Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN SDM køerne foretrækker sengebåsestalde.... side 9 Hvad kan kvægavlsforeningen tilbyde? side 12 Den nye vægtning af S-indekset side 16 Toptyre i fokus: V Crazy TV side 22 Top 100 besætningerne - landstilsynet side 33 1/2002 FEBRUAR

2 Tema: Bedre indtjening og større trivsel i kvægbruget Emner: SDM AFTENMØDE 25. februar 2002 Tema: SDM Dansk Holstein fortsætter succesen Fremtiden for danske kvægproducenter fra jord til bord Brug S-indekset og lav en avlsplan Der kan være økonomi i okse- og kalvekødproduktion Opstaldning af kalve og styring af kvieproduktion Sunde klove og økonomi Dansk kvægbrug kørt i stilling som EU s bedste Forlænget laktation og huldvurdering Rådgivning om yversundhed Rundt om økologisk kvægproduktion TEATERSALEN, HERNING KONGRESCENTER Velkomst ved formanden Peder V. Laustsen Mål og valg af avlsmateriale opskrift fra en velfungerende besætning v/ Gdr. Chr. Schmidt Lund, Skodborg S-indekset nu tilgængeligt for udenlandsk avlsmateriale v/landskonsulent for Avlssystemer Ulrik Sander Nielsen Opfølgning på de to indlæg. v/ Gdr. Erik Hansen, Hjerting Spørg og debattér P. Laustsen er ordstyrer Kaffe SDM Dansk Holstein er vært Aktuelt fra Holstein Verdenen v/ landskonsulentfor SDM/DRK Erik Ørnsbjerg Johansen Afslutning v/ formand Peder V. Laustsen Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært DANSK KVÆGS KONGRES 25. og 26. februar 2002 OBS: ændret program HERNING KONGRES- CENTER

3 DC Sortbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Jan Duchwaider (formand) Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Landskons. Erik Ørnsbjerg Johansen Assistent Poul Bech Sørensen Tryk og teknisk redaktion: Kannike Graphic A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: Besøg hos Anette og Flemming Petersen, Ribe... ºº4 SDM-køerne foretrækker sengebåsestalde - men pas på klovene ºº9 Hvad kan kvægavlsforeningen tilbyde medlemmerne? º12 Den ny vægtning i S-indekset hos SDM... º16 V Indhold: Crazy TV - Elegante køer SDM-Vintermøderne med prima malkeorganer.... ºº4 Fysiologiske og god yversundhed. funktions-.. º22 Racens ººprøver. Toptyre º12 º25 VAR Insemineringsplaner Calano kan det hele - et ºº godt næsten vald º16 º31 Racens Top 100 Toptyre besætningerne º20 Test landstilsynet dags modeller.... og..... º33 ººpersistens Fokus på huldvurdering af. º26 Den malkekøer canadiske.. test.... dags..... º36 ººmodel: Agromek Hvad har... vi.. lært?º º38 Danske Indavl - redskaber tyre populære for ººi fremtiden England º30 º44 Intensiv Kort Nyt avl... medfører øget... º47 slægtskab Nyt fra ungdoms º35 Holland. foreningerne º42 º54 Agromek Landet Rundt º45 º54 Det Tema. skete º48 º63 Kort Nyt º50 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne º56 Landet Rundt º57 Tema º63 Forsidebillede Foråret nærmer sig, og snart kan de sortbrogede køer igen nye friheden på græs. Her er en flok dejlige SDM køer hos Hans Peter Hornbjerg, Løgstør. Foto: PBS. De mange bejlere At være ombejlet opfattes af mange som værende en spændende situation. De stadigt færre kvægavlere oplever en sand strøm af lovprisninger for de tyre, der efterhånden udbydes af forskellige firmaer og kvægavlsforeningerne i Danmark. Det gælder om at vinde kvægbrugerens gunst, og i kvægavl og kærlighed ser det ud til, at alle kneb gælder. Såfremt de nye forhold fører til større lykke hos kvægbrugeren, skal man naturligvis glæde sig over det. Om ikke andet er læren i denne sammenhæng, at det er de enkle let forståelige budskaber og den personlige kontakt, der fænger. Der bliver investeret millioner af kroner i afprøvning og beregning af tyrenes avlsværdi. Resultaterne herfra vil, uanset hvem bejleren er, i det lange løb være afgørende for, hvem der opnår den sande anerkendelse og gunst. Vejen til lykken kan imidlertid være både lang og dyr. Derfor opfordres der til, at man som kvægbruger engagerer sig aktivt i Avlsorganisationernes arbejde, og dermed påvirker beslutningerne. Avlspolitisk er målet det samme. Den velfungerende sortbrogede ko fortsætter sin succes, og mange store resultater er opnået. Overordnet er det lykkedes, idet køernes levetid er blevet forøget i besætningerne. Ganske vist er de gamle avlsdyder, såsom høj ydelse, gode malkeorganer og stærke lemmer, stadig vigtige at fastholde. Vi skal også være åbne over for de muligheder, en øget informationsmængde om køernes sundhed og levetid bibringer. Derfor indførte SDM Dansk Holstein tidligt en høj prioritet for yversundhed. Det er imidlertid altafgørende, at besætningsejeren kan se og mærke resultaterne i sin besætning. Ellers bliver det følelserne, der bejler til hvilket dtyrevalg, der finder sted. Mød op til aftenmødet i Herning og vær med til at diskutere avlens udvikling.

4 4 Sortbroget Kvæg Besøg hos Anette og Flemming Petersen, Ribe Af Torben Møller, Varde Anette og Flemming Petersen, Steensgård ved Ribe med de 4 børn og kvien indkøbt på SDM s eliteauktion i Herning Hendes afstamning er Herald Lord Lily L Ares. Foto: Torben Møller. Steensgård blev overtaget fra Flemmings forældre i Der var dengang et jordtilligende på 45 ha og en besætning på 27 køer med opdræt, som stod i en traditionel bindestald, samt en mælkekvote på 179 tons. Siden da er der udvidet, både hvad angår areal, stald og besætning. Interessen for kvægavl er stor, og senest er der på SDM s eliteauktion i Herning købt en lovende kvie til forbedring af besætningen. Først i 1990 erne blev der foretaget forbedringer og udvidelser i den gamle bindestald, hvorefter der i 1997 byggedes en ny løsdriftstald en 4-rækket sengebåsestald med fanggitter ved foderbordet og en sildebensmalkestald samt naturligvis et par kælvningsboxe. I stalden er der plads til 140 køer uden opdræt, men i dag går der dog kun ca. 100 den nuværende kvote på 950 tons tillader ikke flere samt opdræt i den resterende plads, medens resten af opdrættet er i den gamle stald. Første besætningsudvidelse fandt sted ved indkøb af 7 køer,

5

6 6 Sortbroget Kvæg hvor Flemming fik lejlighed til at vælge først fra en besætning, som skulle sælges, og fra dette indkøb stammer flere af besætningens gode køer i dag. Herefter er der foretaget udvidelser et par gange, senest i forbindelse med opførelsen af den nye stald i 1997, da Flemming sammen med en nabo købte en gård i nabolaget, hvorfra de delte både jord, besætning og kvote og solgte bygningerne. Der er så - ledes tilkøbt jord ad flere gange, senest her for ganske nylig, hvorved jordtilliggendet nu er på 97 ha. I de forløbne år er ydelsen også steget betragteligt, nemlig med godt et par tusinde kg mælk og godt et par hundrede kg fedt + protein. Således var ydelsen i overtagelsesåret af 27 årskøer godt 8300 kg mælk og 601 kg f. + p.,medens den som gns. sidste 12 måneder af 96 årskøer er: kg mælk 446 kg f. 361 kg p. 807 kg fedt + protein. Flotte dyrskueresultater Interessen for kvægavl er stor, men Flemming har ikke fået interessen ind med modermælken mens hans storebror hellere kørte traktor, har Flemming fra helt lille altid interesseret sig meget for dyrene. Flemmings far, Aksel Petersen var ikke dyrskueudstiller, men det var et Familien på Steensgård består af Anette og Flemming, som begge er i 30 erne, samt fire børn, en kvik pige på 8 år og herefter tre raske drenge, og hele familien har gymnastik som den store fritidsinteresse. Anette har arbejde uden for bedriften 30 timer ugentlig i Sydbank. Der er på gården ansat en ung medhjælper, og Anette og Flemming pointerer i denne forbindelse, at de i årenes løb næsten uden undtagelse har haft interesserede og dygtige unge mennesker som medhjælp på går den. Flemming Petersen og den indkøbte Herald-kvie foran løsdriftstalden fra 1997 med plads til 140 køer. Stalden er en firerækket sengebåsestald. Foto: Torben Møller. par naboer, og dem var Flemming som dreng med til dyrskuer, hvilket han altid så meget frem til. Familiens debut på dyrskuer med egne dyr var i 1991 ved dyr - skuet i Ribe, et par år senere ved dyrskuet i Varde og endnu et par år senere ved Landsskuet i Herning. Ved alle skuerne har familien udstillet siden starten. Der er i årenes løb opnået flere flotte resultater på dyrskuerne med resultaterne fra Landsskuet i 1999 som dem, der står stærkest i erindringen. Der fremstilledes tre køer, en Southwind- og en NJY Ibra-ko, som begge placeredes godt i deres hold med 23 points, samt VAR Omo-koen nr. 703, som opnåede fløj, 24 points og ærespræmie og i konkurrencen om ærespræmierne vel at mærke placeredes lige

7

8 8 Sortbroget Kvæg efter koen, som fik Taurus Legats Ærespræmie. Såvel Anette og Flemming som børnene nyder dyrskuedagene, hvadenten det er én dag i Ribe, to i Varde eller tre i Herning man nyder stemningen og træffer gode kolleger og venner. Dyrskuedage er i øvrigt heller ikke noget nyt for Anette, idet hun er vokset op med stærke dyrskuetraditioner hendes pigenavn er nemlig Conradsen og barndomsadressen Fugl bæk - gård ved Lintrup, et kendt navn for mange ko-interesserede, må - ske især de ikke helt unge, idet der nu ikke mere er kvægbesætning på gården. S-indekset er målet Avlsmæssigt lægger Flemming i egen besætning stor vægt på S- indekset, idet han mener, at det sikrer en brugsvenlig, funktionel og økonomisk ko og han tilføjer, malke vil de jo alle sammen i dag med en god fodring og pasning, absolut også døtre efter ungtyrene. Dog ses der også på Y-indekset, især når det gælder inseminering af besætningens mest interessante kø - er. Tyreanvendelsen i besætningen er således danske brugstyre og ungtyre samt dertil lidt importeret tyresæd. Men det har tidligere været mere importsæd end i dag. I denne forbindelse nævner Flemming, at han imødeser med stor interesse og spænding, hvor - ledes virkningen vil blive af de for nyligt foretagne ændringer af vægtningen af delegenskaber ved beregning af avlsværdital for malkeorganer samt S-indekset. Ud over interesse og spæn - ding udtrykker han også en smule betænkelighed. Som helhed finder Flemming SDM Dansk Holsteins avlsmål og -strategi god og rigtig og fremhæver som noget meget positivt, at der gribes konsekvent og effektivt ind, hvis og når der erkendes arvelige defekter såsom f.eks. CVM. Fire kalve købt i Herning Interessen for kvægavl har også ført med sig, at Flemming i år for fjerde gang købte en kvie ved SDM Dansk Holsteins eliteauktion i forbindelse med Agromek. Han betragter ikke et sådant køb som en sikker økonomisk investering, men det er en god måde at få nyt avlsmateriale med høj avlsværdi ind i besætningen på. Man må så tro på, at det er et godt og fornuftigt køb, indtil det modsatte eventuelt viser sig. Udelukkes kan det vel heller ikke, at man ved en sådan auktion byder en ekstra gang på grund af stemningen, for man rives jo lidt med, når man ser og hører auktionarius folde sig ud på podiet. Af de tidligere indkøbte kvier er én blevet på det jævne, medens de to øvrige er blevet rigtig gode køer. Der er således indtil nu solgt fem avlstyre fra besætningen til landets kvægavlsforeninger, og alle fem har haft en af de på eliteauktionen indkøbte kvier i stamtavlen. Med i avlsudvalget Hvad fremtiden angår, er Flemming overbevist om, at der fremdeles vil blive mere fokus på spørgsmål om dyrevelfærd og -etik, at vi snart vil få en landsdækkende kvægavlsforening, samt at avlsarbejdet vil blive mere koordineret og samlet i Norden. Flemmings interesse for kvæg har også bragt ham ind i organisationsarbejde. Således blev han i 1994 valgt til bestyrelsen for den lokale avlsforening, og da denne i begyndelsen af 1997 fusioneredes med den stedlige kvægavlsforening, valgtes Flemming til kvægavlsforeningens SDM-avlsudvalg, hvor han de sidste par år har været næstformand og dermed også med i kvægavlsforeningens bestyrelse. n SDM tøj SDM har fået ny leverandør af dyrskue- og fritidstøj. I næste udgave af»sortbroget Kvæg«vil den nye kollek tion blive præsen teret. SDM s dyrskueuniform vil fortsat være hvide bukser og hvid skjorte. Ved bestilling kontakt KOFA Erhverv, Herning. Tlf. nr , fax , mobil

9 Sortbroget Kvæg 9 SDM-køerne foretrækker sengebåsestalde - men pas på klovene I forhold til landsgennemsnittet er der flere SDM-køer opstaldet i sengebåsestalde, og besætningsstørrelsen er også lidt højere. Kø - er i sengebåsestalde får flere behandlinger for klov- og lemmelidelser end køer i andre staldsystemer. Det er vigtigt at være meget opmærksom på årsagen til halthed hos køerne, da man skal handle forskelligt (både forebyggende og helbredende) alt efter hvilken type klov-/lemmesygdom, der er tale om i besæt - ningen. Af Marlene Trinderup, Dansk Kvæg I løbet af 2001 er der lavet opgø - relser over fordelingen af køer, mælkeproduktion og sundhed i forskellige staldsystemer. Oplysningerne om staldsystemerne blev indsamlet af kontrolassistenterne i november/december Der blev indsamlet oplysninger om ydelseskontrollerede SDM-besætninger, hvilket svarer til knap 50% af de besætninger, der var med i opgørelserne. opstaldet i sengebåsestald. Det er dog ikke til at sige, hvorvidt forskellen i mælkeydelse og celletal mellem de forskellige staldsystemer skyldes en forskel i driftsledelse eller andre faktorer. Celletal er lavest for køer, der ligger på gummimadrasser Celletallet er for SDM-besætninger også opgjort for forskellige typer underlag kunstmadrasser, sand og halm (enten som halmstrøelse eller halmmadras). Både for besætninger i bindestalde og for besætninger i sengebåsestalde er celletallet højest, når der bliver brugt halm som underlag. I nærværende opgørelse er der ikke taget højde for faktorer som driftsledelse samt hygiejne i båsene og i malkestalden. Disse faktorer har en væsentlig indflydelse på celle- Flest SDM-køer i sengebåsestalde Størstedelen af de sortbrogede køer (53%) er opstaldet i løsdrift, og sengebåsestalden er langt den mest udbredte løsdriftstald. Tabel 1 viser fordelingen af besætninger og køer, samt den gennemsnitlige ydelse og celletal for besætninger, der er opstaldet i de fire forskellige staldsystemer. Umiddelbart ser det ud til, at ydelsen er højest og celletallet lavest hos besætninger, der er Tabel 1. Fordeling af SDM-besætninger og køer, samt gennemsnitsydelse og celletal for fire staldsystemer. Alle Bindestald Løsdrift Fast Flydende Senge- Dybgødning gødning båse strøelse Besætninger, % Antal årskøer Årskøer, % 100,0 14,7 30,9 46,2 6,8 Besætningsstørrelse Gns. kg mælk Gns. kg fedt Gns. kg protein Celletal (1.000)

10 10 Sortbroget Kvæg tallet hos malkekøer. En anden dansk undersøgelse af celletallet i 52 besætninger peger også på, at besætninger, der bruger halm som liggeunderlag, har de højeste celletal, og at besætninger, der benytter kunstmadrasser i båsene, har de laveste celletal. I undersøgelsen indgik kanal - syede madrasser og to-lags madrasser. Sengebåsestalde fungerer generelt godt En analyse af behandlinger af lidelser hos køer, der er indberettet til Kvægdatabasen, har vist, at besætninger i sengebåse - stalde generelt har lidt lavere frekvens af behandlinger af flere forskellige lidelser hos køerne. For sygdomme relateret til lemmerne og reproduktionen har besætninger i sengebåsestaldene dog højere frekvens af behandlinger end besætninger i Figur 1. Gennemsnitlig kg EKM for SDM-besætninger i fire staldsystemer. SDM køerne foretrækker sengebåsestalde, men det er vigtigt at være meget opmærksom på klove- og lemmelidelser. Foto: PBS. bindestalde. Årsagen, til at besætninger i sengebåsestalde har flere behandlinger for lidelser relateret til reproduktionen (bør betændelse, cyster og inaktive æggestokke), hænger sandsynligvis sammen med en lidt anderledes driftsledelse i store besætninger end i små besætninger. Sandsynligvis bruger man i høj ere grad reproduktionskontrol i de store besætninger, og herved bliver flere problemkøer fundet og behandlet. Problemer med lemmerne kan groft inddeles i tre grupper: 1. Problemer relateret til benene (f.eks. tyk has, ledbetændelse og trykninger på benene) 2. Problemer med klovene relateret til fodringen (f.eks. laminitis, der kan føre til såle - knusning) 3. Problemer med smitsomme sygdomme i klovene (f.eks. klovbrandbylder, balleforrådnelse og Digital Dermatitis). I analysen af behandlinger, der

11 Sortbroget Kvæg 11 er indberettet til Kvægdatabasen, blev alle problemer med lemmerne samlet ind i én gruppe. Analysen kunne derfor ikke vise, om der var forskel mellem de forskellige staldsystemer i behandlingsfrekvensen for de enkelte klov- og benlidelser. Litteraturen påpeger, at der er flere benlidelser i bindestalde end i løsdrift, og at der er flere klovlidelser i løsdrift end i bindestalde. Klovbeskæring kan i nogen grad forebygge og hæmme udviklingen af klovlidelser. Bl.a. har et svensk forsøg med 77 besætninger vist, at en besætning med kun én årlig klov be - skæ ring har 1,5 gange højere risiko for klovlidelser og 2 gange højere risiko for, at en ko behø - ver akut klovbeskæring, i forhold til en besætning med 2 år - li ge klovbeskæringer. Afgræsning Lidt flere SDM-køer end gennemsnittet bliver lukket ud i sommerhalvåret. Landsgennemsnittet er på 83,5% køer, mens 85,7% SDM-køer bliver lukket ud. Det er primært de små besætninger, der lukkes ud. Gennemsnitsstørrelsen for de besætninger, der bliver lukket ud, er på 68,7 årskøer, mens gennemsnitsstørrelsen for besætninger, der ikke bliver lukket ud, er på 90,6 årskøer. Der er også en lille forskel i mæl - keydelsen mellem besætninger, der lukkes ud, og besætninger, der ikke lukkes ud. SDM-besæt - Figur 2. Gennemsnitlig kg EKM for SDM-besætninger der benytter afgræsning/ikke benytter afgræsning. ninger, der holdes inde året rundt, har i gennemsnit en ydelse, der ligger ca. 200 kg EKM over de besætninger, der lukkes ud. Om bundlinjen også er forskellig, er ikke sikkert, idet de besætningsejere, der ikke lukker køerne ud, går glip af den besparelse, der ligger i at lade køerne finde deres eget foder. Der er en ekstra gevinst i form af øget velfærd og sundhed hos køerne ved at lukke dem ud. Specielt for besætninger i bindestalde. Motion er godt men måske ikke for alle lemmelidelser Motion synes at være godt for kø ernes ben. En schweizisk undersøgelse har påvist, at frekven - sen af lemmelidelser kan nedsættes med 1% for hver ugedag, hvor køerne lukkes ud. Det betyder, at man i teorien kan nedsætte frekvensen af lemmelidelser med 7% i besætninger, der normalt ikke lukkes ud, hvis man begynder at lukke køerne ud hver dag. Det er dog diskutabelt, om man kan nedsætte frekvensen af alle former for lemmelidelser ved at lukke køerne ud på græs. Der er i hvert fald visse forhold, man skal være opmærksom på. Er der tale om benproblemer som f.eks tyk has og ledbetændelse, kan motion sikkert hjælpe. Er der tale om laminitis og såleknusning, skal man være opmærksom på drivvejen, idet en hård og stenet drivvej sikkert vil forværre klovenes tilstand. Har man problemer med smitsomme klovsygdomme, skal man undgå fugtige drivveje, hvor syge køer kan smitte raske køer. n

