Støjudsendelse fra biler på vejnettet
|
|
- Mogens Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støjudsendelse fra biler på vejnettet Bent Andersen og Hans Bendtsen, Atkins Danmark A/S, Pilestræde 58, DK-1112 København K, tlf.: , fax: , Arbejdet blev udført hos Vejdirektoratet og Danmarks TransportForskning ( 1. Baggrund og formål I perioden fra 1996 til 2001 er der i et fælles nordisk projekt blevet udviklet en ny, generel metode til beregning af støj [Nord2000]. I denne forbindelse har det været forudsat at supplere den øgede præcision af beregningen af lydudbredelsen med mere præcise modeller for støjemissionen. For vejtrafikstøj er der således foreslået både en ny kildemodel og en ny målemetode til bestemmelse af kildestyrken, [Jonasson, 2000]. De nordiske vejdirektorater har derfor i 1998 igangsat koordinerede, nationale støjmålinger. I Danmark er der således i 1999 og 2000 udført støjmålinger på godt 4000 køretøjer på 21 målesteder med fartgrænser fra ca. 30 km/h til motorvejsfart. På 13 af disse målesteder er der desuden foretaget målinger af vejens overfladetekstur. I det følgende undersøges støjens afhængighed af køretøjstype og fart. Desuden foretages der analyser af betydningen af bilernes alder, motorstørrelse og type, ligesom støjens sammenhæng med vejens overfladetekstur undersøges. 2. Metode Støjmålingerne udføres som målinger på enkeltkøretøjer - principielt efter den nye nordiske målemetode, der er foreslået i [Jonasson, 2000]. Metoden bygger på statistical pass-by - metoden, der er beskrevet i [DS/ISO ], men der anvendes to mikrofoner (højde 0,2 m og 4 m). Måleresultaterne normeres til en vandret afstand på 10 m mellem mikrofonernes projektion på terrænet og midten af vognbanen. Samtidig med målingen af støjen måles køretøjets fart med radar, og dets type, køremåde og registreringsnummer noteres. Ud fra registreringsnumrene er der fra det centrale motorregister indhentet oplysninger om køretøjets type, fabrikat, model, variant, 1. registreringsdato (alder), motortype, egenvægt og i år 2000 også antal aksler. Fra bilimportørerne er der på dette grundlag søgt oplysning om motorernes størrelse (slagvolumen), hvis denne ikke fremgik tydeligt af modelbetegnelsen. Endelig er der på en del af målestederne udført detaljerede målinger af vejbelægningernes overfladetekstur. Ud fra disse målinger er et simpelt mål for vejoverfladens ujævnhed beregnet for hvert målested. Analyserne i dette notat bygger alene på de målte totale A-vægtede støjdosisniveauer, L AE. L AE er den totale A-vægtede lydenergi fra en bilpassage normeret til en varighed på 1 sekund. Analyserne er baseret på køretøjer, der kørte med jævn fart ( cruising ), og de laveste og hø-
2 jeste hastigheder er udeladt for at undgå indflydelse fra utypiske køremåder eller køretøjer. For lette køretøjer (totalvægt mindre end 3500 kg) indgår hastigheder i intervallet 27,5 km/h til 132,5 km/h, mens den højeste hastighed, der indgår for tunge køretøjer, er 102,5 km/h. Måleresultaterne er grupperet efter køretøjernes kategori og eventuelt underopdelt efter motortype. Hovedresultaterne er støjen som funktion af farten bestemt ved regressionsanalyse for hver køretøjsgruppe. Desuden er sammenhængen mellem støjdosisniveauet og det maksimale A-vægtede lydtrykniveau med tidsvægtning fast undersøgt. Indflydelsen på L AE fra øvrige parametre er undersøgt statistisk ved multiple regressionsanalyser. 3. Datagrundlag 3.1 Støjmålinger Støjmålingerne omfattede i alt 4070 bilpassager og blev foretaget i perioden oktober 1999 (2512) til oktober 2000 (1440) af Delta Akustik & Vibration. Data foreligger som et Excel regneark på cd-rom og er kortfattet beskrevet i en teknisk rapport, [Delta, 2001]. For hver bilpassage er følgende registreret: køretøjsdata: Type (P - personbil, V - varevogn, M motorcykel, L - lastbil, F - flerakslet lastbil), fart, køremåde, kommentar (for eksempel bus, løftet bagaksel, trailer (oftest = sættevogn), anhænger samt enkelte bemærkninger om dækstøj) og registreringsnummer vejdata: for alle målesteder er vejbelægningen vurderet til type 1a (tæt asfaltbeton, jævn, maksimal stenstørrelse mm, jævnfør [Jonasson, 2000]), vejoverfladens og luftens temperatur, hastighedsgrænse, målestedets navn og det eksakte tidspunkt for målingen maksimale støjniveauer: L pa, max, fast, 10m pr. 1/3 oktav på det tidspunkt, hvor den totale værdi af L pa, max, fast var størst. Disse 28 værdier (fra 25 Hz til 10 khz) blev bestemt i laboratoriet ud fra båndoptagelse af støjen og er normeret til en vandret afstand mellem mikrofonerne og vognbanemidten på 10 m. støjdosisniveau: L AE, 10m pr. 1/3 oktav fra 25 Hz til 10 khz og totalt bestemt ved måling af L Aeq og varigheden for passagen (T) og normeret til en vandret afstand på 10 m. Støjmålingerne er som nævnt normeret til en vandret afstand på 10 m mellem mikrofonernes projektion på terrænet og midten af vognbanen. Denne normering er baseret på en kildeposition ved det nærmeste hjulpar i højden 0. For person- og varevogne er der regnet med en hjulafstand (bredde) på 1,5 m, mens der er regnet med 2,5 m for tunge køretøjer. Afstanden er normalt baseret på en skønnet, typisk afstand til midten af den benyttede del af vognbanen. Farten blev målt med radar fra vejkanten. Fartmåleren afgav en tone, hvis frekvens var proportional med farten herudfra er bilernes køremåde bestemt (accelererende biler gav en stigende tonehøjde, decelererende en faldende og ujævnt kørende en varierende tonehøjde).
