Anbefalinger til dosisdispenseringsordningen

Transkript

1 Kort om projektet Sundhedsministeriet udmeldte en del af Compliancepuljen til projekter om dosisdispensering i På den baggrund udarbejdede Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pharmakon og Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet en ansøgning og fik tildelt midler fra Compliancepuljen. Projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? er gennemført i perioden fra september 2010 til maj Kort om anbefalingerne Anbefalingerne er et resultat af et forskningsprojekt og kan som sådan alene fungere som et kvalificeret input til en efterfølgende proces, hvor der skal tages stilling til dosisdispenseringsordningens udformning. Anbefalingerne blev udarbejdet på baggrund af projektets foranalyser og et efterfølgende arbejde i en tværfaglig analysegruppe. Analysegruppen repræsenterede de aktører, som rent praktisk er involveret i processerne ved dosisdispensering. Projektets arbejdsrapporter findes på og Anbefalingerne omfatter de områder, hvor der i analysegruppen blev opnået konsensus om løsninger, der kan forbedre sikkerheden og effektiviteten ved dosisdispensering. Anbefalingerne er udarbejdet med udgangspunkt i de eksisterende rammer i efteråret 2011; men der sker løbende ændringer i rammerne; fx er status for FMK ændret og vil ændres i fremtiden. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

2 Projektets konklusioner Projektet har vist, at dosisdispenseringsordningen ikke er blevet implementeret som en teknologi, der skal give øget sikkerhed og effektivitet ordningen kan ses som et add-on til allerede eksisterende rammer, uden den nødvendige integration i disse. En best practice-model for dosisdispensering anses for potentielt at være til fordel for patientsikkerheden. Dosisdispenseringsordningen bør derfor fortsat implementeres samtidig med, at der implementeres løsninger på de sikkerhedsproblemer, der er afdækket i projektet. De sikkerhedsproblemer, som resulterer i de hyppigste eller alvorligste medicineringsfejl ved dosisdispensering, prioriteres højest: mangelfuld kommunikation og koordinering mellem sundhedsprofessionelle, håndtering af dosisdispensering i sektorovergang og det kommunale plejepersonales medicinudlevering. Det er veldokumenteret, at der sker færre fejl i ophældningen af medicin ved maskinel dosisdispensering end ved manuel dispensering; men der sker fejl i dosisdispenseringsprocessen. Ofte synliggør dosisdispensering blot allerede eksisterende problemstillinger i medicineringsprocessen. Helt nye svenske undersøgelser har vist, at der blandt indlagte patienter ses flere medicineringsfejl hos brugere af dosisdispenseret medicin end hos øvrige medicinbrugere. Typisk adskiller sundhedsprofessionelle ikke problemer ved dosisdispensering fra øvrige problemstillinger i medicineringsprocessen, fx problemer ved sektorovergang eller polyfarmaci. Derfor relateres fejl, der involverer dosisdispensering, til ordningen, uanset om de også kunne opstå ved manuel dispensering. Der skal således ske en kursændring i tilgangen til dosisdispensering, så dosisdispensering fremover tænkes ind i medicineringsprocessen fra lægens ordination til patientens anvendelse. Kursændringen vil være i bedre overensstemmelse med praktikernes opfattelse af ordningens sikkerhed. Dermed kan der opnås støtte til implementering af ordningen og helhedsorienterede løsninger. Der er behov for at præcisere, at den praktiserende læge har ansvar for monitorering af den samlede medicinske behandling. Oplevelsen er, at praktiserende læger er utrygge ved at tage ansvar for ordinationer, som de ikke selv har initieret. Det giver problemer, da behandlingen ofte fortsættes. Derved opstår utilsigtede hændelser, da det ved flere ordinerende læger til en patients behandling bliver