Støj fra lastbiler på tynde støjreducerende asfaltslidlag. Sammenligning af SPB måleresultater fra Rapport nr. 531

Transkript

1 Støj fra lastbiler på tynde støjreducerende asfaltslidlag Sammenligning af SPB måleresultater fra Rapport nr. 531

2 Støj fra lastbiler på tynde støjreducerende asfaltslidlag Sammenligning af SPB måleresultater fra Dato: Marts 2015 Forfattere: Bent Andersen og Hans Bendtsen Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): Copyright: Vejdirektoratet, 2015

3 Indhold Forord 4 Sammenfatning 5 English summary 6 1. Baggrund og formål 7 2. Metode 8 3. Målesteder og belægningstyper 9 4. Resultater Støjens afhængighed af farten Støjens afhængighed af slidlagets alder Støjens afhængighed af den maksimale stenstørrelse Konklusion Referencer 22 Bilag 1. Alle måleresultater Bilag 2. Detaljerede resultater fra hver forsøgsbelægning 27 Slidlagstype AB 11t 30 Slidlagstype AB6å 32 Slidlagstype AB 8t 34 Slidlagstype AB 8å 36 Slidlagstype PA 6 38 Slidlagstype PA 6 kl Slidlagstype PA 8 42 Slidlagstype PA 8 kl Slidlagtype PA 8 kl Slidlagtype SMA Slidlagtype SMA Slidlagtype SMA 6 52 Slidlagtype SMA Slidlagtype SMA Slidlagtype SMA 6+8 std. 58 Slidlagtype SMA 8 60 Slidlagtype TB 6k 62 Slidlagtype TB 8k 64 Bilag 3. Detaljerede resultater fra hver slidlagsfamilie 66 Bilag 4. Detaljerede resultater fra hver slidlagsfamilie 71

4 Forord Forord I denne rapport sammenfattes resultater af støjmålinger på tunge køretøjer opnået ved Vejdirektoratets fuldskalaforsøg fra 2003 til og med I denne periode har Vejdirektoratet arbejdet med at udvikle og optimere tynde støjreducerende asfaltslidlag sammen med kommuner og asfaltentreprenører. Rapporten er en del af Vejdirektoratets projekt om opfølgning på tynde støjereducerende slidlag. Etablering og målinger på de mere end 40 forsøgsstrækninger, er finansieret dels gennem Vejdirektoratets projekter samt gennem EU-projekterne Silvia og Silence og et bilateralt samarbejdsprojekt mellem de hollandske og danske vejmyndigheder, som var en del af det hollandske IPG-program om vejstøj forskning og udvikling. En detaljeret redegørelse for disse forhold med angivelse af de personer, der gennem deltagelse i styre- og projektgrupper, har bidraget til arbejdet er angivet i statusrapporten for perioden Støjdæmpning over lang tid. Støjreducerende tyndlagsbelægninger [6]. Denne rapport er udarbejdet af Bent Andersen og Hans Bendtsen, som har fostret ideen til denne analysemetode. Alle forsøgsbelægninger har siden 2003 været fulgt ved regelmæssige normalt årlige støjmålinger, som er udført af Vejdirektoratets støjforsknings gruppe: Bent Andersen, Hans Bendtsen, Jens Oddershede, Lykke Møller Iversen, Rasmus Stahlfest Holck Skov og Jørgen Kragh, samt tidligere medarbejdere Lars Ellebjerg, Sigurd Thomsen og Gilles Pigasse. Analyserne af data i denne rapport er udført af Bent Andersen, og kvalitetskontrol af rapporten er udført af Hans Bendtsen, som også har ledet projektet indtil det blev overtaget af Lykke Møller Iversen. 4

5 Sammenfatning Sammenfatning I 2003 og 2004 blev de første forsøgsstrækninger med støjreducerende tynde asfaltslidlag etableret, og siden er der bygget mere end 40 forskellige forsøgsstrækninger med testbelægninger. Den normale længde på testbelægningerne er mindst m, som forekommer på både bygader, hovedlandeveje og motorveje. På hvert et forsøgssted blev der også bygget en referencebelægning, i form af en tæt asfaltbeton med 11 mm maksimal stenstørrelse (AB 11t). Belægningernes tilstand er på alle målesteder blevet fulgt omhyggeligt ved regelmæssige målinger af støj og tekstur. Her rapporteres alene resultaterne af støjmålinger efter forbikørselsmetoden (SPB-metoden [1]). Denne rapport omhandler resultater fra 4 hovedlandeveje / motorveje og 3 bygader. Formålet med undersøgelsen er at udføre tværgående analyser på samtlige individuelle støjmåleresultater fra perioden , i alt ca forbikørsler af tunge køretøjer. Herved undersøges der, om man kan få tilstrækkeligt sikre resultater for givne slidlag eller grupper af slidlag, både for de absolutte støjniveauer og for ændringerne med farten, slidlagets alder eller dets maksimale stenstørrelse. Det maksimale A-vægtede støjniveau 7,5 m fra vognbanemidte som funktion af logaritmen til farten blev for alle slidlag under ét bestemt til: for toakslede tunge køretøjer: L AFmax = 34,3 * log(v) + 19,5 db for flerakslede tunge køretøjer: L AFmax = 32,6 * log(v) + 24,7 db De i alt 18 slidlagstyper er grupperet i fire slidlagsfamilier: Referencebelægninger AB 11t (og SMA 11) Tyndlagsbelægninger, kombineret: TB 6k og TB 8k. Støjen fra de flerakslede tunge køretøjer er generelt (ved - km/t) ca. 2 db kraftigere end fra de toakslede. Både for de toakslede og de flerakslede tunge køretøjer er rangfølgen den samme for de fire slidlagsfamilier. Der blev fundet kraftigst støj for referencebelægningerne (AB 11t og SMA 11), dernæst de finkornede SMA-slidlag (SMA 4+8, SMA 6 og SMA 8) og tyndlagsbelægningerne (TB 6k og TB 8k) som ligger omkring 1 db under referencebelægningerne. Mindst støj gav familien af finkornede asfaltbetonslidlag (AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA6 og PA 8 kl. 1 og 2) som ligger omkring 2 til 3 db under referencebelægningerne. De finkornede støjreducerende slidlag giver således også for de tunge køretøjer en d æmpning af støjen. Regressionskurverne for begge køretøjkategorier ligger ca. 1 db under referenceværdierne for Nord2000 modellen for AB 11t. Dette kan forklares med at ca. % af målingerne blev udført på støjreducerende slidlag, og at slidlagenes alder i gennemsnit var ca. 3 år, mens Nord2000 værdierne svarer til et ca. 8 år gammelt slidlag af typen AB 11t. Støjens afhængighed af slidlagets alder viste ved km/t for toakslede tunge køretøjer en stigning på 0,17 db/år og for flerakslede 0,27 db/år. Støjens stigning med alderen var mindst for de finkornede asfaltbetonslidlag, som gav ca. halvt så stor stigning som for alle slidlag under ét. Denne stigning ligger væsentlig under hvad der normalt observeres for personbiler. Støjens afhængighed af den maksimale stenstørrelse i slidlaget er undersøgt på tilsvarende måde ved km/t. For alle slidlag og begge køretøjskategorier fandtes en ændring på ca. + 0,2 db/mm forøget maksimal stenstørrelse. For de finkornede SMA slidlag var ændringen dog mindre end det halve. SMA slidlag med lille maksimal stenstørrelse: SMA 4+8,, SMA 8 Asfaltbetonslidlag med lille maksimal stenstørrelse (tæt eller åben graderede samt drænasfalter): AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA 6, PA 6 kl. 2, PA 8, PA 8 kl. 1 og PA 8 kl. 2 5