12 12 Sortbroget Kvæg Hvad kan kvægavlsforeningen tilbyde medlemmerne? Af kvægavlskonsulent Lars Nielsen, Holstebro Strukturen i kvæg bru - get er under hastig for andring med større og større bedrifter til følge. Det stiller store krav til kvægbrugerne, der står for den daglige driftsledelse, men også til de for eninger og selskaber, som skal vejlede og ser - vicere kvægbrugene. Lars Nielsen Der er dog også det faktum, at den større konkurrence på markedet betyder større omkostninger til profilering og markedsføring. Omkostninger til fotografering, annoncer, reklamer og sælgere kan hurtigt løbe op. Og der er kun en til at betale: kvægbrugeren! Hvad kan kvægavls - foreningen så tilbyde? Kvægavlsforeningens opgaver kan deles op i tre hovedpunkter: Kvægavlsforeningerne i Danmark har gennem mange årtier stort set haft monopol på sæd - salg og avlsrådgivning. Det har betydet, at den enkelte kvæg - bruger kun har haft een mulighed for rådgivning og genetik, nemlig den, som den lokale kvægavlsforening har kunnet tilbyde. Dette er ved at ændre sig, da der er kommet større konkurrence fra udenlandske firmaer, som ønsker at etablere sig med salg af genetik på det danske marked. Den øgede konkurrence er umid - delbart en fordel for den enkelte kvægbruger, da kvægavlsforeningerne og de konkurrerende udenlandske firmaer hele tiden skal levere en vare af høj kvalitet, hvis de på langt sigt vil bevare deres kundekreds. Den øgede konkurrence stiller dog også krav til kvægbrugeren. Nu er det nødvendigt at tage stilling til de forskellige tilbud. Kvægbrugeren må selv vurdere seriøsiteten i den rådgivning han modtager. Genetik af god kvalitet til en konkurrencedygtig pris Faglig god rådgivning Anden servicering Kvægavlsforeningen skal kunne tilbyde faglig rådgivning, et højt service niveau og ikke mindst genetik af god kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Her en datter efter SDM s nye toptyr RGK Toppe TV (Marconi Dannix). Denne datter ejes af gård ejer Ole Østergaard, Spjald. Foto: Elly Geverink.

13

14 14 Sortbroget Kvæg Disse tre punkter er som regel det, der afgør, om kvægbrugeren er tilfreds med sin kvæg avls for - ening. Kan kvægavlsforeningerne i Danmark leve op til disse krav? Ja! Men vi skal være på mærkerne og hele tiden udvikle os, så også vi følger med den udvikling, der er i kvægbruget. Når der stilles større krav til kvægbrugerne,er det naturligt, at der også skal stilles større krav til kvægavlsforeningerne. Genetik Kvægbrugerne skal tilbydes de tyre, som avler køer, der kan producere optimalt under danske forhold. Dette kan sikres ved at udvælge tyrene efter det danske S-indeks, der er det bedste redskab til at fremavle den produktionsøkonomiske ko. Brug af S-indekset sikrer en afbalanceret fremgang mellem produktion og sundhed. S-indekset udnytter det danske registreringssysten optimalt. Det er den seneste revision et godt eksempel på. Nu vægtes de funktionelle egenskaber højere, mens eksteriøregenskaberne, der er af mindre økonomisk betydning, vægtes lavere. Via omregnet Interbull S-indeks kan de udenlandske firmaer nu også sælge sæd af tyre med kendt S-indeks. Man skal dog være opmærksom på, at sikkerheden på dette S-indeks er væsentlig lavere end på danske tyre, da der for de fleste udenlandske tyre ikke er foretaget registrering af sundhedsegenskaber i hjem - landet. De danske tyre er derfor et mere sikkert produkt! For at kvægbrugerne får det mak simale ud af S-indekset, skal det sikres, at de bedste tyre er til rådighed, uanset om de står i den ene eller anden danske kvægavlsforening. Det sikres bedre, hvis de nuværende strukturforhandlinger ender op i een forening! Brugen af de bedste S-indeks tyre på en korrekt måde kan sikres via en insemineringsplan (læs herom andetsteds i bladet). Kvægavlsforeningen skal tilbyde ungtyre af god kvalitet. Det vil sige ungtyre, hvor man kan forvente et højt S-indeks. Det er derfor vigtigt, at afstamningen på ungtyrene er sammensat af kendte S-indeks-tyre. Er det ikke tilfældet, har de folkevalgte og vi rådgivere gjort vores arbejde for dårligt og ikke været vores ansvar bevidst! Hvis medlemmer ønsker at benytte andre tyre end dem der er tilgængelige på brugsplanerne, skal kvægavlsforeningen være et serviceorgan, som kan sikre medlemmerne sæd af disse tyre. Også her skal varen kunne leveres til en fornuftig pris. Der er ingen tvivl om, at de danske kvægavlsforeninger kan tilbyde sæd af gode tyre til en mere fordelagtig pris end konkurrenterne. En af grundene er, at de danske kvægavlsforeninger er medlemsejede og derfor ikke har noget incitament for at tage højere pris end nødvendigt. Er der for stort overskud, går det tilbage til medlemmerne, mens et overskud hos vores udenlandske konkurrenter vil forsvinde ud af erhvervet! Rådgivning Det er i flere sammenhænge hæv det, at kvægavlsrådgiveren i fremtiden skal være langt mere salgsorienteret for at kunne matche konkurrencen fra de udenlandske selskaber. Avlsrådgivere tilknyttet en medlemsejet dansk kvægavlsforening må dog ikke lade sælgerrollen være den dominerende. Hvis sælgerrollen opprioriteres har medlemmerne mindre garanti for at få det rigtige produkt. Derimod skal rådgivningen væ - re så uvildig og neutral som mulig. Med en uvildig rådgivning menes det, at vi som avlsrådgivere skal sikre vores medlemmer den bedste løsning,

15 Sortbroget Kvæg 15 Udstilling af afkomsgrupper efter aktuelle tyre er en god måde at vise kvægbrugerne, hvad det er muligt at opnå med anvendelse af den bedste danske genetik. Her en prima gruppe anden kalvskøer efter VAR Camaro (Dombinator Blackstar) udstillet på Agromek Foto: Olav Vibild. kollegaer fra andre faggrene, som vores udenlandske kollegaer ikke har. Det skal medlemmerne udnytte. Netværket kan desuden bruges af avlsrådgiverne til at komme bedre i kontakt med nye hollandske landmænd. Ud over reproduktionsrådgivning er vejledning i registrering i CHR-systemet et af de områder, der kan give nye hollændere tillid til os. uan set hvad foreningen tjener på det. Kvægavlsforeningens rådgivere skal derfor ikke have som hovedmål at samle penge til foreningens kasse, men i stedet sikre den størst mulige avlsmæssige fremgang til fordel for det økonomiske resultat på den enkelte bedrift. Rådgivning er mange ting, og der er stor forskel på, hvilken rådgivning medlemmerne ønsker. Nogle er tilfredse med få besøg, andre skal have besøg oftere. Nogle skal roses, andre skal have kritik. Derfor er der store krav til de menneskelige kundskaber hos rådgiverne, så man kan fornemme, hvilken type af individuel rådgivning det enkelte medlem har behov for. Avlsådgivning er ikke kun avlsværdital Det er ikke kun genetik (læs: de aktuelle tyre) der skal rådgives om. En kvalificeret rådgivning i reproduktion er meget vigtig på mange bedrifter, da der kan væ - re mange penge at hente her. Pengene kan hentes på færre tomdage, flere kalve og kalve af en bedre afstamning. Rådgivning i reproduktion kan med fordel foregå i fællesskab mellem avlsrådgiveren og inseminøren, der ofte har den daglige kontakt med landmanden. Rådgivere fra danske kvægavlsforeninger har den fordel, at vi har et tværfagligt netværk af Anden servicering Med anden servicering menes bl.a. insemineringsarbejdet. Også her skal varen leveres til den rigtige pris og af fagligt dygtige inseminører, der ikke kun kan inseminere, men også have en viden om aktuelle avls - spørgsmål. Desuden bliver der en større gruppe af ejerinseminører, der er lige så fuldgyldige medlemmer af kvægavlsforeningen som dem der bruger inseminøren. De har derfor også krav på god service. Servicen kan bestå af informa - tion både mundtlig og skriftlig. Den mundtlige information kan foregå via rådgivning, bl.a. i ERFA-grupper, mens den skrift lige information bl.a. kan være medlemsorienteringer, nyhedsbreve, hjemmesider og e- mail service. Kvægbrugerne bør stille store krav til kvægavlsforeningen. På den måde sikres det, at vi hele tiden bliver bedre. Det er en udfordring Og det er sundt! n

16 16 Sortbroget Kvæg Den ny vægtning i S-indekset hos SDM Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM Dansk Holstein Som overordnet udvælgelsesgrundlag skal S- indekset repræsentere de egenskaber hos malkekøerne, som har den største økonomiske betydning. Ganske vist er kvægavl langsigtet, men resultaterne af den udvælgelse af avlsmaterialet, der sker, kommer hurtigt til udtryk. Den næste generation af kvie kalve skal helst leve op til de krav og forventninger, der kan stilles i produktionen om ca. tre år. Fra SDM-Dansk Holstein s side har vi i adskillige år ønsket en indeksreform. At grundprincipperne i en selektion efter et samlet indeks er rigtig, har der aldrig været stillet spørgsmåltegn ved. S-indekset er et redskab, som i et langsigtet avlsprogram kan medvirke til at imødegå den naturlige negative sammenhæng, der findes mellem ydelsesegenskaberne og en række sundheds - egenskaber hos kvæget. Figur 1 som der er med tolv egenskaber i S-indekset, kan betyde at enkelte tyre, på trods af uacceptabelt lave avlsværdital for enkelte karakterer, opnår et højt S-indeks. Her kommer den såkaldte minimumsselek tion ind i billedet. Den gøres i høj grad af kvæg avlsforeningerne, før tyrene sættes på brugsplanerne. S-indekset er i adskillige år blevet fremhævet som den nordiske avls vigtigste kendemærke, til tider særkende. Der skal lyde en opfordring til, at dette særkende nyder en større interesse i udviklingsmæssig sammenhæng, så det kan blive endnu bedre. I figur 1 er egenskabernes procentvise andel i det nye S-indeks vist. (Fortsættes side 18) Overordnet er S-indekset derfor et godt udvælgelsesredskab, men det kan virke uoverskueligt, når det nu består af tolv vidt forskellige egenskaber, som hver især vægter meget forskelligt. S-indekset vil som overordnet udvælgelsesgrundlag sikre, at de tyre, der bliver udvalgt til avl, vil fremme ydelsesniveauet hos køerne. Samtidig vil de egen skaber, der har betydning for køernes velfærd og funktion i besætningen, også nyde fremgang. Det er vigtigt at bruge den sunde fornuft, idet så mange kombinationsmuligheder,

17 MANAT Mandel x Bell Rex x Royalty Manat-den komplette tyr Sächsischer Rinderzuchtverband e.g. (SRV), Mælk-kg -0,26 Fedt-% +78 Fedt-kg -0,14 Protein-% +69 Protein-kg RZG (Samlet) 149 RZM (Ydelse) 141 RZE (Eksteriør) 146 Malkepræg 135 Krop 127 Lemmer 121 Malkeorganer 138 German proof 01/2002 Nummer 1 i Tyskland. Fremragende forbedrer af ydelse og eksteriør samt anderledes afstamning. KONTAKT DIN LOKALE KVÆGAVLSKONSULENT FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER ELLER SDM - DANSK HOLSTEIN PÅ TEL

18 18 Sortbroget Kvæg Ydelsen har fået større værdi I de økonomiske beregninger, der er foretaget over egenskabernes betydning, har ydelsesniveauet vist sig at have en stør - re økonomisk værdi. Mælkens betydning for indtjeningen i besætningen, set i forhold til kød - indtægten, er øget. I dag ses des - uden en væsentlig lavere pris på spædkalve end tidligere, hvilket bl.a har betydning i værdien af den hunlige frugtbarhed samt køernes kælveevne. Omvendt er prisen og omkostningerne for ekstra arbejde, dyrlægetilkald steget væsentligt i den samme periode. Besparelser af omkostninger samt en bedre sundhedsstatus har derfor fået en større økonomisk vægt end tidligere. Endeligt er det vigtigt at understrege, at uden en grundlæggende god sundhedsstatus vil køerne ikke kunne fungere, og et højt ydelsespotentiale ville være ligegyldigt. Der ville være så mange problemer forbundet med køernes funktion at den høje ydelse ikke ville kunne produceres på forsvarlig vis. Avlspolitiske overvejelser Selvom S-indekset i sin grundform er et overordnet økonomisk indeks, er der alligevel en række avlspolitiske betragtninger, som må tages med i vægtningen af egenskaberne. Vægtningen skal så vidt muligt udtrykke forventningen om produktionsvilkårene i de næste ti år. Y-indekset I ydelsesindekset har SDM fastholdt den fordeling, der udtrykkes ved faktorerne: minus 1 for mælk, 3 for fedtproduktion og 6 for proteinproduktion. Denne vægtning har siden 1986 været gældende for SDM. Set i forhold til den varslede afregningsmodel fra Arla, stemmer faktorerne pænt overens. Der er en dobbelt så stor økonomisk vægt på proteinproduktionen som på fedtproduktionen. Den negative vægt på kg mælk skal søge at fastholde mælkens fedt- og proteinprocenter. Den varslede afregningsmodel fra Arla kan retfærdiggøre en lidt stærkere negativ vægtning på kg mælk. Overordnet er SDM s vægtning af ydelsesegenskaberne i tråd med den forventning, der bliver til fremtidens mælkeafregning. Som det fremgår af tabel 1 er vægtningen for ydelse lidt højere i det nye S-indeks end i det tidligere. Kødproduktion For kødproduktionsegenskaberne kan det synes mærkeligt, at vægtningen er øget på trods af de faldende priser. Beregninger har vist, at en øget vægt på kød - produktion ikke påvirker fremgangen for de øvrige egenskaber. Det er derfor hensigten, at den øgede vægtning skal markere og resultere i, at avlen for ekstremt muskelfattige dyr, og dermed dårligere klassificering, ikke fortsætter. Frugtbarhed og sundhed For reproduktionsegenskaberne og sundhedsegenskaberne er der tale om en vægtning på linie med det, det tidligere S-indeks stod for. I det nye er medtaget to nye oplysninger. Det er Sundhed i øvrigt, som først og fremmest udtrykker reproduktions - lidelser, fodringsbetingede li- Tabel 1. Vægt faktorer i S-indekset (tidligere) Y-indeks 0,90 (0,80) Kødproduktion 0,12 (0,05) Hunlig frugtbarhed 0,23 (0,25) Kælveevne 0,16 (0,18) Yversundhed 0,38 (0,42) Sundhed i øvrigt 0,06 Holdbarhed 0,16 Krop 0,05 (0,20) Lemmer 0,14 (0,36) Malkeorganer 0,23 (0,40) Malketid 0,16 (0,14) Temperament 0,04 (0,04)

19 Sortbroget Kvæg 19 V Bojer TV (Ked Juror L Ares) opnår med SDM s nye vægtning det højeste indeks blandt samtlige SDM tyre på 114. V Bojer forener høj ydelse med god sundhed, lette kælvninger og prima eksteriør, hvilket tydeligt demonstreres af denne gruppe af stærke anden kalvskøer udstillet på Agromek Foto: Olav Vibild. delser og lemmelidelser. Derudover er det egenskaben holdbarhed, som fortæller om tyrene er i stand til avle døtre, der forbliver lang tid i besætningen. Disse to egenskaber er vægtet med henholdsvis 0,06 og 0,16. Eksteriøregenskaberne sat lavere Eksteriøregenskaberne har hidtil været et af de vigtigste indirekte mål for avl for bedre sundhed og holdbarhed. Som følge af at SDM har nået et meget højt niveau, specielt for malkeorganer og krop, er vægtningen for disse egenskaber reduceret. Betydningen af lemmekarakteren er også nedsat i det nye S-indeks. Også her har SDM opnået en meget stor fremgang, men det er fortsat vigtigt at egenskaben holdes under kontrol. Den nye vægtning på 0,14 sikrer en positiv udvikling med hensyn til den overordnede lemmekarakter. Der sker desuden en indirekte selektion for lemmestyrke gennem indekset for holdbarhed. Brugsegenskaberne Egenskaberne malketid og temperament har stor betydning i den daglige håndtering af køerne. Derfor er malketiden øget i vægt, hvorimod temperaments - karakteren fastholdes. Generelt

20 20 Sortbroget Kvæg GAVE IDÉ har SDM Dansk Holstein et sær deles godt temperament, selvom der selvfølgelig findes enkelte tyre, som afviger fra dette. Berigtigelse Mere holdbare køer Det har altid været SDM s mål at fremavle en funktionel og holdbar ko. At det er lykkedes viste de beregninger, der er foretaget over køernes avlsværdi for produktiv levetid. Disse beregninger påviste, at på trods af den meget høje fremgang, der er sket for ydelse, er der ikke set, den så ofte påståede mindre holdbarhed hos køerne. Med den nye vægtning er S-indekset tilpasset, således at denne udvikling skal fortsætte. Det er vigtigt at erindre om, at indekserne kun kan få tilstrækkelig sikkerhed såfremt registreringen i besætningerne er optimal. Derfor skal der opfordres til, at man specielt på sundhedsegenskaberne sørger for en god registrering. Det betyder at der relativt tidligt kan beregnes avls - værdital for disse forhold. For køernes vedkommende er der generelt set et fald i S-indek - set. Det skyldes, at køernes egen præstation i kraft af en høj kå - ring for krop, lemmer og malkeorganer ikke længere har så stor betydning i S-indekset. Bidragene til køernes S-indeks for de sundhedsmæssige egenskaber kommer igennem afstamningsværdien. Det nye S-indeks vil derfor fremhæve de køer, som er højtydende og som har en afstamning, der langsigtet fremmer sundhedsegenskaberne. n I det sidste nummer af SDM-bladet 4/2001 bragte vi i artiklen SDM-Dansk Holstein en oversigt over landets højstydende besætninger. Der er desværre en fejl i denne oversigt. I gruppen årskøer er der sket en navneforveksling, idet resultatet for: Christen Christensen, Vels, er opført under navnet Chr.Christensen, Hobro. Vi beklager denne fejl. Ydelsen i Christen Christensen, Vels besætning var i året 2000/2001: kg mælk, 3,79% fedt, 433 kg fedt, 3,35% protein, 382 kg protein, 815 kg fedt + protein. På årsmødet 2001 blev Bente og Christen Christensen, Vels, også hædret for at have opdrættet tyren VE Colon. SDM-UR SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax:

21 Luke x Leadman TV Den nye internationale tyrefar Nummer 2 i Tyskland for Total Indeks (RZG) Mælk: kg Malkeorganer: 118 (DEU) Eksteriør: 125 (RZE) Crédit Photos : Jane STEEL Yver- og ydelsesspecialisten GENES DIFFUSION For La g n tique ydelse og quilibr e holdbarhed! For mere information kontakt din lokale kvægavlskonsulent eller SDM DH, Poul Bech Sørensen Tel

22 22 Sortbroget Kvæg V Crazy TV Elegante køer med prima malkeorganer og god yversundhed Af konsulent H. C. Hansen, kvægavlsforeningen Viking, Brørup SDM V Crazy er en af de ca. 100 sønner af Lord Lily, der opnår avlsresultater i Danmark. Indtil nu har de første 24 sønner opnået meget fine avlsresultater. Sønnegruppen har opnået et gennemsnitligt S-indeks på 106 og et Y-indeks på 104. Desværre var Lord Lily bærer af CVM, og det betyder, at ca. halvdelen af de sønner, der er afprøvet, vil bære samme defekt. H. C. Hansen V Crazy er Dansk Holsteins bedste bud på en fremragende Lord Lily-søn. Crazy avler køer af samme type som faderen, dog overstiger han sin fars avlsværdi for såvel sundhedsegenskaber som for malketid. Med et S-indeks på 111 forener Crazy ønsket om køer med en god produktionsevne, kombineret med et elegant og funktionelt eksteriør samt høje avlsværdital for sundhedsegenskaberne. Det bedste fra faderen og det bedste fra moderen V Crazy er født i besætningen hos Jens Simensen, Staun Hedegaard, Farstrup, Nibe. Egentlig var der bestilt en søn efter Marconi, men det blev siden æn - dret til at skulle være en Lord Lily-søn, der skulle gå til Viking. Heldigt, set i bakspejlet her fem år efter. Moderen til V Crazy er en datter af U Nick. U Nick er en Tradition-søn, altså en halvbror til Leadman og til Cleitus. U Nick fik en fornyet opmærksomhed i USA, efter at anden-generationsdøtrene kom med avlsværdital. Her forbedrede U Nick sig væsentligt i forhold til den første afkomsundersøgelse. Jens Simensen er kendt som en ivrig udstiller på dyrskuerne, og moderen til V Crazy levede til fulde op til de traditioner, som besætningen gennem mange år har kunnet fremvise. Hun var fløjko og ærespræmieko på Lands skuet i I besætningen har hun også været en særdeles dygtig ko. Ydelsen i 1. laktation var kg mælk, 516 kg fedt og 428 kg protein. Koen havde fremragende malkeorganer, idet den var kåret med 94 point for yver. Desværre måtte denne gode ko afgå tidligt, og det blev kun til fire stykker afkom, heraf to ET-kalve, hvoraf den ene blev til V Crazy. Bagved ligger en ko efter Mandin go, som også var kåret med over 90 point for malkeorganer. Der er således tale om en meget solid afstamning, som kombinerer de positive egenskaber fra Mandingo, Tradition og Blackstar.