3 3.2 Teksturmålinger Ved 13 målesteder har Vejteknisk Institut Vejdirektoratet (VI) foretaget detaljerede målinger af vejbelægningens overfladetekstur. Ved målingerne bestemmes vejbanens lodrette, relative højde med laser i en række punkter i hvert hjulspor med en målevogn. Der måles med en vandret afstand på 0,3 mm, og udstyrets lodrette nøjagtighed er ca. 0,015 mm. Der er ved hvert målested foretaget to gennemkørsler i hver retning. VI har på grundlag af disse data beregnet MPD (mean profile depth) pr. 5 m som funktion af afstanden langs vejen (MPD er defineret i ISO som gennemsnittet af den største højde på 1. og 2. halvdel af en målestrækning på 100 mm minus den samlede gennemsnitshøjde, [Schmidt]. MPD5 er middelværdien af disse MPD tal over strækninger på 5 m). Resultaterne af teksturmålingerne angivet ved denne middelværdi af MPD5 er vist i tabel 1 sammen med værdierne for såvel den nærmeste og den fjerneste vognbane. Nr. Strækning fjern nær middel 4 Gammelmosevej, Gladsaxe 0,47 0,46 0,47 5 Marksvinget, Køge 0,44 0,62 0,53 6 Rybjerg Alle, Husum 0,57 0,54 0,56 9 Mørkhøjvej, Gladsaxe 0,76 0,93 0,85 10 Osted, hv. 14, km 45,0 0,37 0,36 0,37 11 Lossepladsvej 0,53 0,57 0,55 12 Ringsted Ringvej, hv. 14, km 61,9 0,34 0,33 0,34 13 Næstved-Rønnede, hv. 54, km 12,2 0,42 0,46 0,44 14 Roskilde-Frederikssund, hv. 6, km 7,8 0,60 0,66 0,63 15 Roskilde-Osted, hv. 14, km 38,77 0,43 0,39 0,41 16 Isterødvejen, hv. 19, km 35,6 0,62 0,72 0,67 17 Helsingørmotorvejen, km 20,34 0,88 0,78 0,83 21 Sydmotorvejen, E 47, km 53,3 0,80 0,60 0,70 Tabel 1: Middelværdier af MPD5 for en ±30 m strækning omkring målestedet for hver vognbane og i alt (mm). 3.3 Motorregister På grundlag af det noterede registreringsnummer er der fremskaffet data fra det centrale motorregister (CMR). Fra CMR foreligger for data for 3576 køretøjer, idet visse nummerplader ikke var noteret, var ugyldige, udenlandske eller af andre grunde ikke fandtes i CMR. For hvert køretøj er følgende oplyst: type (personbil, varebil, knallert, motorcykel, lastbil, påhængsvogn, sættevogn, stor personbil (= bus)). fabrikat, model og variant
4 1. registreringsdato, brændstof (benzin, diesel, el), egenvægt og for målingerne i år 2000 også akselantal. 3.4 Bilimportører De fleste større bilimportører har velvilligt suppleret oplysningerne fra CMR med data for motorernes slagvolumen. For biler, hvor motorstørrelsen fremgik af modelbetegnelsen ( V eller 1,6 TDI eller lignende), er denne benyttet direkte, selvom motoren ofte reelt er lidt mindre. 4. Hovedresultater 4.1 Lette køretøjer Generelt vides det, at der er en god sammenhæng mellem støjen og logaritmen til farten, se for eksempel [TemaNord]: L AE, 10m = C 1 ln(v) + B = C log(v) + B hvor v er køretøjets fart (i km/h) og C = C 1 ln(10). Dette kan illustreres som i figur 1, der viser de målte værdier af L AE, 10m som funktion af logaritmen til farten for alle de lette køretøjer (N = 2972). Farten lå i intervallet km/h, 102 biler accelererede, 22 decelererede og 5 kørte med ujævn fart. For alle lette køretøjer, som kørte med jævn fart i intervallet 27,5 132,5 km/h (N = 2707) er regressionskurven for L AE, 10m vist som funktion af farten i figur 2. Det ses, at støjen fra varebilerne var 1 2 db kraftigere end fra personbilerne, når farten er mindre end ca. 100 km/h forskellen aftager med voksende fart. Denne gruppe er opdelt i personbiler (P) henholdsvis varebiler og biler med trailere. Disse to grupper kan (ud fra oplysningerne fra CMR) underopdeles afhængig af om motoren er benzin- eller dieseldrevet se figur 3 og 4.
5 L_AE as a function of speed all light vehicles (incl. vans & trailers, N=2972), all driving conditions L_AE, 10m [db re 400 µpa^2*s] y = 11,854Ln(x) + 27,25 R 2 = 0, Speed [km/h] Figur 1: A-vægtet støjdosisniveau L AE, 10m som funktion af farten for alle lette køretøjer samt en logaritmisk regressionslinje. 95 L_AE as a function of speed light vehicles, cruising km/h L_AE, 10m [db re 400 µpa^2*s] Speed, [km/h] all light vehicles N=2707 passenger cars N=2052 vans or trailers N=664 Figur 2: L AE, 10m som funktion af farten for alle lette køretøjer med jævn fart fra km/h samt opdelt i personbiler henholdsvis varebiler.
