Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012"

Transkript

1 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1

2 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik, der byggede på en eksistensfilosofisk reference. At få udviklet et pædagogik som byggede på en systemisk pædagogisk tænkning og ikke en individualistisk. At få grundlagt en pædagogisk forståelse som byggede på en humanistisk opfattelse, som var individuel og havde afsæt i den enkeltes personlige og sociale ansvar for egne handlinger. DE PRAKTISKE BEGRUNDELSER: At få etableret en pædagogisk kultur, hvor der blev lagt vægt på social læring og udvikling af social handlingskompetence. At få professionaliseret den pædagogiske indsats gennem en holdningsstyrende og forpligtende arbejdsform. At få skabt en pædagogisk hverdag, hvor nutiden og fremtiden udgjorde et centralt omdrejningspunkt for indsatsen. 2

3 Uddannelsesområdet er under pres: Af overgangen fra industrisamfund til informationssamfund Af overgangen fra det kollektive til den individuelle tid Af at pædagogik er blevet gjort til anvendt psykologi Af den nye tids unge Af at finde en ny pædagogisk vej efter opdragelsens forsvinden 3

4 Pædagogikkens idegrundlag Den grundlæggende pædagogiske ide har været at få gjort op med såvel de psykologiske som de samfundsvidenskabelige tanker og forståelse om, at det enkelte menneskes udvikling skulle være forudbestemt af biologiske og sociale omstændigheder, som det ikke kunne gøre noget med. 4

5 Fire synspunkter som har været bærende i udviklingen af konsekvenspædagogikken:.. 1. Det ene synspunkt har været at for gennemført en adskillelse mellem psykologi og pædagogik. 2. Det andet har været at få lagt vægt på handling frem for adfærd. 3. Det tredje har været at få gjort fremtiden og dermed filosofien til det teoretiske grundlag for indsatsen. 4. Det fjerde har været at få erstattet begrebet opdragelse med social læring. 5

6 Værdier contra holdninger: I konsekvenspædagogikkens tilgang er der trukket en klar skillelinje mellem værdier og holdninger, forstået på den måde, at værdier tilhører privatsfæren, mens holdninger er et pædagogisk anliggende. Værdier begrundes altovervejende følelsesmæssigt i modsætning til holdninger som kan begrundes rationelt i relation til den sociale tilværelse. Da konsekvenspædagogikkens genstandsområde er social læring har de normer og regler, som forpligter den enkelte over for fællesskabet, forrang for den enkeltes subjektive opfattelse af hvad der er værdifuldt. Derfor skal det i en konsekvenspædagogisk sammenhæng være normer og regler der danner grundlag for den pædagogiske indsats, og ikke mindst for den begrundelse vi har for at anvende de metoder i konkrete situationer, som vi må benytte os af. Den begrundelse henter vi ikke fra vores private værdisyn, da det ville være udtryk for magt, men ud fra almene normer og regler, der er udsprunget af det konkrete samfund og benytte dem for at understøtte en social praksis og læring. 6

7 Uddannelsesgrundlaget Vi skal forene den faglige læring med en systematisk social læring og dermed styrke den enkeltes faglige kvalifikationer og sociale handlingskompetence. (jb.) 7

8 UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK FORMÅL OG MÅL Faglig læring (didaktik) Social læring (pædagogik) LÆRINGSRESULTAT Jb

9 DET SOCIALE En forståelse for de sociale normer og holdninger er forudsætningen for opnåelsen af en social identitet og er derfor et vigtigt element i den personlige udvikling 9

10 DEN SOCIALE IDENTITET I forhold til samspillet med eleverne er udfordringen, at når unge mangler værktøjer og forståelse i forhold til at skelne mellem forskellige sociale verdener, og orienterer sig inden for dem, belaster det deres sociale identitet. En persons forståelse for sin egen identitet, sit syn på sig selv og omverdenen og måder at møde den på gennem sin være-måde, sker på baggrund af en social virkelighedsfortolkning. Formålet med at lægge vægt på konsekvensbegrebet i forhold til samspillet med andre er derfor, at give de unge oplevelser og erfaringer til at kunne skelne mellem rigtigt og forkert. 10