23 Sortbroget Kvæg 23 V Crazy TV (Lord Lily U Nick) avler særdeles elegante køer med prima malke organer og god yversundhed. Denne datter fra Torben Nielsen, Tønder blev ud stillet i afkomsgruppen på Agromek Foto: Olav Vibild. V CRAZY Størrelse Kropsdybde 2,7 stor -0,9 lille Brystbredde -0,5 smal Malkepræg Overlinie 1,0 åben 0,2 stram Krydsbredde 1,9 bredt Krydsretning 0,7 hældende Hasevinkel Hase stilling 0,8 kroget -0,8 tætstillede Hase kvalitet 0,3 ren Knoglebygning 0,2 fin Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd 0,5 stejl 1,7 fast 0,9 bred -0,8 lav 0,1 stærkt Yverdybde 2,0 højt Pattelængde -0,1 lange Pattetykkelse -0,9 tynde Forpatteafstand Bagpatteafstand 0,0 tætstillede 0,8 tætstillede Beregnet den: døtre i 48 besæ tninger S-indeks: 111 S (TV Opdr.: JENS L SIMENSEN, STAUN HEDEGÅRD FARSTRUP, NIBE Kødproduktion Kødproduktion: 98 Tilvækst: 102 Slagteform: 96 Brugsegenskaber Malketid: 108 Temperament: 105 Far: LORD LILY Kælvning og reproduktion Fø dselsindeks: 97 Kælvningsevne: 106 Hunlig frugtbarhed: 102 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: 106 Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: Der indgår 42 døtre i beregningen af eksteriø rtallene MF: U NICK Ydelse Y-indeks: 103 (82%) M-indeks: 103 F-indeks: 105 P-indeks: 102 Fedt % 0,08 Protein % -0,03 Krop 111 Lemmer 100 Malkeorganer 110

24 24 Sortbroget Kvæg Afkomsgruppen fra Agromek 2002 efter V Crazy TV gjorde et særdeles godt indtryk. Meget store køer af fremragende type og med helt eminent højt ansatte malkeorganer især foryvertilhæftning helt i særklasse. Foto: Olav Vibild. Avlsværditallene I oktober 2001 kom det første Y- indeks på V Crazy. Ved januar beregningen var Y-indekset 103, med en sikkerhed på 82%. S-indekset har været meget højt, allerede fra den første beregning. Specielt skal fremhæves: Særdeles god yversundhed Meget funktionelle malkeorganer med en fast foryvertilhæftning og meget højt ansatte yvere Gode kælveegenskaber og positiv frugtbarhed Funktionelle og elegante køer V Crazy slægter sin meget smuk - ke mor på. Avlsværditallet for krop afspejler, at køerne er særdeles høje med god krydsbredde, svagt hældende kryds og åbentbyggede. Hovedparten af døtrene er meget mørkbrogede, hvilket stammer fra Blackstars indflydelse i afstamningen. V Crazy er selv en meget højtstillet og mørkbroget tyr med meget stærke, sunde lemmer. Tyren er meget vital og har en stor sædproduktion. Agromek På Agromek 2002 var der udstillet et afkomshold efter V Cra zy. Der var tale om seks ensartede, meget unge køer, som var i god overensstemmelse med de forventninger, Crazys avlsværdital udtrykker. Efterfølgende er der fra landskontorets side givet udtryk for, at døtrene efter Crazy har fået god omtale fra de internationale kunder. Allerede på nuværende tidspunkt har der været udvist interesse for eksport af tyresæd. Det har været franske salgs agen - ter, som har taget V Crazy positivt til videresalg i Frankrig. n

25 Sortbroget Kvæg 25 Racens Toptyre Af Rolf Bros Andersen, Dansk Kvæg Rolf Bros Andersen Der er i januar 2002 kommet nyt og forbedret S-indeks indenfor SDM-Dansk Holstein. Avlsværdital for Holdbarhed og Sundhed i øvrigt er nu indregnet i S-indekset, og den økonomiske vægtning af alle egenskaber er revurderet. De nye vægte bevirker, at der i fremtidens avlsarbejde bliver lagt mere vægt på ydelse, sundhed og holdbarhed. Kort sagt på en produk - tions økonomisk ko med høje ydelsesanlæg, lang levetid og lave omkostninger. Siden sidste SDM-blad er der i januar foretaget en omfattende beregning af avlsværdital. S-indeks er gennemgående faldet, hovedsagelig på grund af den nye vægtning. Nye tyre Der er denne gang 8 nye tyre med, hvoraf de 4 er bærere af CVM. Lord Lily er far til tre, alle desværre CVM-bærere. V Chianti CV (Lord Lily Ae - rostar), S-indeks 110, Y- og P-indeks ligeledes 110 (80%). Der er bedømt 38 døtre. Chianti avler små køer med hældende kryds, fine, parallelt stillede lemmer med korrekt hasevinkel, men lav klovhældning. Indeks for malkeorganer 98, rummelige yvere med passende bagpatteafstand. Kvietyr med fødselsindeks 109, men desværre CVM positiv. T Onzelot CV (Lord Lily Tesk- Holm), S-indeks 110, Y-indeks 103 og P-indeks bedømte døtre. Også her en CVM-bæ - rer og med lav sikkerhed på Y- indeks (73). Onzelot avler gennemsnitligt i krop, særdeles gode, parallelt stillede lemmer (107), ren hasekvalitet, fin hasevinkel og stejl klovhældning. Yverne helt i top, faste, brede og højtansatte, fin bagpatteafstand. Yversundhed 105, malketid og temperament 109. V County TV (East Cash Lead man), S-indeks 109, Y- og P- indeks 105 (75%). Middelstore køer med lidt vigende overlinie, en smule krogede lemmer, men ren hasekvalitet og fin knog - lebygning. Højt ansatte yvere, lange og vidtstillede forpatter. Der er bedømt 26 døtre. RGK Taus TL TV (Fatal Mascot), S-indeks 108, Y- og P-indeks 109 (86%), 77 bedømte døtre. Fedtpct. + 0,20, proteinpct. + 0,30. Her en anden afstamning. Brede, ikke store kø - er med vigende ryg og lidt op - svajet kryds, prima lemmer med høj klovdragt. Malkeorganerne med fast foryvertilhæftning, super bagyverbredde, bagpatteafstand til den tætte side. Indeks for kælvningsevne 93, men til gengæld roligt temperament. VAR Colman TV (Dominator Aerostar), S-indeks 108, Y-indeks 108 (89%), 53 bedømte døtre. Colman avler på et gennemsnitligt niveau for krop og lemmer. Malkeorganerne er perfekte med fornuftig bagpatteafstand (106). Det kniber med kælvningsevne (indeks 88) altså koens egen evne til at føde

26 SDM TOPTYRE JANUAR 2002 (S-indeks min. 108) Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far V Bojer (TV (91) Ked Juror T Laluffe (CV (91) E Labelle T Najade (TV (89) Esquimau T Lambada (TV (91) E Celsius t fænrik (TV (99) Tesk-Holm VAR Camaro (TV (94) Dombinator VAR Calano (TV (94) Ked Juror T Funkis (TL (99) R Leadman V Curtis (83) East Cash T Martini (TV (88) Cen Erri VAR Varan (TV (99) R Leadman V Crazy (TV (82) Lord Lily V Chianti (CV (80) Lord Lily V Chrysler (TV (89) Esquimau V Carry (TV (89) C Zack HV Huxley (TV (94) R Prelude T Noomi (TV (85) East Cash T Onzelot (CV (73) Lord Lily VAR Cornel (TV (89) East Cash RGK Toppe (TV (88) H Marconi VE Dabell (TV (87) E Labelle V County (TV (75) East Cash TVM Hesne (TV (92) Besne Buck TVM Hepon (TV (87) Esquimau T Mylle (TV (89) E Celsius RGK Taus (* (86) Fatal HMT Gnist (TV (92) N Luke T Marcus (TV (89) E Labelle V Canossa (TV (84) E Labelle VAR Colman (TV (89) Dombinator V Ceylon (CV (79) Fatal VAR Cilius (TV (91) M Bellwood V Corola (CV (86) Lord Lily RGK Andel (69) L Mandel VAR Troy (TV (99) T Blackstar RGK Solar (TV (91) Ked Juror VAR Corona (TV (89) Evreux Cle CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM Sædimporttyre Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far Lukas (89) R Leadman Lord Lily (CV (99) T Blackstar D Novalis (TV (91) C Target Ked Juror (TL (99) T Blackstar H Boudewin (CV (90) War Gene H Apollo (CV (83) Ulk Wayne Esquimau (CV (99) Sammy S Rudolf (TL (97) M Aerostar B Patron (TV (97) T Blackstar Fatal (CV (97) Ugela Bell M Glenwood (TV (83) A Oscar Wells Cata (* (89) Southwind Wel Corky (TL (93) S-B Mascot Maloy (TV (89) S-B Mascot E Mattie G (TL (97) S-B Mascot Basar (TV (94) Belt Hondo Aero (95) M Aerostar Bev Parker (* (67) Fatal New Ronald (TV (90) M Aerostar R Terry (TV (87) Tesk-Holm L Winchest (TV (92) M Aerostar R Marty (TV (91) Tesk-Holm Space (TL (89) M Aerostar S Marker (TV (87) S-B Mascot M Galaxy (TL (84) L Ambition Dalton (88) Dombinator CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM

27 Sortbroget Kvæg 27 T Noomi TV (Eastland Cash Blackstar) er med S-indeks 110 blandt racens absolutte toptyre. Denne gruppe meget smukke døtre blev udstillet på Agromek Utrolig ensartede køer med ualmindelig gode malkeorganer og særdeles tilfredsstillende lemmer. Foto: Olav Vibild. en levende kalv. Yversundhed i orden med indeks 106. V Ceylon CV (Fatal Ex Thor), S-indeks 108, Y-indeks 106 (79%), fedtpct. + 0,24, proteinpct. 0,20. Særdeles brede køer med udmærkede krydsrammer, lidt tæt præg, indeks for krop 102. Lemmerne lidt grove. Malkeorganerne på gennemsnittet, men prima yversundhed, indeks 107. Tyren er bærer af CVM. V Corola CV (Lord Lily Ares), S-indeks 108, Y-indeks 106 (86%). Der er bedømt 44 døtre. Middelstore køer med lidt vigende ryg, smalt og hældende kryds, rimelige lemmer, ren og fin hasekvalitet. Faste for yvere, højt ansatte bagyvere og prima pattetykkelse. Tyren topper hitlisten med hensyn til kælvningsevne indeks 114. Temperament 106. Desværre CVM-bærer. RGK Andel (Mandel Mountain), S-indeks 108, Y-indeks 104 og P-indeks 106. Y-indekset er beregnet på 28 døtre, og eksteriørbedømmelsen omfatter kun 15 døtre, så sikkerheden er endnu meget lav. Døtrene er godt middelstore med lidt vigende ryg, gode krydsrammer, lemmerne på gennemsnittet. Højt ansatte yvere, helt udmærket bagyverhøjde, korte, meget tynde patter. Indeks for malketid 108. Ændringer blandt kendte tyre De forekommende ændringer skyldes hovedsageligt de nye vægte i S-indekset. De fleste tyre er faldet 1-4 enheder. Nogle få ydelsestyre rykker op i tabellen, bl.a. T Najade, V Curtis og T Martini. Efterårets mest omtalte tyr, V Centra, har nu S-indeks 104 og Y-indeks 100. Det skyldes simpelthen, at nogle af døtrene er blevet golde på grund af den usædvanlig dårlige malkbarhed (indeks 85). Importtyre I tabellen over importtyre er der denne gang 26, hvoraf 3 er nye med dansk S-indeks.

28 28 Sortbroget Kvæg Døtrene efter VAR Camaro TV (Dombinator Blackstar) har udviklet sig rigtig godt fra 1. til 2. laktation: Store, malkeprægede køer med eminente lemmer og meget stærke malkeorganer. Positiv for alle sundheds- og brugsegenskaber. Denne datter tilhører Kees Sterk, Kærbæk. Lukas ligger suverænt i toppen med S-indeks 120 og Y-indeks 119. Også her rykker tyrene lidt op eller ned på grund af den nye vægtning. De nye tyre med dansk afprøvning er: H Apollo CV (ULK Wayne Stan B), S-indeks og Y-indeks 109. M-indeks kun 94, men fedt - pct. +0,89 og proteinpct. +0,32. Der er bedømt 27 døtre, lidt brede og tætte med vigende ryg, smalt og hældende kryds, lidt rette lemmer med stejl klovhæld - ning. En smule dybe yvere med vidtstillede forpatter. Indeks for malkeorganer 98. Temperament 94. Heller ikke de to øvrige tyre gør sig heldigt bemærket. BEV Parker (Fatal Jabot), S- indeks 103, Y-indeks 106. Der er bedømt 15 døtre med indeks 105 for krop, men med 94 for malke - organer og malketid er tyren uden interesse. M Galaxy (Ambition South - wind), S-indeks 97, Y-indeks 98. Døtrene har gode lemmer, øvrigt eksteriør knap middel. Lang Malketid, indeks 91. n

29 TYRENES HITLISTE PÅ ENKELTEGENSKABER S-indeks V Bojer T Laluffe T Najade T Lambada T Fænrik VAR Camaro Y-indeks T Laluffe V Curtis V Chianti VAR Cornel T Mylle T Najade P-indeks T Laluffe HMT Gnist T Najade V Curtis V Chianti V Chrysler Fedtprocent T Martini ,19 V Fænrik ,45 VAR Calano ,45 VAR Camaro ,44 HV Huxley ,44 RGK Toppe ,37 Proteinprocent T Martini ,36 RGK Taus ,30 RGK Toppe ,27 V Ceylon ,20 T Fænrik ,17 V Carry ,16 Hunlig frugtbarhed T Fænrik T Najade VE Dabell VAR Calano V Curtis T Noomi Yversundhed T Funkis V Bojer V Ceylon VAR Camaro VAR Calano V Crazy Kælvningsevne V Corola T Laluffe V Bojer V Calano T Martini VAR Cilius Fødselsindeks VAR Cilius V Bojer VAR Camaro V Calano V Curtis T Martini Krop V Crazy V Laluffe VAR Varan VAR Cornel VAR Camaro TVM Hepon Lemmer T Funkis VAR Camaro T Najade V Crazy TVM Hepon T Laluffe Malkeorganer T Fænrik TVM Hepon T Lambada V Crazy T Noomi T Onzelot Malketid V Curtis RGK Toppe V Chrysler V Crazy RGK Andel T Martini Temperament T Lambada TVM Hesne T Najade T Fænrik V Carry RGK Taus Holdbarhed T Funkis VAR Camaro Var Varan RGK Solar VAR Calano T Fænrik

30 30 Sortbroget Kvæg V CARRY Størrelse Kropsdybde 0,1 stor 0,8 stor Brystbredde 1,4 bred Malkepræg Overlinie -0,5 tæ t -0,8 vigende Krydsbredde 0,7 bredt Krydsretning 0,1 hældende Hasevinkel Hase stilling -0,1 ret -0,2 tætstillede Hase kvalitet -1,1 fyldt Knoglebygning -1,8 grov Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd 1,0 stejl 1,2 fast 0,5 bred -1,8 lav 0,8 stærkt Yverdybde 0,1 højt Pattelængde 1,3 korte Pattetykkelse -1,0 tynde Forpatteafstand Bagpatteafstand 2,3 tætstillede 1,6 tætstillede Beregnet den: Far: C ZACK 88 døtre i 77 besæ tninger S-indeks: 110 S (TV Opdr.: JENS OLUF MADSEN, ENGSLEVGÅRD FÅRUP, RØDKÆRSBRO Kødproduktion Kødproduktion: 104 Tilvækst: 101 Slagteform: 105 Brugsegenskaber Malketid: 103 Temperament: 108 Kælvning og reproduktion Fø dselsindeks: 102 Kælvningsevne: 99 Hunlig frugtbarhed: 101 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: 103 Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: Der indgår 54 døtre i beregningen af eksteriø rtallene MF: E LEXUS Ydelse Y-indeks: 108 (89%) M-indeks: 101 F-indeks: 110 P-indeks: 106 Fedt % 0,36 Protein % 0,16 Krop 102 Lemmer 95 Malkeorganer 102 RGK TOPPE Størrelse Kropsdybde -0,2 lille 0,2 stor Brystbredde 0,6 bred Malkepræg Overlinie -0,1 tæ t 0,0 stram Krydsbredde -0,5 smalt Krydsretning 0,9 hældende Hasevinkel Hase stilling -0,1 ret 0,1 parallelle Hase kvalitet 1,6 ren Knoglebygning 0,5 fin Klovhældning Foryvertilhæftning Bagyverbredde Bagyverhøjde Yverbånd -0,7 lav 0,7 fast 0,2 bred 0,2 hø j 0,6 stærkt Yverdybde 0,5 højt Pattelængde 0,4 korte Pattetykkelse -0,7 tynde Forpatteafstand Bagpatteafstand -1,0 vidtstillede 0,4 tætstillede Beregnet den: døtre i 74 besæ tninger S-indeks: 109 S (TV Opdr.: SØREN ERNST MADSEN, TIRSVAD HOLSTEIN, BRÆDSTRUP Kødproduktion Kødproduktion: 102 Tilvækst: 100 Slagteform: 103 Brugsegenskaber Malketid: 103 Temperament: 103 Far: H MARCONI Kælvning og reproduktion Fø dselsindeks: 98 Kælvningsevne: 102 Hunlig frugtbarhed: 95 Sundhed og holdbarhed Yversundhed: 104 Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: Der indgår 62 døtre i beregningen af eksteriø rtallene MF: DANNIX Ydelse Y-indeks: 107 (88%) M-indeks: 98 F-indeks: 107 P-indeks: 106 Fedt % 0,37 Protein % 0,27 Krop 100 Lemmer 104 Malkeorganer 103

31 Insemineringsplaner - et godt valg Af Kristian Søborg, Dansk Kvæg Sortbroget Kvæg 31 Vidste du at bodybuildere har svært ved at kla - re kravene, når de først kommer ind i sovevæ - relset nej, det er ikke nemt at få det hele! Med andre ord følges et godt eksteriør og en høj ydelse ikke nødvendigvis ad. Derfor er en insemineringsplan et godt valg, når man skal lave en avlsstrategi for sin besætning. Kristian Søborg Hver gang man vælger at sætte krav til én egenskab hos tyrene, mister man noget på andre egenskaber, og det er netop her, man får god hjælp af en insemineringsplan. Dansk Kvæg har netop søsat in - semineringsplansprogrammet, som nu er en del af programmet Dyreregistrering. Det betyder, at alle der har Dyreregistrering umiddelbart kan anvende programmet og lave sine egne insemineringsplaner. Mulighederne i programmet: Indavl og arvelige sygdomme minimeres God styring af egen sædbeholder Mulighed for at dele besætningen op i forskellige avlsstrategier Variabel ungtyreanvendelse (hos køer og kvier) Flere versioner pr. besætning Udskrift af indkøbsliste og dokumentation Nem anvendelse af kåringen Mulighed for at tilpasse udskrifterne i egen udskrift Fig. 1. Insemineringsplan som integreret del af dyreregistrering.