6 95 L_AE as a function of speed passenger cars, cruising km/h L_AE, 10m [db re 400 µpa^2*s] Speed, [km/h] passenger cars N=2052 petrol engine N=1731 diesel engine N=132 Figur 3: L AE, 10m som funktion af farten for personbiler med jævn fart fra km/h samt opdelt i benzin- henholdsvis dieseldrevne. 95 L_AE as a function of speed vans or trailers, cruising km/h L_AE, 10m [db re 400 µpa^2*s] Speed, [km/h] vans or trailers N=664 petrol engine N=126 diesel engine N=462 Figur 4: L AE, 10m som funktion af farten for varebiler med jævn fart fra km/h samt opdelt i benzin- henholdsvis dieseldrevne.
7 Koefficienterne for de fundne regressionskurver er vist i tabel 2. Køretøjsgruppe N C B L AE, 10m (40) L AE, 10m (120) alle lette, jævn km/h ,47 25,1 70,7 84,3 personbiler ,18 23,5 70,2 84,2 varebiler og trailere ,34 31,9 72,5 84,6 personbiler, benzindrevne ,60 22,7 70,1 84,2 personbiler, dieseldrevne ,58 32,4 71,8 83,5 varebiler og trailere, benzin ,19 27,9 71,5 84,4 varebiler og trailere, diesel ,51 33,5 72,8 84,5 Tabel 2: Oversigt over antal køretøjer og regressionskoefficienter for forskellige grupper af lette køretøjer med en jævn fart på 27,5 132,5 km/h. For hver gruppe er værdierne af L AE, 10 m desuden angivet ved en fart på 40 km/h og 120 km/h, (db re 400 µpa 2 s). 4.2 Tunge køretøjer Tunge køretøjer er defineret som køretøjer med en totalvægt på mindst 3500 kg eller store varevogne med dobbelte baghjul. Der er i alt målt på 1074 tunge køretøjer med en fart i intervallet km/h. Betragtes alene benzin- og dieseldrevne tunge køretøjer, som kørte med jævn fart i intervallet 27,5 102,5 km/h fås for 967 køretøjer en sammenhæng mellem L AE, 10m og farten som vist i figur 5. I denne figur er de tunge køretøjer opdelt i undergrupper: 2-akslede lastbiler, flerakslede lastbiler og busser. Det ses, at støjen fra alle de tunge køretøjer under ét var 7 10 db kraftigere end støjen fra de lette køretøjer forskellen var mindst ved høj fart. Forskellen mellem støjudsendelsen fra 2- akslede og flerakslede lastbiler var ca. 3 db næsten uafhængigt af farten. Støjen fra busser (ca. 50 styk) var derimod omkring 1 db svagere end støjen fra de 2-akslede lastbiler. Denne forskel var også stort set uafhængig af farten dog lidt voksende med farten. Koefficienterne for de fundne regressionskurver er vist i tabel 3. køretøjsgruppe N C B L AE, 10m (40) L AE, 10m (100) alle tunge, excl. eldrevne ,46 45,8 80,2 88,7 2-akslede ,63 43,9 78,6 87,2 Flerakslede ,25 49,4 81,8 89,9 busser, excl. eldrevne 48 20,66 44,7 77,8 86,0 Tabel 3: Oversigt over antal køretøjer og regressionskoefficienter for forskellige grupper af tunge køretøjer med en jævn fart på 27,5-102,5 km/h. For hver gruppe er værdierne af L AE, 10 m desuden angivet ved en fart på 40 km/h og 100 km/h, (db re 400 µpa 2 s).
8 95 L_AE as a function of speed heavy vehicles (excl. elec. power), cruising km/h L_AE, 10m [db re 400 µpa^2*s] Speed, [km/h] all heavy vehicles N=967 2-axles N=456 multiaxle N=518 busses excl. elec. N=48 Figur 5: L AE, 10m som funktion af farten for alle tunge køretøjer med jævn fart fra km/h samt opdelt i 2-akslede lastbiler, flerakslede lastbiler og busser. 4.3 Motorcykler Målingerne omfattede desværre kun 22 motorcykler, hvoraf 16 kørte med jævn fart i intervallet 27,5 132,5 km/h (reelt fra km/h). Resultaterne for disse er vist i tabel 4. Køretøjsgruppe N C B L AE, 10m (40) L AE, 10m (120) motorcykler, km/h 16 13,73 53,8 75,8 82,3 Tabel 4: Oversigt over antal og regressionskoefficienter for motorcykler med en jævn fart på km/h. Desuden er værdierne af L AE, 10 m angivet ved en fart på 40 km/h og 120 km/h, (db re 400 µpa 2 s). 4.4 Maksimalt støjniveau Det maksimale, A-vægtede lydtrykniveau med tidsvægtning fast og normeret til en vandret afstand på 10 m (L pa, max, fast, 10m ) viser sig at have en næsten lineær sammenhæng med L AE, 10m. Figur 6 viser således alle resultater for de ca lette køretøjer. Yderligere opdeling af disse grupper giver ingen væsentlige forskelle (se også tabel 5).
