udvikling, som kan inspirere andre. fremme kvalitet i landskabsstrøg i samarbejde med de regionale aktører. staten at fremme udvikling af de nødvendige værktøjer til sikring af grundvandet også i byområder. staten at øge incitamentet for bæredygtig jordbrugsproduktion. staten at muliggøre bebyggelse eller nye turismefaciliteter ét sted i regionen når tilsvarende anvendelse ophører andet sted i regionen. Herunder blandt andet byudvikling indenfor beskyttelseslinjer. fremme brugerinteressen for og udviklingen af bæredygtig fødevareproduktion ved gennemførelse af innovative initiativer regionalt samt ved øget anvendelse af lokalt producerede og økologiske produkter i egne kantiner og madordninger. prioritere rensning af grundvandstruende forureninger højt. staten at gøre det muligt at pålægge særlige ruter for transport af udvundne råstoffer med henblik på at tage hensyn til bebyggelser og rekreative områder. staten at styrke kommunernes mulighed for at fjerne skæmmende bebyggelse.

63 18 Mobilitet Kilde:Viborg Kommune I 2030 er der fri tilgængelighed god mobilitet for borgere, varer og informationer. Vej- og banenettet er udbygget, og vi har miljøvenlig kollektiv transport samt et fintmasket digitalt højhastighedsnetværk Det vil sige: Der er skabt sammenhæng i Danmark og i den midtjyske region. Infrastruktur og trafikale tilbud har en attraktiv kvalitet for vækstbærende virksomheder og institutioner. Den faste forbindelse over Kattegat muliggør en transporttid på 1 time med tog mellem Østjylland og Hovedstaden. Dette øger konkurrenceevnen og underbygger et stærkt og sammenhængende uddannelses- og arbejdsmarked. Den kollektive trafik er en stærk konkurrent til bilen - den er hurtig, energieffektiv og koordineret. Der er letbane i Østjylland og sammenhæng mellem den regionale togtrafik og landsdelstrafikken. Regionen er en del af EU s overordnede transeuropæiske transportnet TEN-T for sø, vej og jernbane. Det betyder gode togforbindelser fra regionen til det europæiske højhastighedsjernbanenet. Sø- og jernbanetransporten udgør et bæredygtigt alternativ og supplement til vejtransport i Europa. Havnene i regionen understøtter en bæredygtig udvikling i det samlede internationale, nationale og regionale transportnet. Én interkontinental lufthavn i Danmark og vestdanske lufthavne med daglige inter-europæiske ruter. Mobilforbindelse og bredbånd med tidssvarende høj kapacitet i hele regionen bidrager til regionens udvikling bosætning, erhvervsliv og uddannelse.

64 19 Muligheder og udfordringer: Høj mobilitet er afgørende for, at borgere og virksomheder i Region Midtjylland kan få optimale betingelser for at trives og udvikles. Infrastrukturen er et vigtigt redskab for at understøtte den regionale udvikling. EU-Kommissionens hvidbog om transport i 2050 af marts 2011 lægger retningen for fremtidens udvikling, der skal satse på tre områder: Forbedring af alle former for køretøjers energieffektivitet Optimering af multimodale logistikkæder Trafikstyrings- og informationssystemer og markedsbaserede incitamenter Effektmålet for EU s transportindsats er, at transportsektorens CO 2 emissioner nedskæres med 60 % inden Infrastrukturen i Region Midtjylland skal være tidssvarende og understøtte sammenhæng i regionen med god fremkommelighed og gode forbindelser til omverden. Regionsrådet og de 19 kommuner står derfor sammen om 5 højt prioriterede infrastrukturelle investeringer og der er enighed om at disse fastholdes, indtil de er gennemført: Fast forbindelse over Kattegat til hurtigtog og biler Højklasset vej/motorvej mellem Viborg og Aarhus Udvidelse af motorvej E45 fra Randers til Kolding Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord Letbane i Aarhus-området med muligheder for senere udbygning Uddrag af det fælles indspil til Infrastrukturkommissionen:»Lufthavnene og havnene i den midtjyske region er en væsentlig del af infrastrukturen, og det er vigtigt, at adgangsforholdene hertil forbedres i de kommende år. Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med ønsket om en generel udvikling og opgradering af hovedvejene i regionen, som kan binde udviklingen sammen i syd-nord og øst-vestgående retninger. Der bør i særlig grad sættes fokus på udbygningen af transportvejene til og fra erhvervsvirksomhederne i yderområderne (dele af Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Skive og Norddjurs kommuner). Her tænkes især på ruterne 11, 13, 15, 16, 21 og 34.«Der skal ske sammentænkning mellem Kattegatforbindelsen og øvrig infrastruktur i hele regionen for at få det største udbytte af investeringerne. Kapacitetsproblemerne for den nord-sydgående trafik skal løses for at styrke tilgængeligheden i forhold til omverdenen og understøtte udviklingen i hele regionen.

65 20 Den kollektive trafik skal udgøre et sammenhængende net, hvilket sikres ved koordination og samarbejde mellem regioner, kommuner, trafikselskaber og andre aktører. Den kollektive trafik skal være hurtig, attraktiv og energieffektiv. Endelig er det af hensyn til uddannelsessøgendes mobilitet, pendling til og fra arbejdspladser og øvrige transportbehov en udfordring at videreudvikle den kollektive trafik. Herunder er der behov for kortere rejsetider på jernbanen, fleksibel kollektiv bustrafik, videreudvikling af letbane- og bybanestrækninger, hensigtsmæssige omstigningssteder mellem cykel, bil, bus og tog, koordination af køreplaner mv. Kontaktudvalget har aftalt at nedsætte en embedsmandsgruppe med repræsentanter fra kommunerne og fra regionen. Formålet med arbejdet i embedsmandsgruppen er at udarbejde et revideret midtjysk indspil til de kommende nationale infrastrukturdrøftelser med afsæt i det fælles indspil til Infrastrukturkommissionen fra juni De resultater, som region og kommuner er enige om inden vedtagelse af den regionale udviklingsplan, vil blive indarbejdet. I den kommende periode vil regionen sammen med kommunerne fortsat arbejde for realiseringen af de fem anbefalinger samt arbejde videre med øvrige udfordringer inden for infrastrukturen med henblik på at udarbejde et revideret midtjysk indspil til de kommende nationale infrastrukturdrøftelser. Letbanen i Aarhus

66 21 Regionen og de 19 kommuner vil: i fællesskab prioritere, hvilke statslige investeringer i infrastrukturen, der er vigtigst for regionen bl.a. gennem nedsatte embedsmandsgrupper med repræsentanter fra såvel region som kommuner. arbejde for øget mobilitet, der styrker produktivitet, viden og levevilkår i hele regionen. finde løsninger, der sikrer fremkommelighed og mobilitet både internt i regionen og i forhold til omgivelserne. sammen med Kattegatkomitéen, tilskynde staten til at udarbejde et grundlag for en principbeslutning om en fast Kattegatforbindelse. understøtte potentialet i Kattegatforbindelsen gennem koordinering, tilpasning og udbygning af vej- og banestrækninger og øvrige afledte anlæg. stimulere til regionalt samarbejde om bæredygtig transport med kommuner, trafikselskaber, trafikoperatører, virksomheder og ansvarlige for bestilling og levering af transportydelser. Regionen og de 19 kommuner anbefaler: staten i samarbejde med relevante aktører at udarbejde en national mobilitetsplan. staten at etablere en brugerbetalt fast Kattegatforbindelse. staten at fremme baneinvesteringer, der kan nedbringe rejsetiden på hovedstrækningerne, bl. a. gennem elektrificering, samt at forbedre trafikbetjeningen på sidestrækningerne. stat og kommuner at lade mobilitet og tilgængelighed indgå som centrale elementer i den fysiske planlægning. stat, kommuner og trafikselskaber at samarbejde med regionen om udvikling af den kollektive trafik gennem forsøg. kommuner og trafikselskaber at sikre fleksible transporttilbud, hvor der ikke er passagergrundlag for rutetrafik. relevante aktører at sikre gode skiftemuligheder mellem cykel-, tog-, bil- og bustrafik. indgå i samarbejder om udvikling af fleksible kollektive trafikløsninger og øvrig social offentlig finansieret transport i tyndt befolkede egne. staten at sikre fuld mobildækning og dataforbindelse med tidssvarende høj kapacitet. deltage aktivt i samarbejdet med staten og Midttrafik om udvikling af letbanebetjeningen i Østjylland. samarbejde nationalt og internationalt om kobling af regionen via højhastighedsbaner og veje til EU s overordnede TEN-T-net (Transeuropæiske Transportnet). samarbejde med havnene om udviklingsprojekter, som kan være med til at underbygge og udvikle havnenes betydning for en bæredygtig transport. arbejde for digitale højhastighedsforbindelser overalt i regionen og fremme udviklingen af digitale samarbejdsformer, så afstand ikke er en barriere.

67 22 Erhverv og turisme Limfjorden Hærvejen Gudenåen Særligt turismepotentiale Erhvervsturisme Erhverv Turisme Kystturisme Samarbejde Turismepotentialer Samarbejde I 2030 er der skabt et globalt konkurrencedygtigt erhvervsliv, der baserer sig på bæredygtig vækst og har formået at omsætte samfundets udfordringer til forretning Det vil sige: Virksomhederne genererer vækst ved øget samspil med videninstitutioner i ind- og udland om relevante erhvervsstyrkepositioner. Flere virksomheder indgår i samarbejde med videnog uddannelsesinstitutioner om de unges kvalificering til og beskæftigelse i erhvervslivet. Det offentlige understøtter virksomhedernes udvikling og konkurrenceevne ved i stigende grad at efterspørge bæredygtige løsninger også de, der endnu ikke er opfundet. Blandt andet ved offentligprivat innovation og offentlig-private partnerskaber. Stadig flere virksomheder i regionen deltager aktivt i at udvikle og implementere løsninger på miljø- og klimaudfordringerne også på internationalt niveau. Landbrug og produktionserhverv bidrager til bæredygtige udvikling i hele regionen. Større udbredelse af produktionsmetoder, der har fokus på at reducere ressourceforbrug, herunder energiforbrug og affaldsmængde. Såvel offentlige som private arbejdsgivere er opmærksomme på de ressourcer og kompetencer, der findes blandt ikke-erhvervsaktive. De kystnære kommuner mod vest og øst udnytter på bæredygtig vis kystturismens vækstpotentiale. Ligesom erhvervsturismens potentiale er udnyttet i båndet, der strækker sig fra Aarhus til Herning. Turismepotentialerne er udnyttet på bæredygtig vis langs Gudenåen og Hærvejen samt langs Limfjorden i et tværkommunalt og -regionalt samarbejde. Den bæredygtige turisme bygger på udnyttelse af potentialerne i henholdsvis kystturisme, erhvervsturisme og samarbejde. Sammen med de internationale oplevelsesfyrtårne er viden, kreativitet og udviklingsdynamik omsat til nye kommercielle forretningsområder.