32 32 Sortbroget Kvæg Fig. 2. Eksempel på insemineringsplan Der kan sættes minimumskrav til alle kendte indekser (både hos tyrene og det potentielle afkom) Alle disse og mange andre muligheder sikrer, at insemineringsplanen kan laves præcis som besætningsejeren har tænkt sig, men det giver også en vis risiko for, at man stiller så mange krav, at der ikke kan findes tyre som opfylder alle kravene. Specielt muligheden for at fravælge ungtyre bør ikke foranledige, at man ikke anvender ungtyrene hos kvi erne. Hvis dette sker, får vi ikke sikre og pålidelige fødselsog kælvningsindekser hos de fremtidige brugstyre. I grove træk virker programmet på den måde, at det tager hensyn til enkeltegenskaber, hvis der er prioriteret sådanne, eksempelvis hasekvalitet. Dernæst tages der hensyn til sammensatte egenskaber, eksempelvis malkeorganer, og endelig prioriteres der på S-indeks. Udover de synlige egenskaber hos køerne tager programmet hensyn til indavl og arvelige sygdomme, både på far- og morsiden, 4 led tilbage. Eftersom S-indekset er det over - ordnede avlsmål, bør man ved udarbejdelsen af insemineringsplanen være meget tilbageholdende med at prioritere alt for mange egenskaber hos den enkelte ko. Hver gang man vælger at fokusere på enkeltegenskaber, mister man fremgang i totaløko - nomien. Undgå indavl og sygdomme Selvom insemineringsplaner primært er udarbejdet til rådgiverne, giver den frie adgang nogle muligheder for besætningsejerne, som man kan udnytte, selvom man ikke vil lave sin egen insemineringsplan. Der kan manuelt sættes tyre på, hvorefter programmet tjekker for indavl og arvelige sygdomme. Det er derfor en god ide, at afprøve om tyrene passer sammen med koen, inden der insemineres. Gratis udskrifter At programmet hænger sammen med dyreregistrering betyder også, at man kan lave udskrifter af insemineringsplanen når som helst, oven i købet gratis, når man i forvejen har betalt for Dy - reregistrering. Det nye program løser mange af de kritikpunkter, der var til det gamle program, og med en opdateret insemineringsplan sikres den optimale fremgang i besætningen. En insemineringsplan er et vigtigt styringsredskab og bør findes i enhver besætning, også selvom man gerne selv vil bestemme. Spørg din kvægavlsrådgiver om mulighederne i din besætning. n

33 Sortbroget Kvæg 33 Top 100 besætningerne - landstilsynet Af Erik Ørnsbjerg Johansen, Per Key Kristiansen, Jørgen Knudsen, Rolf Bros Andersen, Jacob Edstrand og Villy Nicolajsen. SDM - Dansk Holstein har fortsat traditionen med at lave en rangliste for landets bedste besætninger. Top 100 besætningerne er en afløser for landstilsynet, som i mange år har været en væsentlig inspirationskilde til det aktive avlsarbejde inden for SDM. Betydningen af landstilsynet samt den opmærksomhed, der nu knytter sig omkring Top 100, må ikke undervurderes. Der gø - res i disse besætninger et stort og grundigt avlsarbejde, som viser, hvordan avl og produktion kan gå hånd i hånd. Bedøm - melsesarbejdet foretages af Landskontoret for Kvæg s afkomsinspektører. Besætningerne besøges med 5 måneders interval, og de aktuelle køer bliver her bedømt. For at kunne listes under Top 100 skal der foretages bedømmelse af køerne i både 1., 2. og 3. laktation. Besætningerne skal være renracede stambogsførte. Dog kan det accepteres, at 5% af dyrene ikke opfylder stambogskravene, såfremt der er tale om recipienter i besætningen. Døtre efter ungtyre medregnes ikke i udregningen af de såkaldte LT-point i første laktation. Døtre efter ungtyre, som er i 2. og senere laktationer medregnes i besætningsgennemsnittet. Ydelsesresultatet skal for hele besætningen være 10% over racens gennemsnit, målt på produktionen af fedt + protein. Findes der rødbrogede dyr i besætningen, skal de være af ren Holstein Friesian-afstamning. For at optræde i listen over landets 100 bedste besætninger skal gennemsnitskaraktererne for krop, lemmer og malkeorganer samt for helhed være minimum 80 point. Herefter oprangeres besætningerne efter det såkaldte LT- point, som beregnes på de køer, der findes i besætningen 1. januar Som nævnt indgår døtre efter ungtyre ikke. LT = (gennemsnitlige S-indeks 100) + (gennemsnit for helhed 80) Hermed tilgodeses køernes avls - værdi sammenholdt med en høj kvalitet eksteriørmæssigt i besætningen. Der gøres et stort arbejde i disse besætninger, og fra SDM Dansk Holstein vil vi anerkende og sige tak for den gæstfrihed, der ofte vises, når vi har gæster på besøg. For SDM Dansk Holstein er det meget positivt, at interessen for at deltage i bedømmelsesarbejdet er større end nogensinde. Resultaterne Besætningen fra Tirsvad-Anderstrup topper igen i år listen. Med 120 LT-points er besætningen i særklasse, og foruden at have den højeste gennemsnitlige kåringskarakter har besætningen også det højeste S-indeks. Præstationen bliver ikke mindre af, at besætningen hører til en af de største inden for Top 100. Grænsen går i år ved 109 LT-points og 101 besætninger er optrykt i tabellen. Ydelseskravet er som nævnt 10% over racens gennemsnit, hvilket i år svarer til 680 kg fedt + protein en ydelse, som for få år siden var næsten utænkelig. Tabellen overlades til selvstudium og inspiration. n Se også siderne 34 og 35

34 34 Sortbroget Kvæg Tabel 1a. Top 100 besætninger 2001 CHR. Ejer By An- Pct. Kg fedt S- Y- Krop Lem- Malke- Hel- LTnr. tal UT + prot. ind. ind. mer org. hed point Tirsvad - Anderstrup Skørping Tage Nielsen Brørup Jens Pedersen Tjele Jens Oluf Madsen Rødkærsbro Vagn Bech Hadsund Karl Sørensen Kjellerup Niels & Henning Nørgaard Fårup Døssing Enggård I/S Kjellerup Christian Christensen Hobro Verner Pedersen Kjellerup Christian Brogaard Hjørring John Toft Stoholm Jyll Tronsmark Holsteins Bindslev Gregers Dam Grenå Chr Christensen Tjele I/S Jørgensen Kjellerup Tage Aagaard Winther Hobro Søren Bojer Aars Niels Jørgen Jørgensen Suldrup Torben Kragh Henne Kresten Andreasen Saltum Henning Langdahl Suldrup Preben Madsen Ringkøbing I/S Aslundgård Bevtoft Erik Albrechtsen Hjørring Allan Kjær Simonsen Storvorde Jan Jensen Thisted Jens L. Simensen Nibe Jørgen Pust Juelsminde Laurits S Katborg Holstebro Frede Søgaard Årre Anton Hammershøj Hobro Ole Jensen Frederikshavn Alfred Haugård Hansen Ans By Jens Nørgaard Bentsen Storvorde Carl Chr Thomsen Egtved Erik Andersen Tarm Knud J Nielsen Glejbjerg Quistgaard v/søren Knudsen Børkop Svend Krarup Erslev Sofiesminde I/S Aalestrup Jes Ove Hansen Rødekro Anders Ove Vestergaard Løgstrup Poul Nielsen Frederikshavn Jens Klinge Knebel I/S Højager Rødding Henning Bjerre Lauridsen Ribe Carsten Lauridsen Tistrup Knud Christensen Roslev Eyvind Knudsen Thisted Kaj og Poul Erik Nielsen Nibe

35 Sortbroget Kvæg 35 Tabel 1b. Top 100 besætninger 2001 CHR. Ejer By An- Pct. Kg fedt S- Y- Krop Lem- Malke- Hel- LTnr. tal UT + prot. ind. ind. mer org. hed point Poul Erik Laursen Silkeborg Hedelund I/S Aalestrup Gert Bülow Store Merløse Niels Skov Jensen Åbybro I/S Stræde Ringkøbing Kristian K Nielsen Skals Peder V Laustsen Ribe Niels Erik Christensen Hobro Kristian Sloth Lemvig Egon F Jensen Aabenraa Peder Holm Fårvang Torben Andersen Hobro Flemming Bak Kibæk Aage Villumsen Løgstrup Jan Gravesen Thisted Aage Dahl Frandsen Spøttrup Henning Fruerg-Pedersen Tjele Jørgen Haugård Tjele Kent og Gunnar AndersenTårs Vagn og Kristian Katborg Avlum Hans Peter Hornbjerg Aars Jørgen Schøler Nielsen Randers Erik Nielsen Åbybro Lars Søndergård Hobro J Esp Sørensen Vestbjerg Ole Christensen Hjørring Sv Ove Lykke Andersen Grenå Birger Kristensen Egtved Jan Nielsen Løgstør Leif Sørensen Ringe Anders Bodilsen Hadsund Bjarne Hansen Spjald Herluf Pedersen Ølgod Ecco Farmen Tønder Torben Andersen Skals Anders Hvid Pedersen Them Børge Pilgaard Pedersen Aars Hans Peter Vestergård Spøttrup Asmus Petersen Christiansfeld Lilly& Peter Christensen Ørsted Niels Christian Jensen Løgstør Erik M Sehested Fårvang Per Høgh Møldrup Henry Jensen Bøvlingbjerg Mariska & Marcel Moes Fårup Finn Christensen Nykøbing Sj Per Dahlgaard Thisted Vagn Møller Løgumkloster Niels Vendelbo Silkeborg Steen Bækgaard Herning

36 36 Sortbroget Kvæg Fokus på huldvurdering af malkekøer Omtale af en ny rådgivningsfolder fra Dansk Kvæg Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg Fokus på huldvurdering af malkekøer er titlen på en ny rådgivningsfolder, som er udarbejdet af Dansk Kvæg på Landbrugets Rådgivningscenter. Folderen kan bestilles af kvægråd - givere og kvægdyrlæger til brug i den lokale rådgivning i malkekvægsbesætningerne. Folderen er lavet i A4-format på 4 sider i en god papirkvalitet til brug ude i besætningen. Indholdet er i høj grad baseret på illustrationer og let tilgængelige faktaoplysninger, som giver rådgiveren et godt rådgivningsværktøj til brug sammen med kvægbrugeren. Bundteksten i folderen Sæt viden i arbejde inspiration og udfordring i rådgivningen antyder, at der her netop er tale om et emne, hvor der er samlet viden med henblik på at gøre det operationelt på besætningsplan. Huldvurdering er anvendt mere eller mindre bevidst i mange år af såvel kvægbrugere som råd - gi vere. Udtalelser som: Koen kommer ikke i brunst, fordi hun har så dårligt et huld, Koen malker af kroppen og taber i huld, Koen var for fed ved kælv ning og fik derfor mælkefeber, Koen var i rigtig godt huld, da hun kælvede, men så ville hun ikke rigtig æde og tabte sig derfor meget, Koen var svær at få med kalv, hvorefter hun fik en lang goldperiode og kælvede i et godt huld er alle eksempler på, hvor ofte huldet er brugt som en forklaring på og konsekvens af forudgående hæn - delser. Huldfolderen beskriver baggrun - den for normal og unormal huld - udvikling igennem laktationen, idet huldet afspejler, hvor meget koens energidepoter ændrer sig i laktationsperioden. Hvis huldvurdering anvendes systematisk, bliver det derfor et anvendeligt redskab til at vurdere kø - ernes energibalance, som har direkte sammenhæng til foderoptagelse, mælkeproduktion og kødproduktion. For at man kan anvende huldvurdering systematisk og registrere huldændringer er det nødvendigt at anvende et vurderingssystem, som er rimelig præcist og entydigt, selv om der er tale om subjektive vurderinger. Folderen beskriver i detaljer huldvurderingssystemet, som er en skala fra 1-5 med kvarte point, der er internationalt anerkendt. Normalområderne på de forskellige tidspunkter i laktationen fremgår også af folderen, således at det er muligt at sammenligne aktuelle besætnings - vurderinger med disse. På bagsiden af folderen omtaler vi, hvorledes huldvurdering bliver anvendt som et redskab i produktions- og sundhedsråd - giv ningen. Der er her opstillet nogle forskellige sammenhænge, som man kan anvende som en tjek- og inspirationsliste, og som kan danne grundlag for en diskussion ude i besætningen. Oversigten bygger på nuværende tidspunkt på den bedste viden på området, idet det er vigtigt at huske, at der er tale om multifaktorielle forhold, og at opgaven går ud på at finde den besætningsaktuelle sammenhæng sammen med besætningsrådgiverne. Målet med folderen er også, at man ved at forstå huldet og dets sammenhæng med foderoptagelse, mælke- og kødproduktion samt sundhedsforhold i besætningen får et redskab til at gå ind og påvirke forholdene i gunstig retning. Herved bliver huldet ikke bare noget man konstaterer, men noget man forholder sig til og påvirker. Derfor er der også lavet mulighed for at indberette huldkarakterer til Kvægdatabasen og få dem ud på forskellige udskrifter. Spørg efter fokusfolderen hos dine besætningsrådgivere og få en god snak om emnet omkring dine køer. n Se næste side U

37 Sortbroget Kvæg 37

38 38 Sortbroget Kvæg Agromek 2002 Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM - Dansk Holstein Agromek 2002 blev for SDM - Dansk Holstein afviklet efter det samme koncept, som er kendt ved tidligere udstillinger af Agromek. Igen i år var der en udstilling af fem aktuelle afkomsgrupper, og i år var det igen muligt at afholde en auktion over elite kviekalve, tilmed med meget stor succes. står for. Afkomsgrupperne er af særdeles høj kvalitet, når vi sam menligner dem med, hvad vi bliver præsenteret for i udlandet, og det er værd at bemærke, at vi skal stille med seks døtre, for at udstillingen er repræsentativ. Agromek strækker sig over en hel uge, og det totale antal besø - gende på Agromek har igen i år slået rekord. Onsdag er den helt store dag, hvor SDM-folket mødes. Ja, man kan blive helt nostalgisk og sige, at onsdagen var, som det var i gamle dage. Masser af interesserede kvægbrugere, megen god snak og mange kontakter til folk fra ind- og udland. Derimod kneb det mere de andre dage, og specielt på tirsdagen, fredagen og lørdagen kunne det mærkes, at der bliver færre malkekvæg brugere i Danmark. SDM havde valgt, ikke at afholde noget vinterdyr skue i forbindelse med Agromek. Dels er års - tiden ikke den mest venlige rent vejrmæssigt, og dels findes der i forvejen to velfungerende vinterskuer i Danmark. En stor del af betydningen for et dyrskue er tillige en høj grad af socialt sam - vær. Dette er vanskeligt at opnå i forbindelse med Agromek, idet flertallet af de be sø gende på Agromek og ud stillerne har et andet mål med at besøge Agromek end at gå til dyrskue. Der skal med det samme siges, at kødkvæget har opnået at få et godt besøgt vinterskue. For RDM og Jerseys vedkommende er det nok ikke forkert at sige, at den største PR-effekt, i forbindelse med det afholdte vinterdyrskue, har været den megen omtale, initiativet har opnået i landbrugspressen. Et godt Agromek Overordnet har Agromek 2002 været rigtig godt for SDM Dansk Holstein. Vi mærker nu den øgede interesse fra udlandet med hensyn til danske tyres resultater. Der var stor travlhed i BoviDenmarks og Dansires stand gennem det meste af ugen. Meget ofte fører disse kontakter først til egentlige ordrer flere år efter det besøg, som er udført. Derfor er det svært at måle den direkte effekt af en udstilling. De mange gæ ster blev under alle omstændigheder præsenteret for fremragende dyr af SDM Dansk Hol stein. Kvægavlsforeningerne har gjort et stort forarbejde for at udtage de køer, som indgår i afkomsgrupperne. Det er en fornøjelse at se kvaliteten, som hvert år hævder den danske standard som den almindelige SDM-ko Elite køerne Udstillingen af de fjorten elite køer er fyldt med prestige, og i år havde bestyrelsen for SDM besluttet at der skulle fremvises aktuelle tyremødre. Køerne havde alle et Y-indeks over 110 og mødte alle med meget høje S-indeks. Nogle vil nok påstå, at de udstillede køer i år ikke var helt så ensartede som set ved tidligere udstillinger, og heri har man ret. Vigtigere er det dog at fokusere på, at hver af de enkelte køer havde de kvaliteter, som SDM Dansk Holstein ønsker at fremavle. Produktionen ydelsen var i orden. Det funktionelle eksteriør, hvor det først og fremmest er gode malkeorganer, der prioriteres, blev også vist. Sammenholdt med de meget høje ydelser, som køerne fremviste, er det en fornøjelse at se de ældre køer have så gode malkeorganer, som tilfældet var. Enkelte af køerne opnåede så stor opmærksomhed, at der blev tegnet kontrakter fra udenlandske kvægavlsforeninger på udstillingen. I tabel 1 er de udstillede køer nævnt, og fra SDM Dansk Holstein siger vi tak til besætningsejerne for at have stillet køerne til rådighed i Her-