uklart, hvem der har initiativpligten i forhold til, om en behandling skal fortsættes, justeres eller seponeres. Der bør iværksættes en formidling af viden om sikkerhed og fejlkilder i relation til dosisdispensering, så diskussioner om dosisdispensering i højere grad bliver baseret på fakta. Fx er der behov for at udarbejde film, der beskriver processerne ved dosisdispensering fra receptordination til medicinindtagelse, samt informationsmateriale om sikkerhed og fakta. Mange organisatoriske og patientsikkerhedsmæssige udfordringer forudses at kunne minimeres ved, at Det Fælles Medicinkort (FMK) udvikles til at understøtte sikker dosisdispensering ved at lade FMK være omdrejningspunktet. Det kræver, at der bevilliges økonomi og aftalegrundlag, samt at alle aktørgrupper får adgang til FMK. På den måde vil mange af udfordringerne med dosisdispensering kunne koncentrere sig om korrekt opdatering af FMK, hvilket allerede er en opgave for regionerne, de praktiserende læger og andre brugere af FMK. Det vil ikke løse alle udfordringer, men vil være et stort løft for patientsikkerheden og effektiviteten i dosisdispenseringsordningen. Der eksisterer mange oplevelser af, men meget lidt viden om effekten af dosisdispensering, hvilket bidrager til en tilbageholdende holdning hos mange sundhedsprofessionelle. Der mangler dokumentation for, at dosisdispensering implementeret ifølge en best practice-model har en positiv effekt hos brugeren. Derfor bør forskning i effekten af sikker dosisdispensering iværksættes. Det vil resultere i identificering af målgrupper, hvor dosisdispensering bør undgås, og medvirke til større sikkerhed og dermed styrke tilliden til dosisdispensering hos sundhedsprofessionelle. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

3 Oplevede sikkerhedsproblemer relateret til dosisdispensering vedbliver at være en barriere for ordningens udbredelse og har muligvis betydelige konsekvenser for patientsikkerheden. Der bør derfor initieres en afdækning af medicineringsfejl og utilsigtede hændelser i relation til dosisdispensering. Mere viden på dette område kan forebygge eller forhindre de hyppigste og alvorligste medicineringsfejl. Hvordan læses anbefalingerne Anbefalingerne er meget direkte formuleret i det følgende for at tydeliggøre deres budskab. Baggrunden for anbefalingerne kan læses i projektets afsluttende rapport: Analyse af og anbefalinger til ordningen om maskinelt dosisdispenseret medicin. Konklusioner af projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Det er en forudsætning for dosisdispenseringsordningens succes, at andre oplevede problemstillinger i medicineringsprocessen løses. En række af anbefalingerne omhandler derfor løsninger på problemstillinger, som ikke alene afhænger af, om medicinen dosisdispenseres. Som indledning til anbefalingerne er en liste over de 10 anbefalinger, som analysegruppedeltagerne hver især anså for de vigtigste at implementere. Derefter følger anbefalingerne i en ikkeprioriteret rækkefølge. Anbefalingerne er inddelt i tre afsnit: 1. anbefalinger, der vedrører rammerne om og udformningen af dosisdispenseringsordningen (lovgivning/it/forskning) - det vil sige teknologiske aspekter 2. anbefalinger, der vedrører aktører, der håndterer dosisdispensering - det vil sige organisatoriske aspekter 3. anbefalinger, der vedrører brugere eller pårørende til brugere. Implementering af anbefalingerne vil have forskellige tidshorisonter. Der vil være anbefalinger, som kan implementeres forholdsvis hurtigt, og der vil være anbefalinger, som er afhængige af implementering af andre anbefalinger. Ligeledes forudsætter de udarbejdede anbefalinger i mange tilfælde en økonomisk stillingtagen med prioritering af eksisterende ressourcer eller i nogle tilfælde tilførsel af ekstra ressourcer. Oplevede sikkerhedsproblemer skyldes både udformningen af dosisdispenseringsordningen og adfærden blandt sundhedsprofessionelle. Det skal derfor understreges, at flere anbefalinger ikke vil få fuld effekt, uden at samtlige aktører samtidig prioriterer at få processerne ved dosisdispensering til at fungere. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