9 L_AE as function of L_pAmax for all light vehicles N= L_AE, 10m [db re 400 µpa^2*s] y = 0,8257x + 15,757 R 2 = 0, L_pA,max, 10m [db re 20 µpa] Figur 6: Sammenhæng mellem L AE, 10m og L pa, max, fast, 10m for alle lette køretøjer. I tabel 5 er L pa, max, fast, 10m angivet som funktion af L AE, 10m for forskellige grupper af køretøjer: L pa, max, fast, 10m = D L AE, 10m + E Værdierne af L pa, max, fast, 10m svarende til L AE, 10m = 70 og 90 db re 400 µpa 2 s er ligeledes beregnet og angivet i tabellen. Det ses, at forskellene mellem person- og varebiler er forsvindende, mens L pa, max, fast, 10m ved en given L AE, 10m -værdi er 1 2 db kraftigere for lette køretøjer end for tunge. Køretøjsgruppe N D E L pa, max, fast, 10m (70) L pa, max, fast, 10m (90) alle lette køretøjer ,211-19,1 65,7 89,9 lette, jævn fart km/h ,202-18,4 65,7 89,8 personbiler, km/h ,196-17,8 65,9 89,8 varebiler, km/h 664 1,246-22,1 65,1 90,0 alle tunge køretøjer ,248-23,7 63,7 88,6 alle tunge, excl. eldrevne 967 1,239-23,0 63,7 88,5 Tabel 5: Oversigt over antal køretøjer og konstanter for linjen, der beskriver L pa, max, fast, 10m som funktion af L AE, 10m for forskellige grupper af køretøjer. Desuden er L pa, max, fast, 10m angivet for L AE, 10m = 70 og 90 db re 400 µpa 2 s, (db re 20 µpa).
10 5. Øvrige resultater For en stor del af måleresultaterne foreligger der som nævnt også oplysninger om vejens tekstur på hvert målested og om de enkelte køretøjer. Indflydelsen på L AE, 10m af slagvolumen for motoren (S l i liter), bilens alder på måletidspunktet (A y i år) og af MPD5 på målestedet (mm) undersøges ved multiple regressionsanalyser for forskellige grupper køretøjer. Den virkning, der tilskrives MPD5, kan rumme eventuelle systematiske fejl mellem resultater fra forskellige målesteder, idet der kun er benyttet én middelværdi af MPD5 for hvert målested. 5.1 Lette køretøjer For alle lette køretøjer, der kørte med en jævn fart i intervallet 27,5 132,5 km/h er følgende lineære model undersøgt: L AE, 10m = B + C log(v) + D S l + E A y hvor v er køretøjets fart (km/h), S l motorens slagvolumen (l) og A y bilens alder (år). Af de oprindelige 2707 måleresultater forelå oplysninger om slagvolumen og alder for i alt 2106 biler. Alle tre variable var højst signifikante (signifikansniveau mindre end 0,01 %) og følgende model blev bestemt: L AE, 10m = 22,4 + 28,53 log(v) + 1,21 S l + 0,04 A y Den residuale standardafvigelse ved denne model var 2,32 db. Det ses, at parametrene ikke afviger meget fra værdierne i tabel 2, og at en forøgelse af slagvolumen med 1 liter giver 1,2 db forøgelse af støjen. Forøges bilens alder derimod med 10 år giver det kun en forøgelse af støjen på 0,4 db altså en ubetydelig forøgelse, om end den er signifikant. Betragtes alene personbilerne (N = 2052) findes data for alle tre variable kun for 1606 af disse. En model med tre variable var også her højst signifikant (idet signifikansniveauet selv for A y var mindre end 0,03 %). Følgende model: L AE, 10m = 21,1 + 29,49 log(v) + 0,93 S l + 0,04 A y gav en residual standardafvigelse på 2,30 db. Indføres vejbelægningens tekstur beskrevet ved MPD5 i denne model falder yderligere 477 poster væk, idet MPD5 ikke blev målt ved alle målesteder. For de resterende 1129 biler er en lineær model signifikant og giver en residual standardafvigelse på 2,08 db. En undersøgelse af residualerne fra den simple én variabel model som funktion af hver af de påtænkte variable viste dog, at afhængigheden af MPD5 beskrives bedre ved et andengradspolynomium. Ved en sådan model var indflydelsen af bilernes alder endnu mindre og kun signifikant på et niveau under 4 % (residual standardafvigelse: 1,89 db). Variablen A y elimineres derfor af modellen, som så bliver:
11 L AE, 10m = 34,7 + 27,52 log(v) + 1,03 S l - 39,6 MPD5 + 38,0 MPD5 2 Den residuale standardafvigelse ved denne model var 1,89 db. En forøgelse af MPD5 fra 0,3 til 0,6 mm vil da medføre en reduktion af L AE, 10m med 1,6 db, mens en tilsvarende forøgelse af MPD5 fra 0,6 til 0,9 mm vil medføre en forøgelse af L AE, 10m med 5,2 db! Denne meget stærke afhængighed virker umiddelbart meget stor og kan som nævnt dække over andre systematiske faktorer. Der må derfor tages et vist forbehold over for dette resultat. 5.2 Tunge køretøjer For de 2-akslede, tunge køretøjer med jævn fart i intervallet 27,5 102,5 km/h undersøges først den fulde model svarende til ovenstående. Af de 456 oprindelige dataposter findes alle variable kun for 136 biler. Analysen viser, at bilernes alder ikke har signifikant betydning (signifikansniveau 8 %, residual standardafvigelse for denne model: 2,74 db). En model baseret på fart, slagvolumen og MPD5 giver for de 136 biler: L AE, 10m = 55,3 + 20,26 log(v) + 0,27 S l - 42,7 MPD5 + 37,6 MPD5 2 Den residuale standardafvigelse ved denne model var 2,76 db. Alle variable var højst signifikante (niveauer mindre end 0,1 %). Sammenligning med værdierne i tabel 3 viser næsten samme afhængighed af farten, mens den konstante værdi her er en funktion af slagvolumen og MPD5. Betragtes i stedet fart, slagvolumen og alder fås 219 dataposter og følgende model: L AE, 10m = 40,3 + 21,64 log(v) + 0,40 S l + 0,11 A y Den residuale standardafvigelse ved denne model var 2,59 db. Alle variable var signifikante (signifikansniveauer mindre end 2 %). Den simple én variabel model for alle akslede lastbiler gav en residual standardafvigelse på 2,77 db. For de 518 flerakslede lastbiler gav den simple én variabel model en residual standardafvigelse på 2,27 db. En model, hvor kun slagvolumen tilføjes giver for de resterende 105 biler: L AE, 10m = 50,0 + 18,12 log(v) + 0,22 S l Den residuale standardafvigelse ved denne model var 1,82 db. Alle variable var højst signifikante (signifikansniveauer mindre end 0,12 %). Tilføjelse af bilernes alder forbedrer ikke modellen, ligesom modeller med hensyntagen til MPD5 også giver større residuale standardafvigelser. 6. Bemærkninger I forbindelse med målingerne og analyserne er der for enkelte målesteder set bemærkelsesværdige, systematiske forskelle. Især har resultaterne fra Helsingørmotorvejen vakt opmærk-
12 somhed, idet støjen her tilsyneladende var 4 5 db kraftigere end ved de øvrige motorveje tilsvarende gav målingerne ved Saxkøbing 2 3 db svagere støjniveauer end ellers. Specielt har data fra Helsingørmotorvejen været gransket nøje, ligesom Delta har reanalyseret målingerne herfra og endda foretaget nye kontrolmålinger. Af tidsmæssige grunde har det ikke været muligt at undersøge disse forskelle nøjere, og de kan ikke forklares på det foreliggende grundlag. Forskellen på vejbanernes temperatur under målingerne var ca. 18 C (højest temperatur ved Saxkøbing) dette kan dog kun forklare ca. 1 db af forskellen, idet støjen aftager ca. 0,05 db pr. C, [ISO 13325]. Da MPD-tallet for Helsingørmotorvejen lå relativt højt (jævnfør tabel 1) vil de høje resultater herfra bevirke at MPD-tallets virkning på støjen vurderes som væsentlig. Teksturens indflydelse på støjen kan derfor blive overvurderet, hvis der faktisk er andre årsager til systematiske forskelle mellem resultater fra forskellige målesteder. 7. Sammenfatning I perioden fra oktober 1999 til oktober 2000 er der foretaget detaljerede målinger på støjen og farten fra godt 4000 enkeltkøretøjer. Målingerne omfatter 21 veje og et hastighedsinterval fra under 30 km/h til over 130 km/h. Alle målestederne var jævne, uden stigning og med jævn trafik. Vejbelægningerne var tæt asfaltbeton med en maksimal stenstørrelse på 12 mm, som alle var i pæn stand og mere end to år gamle. Støjmålingerne omfattede både 1/3 oktavniveauer fra 25 Hz til 10 khz og totalværdier for støjdosisniveauet (L AE, 10m ) og for det A-vægtede maksimale lydtrykniveau med tidsvægting fast (L pa, max, fast, 10m ). Analyserne er baseret på L AE, 10m, der er bestemt som funktion af farten for flere kategorier af køretøjer, som alle kørte med jævn fart. Desuden er der vist en næsten entydig sammenhæng mellem L pa, max, fast, 10m og L AE, 10m. For lette køretøjer indgår køretøjer med en jævn fart i intervallet 27,5 132,5 km/h i analyserne, mens kun tunge køretøjer i intervallet 27,5 102,5 km/h tages i betragtning. Opdeling af de knap 3000 lette køretøjer i undergrupper (person- eller varebiler, benzin- eller dieselmotorer) gav ingen betydende forskelle ved høje hastigheder. Ved 120 km/h var forskellene mindre end 0,4 db kun støjen fra dieseldrevne personbiler var ca. 1 db svagere end gennemsnittet (dette kan hænge sammen med, at det fortrinsvis er store luksusbiler, der kører hurtigt og har dieselmotor). Ved lav fart var der dog større forskelle mellem grupperne. Ved 40 km/h var støjen fra varevogne således godt 2 db kraftigere end støjen fra personbiler. Tilsvarende var støjen fra dieseldrevne biler ca. 1,5 db kraftigere end fra benzindrevne dette gjaldt både for person- og varebilerne. Målingerne omfattede godt 1000 tunge køretøjer næsten ligeligt fordelt mellem 2-akslede og flerakslede lastbiler. Støjen fra alle de tunge køretøjer under ét var 7 10 db kraftigere end fra de lette køretøjer forskellen var mindst ved høj fart. Forskellen mellem støjudsendelsen fra 2-akslede og flerakslede lastbiler var ca. 3 db næsten uafhængigt af farten. En tredje grup-
13 pe er busser (ca. 50 styk), som gav omkring 1 db svagere støj end 2-akslede lastbiler. Denne forskel var også stort set uafhængig af farten dog lidt voksende med farten. Der blev også målt på nogle få motorcykler (kun 16 med jævn fart). For disse var der en tendens til meget lavere afhængighed af farten, idet de støjede mere end personbiler ved lav fart, men mindre ved høj fart. Dette passer kvalitativt godt med, at motorstøjen for disse er mere væsentlig end dækstøjen op til meget store hastigheder og at dækstøjen er mindre (kun to hjul og smallere dæk). Endelig er støjudsendelsens afhængighed af motorernes størrelse (slagvolumen), bilernes alder på måletidspunktet og vejbelægningens overfladetekstur undersøgt ved multiple regressionsanalyser. For de lette køretøjer fandtes en afhængighed af slagvolumen på ca. 1 db pr. liter, mens bilernes alder kun havde meget lille indflydelse (ca. 0,4 db pr. 10 år). For de tunge køretøjer fandtes generelt en mindre afhængighed af motorernes slagvolumen (0,2 0,4 db pr. liter), mens alderen for de 2-akslede lastbiler havde lidt større betydning: ca. 1 db pr. 10 år. Vejbelægningens tekstur udtrykt ved MPD-tallet viste sig at have en meget væsentlig indflydelse på støjudsendelsen for både lette og tunge køretøjer. Indflydelsen blev bedst beskrevet ved en andengradsmodel, som havde et minimum for MPD5 lig ca. 0,5 mm. Støjen steg 3 5 db ved en reduktion af MPD5 til 0,2 mm eller ved en forøgelse af MPD5 til 0,9 mm. Denne stærke afhængighed forekommer umiddelbart at være meget stor og er desuden temmelig usikker dels på grund af store usikkerheder ved MPD-målingerne, og dels da den kan dække over andre, ukendte, systematiske forskelle mellem målestederne. Den residuale standardafvigelse for de simple én variabel modeller (L AE, 10m som funktion af logaritmen til farten) var ca. 2,3 2,8 db for henholdsvis lette og tunge køretøjer. De bedste modeller med supplerende parametre for slagvolumen, MPD5 og eventuelt alder bevirkede en reduktion af de residuale standardafvigelser til ca. 1,9 db.