39 Sortbroget Kvæg 39 Rækken af SDM elitekøer på Agromek Køerne havde et gennemsnitligt Y-indeks over 110 og meget høje S-indeks. Der blev tegnet kontrakt på flere af køerne fra udenlandske kvægavlsforeninger på udstillinge. På fløjen ses Aerostar koen fra Jesper og Svend O. Lykke Andersen, Grenå. Foto: Olav Vibild. ning. Tak også til Henning Fruergaard Pedersen og Per Key Kristiansen, som udtog køerne. Afkomsgrupperne Tiden op til Agromek var nærmest kaotisk med hensyn til afgørelsen af, hvilke afkomsgrupper, der skulle fremstilles. Den nye vægtning i S-indekset samt beregningen af det nye S-indeks først i januar måned gav en meget kort periode til udvælgelse af de døtre, som skulle repræ - sen tere tyrene i Hal Q. Meget positivt var det, at der blev vist to afkomsgrupper af døtre i 2. laktation. Det var V Bojer og VAR Camaro. Vi ved, hvor vanskeligt det er at finde egnede døtre til fremvisning i 2. laktation, fordi kælvningerne på de tilbageværende døtre kommer til at strække sig over en længere periode end tilfældet er i 1. laktation. Det var derfor positivt at se de to grupper, og det havde stor reklamemæssig værdi, at årets tyr, V Bojer, markerede sig så positivt, som tilfældet var. De enkelte grupper Tyrenes eksakte avlsværdital er beskrevet andet sted i bladet, hvortil der henvises. Her skal kort foretages en beskrivelse af grupperne. V Bojer Gruppen bestod af seks meget ensartede, mørkbrogede køer, som udviste stor kropskapacitet og styrke. Køerne var middel - store og havde god dybde og bredde, og man fornemmede køernes evne til at omsætte foderet. Malkeorganerne var fremragende. Flere af de besø gende var af den opfattelse, at malkeorganerne på V Bojer køerne var lige så gode som på elite kø - erne. Lemmerne var tilfredsstil-

40 40 Sortbroget Kvæg Tabel 1. Elitekøer udstillet på Agromek 2002 CHR Afstamning Y-in- S-in- Ydelse Ejer deks deks Aerostar Promise ,1 år , Sv. O. Lykke Andersen, Grenaa 3, Ked Juror NJY Hubert ,9 år , Peder Stephansen, Lemvig 3, Ked Juror NJY Hubert ,5 år , Ole Kristensen, Spøttrup 3, Lord Lily Cleitus ,4 år , Chr. Christensen, Hobro 3, Lord Lily D Astre ,2 år , Knud Skortensgaard, Hadsten 3, T Burma KOL Åby ,9 år , Gunnar Jensen, Jordrup 3, Lord Lily Belt ,4 år , Tage Rækby, Lemvig 3, E Mattie G Bellwood ,4 år , Tirsvad-Anderstrup, Skørping 3, L Winchester Bellwood dg , Tirsvad-Anderstrup, Skørping 3, E Mattie G Esquimau ,0 år , Verner Pedersen, Kjellerup 3, T Funkis Bellwood dg , Kristian Sloth, Lemvig 3, T Funkis Bellwood dg , Kristian Sloth, Lemvig 3, T Funkis S-B Mascot dg , Finn Christensen, Nykøbing Sj. 3, Lukas Bellwood dg ,43 73 I/S Jørgensen, Kjellerup 3, lende, og gruppen gav som helhed et særdeles godt billede af det mål, SDM har. V Bojer er tillagt hos Søren Bojer, Aars. Afstamningen er Ked Ju ror L Ares. VAR Camaro Gruppen efter VAR Camaro bestod også af køer i 2. laktation. Der var tale om et meget tiltalen - de hold, som i dyrskuesammenhæng ville placere sig i toppen. Det var meget store, meget lange, malkeprægede køer, med særdeles gode lemmer, og meget tiltalende malkeorganer. VAR Camaro skal fremhæves for det meget høje indeks, tyren har opnået for holdbarhed. Det var meget interessant at se, hvor stærkt VAR Camaro havde sat sit præg på denne gruppe, som kropsmæssigt var meget forskellige fra V Bojer køerne. VAR Camaro er tillagt hos Frede Lau - ritsen, Outrup. Afstamningen er Dombinator Blackstar. De nye tyre T Noomi At SDM råder over et overflø - dighedshorn af nye gode tyre, kom til udtryk i de unge grupper. T Noomi er en Eastland Cash søn, tillagt på en af Danmarks mest kendte køer: den danske Blackrose fra Tirsvad- Anderstrup. Kan man lide at se smukke SDM dyr, og det kan de fleste ja, så var gruppen efter T Noomi værd at kigge på. Me-

41 Sortbroget Kvæg 41 Meget tiltalende gruppe efter RGK Toppe TV (Maconi Dannix). Maconi s spættede farvetegning gik igen på flere af de udstillede køer. Kropsmæssigt betydelige køer med stor styrke og kapacitet. RGK Toppe er tilmed af en lidt anden afstamning, end vi ofte ser. Foto: Olav Vibild. get ensartede, med ualmindeligt gode malkeorganer og særdeles tilfredstillende lemmer. Meget tyder på, at den skønhed, som tyrens mor besidder, kan genfindes i flere af døtrene. At T No omi samtidig er særdeles positiv for de egenskaber, der tæller højt i S-indekset, gør jo kun fornøjelsen endnu større. En særdeles høj ydelse, kombineret med fremragende malkeorganer og en positiv avlsværdi for yver - sundhed, fortæller, at det er gode køer. Hans avlsværdi for mal - ketid er ikke på højde med racens gennemsnit, hvorfor tyren ikke bør anvendes på køer, som har tendens til for lang malketid. RGK Toppe Toppe døtrene bar tydeligt præg af faderens afstamning. RGK Toppe er en Marconi søn med Dannix som morfar fra Tirsvad- Anderstrup. Marconis specielle farvetegning gik igen på flere af de udstillede køer. Kropsmæssigt, betydelige køer med stor styrke og kapacitet. Gruppen var ikke så malkepræget, som vi ofte ser. Tilfredsstillende malke - organer og tilfredsstillende yvere. RGK Toppe døtrene har en særdeles god produktion, hvad også Y-indekset viser (107). Toppe er en lidt anden afstamning, end det vi ofte ser, og var et spændende bekendtskab at gø re. V Crazy Døtrene efter V Crazy var meget

42 42 Sortbroget Kvæg SDM s eliteauktion på Agromek 2002 blev en forrygende succes. Gennemsnitsprisen blev kr. med en maksimumspris på kr. Her ses auktionarius Jens Holm Danielsen flankeret af de dygtige hjælpere. Foto: PBS. unge. Tyren er specielt omtalt i en anden artikel her i bladet. De fremviste døtre var meget tiltalende, store, af fremragende type og med helt eminent højt ansatte malkeorganer. Der er ingen tvivl om, at disse køer vil udvikle sig til at blive meget betydelige, og at de har kvaliteterne til at kunne få en lang produk - tionstid. Det er specielt de meget gode malkeorganer, der skal fremhæves, og på gruppen, der blev udstillet, var det især for - yvertilhæftningen, der var bemærkelsesværdig. Lemmerne var tilfredsstillende. Det skal blive meget spændende at følge V Crazy. Tyren er tillagt hos Jens Simensen, Farstrup se omtalen andet sted i bladet. Tak til kvægavlsforeningerne for igen at have fremvist en fin udstilling af døtre af aktuelle brugstyre. En forrygende auktion Onsdag aften var der igen auk - tion. Sidste år måtte auktionen desværre aflyses, som følge af at CVM problematikken medførte, at udbuddet af gode kalve var for lille. I år var udbuddet heller ikke det største, men alle kalve, som blev sat til salg, var i kontrakt til danske kvægavlsforeninger, og var af særdeles høj kvalitet, og som det skulle vise sig faldt i købernes smag. Auktionen indeholdt i alt fjorten numre, heraf syv ufødte eller frit valg. Der var syv kalve i Her - ning. Desværre måtte vi undvære en af disse, som følge af indtrådt sygdom. Med en gennemsnitspris på ,- kr., og en maksimumpris på ,- kr. blev auktionen en bragende succes. Buddene faldt hurtigt, og på flere af numrene var der telefonisk kontakt til udenlandske opkøbere. Vi ønsker både sælgere og kø - bere tillykke med handlerne og glæder os til at følge de gode kalve fremover. Tak til KFK for igen at være sponsor for auktionen. Der ligger et stort arbejde bag udstilling af køer. På Agromek

43 GAVE- IDEER Sortbroget Kvæg 43 er der et meget dygtigt hold af unge mennesker, som yder en stor og flot indsats for at publikum kan få den bedste oplevelse. Til gavn og glæde Dyrskuerne og udstillingernes placering og berettigelse i avls - verdenen har gentagne gange været til debat. Vi har heldigvis bevæget os væk fra disse ind - skrænkede tanker om, at udstillinger og dyrskuer var mere til skade end gavn. Dyrskuerne har deres plads, hvor de bedste dyr fremvises til anskueliggørelse af racens avlsmål samt en stolthed over at vise de dyr, man arbejder med. Med udstillingen af afkomsgrupper i forbindelse med dyr skuer, giver vi kvæg bru - gerne mulighed for at følge de tyre, som er aktuelle på kvæg - avlsforeningernes brugsplaner. Folk og køer hører sammen, og i en tid, hvor besæt ningerne bliver færre og større, og hvor den geografiske afstand mellem besætningerne også bliver forøget, bliver samlingspunkterne af endnu større betydning. Tak til publikum for de mange gode samtaler og kontakter, der foregik under Agromek, og vi ses til Landsskuet i Herning til sommer. n SDM kan stadig tilbyde det populære SDM-slips i lækker silkekvalitet. Normalprisen ligger på over kr. 150,-. SDM sælger det for kr. 100,- + porto. Til pigerne tilbyder vi SDM-tørklæde ( cm) i samme design og lækre kvalitet som slipset. Pris kr. 85,- + porto. Endvidere tilbydes et silketyndt Mørkegrønt tørklæde i nyt design, hvor racerne SDM, RDM og Jersey er påtrykt. Størrelse cm. Pris kr. 135,- + porto. SDM-krus med diskret SDMlogo på begge sider tilbydes. Krusene er meget holdbare og tåler maskinopvask. Sælges i sæt à 6 stk. til en pris af kr. 180,- + kr. 20,- til forsendelse. Flot SDM-forklæde i praktisk bomulds twill med lomme. Pris kr. 75,- + forsendelse. A L L E P R I S E R E R I N K L U S I V E M O M S

44 44 Sortbroget Kvæg Indavl - redskaber for fremtiden Af Anders Christian Sørensen, Morten Kargo og Peer Berg, Danmarks Jordbrugsforskning. tionsgrene. Krydsning er dog et særdeles godt alternativ til ren - avl for de hundyr, hvor det avlsmæssige niveau ikke er så højt, at der i fremtiden vil være mulighed for at sælge tyre til avl. Vi forventer, at krydsning i produktionsbesætninger vil få stigende anvendelse i fremtiden. Anders Chr. Sørensen Morten Kargo Per Berg To tidligere artikler i denne serie har givet en status for niveauet af indavl i den sortbrogede race og belyst, hvilke konsekvenser indavl kan have på kort og lang sigt. I denne artikel vises hvordan indavl kan håndteres på besætningsniveau, samt muligheder for hvorledes SDM Dansk Holstein i fremtiden kan skabe balance mellem avlsfremgang og indavlsstigning. Kontrol af indavl skal foretages på to niveauer, i besætningen og i racen som helhed. I forbindelse med kontrol af indavl i racen vil vi først diskutere nogle forud - sæt ninger for kunne kontrollere indavlsstigningen og bibeholde en effektiv avlsplan. Dernæst vil vi beskrive et nyt værktøj til kontrol af indavlsstigningen. Reduktion af indavl i besætningen Der er to muligheder for at reducere niveauet af indavl i besætningen, renavl og krydsning. Ved renavl er omhyggelig planlægning en nødvendighed. Krydsning er en endnu mere effektiv måde at undgå indavl på. Lands - kontoret har for nylig udviklet et nyt program til avlsplanlægning på besætningsniveau (APB) som en del af programmet Dyreregistrering. Dette program er en god hjælp til at undgå parringer, der resulterer i indavl. I mange husdyrarter er krydsning af forskellige racer en uvur - derlig hjælp til at skabe de bedst mulige dyr til at producere føde - varer. I svine- og fjerkræproduk - tionen er krydsningerne udelukkende produktionsdyr, der ikke bruges til videre avl. Men i malkekvægbruget bruges produk - tionsdyrene også som avlsdyr til at frembringe næste generation. Det er formodentlig en af årsagerne til, at brugskrydsning ikke er så udbredt i malkekvæg - sek toren som i andre produk - Tidshorisont Formålet med kvægavl er at ska - be mest mulig avlsfremgang over en nærmere angivet tidsperiode. Længden af denne tidsperiode er af afgørende betydning for, hvilken avlsplan der er den bedste, fordi indavl er en langsigtet konsekvens af avlsarbejdet. Hvis man kun er interesseret i at maksimere avlsfremgangen i næste generation, skal man kun bruge den allerbedste tyr. Men fordi næste generation skal bruges til at producere næste generation igen, er en længere tidshorisont nødvendig. Dette er ikke nyt. Det har været, og er, god praksis at bruge en gruppe af de bedste tyre, så der også blandt afkommet har været noget at vælge mellem. Da malkekvæg er en ressource, som ikke kan produceres, når der er behov for det, er det nødvendigt, at racen som helhed holder en tidshorisont, som er længere end den enkelte kvægbrugers. Avlsledelsen er hovedansvarlig for at varetage ikke blot nuværende, men også kommende kvægbrugeres interesse i racen. En avlsplan bør derfor have en horisont på mindst år i sigte. I

45 Sortbroget Kvæg 45 kvæg avlen svarer det til 4-6 generationer. Afvejning af indavl og avlsfremgang Den bedste måde at kontrollere indavlsstigningen på langt sigt er at overvåge stigningen i det gennemsnitlige slægtskab blandt de dyr, der skal producere næste generation. Figur 1 viser sammenhængen mellem den maksimale genetiske fremgang, illustreret vha. gennemsnitligt S-in - deks, og et givet gennemsnitligt slægtskab blandt de udvalgte parringskombinationer. Det ses, at mindre gennemsnitligt slægtskab i næste generation koster noget i avlsfremgang. Men det skal bemærkes, at det er muligt at reducere det gennemsnitlige slægtskab i næste generation betragteligt uden at miste særlig meget blot ved at omprioritere hvilke dyr, der bliver forældre, og hvor meget de bidrager. Ved at vælge de parringskombinationer, der giver mindre slægt - skab reduceres den kortsigtede genetiske fremgang, men dette tab genvindes på længere sigt, som det fremgår af Figur 2. Af figuren ses det, at det i begyndelsen af avlsprogrammet koster lidt at reducere stigningen i Figur 1. Sammenhæng mellem gennemsnitligt slægtskab og gennemsnitligt S-indeks for 150 SDM ungtyre i optimale avlsplaner ved forskellige vægte. slægtskab. Tabet behøver dog ikke at være så stort som illustreret i Figur 2. Tabet afhænger af, hvor meget stigningen i slægt - skabet reduceres. Efter nogle få generationer vil det genetiske niveau i avlsplanen, hvor der lægges vægt på slægtskab, være højere end i avlsplanen, hvor der ikke tages hensyn til slægtskab. Den optimale vægt, slægtskabet skal tillægges, afhænger af den tidshorisont, der betragtes. Jo længere tidshorisont, des større vægt på slægtskabet. Hvis SDM Dansk Holstein i fremtiden skal have en høj avlsfremgang og samtidig ikke lide for meget af indavlsdepression og arvelige lidelser, skal der findes en metode til at afbalancere den kortsigtede og den langsigtede avlsfremgang. Hertil er der ved DJF udarbejdet et program, EVA, som gerne skulle blive et godt hjælpemiddel. Dette program afbalancerer avlsfremgangen og det gennemsnitlige slægt - skab i næste generation. Ved at holde det gennemsnitlige slægtskab i ave, kontrolleres den fremtidige indavl også, således at mu ligheden for fremtidig avlsfremgang bevares. Ud fra en gruppe af tyrefædre og tyremød - reemner vælger programmet de parringskombinationer, der er nødvendige, for at et tilstrækkeligt antal ungtyre fødes i en given tidsperiode. Ved at ændre vægtforholdet mellem avlsfremgang og gennemsnitligt slægtskab kan forskellige parrings-

46 46 Sortbroget Kvæg Figur 2. Selektionsrespons som funktion af antal generationer, der er selekteret. Med og uden hensyn - tagen til slægtskab i selektionskriteriet. Avlsfremgang Hensyntagen til slægtskab Ingen hensyntagen til slægtskab Generationer planer udarbejdes. Den gennem - snitlige avlsværdi og det gennemsnitlige slægtskab for de tyre, der vil være resultatet af disse parringer kan beregnes. Sammenhængen mellem avlsfremgang og gennemsnitligt slægtskab for 150 SDM-ungtyre, der er resultatet af parringer baseret på en EVA-parringsplan ved forskellige vægtninger mellem avls - fremgang og gennemsnitligt slægtskab er vist i Figur 1. De mulige fædre til disse ungtyre er de aktuelle SDM-tyrefædre, og de mulige mødre er alle danske hundyr over 12 mdr. med S- indeks over 116, som ikke er drægtige. Tyrefædre kan maksimalt være far til 100 ungtyre og tyremødre maksimalt til 2 ungtyre. Det gennemsnitlige S-indeks for ungtyrene kan nå op på knap 119 i gennemsnit, hvis væg - ten alene lægges på avlsfremgang, men samtidig vil de i gennemsnit være lige så beslægtede som halvbrødre. Hvis vægten omvendt alene lægges på at reducere slægtskabet, vil det med de mulige fædre og mødre ikke kunne reduceres til under 0,10. Ved afvejning af avlsfremgang på kort sigt og indavl på længere sigt er det nødvendigt at være opmærksom på, at avlsfremgangen på kort sigt ikke må være særlig meget under den maksimale fremgang for at bevare en konkurrencedygtig race. Konklusion Denne artikel har gennemgået nogle få redskaber og virknings - mekanismerne bag til at kontrollere indavlen på både besætningsniveau og raceniveau. Vi har argumenteret for, at disse nye programmer, dels Dyreregistrering og dels EVA, vil være til gavn for dansk kvægbrug, især på langt sigt. Ved hjælp af disse redskaber er det muligt at undgå kedelige overraskelser pga. indavl og samtidig opretholde en avlsfremgang, der gør SDM Dansk Holstein konkurrencedygtig internationalt. n Th. Aarups fond I Th. Aarups fond er der ca kr. til uddeling hvert år. Pengene gives til personer, der gennem uddannelse vil dygtiggø - re sig indenfor Holstein Friesianavlsviden i udlandet. Det kan væ - re såvel teoretisk som praktisk viden. Vi får en del ansøgninger, men mange af dem opfylder ikke fondens krav om, at det er specielt SDM- viden, det drejer sig om. Fondens bestyrelse håber på, at potentielle ansøgere er opmærksomme på denne mulighed for støtte. SDM-fonden SDM-fonden har ligesom Th. Aarups fond en grundkapital på kr. Fonden kan f.eks. søges af lokale avlsforeninger, der ønsker støtte til afholdelse af specielle arrangementer. Lige ledes kan nystartede ungdomsforeninger søge om støtte til dæk ning af startomkostninger. Der er allerede oprettet nogle ungdomsfor eninger på tværs af racerne, som forhåbentlig kan være med til at stimulere interessen for avlsarbejdet. For at kunne støtte disse foreninger kræver SDM Dansk Hol - stein, at de er tilknyttet de eksisterende lokale SDM-avlsforeninger.