4 Prioritering af anbefalingerne Analysegruppedeltagerne blev bedt om individuelt at prioritere anbefalingernes vigtighed ved at udvælge de 10 anbefalinger, som de hver især mente, var de vigtigste at implementere af hensyn til sikkerheden, og vægte disse i forhold til hinanden. Følgende 10 anbefalinger blev resultatet af deres prioritering i nævnte rækkefølge: Apoteksansatte farmaceuter og farmakonomer sidestilles med andre sundhedsfaglige personer i adgangen til FKM. Det betyder, at de alene har adgang til oplysninger med henblik på, at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af medicinbrugeres lægemiddelanvendelse i forbindelse med dosisdispensering. I dag har apoteksansatte farmaceuter og farmakonomer kun adgang, når medicinbrugere har givet udtrykkeligt samtykke hertil. Medicinbrugere, der får dosispakket medicin, kommer ofte ikke på apoteket. Utilsigtede hændelser relateret til medicin er hyppige, og apoteket er en central aktør i håndtering af processerne ved dosisdispensering (anbefaling nr. 1). Dosisdispensering er egnet til den medicin, patienten anvender stabilt; øvrig medicin sidedoseres. Den stabilt medicinerede patient er stort set ikke-eksisterende. Særligt ældre får ofte medicin, der ikke kan ophældes - hverken maskinelt eller manuelt; derfor er sidedosering i forvejen en del af systemet og skal fungere i hjemmet og på plejehjem. Dette syn på målgruppen betyder, at flere får gavn af, at maskinelt ophældt medicin er sikrere end manuelt ophældt medicin. Der udpeges specifikke patientgrupper, som frarådes dosisdispensering (anbefaling nr. 27). Dosisdispensering prisfastsættes ikke ud fra Medicinpriser (Taksten). Der udvikles en særskilt prisstruktur for dosisdispensering. Indkøb af lægemidler til dosispakning fastsættes ved hjælp af udbud, så det sikres, at de rigtige lægemidler indkøbes til den rigtige pris. Herved afhjælpes substitutionsproblemer i alle led, plejesektorens dokumentationsbyrde lettes, og borgeren sikres det billigste lægemiddel. Endvidere opnås mulighed for stordriftsfordele og reel mulighed for regelefterlevelse i pakkeleddet. Det vil yderligere give mulighed for sikker indførelse af bulkpakninger (anbefaling nr. 3). Som standard pauseres dosisdispensering ved indlæggelse, medmindre sygehuset aktivt vurderer, at det er mere fordelagtigt at fortsætte. Pausering af dosisdispensering ved indlæggelse anses for at være den løsning, der giver størst mulig patientsikkerhed. Sygehuset må i den konkrete patientsituation vurdere, om risikoen ved at pausere dosisdispensering er større end ved at lade være. Pausering sker ved direkte kontakt til det apotek, som patienten modtager sin dosispakkede medicin fra (anbefaling nr. 38). Apotekets leveringstid ved akutte medicinændringer fastsættes ved lov til 2 døgn. Målet er at undgå, at leveringstiden bliver årsag til, at der ved ændringer opstår behov for manuel seponering eller dosering (anbefaling nr. 8). I de fælles it-systemer (bl.a. FMK) og aktørernes it-systemer fremgår det tydeligt, at patienten anvender dosisdispenseret medicin, uden at dette nødvendiggør opslag på enkeltordinationer. Det skal medvirke til at sikre, at aktørerne tager stilling til brugen af dosisdispensering (anbefaling nr. 13). Der stilles krav til, at udleveringsapoteket ved opstart af dosisdispensering, ved tilføjelse af et nyt lægemiddel i behandlingen eller mindst en gang årligt, gennemfører et tjek for mulige medicineringsfejl i den samlede medicinering. Observerede fund formidles til patientens praktiserende læge som input til en kvalitetssikring af patientens samlede medicinering (fx ved en medicingennemgang) (anbefaling nr. 11). Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