6 English summary English summary The first test sections in Denmark with noise reducing thin asphalt wearing courses were constructed in 2003 and Since then more than 40 different test sections each at least m long have been constructed on urban roads as well as highways and motorways. Each test site included a dense asphalt concrete with 11 mm maximum aggregate size (AC 11d) as a reference wearing course. At all test sites the condition of the wearing courses were carefully monitored by measurements of noise, and texture on a regular basis. This report only deals with results from noise measurements according to the statistical pass-by method (SPB-method, [1]). Results from 4 highways and motorways and 3 urban streets are included in this report. The purpose of the investigation is to analyse all noise measurement results obtained during in total approximately heavy vehicle passings. By this it is examined if sufficiently reliable results can be obtained for given wearing courses or groups of wearing courses. Absolute noise levels as well as changes according to speed, age of the wearing course, or its maximum aggregate size are examined. The maximum A-weighted noise level at a distance of 7.5 m from the centerline of the driving lane was determined for all wearing courses together to: for dual axle trucks: L AFmax = 34,3 * log(v) + 19,5 db for multi axle trucks: L AFmax = 32,6 * log(v) + 24,7 db The 18 types of wearing courses are grouped into four families: Reference wearing courses AC 11d (and SMA 11) Fine grained SMA wearing courses: SMA 4+8,, SMA 8 The noise from multi axle heavy vehicles is approximately 2 db greater (at - km/t) than from dual axle heavy vehicles. For both categories of heavy vehicles the noise ranking of the four wearing course families is the same. The reference wearing courses (AC 11d and SMA 11) have the highest noise levels followed by the fine graded SMA wearing courses and the thin layers (TL 6c and TL 8c) being around 1 db lower than the reference wearing courses. The lowest noise levels came from the fine graded asphalt concrete (AC 6o, AC 8o, AC 8d, PA 6, PA 6 cl. 2, PA 8, PA 8 cl.1, and PA 8 cl.2) being around 2 to 3 db lower than the reference wearing courses. For both vehicle categories the regressions curves for all the pavements together are approximately 1 db smaller than the reference values from the Nord2000 model corresponding to AC 11d. This may be explained by the fact that % of the pavements are noise reducing and that the average age of the test wearing courses being approximately 3 years, while the Nord2000 reference levels corresponds to an approximately 8 years old wearing course of the type AC 11d.The fine grained SMA and the thin layers (combined) resulted in ½ - 1 db lower noise, and the fine grained asphalt wearing courses to approximately 2 db lower noise than the Nord2000 reference levels. The dependency of the noise level as a function of the age of the wearing courses was determined at km/t to 0.17 db/year for dual axle heavy vehicles and 0.27 db/ year for multi axle heavy vehicles. This ageing was smallest for the fine grained asphalt surfaces, which resulted in approximately half the increase for all wearing courses together. This is remarkably lower than what is normally observed for passenger cars. Similarly the dependency of the noise from changing the maximum aggregate size was examined at km/t. For all wearing courses together and both vehicle categories an increase of approximately +0.2 db per mm increased maximum aggregate size was found. For the fine grained asphalt wearing courses this sensitivity was however less than half of this value. Fine grained asphalt wearing courses (dense or open graded or porous): AC 6o, AC 8o, AC 8d, PA 6, PA 6 cl. 2, PA 8, PA 8 cl.1, and PA 8 cl.2 Thin asphalt layers, combined: TL 6c and TL 8c 6

7 1. Baggrund og formål 1. Baggrund og formål Siden 2003 har Vejdirektoratet i samarbejde med lokale vejadministrationer og entreprenører arbejdet med at udvikle og optimere tynde støjreducerende asfaltslidlag. Der er i denne periode bygget mere end 40 forskellige forsøgsstrækninger, hvor testbelægningen er mindst m i længden på både bygader, hovedlandeveje og motorveje. På hvert forsøgssted blev der også bygget en referencebelægning, i form af en tæt asfaltbeton med 11 mm maksimal stenstørrelse (AB 11t). Denne rapport omhandler resultater fra 4 hovedlandeveje / motorveje og 3 bygader. Belægningernes tilstand er på alle målesteder blevet fulgt omhyggeligt ved regelmæssige målinger af støj og tekstur. Her rapporteres alene resultaterne af støjmålinger efter forbikørselsmetoden (SPB-metoden [1]). Resultaterne af støjmålingerne er løbende rapporteret i en række rapporter på engelsk ([2], [3], [4] og [5]) og senest i en dansk statusrapport [6]. De fleste af disse rapporter omhandler en kortere periode og ikke alle målesteder. Hovedfokus normalt har været støjen fra personbiler., Ved de enkelte målinger har der oftest kun været målt på få tunge køretøjer. Dette giver stor usikkerhed for resultaterne for tunge køretøjer samt en risiko for at målingerne ikke har omfattet en repræsentativ population af tunge køretøjer. Formålet med denne undersøgelse er at udføre tværgående analyser på samtlige individuelle støjmåleresultater i perioden , i alt ca forbikørsler af tunge køretøjer. Herved undersøges, om man kan få tilstrækkeligt sikre resultater for givne slidlag eller grupper af slidlag, både for de absolutte støjniveauer og for ændringerne med farten, slidlagets alder eller dets maksimale stenstørrelse. 7

8 2. Metode 2. Metode Alle støjmålingerne er udført efter SPB-standarden ISO [1] ved måling af det maksimale A-vægtede støjniveau (betegnet L AFmax ) i 1,2 m højde og 7,5 m fra midten af vognbanen. Ifølge ISO [1] skal støjen måles for mindst 30 uforstyrrede passager af henholdsvis to- og flerakslede tunge køretøjer (lastbiler og busser). Ved en stor del af de årlige målinger, er der dog ikke blevet registreret tilstrækkeligt mange forbikørsler i hver kategori til at muliggøre analyse og rapportering. Vi har derfor samlet alle vore måleresultater for to- og flerakslede tunge køretøjer fra hele perioden 2003 til 2012, og for mange målesteder. Ved hvert forsøgsområde er der ud over de egentlige forsøgsbelægninger, også udlagt en referencebelægning i form af en tæt asfaltbeton AB 11t. I løbet af perioden fra 2003 er de støjreducerende forsøgsbelægninger dog også søgt videreudviklet, således at nominelt identiske belægninger med samme betegnelse reelt er optimerede varianter af den grundlæggende type. Ved disse analyser er der kun set på de totale A-vægtede støjniveauer og ikke på eventuelle spektrale forskelle. I rapporten Støjdæmpning over lang tid. Støjreducerende tyndlagsbelægninger [6] findes spektrale analyser af nogle enkelte resultater for tunge køretøjer. Analyserne her er baseret på sammenstilling af grunddata for hver enkelt køretøjspassage, mens tidligere publicerede resultater har været baseret på samlede resultater for hver køretøjskategori ved en givent måling. For at reducere usikkerheden, er alle sammenligninger foretaget efter normalisering af støj-niveauerne til en lufttemperatur på 20 C ved anvendelse af en korrektionsfaktor på -0,03 db pr. C. Usikkerheden over hele perioden er generelt lille, da næsten alle målinger er udført af det samme laboratorium (vejdirektoratet) efter samme præcise procedure (fortolkning af [1]). forbikørsler. Erfaringsmæssigt afhænger støjniveauet af logaritmen til farten (v) [1]: L AFmax = A + B * log(v) Sådanne logaritmiske regressionsanalyser er udført både på det samlede antal måleresultater, for hvert køretøjskategori og for hvert enkelte slidlagstype, uanset slidlagets alder. For at få mere robuste resultater er analyserne også udført på fire slidlagsfamilier, hvor resultaterne for slidlag af nogenlunde samme type er grupperet. For at mindske indflydelsen af atypiske køretøjer, er der foretaget en begrænsning til kun at se på resultater inden for fartintervallet 40 km/t. Hvis farten er under 40 km/t, vil der ofte være et betydeligt bidrag af støj fra motor og transmission, mens køretøjer, som kørte over km/t, enten er ulovligt modificerede eller turistbusser, der normalt støjer ca. 2 db mindre end lastbiler med samme fart. Sammenligningerne er foretaget ved en referencefart på km/t, da denne hastighed for næsten alle belægningstyper ligger inden for et interval på plus/minus én standardafvigelse omkring gennemsnitsfarten. Dette interval betragtes ifølge ISO [1], som gyldighedsområdet for den beregnede sammenhæng mellem støjniveau og fart. Støjens afhængighed af henholdsvis slidlagets alder på måletidspunktet, samt af den maksimale stenstørrelse er undersøgt for hver af de fire slidlagsfamilier, ved at normalisere alle måleresultater til km/t. dette er gjort ved hjælp af hældningen på regressionslinjen for støjens afhængighed af farten (B), som er fundet for hver slidlagsfamilie. Under antagelse af at støjens afhængighed af alderen eller af den maksimale stenstørrelse er lineær, er der udført regressionsanalyser for hver slidlagsfamilie. For hver køretøjskategori er der således i hver måle-serie målt sammenhørende værdier af farten i km/t, og det maksimale A-vægtede støjniveau for uforstyrrede 8