11 PÆDAGOGIKKENS 10 BUD 1. LÆRING frem for OPDRAGELSE 2. VIDEN frem for TRO 3. HOLDNINGER frem for REGLER 4. FREMTID frem for FORTID 5. HANDLING frem for ADFERD 6. FRIHET frem for DETERMINISME 7. BEGRUNDELSER frem for ÅRSAKER 8. KONSEKVENSER frem for STRAF 9. ANSVAR frem for GRENSELØSHET 10. FELLESSKAP frem for INDIVIDUALISME Jb. 11

12 BRUG AF KONSEKVENSER SOM LED I DEN SOCIALE LÆRING Konsekvenser skal altid være kendt for eleven, og fremstilles som et valg. Konsekvenser skal stå i et rimeligt og logisk forhold til handlingen. Konsekvenser skal følge så hurtigt som muligt efter handlingen har fundet sted. Konsekvenser skal være mulige at gennemføre for eleven. Konsekvenser skal gennemføres konsekvent. Konsekvenser skal sigte mod at skabe forandring og ikke mod adfærdsdisciplinering. Jb

13 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Pædagogikkens holdning er, at det enkelte menneske udvikler sig socialt gennem samspillet med andre mennesker, og dermed gennem pædagogiske processer, hvor der findes sociale normer og regler, som gælder for alle. Pædagogikkens genstandsområde er social læring, hvis vigtigste mål er udvikling af en social handlingskompetence, som gør det enkelte individ i stand til at forstå og handle på baggrund af de sociale regler og normer der gør det muligt at skelne mellem rigtigt-eller-forkert i forhold til samvær, samspil og samarbejde med andre. Pædagogikkens arbejdsform bygger på den opfattelse, at et hvert menneske har frihed til at vælge handling, og derfor bliver pædagogikkens væsentligste opgave at lære den enkelte at tage ansvar for sine handlinger og de medfølgende konsekvenser. Pædagogikkens opgave er at understøtte tilegnelsen af viden og faktuelle kundskaber, kombineret med muligheden for at opnå en konkret social forståelse for det personlige ansvar for sin være-måde, sådan som den kommer til udtryk i relation til og i samspillet med andre mennesker. 13

14 PÆDAGOGIKKENS UDGANGSPUNKT: Social læring er pædagogikkens genstandsområde. Social handlingskompetence er pædagogikkens grundlag. Social selvdannelse er pædagogikkens mål. 14

15 Citat fra Psykologisk Pædagogisk Ordbog : Konsekvenspædagogik med afsæt i eksistentialismens ideer om hver enkelt persons ansvar for egne handlinger og deres konsekvenser gives det enkelte menneske den fulde frihed til at vælge og ændre egne handlinger og deres konsekvenser; konsekvens er ikke straf eller sanktioner, men logiske følgevirkninger af de handlinger, der foretages; dette ses som muligheden for personlig udvikling;derfor kræves at enhver skole eller institution udvikler et præcist pædagogisk system med klare mål, handlinger og konsekvenser, der kan bruges som pejlemærker i den individuelle udvikling. Psykologisk Pædagogisk Ordbog 15. Udgave Hans Reitzels Forlag (Kbh) 15

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU. KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU

Læs mere

Vejledning og social læring. Haugesund d. 18/

Vejledning og social læring. Haugesund d. 18/ Vejledning og social læring Haugesund d. 18/4 2018. Vejledningstrekant I = Information R = Rådgivning C = coaching Indhold I R Vejleder C Deltager Filosofisk tilgang til vejledning Tilgange til vejledning

Læs mere

Referat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007

Referat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007 Referat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007 1. Konsekvenspædagogikkens aktuelle status v/jens Bay Der er aktuelt stor interesse rundt

Læs mere

Notat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik:

Notat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Notat Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Under henvisning til, at der under drøftelserne i sekretariatet for TAMU den 18. oktober 2010 vedrørende samspillet mellem skoler

Læs mere

KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE

KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

Kompendium om konsekvenspædagogikkens uddannelsesprincipper

Kompendium om konsekvenspædagogikkens uddannelsesprincipper Kompendium om konsekvenspædagogikkens uddannelsesprincipper Noter om de metodiske holdninger og nogle didaktiske synspunkter om praksisorienterede uddannelsers tilrettelæggelse Af Jens Bay Det handlingsteoretiske