14 8. Referencer Nord2000: Hoved- og baggrundsrapporter findes på følgende hjemmeside: Jonasson, 2000: Measurement and modelling of noise emission of road vehicles for use in prediction models, SP-rapport 1999:35, Borås, DS/ISO : Acoustics. Measurement of the influence of road surfaces on traffic noise. Part 1: Statistical pass-by method, 1997, udgivet som Dansk Standard i Delta, 2001: Støjemissionsdata for køretøjer med konstant fart i vejtrafik målt af Delta, rapport AV 1018/01, Kgs. Lyngby, Schmidt, Bjarne: Måling af asfaltbelægningers tekstur i relation til friktionen, Vejteknisk Institut - Vejdirektoratet. ISO/DIS : Characterisation of pavement texture by use of surface profiles Part 2: Terminology and basic requirements related to pavement texture profile analysis, under publikation TemaNord: Road Traffic Noise Nordic Prediction Method, TemaNord 1996:525, Nordisk Ministerråd 1996, Svensk-Norsk Bogimport. ISO/DIS 13325: Tyres Coast-by-method for measurement of tyre/road sound emission, 2001.
Kan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereStøjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet
Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Konklusioner Første generations støjreducerende SRS belægninger
Læs mereDæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer
Dæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer Bent Andersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut København 2006-11-10, BEA@vd.dk 1 Indledning støj generelt 1. Generelt om støj meget kort 2. Delstøjkilder
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereStøjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger. Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut
Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Konklusion Første generations støjreducerende SRS belægninger
Læs mereRundkørsler og støj. Målinger ved to nye rundkørsler ved Fredericia og Nyborg. Rapport nr. 508
Rundkørsler og støj Målinger ved to nye rundkørsler ved Fredericia og Nyborg Rapport nr. 508 Rundkørsler og støj Målinger ved to nye rundkørsler ved Fredericia og Nyborg. Forfattere: Gilles Pigasse og
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereStøj fra lastbiler på tynde støjreducerende asfaltslidlag. Sammenligning af SPB måleresultater fra Rapport nr. 531
Støj fra lastbiler på tynde støjreducerende asfaltslidlag Sammenligning af SPB måleresultater fra 2003 2012 Rapport nr. 531 Støj fra lastbiler på tynde støjreducerende asfaltslidlag Sammenligning af SPB
Læs mereStøjemission fra motorsportskøretøjer, asfaltbane
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 41 2003 Støjemission fra motorsportskøretøjer, asfaltbane Viggo Lemche Motorsportens Akustiklaboratorium Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereHvad bliver egentlig den fremtidige støjudsendelse fra biltrafik? Dette er hovedspørgsmålet, som jeg vil forsøge at belyse på de kommende
FREMTIDENS STØJ FRA VEJTRAFIK -belægninger og køretøjer Hans Bendtsen, seniorforsker Forskningssektionen Trafiksikkerheds og miljøafdelingen Vejdirektoratet Niels Juelsgade 13 1020 København K Tel: 33
Læs mereStøj fra lastbiler. Målinger 2008 Rapport nr. 21 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA
Støj fra lastbiler. Målinger 2008 Rapport nr. 21 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA RL 9/09 DELTA 2 Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40
Læs mereMåling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby
Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereTeknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08
Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Supplerende databehandling af resultater
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereLydmåling i klubberne
Lydmåling i klubberne Metoder til egenkontrol LYDMÅLING I KLUBBERNE 1 Egenkontrolmålinger Introduktion Støj (Lyd) er den væsentligste miljøpåvirkning fra motorsportsbaner. Egenkontrollen skal give sikkerhed
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 259 Offentligt. Måling af trafikstøj fra vejbelægninger på M10 ved Solrød
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 259 Offentligt Måling af trafikstøj fra vejbelægninger på M10 ved Solrød Vejteknisk Institut Eksternt notat 21 2004 Vejdirektoratet Guldalderen 12 Postboks
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereSTØJREDUCERENDE TYNDLAGSBELÆGNINGER STØJDÆMPNING OVER LANG TID
STØJREDUCERENDE TYNDLAGSBELÆGNINGER STØJDÆMPNING OVER LANG TID VEJDIREKTORATET, RAPPORT 520, 2013 STØJDÆMPNING OVER LANG TID STØJREDUCERENDE TYNDLAGSBELÆGNINGER FORFATTER: Hans Bendtsen, Bent Andersen,
Læs mereStøjreducerende vejbelægninger til bygader
Støjreducerende vejbelægninger til bygader Hans Bendtsen, seniorforsker og Lars Ellebjerg Larsen Atkins Danmark A/S Pilestræde 58, 1112 København K, Danmark Tlf. 82 33 90 40, Fax 82 33 90 07, E-mail: Hans.Bendtsen@atkinsglobal.com,
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereMåling af jernbanestøj, Gammelmosevej 257
Ingemansson Technology AB Rathsacksvej 1, DK-1862 Frederiksberg C, Denmark Phone +45 3555 7017 Fax +45 3555 7018 www.ingemansson.com Rapport Udført af et akkrediteret laboratorium Projekt: 81-02130 Rapport:
Læs mereTil toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv.
Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Link til lovbekendtgørelsen mv. i Retsinformation (åbner i nyt vindue) Se også Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.4
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereStøjreducerende asfalt, international status. Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut
Støjreducerende asfalt, international status Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Trafikdage på AUC 28-29 august 2006 Hvem er VI? Asfaltafdelingen (FPA) Hans Jørgen Ertman Larsen
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8. Udført for InVentilate. TC Sagsnr.: T Side 1 af
Teknisk Notat Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8 Udført for InVentilate TC-1327 Sagsnr.: T23631 Side 1 af 8 19. februar 213 DELTA Venlighedsvej 4 297 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 4 Fax +45
Læs mere1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereMåleobjekterne er: Volvo hybrid lastbil FES62R (ved kørsel på batteri og dieselmotor)
NOTAT Projekt Støj fra varelevering Kunde MST med flere Notat nr. 1 Dato 2013-07-12 Til Fra Kopi til Ole Funk Knudsen 1. Støj fra køretøjer Der er udført målinger af kildestyrker for køretøjer. Dette notat
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereRumlestriber ved vejarbejde på motorvej
Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs merePRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.
PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel
Læs mereDeres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011
Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk Sendt pr.
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereRapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning
Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup
Læs mereNYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER
NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:
Læs mereGrunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen
Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking Kai Sørensen EN 1436 Road marking materials - Road marking performance for road users Retrorefleksion i tør tilstand Retrorefleksion
Læs mereTeknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18
We help ideas meet the real world Teknisk Notat Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme Rekvirent: DONG Energy Side 1 af 18 30. april 2008 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereTRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3
KØBENHAVNS KOMMUNE TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE MILJØVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 4 INDHOLD 1 Resume
Læs mereEffektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier
Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereMiljømåling Ekstern støj. Måling af støjemission fra 3 motocross klasser: 85 ccm 2T, 250 ccm 4T og 450 ccm 4T
MOTORSPORTENS AKUSTIKLABORATORIUM Idrættens Hus, Sektion C, 3. sal, DK-2605 Brøndby, Danmark Certificeret til Miljømåling ekstern støj Certificeringsnummer 24061 Dato: 19. juli 2016 J. nr. MA 2016-DMU-01/01
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS MÅLEUDSTYR HOS DE GODKENDTE LABORATORIER Orientering nr. 3 Ole F. Carlsen/Torben Holm Pedersen 2-7-19 OVERSIGT OVER MÅLEUDSTYR LYDTRYKMÅLING FFT-ANALYSE BÅNDOPTAGELSE OKTAVANALYSE
Læs mereVEJTEKNISK INSTITUT STØJ VED TO NYE RUNDKØRSLER FØR OG EFTER OMBYGNING EKSTERNT NOTAT
VEJTEKNISK INSTITUT STØJ VED TO NYE RUNDKØRSLER FØR OG EFTER OMBYGNING EKSTERNT NOTAT 76-2010 STØJ VED TO NYE RUNDKØRSLER FØR OG EFTER OMBYGNING EKSTERNT NOTAT 76-2010 DATO: OPHAVSRET: FORFATTERE: UDGIVER:
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereThy Windpower Model TWP 6 KW Mølle, på 21 m gittermast "Miljømåling - ekstern støj"
Thy Windpower Model TWP 6 KW Mølle, på 21 m gittermast "Miljømåling - ekstern støj" Certifikat nr. 24057 Målingerne er foretaget den 29. februar og 20. marts 2012 Sag nr. 154 Rekvirent Arbejdsmiljøcenter
Læs mereGÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ
GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER OM KØREKORT TIL MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ Den 19. januar 2013 træder nye regler
Læs mereBilag 2. Støjnotat. Vipperød Bakker. Støjreduktion langs Holbækmotorvejen
Bilag 2 Støjnotat Vipperød Bakker Støjreduktion langs Holbækmotorvejen Oktober 2015 Udgivelsesdato: 29. oktober 2015 Vores reference: 35.7259.02 Dokument nr.: N2.101.15 Udarbejdet: Kontrolleret: Martin
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereDer var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.
Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der
Læs mereRingsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:
Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning
Læs mereSILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt
Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse
Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser
Læs mereBump kan anvendes i to forskellige typer af trafiksaneringer:
6W MIUDYHMEXPS Seniorforsker Hans Bendtsen, Ingeniør Lars Ellebjerg Larsen og Økonom Karen Reif Vejdirektoratet, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø Niels Juels Gade 13, 1020 København K Tel: 33 93
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereMiljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet
Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede
Læs mereDE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Lyngbyvej 24 DK2100 København Ø
DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2001 DE DANSKE BILIMPORTØRER Lyngbyvej 24 DK2100 København Ø Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail: dbi@bilimp.dk Hjemmeside: www.bilimp.dk
Læs mereFigur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)
Måling af kommunevejes jævnhed Teknisk Assistent Finn Sennek, Vejteknisk Institut e-mail: FS@VD.DK Akademiingeniør Bjarne Schmidt, Vejteknisk Institut e-mail: BJS@VD.DK Måling af kommunevejenes jævnhed
Læs mereVejledning om måling af støj fra vejtrafik
Vejledning om måling af støj fra vejtrafik Rapport 238 2002 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 41 33 33 Fax.: 33 15 63 35 Titel Vejledning om måling af støj fra
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereLydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj
19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro
Læs mereTeknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy DELTA
Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy AV 1331/09 Sagsnr.: A581259 Side 1 af 9 9. november 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm
Læs mereStøjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer
Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner
Læs mereStøjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t
Støjreduktion Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: 1 db 2 db 3 db Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t Fjerne 35 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 20 km/t
Læs mereUDFÆRDIGET AF KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD
-14 PROJEKT Lokalplan Sneppevej i Løsning. Støj fra vejtrafik PROJEKTNUMMER 35.4936.02 UDFÆRDIGET AF LARS CHRISTIAN BJERREKÆR KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD DATO 2017-08-15 NR N4.057.17 1 INDLEDNING Hedensted
Læs mereNy vejledning om måling af støj fra vejtrafik
Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København
Læs mereTemadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding
Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding Claus Backalarz Civilingeniør 1987 DTU Målt og beregnet industristøj i 31 år Ansat i DELTA i 14 år
Læs mereReduktion af voldhøjde ved Bybækpark og Bavnebjærgspark
Notat Dato: 29.1.214 Projekt nr.: 6416-3 T: +45 2985 728 E: ale@oe.dk Projekt: Støjvold øst for Hillerødotorvejen Ene: Reduktion af voldhøjde ved og Notat nr.: 214-1-29 Rev.: Fordeling: Niels C. Nordvig
Læs mereAnalyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger
Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereEN ANALYSE AF LAVFREKVENT STØJ FRA STORE VINDMØLLER - LUND SYMPOSIUM 2011 a
EN ANALYSE AF LAVFREKVENT STØJ FRA STORE VINDMØLLER - LUND SYMPOSIUM 2011 a Af Christian Sejer Pedersen, Henrik Møller, Steffen Pedersen Akustik, Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7, B5, 9220 Aalborg
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereBeregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA
Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6
TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereKørekortkategorier, alderskrav samt køretøjer der må anvendes til øvelseskørsel.
Kørekortkategorier, alderskrav samt køretøjer der må anvendes til øvelseskørsel. 1. Kørekortkategorier, alderskrav mv. i BEK nr. 886, kørekortbekendtgørelsen. Kørekort kategori AM (Stor knallert) A1 (lille
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereFå styr på de TUNGE VOGNTOG
Få styr på de TUNGE VOGNTOG Sådan udnytter du bedst de nye totalvægte find dine muligheder i oversigten Oversigten er udarbejdet af Finn Bjerremand 18 T 11,5 T Max 10 T 11,5 T/ 18 T 42 T/EU 40 T 11,5 T
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereLydteori. Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag.
Lydteori Introduktion Lyd er ikke stråler, som vi vil se i nogle slides i dag. Strålerne er en orklaringsmodel, der mere eller mindre godt beskriver virkeligheden. Lyd er bølger a lutmolekyler, der skubber
Læs mereStøjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse
Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,
Læs mereStøjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen
Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra
Læs mereStøjgener fra byveje og motorveje
Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser
Læs mere1 Indledning formål. 2 Forudsætninger. Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej. Notat
6. marts 2018 Notat Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej Projekt nr.: 230555 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af CVI Godkendt af MAM 1 Indledning formål Niras har på foranledning
Læs mereNotat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING
Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01
Læs mereDE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V
DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2002 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereNotat N : Gentofte Kommune. Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads. : Grontmij A/S, Morten Hell
Notat Grontmij A/S Danmark T +45 4348 6060 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N2.136.14 Beregning af støj fra trafik på offentlig vej i området ved Bakkens parkeringsplads 28. oktober 2014 Projekt: 35.3566.04
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereMiljømåling Ekstern støj. Måling af støjemission fra 3 speedway klasser: 50 ccm, 85 ccm og 500 ccm
MOTORSPORTENS AKUSTIKLABORATORIUM Idrættens Hus, Sektion C, 3. sal, DK-2605 Brøndby, Danmark Certificeret til Miljømåling ekstern støj Certificeringsnummer 24061 Dato: 25. september 2016 J. nr. MA 2016-DMU-01/02
Læs mereRAPPORT. Testresultater for beregning af vejtrafikstøj. Rekvirent: Miljøstyrelsen. DELTA Akustik & Vibration. 30. december 1997
Side 1 af 17 incl. appendix RAPPORT DELTA Akustik & Vibration Bygning 356 Akademivej DK-2800 Lyngby Danmark Tlf. (+45) 45 93 12 11 Fax (+45) 45 93 19 90 Testresultater for beregning af vejtrafikstøj Rekvirent:
Læs mere