47 Sortbroget Kvæg 47 Kort Nyt Huldkarakteren kan ikke altid afsløre, hvilke køer der er vanskelige at få drægtige Et irsk forsøg, som er offentliggjort i det irske veterinærtidsskrift, beskriver en undersøgelse, som er foretaget på basis af 127 køer, der var placeret på to forskellige farme. Køerne blev meget nøje registreret og fulgt i perioden mellem kælvning og 1. inseminering. Grundlaget for undersøgelserne var dels blodprøver, dels en registrering af huldet og køernes mælkeydelse. Alle køer blev 30 dage efter 1. inseminering ultralydscannet og herefter delt i to grupper. Den ene for drægtige køer efter 1. inseminering og den anden gruppe var køer, som ikke var blevet drægtige efter 1. inseminering. Der var henholdsvis 55% og 45%, som var blevet drægtige og som ikke havde holdt ved 1. inseminering. Køerne i de to grupper udviste ikke nogen sikre forskelle, hverken med hensyn til den gennemsnitlige mælkeydelse, ej heller for topydelserne (højeste dagsydelse), huldkarakter eller forskelle i blodets koncentrationer af algumin, urea glucose og fede syrer samt en række andre blodparametre, der blev undersøgt. Konklusionen på forsøget er, at på trods af nøje optegnelser over de nævnte parametre kan der ikke opstilles nogen enkelt måleegenskab for, om køerne nemt bliver drægtige ved 1. inseminering. Kommentarer: Dette lille forsøg understreger endnu en gang, at egenskaben hunlig frugtbarhed har en meget lav arvbarhed. På trods af, at man har forsøgt at beskrive en lang række af de faktorer, som kunne give et udtryk for køernes frugtbarhed, viser det sig, at andre ikke målte faktorer ser ud til at have indflydelse. EØJ Yverdybde og bagpatteafstand effekt af race og laktation En tysk undersøgelse, som er offentliggjort i Archiv für Tierzucht, Tyskland, beskæftiger sig med bagpatteafstand samt afstanden fra gulv til pattespids for forskellige tyske racer samt Holstein Friesian. Det er angivet, at for at de automatiske malkesystemer (robot) kan fungere, bør der være en afstand på mindst 33 cm fra pattespidsen til gulvet samt en afstand på 1,5 cm mellem bagpatterne. Ikke overraskende var der en tydelig effekt af intervallet mellem malkningerne på, hvor stor afstanden var mellem bagpatterne. Holstein Friesian er den race, hvor køerne har den højeste afstand mellem gulv og yverbund. Et højt ansat yver har stor betydning for sundheden. Her er prima malkeorganer på ko nr (T Noomi) fra Niels Egon Laursen, Hinnerup. Foto: Elly Giverink. Derimod var der ikke nogen sikker forskel på afstanden fra gulv til pattespids, som følge af tidsintervallerne mellem malkning. Der var en meget stor gentagelsessikkerhed mellem målingerne. For afstanden gulv til pattespids var der en gentagelsesikkerhed på 94% mellem målingerne. For afstanden mellem bagpatterne var gentagelsessikkerheden på 88%. Derimod var der en mindre gentagelsessikkerhed på målingen af pattelængde. Her var gentagelsessikkerheden 56%. De racer, som indgik i målingerne, var Holstein Friesian, Simental Brunkvæg, Gulkvæg samt krydsninger mellem Jersey/Holstein og den oprindelige friesiske sortbrogede. Ikke overraskende var det HF, som havde den største afstand mellem gulv og pattespids (46,4 cm), hvorimod Gul kvæg havde 38,9 cm og Malke-Simmental 39,5 cm. Indflydelsen af laktionsnummer var markant for alle racer. Også for bagpatteplaceringen var der en markant forskel mellem racerne og mellem laktationsnummeret. Den overordnede konklusion var, at blev de to måleegenskaber, på henholdsvis 33 cm fra gulv til pattespids samt en afstand på 1,5 cm mellem bagpatterne, indført som grænse, ville 9% af Simmentalerne ikke kunne opfylde kravene til robotmalkning. For Holstein var tallet også højt, nemlig 7%. Undersøgelsen indeholder flere detaljerede oplysninger. Kommentar: Denne undersøgelse er et godt eksempel på, at yvereksteriøret bliver vurderet ud fra mulighederne for fremtidig malkning i automatiske systemer. Det er værd at understrege, at netop yverdybde og bagpatteplacering er to egenskaber, som i SDM s nye vægtning har fået ekstra fokus. EØJ

48 48 Sortbroget Kvæg Tyresædens befrugtningsevne Et finsk forsøg, foretaget ved Helsinkis Veterinæruniversitet, har beskæftiget sig med en målemetode til at afslø re, om spermierne er befrugtningsdygtige. Metoden beskrives som meget nem, sikker, objektiv og hurtig. Princippet består i, at en farvning af cellerne afslører antallet af sædceller med defekte membraner. Der er indsamlet data for insemineringer, fordelt på 166 tyre. Der er målt ikke-omløberprocenter, og de viser, at de finske Holstein Friesian har en mindre omløberprocent end Finsk Ayr - shire. Der var også en klar sæsonvariation, hvor den bedste periode er juni til oktober for at opnå drægtighed. Den laveste drægtighed fås i vinterperioden januar til marts. Som målemetode er det konkluderet, at metoden kan fungere som en billig undersøgelse af sædcellernes kvalitet i dybfrossen tyresæd, selvom sammenhængen mellem det totale antal af levende spermier havde en meget lav korrelation til den frugtbarhed, der blev målt i praksis. Sammenhængen var 0,051, men var signifikant. EØJ Sammenhængen mellem mælkeydelse og antallet af forskellige sygdomme hos malkende køer I Journal of Dairy Science, september 2001, er offentliggjort resultater fra en undersøgelser, der er foretaget på grundlag af registreringer på Holstein Friesian køer i 10 besætninger fra det sydlige Sachsen. Otte sygdomme er blevet sammenlignet til køernes ydelsesniveau. Det drej er sig om tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse, cyster i æggestokkene, mastitis, klovlidelser, kælvningsfeber, ketose og ventresidig løbedrejning. En amerikansk undersøgelse offentliggjort i Journal of Dairy Sceince viser, at de sygdomme, der har den største sammenhæng til ydelsen, er cyster i æggestokkene, klovsygdomme og kælv nings feber. Der er svag sammenhæng til ketose og løbedrejning, men derimod ingen sammenhæng mellem ydelse og børbetændelse. Foto: PBS. Ikke overraskende viste der sig en korrelation til ydelsen for sygdommene: cyster i æggestokkene, klovsygdomme og kælvningsfeber. Der var en svag sammenhæng til sygdommene: ketose og løbedrejning. Derimod var der ingen sammenhæng mellem ydelse og børbetændelse. Kommentarer: Det er muligt, at der ved en nærlæsning af undersøgelsen, kan findes nogle nyheder, men de her konkluderede forhold kan vel ikke overraske ret mange. Det er almindeligt kendt, at en højtydende ko er mere følsom over for hverdagens påvirkninger, specielt hvis pasningen ikke lever op til dyrenes krav. Det er jo i virkeligheden hele hemmeligheden ved at få en besætning til at fungere. Undersøgelsen er foretaget i besætninger af en størrelse fra 25 til 146 køer, og bekræfter vel endnu en gang, at arv - barheden for sygdomsforekomst er meget lav. EØJ Haltheder - klovsygdomme I en opgørelse, foretaget i to besætninger i staten New York, har man i en periode på 1# år undersøgt effekten af haltheder hos køerne på mælkeproduktionen. I de to store besætninger var der en meget høj grad af halthed. Det skal her tilføjes, at alle former for bevægelsesbesvær er blevet registreret og medtaget i opgørelsen. I den ene besætning var det faktisk 52% af køerne, som viste tegn på halthed på et eller andet tidspunkt i registreringsperioden. I den anden besætning var det 40% af køerne. Køer med halthedssymptomer blev registreret og behandlet af de personer, som var på gården, samt af en professionel klovbeskæ - rer. Køernes ydelse blev optegnet ugevis gennem automatiske mælkemålere. I de to besætninger fandt man den samme effekt af køernes halthed over til mælkeydelsen. Der var en mindre daglig ydelse på 1,5 kg mælk i op til to uger efter, at haltheden var konstateret og behandlet. Ikke overraskende var effekten størst på køer i 2. og 3. laktation, samt naturligvis i alvorlige tilfælde af halthed. Der var forskel på årsagerne til halthederne. Såleknusninger og klovbylder havde ikke overraskende langt større konsekvenser for køernes velbefindende og ydelse. Denne opgørelse gav i øvrigt et billede på, at den samme lidelse havde forskelligt forløb i de to besætninger. Kommentar: Hvorom alting er, bekræfter denne opgørelse, at køernes lemmer og klovsundhed er en væsentlig faktor for besætningens funktion. Med det kendskab, jeg har til alminde - lige amerikanske besætninger, er der givetvis tale om et meget hårdt miljø, men det er alligevel overraskende, at ca. halvdelen af køerne på et eller andet tidspunkt har udvist halthed. Undersøgelsen er refereret i Journal of Dairy Science, september EØJ Stafylokokmastitis Følgende behandling kan ikke anbefales og frarådes derfor på det strengeste På Washington State Universitet har man i universitetets besætning forsøgt at behandle de køer, der har haft stafylokokmastitis på enkelte kirtler, på følgende måde. Køer-

49 Sortbroget Kvæg 49 ne blev tilfældigt fordelt på to grupper, og den ene gruppe fik indsprøjtet klorhexidin i kirtlen, mens den anden gruppe fik indsprøjtet et jodpræparat. Herefter blev kirtlen ikke malket. For klorhexidinholdet skete der dog en udmalk - ning efter 24 timer, hvorefter der igen blev indsprøjtet klor - hexidin. Herefter blev de behandlede kirtler ikke malket for resten af laktationen. Konklusionen er kort og kon tant: de køer, som blev behandlet med jod direkte ind i kirtlen, fik kirtlen ødelagt fuldstændigt. Der var som sådan ingen efterfølgende produktion på kirtlen. Derimod var 71% af de kirtler, som var blevet behandlet med klorhexidin, i produktion efter den næste kælvning. Forsøget bekræftede i øvrigt, at trepattede køer opnår stort set samme ydelse på tre kirtler, som de før har præsteret på fire. Kommentar: Igen, undlad at eksperimentere med mere eller mindre tilfældige præparater til behandling af yverbetændelse. Undersøgelsen er refereret i Journal of Dairy Science, september EØJ Køernes frugtbarhed set i relation til avlsværdi for ydelse og foderoptagelse på græs I en femårig periode fra 1995 til 1999 blev 108 Holstein køer undersøgt i seks separate afdelinger på landbrugsinstituttet i New South Wales, Australien. Tre af holdene bestod af køer med meget høj avlsværdi for ydelse, og de tre øvrige hold var det, der kan kaldes køer med en lav avlsværdi for ydelse. Gruppe 1: + 49,1 kg for fedt + protein. Gruppe 2: + 2,3 kg i avlsværdi. Holdene blev tildelt følgende mængder kraftfoder med respektive 0,34 tons, 0,84 tons og 0,71 tons pr. ko pr. laktation. Da forsøget er foregået over en femårig periode, har der været meget stor opmærksomhed på at eliminere de tilfældige fejlkilder, der naturligvis vil være i et forsøg, som vedrører køer i produktion. Resultaterne viste, at køerne med de meget høje ydelsesanlæg havde en tomperiode, der var 8 dage længere end de køer, som havde en lav avlsværdi for ydelse. Køerne med de høje ydelsesanlæg var 11 dage længere om at udvise aktivitet i æggestokkene, og 21 dage længere om at få den første brunst, end de køer, som havde en lav avlsværdi for ydelse. 9 uger efter påbegyndt inseminering var der en højere drægtighedsrate på køerne med en lav avlsværdi for ydelse end på køerne med de høje ydelsesanlæg. Efter 12 uger var 70% af køerne med den høje avlsværdi blevet drægtige, hvorimod 87% af køerne med den lave avlsværdi for ydelse var drægtige. Kommentar: Forsøget bekræfter endnu en gang, at køer med et højt ydelsespotentiale, som følge af den højere ydel se, har sværere ved at blive med kalv, end lavtydende køer. Køernes frugtbarhed optager i meget høj grad produktionssystemerne, som er baseret på sommergræsning, idet det er altafgørende, at køerne bliver med kalv til tiden, så vækstsæsonen kan udnyttes optimalt. Dette har påkaldt stor opmærksomhed. EØJ Er stort anlagt australsk forsøg med køer på græs bekræfter endnu engang, at køer med et højt ydelsespotentiale som følge af den høje ydelse har sværere ved at blive drægtige end lavtydende køer. Der er stor fokus på avl for bedre frugtbarhed i specielt Irland, Australien og New Zealand. Foto: PBS.

50 50 Sortbroget Kvæg Nyt fra Bovi-Denmark A/S Agromek er netop godt overstået, vi havde mange besøg og gennemførte blandt andet aftaler om leverance af 800 kvier til en privat køber i Rusland, 200 til Polen, når der bliver åbnet for import, 210 til England til nogle af de landmænd, der besøgte Agromek. Desuden havde vi besøg af en italiensk kunde, der købte 240 Jerseykvier. Vi forventer i øvrigt et forår med særdeles god afsætning til flere lande. Den internationale priskonkurrenc er stadig hård, da Holland og Tyskland mangler deres normale afsætning til tredielande, og det ser ud som afsætningen til England vil komme i et langsommere tempo end forventet, men det er nu ikke nogen ulempe, da vi jo ikke har det store antal for årskælvere til rådighed. Under Agromek besøgte vi sammen med de udenlandske gæster flere opdrættere, og vi vil gerne takke for megen gæstfrihed. Det er en fornøjelse at vise dansk kvæg frem, når vi både kan vise højtydende, sunde, velplejede, rolige dyr og moderne stalde, der giver den højeste grad af opdrætter- og dyrevelfærd. Det gælder jo også, når vi skal købe dyr op med de udenlandske købere, at forevisningen er af stor betydning. Det er ikke rart for udlændinge at kravle rundt i spaltebokse med lommelygte for at få lov til at udvælge en Dansk Holstein kvie, især ikke hvis den samtidig er dækket af lårkager, så man skal tænke sig til det egentlige udseende. I vinter besøgte vi for eksempel en landmand, der gerne ville have en ekstra pris for sine kvier, fordi han ville sælge det ypperste. Da vi kom med den udenlandske kunde, var det regnvejr, den udenlandske kunde var nu ikke bange for det, da han var meget interesseret i den foreviste afstamning, men da han blev præsenteret for en flok på ca. 50 kvier og en liste med numrene på dyrene, som han så selv skulle udsøge i flokken, var hans tålmodighed brugt op, og så købte han kvier et andet sted. hedstilstand, så de kan passe ind i de fleste besætninger, der skal bruge dyr. I December leverede vi for eksempel 50 kvier og køer til en dansk besætningsudvidelse, en af køerne står nu med over 50 kg mælk, og der har ikke været problemer med indpasningen i den nye stald. Vore opkøbere har jo også en stor erfaring i udvælgelse af dyr, der kan tåle en flytning og indpasses i en ny besætning. Denne service vil vi derfor også tilbyde alle de af avlsforeningens medlemmer, der har brug for at indkøbe. Ring til kontoret i Kolding , hvis du ønsker at købe enten enkelte dyr eller mange. Hans Jørgen Knudsen Fodringen fungerer godt I sidste SDM-blad omtalte jeg justeringen af vores fuldfoder. Ændringen bestod i at erstatte byghalm med frøgræshalm, samt tilsætning af tørret lucerne. Ændringen viste sig prompte i form af højere procenter og en ubetydelig nedgang i mælkemængden. Samtidig er sundhedstilstanden blandt køerne generelt blevet bedre. Det gælder især lemmerne. Tabel 1 viser ændringen i ydelsen. Tabel 1. Kontrolresultater Dato Antal kg % % gram fedt køer mælk fedt prot. og prot ,1 4,04 3, ,9 4,43 3, ,7 4,31 3, ,6 4,44 3, ,0 4,45 3, Tv-avisen Under besøget hos formanden i hans flotte nye stald med en gruppe engelske landmænd, der havde mistet deres besætninger, var der også besøg af DR TV-avisen, som lavede interview med 2 af de engelske landmænd og Peter Laustsen. Man ønskede samme aften at lave en positiv afrunding af de mange indslag, der er blevet bragt i Tv-avisen i 2001 om katastrofen med Mund- og Klovsyge. Til indenlandske købere I forbindelse med eksport får vi ofte anmeldelse af gode kvier, der af forskellige årsager ikke passer til de aktuelle eksportmuligheder, blandt andet kan de jo ofte være blevet for højdrægtige. Sådanne kvier er jo ofte af en afstamning og med en sund - Ko nr (Windchester Esquimau) tilhørende Leif Sørensen, Ringe er mor til 2 E Addison ungtyre i Future Genetics. Foto: Elly Geverink.

51 Sortbroget Kvæg 51 Nye køer i afprøvning Siden kar 25 kvier kælvet. Heriblandt er der interessante og lovende emner efter følgende tyre: H. Boude - wijn, H Apollo, HV Farmer, VAR Varan, Basar og L Winchester. De øvrige fædre til de nykælvede kvier er: Hondo Aero, KOL Nixon, RGK Pust, T Eberhard, Lukas, R Marty, VAR Zanuk, Kåringen I tabel 2 ses det gennemsnitlige kåringsresultat. Det afviger ikke meget i forhold til det der blev opgivet i det sidste SDM -blad. Vi står over for at kåre ca 35 køer i begyndelsen af februar. De nye kåringsresultater vil blive tilsendt ejerne sammen med næste periodeblad i begyndelsen af marts. Efter 10. februar kan resultater fås ved henvendelse til kontoret i Holstebro. Avlsværditallene I tabel 3 ses de gennemsnitlige avlsværdital. Ændringen Tabel 2. Resultater af køer under afprøvning Gns. Kåringstal Antal Krop Lem- Malke- Helkøer mer org. hed 61 83,0 82,4 82,9 83,3 Gns Indeks pr Antal S- Y- Krop Lem- Malkekøer indeks indeks mer org af S-Indekset har også hos os flyttet lidt rundt på rangeringen af køerne. Også hos hundyrene har den mindre vægt på eksteriørværdiene givet anledning til forskydninger i forhold til sidste kørsel i december. Ændringen vil helt sikkert medføre, at beslutninger om selektion taget midt i december må gøres om. Besked herom vil tilgå de enkelte ejere. Tyremødre Der er siden sidste SDM-blad udkom kun foretaget en selektionrunde, og blandt de afsluttede køer er der yderligere føjet 3 køer til listen over godkendte tyremødre. Se tabel 4. Den gennemsnitlige værdi af alle godkendte tyremødre fremgår også af tabellen. Totalt er der godkendt 30 tyremødre ud af 126 afsluttede køer. Det giver en godkendelsesprocent på 23,8. Kontrakter til udlandet Det er glædeligt, at vi også har stor opmærksomhed fra udenlandske kvægavlsorganisationer. Vi har inden for det seneste halve år formidlet kontrakt på 5 køer og 5 kvier til udenlandske kvægavlsforeninger i Tyskland og Frankrig. ET på de godkendte tyremødre fortsætter i det omfang det er nødvendigt. Resultaterne går lidt op og ned, men i Agromekugen fik vi et lucky punch med 23 Monza-embryoner på en Lukas-ko fra I/S Jørgensen, Risbak. Koen har et S-indeks på 116. Helsøsteren var udstillet på Agromek. Fysiologiske funktionsprøver Det er besluttet, at de fysiologiske funktionprøver skal slutte pr Det betyder at kalve født efter ikke vil blive fysiologisk testet. Vi har derfor overvejelser igang angående indsættelsesalderen. I løbet af de næste par måneder vil beslutningen angående dette blive taget. Der er flere forhold i det, som vi har bedt Dansk Jordbrugsforskning om et udspil på. Anders E. Christensen Tabel 3. Total gennemsnit af afsluttede køer Kg % Kg % Kg Y-in M-in F-in P-in S-in AV AV AV mælk fedt fedt prot. prot. deks deks deks deks deks Krop Lemmer Malkeorg. Sidste SDM-blad, 116 afsluttede køer , , Total, 126 afsluttede køer(305 dage) , , Tabel 4. Nye godkendte og afsluttede tyremødre Chr. nr. Opdrætter/Ejer Far Morfar Y-in- S-in- Kg kg kg Tyrefar deks deks mælk fedt prot Lars Søndergård, Hobro Fecamp B Mountain Juote Hans M. Grau, Als HV Farmer Nordkap D Herald Jørn Poulsen,Hadsund Maloy Esquimau TVM Hesne/Conw. I alt 30 godkendte tyremødre