68 23 Muligheder og udfordringer: Erhvervslivet i byerne og på landet er afgørende for en høj levestandard for borgerne. Erhvervslivets udvikling og relationer globalt er afgørende for, at Region Midtjylland kan være en socialt, miljømæssig og økonomisk bæredygtig international vækstregion. I regi af Vækstforum understøttes innovation og internationalisering, især hvor virksomhederne i regionen har særlige styrkepositioner. Dette gælder i forhold til energi og miljø, fødevarer, turisme og velfærdsteknologi, men også videnerhverv og kreative erhverv. Virksomheder i Region Midtjylland er i global konkurrence med krav om høj produktivitet, værdiskabelse og omstillingsparathed, samt evner til at udnytte de nye globale markeder. Bæredygtighed er et stadig stærkere opmærksomhedsområde og baggrund for fremtidige produkter og markedsandele. Region Midtjylland og kommunerne bidrager til at skabe de bedste rammevilkår og forudsætninger for, at virksomhederne klarer sig godt og bæredygtigt i den globale konkurrence og fremmer, at virksomheder og videninstitutioner i stigende grad tager afsæt i de samfundsmæssige udfordringer, når der skal skabes innovation og vækst. Region Midtjylland og kommunerne bidrager til at sikre, at de fornødne kompetencer til såvel produktion som udvikling er tilgængelige. I Region Midtjylland er energi- og miljøløsninger en styrkeposition. Med afsæt heri er der erhvervsmæssige potentialer i udvikling af nye løsninger på klimaforandringer. Fødevareproduktion er tillige en styrkeposition for regionen, som vi fortsat skal udvikle. Dertil kommer velfærdsteknologi som et nyt og stærkt voksende område, hvor samfundsmæssige udfordringer kan anvendes som omdrejningspunkt for at generere fremtidig vækst og velfærd. Region Midtjylland og kommunerne bidrager også til at fremme udviklingen af andre videnerhverv, som kan være en væsentlig kilde til innovation - herunder i de kreative erhverv. Regionen har med sine byer, konferencefaciliteter og natur gode forudsætninger for at tiltrække turister til ferie såvel som erhvervsbesøg. Regionen og de 19 kommuner vil: bakke op om det regionale vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og med den regionale udviklingsplan give inspiration til kommende erhvervsudviklingsstrategier. fremme iværksætteri, innovation og kreativitet. aktivt arbejde for at fremme internationale relationer, som styrker det globale udsyn for virksomheder og borgere. arbejde for en bedre infrastruktur, der fremmer mobilitet for pendlere og virksomheder i hele regionen. arbejde for, at turismens erhvervsmæssige styrkepositioner udnyttes maksimalt, især i de områder, der har særligt potentiale herfor, jf. illustrationen. tilskynde til stadig mere bæredygtig fødevareproduktion, også til eksport. arbejde for mobildækning og højhastighedsbredbånd i hele regionen for herved at muliggøre virksomhedsetablering og bosætning - også i de tyndt befolkede områder, som udnytter og forudsætter intelligent brug af nye teknologier. fremme relevante offentligt-private samarbejder. aktivt efterspørge bæredygtige løsninger i forbindelse med indkøb, renovering og nybyggeri. fremme erhvervsudvikling ved at efterspørge bæredygtige og innovative løsninger i forbindelse med det nye hospital i Gødstrup og universitetshospital i Skejby, udbygninger på regionshospitalerne i Viborg, Horsens, Silkeborg og Randers samt nye sundhedshuse flere steder i regionen. tilskynde til udvikling af nye velfærdsteknologiske løsninger. skabe samarbejder på nationalt og internationalt plan, der kobler viden med relevante erhvervsstyrkepositioner. Regionsrådet og de 19 kommuner anbefaler: relevante aktører fortsat at bestræbe sig på at skabe bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsudviklingsområderne. Vækstforum fortsat at styrke internationalisering og lægge vægt på at understøtte uddannelse og kompetenceudvikling, innovation, iværksætteri samt digitalisering.

69 24 Kultur Animationsskolen i Viborg I 2030 er alle opsat på at bringe kreative kompetencer i spil. Alle har mulighed for og lyst til at deltage i kulturlivet i regionen, og her er gode rammer for kulturel og kunstnerisk udvikling Det vil sige: De kulturelle tilbud, som blandt andet omfatter traditionelle tilbud som udstillinger, teater, musik med videre, men også sportsevents, eksperimenterende teater, litteratur og samvær, inviterer borgerne til at deltage aktivt i det kreative og kulturelle liv i regionen. Unge understøttes i deres evner som fornyere i kreative, kunstneriske og erhvervsmæssige sammenhænge. Kulturelle tilbud og særkender bidrager til, at turismeudviklere, byer og kulturinstitutioner sammen kan skabe fritids- og kulturtilbud af international standard. Kulturinstitutioner, erhvervsliv og foreningsliv samarbejder om at udvikle regionens kulturelle styrker. En del af dette arbejde foregår i regi af det regionale kulturprojekt Aarhus 2017 og forventes at bidrage til udvikling langt ud over kulturområdet. Aarhus 2017 har temaet Gentænk og sætter fokus på demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. Det kulturelle liv bidrager til anerkendelse og åbenhed over for dem, der skiller sig ud og udfordrer det givne. Det kulturelle liv i regionen fungerer som magnet for turister, studerende, arbejdskraft og erhvervsliv.

70 25 Muligheder og udfordringer: Kultur er drivkraft for udvikling, nytænkning og livskvalitet. Kultur er vigtig for såvel borgerne, erhvervslivet som de besøgende. Kandidaturet til europæisk kulturhovedstad (Aarhus 2017) er et eksempel på, at kultur kan anvendes strategisk og skabe sammenhæng i hele regionen: Kultur kan forandre! Projektet afspejler på væsentlige områder Region Midtjyllands kulturpolitik, både hvad angår netværk, udvikling, tværfagligt og internationalt samarbejde. De kulturelle aktører i regionen er kulturinstitutionerne samt kreative enkeltpersoner eller grupper. Ved at bringe de kulturelle aktører i samspil med eksempelvis erhvervslivet er der basis for udvikling hos begge parter. Region Midtjylland skal være kendt som et fyrtårn for innovation og kreativt samspil mellem arkitektur, ny teknologi og design. Regionen skal udnytte sine stærke kreative miljøer omkring film, animation, it, design og livsstil til at skabe nye arbejdspladser og merværdi gennem samarbejde og innovation på tværs af medier. Turisme er og skal være en af Region Midtjyllands styrkepositioner og omfatter alle typer af ferieformer samt mange muligheder for kulturelle aktiviteter og oplevelser. Det vil i den sammenhæng være af stor betydning, at det lykkes at få udviklet og konkretiseret kultur- og oplevelsesøkonomien til at indgå som et centralt element i regionens turisme. Mange kreative virksomheder tager deres udgangspunkt i eller inspireres af kulturlivet, blandt andet i tekstil design. Kreative erhverv bidrager til innovation og fornyelse i hele erhvervslivet. Virksomheder med et højt input fra kreative erhverv har øget produktinnovation. Succesrige virksomheder, har typisk flere kreativt uddannede og flere ansat i kreative jobfunktioner. Jobs inden for de kreative erhverv flytter ikke i samme grad ud af landet som jobs i det øvrige erhvervsliv. Regionen og de 19 kommuner vil: bidrage til at realisere kreative og kulturgivne potentialer i regionen til gavn for borgere og erhvervsliv, herunder også turisterhvervet. Regionen og de 19 kommuner anbefaler: alle aktører at anvende kultur som drivkraft for udvikling i hele regionen. understøtte kulturel udvikling eksempelvis kulturfaglige netværk på tværs af faggrænser og geografiske grænser, samt internationalt samarbejde og udsyn gennem kulturpolitikken for Region Midtjylland. kulturaktørerne at engagere sig på den internationale scene. Vækstforum at understøtte forretningsmuligheder i kreative erhverv og innovation. fremme samspil mellem regionale aktører om udvikling af en kreativ og innovativ kultur karak teriseret ved inklusion, ressourceansvarlighed og kreativ virkelyst. fremme samspil mellem kulturelle aktører og erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme kreativ udvikling. alle parter at fremme offentligt-private samarbejder i tråd med temaet for Aarhus 2017, Gentænk. kulturinstitutionerne at fremme brug af nye teknologier i kulturformidlingen, f.eks. i et samarbejde, der kan fremme erhvervspotentialer heri. talentudvikling, skabe muligheder for pleje af kunstens og kulturens vækstlag. foreningskulturen fortsat opmærksomhed på sin rolle lokalt og regionalt i at understøtte trivsel.

71 Sundhed Akuthus Visiteret medicinsk akutmodtagelse Sundheds - og akuthus/akutklinik Hammel Neurocenter (rehabilitering) Akuthelikopter Akuthospital Forskningssamarbejde Hospitalsenheder I 2030 tilbydes en sammenhængende sundhedsindsats på højt internationalt niveau og med fokus på at fremme borgernes mulighed for trivsel Det vil sige: Borgerne har lige adgang til rådgivning, undersøgelse og behandling af høj kvalitet i sundhedsvæsenet. I nogle tilfælde er velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger med til at sikre dette. Flere borgere oplever at have et godt helbred, både på grund af den faktiske sundhedstilstand og på grund af oplevelsen af at høre til eksempelvis på arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge. Decentrale basale sundhedsydelser suppleres af højt specialiserede behandlingstilbud på hospitaler, der kan rekruttere de bedste specialkompetencer. Et sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen med fokus på den enkeltes patientforløb fremmer kvalitet, effektivitet og borgernes trivsel. Sundhedsvæsenet understøtter den enkeltes indsats for en sund livsstil, såvel fysisk som mentalt Borgerne har forbedret sundhedsmæssig effekt af gode kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner. Både de menneskelige og de samfundsmæssige omkostninger ved kroniske sygdomme og multisygdom, altså at den enkelte har to eller flere sygdomme, er reduceret, idet disse borgere får særlig opmærksomhed såvel ved forebyggelse som behandling.