9 3. Målesteder og belægningstyper 3. Målesteder og belægningstyper I 2003 og 2004 blev de første forsøgsstrækninger med støjreducerende tynde asfaltslidlag etableret. Der blev udvalgt tre egnede målesteder på følgende bygader: Kongelundsvej i København, Søren Frichs vej i Aarhus, Udbyhøjvej i Randers og en på motorvejsstrækningen: Køge Bugt (M10) ved Solrød. På hvert målested blev der udlagt 4 6 forsøgsbelægninger (inklusive en referencebelægning af tæt asfaltbeton hvert sted). På baggrund af de første måleresultater fra disse forsøgsbelægninger, blev der i 2006 og 2007 etableret en række lovende varianter på hovedlandevej M64 i Herning (Herning 1) og på Kastrupvej i København (bygade). I 2008 blev endnu en række yderligere optimerede forsøgsbelægninger udlagt på hovedlandevej M68 i Herning (Herning 2), og endelig blev der i 2010 udlagt nogle standard SRS-belægninger (støjreducerende slidlag [10]) på landevej 145 ved Igelsø. En oversigt over de vigtigste data for disse målesteder er angivet i Tabel 1 herunder, idet udlægningsdatoen er en gennemsnitsdato for det givne målested og gælder inden for ± 10 dage. grænserne for tunge køretøjer er: max. 50 km/t i byer uanset eventuel højere skiltet fartgrænse, km/t på landeveje og km/t på motorveje, bortset fra særligt godkendte busser uden anhænger som må køre op til km/t på motorveje. En oversigt over hvilke forsøgsbelægninger der er udlagt på hvert af målestederne er angivet i tabel 2, idet m betegner den maksimale stenstørrelse: AB mt og AB må betegner asfaltbeton, hvor t betyder tæt og å åben graderet PA m er en porøs asfaltbeton, en drænasfalt, som på dansk normalt betegnes DA m PA m kl. 1 eller 2 er en drænasfalt, hvor klasse 1 er semiporøs svarende til en (geometrisk) hulrumsprocent på ca %, mens klasse 2 svarer til ca % SMA m betegner skærve mastik asfalt SMA m+n betegner SMA m med en mindre andel (ca. 15 %) overkorn op til stenstørrelse n SMA m+nstd. betegner standard SMA m+n dvs. med mindre hulrumsprocent TB mk betegner en tyndlagsbelægning kombineret (en åben asfaltbelægning der udlægges varmt i et tykt lag bitumenemulsion, som koger op og fylder hulrummene i asfalten nedefra) Målested Udlægingsdato Antal forsøgsbelægninger Trafik intensitet pr. døgn Antal vognbaner Andel tunge køretøjer -grænse [km/t] Kongelundsvej ,6 % 50* Søren Frichs Vej Udbyhøjvej % 50 Solrød, M ,2 % * Solrød, M * Herning 1, M64N /4 * Herning 2, M * Igelsø ldv % * Tabel 1: Målesteder og trafikdata. *indikerer fartgrænse for tunge køretøjer. 9

10 3. Målesteder og belægningstyper Målested Slidlagstype Detaljer Kongelundsvej AB 11t, AB 6å, AB 8t, SMA 6+8, TB 6k [2] Søren Frichs Vej AB 11t, AB 6å, AB 8t, SMA 6 [2] Udbyhøjvej AB 11t, AB 6å, SMA 6+8, TB 6k [2] Solrød, M10 AB 11t, AB 8å, SMA 6+8, SMA 8, TB 8k [4] Solrød, M10 SMA 6+11 [4] Herning 1, M64N AB 11t, AB 6å, AB 8å, PA 6 kl. 2, PA 8 kl. 1, PA 8 kl. 2, SMA 11, SMA 6, SMA 6+8, SMA 8, TB 6k, TB 8k [3] Herning 2, M68 AB 11t, AB 6å, PA 6, PA 8, SMA 4+8, SMA 6+11, SMA 6+8, SMA 6+8std. [6] Igelsø ldv.145 AB 11t, AB 6å, AB 8å, SMA 6+11, SMA 6+8, SMA 8 [9] Tabel 2: Målesteder og undersøgte slidlagstyper. Mere detaljerede beskrivelser af målestederne og belægningerne findes i referencerne [2], [3], [4], [6] og [9], specielt vedrørende slidlagenes sammensætning (bitumentype og procent, hulrumsprocent, sigtekurver o.l.). Referencerne hørende til hvert målested er angivet i tabel 2. Antal målte forbikørsler på hver forsøgsbelægning er angivet i bilag 2. Her er desuden angivet gennemsnitsværdier, samt minimum og maksimum værdier for farten samt slidlagenes alder på måletidspunktet. 10

11 4. Resultater 4. Resultater 4.1 Støjens afhængighed af farten I dette afsnit er resultaterne for såvel to-akslede, som flerakslede tunge køretøjer vist som funktion af farten, uanset slidlagenes alder og type. Det betyder at resultaterne fra reference belægningerne AB 11t er slået sammen med resultaterne fra alle de forskellige tynde åbne slidlag. Til sammenligning er referenceværdier beregnet efter Nord2000 beregningsmetoden for en 8-9 år gammel belægning af typen AB 11t også vist, idet der for flerakslede tunge køretøjer er regnet med 5 aksler (de beregnede referenceværdier er angivet i bilag 1, tabel 1.1). I figur 1 vises resultater af alle støjmålingerne (på alle typer slidlag og af alle aldre, L AFmax ) som funktion af logaritmen til farten. Data er begrænset til fartintervallet 40 - km/t. Tilsvarende figurer hvor alle måleresultater er angivet, er vist i bilag 1. Detaljerede resultater for hver slidlagstype er angivet i bilag 2, sammen med en oversigt over resultaterne. For at få flere observationer og et større fartområde dækket, er det bestemt at resultaterne for slidlag af typer med nærtliggende struktur skal grupperes, så man får fire slidlagsfamilier. Referencebelægninger AB 11t ( - %) og SMA 11 (5-10 % af målingerne) SMA slidlag med lille maksimal stenstørrelse: SMA 4+8, SMA 6, SMA 6+11, SMA 6+8, SMA 6+8 std. og SMA 8 Asfaltbetonslidlag med lille maksimal stenstørrelse (tæt eller åben graderede samt drænasfalter): AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA 6, PA 6 kl. 2, PA 8, PA 8 kl. 1 og PA 8 kl. 2 Tyndlagsbelægninger, kombineret: TB 6k og TB 8k. I tabel 3 er hovedresultaterne af regressionsanalyserne for toakslede henholdsvis flerakslede tunge køretøjer angivet for alle slidlag, samt for hver af de fire slidlagsfamilier sammen med antallet af målte forbikørsler (N) i hver gruppe, og regressionskonstanterne A og B eller C, idet regressionslinjerne har formen: L AFmax = A + C * ln(v) = A + B * log(v) hvor v er farten i km/t og hældningen B = C * ln(10) = 2,3026 * C Desuden er middelværdien og standardafvigelsen (stdev.) for farten og middelværdien for slidlage-nes alder på måletidspunktet angivet (middelværdierne er beregnet for alle forbikørsler). For regressionsanalysen er konstanterne A og B, korrelationskoefficienten R 2 (andelen af varians forklaret af regressionslinjen) samt den residuale standardafvigelse (s R, standardafvigelsen omkring regressionslinjen) også angivet. En stor del af den residuale varians skyldes forskellen på slidlagenes alder, men også forskellen mellem slidlag af samme nominelle type. For alle slidlag under et, ligger de to-akslede tunge køretøjer ca. 2 db under de flerakslede tunge køretøjer. Regressionslinjerne for disse fire slidlagsfamilier er vist i figur 2 for to- og flerakslede tunge køretøjer. Regressionslinjerne er for hver slidlagsfamilie vist i et interval på plus/minus én standardafvigelse omkring middelværdien af farten (dog afrundet til nærmeste hele 5 km/t). I bilag 3 er regressionslinjerne for de slidlag, der indgår i hver slidlagsfamilie, vist hver for sig. Både for de toakslede og de flerakslede tunge køretøjer er rangfølgen den samme for de fire slidlagsfamilier: kraftigst støj for referencebelægningerne (AB 11t og SMA 11), dernæst de finkornede SMA-slidlag (SMA 4+8, SMA 6 og SMA 8) og tyndlagsbelægningerne (TB 6k og TB 8k) som ligger omkring 1 db under referencebelægningerne. Mindst støj gav familien af finkornede asfaltbetonslidlag (AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA6 og PA 8 kl. 1 og 2) som ligger omkring 2 til 3 db under referencebelægningerne. 11

12 4. Resultater Toakslede, alle slidlag, N = 3028 y = 14,0ln(x) + 19,478 R² = 0,6 sr = 2,54 db [km/t] [km/h] Flerakslede, alle slidlag, N = 01 y = 14,168ln(x) + 24,6 R² = 0,4922 sr = 2,28 db [km/t] [km/h] Figur 1: A-vægtet maksimalt lydtrykniveau for alle slidlag. Øverst: Toakslede, nederst: Flerakslede. Rød markering = Nord

13 4. Resultater Slidlagstype Antal N R 2 Residual stdev. [db] Konstant A, [db] Hældning B, [km/t] middel stdev. Alder [år] middel alle, toakslede ,67 2,5 19,48 34,31,3 16,0 2,9 AB 11t, SMA ,81 2,2 14,19 37,72 68,2 17,9 2,7, SMA ,64 2,4 17,92 35,33 79,2 13,7 3,0 AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA 6 og PA 8 (kl. 1, kl. 2) 747 0,58 2,7 26,96 29,63 72,9 16,3 2,5 TB 6k, TB 8k 432 0,72 2,2 18,53 34,69 76,4 15,7 3,3 Slidlagstype Antal N R 2 Residual stdev. [db] Konstant A, [db] Hældning B, [km/t] middel stdev. Alder [år] middel alle, flerakslede 01 0,49 2,3 24,68 32,62 81,3 10,7 3,0 AB11t, SMA ,67 2,2 21,99 34, 78,9 13,5 3,0 SMA4+8, SMA6, SMA ,48 2,2 20,52 34,93 82,3 9,3 3,0 AB6å, AB8å, AB8t, PA6 og PA8 (kl. 1, kl. 2) 19 0,45 2,2 31,05 28,68,6 10,7 2,7 TB6k, TB8k 814 0,56 1,8 24,05 33,03 82,7 9,9 3,4 Tabel 3: Hovedresultater af regressionsanalyserne for det maksimale A-vægtede støjniveau (L AFmax ) på logaritmen til farten i km/t (log(v)) for tunge køretøjer. Øverst: Toakslede, nederst: Flerakslede Generelt ses det af Figur 2, at regressionslinjerne for alle slidlag under ét ligger ca. 1 db under referenceværdierne fra Nord2000 modellen. Dette kan forklares med at ca. % af målingerne blev udført på støjreducerende slidlag, og at gennemsnitsalderen af de undersøgte belægninger var ca. 3 år, mens referenceværdierne fra Nord2000 svarer til ca. 8 år gamle AB 11t belægninger. Af tabel 3 ses at regressionslinjerne bestemt for alle slidlag under ét er: for toakslede tunge køretøjer: L AFmax = 34,31 * log(v) + 19,48 db for flerakslede tunge køretøjer: L AFmax = 32,62 * log(v) + 24,68 db Regressionslinjernes hældningskoefficient (B) beskriver støjens følsomhed for fartændringer, stejlheden af kurven. Den halve bredde af et % konfidensinterval for hældningen er fundet til ± 0,72 db for alle de toakslede og ± 0,68 db for alle de flerakslede tunge køretøjer. De to fundne hældninger er således signifikant forskellige med mindst % konfidensgrad (enkeltsidig test). Resultater af statistiske beregninger af konfidensintervallernes bredde for hældningen (B ± B) og for de estimerede, maksimale A-vægtede støjniveauer ved 60,, og km/t (± L AFmax(v) ) er vist i tabel 4, idet det er valgt at beregne % konfidensintervaller, som ved enkeltsidige test giver en konfidensgrad på %. På grund af det meget store antal målinger er konfidensintervallerne for de estimerede støjniveauer ved 60 km/t meget små (fra ± 0,05 til ± 0,25 db). Tabel 4 viser også, at tendensen med større hældning for de toakslede end for de flerakslede tunge køretøjer, også gælder for alle fire slidlagsfamilier hver for sig. Af tabel 4 ses desuden, at de finkornede asfaltbetonslidlag har en signifikant mindre hældning end de andre slidlagsfamilier. Mere detaljerede grafer for de enkelte slidlag og slidlagsfamilier er vist i bilag 2 og bilag 3. I figur 3 er de A-vægtede maksimale støjniveauer ved km/t for både to- og flerakslede tunge køretøjer vist for alle slidlagsfamilier, sammen med referenceværdierne fra Nord2000 modellen. Det ses, som nævnt tidligere at støjen fra de flerakslede tunge køretøjer generelt er ca. 2 db kraftigere end støjen fra de toakslede. Figur 4 viser støjdæmpningen for de 3 slidlagsfamilier, i forhold til reference belægningerne AB 11t/SMA 11 for både de toakslede end for de flerakslede tunge køretøjer. Generelt ligger belægningerne i SMA og TB K familierne omkring 1 db under referencebelægningerne (AB 11t/ SMA 11),mens belægningerne i AB å/pa ligger omkring 2,5 db lavere. Disse absolutte værdier kan alternativt afbildes relativt til Nord2000 referenceværdierne for AB 11t se figur 5. Heraf ses, at støjen på referencebelægningerne ved km/t er lidt kraftigere (ca. 0,5 db), end Nord2000 referenceværdierne trods belægningernes gennemsnitlige alder på ca. 3 år. Dette fremgår også af regressionslinjerne i figur 2. Figur 5 viser desuden, at støjen på de finkornede SMA slidlag og på tyndlagsbelægningerne er 13

14 4. Resultater Toakslede, alle slidlag, N = 3028 Alle SMA4+8, SMA6..., SMA8 TB6k, TB8k AB6å, AB8å, AB8t, PA6 og PA8 (kl.1, kl.2) AB11t, SMA11 Nord [km/h] [km/t] Flerakslede, alle slidlagsgrupper, N = 01 Alle SMA4+8, SMA6..., SMA8 TB6k, TB8k AB6å, AB8å, AB8t, PA6 og PA8 (kl.1, kl.2) AB11t, SMA11 Nord [km/h] [km/t] Figur 2: A-vægtet maksimalt lydtrykniveau som funktion af farten for alle slidlagsfamilier samt referenceværdier fra Nord2000 modellen ( ). Øverst: Toakslede, nederst: Flerakslede. 14

15 4. Resultater Slidlagstype Hældning ± L AFmax (v), [db] B ± B 60 km/t km/t km/t km/t Alle, toakslede 34,31 ± 0,72 0,10 0,08 0,08 0,10 AB 11t, SMA 11 37,72 ± 1,28 0,16 0,16 0,19 0,23 SMA 4+8, SMA 6, SMA 8 35,33 ± 1,21 0,17 0,12 0,11 0,13 AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA 6 og PA 8 (kl. 1, kl. 2) 29,63 ± 1,51 0,20 0,16 0,18 0,23 TB 6k, TB 8k 34,69 ± 1,74 0,24 0,18 0,18 0,23 Slidlagstype Hældning ± LAFmax(v), [db] B ± B 60 km/t km/t km/t km/t Alle, flerakslede 32,62 ± 0,68 0,10 0,06 0,05 0,06 AB 11t, SMA 11 34, ± 1,21 0,17 0,12 0,11 0,13 SMA 4+8, SMA 6, SMA 8 34,93 ± 1,14 0,17 0,10 0,07 0,08 AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA 6 og PA 8 (kl. 1, kl. 2) 28,68 ± 1,22 0,17 0,11 0,08 0,11 TB 6k, TB 8k 33,03 ± 1,71 0,25 0,16 0,11 0,13 Tabel 4: Halv bredde af % konfidensintervaller for hældningen B og for det maksimale Øverst: Toakslede, nederst: Flerakslede A-vægtede støjniveau L AFmax(v) ved 60,, og km/t for tunge køretøjer. a: Toakslede og b: Flerakslede. 89 Støjniveau ved km/t km/h ( % konf.) 88 km/h, [db] SMA4+8, SMA6..., SMA8 TB6k, TB8k AB6å, AB8å, AB11t, SMA11 AB8t, PA6 og PA8 (kl.1, kl.2) Nord2000 Toakslede Flerakslede Figur 3: A-vægtet maksimalt støjniveau og % konfidensintervaller for tunge køretøjer(l AFmax ) ved km/t samt referenceværdier fra Nord2000 modellen for AB 11t. 15

16 4. Resultater km/t Figur 4: A-vægtet maksimalt støjniveau for tunge køretøjer(l AFmax ) ved km/t relativt til AB 11t/SMA 11 referencebelægningerne. ca. 0,5-1 db svagere end Nord2000 referenceværdierne, mens de finkornede asfaltbetonbelægninger giver en dæmpning på ca. 2 db for begge køretøjskategorier. 4.2 Støjens afhængighed af slidlagets alder De forudgående analyser af støjens afhængighed af farten var baseret på måleresultater for slidlag af alle aldre, og repræsenterer således de forventede støjniveauer for slidlag med samme gennemsnitlige alder (ca. 3 år). Støjens afhængighed af belægningens alder på måletidspunktet, er i dette afsnit undersøgt for hver slidlags- familie ved km/t. For hver køretøjspassage estimeres støjniveauet ved km/t ud fra det målte støjniveau og farten, idet hældningen for den aktuelle slidlagsfamilie benyttes (jf. tabel 3). De således normaliserede støjniveauer er i figur 6, vist som funktion af slidlagets alder for både to- og flerakslede tunge køretøjer under antagelse af en lineær sammenhæng: L AFmax = K a + S a * a hvor a er slidlagets alder på måletidspunktet i år. Støjens følsomhed for slidlagets alder betegnes Sa og måles i db/år (kaldes også stigningen eller ældningen). 16

17 4. Resultater km/t Figur 5: A-vægtet maksimalt støjniveau for tunge køretøjer(l AFmax ) ved km/t relativt til Nord2000 referencebelægningerne. Resultaterne af lineære regressionsanalyser for hver slidlagsfamilie er angivet i bilag 4. I figur 6 er støjens afhængighed af slidlagenes alder vist for alle slidlag under ét. Det ses af figur 6, at der for både to- og flerakslede tunge køretøjer er stor residual varians (s R ) og lille forklaret andel (R 2 ), men dog en hældning på henholdsvis 0,17 db/år og 0,27 db/år svarende til en stigning af støjen på 2-3 db på lidt mere end 10 år for alle slidlagsfamilier. Detaljerede statistiske resultater er vist i bilag 4 for hver af de fire slidlagsfamilier, og der ses ret store forskelle. Resultaterne kan ses i tabel 5. Det ses i øvrigt, at støjens stigning med slidlagets alder for de finkornede asfaltbetonslidlag er ca. halvt så stor som for de øvrige slidlag eller for alle slidlag under ét. Stigningen med slidlagets alder (ældningen) er i øvrigt lidt mindre end det halve af den stigning, der normalt ses for personbiler. For tyndlagsbelægninger angives i [6] for personbiler en ældning på ca. 0,6 db/år og for referencebelægningerne ca. 0,4 db/år. Når ældningen for de toakslede tunge køretøjer er mindre end den ældning, som er fundet for de flerakslede, kan det både skyldes en større andel af støj fra motor og 17

18 4. Resultater km/h [db re 20 µpa] Toakslede, alle slidlag, N = 3028 y = 0,171x + 84,208 R² = 0,022 sr = 2,51 db km/h [db re 20 µpa] Alder [år] Flerakslede, alle slidlag, N = 01 y = 0,2x +,9 R² = 0,0 sr = 2,19 db Alder [år] Figur 6: A-vægtet maksimalt støjniveau estimeret ved km/t for alle slidlagsfamilier som funktion af slidlagets alder på måletidspunktet. Øverst: Toakslede, nederst: Flerakslede 18

19 4. Resultater Slidlagstype Toakslede Stigning [db/år] Flerakslede Stigning [db/år] Alle, 0,17 0,27 AB 11t, SMA 11 0,06 0,30 SMA 4+8, SMA 6, SMA 8 0,22 0,32 AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA 6 og PA 8 (kl. 1, kl. 2) 0,08 0,17 TB 6k, TB 8k 0,18 0,18 Tabel 5: Resultater af regressionsanalyser af det maksimale støjniveau i forhold til slidlagets alder for toakslede og flerakslede tunge køretøjer (se evt. Bilag 4). transmission i forhold til bidraget til L AFmax fra dæk/vejbanestøj (rullestøj), samt at interaktionen mellem de mere grovmønstrede lastbildæk, og vejoverfladens tekstur er anderledes end interaktionen mellem de mere finmønstrede personbildæk og vejoverfladens tekstur. 4.3 Støjens afhængighed af den maksimale stenstørrelse Støjens afhængighed af den maksimale stenstørrelse for belægningen er undersøgt for hver slidlagsfamilie ved km/t på samme måde som afhængigheden af slidlagets alder. De estimerede støjniveauer ved km/t er i Figur 7, vist som funktionen af den maksimale stenstørrelse for både to- og flerakslede tunge køretøjer under antagelse af en lineær sammenhæng. L AFmax = K m + S m * m Her er m er den maksimale stenstørrelse i mm. Støjens følsomhed for den maksimale stenstørrelse i slidlaget (hældningen) betegnes S m, og måles i db/mm. at støjen stiger med ca. 0,2 db/mm maksimal stenstørrelse for alle slidlag under ét (0,16 db/mm for toakslede og 0,20 db/mm for flerakslede). Da den maksimale stenstørrelse er en diskret parameter, (4, 6, 8 eller 11 mm) kan følsomheden (S m, hældningen) derfor ikke bestemmes for referencebelægningerne (AB 11t og SMA 11). For de finkornede SMA slidlag er S m fundet til henholdsvis 0,08 db/mm og 0,07 db/mm for to- og flerakslede tunge køretøjer. For de finkornede asfaltbetonslidlag fandtes tilsvarende S m til 0,23 db/mm og 0,12 db/mm, mens tyndlagsbelægningerne gav 0,15 db/mm for begge køretøjskategorier. De finkornede SMA slidlag var således ikke så følsomme for ændringer af den maksimale stenstørrelse. Dette kan dog delvis skyldes en maskering i det både SMA 4- og størstedelen af SMA 6-slidlagene ikke var rene 4 mm og 6 mm maksimal stenstørrelse slidlag, men havde overkorn på 8 mm (eller 11 mm), men er regnet som grundformen uden overkorn. I figur 7 er støjens afhængighed af den maksimale stenstørrelse, vist for alle slidlag under ét. Det ses af figur 7 19

20 4. Resultater Toakslede, alle slidlag, N = 3028 km/h [db re 20 µpa] y = 0,159x + 83,501 R² = 0,014 sr = 2, Max. aggregatstørrelse [mm] Flerakslede, alle slidlag, N = 01 km/h [db re 20 µpa] y = 0,201x +,250 R² = 0,026 sr = 2,25 db Max. aggregatstørrelse [mm] Figur 7: A-vægtet maksimalt støjniveau estimeret ved km/t for alle slidlagsfamilier som funktion af den maksimale stenstørrelse for slidlaget. Øverst: Toakslede, nederst: Flerakslede 20

21 5. Konklusion 5. Konklusion I perioden har Vejdirektoratet udført regelmæssige støjmålinger på en række støjreducerende asfaltslidlag, fordelt på syv forskellige målesteder på henholdsvis bygader, landeveje og motorveje. Ud over to typer referencebelægninger (AB 11t og SMA 11) er der i alt udlagt 16 forskellige varianter af støjreducerende slidlag, med maksimal stenstørrelse fra 4 til 8 mm. I perioden er der i alt foretaget støjmålinger på 3028 forbikørsler af toakslede tunge køretøjer og 01 flerakslede med fart mellem 40 og km/t. Det maksimale A-vægtede støjniveau 7,5 m fra vognbanemidte som funktion af logaritmen til farten blev for alle slidlag under ét bestemt til: For toakslede tunge køretøjer: L AFmax = 34,3 * log(v) + 19,5 db For flerakslede tunge køretøjer: L AFmax = 32,6 * log(v) + 24,7 db Støjen fra de flerakslede tunge køretøjer er således generelt (ved - km/t) ca. 2 db kraftigere end fra de toakslede. Regressionskurvernes hældningskoefficient, der beskriver støjens følsomhed for fartændringer, er således større for de toakslede tunge køretøjer end for de flerakslede. Da den halve bredde af et % konfidensinterval for hældningen er fundet til ± 0,72 db for de toakslede og ± 0,68 db for de fler-akslede tunge køretøjer er denne forskel signifikant med mindst % konfidensgrad (enkeltsidig test). De 18 slidlagstyper grupperes i fire slidlagsfamilier: eferencebelægninger AB 11t ( - %) og SMA 11 (5-10 % af målingerne) SMA slidlag med lille maksimal stenstørrelse: SMA 4+8, SMA 6, SMA 6+11, SMA 6+8, SMA 6+8 std. og SMA 8 ASsfaltbetonslidlag med lille maksimal stenstørrelse (tæt eller åben graderede samt drænasfalter): AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA 6, PA 6 kl. 2, PA 8, PA 8 kl. 1 og PA 8 kl. 2 Tyndlagsbelægninger, kombineret: TB 6k og TB 8k. Både for de toakslede og de flerakslede tunge køretøjer er rangfølgen den samme for de fire slidlagsfamilier: kraftigst støj for referencebelægningerne (AB 11t og SMA 11), dernæst de finkornede SMA-slidlag (SMA 4+8, SMA 6 og SMA 8) og tyndlagsbelægningerne (TB 6k og TB 8k) som ligger omkring 1 db under referencebelægningerne. Mindst støj gav familien af finkornede asfaltbetonslidlag (AB 6å, AB 8å, AB 8t, PA6 og PA 8 kl. 1 og 2) som ligger omkring 2 til 3 db under referencebelægningerne. De finkornede støjreducerende slidlag giver således også for de tunge køretøjer en dæmpning af den genererede støj. Støjen fra de flerakslede tunge køretøjer er således generelt (ved - km/t) ca. 2 db kraftigere end fra de toakslede. Disse regressionskurver ligger for begge køretøjkategorier ca. 1 db under referenceværdierne for Nord2000 modellen for AB 11t. Dette kan forklares med at ca. % af målingerne blev udført på støjreducerende slidlag, og at slidlagenes alder i gennemsnit var ca. 3 år, mens Nord2000 værdierne svarer til et ca. 8 år gammelt slidlag af typen AB 11t. Støjens afhængighed af slidlagets alder er undersøgt ved for hver slidlagsfamilie at omregne (normere) målingerne til km/t. For toakslede tunge køretøjer fandtes for alle slidlag en stigning på 0,17 db/år og for flerakslede 0,27 db/år. Denne forskel kan skyldes en større andel støj fra motor og transmission, som er uafhængig af slidlagets alder.. Stigningen er generelt ca. halvt så stor som for lette køretøjer. Støjens stigning med alderen var mindst for de finkornede asfaltbetonslidlag, og ca. halvt så stor som for alle slidlag under ét. Denne stigning ligger væsentlig under hvad der normalt observeres for personbiler [6]. Støjens afhængighed af den maksimale stenstørrelse i slidlaget er undersøgt på tilsvarende måde ved km/t. For alle slidlag og begge køretøjskategorier fandtes en ændring på ca. 0,2 db/mm forøget maksimal stenstørrelse. For de finkornede SMA slidlag var ændringen dog mindre end det halve. Det må dog bemærkes, at SMA slidlag med overkorn er behandlet som grundformen det vil sige uden hensyntagen til forekomsten af ca. 15 % større sten. For lette køretøjer regnes normalt med en følsomhed på ca. 0,25 db/mm altså en lidt større værdi. 21

22 6. Referencer 6. Referencer 1. DS/EN ISO Akustik Måling af vejbelægningers indflydelse på trafikstøj Del 1: Statistisk pass-by metode. ISO S. Thomsen, H. Bendtsen og B. Andersen. Noise reducing thin pavements urban roads. Vejteknisk Institut rapport 149, Vejdirektoratet, Se: vejdirektoratet.dk 3. H. Bendtsen, B. Andersen og S. Thomsen. Oprtimized thin layers for highways Inter.noise paper Vejteknisk Institut rapport 153, Vejdirektoratet, Se: vejdirektoratet.dk 4. H. Bendtsen og E. Nielsen. DRI DWW Thin Layer Project Final report. Vejteknisk Institut rapport 159, Vejdirektoratet, Se: vejdirektoratet.dk 5. B. Andersen og H. Bendtsen. Thin Asphalt Layers for Highways Optimised for low tyre / road noise. Vejteknisk Institut rapport 160, Vejdirektoratet, Se: vejdirektoratet.dk 6. H. Bendtsen, B. Andersen og J. Oddershede. Støjdæmpning over lang tid. Støjreducerende tyndlagsbelægninger. Rapport 520, Vejdirektoratet Se: vejdirektoratet.dk 7. B. Andersen og H. Bendtsen. Noise from heavy vehicles on thin noise reducing surfaces. Comparison of pass-by noise levels measured during Rapport 461, Vejdirektoratet, Se: vejdirektoratet.dk 8. Guillaume Le Ray. Data analysis of heavy vehicles noise on highways and city roads. Technical Note, Dec J. Oddershede. Demonstration af støjreducerende slidlag. Målinger på SRS belægninger ved Igelsø. Vejdirektoratet, under udgivelse Vejregler. 2. G system for dokumentation af støjreducerende slidlag SRS. Marts Se: 22

23 23

24 Bilag 1. Alle måleresultater Bilag 1. Alle måleresultater Herunder vises i figur 1.1 alle resultaterne af støjmålingerne(la Fmax ) for såvel to-akslede som fler-akslede tunge køretøjer som funktion af logaritmen til farten uanset belægningernes alder og type. Til sammenligning vises referenceværdier beregnet efter Nord2000 beregningsmetoden for en 8-9 år gammel belægning af typen AB11t, idet der for flerakslede tunge køretøjer er regnet med 5 aksler. Referenceværdierne for Nord2000 modellen er angivet i tabel 1.1 herunder ved forskellige farter, idet der for fuldstændighedens skyld også er medtaget referenceværdier for personbiler. Køretøjskategori 40 km/t 50 km/t 60 km/t km/t km/t km/t km/t Personbiler - 71,8 74,3 76,6 78,6 79,6,5 To-akslede 78,0 79,8 81,7 83,5,3 86,1 86,9 Fem-akslede,7 82,5 84,3 86,0 87,7 88,5 89,3 Tabel 1.1: Referenceværdier for det A-vægtede, maksimale støjniveau fra Nord2000 (for AB 11t) for personbiler og tunge køretøjer med to eller fem aksler, L AFmax i db. 24

25 Bilag 1. Alle måleresultater Toakslede, alle slidlag, N = 3143 y = 14,052ln(x) + 23,127 R² = 0,9 sr = 2,61 db [km/t] [km/h] Flerakslede, alle slidlag, N = 6644 y = 13,497ln(x) + 27,613 R² = 0,5253 sr = 2,31 db [km/t] [km/h] Figur 1.1: A-vægtet maksimalt lydtrykniveau for alle slidlag, alle data. Øverst: Toakslede, nederst: Flerakslede. Rød markering = Nord

26

27 Bilag 2. Detaljerede resultater fra hver forsøgsbelægning I dette bilag opsummeres data og resultater for hver slidlagstype efter filtrering til fartområdet 40 - km/t. I tabel 2.1 og 2.2 er hovedresultaterne for hver slidlagstype angivet for toakslede henholdsvis flerakslede tunge køretøjer. For hver slidlagstype angives antallet af målte forbikørsler (N) samt resultater af regressionsanalysen af det maksimale støjniveau som funktion af logaritmen til farten: L AFmax = A + B * log(v) = A + C * ln(v) hvor v er farten i km/t og hældningen B = C * ln(10) = 2,3026 * C Desuden angives middelværdien og standardafvigelsen (stdev.) for farten og middelværdien for belægningernes alder på måletidspunktet, idet middelværdierne er vægtet med antallet af passager. For regressionsanalysen angives konstanterne A og B, korrelationskoefficienten R 2 (andelen af varians forklaret af regressionslinjen) samt den residuale standardafvigelse (s R, standardafvigelsen omkring regressionslinjen). Regressionslinjerne for toakslede henholdsvis flerakslede tunge køretøjer er for hver slidlagstype afbildet i figur 2.1 og 2.2. Bemærk at regressionslinjerne for hvert slidlag kun er afbildet inden for det gyldige fartinterval på plus/ minus én standardafvigelse omkring middelværdien af farten (jf. [1] dog afrundet til nærmeste hele 5 km/t). I Bilag 3 vises regressionslinjer svarende til opdelingen i slidlagsfamilier. Slidlagstype Antal N R 2 Residual stdev. [db] Konstant A, [db] Hældning B, [km/t] Alder [år] middel stdev. middel AB 11t 514 0,82 2,2 14,01 37,82 67,6 18,1 2,7 AB 6å 266 0,52 2,9 32,49 26,39 62,2 16,5 2,3 AB 8t 89 0,29 2,2 34,06 25,40 54,8 7,0 3,6 AB 8å 269 0,20 2,1 15,57 35,81 84,7 5,5 2,7 PA ,07 4,1 176,12-49,17 82,3 3,9 1,3 PA 6 kl ,09 3,9 192,64-56,,5 3,8 1,9 PA ,00 3,8 84,59-1,31 81,1 5,6 1,0 PA 8 kl ,01 2,8,43 7,34 84,0 5,3 1,7 PA 8 kl ,05 2,9 48,18 18,64 81,7 6,4 1,5 SMA ,09 2,1 51,17 18,26,7 6,5 1,9 SMA ,50 2,6-30,40 60,49,4 7,1 1,6 SMA ,66 2,6 33,84 26,51 62,8 18,4 1,6 SMA ,09 2,2 38,27 24,73,4 5,0 2,6 SMA ,74 2,6 6,18 41,63 76,7 15,2 3,6 SMA 6+8 std. 19 0,01 3,3,99 9,915 83,2 5,8 1,3 SMA ,11 2,1 36,39 25, 84,8 5,2 3,1 TB 6k 146 0,44 2,9 27,29 29,54 57,7 12,4 3,0 TB 8k 286 0,12 1,7 36,01 25,72 86,0 4,7 3,4 Tabel 2.1: Hovedresultater for toakslede tunge køretøjer 27

28 Slidlagstype Antal N R 2 Residual stdev. [db] Konstant A, [db] Hældning B, [km/t] Alder [år] middel stdev. middel AB 11t 971 0,69 2,2 21,08 35,18 78,6 14,0 3,0 AB 6å 446 0,62 2,3 31,71 28,24 76,1 15,2 3,3 AB 8t 47 0,33 1,8 30,44 29,06 51,1 5,2 3,4 AB 8å 738 0,16 2,1 31,86 28,34 83,8 5,9 2,5 PA ,03 2,7 52,64 16,66 82,7 5,4 1,7 PA 6 kl ,19 2,1 12,01 39,01 83,3 4,9 1,7 PA ,12 2,6 26,67 30, 82,2 5,6 1,6 PA 8 kl ,04 1,7 61,33 13,17 83,6 4,9 2,0 PA 8 kl ,16 1,8 40,81 23,52 81,0 5,9 2,2 SMA ,03 1,7,35 8,91 81,4 5,4 2,9 SMA ,13 2,4 41,01 24,02,7 6,8 1,6 SMA ,67 2,2 31,87 28,37 73,9 15,5 2,4 SMA ,14 2,1 33,28 28,25 84,1 5,5 2,6 SMA ,57 2,3 13,52 38, 82,5 10,5 3,4 SMA 6+8 std ,10 2,2 46,64 20,97,7 6,1 1,2 SMA ,22 1,9 22,18 34,09 84,1 5,3 3,6 TB 6k 187 0, 2,3 21,24 34,49 72,3 15,0 2,6 TB 8k 627 0,07 1,7 49,84 19,,8 4,3 3,6 Tabel 2.2: Hovedresultater for flerakslede tunge køretøjer [km/t] Figur 2.1: Regressionslinjer for det A-vægtede maksimale støjniveau i 7,5 m afstand på farten for toakslede tunge køretøjer på alle slidlagstyper. 28

29 Flerakslede, alle slidlag, N = [km/h] [km/t] Figur 2.2: Alle AB11t AB8t AB8å AB6å PA6 PA6 kl. 2 PA8 PA8 kl. 1 PA8 kl. 2 SMA11 SMA4+8 SMA6 SMA6+11 SMA6+8 SMA6+8std Regressionslinjer for det A-vægtede maksimale støjniveau i 7,5 m afstand på farten for flerakslede tunge køretøjer på alle slidlagstyper. SMA8 TB6k TB8k 29

30 Slidlagstype AB 11t På alle forsøgssteder blev der udlagt en referencebelægning i form af en tæt asfaltbeton med 11 mm maksimal stenstørrelse (AB 11t). Målested Konstruktionsdato Antal Alder ved måling, [år], [km/t] min max middel min max middel Herning 1, M ,2 5,8 2,1 73,5 92,0,5 Herning 2, M ,1 3,8 1,9,6 87,3,0 Igelsø, ldv ,1 1,9 1,2 67,6,7,0 Kongelundsvej ,4 9,0 3,0 40,2 63,3 51,0 Solrød, M ,3 8,1 3,1 71,8 94,1,7 Søren Frichs Vej ,8 2,9 1,8 40,3 63,2 49,9 Udbyhøjvej ,4 6,3 3,0 41,6 60,1 49,9 Tabel 2.3: Data for støjmålingerne på toakslede tunge køretøjer på AB 11t belægninger Toakslede, AB11t, N = 514 y = 16,423ln(x) + 14,014 R² = 0,818 sr = 2,25 db [km/t] [km/h] Figur 2.3: A-vægtet maksimalt lydtrykniveau målt i 7,5 m afstand for toakslede tunge køretøjer på AB 11t belægninger. Rød markering = Nord

31 Målested Konstruktionsdato Antal Alder ved måling, [år], [km/t] min max middel min max middel Herning 1, M ,2 5,8 1,9 64,2 91,5 83,1 Herning 2, M ,2 3,8 1,3 62,4 89,3 81,1 Igelsø, ldv ,1 1,9 0,7 61,5 83,6 72,9 Kongelundsvej ,4 9,0 4,1 40,2 62,3 51,1 Solrød, M ,3 8,1 3,6 64,7 94,1,9 Søren Frichs Vej ,8 2,9 2,0 41,3 60,4 49,0 Udbyhøjvej ,4 6,3 3,7 41,8 58,0 49,8 Tabel 2.4: Data for støjmålingerne på flerakslede tunge køretøjer på AB 11t belægninger Flerakslede, AB11t, N = 971 y = 15,276ln(x) + 21,082 R² = 0,693 sr = 2,19 db [km/t] [km/h] Figur 2.4: A-vægtet maksimalt lydtrykniveau målt i 7,5 m afstand for flerakslede tunge køretøjer på AB 11t belægninger. Rød markering = Nord

32 Slidlagstype AB6å Dette er en åben graderet asfaltbeton med 6 mm maksimal stenstørrelse. Målested Konstruktionsdato Antal Alder ved måling, [år], [km/t] min max middel min max middel Herning 1, M ,3 5,8 2,2 73,0 93,0 84,3 Herning 2, M ,2 3,8 1,3 66,2 88,5,4 Igelsø, ldv ,2 1,9 1,0,4 87,3 76,3 Kongelundsvej ,4 8,9 3,8 41,3 74,2 54,6 Søren Frichs Vej ,3 2,3 0,9 40,4 66,9 46,7 Udbyhøjvej ,4 6,3 2,6 42,0 61,1 49,9 Tabel 2.5: Data for støjmålingerne på toakslede tunge køretøjer på AB 6å belægninger Toakslede, AB6å, N = 266 y = 11,460ln(x) + 32,487 R² = 0,523 sr = 2,92 db [km/t] [km/h] Figur 2.5: A-vægtet maksimalt lydtrykniveau målt i 7,5 m afstand for toakslede tunge køretøjer på AB 6å belægninger. Rød markering = Nord

33 Målested Konstruktionsdato Antal Alder ved måling, [år], [km/t] min max middel min max middel Herning 1, M ,3 5,8 2,9 69,6 91,3 84,4 Herning 2, M ,2 3,8 1,7 56,2,6 81,5 Igelsø, ldv ,2 1,9 0,6 59,2 91,0,5 Kongelundsvej ,4 8,9 3,5 45,3 63,5 53,2 Søren Frichs Vej ,3 2,3 1,2 40,4 56,8 45,5 Udbyhøjvej ,4 6,3 3,6 43,0 62,6 50,2 Tabel 2.6: Data for støjmålingerne på flerakslede tunge køretøjer på AB 6å belægninger. Flerakslede, AB6å, N = 446 y = 12,2ln(x) + 31,711 R² = 0,618 sr = 2,29 db [km/t] [km/h] Figur 2.6: A-vægtet maksimalt lydtrykniveau målt i 7,5 m afstand for flerakslede tunge køretøjer på AB 8å belægninger. Rød markering = Nord

34 Slidlagstype AB 8t Tæt asfaltbeton med 8 mm maksimal stenstørrelse (AB 8t) som tidligere har været benyttet som referencebelægning i byer. Målested Konstruktionsdato Antal Alder ved måling, [år], [km/t] min max middel min max middel Kongelundsvej ,4 9,0 4,2 40,3 83,5 56,1 Søren Frichs Vej ,8 0,8 0,8 41,6 54,8 47,0 Tabel 2.7: Data for støjmålingerne på toakslede tunge køretøjer på AB 8t belægninger Toakslede, AB8t, N = 89 y = 11,033ln(x) + 34,061 R² = 0,287 sr = 2,24 db [km/t] [km/h] Figur 2.7: A-vægtet maksimalt lydtrykniveau målt i 7,5 m afstand for toakslede tunge køretøjer på AB 8t belægninger. Rød markering = Nord