52 52 Sortbroget Kvæg Mystisk røveri af statuen af Sunny Boy skuestemning. Savnet af Landsskuet i 2001 har ophobet store forventninger, som man håber at få indfriet i sommeren På Landsskuets sekretariat er forberedelsen til årets skue i fuld gang. Alle udstillere fra de sidste 2 år får i løbet af kort tid tilsendt tilmeldingsblanketter. Fristen for tilmelding er 1. maj. Efter den meget vellykkede Agro - mekudstilling forventes det, at Landsskuets tidligere rekorder med mere end 300 udstillere og ca. 5,5 ha. udstillingsareal vil blive tangeret. Som en spændende nyskabelse har Landbrugsrådet koordineret forskellige aktiviteter, der kommer alle dyrskuer til gode. Som eksempler herpå kan nævnes den mobile udstilling Gårdens dyrebørn og fælles annoncering på mælkekartonerne forud for dyrskuesæsonen. På internetsiden vil der løbende blive opdateret aktuelle nyheder om de enkelte skuer. Den halvanden ton tunge statue af Sunny Boy foran CR Delta Nord kontoret i Heerenveen, Holland er forsvundet kort før jul. Det drejer sig formentlig om en (grov) nytårsspøg. Medarbejderne ved CR Delta Nord i Heerenveen kiggede tirsdag morgen den 4. december 2001 forbavsede op, da de mødte på arbejde. Den legemsstore statue af Sunny Boy, som normalt pryder foran kontoret, var væk! Røverne må have forberedt sig godt uden at nogen havde bemærket det, var den 1,5 ton tunge tyr fjernet fra sin sokkel. CR Delta går foreløbig ud fra, det drejer sig om nytårsløjer. I Friesland er det ikke ualmindeligt, at statuer o.l. fjernes sidst på året, men som regel dukker de op igen i begyndelsen af det nye år. Kilde Veeteelt, dec. 2, 2001 Totalindeks i England Fra februar 2002 bliver tyre i Storbritannien ved indeksberegningen rangeret efter totalindeks, meddeler bladet The Holstein Journal. Beslutningen herom er truffet, fordi der ved den gamle rangering på basis af ydelse og holdbarhed blandt toptyrene var for mange med dårlig eksteriørbedømmelse. I det nye indeks, som kaldes TOP, tæller ydelse 50% eksteriør 40%, celletal 8% og holdbarhed 2% Eksteriøret opdeles i malkeorganer 45%, lemmer 35% og krop 20%. Tradition og fornyelse på Landsskuet 2002 Landsskuets arrangører, maskin- og dyreudstillere stiller store forventninger til årets Landsskue, der afholdes i Herning juni Dyrskueinteresserede savnede i 2001 spændingen, travlheden, det kollegiale samvær og hele den specielle dyr - Efter at vi i 2001 måtte undvære dyr skuerne, stiller både arrangører, maskin- og dyreudstillere samt publikum store forventninger til årets Landsskue, der afholdes i Herning den juni Foto: Olav Vibild. Man kan også klikke ind på Landsskuets egen hjemmeside for at holde sig orienteret om Landsskuet 2002, der vil blive præget af både tradition og fornyelse. Har du yderligere spørgsmål om Landsskuet, er du altid meget velkommen til at kontakte Landsskuets sekretariat tlf Osborndale Ivanhoe fri for CVM Som tidligere nævnt her i bladet var Bells far Penstate Ivanhoe Star bærer af CVM. Det var derfor spændende, om hans farfar også var bærer. Gennem en genbank i USA lykkedes det at få et lille stykke af en nedfrosset sædpille. Undersøgelsen for CVM er foretaget i Foulum og resultatet er altså en frikendelse for CVM. Det har en stor betydning, idet Osborndale Ivanhoe også er fædrene ophav til bl.a. P.S.Sheik og andre betydende tyrelinier, og morfar til Elevation. Her må vi konstatere, at en genbank har vist sin berettigelse. Osborndale Ivanhoe er født altså for 50 år siden ganske imponerende at der findes intakt arvemasse af tyren. EØJ

53 Sortbroget Kvæg 53 Besøg SDM s hjemmeside Har du besøgt SDMs hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret dansk SDM-hjemmeside på adressen Her kommer du til Dansk Kvægavls hjemmeside og klikker så blot på SDM. På siden kan du læse om: SDMs organisation med præsentation af bestyrelse og medarbejdere SDMs historie Højtydende SDM-køer og besætninger SDMs toptyre liste aktuelle avlsværdital Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte farvebilleder ud Blå Bog udenlandske tyre opdateres 4 gange årligt Aktuelle nyheder (mailes også direkte til konsulenter og nyhedsgruppen) CVM resultater på udenlandske tyre med links til danske tyres resultater Spændende Holstein links overalt i verden Arrangementskalender Gratis mailservice Ønsker du at blive tilmeldt SDM s nyhedsgruppe og derved modtage aktuelle SDM-nyheder som direct mail, så send os en på adressen. Oplys venligst navn, tlf.nr. og adresse og du vil gratis blive tilmeldt SDM s Nyhedsgruppe. Det er også muligt at tilmelde sig via SDM s danske hjemmeside, hvor en formular blot skal udfyldes og mailes til os. SDMs hjemmeside vil selvfølgelig løbende blive udbygget og forbedret.

54 54 Sortbroget Kvæg Landet Rundt Norske fjelde Brækkede ben, skæve ski, hård, stiv kuling nej selvfølgelig ikke; men nu har du muligheden for at deltage i årets skitur til Hafjell nær Lillehammer i Norge. Vi skal fra Frederikshavn torsdag den 28. februar kl og er tilbage i Danmark mandag den 4. marts kl I de norske fjelde lejer vi en hytte, hvor vi selv skal stå for madlavningen. Prisen for turen er kr. plus liftkort til 590 kr. Go-cart Er du til fart, dieselrøg og konkurrence, har du muligheden for at komme i Himmerlands Go-cart center i Messecenter Års tirsdag den 26. marts kl Vi har arrangeret årets Mega-Grandprix, så hvem skal løbe med vindertitlen? Af hensyn til planlægning af, hvem der skal køre mod hvem, er tilmeldingsfristen mandag den 18. marts til Kvægavlsforeningen Taurus, tlf Ny bestyrelse Den nye bestyrelse har haft konstituerende møde, hvor programmet for foråret 2002 blev lavet, og bestyrelsen besluttede fordelingen af poster. Resultatet blev følgende: Formand: Bjarke Kristensen Næstformand: Jacob Nørgård Kasserer: Steffen Elmer Morten Larsen Jesper Pedersen Sekretær: Mette Bech Har du spørgsmål eller gode ideer, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen eller Mette Bech. Agro Nord 2002 Vi prøver igen, og i år håber vi ikke, der kommer en aflysning af Agro Nord, som finder sted tirsdag den 5. marts og onsdag den 6. marts Har du tid, lyst og lejlighed til at opleve atmosfæren i forbindelse med Agro Nord, vil vi meget gerne høre fra dig. Du skal på forhånd være indstillet på, at der er masser af arbejde, men det er meget lærerigt, og samtidig har vi det sjovt, når mange skal arbejde sammen. Ring til Kvægavlsforeningen Taurus, tlf , hvis du har lyst til at være på teamet, som vil stå bag en succes på Agro Nord Bestyrelsen i Team Future Breeders SDM Østlige Øer Vi havde besætningsbesøg hos Lene og Jørn Otte på Møn den 22. november. Her så vi en meget højtydende besætning og veldrevet landbrug. Herefter var vi i det nærliggende forsamlingshus, hvor Kvægavlskonsulent Ole Maagård Pedersen talte over emnet Længere levetid et aktuelt avlsmål og Jan Duchwaider fortalte om Future-pro - jektet. Det var en god aften, desværre ligger Møn jo lidt afsides, og det var både glat og tåget, så der kom ikke mange. Der var mødt 22 op til denne aften. Vi siger tak til Ole Maagård Pedersen, Jan Duchwaider og Lene og Jørn Otte. I skrivende stund er vi ved at få generalforsamlingen på plads, som afholdes den 5. februar. Vi starter med besætningsbesøg på I/S Munchgård i Mullerup og hos Anne og Lars Andersen i Hejninge. Herefter generalforsamling i Kirke Stillinge Forsamlinghus. Lone Sode Bergmann SDM Vendsyssel Den nye bestyrelse Der er afholdt generalforsamling den 5. februar, hvor der blev ændret lidt på bestyrelsen. Henrik Mølhus Jørgensen, Børglum ønskede ikke af genopstille og i stedet blev Bo Nielsen, Børglum valgt. Det betyder at bestyrelsen ser således ud: Bo Nielsen Kresten Andreasen Palle Koller Frode Thule Jensen Kristian Andersen Peter Hollensen og Erik Albrechtsen Konstitueringen har ikke fundet sted endnu. Besøg en lokal besætning onsdag den 20. februar Besætningsbesøg hos Jacob Haikens, Mosbjergvej 44, 9881 Bindslev. Vi begynder kl Foreningen er vært ved kaffen. Kåringsdag onsdag den 13. marts De Unge Vendelboers Kvægforening arrangerer kåringsdag for avlsforeningens og ungdomsforeningens medlemmer hos Kurt Larsen, Skovmarkvej 21, 9382 Tylstrup. Afkomsinspektør Jørgen Knudsen kommer og underviser. Vi begynder kl og forventer at afslutte kl Tilmelding til Birgit Skov på senest den 1. marts kg mælk

55 Sortbroget Kvæg 55 Fem køer i Vendsyssel har i løbet af de sidste par måneder rundet kg mælk. Disse fem er; (Secret Aud F Matt Roy Tempo) hos Sten Simonsen i Brønderslev (NJY Hubert RGK Lori SDJ Salto) hos Poul Jess i Høgsted (ØDA Sherif Arli 117 HJ Valt) hos Jens Regnar Larsen i Hjørring (NJY Frost NJY Con K E Bart) hos Jens Haugaard i Guldager (NJY Hubert HJ Sol JY Wilow) hos Ole Jensen i Gærum. Tillykke til de fem opdrættere med det flotte resultat. Claus Langdahl Ko nr. 520 (NJY Hubert) hos Ole Jensen i Gærup er stadig i fin form efter kg mælk. Det er anden gang, familien har en ko, der runder denne magiske grænse. Foto: Claus Langdahl. Ko nr. 968 (NJY Hubert) hos Poul Jess, Høgsted laurbærkranses for kg. mælk. Til venstre ses en datter af nr. 968, ko nr. 1075, der også er en meget stærk ko. Foto: Claus Langdahl. Ko nr. 916 (Secret) hos Steen Simonsen, Brønderslev er den anden ko i denne besætning, som runder kg mælk en ekstra flot præstation. Foto: Claus Langdahl. Ko nr. 507 (ØDA Sherif) hos Jens Reiner Larsen, Hjørring hædres for kg mælk. Foto: Claus Lang dahl. Ko nr. 477 (NJY Frost) hos Jens Hau gaard, Guldager. Hele familien er her samlet om at fejre koen. Foto: Claus Langdahl.

56 56 Sortbroget Kvæg SDM Ringkøbing Når dette læses, har vi afholdt vores generalforsamling i Sørvad. Aftenen blev indledt med besøg hos Jytte og Helmer Jensen. Her så vi en fantastisk velfungerende løsdriftsstald. Dette skyldes ifølge Helmer Jensen især indsatsen af fodermesteren, Morten Nørsøller. Vi har igen været på turne med laurbærkranse for at hædre køer med kg mælk. Møltrup Optagelseshjem, Timring, Vildbjerg Her drejer det sig om ko nr efter HV Topas. Koen rundede i september den magiske grænse på kg mælk. 821 har fået 10 kalve, 5 tyre og 5 kvier. Alle har været levende og fungeret på hver sit felt i besætningen på Møltrup. Besætningen på Møltrup er i dag på 100 køer i bindestald. Fodermester er Knud Jespersen, som her i efteråret kunne fejre 25 års Jubilæum på Møltrup. Tillykke! I det daglige får Knud god hjælp af Lars Lauersen og Jimmy Jensen. Elly og Laurits Katborg, Idom, Holstebro Her først i december var der endnu en begivenhed hos Katborg angående køer. Astro Jet-koen rundede kg. 665 har fået 9 kalve og har et gennemsnit af 9,6 år på , , tilhører ikke Pust-familien, men er godt nok tillagt på en Chairman-ko. Endnu en gang nød vi Familien Katborgs enorme gæstfrihed, så det var to meget mætte repræsentanter for avlsforeningen, der måtte videre til dagens tredie overrækkelse. Ko nr. 477 (JY Wilow) hos I/S Brogård har rundet kg mælk. Fra venstre Lisbeth og Per Skarregård, Peter Stephansen, Konrad, Carsten og Karen Skarregård. Forrest børnebørnene Louise og Julie. Foto: Anders Christensen. På Brogård er man i gang med et glidende generationskifte. Der er opført ny løsdriftsstald, som er yderst velfungerende med sand i sengebåsene og deltaskraber. Bestætning består i dag af omkring 80 køer, men der er basis for udvidelse af koantallet. Men mest glædeligt er det, at Konrad efter lang og svær sygdom nu er blevet så rask, at han igen kan deltage i de daglige dispositioner. Anders Christensen SDM Sønderjylland Generalforsamling Afholdes torsdag d. 28/2-02 kl i SI-centret i Nr. Hostrup. Efter generalforsamlingen indlæg af formand for Mejeriforeningen, næstformand i Dansk Kvæg Kaj Ole Pedersen. Emne: Holstein Friesian-koen contra fremtidens mælkeafregning kg mælk Endnu en stor begivenhed hos familien Katborg, Idom. Fra venstre jubilaren ko nr. 665, Dorte Katborg, husbond afløser Erik Thomassen, Elly og Laurits Katborg og forrest børnebørnene Katborg, Oliver, Mia og Nanna. Foto: Anders Chrisrtensen. I/S Brogård v. Per og Konrad Skarregård, Hee, Ringkøbing I oktober måned rundede kg mælk. Koen er efter JY Wilow og tillagt på en Bell-ko. 477 er født i januar 1988 og har fået 9 kalve, hvoraf hovedparten har været tyre. Gennemsnit af 12,0 år: , , Ruben og Iver Wind, Arrild. Iver med ko nr. 504 (HV Topas) og Jens Arne på armen. Forrest pigerne Lotte (til venstre) og Mette. Foto: Niels E. Palle.

57 Sortbroget Kvæg 57 Nr. 35 i rækken blev ko nr. 504 (HV Topas) hos Iver Wind, Arrild. Nr. 504 har i gns. af 10,8 år kg mælk. I øv - rigt 2. gang Iver Wind har en kg s ko -. Efter besætningsbesøgene er der middag på Rødkærsbro Kro. Midt / Øst Holstein Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. februar 2002 i Kjellerupområdet. Der startes med besætningsbesøg hos følgende: I/S Døssing Enggård, Ansvej 27, Kjellerup Ydelse 2000/01 : 28 køer Kåring : Krop 85.8, lemmer 83.5, malkeorganer 83.8, helhed Verner Pedersen, Haugevej 39, Hauge, Kjellerup Ydelse 2000/01 : 50 køer Kåring : krop 87.0, lemmer 83.9, malkeorganer 85.3, helhed Familien Rickus Weenstra, Oksenvad med en stærk ko nr. 80 (SDJ Jan) og Corrie med Lukas på armen. Forrest Jo-Anna med hunden Laska. Foto: Niels E. Palle. Ko nr. 80 (SDJ Jan) hos Riekus Veenstra, Oksenvad, har ligeledes rundet kg mælk. Gns. af 10,0 år kg mælk. Alder v. 1. kælvning 27,0 mdr. og kælvningsinterval 14,0 mdr. Stabilt! Niels E. Palle SDM Viborg / Skive og Midt / Øst Holstein Den 22 november 2001 arrangerede de to avlsforeninger fælles bedriftsbesøg hos Vagn Bech, Vive, Hadsund, og Tirsvad / Anderstrup Holsteins, Skørping. Mange af foreningernes medlemmer var mødt op. Forventningerne til besøgene var store, det er ikke hver dag, man har mulighed for at se toppen af dansk kvægavl. Jeg er sikker på at alle deltagere fik indfriet det de kom efter, nemlig at se nogle særdeles velpassede, højtydende og eksteriørmæssigt stærke avlskøer. Fra begge avlsforeninger skal der lyde en stor tak til de to besøgsværter for en flot fremvisning. SDM Avlsforeningen Viborg / Skive Årets generalforsamling afholdes onsdag den 20 februar, med besætningsbesøg hos følgende to besætninger: Niels Vestergård, Gullev Byvej 51, Gullev, Bjerringbro Ydelse 2000/01 : 41 køer Kåring : Krop 82.2, lemmer 82.7, malkeorganer 83.4, helhed Jens Oluf Madsen, Fårupvej 35, Fårup, Rødkærsbro Ydelse 2000/01 : 32 køer Kåring : Krop 86.2, lemmer 84.7, malkeorganer 84.4, helhed Efter besætningsbesøgene er der middag i Vinterslev forsamlingshus. Onsdag den 20 marts 2002, afholder foreningen en kåringsaften med Per Key Kristiansen, Dansk Kvægavl. Vi indleder med besætningsbesøg hos Karen & Henning Revsbech, Voer Færgevej 68, Ørsted. Her vil Per Key gennemgå nogle køer og fortælle om den lineære kåringsskala. Kaffen indtages på Ørsted Kro, her vil Per Key Kristiansen orientere om sidste nyt fra Holstein-verdenen. Henrik Schøler SDM Vestjyden Afholdte arrangementer Først i februar måned 2002 afholdtes den årlige SDM-dag med rigtig god tilslutning. Formiddagens møde afvikledes på Agerbæk Hotel, hvor formanden Peder V. Laustsen, medlem af avlsudvalget Frede Lauridsen samt medarbejdere ved Kvægbrugets Hus orienterede om forskellige emner af såvel avlsmæssig som organisatorisk art. Bl.a. oplystes, at vi her i området med virkning pr. januar 2002 har besluttet fremover at lade alt kåringsarbejde foretage ved afkomsinspektørerne, altså at tilslutte os den såkaldte centrale kåring vejen var jo vist. Eftermiddagen bød på åbent hus i 3 af egnens gode besætninger, nemlig hos Marien van Beest, Starup, Vagn Reppien Thomsen, Vejrup og A. Peereboom og M. van Rijswijk, Ålunde. Mange tak til disse besætningsejere fordi de åbnede deres døre for SDM-dagens gæster og præsenterede besætningerne på bedste vis. Fremtidige arrangementer Næste arrangement bliver et møde onsdag den 6. marts 2002 kl , hvor landskonsulent Erik Ørnsbjerg vil holde foredrag over emnet Sidste nyt fra den sortbrogede verden.

58 58 Sortbroget Kvæg Mødet holdes på Agerbæk Hotel, og umiddelbart før mødet bliver der åbent hus i en af egnens helt store besætninger, nemlig hos Herluf Jørgensen, Bolding, Glejbjerg. Anerkendelser Ved ovennævnte SDM-dag uddeltes som sædvanlig nogle anerkendelser blandt foreningens medlemmer. Vandrepræmie for højestydende besætning tilfaldt i år Torben Kragh, Henne, hvor 84 årskøer præsterede en ydelse på kg mælk, 460 kg fedt, 385 kg protein og 845 kg fedt+protein. Anerkendelse for højestydende besætning tilfaldt i år Peder V. Laustsen, Ø. Vedsted, hvor 85 årskøer præsterede en ydelse på kg mælk, 457 kg fedt, 366 kg protein og 823 kg fedt+protein. Denne var dog den tredje i rækken af højtydende besætninger, men når vandrepræmie og anerkendelse for høj - est ydende besætning ikke tilfaldt samme besætningsejer skyldes det en bestemmelse om, at anerkendelsen kun kan modtages med nogle års mellemrum, medens vandrepræ - mien altid tilfalder højestydende besætning. Nummer to i rækken var besætningen hos Mogens N. Kjær, Kalvslund, hvor 120 årskøer præsterede en ydelse på 828 kg fedt+protein. Anerkendelse for højestydende ko tilfaldt Hendrik Wiltink, Debel, for HMT Tegl-datteren nr. 596, som præsterede en ydelse på kg mælk, 797 kg fedt, 504 kg protein og kg fedt+protein. Anerkendelse for højestkårede besætning tilfaldt Knud J. Nielsen, Glejbjerg, for et kåringsgennemsnit af de godt 50 årskøer på 85,3 85,3 84,8 86,0. Ko nr. 514 (NJY Hubert VAR Dragon) tilhørende John Carstens, Roager hædres for kg mælk. Her er hele familien samlet. Ko nr. 16 hos Simon van Vulpen, Ro ager hædres for kg mælk. Hele familien er her samlet foran det flot moderniserede stuehus. Endnu to kg s køer Følgende to vestjyske køer har for nylig rundet de kg mælk, nemlig: Ckr.nr tilhørende Simon van Vulpen, Roager. Koen er født i Gns. af 11,1 år , , Ckr.nr tilhørende John Carstens, Roager. Koen er født i 1989 efter NJY Hubert med VAR Dragon som morfader. Gns. af 10,1 år , , Agro Nord 2002 Torben Møller Sidste års Agro Nord gik jo desværre i vasken grundet mund- og klovesyge situationen, og derfor vender vi tilbage med ekstra kræfter til ikke blot Agro Nord 2002, men hele dyrskuesæsonen Kvægavlsforeningerne HMT og TAURUS står bag udstillingen, og vi ser frem til en udstilling af samme størrelse og kvalitet som i en række foregående år. Der er mange god brugstyre i de to foreninger, og vi vil forsøge at finde afkom efter både kendte tyre og måske en enkelt eller to nye. Præsentationen af afkomsgrupper plejer at være et godt emne at samles omkring for at få et indtryk af, hvad tyrene kan præstere. Også udstillingen af elitekøer plejer at være af meget høj kvalitet. Der er ofte hård konkurrence både i de enkelte hold, men også især i forbindelse med udpegning af de bedste køer. Med en rigtig god auktion på Agromek har vi fået forhåb - ning om, at vi kan lave en tilsvarende på Agro Nord. Vi har sorteret kalvene, og der er en rigtig god kvalitet blandt de udbudte kalve, hvor indekserne er meget høje. Der er derfor god grund til at møde op til Agro Nord-udstillingen 2002, hvor programmet er følgende:

59 Sortbroget Kvæg 59 Onsdag den 6. MARTS Udstillingen åbner Præsentation og bedømmelse af SDM-afkomsgrupper samt udpegning af bedste afkomsgruppekøer ved Per Key Kristiansen Skiftevis bedømmelse af elitekøer efter følgende racer i 2 ringe. Bedømmelse af SDM samt udpegning af bedste SDM-køer ved Marc Benninghoff, Tyskland. Bedømmelse af RDM samt udpegning af bedste RDM-køer ved Mogens Madsen, Dansk Kvægavl. Bedømmelse af Jersey samt udpegning af bedste Jersey-køer ved gdr. Svend Otto Jensen, Gørding. Bedømmelse af DRK samt udpegning af bedste DRK-køer ved Per Key Kristiansen Præsentation af kødkvæg ved landskonsulent Mogens Hansen Agro Nord Show 2002 præsentation af afkomsgrupper og ærespræmiekøer Auktion over elitedyr Køerne kan forlade skuet. var der middag på Mikkelborg kro, hvor Christian holdt foredrag over emnet En ung kvægbrugers syn på kvæg - avlen og fremtiden i dansk kvægbrug. Et særdeles velforberedt og debatskabende indlæg, som de der kommer til SDM-aftenmødet kan se frem til. En stor tak til familien Lund for gæstfriheden og bidrag til en succesfuld udflugt. Klaus Elmelund SDM Vesthimmerland Generalforsamling SDM-foreningen for Vesthimmerland afholder general - forsamling torsdag den 28. februar 2002 med besætningsbesøg kl hos I/S Halkjær & Hestbæk, Knabervej 78, Klotrup, 9620 Aalestrup. Der er bygget ny løsdriftsstald i 2001 til 200 køer. Køerne bliver malket i malkekarrusel. Efterfølgende er der kaffe og generalforsamling i Rosenparken i Aalestrup. Servering fra GØL s pølsebar samt af POLAR IS kl og Vel mødt til Agro Nord 2002 i Messecenteret i Års. Keld Christensen SDM Koldingkredsen Vinterudflugt En januardag kørte en lille busfuld forventningsfulde medlemmer mod Kjellerup, hvor vi besøgte Lissi & Verner Pedersen, Hauge. En rigtig god og veltrimmet besætning, hver der endnu er muligt at se både ko og staldtavle. Herefter gik turen til driftsfællesskabet Hingeballe Hol - steins v. Familien Rombout og Simon Neef. Ligeledes en yderst velplejet besætning, hvor en snes af de bedste køer var sorteret fra og Arie Rombout fortalte kort om hver enkelt ko. Et fælles træk for de to besætninger er særdeles gode kø - er, spændende opdræt, god driftsledelse samt avl på et meget højt niveau. En særdeles stor tak til vore besøgsværter for deres gæstfrihed og medvirken til en vellykket udflugt. Klaus Elmelund SDM Hærvej Vinterudflugt Et halvt hundrede medlemmer drog syd på hvor vi besøgte Anker, Christian & Henrik S. Lund, Sønderby gaard, Skodborg. Her guidede Christian os rundt i staldene og præsenterede os for nogle særdeles gode køer. Herefter kg ko tilhørende Jens Erik Jensen, Gislum laurbærkranses på behørig vis. Fra venstre Morten, Peter, Morten, Liss, Jens Erik og Søren. Foto: Kirsten Andersen. Ko nr (VE Otto) tilhørende Steen Holmgård, Ranum blev i januar hædret for kg. På billedet ses Torben Bach, Steen Holmgård, Tina Holmgård og Arne Christensen. Foto: Kirsten Andersen. Hæder til tre kg køer I oktober måned hædrede vi ko nr fra Jens Erik Jensen, Gislum. Koen har VE KAP som far og VE

60 60 Sortbroget Kvæg forsigtighed. Vi kan nemt sætte det vundne overstyr. Under S-indeks-debatten undrede en ejer sig over, at 2 helsø - stre med samme Y-indeks havde forskelligt S-indeks, når den med højeste helhed havde lavest S-indeks. Det skyldes, at i helhed vægter krop meget, mens den ikke gør det i S-indekset. Her er det avlsværditallene, som går ind. Der var ønske om oprettelse af en embryonbørs, da nogle havde mod på at prøve det. Der var genvalg til Eyvind Knudsen, Skinnerup, Knud E. Nielsen, Ø. Jølby og Per Jacobsen, Vesløs. Palle J. Larsen Ko nr. 390 (VE Ingo) tilhørende Uffe Otte laurbærkranses for kg. mælk. Uffe og Morten præsentere rekordkoen. Foto: Kirsten Andersen. KLØR som morfar. Den er født i 1988 og har fået 9 kalve. Med til at hædre koen var fodermester Morten Larsen og de tidligere fodermestre Peter Kristensen og Morten Dollerup samt sønnen Søren Jensen. I januar måned hædrede vi endnu to køer kg s køer! Avlsforeningen Nordjylland har hædret 5 køer, der i 2001 rundede milepælen, som stadig er kg mælk. Selvom ydelsen i de senere år har været stærkt stigende, er der dog stadig tale om en præstation, når disse holdbare køer når grænsen. Antallet af køer stiger, men hæderen er lige fortjent, og for den enkelte kvægbruger er det ikke en daglig begivenhed. Så der overrækkes laurbærkranse og tinfade i større stil, og som regel nyder ejer, familie og de mødte repræsentanter 1-2 timers dejligt selskab, hvor snak-ken går livligt om tidens varme emner. Nr tilhørende Steen Holmgård, Ranum, er født i 1987 far er VE OTTO og morfar VE LOFA. Nr. 467 er den anden VE OTTO-datter efter ungtyreinseminering, der runder de kg. Koen har kælvet 12 gange og fået 13 kalve. Ko nr tilhørende Uffe Otte, Østrup er født i 1986 far er VE INGO og morfar SDJ SALTO. Koen har kælvet 13 gange. Det er den anden ko hos Uffe Otte, der har rundet kg. Kirsten Andersen SDM Nordvestjylland Vinterudflugt Foreningen havde igen deres vinterudflugt den 16. januar. Vi besøgte Tirsvad-Anderstrup Holsteins ved Skørping og Vagn Bech i Vive. Her fik man syn for to avlsmæssigt rigtig gode besætninger, hvor dyrenes velfærd er i højsædet. Ydelserne er også blandt de allerhøjeste i landet. Det er ikke helt traditionelle metoder, de bruger, hvilket har givet mange af de besø - gende stof til eftertanke. Besøgene blev arrangeret i samarbejde med SDM Vendsyssel. Generalforsamling Generalforsamlingen blev afholdt den 31. januar. Først var der besætningsbesøg hos Elin og Martin Christensen, Hundborg. Her var de besøgende vidner til et rigtigt veldrevet familielandbrug. De godt 40 køer er i bindestald men må ud dagligt, da bedriften er økologisk. Der står mange gode køer i stalden. Alle var enige om, at det var helt rart at besøge en bindestald igen. På den efterfølgende generalforsamling var der især debat om den nye vægtning af bagpatterne. Flere manede til JY Wilow datter fra Janus Staun, Vokslev hædres på behørig vis med krans og tinfad for kg mælk. En af Ålborg områdets meget kendte køer, Inspiration koen fra Niels Jørgen Jørgensen, Hjeds, har gennem tiderne vundet mange præmier på dyrskuerne. Hun er nu nået til skelsår og alder med en ydelse på kg mælk. Hele familien er her samlet i haven med rekordkoen.

61 Sortbroget Kvæg 61 Vinterskue i Brørup Onsdag den 13. marts 2002 i Markedshallerne i Brørup Udstiling af aktuelle afkomsgrupper Udstilling af elitekøer Udstillingen er arrangeret af Kvf. Vestjyden og Kvf. Viking NJY Hubert ko fra Svend og Ewald Kristensen, Sønderholm har rundet kg mælk. Både koen selv og hendes døtre har været eller er i kontrakt til flere kvægavlsforeninger. Program: Udstillingen åbner Præsentation og bedømmelse Udpegning af modeldyr En af de 5 køer, der rundede, var en JY Wilow-datter fra Janus Staun, Vokslev. En ko, der stadig er velfungerende, og Wilow satte på mange måder nogle spor i SDM-avlen, som vi kan høste glæde af. For nu at dele sol og vind lige måtte vi hos broderen Frode Staun hædre en Hubert-datter, der var så livskraftig, at hun bestemt ikke brød sig om at få overrakt kransen, men ganske enkelt rendte væk fra ceremonien. Hubert var som Wilow en tyr, vi stadig møder i det moderne avlsarbejde. En af de mere kendte køer i området er en Inspirationdatter fra Niels J. Jørgensen, Hjeds. En stor, livskraftig og eksteriørmæssig god ko, der flere gange har vakt beundring på de lokale skuer. Inspiration var en tyr, som blev benyttet i Nordjylland længe inden andre fik øjnene åbne for den fremragende SWD Valiant-søn, som på mødrene side går tilbage til en af de kendteste kofamilier på Han - over-hill. En anden ko med islæt af Valiant-blod tilhørte Niels Erik Larsen, Fristrup. TOPAS-datteren nåede at runde de kg, men så var hun også slidt op. Endelig fejrede vi endnu en HUBERT-ko, som ejes af Svend og Ewald Kristensen, Søn-derholm. Både koen selv og hendes døtre har været eller er i kontrakt til flere kvægavlsforeninger. I dag er det en glimrende SUN- NY-BOY ko og en CONVINCER-kvie, der har den største opmærksomhed. Koen var for år tilbage udtaget til Agromek, men i sidste øjeblik måtte hun meldes fra, da den ene has havde fået en lille hævelse. Bag koen findes endnu en af de tyre, som har præget avlen i området, nemlig Elevation-sønnen RIP- VALLEY ELEVATION NAPOLEON, en tyr som satte vidunderlige yvere på sine døtre. Langt tilbage i afstamningen findes en unavngiven ko, som Svend Kristensen valgte at få med fra sit fødehjem. Valget lød på kvien eller et pengebeløb. Svend Kristensen må se, at også dette valg var rigtigt. J. Holm Danielsen SDM AFTENMØDE 25. FEBRUAR DANSK KVÆGS KONGRES FEBRUAR Se annoncen side 2

62 62 Sortbroget Kvæg DC SDM Sortbroget Kvæg SDM Dansk Holstein Bestyrelse: Form. Peder V. Laustsen Tlf Næstform. Erik Hansen Tlf Henning Fruergaard Pedersen Tlf Kurt Østergaard Tlf Ole Kristensen Kristen O. Dahlgaard Tlf Anton Hammershøj Tlf Jan Duchwaider Tlf Flemming Bak Kalender februar Årsmøde Dansk Kvæg Herning februar Årsmøde Dansk Kvægavl Herning 25. februar SDM Aftenmøde Herning 6. marts Agro Nord Aars 13. marts Vinterskue i Brørup Brørup april Eurogenetique, Epinal Frankrig 25. maj Vestjysk Dyrskue Skjern maj Landbrugsmessen Gl. Estrup Auning 30. maj 1. juni Det Fynske Dyrskue Odense 1. juni Dyrskuet i Hurup Hurup Thy juni Lemvig Marked og Dyrskue Lemvig 5. juni Nibe Dyrskue Nibe juni Roskilde Dyrskue Roskilde 8. juni Fællesskue Mors Nordthy Nykøbing 8. juni Silkeborg Dyrskue Silkeborg juni Nationalskue, Oldenburg Tyskland juni Det Sønderjyske Fællessdyrskue Aabenraa juni Det Østjyske Fællesskue Horsens 15. juni Dyrskuet i Skive Skive 15. juni Fjerritslev Dyrskue Fjerritslev 15. juni Løgstør Dyrskue Løgstør juni Dyrskuet Varde Varde 22. juni Aalborg Dyrskue Aalborg juni Landsskuet, The National Show Herning juli Dyrskuet på Bornholm Almindingen juli Hjørring Dyrskue Hjørring juli NRM, Utrecht Holland juli Hammel Dyrskue Hammel 26. juli Dyrskuet i Ribe Ribe 27. juli Hobro Dyrskue Hobro 3. august Aalestrup Dyrskue Aalestrup 10. august Dyrskuet i Aulum Aulum september Space, Rennes Frankrig 27. september Årsmøde Sjælland oktober Kimbrerskuet Aars Landskontoret for Kvæg Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax [email protected] Homepage: SDM/DRK-medarbejdere Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen (Privat tlf Bil ) Assistent Poul Bech Sørensen (Privat tlf ) Kontorass. Lene Nielsen (halvtid) Medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf Bil )

63 Valg af tyre - avlsværditallenes brug i praksis Af gårdejer Carsten Hedegård, Ørbæk, formand for SDM Fyn Dagens kvægavl skal rette sig mod den økonomisk optimale ko. I takt med at staldene bliver større og større, bliver der ikke tid til køer, som skal have særbehandling. Det er dem, vi taber pengene på. Overordnet er det selvfølgelig S-indekset, der har højeste prioritet, men de enkelte avlsværdital er en god støtte i det daglige, hvor man kan luge ud i den store vrimmel af tyre, som kvægavlsforeningerne tilbyder. Jeg er tilfreds med, at SDM- DH har revideret S-indekset således, at vi tager mere hensyn til de egenskaber, der betyder noget økonomisk. Ved at avle efter S-indeks får vi fremgang for alle egenskaber, hvilket jo også er målet. Men jeg så måske hellere, at der blev taget endnu mere hensyn til S-indekset ved valg af tyrefæd - re og tyremødre. Personligt vil jeg ikke bruge tyre med under 100 i avlsværdi for malkeorganer, og jeg skeler også meget til yversundhed. Igen med det for øje, at vi skal reducere omkostningerne. Lemmer har selvfølgelig også stor bevågenhed. I løsdrift er det nødvendigt, at koen har et godt fundament. Krop har ikke den store prioritet i mit avlsmål. Køerne kan sagtens blive store nok, og vi kan ikke leve af dyrskuekø - er, selvom det er sjovt og udfordrende at komme på dyrskue. Hvis der fortsat skal være vægt på krop, så jeg hellere, man begyndte at fokusere mere på kryds- bredde og retning, så vi på den måde kan tage bare lidt af toppen af kalvedødeligheden. Nu er avlsværditallene ikke alt. Det er også vigtigt, at man forsøger at holde sig ajour med den lineære skala, da der kan være tyre, som er ekstreme på nogle punkter, uden at det umiddelbart fremgår af S-indekset. Men det er næsten umu ligt at huske alle tyrene på brugsplanen, lige når man står i inseminørbestillingen. Med hensyn til de mere eksakte egenskaber i avlsvær - dierne mener jeg, insemineringsplanprogrammet og vores avlsrådgivere skal tage hånd om. Det er vel det, de er ansat til? Så hvis vi som kvægbrugere holder os til S-indekset og måske vælger en enkelt eller to tyre fra på grund af enkelt indekser, så er jeg sikker på, fremgangen vil fortsætte!

64 Den troværdige leverandør Spørg din lokale kvægavlsforening Delta Herald Delta Sparta Delta Swinger Delta Daly Delta Webster Delta Bently Delta Jabot Delta Novalis Delta Hudson Delta Largo Ph Fax Holland Genetics en afdeling af Delta kerne programmet: Hurtighed & Kvalitet Siden 1991 har Holland Genetics testet 300 kvier årligt i Delta kerne programmet. Delta kerne programmet garanterer sikkert testede tyremødre med kort generations interval. Kun de bedste 16% af kvierne med det højeste genetiske potentiale for ydelse, eksteriør og holdbarhed opnår donorko status. Disse sikkert testede tyremødre anvendes intensivt i Holland Genetics avlsprogrammet. De bliver allerede skyllet som kvier. Dette tillader sønner at indgå i ungtyre testprogrammet og døtrene at indgå i Delta kernebesætningen, så snart en succesfuld kvie er identificeret. Delta kerne programmet er et af de største og bedste i verden. Dette hurtige og sikre system tillader de bedste tyre, at blive identificeret tidligere. Kom og mød dem... Delta Daly TV Lava x Mascot Yver-specialisten Tilfører bredde til bryst og kryds Yversundhed! Delta Webster TV Celsius x Southwind Fantastiske malkeorganer & lemmer og klove Kvietyr Højeste TPI Celsius-søn Emma 90 (Mts. H.C.J. & C.J.M. Beijer-van Vliet, Beusichem) Jansje 17 (2nd calver) (J.H. Grotemarsink, Stegeren)