72 27 Muligheder og udfordringer: Sundhedsvæsenets nærhed, tilgængelighed og kvalitet er væsentligt, når det gælder borgeres tryghed. Lokalt praktiserende læger, decentralt placerede akutklinikker, sundhedshuse og kommunale sundhedstilbud, sikrer nærhed for borgeren sammen med telemedicin og behandling i hjemmet. Desuden skal der være adgang til de bedste, højtspecialiserede kompetencer på hospitalerne i regionen. Sundhedsvæsenet rummer potentiale for erhvervsudvikling. Milliardinvesteringerne i det nye hospital i Gødstrup og universitets hospital i Skejby, udbygninger i Viborg, Horsens, Silkeborg og Randers samt udbygninger af sundhedshuse flere steder i regionen fremmer erhvervsudvikling. Investeringerne kombineres med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi med henblik på at fremme nye innovative løsninger. Hospitalerne er store uddannelsessteder, som sammen med Professionshøjskolen VIA University College og Aarhus Universitet forestår praktik og uddannelse for et stort antal studerende hvert år. Aarhus Universitetshospital yder inden for en lang række sygdomme højt specialiseret behandling til borgere i hele Vestdanmark og på nogle områder behandles patienter fra hele landet. Der er i meget tæt samarbejde med Aarhus Universitet en stor forskningsindsats, som løbende kommer patienter til gode i form af nye behandlinger. Mange faktorer indvirker på borgernes trivsel og sundhed, eksempelvis sociale forhold, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Samarbejdet i sundhedsaftalerne, som indgås mellem regionen og kommunerne om behandling, pleje, sundhedsfremme og forebyggelse, er her af stor betydning. I øvrigt vil Region Midtjylland og kommunerne sikre, at sundhedsvæsenet er forberedt til de ændrede risici for sygdom og smittespredning, som klimaforandringerne ventes at medføre. Således vil overvejelser om sundhed og sygdom indgå i de tværgående initiativer for at imødegå klimaforandringerne. Regionen og de 19 kommuner vil: arbejde for sundhedsmæssig forebyggelse og forbedring af folkesundheden. arbejde for at det nære sundhedsvæsen, herunder de kommunale sundhedstilbud, praktiserende læger og sundhedshuse, den præhospitale indsats samt hospitaler, samarbejder om helhed, kvalitet, datatilgængelighed og smidighed i patientforløb. samle specialiserede kompetencer på udvalgte hospitaler i regionen med forskningsforpligtelser i internationalt forskningssamarbejde via Aarhus Universitetshospital. understøtte etablering af sundhedshuse/lægehuse i områder med længere afstand til akuthospital. understøtte udvikling og anvendelse af velfærdsteknologiske og telemedicinske muligheder for diagnostik, behandling og opfølgning. Udvikling og anvendelse af disse teknologier og muligheder kan ske i offentlig-privat samarbejde og med styrket tværsektorielt samarbejde. indgå i samarbejde om kompetenceudvikling og -opbygning på det velfærdsteknologiske område. arbejde for, at uddannelser rettet mod behandlingssystemet også rettes mod forebyggelse. styrke og understøtte forskning og udvikling på alle regionens hospitaler i tæt samspil med Aarhus Universitet. Vi vil dermed styrke forskning i folkesygdomme, styrke rekrutteringsmuligheder og sikre samme høje niveau i behandlingen på alle regionens hospitaler. sikre god adgang til hospitalerne gennem forbedret infrastruktur, letbane mv. sikre borgerne i Region Midtjylland mod smittefarer og andre risici som følge af voldsomme regnskyl. Regionen og de 19 kommuner anbefaler: alle aktører at være opmærksomme på deres rolle i forebyggelse af livsstilssygdomme eksempelvis ved at bidrage til gode kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner. alle offentlige og private arbejdspladser og institutioner at sikre sundhedsfremme, f.eks. med sund mad i kantiner og køkkener. stat og kommuner at sikre borgernære rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle. Vækstforum at bidrage til samspil mellem erhvervsudviklingsstrategi og Regionsrådets sundhedsstrategi. etablere et center (CORE, Center of Research and Education) i det nye Aarhus Universitets hospital i Skejby for alle regionens hospitaler, der rummer efteruddannelse og udvikling af velfærdsteknologi tæt på patienterne og i samarbejde med erhvervslivet.

73 Vær med Politikerne i Det Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling deltager gerne i dialog om udvikling af Region Midtjylland. Bliv en del af samarbejdet om at opfylde de dele af den regionale udviklingsplan, som har din interesse. Kontakt Regional Udvikling: regudv@rm.dk Dorthe Selmer Anne Justesen Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 DK-8800 Viborg

74 Referat fra møde i koordineringsgruppe, Rejsekortet, 1. maj 2012 Deltagere; Lars Møller, Holstebro Kommune (fmd.) Jesper Kaas Nielsen, Norddjurs Kommune Lars Hansson, Region Midtjylland Henrik Brask Lund Pedersen, Region Midtjylland Jens Erik Sørensen, Midttrafik Michael Steinberg, Midttrafik Jonna Holm Pedersen, KKR- konsulent (ref.) Dagsorden ; Punkt 1. Drøftelse af udkast til kommissorium og det videre arbejde for arbejdsgruppe Arbejdsgruppen godkendte kommissoriet med en enkelt korrektion s afsnit sidste sætning, således at sætningen er: Men der ønskes undersøgt og analyseret forskellige forhold vedr. Rejsekortet til mødet med erfaringsopsamling primo Arbejdsgruppen gennemgik punkterne i kommissoriet: A. Udarbejdelse af en revideret business case for Rejsekortet Den reviderede Business case, der skal omfatte hele regionen, skal forholde sig til: 1) hvor stor skal stigningen i antal rejser være for at rejsekortet bliver udgiftsneutral for bestillerne, Det blev aftalt at Midttrafik udarbejder en business case med udgangspunkt i den, der er udarbejdet, og således at den revideres i forhold - udviklingen i passagertallet - mindre snyd, når rejsekortet indføres - differentiering med hensyn til om der sker en øgning eller ej i passagertallet - m.m. Den reviderede business case fremlægges på møde i koordineringsgruppen efter sommerferien. 2) konkret vurdering af de enkelte ruter om hvorvidt de bør omfattes af rejsekortet og hvilket udstyrsniveau,

75 Det blev oplyst, at formentlig 700 busser (ud af 1000) skal have en light løsning. Midttrafik vil gå hver enkelt rute igennem. En light løsning vil koste omkring kr. i anskaffelse (en fuld model koster kr.) Midttrafiks gennemgang fremlægges på møde i koordineringssgruppen efter sommerferien. 3) de fremadrettede udgifter til vedligeholdelse af det nuværende billetteringsudstyr og tabte indtægter i tilfælde af nedbrud, Se under A1) 4)hvilke muligheder der er for en gradvis indfasning af rejsekortet i forhold til konsekvenserne for den øvrige kollektive trafik i midtjylland. Koordineringsgruppen drøftede det vanskelige i at lave en gradvis udrulning, idet der er store politiske forskelle i interessen for udrulningen. Horsens og Hedensted kommuner og Regionen har betalt for tilslutning til Rejsekortet. Drøftes igen på næste møde. B. Forhandlinger med Rejsekort a/s Midttrafik anmodes om, at optage forhandlinger med Rejsekort a/s om reduktion af udgifterne, herunder til udstyr, drift m.v. Det blev aftalt, at Lars Møller, Jens Erik Sørensen og Lars Hansson udgør en forhandlingsgruppe. Der tages kontakt til Rejsekortet inden sommerferien. KDN s drøftelser om forhandlingen blev drøftet og det blev konkluderet, at signalet primært er, at der skal forhandles inden tilslutning. C. Teknologi Midttrafik anmodes om en redegørelse for rejsekortets teknologiske fremtidssikring og dets muligheder for fremadrettet at kunne anvende andre betalingsformer, såsom mobiltelefoner, smartphones, apps, selvbillettering m.m. Det blev aftalt, at Midttrafik både anmoder rejsekortselskabet om en redegørelse, og tager kontakt til et eksternt firma, der kan vurdere, hvordan betalingssystemer vil udvikle sig og vurdere Rejsekortets evne til at imødegå udviklingstendenserne. D. Praktiske erfaringer Det er drøftet i de forskellige fora, at Region og kommuner afventer de konkrete og praktiske erfaringer fra henholdsvis Nordjylland og Sjælland, med hensyn til passagerfremgang og øvrig drift. Der er derfor et ønske om at afholde et erfaringsopsamlingsmøde primo Det blev aftalt, at Midttrafik indsamler status for 1) hvordan rejsekortet fungerer og 2) hvilke effekttal der eksisterer passagertal m.m. Drøftes igen på koordineringsgruppens 2. møde i november. E. Afrapportering og slutbehandling Hvordan skal den reviderede business case og de øvrige resultater formidles? Der lægges op til en afrapportering på det første møde i RKU i 2013.

76 2. Evt. Midttrafik ønskede drøftet, om der var interesse for at Midttrafik udarbejdede en konkret finansieringsplan for tilslutningen til rejsekortet. Det var der. Derfor blev det aftalt, at Midttrafik medbringer en mulig finansieringsplan til mødet efter sommerferien. Koordineringsgruppen mødes kort efter sommerferien og igen i november der sendes forslag til mødeafholdelse.

77 Indkomne projektansøgninger under Grøn Vækst programmet Status pr. den 7. maj 2012 Projektnavn Ansøgt beløb Indstillet beløb Restbeløb efter indstilling nr Ramme til nye Natur og miljø: EU-andel EU-andel EU-andel ,00 område Etablering af græsningsprojekt og ny stiforbindelse 1 fra Kloster Enge til Hestholm Sø og Skjernå , , ,00 RKS Planlægning af et natur- og søprojekt ved kommunevandløbet Spåbækken - inden dennes 2 udløb i Tim å -P , , ,00 RKS 3 Græsningsselskab og ny natur ved Grynderup Sø , , ,00 Skive 4 Hævning af vandstand i højmose (-P) ,00 0, ,00 Silkeborg Hævning af vandstand i højmose ved Sillerup i Store 5 Hjøllund Plantage ,00 0, ,00 Silkeborg 6 Hævning af vandstand i vådområder i Kompedal , , ,00 Silkeborg Hævning af vandstand i vådområder på Sepstrup 7 Sande , , ,00 Silkeborg 8 Rydning af nåletræ og hedepleje i Tingdalen ,00 0, ,00 Silkeborg 9 Iværksættelse af græsning i Hinge Ådal , , ,00 Silkeborg Oprensning og nygravning af vandhuller til stor 10 vandsalamander ved Gjern , , ,00 Silkeborg Nipgård Sø, kortlægning og undersøgelser af 11 næringsstoftilførsel fra tilløb -P ,00 0, ,00 Silkeborg 12 Naturområde frem for betonbassin ved Hvidbjerg By ,00 0, ,00 Struer 13 Genopretning af strandenge ved Oddesund -P , , ,00 Struer 14 Projekt Vandrende hyrde , , ,50 Herning Udbygning og konsolidering af kendte bestande af 15 Stor Vandsalamander, Løgfrø og Spidssnudet Frø ,00 0, ,50 Herning 16 Kragenes Rende - Gallemosen , , ,88 Randers 17 Johannesberg - Hornbæk Enge Øst , , ,88 Randers 18 Paderup Mose - Assentoft Bakker , , ,13 Randers 19 Gassum - Sødring , , ,13 Randers 20 Sandmarker Syddjurs Kommune , , ,13 Syddjurs 21 Græsningsprojekter - Syddjurs K , , ,13 Syddjurs Trukket tilbage af Syddjurs Kommune - Sikring af løgfrø og strandtudse - Syddjurs K ( kr var 22 søgt fra EU) ,13 Syddjurs 23 Rydningsprojekt - kystskrænter , , ,13 Syddjurs 24 Afgræsning og stisystem i Nørremølle enge , , ,13 Viborg I alt , , ,13 Attraktive levevilkår EU-andel EU-andel EU-andel nr Projektnavn Ansøgt beløb Indstillet beløb Restbeløb efter indstilling område Ramme til attraktive levevilkår Etablering af gård/specialbutik Holstebro 2 Wellness og fitness i Pulsen i Salling Skive Vestjysk Friluftsliv med sammenhæng og indhold - 3 styrkelse af det rekreative liv ved Ferring Sø Lemvig 4 Rejsen langs åen - en rejse gennem tid Herning 5 Adgang og formidling af tre fortidsminder i Havndal Randers 6 Handbjerg Marina Holstebro 7 Image ud over kanten Lemvig/Struer Grøn Vækst i Den Blå Limfjord - Dykkerpark 8 Glyngøre Skive I alt