Læs mere

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst

Læs mere

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Konsekvenspædagogik 1

Konsekvenspædagogik 1 Intern Køreplan for Konsekvenspædagogik 1 Udbudt af Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser i samarbejde med Høgskolen i Østfold 2017 Uddannelse i konsekvenspædagogik (30 ECTS) Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske

Læs mere

Narrative fortællinger

Narrative fortællinger Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS FILOSOFISKE GRUNDTÆNKNING

KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS FILOSOFISKE GRUNDTÆNKNING KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS FILOSOFISKE GRUNDTÆNKNING Noter om pædagogikkens filosofiske baggrund, inspiration og om videnskapssynet. Udviklingen af Konsekvenspædagogikken har vært båret frem af et ønske om

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-

Læs mere

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018 Orienteringsaften mandag den 22. januar kl. 19.30 PÅ Gribskov Gymnasium 2018 hvordan er det at starte på gymnasiet? Det var nervepirrende at blive sendt ud i en klasse med nye mennesker, men lærerne var

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Prøvenr: januar 2009

Prøvenr: januar 2009 Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Prøvefag: Psykologi _

Prøvefag: Psykologi _ Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Personlig kompetenceudvikling for unge

Personlig kompetenceudvikling for unge Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

De metodiske principper i konsekvenspædagogikken

De metodiske principper i konsekvenspædagogikken De metodiske principper i konsekvenspædagogikken Af Jens Bay Konsekvenspædagogikken er en socialpædagogisk tænkning, hvor der lægges vægt på at udvikle og styrke elevernes sociale væremåde, og dermed deres

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Legens betydning for læring

Legens betydning for læring University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages

Læs mere

Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence

Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence 1. Del Fra kl. 14 15.30 Stjernestunder i det relationelle univers Et relationelt fællessprog 2. Del fra kl. 15.45 17.00 Et relationelt

Læs mere

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Læringsmål: Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

PP og AL PP to go ICDP VIA

PP og AL PP to go ICDP VIA Program. Onsdag d. 3.maj 2017 Relationer, styrker og flow PP og AL PP to go ICDP VIA Psykolog og Centerchef Kontakt Anne Linder Tlf 20133476 www.danskcenterfor-icdp.dk 1996, Opgave På jagt efter glæden

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag F IT F Du skal derfor

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Disposition. Pædagogik eksamen september Problemformulering...2. Indledning...2. Emnebegrundelse...2. problemstilling...2

Disposition. Pædagogik eksamen september Problemformulering...2. Indledning...2. Emnebegrundelse...2. problemstilling...2 Disposition Problemformulering...2 Indledning...2 Emnebegrundelse...2 problemstilling...2 Teoretiske metodeovervejelser...3 Samfundets syn på selv og medbestemmelse...3 Begrebsdefinitioner...5 Selvbestemmelse...5

Læs mere

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU SMAGSDIDAKTIK TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU 09-05-2017 DPU/AU Karen Wistoft 2 Foredragets indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II. III. IV.

Læs mere

APPROACHING INCLUSION

APPROACHING INCLUSION FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser

Læs mere

Matematik, dannelse og kompetencer. Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet

Matematik, dannelse og kompetencer. Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet Matematik, dannelse og kompetencer Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet Indledning Begrebet dannelse er endnu dårligere defineret end demokrati. Det bliver ikke nemmere med almendannelse. Enhver

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Trivsel. Undervisningsmiljø. Vejledning DCUM-VEJLEDNING U TRIVSEL SIDE 1. Denne DCUM-vejledning beskriver trivsel.

Trivsel. Undervisningsmiljø. Vejledning DCUM-VEJLEDNING U TRIVSEL SIDE 1. Denne DCUM-vejledning beskriver trivsel. Trivsel Denne DCUM-vejledning beskriver trivsel. Efter en indkredsning af begrebet trivsel og betydningen heraf giver vejledningen indblik i, hvilke krav der er til skolers og uddannelsessteders arbejde

Læs mere

Fra tilskuer til deltager

Fra tilskuer til deltager Fra tilskuer til deltager - Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede Noter fra Temadage med Per Lorentzen maj 2006 Per Lorentzen er uddannet psykolog, og arbejder som specialkonsulent på blandt

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere