Unge, foreningsliv og ungdomsorganisationer

Transkript

1 Unge, foreningsliv og ungdomsorganisationer Foreningsliv, civilsamfund og demokrati Unge i foreningslandskabet De politiske ungdomsorganisationer

2 Unge og foreningsliv Andel af befolkningen, der inden for de sidste 12 måneder har været medlem af forskellige frivillige foreninger/organisationer (2002) (%) Foreningstype år år år 66 år+ Sportsklub Kulturelle/hobbybetonede aktiviteter Fagforening Religiøs/kirkelig organisation Politisk parti Org. for humanitær hjælp, menneskerettigheder o.l I alt mindst én forening Kilde: European Social Survey 2002/3.

3 Foreningsliv, civilsamfund og demokrati? Foreningerne udgør en hjørnesten i samfundet/demokratiet (borgere, bønder og arbejdere). Stat, marked, civilsamfund. Civilsamfund = Habermas = (a) en pluralistisk sfære bestående af familieformer, uformelle grupper og foreninger, (b) en offentlighedssfære med åbne institutioner for kommunikation, (c) en privatsfære for selvudfoldelse og individuelle valg, (d) legalitet i form af love og rettigheder.

4 Foreningsliv, civilsamfund og demokrati? Frivillige foreninger som opdragelse og læring af demokratiske styreformer. Frivillige foreninger som bindeled mellem borgere og stat.

5 Foreningsliv, civilsamfund og demokrati? Foreninger og sammenhængskraft ifølge Robert D. Putnam: Deltagelse i foreningslivet bliver set som en kilde til social kapital. Social kapital = sociale netværk og social tillid. Bonding social kapital = fællesskaber som er indadvendte og som bindes sammen af en stærk vi-følelse. Bridging social kapital = fællesskaber der åbner op for omverdenen og skaber bredere inkluderende identiteter.

6 Sociale netværk og social tillid Socialt netværk refererer til de materielle og ikke-materielle ressourcer der udveksles mellem enheder/agenter (ex. mennesker, organisationer, institutioner), og som adskiller afsender og modtager fra omgivelserne. Social tillid viser sig som forventninger til andre menneskers eller sociale institutioners handlinger, og udgør et vigtigt element i den sociale orden.

7 Unge og foreningsliv Udviklingen i de unges foreningsdeltagelse. Medlemskab (15-29 år i %) Socialt arbejde Kulturel forening Fagforening Politisk parti Tredje verden Miljø Ungdomsarbejde Beboergruppe Sport og fritid Sundhed Kvindegruppe Fredsbevægelse Kilde: European Social Survey 2008 (

8 Unge i foreningslandskabet: (1) Rekruttering og fastholdelse En ofte fremsat påstand er, at de unges zapperkultur, dvs. de unges forbrugeradfærd får dem til hurtigt at vælge til og fra, derfor bliver det vanskeligt at fastholde de unge i foreningerne. Det har betydning for unges foreningsdannelse, hvor de er i deres livsbane. Forelskelser, kærester og kønsrelationer fylder meget i bevidstheden. De unge søger ikke individuelle svar men fortolkningsfællesskaber

9 Unge i foreningslandskabet (2) Foreningernes lydhørhed over for de unges stemme Unge ønsker indflydelse på de nære ting: De orienterer sig i ringe omfang mod foreningens formelle fora og beslutningsproces. De unges deltagelse er centreret omkring aktiviteten. De unge ønsker selv et ansvar for foreningsaktiviteten Det kan være nyttigt at skabe en ung fælles platform. Der rekrutteres ofte blandt kendte ansigter (foreningerne bør være mere åbne og tage nogle chancer). Anerkendelse af unges frivillige indsats er vigtig. Ansvar og støtte er vigtige ingredienser i unges foreningsarbejde

10 Unge i foreningslandskabet (3) Unges identifikation med foreningerne og deres værdigrundlag Der er unge som opfører sig som kunder i butikken De unge er meget mere individualiserede Ideologier spiller ikke længere nogen stor rolle Unges deltagelse finder sted i relation til en aktivitet og i et konkret socialt fællesskab De unge ønsker at deltage i det frivillige arbejde, de kan se sig selv i Foreningen kan være et vigtigt frirum/råderum for unge et pusterum i en ellers travl hverdag Foreninger som et autonomt rum uden voksenkontrol Kompetenceudvikling og læring

11 Unge i foreningslandskabet (4) Foreninger og demokrati Foreningerne rummer et stort læringspotentiale Foreninger som et centralt sted for demokratisk opdragelse og integration Foreninger udvikler deltagernes forståelse for fællesskab og demokrati ikke kun i den enkelte forening, men også med hensyn til samfundet og dets borgere (demokratisk medborgerskab) Kort sagt, synspunktet er, at unge (og andre) gennem en demokratisk deltagelse i foreningsarbejdet lærer, at der er nogle regler, som alle indordner sig under, fordi man som gruppe har objektive fællesinteresser og er indstillet på at bøje personlige synspunkter, hvis de ikke vinder gehør.

12 Elev-, studenter- og lærlingebevægelser Figure 5.5: Mobilization of students and school pupils, (number of participants in contentious actions) Others Several educational sectors Apprentices Student teachers High school students Students of higher education Primary school pupils Source: The Newspaper Yearbook database,

13 De politiske ungdomsorganisationer Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DsU) Venstres Ungdom (VU) Konservativ Ungdom (KU) Radikal Ungdom (RU) Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) Kristendemokratisk Ungdom (KDU) Socialistisk UngdomsFront (SUF)

14 De politiske ungdomsorganisationer medlemstal DsU VU KU RU DFU SFU KDU SUF I alt (Kilde: DUF)

15 De politiske ungdomsorganisationer forklaringer på det faldende medlemstal Politisk individualisering Demokratiet er givet på forhånd Modstrid mellem de unges identitetsarbejde og foreningsarbejdet De unges hverdag er flygtig og fuld af valgmuligheder: de unges politiske aktivitet kommer derfor til udtryk i mindre stabile og mere varierede former for netværk Foreninger spiller ikke længere den samme centrale rolle for identitetsdannelsen

16 De politiske ungdomsorganisationer teoretiske refleksioner Modernitetsteorier (ex. Giddens, Beck, Ziehe, Bauman) aftraditionaliseringen af samfundet har frisat individet og skabt det moderne refleksive menneske subjektiviteten er blevet gjort til livets omdrejningspunkt medlemskab af en ungdomspolitisk forening ses som led i et subjektivt selvidentitetsarbejde. Klasse-, socialiserings- og ressourceteori (ex. Bourdieu, Martinussen) socioøkonomiske forskelle indvirker på individer og gruppers politiske deltagelse. Især peges der på uddannelse som en væsentlig faktor. Højere uddannelse øger den enkeltes motivationsressourcer og troen på, at det er muligt at øve indflydelse på de politiske beslutninger, hvad der igen øger deltagelsen. Det påstås også, at politisk interesse overføres fra en generation til en anden.

17 De politiske ungdomsorganisationer nogle meget foreløbige resultater De unge medlemmer er mere veluddannede end deres jævnaldrende, og kommer fra hjem, der er mere politisk engageret end gennemsnittet. Der er en tendens til, at den politiske elite reproducerer sig selv. De unge medlemmer vægter kollektive motiver (dvs. ideologi, partiets landspolitik, retfærdighed, socialt samvær) mere end individualistiske motiver (dvs. egen politiske karriere, personlige mærkesager). Livscyklus eller generationseffekt? Hvis den lave deltagelse i de politiske ungdomsforeninger er udtryk for en livscykluseffekt, er der mulighed for at de unges politiske interesse og engagement vil stige senere hen. Er den derimod udtryk for en generationseffekt, kan man se frem til en faldende deltagelse i det politiske system. (Kilde: Louise Eriksen & Ditte Pedersen. På sporet af Danmarks kommende politikere (speciale, Sociologi, Aalborg Universitet 2006).

18 Litteratur Gritt Bykilde (red.): Når unge udfordrer demokratiet. CEFU, Roskilde Universitetsforlag Louise Eriksen & Ditte Pedersen: På sporet af Danmarks kommende politikere (speciale, Sociologi, Aalborg Universitet 2006). Klaus Levinsen & Nanna Muusmann (red.): Unge stemmer. Nyt engagement i politik og samfund? Ungdomsringen Jens Christian Nielsen, Andy Højholdt & Birgitte Simonsen: Ungdom & foreningsliv. Demokrati fællesskaber læreprocesser. Roskilde Universitetsforlag Knud Holt Nielsen: Giv mig de rene og ranke... Danmarks Kommunistiske Ungdom SFAH Robert D. Putnam: Bowling Alone. The Collapse and Revival of American Community, NY Lars Torpe & Torben Kjeldgaard: Foreningssamfundets sociale kapital. Magtudredningen 2003.