78 Det midtjyske Vækstunivers processkitse Maj 2012

79 INDHOLD: 1. INDLEDNING S DEN MIDTJYSKE ERHVERVSSERVICEMODEL S FORELØBIGE RESULTATER/EFFEKTER S CENTRALE SPØRGSMÅL/ASPEKTER IFT. DEN FREMADRETTEDE INDSATS S FORSLAG TIL PROCES DET MIDTJYSKE VÆKSTUNIVERS S. 7 BILAG: RATIONALE BAG OG FORDELE VED DEN MIDTJYSKE ERHVERVSSERVICEMODEL 1

80 1. INDLEDNING Dette notat er et forslag til proces for drøftelse af det fremtidige indhold i en midtjysk væksttypologi ( Det midtjyske Vækstunivers ). Baggrunden herfor er, at den midtjyske erhvervsservicemodel har været i drift i nogle år, hvorfor formålet er at overveje, om erfaringerne kan anvendes til fremadrettet at opnå endnu bedre effekt og resultater; og at afdække og aktivere indholdet i en egentlig midtjysk væksttypologi, som tager sit udgangspunkt i både målgruppens behov og erhvervspolitiske mål og prioriteringer. Et midtjysk vækstunivers der er målrettet de særlige muligheder og styrker, som findes i region Midtjylland. Indledningsvis skitseres hovedelementerne i den midtjyske erhvervsservicemodel samt nogle centrale træk i en igangværende evaluering på området (side 2 7). Endelig findes en mere uddybende beskrivelse af kendetegnene ved den midtjyske erhvervsservicemodel i bilag (til evt. supplerende læsning; side 12 22). 2. DEN MIDTJYSKE ERHVERVSSERVICEMODEL Den midtjyske erhvervsservicemodel består af to hovedelementer: Vejledning Regionale programmer Vejledning er et gratis tilbud til iværksættere og virksomheder om information, sparring, problemafklaring, motivering til vækst/udvikling og henvisning til specialiseret rådgivning. Vejledningen finansieres af kommunerne i region Midtjylland og består af lokal erhvervsservice, fokuseret erhvervsservice og specialiseret erhvervsservice (Væksthus Midtjylland). KKR Midtjylland har ifm. Væksthus Midtjyllands etablering tilkendegivet følgende forventninger: Ét sammenhængende system ( no wrong door ) Kompetenceudvikling i hele erhvervsservicesystemet God sammenhæng mellem erhvervsservice, forsknings /videnmiljøer og privat rådgivning Relevante tilbud med appel til vækstorienterede virksomheder Bedre muligheder for lokale potentialer via regionale tilbud med kritisk masse. Regionale programmer er tilbud til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder, fortrinsvis omkring adgang til viden ifm. realisering af vækstforløb (eks. specialiseret rådgivning). Det primære middel er overblik over/adgang til videnkilder samt medfinansiering (tilskud) til erhvervelse af viden (eks. specialiseret rådgivning). Indhold og sigte i de regionale programmer fastlægges af Vækstforum for Region Midtjylland og finansieres af Region Midtjylland, EU samt deltagerbetaling. 2

81 Midtjyske regionale programmer med Væksthus Midtjylland som operatør Afsluttede programmer: VÆKSTmidt (målrettet etablerede virksomheder fra tre år, fokus på tilførsel af viden (rådgivning) ifm. realisering af vækstforløb, ) STARTmidt (målrettet unge vækstorienterede virksomheder op til tre år, fokus på tilførsel af viden (rådgivning) ifm. realisering af vækstforløb, ) INVESTORmidt (målrettet unge vækstorienterede virksomheder op til tre år, fokus på tilførsel af viden ( kapitalcoaches og springboards) og kapital (business angels netværk), ) Internationalisering af midtjyske virksomheder (målrettet virksomheder med eksportpotentiale, adgang til rådgivning/overblik via indstationeret internationaliseringsrådgiver fra Eksportrådet/ Udenrigsministeriet, ). Aktuelle/igangværende programmer: STARTmidt Accelerator (målrettet unge vækstorienterede virksomheder op til tre år, fokus på tilførsel af viden (rådgivning) ifm. realisering af vækstforløb, igangsat 2011) VÆKSTmidt Accelerator (målrettet etablerede vækstorienterede virksomheder fra tre år, fokus på tilførsel af viden (rådgivning) ifm. realisering af vækstforløb, igangsat 2009) Netværksinitiativet (målrettet etablerede virksomheder, fokus på tilførsel af viden (rådgivning) ifm. etablering af forpligtende og vækstfremmende virksomhedssamarbejder, igangsat 2009) CleanTEKmidt (målrettet etablerede virksomheder, fokus på tilførsel af viden (rådgivning) ifm. vækstfremmende teknologiudvikling inden for cleantech, igangsat 2011) FØDEVAREmidt (målrettet etablerede virksomheder, fokus på tilførsel af viden (rådgivning) ifm. realisering af vækstforløb i fødevarerelaterede virksomheder, igangsat 2010) GLOBALmidt (målrettet etablerede virksomheder, fokus på tilførsel af viden (rådgivning/netværk mv.) ifm. vækstfremmende internationaliseringstiltag, igangsættes 2012) KOMPETENCEmidt (strategiske kompetenceplanlægning og udvikling, fokus på bl.a. jobrotation, igangsat 2007). 3

82 3. FORELØBIGE RESULTATER/EFFEKTER Der pågår et omfattende evaluerings /effektmålingsarbejde af de regionale programmer og effekten af den midtjyske erhvervsservicemodel. Evalueringen udføres af Jens Nyholm, IRIS Group. Evaluering /effektmålingsarbejdet har bl.a. til formål: At dokumentere/vurdere programmernes effekter på brugernes vækst og udvikling gennem kombination af effektmåling og kvalitative metoder At beskrive og evaluere Den midtjyske erhvervsservicemodels DNA At udvikle videns og erfaringsgrundlag for design af fremtidige programmer i region Midtjylland og for forbedringer i Væksthus Midtjyllands indsats. Ultimo 2011/primo 2012 har evaluator formidlet en række foreløbige konklusioner om programmernes resultater/effekt fra det igangværende evaluerings /effektmålingsarbejde. Disse viser overordnet set: At den midtjyske model virker. Sammenhængen mellem et vidt forgrenet lokalt erhvervsservicetilbud om information og vejledning til alle iværksættere og virksomheder og væksthusets specialiserede vejledning for vækstpotentielle iværksættere og virksomheder, kombineret med efterfølgende adgang til programbaserede tilbud, er velfungerende og indarbejdet. De fleste forløb skaber for et relativt beskeden beløb betydelig meromsætning på kort sigt. At der er mange brugere af de regionale programmer. Programmerne er godt udbredt til målgruppen (region Midtjyllands vækstlag); de fleste erhverv er godt repræsenteret, og der er en god spredning på de forskellige virksomhedsfaser. At der er en stor/stigende bevidsthed om programmerne blandt aktører med stor virksomhedskontakt. Dette medfører, at der er mange indgange til og gode ambassadører for programmerne. Programmerne er stærkt mobiliserende omkring virksomhedernes brug af ekstern rådgivning; og programmerne er med til at skabe nye kunder i det midtjyske erhvervsservicesystem. At programmerne er stærkt mobiliserende omkring virksomhedernes brug af ekstern rådgivning. Programmernes tilstedeværelse/udbredelse og medfinansieringsmuligheder bidrager til, at virksomhederne indhenter ekstern viden i forbindelse med realisering af vækstforløb. At programmerne skaber nye kunder i erhvervsfremmesystemet. Programmer er et betydelig aspekt ift. at skabe appel til målgruppen af vækstpotentielle virksomheder og bidrager til at gøre paletten af tilbud i erhvervsfremmesystemet bredere og mere interessant for virksomhederne. At programmerne udgør kit/bindeled mellem lokal og specialiseret erhvervsservice. Gennemførelsen af de regionale programmer er et fælles projekt i det samlede erhvervsservicesystem, som i betydeligt omfang kitter aktørerne sammen, hver med deres roller og tilgange. 4

83 Samtidig er der tændt nogle gule lamper, der på ingen måde er kritisk overfor det grundlæggende i den midtjyske erhvervsservicemodel (vejledning regionale programmer), men som lægger op til at gøre effekten af indsatsen bedre. I hovedtræk er disse observationer: At der er et behov for mere ambitiøse, fælles mål og forventninger til den lokale indsats. Der er stor opbakning i det midtjyske til no wrong door princippet, som dog kræver en meget høj grad af gensidig tillid og høj fokus på informations og vidensdeling. At der kan være for meget automatik i systemet. Risikoen for, at nogle virksomheder mere eller mindre samler tilskuddet op til planlagte udviklingsaktiviteter, er til stede. At en højere andel af forløbene kunne flytte virksomhederne strategisk. Flere forløb burde opbygge virksomhedernes kompetencer i forhold til fx innovation og internationalisering. Vækstkonsulenterne kan med fordel i højere grad udfordre virksomheder via vejledningen. At opfølgningsindsatsen er for beskeden og usystematisk. Ved en mere systematisk opfølgning efter virksomhedernes deltagelse i programmerne kunne virksomhederne understøttes bedre ift. deres videre strategiske udvikling, herunder via de tilbud som findes i erhvervsservicesystemet. 4. CENTRALE SPØRGSMÅL/ASPEKTER IFT. DEN FREMADRETTEDE INDSATS På baggrund af evalueringsarbejdet, operatørens (Væksthus Midtjyllands) observationer og drøftelser i bl. a. programmernes advisory board og Væksthus Midtjyllands bestyrelse forekommer følgende overordnede spørgsmål centrale ift. den fremadrettede erhvervsserviceindsats i region Midtjylland: 1. Er udbuddet af regionale programmer blevet for finmasket? Ser man på de resultater, som er skabt i Væksthus Midtjylland ift. de øvrige fire væksthuse 1 (med samme målgruppe og den samme grundlæggende vejledning men ingen regionale programmer, på nær i region Nordjylland), så forekommer der ikke at være tvivl om, at to parametre i særlig grad har afgørende betydning: Region Midtjylland har Danmarks mest enstrengede erhvervsservicesystem, hvilket gør adgangen til tilbuddene i erhvervsfremmeindsatsen let og nærværende, ligesom mulighederne for wrong door er kraftigt formindskede. Den midtjyske programaktivitet indeholder tilbud i alle faser af en vækstorienteret virksomheds liv (tilbud fra før starten til den modne virksomhed), hvilket skaber en enestående appel til den reelle målgruppe af vækstpotentielle virksomheder. 1 Af Danmarks fem væksthuse har Væksthus Midtjylland samlet set den højeste score i de årlige nationale resultatkontrakter siden væksthusenes etablering i

84 Derfor er tilstedeværelsen af regionale programmer og sammenhængen mellem vejledning og programaktivitet helt afgørende faktorer. Men opdelingen i en række (mange) programmer øger måske risikoen for, at virksomhederne mere bliver tillokket af et bestemt/specifikt tilbud med tilskud (eks. en stor vækstpakke) end et oprigtigt ønske om at opnå assistance til at afdække og skabe struktur i vækstambitionerne. Man kan ikke forvente, at virksomhederne selv kan skabe overblik over en mangesidig vifte af programbaserede tilbud. På samme vis er eks. sundhedssystemet heller ikke opbygget ud fra en præmis om, at den potentielle patient selv skal skabe overblik over sit reelle behov for specialiserede ydelser og kunne træffe det korrekte valg af behandlingstilbud. 2. Er der for meget fokus på de administrative rammer i programmerne? Den midtjyske programaktivitet er som tidligere nævnt opbygget successivt og over tid. Programpaletten er løbende udvidet, eftersom behovet er blevet kortlagt, og mulighederne for aktiviteterne har været til stede. Derfor er markedsføring og set up blevet sektorielt funderet omkring det enkelte program og dets indholdselementer. Eksempelvis har tilskudsmuligheden været hyppigt anvendt som en markedsføringsparameter, og hvert program har sine egne aktivitetsmål (resultatkontrakt). Dette giver helt naturligt fokus på det enkelte program og de rammer og tilbud, som programmet indeholder samt sætter mål for, hvor mange programdele/ tilbud, det enkelte program skal afsætte til målgruppen. Dermed kan der være en risiko for, at det enkelte programs administrative referenceramme kommer til at fylde for meget i operatørens bevidsthed. 3. Kan programmernes tilbud i endnu højere grad afspejle virksomhedernes behov? På nær KOMPETENCEmidt indeholder alle de nuværende regionale programmer, hvor Væksthus Midtjylland er operatør, adgangen til medfinansiering (tilskud) som det centrale middel. Dette er af flere årsager et særdeles vigtigt instrument 2, men spørgsmålet er, om en ens tilskudsprocent (og pakkestørrelse ) afspejler virksomhedernes forskellige behov? Hidtil og aktuelt har støtteprocenten 50 været den gængse; såfremt man opfylder kriterierne for deltagelse i programmet, kan man opnå 50% medfinansiering til afholdelse af omkostningerne ifm. tilførsel af viden (rådgivning) til realisering af et vækstforløb. Egenfinansieringen skal erlægges kontant og kan ikke ske i form af arbejdstid eller anden kapitalisering af egne omkostninger. Rationalet bag denne tilgang er flersidig, bl. a. at man som virksomhed selv skal betale en betydelig andel af omkostningerne for at skabe det fornødne commitment, og samtidig skal støtten være i et vist niveau. Men spørgsmålet er, om en ens støtteprocent (og samme pakkestørrelse ) for alle virksomheder afspejler virksomhedernes behov eller støtteprocenten ( pakkestørrelsen ) udmærket kan differentieres? Tidligere evaluering af VÆKSTmidt Accelerator viser bl. a., at den reelle støtteprocent i mange udviklingsforløb ikke er 50, men snarere i niveauet 30 35% (pga. at den oprindeligt planlagte proces er blevet udvidet og har fordret flere økonomiske ressource end indledningsvist forventet), men dette forekommer ikke at have nogen indflydelse på de pågældende virksomheders tilfredshed med programmet og/eller resultaterne af forløbet. 2 Se evt. bilag for yderligere uddybning. 6

85 4. Kan regionale programmers tilbud yderligere sammentænkes med nationale ordninger? Som påpeget flere gange tidligere i dette papir, er de regionale programmer af overordentlig stor betydning for erhvervsservicesystemets muligheder for at understøtte væksttiltag i virksomhederne. Den helt særlige midtjyske tilgang har udover de gode resultater ifm. af effekt i virksomhederne også bidraget til at fremme en firstmover stolthed blandt aktørerne i det midtjyske erhvervsservicesystem, som er ganske vigtig for motivationen og fremdriften i indsatsen. Derfor er det primære fokus også rettet mod afsætning af tilbuddene i de regionale programmer og i mindre udstrækning udmøntning af nationalt funderede tilbud. Dette kan potentielt bevirke den ulempe, at målgruppen i region Midtjylland ikke får optimalt kendskab til/ nytte af de muligheder, som nationalt initierede tilbud indeholder. Endvidere kan manglende koordination ift. de nationalt initierede tilbud i værste fald betyde, at de samme virksomheder gentagne gange bliver kontaktet omkring virkemidler med samme indhold og sigte, men blot med forskellige administrative baglande (regionalt eller nationalt). En optimal koordination og sammentænkning ud fra virksomhedernes synvinkel/behov af regionale og nationale tilbud er derfor naturligvis ønskværdig. 5. Kan de regionale programmer med afsæt i regionale styrkepositioner fremme udviklingen af regionalt funderede specialiseringer på tværs af landet? Nærværende fokus er fortrinsvis at fremme grundlaget for drøftelse af den fremadrettede udmøntning af de midtjyske erhvervsservicemidler (vejledning regionale programmer). Et afsluttende interessant spørgsmål i den sammenhæng kan naturligvis også være, om den slagkraftige midtjyske programbaserede indsats yderligere kan sammentænkes ift. en tværregional national indsats, hvor de regionale styrkepositioner i endnu højere grad danner basis for en regional specialisering. Alle Danmarks vækstfora har erhvervsudviklingsstrategier, som tager afsæt i fremme af netop de potentialer, som der regionalt vurderes at være særligt gode udgangspunkter for at udvikle 3 ; måske kunne denne regionale specialisering udvikles i endnu videre udstrækning, så der også blevet taget højde for, at de regionale styrkepositioner og virkemidler indgår i en større national og international sammenhæng. Eksempler på midtjyske potentialer i den sammenhæng er selvsagt cleantechområdet med vindmølleindustrien som et centralt ressourceområde it og fødevarer. 5. FORSLAG TIL PROCES DET MIDTJYSKE VÆKSTUNIVERS Ift. drøftelse af den fremadrettede indsats og i tilknytning hertil muligheden for identifikation af en egentlig midtjysk væksttypologi foreslås en proces gennemført hen over sommeren/efteråret 2012, hvor ovennævnte hovedspørgsmål udgør en betydelig del af omdrejningspunktet. Dvs. at formålet på den ene side er at evaluere, hvilke elementer ved den hidtidige indsats i den midtjyske erhvervsservicemodel bør bevares og evt. opprioriteres, og på den anden side afdække hvorledes indsatsen kan gøres endnu mere målrettet ift. målgruppens behov samt erhvervspolitiske mål og prioriteringer. 3 Og som i region Midtjylland yderligere understøttes af en række kommunale fokuserede erhvervsudviklingsinitiativer, der har tæt sammenhæng med den enkelte kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner. 7

86 Følgende elementer på det specifikke plan vurderes centrale at drøfte med henblik på evt. videreudvikling af indsatsen: Styrende principper for Det midtjyske Vækstunivers Vækstpotentialeniveauer Vækstværktøjer Vejledning Medfinansiering Styrende principper for Det midtjyske Vækstunivers er de overordnede rammer for den samlede midtjyske indsats. Dvs. de principper (værdier), som prioriteres fra opdragsgivernes side (kommuner ift. vejledningen og vækstforum ift. de regionale programmer). De styrende principper bør således fastlægges i regi af hhv. KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland og kan bl. a. afklare den erhvervspolitiske opfattelse af: Hvorledes vækstpotentiale skabes i virksomhederne (medfødt og/eller træning)? Har alle virksomheder et vækstpotentiale? Skal tilbuddene være til alle typer virksomheder (alder, størrelse, geografi mv.)? Kan man flytte anskuelsen fra tilskud til investering (dvs. en mere forpligtende approach)? Hvordan sikres der optimal overensstemmelse mellem iværksætteres/virksomheders vækstpotentiale og erhvervsservicesystemets samt rådgiversektorens standard og kompetencer? Vækstpotentialeniveauer er et udtryk for omfanget af iværksætterens / virksomhedens vækstpotentiale. Aktuelt arbejdes der ikke med nogen form for selektering ift. adgangen til de midtjyske erhvervsserviceydelser, under forudsætning af at iværksætteren/virksomheden lever op til de formelle krav (for eks. medfinansiering fra et regionalt program 4 ). Med henblik på at sikre, at den enkelte iværksætter/virksomhed oplever optimal sammenhæng mellem behov og ydelser og balance mellem anvendelsen af økonomi og tid i erhvervsservicesystemet og erhvervspolitiske prioriteringer og mål kunne en mulighed være at drøfte og definere vækstpotentialeniveauer som styrende ift. indsatsen og ressourceallokeringen. I praksis kunne det være definering af en række vækstpotentialeniveauer, hvor iværksætterens/virksomhedens indplacering på vækstpotentialeniveau er afgørende for omfanget af tilbud, som iværksætteren/virksomheden kan få adgang til. Vækstpotentialeniveauerne bør fastlægges af en gruppe, bestående af KKR Midtjylland, Vækstforum for Region Midtjylland og repræsentanter for målgruppen 4 Aktuelt måles effekt og dermed også selekteringen til de regionale programmer ift. iværksætteres/virksomheders økonomiske performance i relation til udviklingen i omsætning, indtjening, eksport og beskæftigelse. 8

87 Vækstværktøjer kan naturligvis være mange ting i nærværende sammenhæng tænkes primært på to elementer, der kan aktiveres som led i vejledningsindsatsen: Vækstplanen Træningsforløb Vækstplanen er aktuelt det dokument, som markerer afslutningen på et vejledningsforløb i den specialiserede erhvervsservice. Vækstplanen indeholder en beskrivelse af forløb, henvisning og et bud på videre handling i vækstforløbet. Fremadrettet kunne Vækstplanen i højere grad gøres til et dynamisk papir, som introduceres så tidligt i udviklingsforløbet som muligt; i princippet kunne første linje i vækstplanen skrives, når den første kontakt er etableret (og ikke blot stopper der, men forventes at medføre et efterfølgende forløb). Vækstplanen ville således indeholde de fælles handlinger, som virksomhed, vækstkonsulent, videnleverandør og kapitalkilde vil realisere for at øge vækstpotentialet i virksomheden. Fokus i vækstplanerne bør i høj grad være virksomhedens vækstambition (viljen til at skabe vækst) og kunne være inddelt i klare milestones, så det er enkelt og gennemskueligt at konstatere/dokumentere, når vækstpotentialet er øget 5. Træningsforløb kunne være en ny aktivitet og kunne i givet fald være lokale camps/kollektive forløb, som afholdes med hyppig frekvens, eks. en gang hver anden måned og fem seks steder i regionen (hvor det giver mening, og hvor der lokalt er interesse og belæg for at afholde camps). Formålet med at tilbyde/ afholde træningsforløb er at give flest mulige typer virksomheder (ift. eks. alder, vækstpotentiale, størrelse mv.) adgang til målrettede udviklingsforløb, hvor målet er at løfte vækstpotentialet. Dog bør træningsforløbene i givet fald naturligvis så vidt muligt sikre, at deltagerne er i nogenlunde samme øjenhøjde (eks. bør helt unge virksomheder nok primært deltage i forløb med andre unge virksomheder, og globalt orienterede virksomheder bør nok ikke deltage i forløb med overvejende lokalt orienterede virksomheder osv.). Indholdsmæssigt kunne disse camps være en vekselvirkning mellem indlæg (fra rådgivere, vækstkonsulenter, forskere, lokal erhvervsservice m. fl.) og aktiv inddragelse af den enkelte deltagervirksomhed med udgangspunkt i egen virkelighed (action learning med vækstplanen som omdrejningspunkt) og skiftende mellem kollektiv retning i gruppen og individuel fokus hos den enkelte deltagervirksomhed. Dvs. at træningsforløbene skal give adgang til inspiration, faglig viden, konkrete værktøjer og netværk alt sammen ift. at kunne arbejde med virksomhedens vækstplan og med det erklærede mål at løfte vækstpotentialet. Efter fastlæggelse af de overordnede linjer/prioriteringer foreslås de mere præcise indholdselementer i de fremadrettede vækstværktøjer afklaret af erhvervsservicesystemet. 5 Det kan overvejes at nuancere vækstplanerne ved i et vist omfang at indeholde særlige obligatoriske vækstfokusområder, eks. udvalgte regionale/kommunale erhvervspolitiske prioriteringer. 9

88 Vejledning er det helt centrale grundlag for afdækning, aktivering og løft af virksomhedernes vækstpotentiale. Her anvendes Væksthjulet som det fælles værktøj i hele det midtjyske erhvervsservicesystem. Det vurderes, at alle parter hos såvel målgruppen som erhvervsservicesystemet er tilfredse med Væksthjulet men fremadrettet kunne det overvejes yderligere at opkvalificere og sammentænke vejledningsydelserne på tværs af erhvervsservicesystemet. Dvs. vedblivende at arbejde for at sætte og hæve standarden på vejledningsydelserne i hele erhvervsserviceservicesystemet, så der er optimal overensstemmelse med virksomhedernes behov; afgørende er det selvsagt, at virksomheden løfter sit vækstpotentiale (dvs. eks. når målsatte milestones i vækstplanen, deltager i camps og skifter til et højere vækstpotentialeniveau). Endvidere vurderes en vedholdende opfølgningsindsats at være afgørende. En videre afklaringsproces ift. standarder og kompetenceudvikling i erhvervsservicesystemet kunne håndteres i regi af Akademirådet for Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA). Medfinansiering er allokeringen af økonomiske midler fra de regionale programmer til tilførslen af viden til virksomhederne ift. forbedring af vækstpotentiale. Aktuelt gives der som tidligere nævnt tilskud til iværksættere og virksomheder, som opfylder de formelle krav. Herefter har en tilskudsmodtager som udgangspunkt karenstid på to år ift. opnåelse af yderligere medfinansiering fra det pågældende regionale program 6. Såfremt det prioriteres at anlægge en investeringstilgang, fremfor en tilskudstilgang) kunne det overvejes at frigive medfinansieringen i trancher i takt med virksomhedens indfrielse af milestones i vækstplanen. Medfinansieringens omfang bør i så fald hænge sammen med vækstpotentialeniveauet, forstået således at den/de laveste vækstpotentialeniveauer har mulighed for de mindste tilbud, og det/de højeste vækstpotentialeniveauer har adgang til de største tilbud (i økonomisk forstand). Det er nærliggende at arbejde med tanker om allerede indledningsvis at være åben om, i hvilket omfang der er mulighed for samlet at tilføre medfinansiering til virksomheden (til køb af viden ifm. løft af vækstpotentialeniveau, herunder egentlig kapitaltilførsel), såfremt virksomheden performer og når de målsatte milestones. Endvidere bør en naturlig følge i givet fald være, at der ikke arbejdes med karenstid ift. det enkelte regionale program en iværksætter/virksomheder er velkommen flere/mange gange, sålænge vækstpotentialet løftes fra gang til gang. De overordnede præmisser for håndtering af kriterier for medfinansiering er fastlagt i de respektive resultatkontrakter for det enkelte regionale program såfremt ovennævnte prioriteres, foreslås det, at der indledes dialog med Region Midtjylland om mulighederne for tilpasning af resultatkontrakterne. 6 På nær enkelte undtagelser. 10

89 Et forslag til en fremadrettet tids /aktivitetsplan kunne se således ud: Indledende præsentation og drøftelse i KKR Midtjylland (juni 2012) Afklaring af endelig arbejdsplan, foreslås forankret i den administrative baggrundsgruppe ift. Væksthus Midtjyllands bestyrelse (juni august 2012) Gennemførelse af diverse afklaringer ift. styrende principper, vækstpotentialeniveauer, vækstplaner, træningsforløb, vejledningsydelser, kompetenceudvikling/standarder, medfinansiering mv. (august september 2012) Fælles temamøde for KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland (november 2012) Implementering (januar 2013 ) 11

90 BILAG: RATIONALE BAG OG FORDELE VED DEN MIDTJYSKE ERHVERVSSERVICEMODEL Rationalet bag Den midtjyske erhvervsservicemodel (vejledning regionale programmer) Når de to hovedelementer (vejledning regionale programmer) er blevet prioriteret i den midtjyske erhvervsservicemodel, skyldes det flere årsager. Bl. a. var der positive erfaringer med lignende indsatser i fortrinsvis det tidligere Ringkjøbing Amt og Viborg Amt 7. Endvidere pegede de generelle erfaringer med målgruppen af iværksættere og mindre virksomheder på en række væsentlige forhold, som var centrale for fastlæggelsen af indholdet i den midtjyske indsats: Driftsmæssige dagligdagsopgaver fylder opmærksomheden hos de fleste iværksættere og mindre virksomheder; der er ikke noget tidspunkt i kalenderen, som er reserveret til udvikling og vækst. Derfor forbliver mange vækstpotentielle perspektiver uerkendte der skal en anledning til for at erkende og aktivere potentialet. Målgruppen har oftest få eller ingen erfaringer med at anvende ressourcer på tilførsel af viden ifm. vækstovervejelser. Alle iværksættere og virksomheder har erfaring med anvendelse af revisor og pengeinstitut, og oftest også advokat, omkring driftsmæssige spørgsmål, men kun få har erfaring med tilførsel af ekstern viden i relation til potentielle vækstinitiativer. Langt de fleste iværksættere og ledere af mindre virksomheder er drevet af virksomhedens core business, hvad enten det er produktion af fysiske produkter eller tilvejebringelse af serviceydelser. Derfor fylder øvrige strategiske felter som eks. salg/eksport, it og økonomistyring typisk meget lidt i iværksætterens/lederens bevidsthed. Erfaringsmæssigt er det derfor også ift. disse øvrige strategiske felter, at tilførsel af ekstern viden kan synliggøre og aktivere vækstbarrierer/ potentialer. Iværksættere og ledere af mindre virksomheder er oftest eneledere, som varetager mangeartede jobfunktioner i virksomhederne. Der er ingen funktionsopdelte ledelsesopgaver og/eller ledergrupper, hvormed anledningerne til at få målrettet sparring omkring potentielle væksttiltag er få. En kombination af ovennævnte punkter bevirker, at motivationen for at anvende økonomiske ressourcer ifm. tilførsel af ekstern viden, eks. i form af rådgivning, oftest er lav. Det er lettere at overskue indkøbet af eks. en maskine til et forholdsvist stort beløb, end en begrænset investering i rådgivning til eks. optimering af virksomhedens salg. Maskinen indgår som en del af virksomhedens produktionsapparat (og kan afskrives), mens investeringen i rådgivning ikke på samme synlige vis umiddelbart aflejres som et aktiv. Kravene til den sammenhængende erhvervsserviceindsats (vejledning regionale programmer) kunne således sammenfattes i følgende: 7 Eks. FUTURA (Ringkøbing Amt) og ViVA (Viborg Amt). Se bl. a. Effekten af en erhvervspolitisk satsning effektevaluering af Viborg Amts erhvervspolitiske programmer Udviklingskompas og Chef til leje. Viborg Amt

91 1. Uerkendte potentialer skal afdækkes og omsættes til erkendte vækstmuligheder og forankres i virksomhederne med et ejerskab i ledelsen. Dette sker via vejledningen 8. Samtidig bevirker det forhold, at der er tale om uerkendte forhold, at det er vigtigt, at der ikke opstår et misforhold mellem erkendelsestidspunktet og programmernes åbningstid programmerne skal være åbne og langvarige (kan ikke blot annonceres i en kort begrænset periode), således at vækstpotentialer ikke forbigås pga. stop and go i programmerne. 2. Let adgang til eksterne videnkilder, hvilket i region Midtjylland af naturlige årsager i vid udstrækning vil være private rådgivere; dels fordi der kun er få etablerede videnmiljøer placeret decentralt i regionen, og dels fordi Danmark generelt har et mobilt og finmasket net af private specialiserede rådgivere. 3. Økonomisk incitament i form af et beskedent tilskud, som giver den uerfarne viden /rådgivningskunde dels et bidrag til at reducere det økonomiske omfang af købet og dels skal fremme en rutine i virksomhederne omkring køb af ekstern viden til realisering af vækstforløb ( det betaler sig at investere i rådgivning. ). Set i lyset af ovennævnte har det derfor indgået som en ufravigelig præmis, at programaktiviteten altid ligger i direkte forlængelse af iværksætterens/virksomhedslederens erkendte behov; man kan ikke blot henvende sig for at få et tilskud, ligesom der ikke er indbygget noget implicit krav om, at man kan få sin andel af midlerne i de regionale programmer. Erkendelsen af et vækstpotentiale foretages i regi af erhvervsservicen og er sammen med ledelsens commitment ( viljen til vækst ) adgangsbilletten til mulighederne i de regionale programmer. 8 Identifikationen af vækstpotentialet sker via anvendelse af værktøjet Væksthjulet, som har til formål at komme omkring hele virksomheden og afdække/synliggøre og systematisere potentielle vækstområder. Samtidig er Væksthjulet et godt dialogværktøj, både mellem virksomhed og vækstkonsulent og mellem virksomhed/vækstkonsulent og ekstern rådgiver. 13

92 Sammenhængen mellem vækstidentifikation (i den offentlige erhvervsservice) og vækstrealisering (via privat rådgivning) Screening (lokal erhvervsservice) Specialiseret diagnosticering (Væksthus Midtjylland) Problemløsning (private rådgivere) Vækstidentifikation og -realisering Hvilke fordele er der ved den midtjyske erhvervsservicemodel? Kombinationen af let adgang til vejledning i alle egne af regionen og attraktive regionale programmer har vist sig at indeholde en række betydelige fordele: For det første er iværksætteres og virksomhedslederes orientering mod erhvervsservicesystemet, her primært forstået som den lokale erhvervsservice og de muligheder for vækstfremmende initiativer, som ligger i den offentlige erhvervsfremmeindsats blevet betydeligt skærpet. Af forskellige årsager blev tilbuddene i den offentlige erhvervsservice tidligere desværre ofte sidestillet og direkte sammenlignet med den private rådgivning; dermed blev risikoen for, at offentlig erhvervsservice primært blev betragtet som et gratis alternativ til den private rådgivning, høj. Dette var selvsagt særdeles uhensigtsmæssigt, bl.a. af konkurren cemæssige årsager, men også fordi den offentligt finansierede vejledning som har det primære formål at informere og foretage uvildig potentialeafklaring, motivere til handling og bidrage til at tilvejebringe et grundlag for valg af rådgiver er helt usammenlignelig med den fagspecifikke potentialerealisering hos de private rådgivere. Der er tale om markant forskellige ydelser, og hvis de sidestilles, vil det ikke blot betyde, at det reelle rådgivningsbehov ikke opfyldes, men desværre også at appellen til målgruppen af vækst potentielle virksomheder mister sin kraft (hvis den offentlige erhvervsservice bliver slået i hartkorn med nødhjælp til ikke vækstpotentielle virksomheder, vil reelle vækstorienterede virksomheder naturligt nok ikke have opfattelsen af, at den offentlige erhvervsservice har interessante tilbud til dem). Her har de regionale programmer medvirket til: At der er sket en begrebsafklaring og formidling, således at der både hos målgruppen og i innovationssystemet aktuelt er klarhed over, hvilke ydelser der ligger inden for den offentlige uvildige erhvervsservice, og hvilke der er omfattet af eks. den private rådgivning. Dermed er sandsynligheden for, at de ydelser der leveres fra den offentlige erhvervsservice rammer behovet hos iværksættere og virksomheder betragteligt forøget. 14

93 At der er kommet fokus på og konkrete incitamenter til at anvende eksterne videnleverandører (eks. private rådgivere) som led i mindre virksomheders realisering af vækstpotentialer. Der er skabt en let og overskuelig adgang til udbuddet af muligheder (herunder eks. via som erhvervsservicesystemet er bekendt med). At offentlig erhvervsservice i høj grad er for vækstorienterede iværksættere og virksomheder, som selv har vilje og evne til at investere i egen udvikling (erfaringerne viser, at oftest er tilskudsprocenten nærmere 30 35% end 50%, når forløbet er tilendebragt). Den offentlige erhvervsservice er indgangsvinklen til både udbuddet af rådgivere og medfinansieringen. Der er ingen tvivl om, at den bedste formidling af tilbuddene sker fra kolleger (andre virksomhedsledere), som har positive erfaringer med at anvende de programbaserede tilbud; dvs. at jo flere best practices des bedre gennemslagskraft vil programmerne og den offentlige erhvervsservice generelt få. For det andet er den brede målgruppes appel, dvs. alle mindre virksomheder, til de gode rådgivere blevet markant forbedret via de regionale programmer. Det danske udbud af private rådgivere er særdeles mobilt og finmasket, hvilket bl. a. hænger sammen med, at adgangen til at etablere og drive rådgivningsvirksomhed i Danmark er let. Der er ingen formelle adgangskrav til branchen, hvormed sektoren af gode grunde også fra tid til anden vil indeholde dels mange midlertidige virksomheder (pga. arbejdsmarkedssituationen; hvor rådgivningsvirksomhed ses som et alternativ til lønnet beskæftigelse) og dels mange enmandsrådgivningsvirksomheder, hvor ydelsespaletten er ensbetydende med de erfaringer/kompetencer, som rådgivningsvirksomhedens ejer repræsenterer. Dette er der isoleret set ingen problemer i, men der vil erfaringsmæssigt være vækstpotentialer hos mindre virksomheder (og iværksættere), hvor også store internationalt funderede rådgivningsmiljøer er relevante. Og her kan afstanden til (iværksætteren og) den mindre virksomhed ofte forekomme lang. Den gode rådgiver uanset om vedkommende har base i en lille eller stor organisation er oftest kendetegnet ved både at have begrænset plads i kalenderen og at være relativ dyr (ift. iværksætterens/lederen af den mindre virksomheds erfaringer), hvormed segmentet af iværksættere og mindre virksomheder desværre mange gange ikke opfattes som et interessant marked for den gode (travle) rådgiver og iværksætteren og den mindre virksomhed vil primært blive kontaktet af billigere rådgivere med en mere begrænset geografisk radius. Her repræsenterer programmerne samlet set en volumen, som selv for den mest efterspurgte rådgiver vil være ensbetydende med en interessant kritisk masse 9. Med de regionale programmer er der skabt et markant forbedret fundament for at skabe synlighed hos alle typer rådgivere både hos lokalt orienterede enmandsrådgivningsfirmaer og hos store internationale rådgivningskoncerner, hvilket bl. a. kan aflæses i ændringer i sidstnævntes markedsføringsaktivitet overfor Væksthus Midtjylland inden for de seneste par år. På den vis er det lykkedes at lette adgangen for iværksættere og mindre virksomheder til alle typer rådgivere og dermed øge mulighederne for at identificere den rette rådgiver. For det tredje har programmerne medvirket til en generel opkvalificering og videre professionalisering af erhvervsservicesystemet i bred forstand. Som tidligere nævnt har de regionale programmer skabt en anderledes og mere slagkraft appel hos målgruppen, hvilket ikke mindst har bidraget til at øge målgruppens 9 Årligt igangsættes ca. 500 individuelle vækstforløb med finansiering fra et af de regionale programmer, hvor Væksthus Midtjylland er operatør. 15

94 interesse for og fokus på den lokale erhvervsservice som indgang til hele det offentlige erhvervsservicesystem. Dette har selvsagt bidraget til at skærpe kompetencerne hos alle dele af erhvervsservicesystemet, hvilket er blevet understøttet med etableringen af Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi (MEA). MEA var ved sin etablering i 2008 Danmarks første satsning på at skabe en sammenhængende kompetenceudviklingsindsats for alle dele af innovationssystemet (dvs. ikke alene ansatte i den lokale og specialiserede erhvervsservice, men også repræsentanter for andre relevante aktører med virksomhedskontakt, eks. kommuner, region, forsker og udviklingsparker, innovationsmiljøer, uddannelsesinstitutioner m. fl.). MEA afholder årligt otte arrangementer/moduler, hvor der både indgår meget specialiserede arrangementer for en snæver/mindre målgruppe og events for hele innovationssystemet i bred forstand (eks. det årlige Erhvervsudviklingsdøgn, som samler mere 150 aktører fra det midtjyske innovationssystem). Endelig står MEA bag Danmarks første indsats for at sætte en standard for god virksomhedskontakt. Udover helt konkret at muliggøre denne opkvalificerings /professionaliseringsindsats ved at medfinansiere aktiviteterne er de regionale programmer de fælles varer, som kitter systemer sammen og giver en regional sammenhængskraft. Det midtjyske innovationssystem Iværksættere og virksomheder Tlf Basal vejledning til alle typer iværksættere/virksomheder Potentiale-afklaring (Erhvervsservice) (lokal erhvervsservice) Specialiseret vejledning til vækstpotentielle iværksættere/virksomheder (Væksthus Midtjylland) Potentiale-realisering Regionale og nationale programmer Videntilførsel (private rådgivere, GTS, forsknings-/videnmiljøer) 16

95 For det fjerde har Væksthus Midtjylland med afsæt i operatørrollen for de regionale programmer tilstræbt at videreudvikle denne platform til dels at gøre adgangen til tilbuddene endnu mere sømløs og smidig for målgruppen og dels at kunne udbygge mulighederne ved at være en attraktiv samspilspartner ift. nationalt funderede ordninger og aktører. Væksthus konceptet overbygning Operatøropgaver Fx projekter udbudt af regionale vækstfora Fx statslige projekter som early warning Samarbejde med relevante aktører - mødested for alle relevante aktører - samarbejdsaftaler med relevante aktører - aktører kunne flytte ind fundament Erhvervsservice - Specialiseret erhvervsservice 17

96 Væksthus Midtjyllands nationale operatørfunktioner. Early Warning Kapital Gennem Rådgivning Etnisk Erhvervsfremme Fokus Rådgivning til kriseramte virksomheder Kapitalcoaches og finansieringstjek Vejledning mv. til iværksættere og virksomhedsledere med anden etnisk baggrund end dansk Udbyder Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen Beskæftigelsesministeriet Vitus Eksportudvikling Udenrigsministeriet/Eksportrådet Vitus Vækst Eksportudvikling (fjernmarkeder) Udenrigsministeriet/Eksportrådet Flerheden af en række programmer i én operatørfunktion har bevirket en række fordele som kommer målgruppen til gode hvoraf de mest centrale er: Udvikling af spidskompetencer ift. projektledelse, gennemførelse og opfølgning Kritisk masse ift. administrativt set up (minimal administrativ byrde for støttemodtagere) Mulighed for udvikling af nye tværgående indsatser og samarbejder ift. regionale/nationale initiativer. For det femte har de regionale programmer haft en betydelig effekt ift. Væksthus Midtjyllands rolle som knudepunkt i det regionale innovationssystem. Væksthus Midtjylland har siden starten i 2007 arbejdet aktivt med anvendelsen af samarbejdsaftaler med en række eksterne aktører. Aktuelt er der indgået samarbejdsaftaler med ca. 20 eksterne parter med henblik på at forbedre grundlaget for at realisere det tre spor i Væksthus Midtjyllands strategi , som i særlig grad vurderes at afspejle iværksætteres og virksomheders vækstudfordringer: Forretningsudvikling, kapitaltilførsel og internationalisering. Formålet er at sikre fokus på og dialog omkring udvikling af nye tilbud og muligheder til målgruppen. Endvidere er formålet at sikre koordination med henblik på optimal anvendelse af tilbuddene i de forskellige regi samt bidrage til at skabe en regional sammenhængskraft i indsatsen. Der kommer kontinuerligt nye samarbejdsaftaler til i skrivende stund er der indgået samarbejdsaftaler med: 18

97 Eksterne samarbejdspartnere ift. Væksthus Midtjylland, hvor der er indgået skriftlig samarbejdsaftale Accelerace (herunder Spin off) Development Centre, UMT Agro Business Park (herunder Agro Business Innovation, Future Food Innovation, Enterprise Europe Network & Innovationsnetværket for Biomasse) Fonden Energi Horsens IBIZ Center ikraft Alexandra Instituttet Innovation MidtVest Central Denmark EU Office MedTech Centre for Entrepreneurship and Innovation, Aarhus Universitet CONNECT Denmark Dansk Venturekapital og Private Equity Forening Nopef Nupark Innovation Teknologisk Institut Young Enterprise Delta Østjysk Innovation Endvidere er der indgået strategiske udviklingskontrakter med tre centrale nationale aktører, én inden for hvert af ovennævnte hovedområder i strategien for (forretningsudvikling, kapitaltilførsel og internationalisering). Formålet er at sikre optimal koordination mellem de ordninger, som udbydes i nationalt regi og tilbudene i de regionale programmer herunder at medvirke til at løfte det regionale aktivitetsniveau på de nationale ordninger. Der er indledt en dialog med Forsknings og Innovationsstyrelsen (i relation til forretningsudvikling ), Vækstfonden (i relation til kapitaltilførsel ) og Udenrigsministeriet/ Eksportrådet (i relation til internationalisering). Alle tre parter har taget positiv imod initiativet omkring de strategiske udviklingskontrakter, og i skrivende stund er der underskrevet kontrakter med Vækstfonden og Udenrigsministeriet/Eksportrådet. 19

98 Strategiske udviklingskontrakt partnere. Forsknings og Innovationsstyrelsen Vækstfonden Udenrigsministeriet/Eksportrådet Virksomhedsrettede tilbud af særlig interesse ift. tilbuddene i de regionale programmer Innovationstjek, Videnpilot, Videnkupon, ErhvervsPhD, Innovationsnetværk, Innovationskonsortier og Innovationsmiljøer Vækstkaution, Vækstlån, Kom igang lån og investeringer Eksportforberedelse, Eksportstartprogrammet, Innovationspakker, Fremstød, Vitus og Vitus Vækst Samarbejdsfokus Gensidig henvisning, årlig tematiseret kampagne, FIambassadører hos Væksthus Midtjylland, to årlige fælles arrangementer med præsentation af respektive nye tilbud Udveksling af informationer og best practices, fælles arrangementer, gensidig henvisning, Vækstfondambassadører hos Væksthus Midtjylland, fælles møderække for aktører i region Midtjylland Etablering af midtjysk globaliseringsråd, udbygning af den internationale platform, gensidig henvisning, årlig fælles tematiseret kampagne, to årlige fælles arrangementer med præsentation af respektive nye tilbud, årligt kompetenceudviklingsmodul ift. eksportudvikling i regi af MEA, SMV netværk, udvikling af fælles tilbud til smv er uden eksporterfaringer Endelig er der taget initiativ til etablering af to platforme hos Væksthus Midtjylland; en international platform og en kapitalplatform. Begge har til formål at give mulighed for at centrale eksterne samarbejdspartnere kan enten få en arbejdsplads hos Væksthus Midtjylland eller have mulighed for træffetid eller anden delvis fysisk tilstedeværelse. Målet er at skabe endnu bedre sammenhængskraft mellem nationale tilbud og regionale muligheder/behov eks. er det således muligt at danne sig et overblik over en række af de mest centrale aktører inden for kapitaltilførsel til iværksættere og mindre virksomheder i ét rum (kapitalplatformen). 20

99 Platforme hos Væksthus Midtjylland. Kapitalplatformen hos Væksthus Midtjylland består af repræsentation fra 10 : Vækstfonden CONNECT Denmark INVESTORmidt Business Angels Netværk Nationale og regionale kapitalcoaches Den internationale platform hos Væksthus Midtjylland består af repræsentation fra: Udenrigsministeriet/Eksportrådet Vitus Vitus Vækst IFU 12 Accelerace spin off Midtjysk Iværksætterfond 11 Erfaringsmæssigt er det særdeles vigtigt, at målgruppen oplever så let adgang til tilbuddene som muligt, og så sømløs en proces som muligt, hvor overgangen fra den ene aktør (leverandør) til den anden sker i en glidende proces, der spejler virksomhedernes udvikling. I nedenstående figur er det forsøgt illustreret, hvorledes de to platforme søger at matche virksomhedernes behov med de relevante ydelser og aktører/leverandører. 10 De to midtjyske innovationsmiljøer har adgang til at deltage i kapitalplatformens aktiviteter. 11 Midtjysk Iværksætterfond forventes at blive lokaliseret i Nupark og i kapitalplatformen hos Væksthus Midtjylland. 12 IFU (Industrialiseringsfonden For Udviklingslandene) har tilkendegivet, at man planlægger at placere en medarbejder i den internationale platform hos Væksthus Midtjylland fra medio

100 Internationaliserings og kapitaltilførselsbehov og ydelser/ leverandører. 22

101 Evaluering af midtjyske erhvervsserviceprogrammer - Foreløbige konklusioner

102 Disposition 1. Intro til evalueringen 2. Programmernes styrker og resultater 3. Udviklingsområder 4. Kort om evalueringens hovedanbefalinger

103 1. Intro til evalueringen

104 Evalueringens hovedformål Dokumentere/vurdere programmernes effekter på brugernes vækst og udvikling Beskrive og evaluere den midtjyske erhvervsservicemodels DNA Udvikle videns- og erfaringsgrundlag for design af fremtidige programmer i regionen forbedringer i Væksthusets indsats Give Regionen, KKR og kommunerne et værktøj til at opstille de rette mål og resultatkrav til lokal og specialiseret erhvervsservice.

105 Fokus på syv programmer og tre målgrupper Iværksættere SMVer Klynger/netværk STARTmidt VÆKSTmidt Accelator KLYNGEmidt INVESTORmidt VÆKSTmidt EnergiTEKmidt Mere internationalisering

106 Evalueringsaktiviteter Dybdeinterview med 40 brugere Spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 brugere (godt 500 besvarelser) Workshop for henholdsvis private rådgivere og ledere af lokal erhvervsservice Interview med interessenter med stor virksomhedskontakt (brancheorganisationer, innovationsnetværk mv.) Interview med ikke-brugere Interview med programansvarlige Effektmåling baseret på registerdata (særskilt analyse, efteråret 2012)

107 2. Programmernes styrker og resultater 7

108 Hovedkonklusion modellen virker! Mange brugere af programmerne. Stor udbredelse i målgruppen (virksomheder med vækstpotentiale). De fleste erhverv godt repræsenteret. God spredning på forskellige virksomhedsfaser. Fire ud af fem deltagere opnår økonomiske gevinster af programdeltagelsen. Programmerne er mobiliserende omkring virksomhedernes brug af ekstern rådgivning Skaber mange nye kunder i erhvervsfremmesystemet. Programmerne udgør vigtigt kit/bindeled mellem lokal og specialiseret erhvervsservice.

109 Økonomiske effekter af programdeltagelse realiseret og forventet Realiserede effekter Realiserede og forventede effekter Stor Nogen I alt Stor Nogen I alt Omsætning 6 % 47 % 53 % 28 % 50 % 78 % Beskæftigelse 3 % 34 % 37 % 15 % 49 % 64 % Eksport 3 % 21 % 24 % 14 % 32 % 46 %

110 Eksempel iværksættere (salg og markedsføring) Markante effekter blandt interviewede iværksættere Interviewede iværksættere oplever accelereret vækst, fx på grund af mere professionel markedsføring/ kommunikation og stærkere salgskanaler. Flere iværksættere opnår hurtigere solid markedsposition - gennem en kombination af stærkere produkter og øgede kompetencer inden for strategisk salg. Kombinationen af relevant sparring og tilskud skaber i en del tilfælde øget appetit på risiko.

111 Programdeltagelsens betydning for brug af privat rådgivning Harprogramdeltagelsen haft positiv effekt på brugen af privat rådgivning (efter forløbets afslutning)? I høj grad I nogen grad I mindre grad I alt SMVer Iværksættere Slet ikke Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50%

112 Virksomhedernes vurdering af private rådgiveres kompetencer Denprivate rådgiver havde høje kompetencer på områder med stor relevans for opgaveløsningen Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

113 3. Udviklingsområder 13

114 Vigtigste udviklingsområder I. Større indsats for at stimulere strategi, kompetencer og vækstambitioner i virksomhederne. II. Minimere omfanget af støttespild. III.Sammenhængskraft og behovsorientering i det midtjyske erhvervsservicesystem. IV. Skabe balancerede mål og incitamenter.

115 Tema I.Større fokus på at stimulere strategi, kompetencer og vækstambitioner i virksomhederne 15

116 Brugernes karakteristisk af den modtagne sparring/vejledning Hvilket udsagn beskriver bedst den modtagne sparring/vejledning? Sparring og vejledning vedrørte virksomhedens strategi og kerneforretning. Sparring og vejledning havde fokus på en afgrænset del af virksomhedens kerneaktiviteter. Sparring og vejledning handlede om et konkret projekt, som min virksomheden ønskede hjælp til. Sparring og vejledning handlede alene om formelle ansøgningskrav. Andet procent

117 Brugernes karakteristisk af den modtagne sparring/vejledning Den indledende sparring/vejledning bidrog til afdækning af ikke-erkendte udfordringer, muligheder og behov i virksomheden. Den indledende sparring/vejledning har påvirket virksomhedens forretningsstrategi. Den indledende sparring/vejledning har bidraget til at løfte virksomhedens langsigtede vækstambitioner. Helt enig Delvis enig procent