5 Der skal findes en sikker it-baseret løsning på kommunikation om dosisdispensering, fx kommunikation om medicinændringer eller seponering. Flere sundhedsprofessionelle peger på, at det kan ske gennem FMK. Løsningen bør indebære muligheden for at markere, om en ændring/seponering skal implementeres akut eller i forbindelse med apotekets førstkommende dosispakning. I dag anbefales, at der kommunikeres om dosisdispensering via fax eller telefon, hvilket ikke fungerer i praksis for sundhedsprofessionelle (anbefaling nr. 20). Internt på sygehusene etableres en rådgivende og koordinerende funktion for dosisdispensering. Funktionen har ansvar for intern rådgivning om dosisdispensering og skal sikre, at sygehuspersonale får den nødvendige støtte til at kunne håndtere dosisdispenseringsordningen sikkert. Funktionen har ved udskrivelse ansvar for kommunikation af eventuel pausering og medicinændringer til praktiserende læge og det kommunale plejepersonale, som medvirker ved medicinadministration. Funktionen skal også sikre, at patienten har de nødvendige recepter og eventuelt får hjælp til medicinhåndtering i hjemmet, indtil dosisdispensering genstartes af den praktiserende læge. Det skal medvirke til, at medicineringen kan fungere kontinuert (anbefaling nr. 39). Efter udskrivelse tager den praktiserende læge stilling til, om og hvornår dosisdispensering skal genoptages, hvis den har været pauseret under indlæggelsen. Når den praktiserende læge får besked om pausering og eventuelle medicinændringer fra sygehusets rådgivende og koordinerende funktion for dosisdispensering, tager lægen stilling til, om og i givet fald hvornår, det er relevant at genoptage dosisdispensering (anbefaling nr. 40). Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

6 Rammerne for og udformningen af dosisdispenseringsordningen Ændringer i eksisterende lovgivning/rammer 1. Apoteksansatte farmaceuter og farmakonomer sidestilles med andre sundhedsfaglige personer i adgangen til FKM 1. Det betyder, at de alene har adgang til oplysninger med henblik på, at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af medicinbrugeres lægemiddelanvendelse i forbindelse med dosisdispensering. I dag har apoteksansatte farmaceuter og farmakonomer kun adgang, når medicinbrugere har givet udtrykkeligt samtykke hertil. Medicinbrugere, der får dosispakket medicin, kommer ofte ikke på apoteket. Utilsigtede hændelser relateret til medicin er hyppige, og apoteket er en central aktør i håndtering af processerne ved dosisdispensering. 2. Der skal udarbejdes regler, der understøtter sikker og effektiv dosisdispensering. Da dosisdispensering blev etableret i 2001, skete det praktisk ved, at alle regler om prisberegning, tilskud og substitution blev søgt overført til dosispakkede lægemidler. Det er nu dokumenteret, at det giver både sikkerheds- og effektivitetsproblemer. 3. Dosisdispensering prisfastsættes ikke ud fra Medicinpriser (Taksten). Der udvikles en særskilt prisstruktur for dosisdispensering. Indkøb af lægemidler til dosispakning fastsættes ved hjælp af udbud, så det sikres, at de rigtige lægemidler indkøbes til den rigtige pris. Herved afhjælpes substitutionsproblemer i alle led, plejesektorens dokumentationsbyrde lettes, og borgeren sikres det billigste lægemiddel. Endvidere opnås mulighed for stordriftsfordele og reel mulighed for regelefterlevelse i pakkeleddet. Det vil yderligere give mulighed for sikker indførelse af bulkpakninger. 4. Doseringskortet skifter navn til fx pakkeliste eller pakkekort. Et sådant navn vurderes at mindske risikoen for, at der opstår tvivl om, hvad kortet indeholder og kan bruges til. 5. Det undersøges, om udleveringsperioden kan forlænges fra 14 dage til 1 måned af hensyn til brugerne. Det er et ønske fra brugere og sundhedsprofessionelle, både af hensyn til patientsikkerhed og brugervenlighed. 6. Al medicin ordineres gennem FMK. Det skal sikre, at listen over aktuel medicin løbende opdateres og dermed afspejler den medicin, patienten anvender. 7. Seponeringsrecepten afskaffes. Ifølge Receptbekendtgørelsen skal der udstedes en recept med påtegningen seponeres, når et lægemiddel ikke længere skal dosisdispenseres. Receptserveren kan ikke behandle seponeringsmeddelelser. Derfor anbefales det, at lægen ringer/faxer til udleveringsapoteket, hvilket ikke fungerer i praksis for sundhedsprofessionelle. 8. Apotekets leveringstid ved akutte medicinændringer fastsættes ved lov til 2 døgn. Målet er at undgå, at leveringstiden bliver årsag til, at der ved ændringer opstår behov for manuel seponering eller dosering. 9. Det skal afdækkes, hvilke oplysninger på dosisposen understøtter sikker anvendelse hos borger og plejepersonale. Risikoen for fejl ved de nuværende krav til oplysninger anses for større end risikoen ved en enklere fremstilling, hvor udvalgte oplysninger kan fremkaldes elektronisk, fx ved anvendelse af eksisterende stregkodeteknologi. Ligeledes vil krav til ensartet og tydelig markering af indtagelsestidspunkt vha. farvekode og/eller symboler bidrage til at øge sikkerheden. 1 For at sikre at anbefalingen afspejler analysegruppens intention med anbefalingen, er formuleringen revideret sprogligt på baggrund af kommentarer på det afholdte præsentations- og debatmøde om projektets resultater. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

7 10. Lægens ansvar præciseres i Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Ved ordination af dosisdispensering har den praktiserende læge ansvar for, at kvalitetssikringen af patientens samlede behandling gennemføres før opstart af dosisdispensering og herefter som minimum 1 gang årligt. 11. Der stilles krav til, at udleveringsapoteket ved opstart af dosisdispensering ved tilføjelse af et nyt lægemiddel i behandlingen eller mindst en gang årligt gennemfører et tjek for mulige medicineringsfejl i den samlede medicinering. Observerede fund formidles til patientens praktiserende læge som input til en kvalitetssikring af patientens samlede medicinering (fx ved en medicingennemgang). Udvikling af it-systemer De fælles it-systemer (bl.a. FMK) og aktørernes it-systemer understøtter sikre og effektive processer ved dosisdispensering og bidrager til sikker medicinering, fx gennem ordinationsstøtte og støtte til medicinoverblik. Derfor gennemføres en udredning af behov for videreudvikling af systemerne. Nedenstående anbefalinger kom frem i analyseprocessen. 12. Aktørerne opprioriterer udvikling af it-systemer, der bidrager til sikker medicinering. Både for læge- apoteks- og plejesystemer er der behov for, at der anvendes de nødvendige ressourcer på udvikling af systemerne. 13. I de fælles it-systemer (bl.a. FMK) og aktørernes it-systemer fremgår det tydeligt, at patienten anvender dosisdispenseret medicin, uden at dette nødvendiggør opslag på enkelt ordinationer. Det skal medvirke til at sikre, at aktørerne tager stilling til brugen af dosisdispensering. 14. Det gøres obligatorisk at indhente og registrere oplysninger om dosisdispensering fra FMK til aktørernes it-systemer. Det skal medvirke til at sikre, at aktørerne tager stilling til dosisdispensering. 15. Det gøres obligatorisk at implementere FMKs mulighed for at trække en sorteret liste over aktuel medicin i brugernes systemer. Eksempelvis vil muligheden for at trække en liste over dosisdispenseret medicin sorteret efter ATC-kode give overblik. Det kan bidrage til at opfange medicineringsfejl. 16. FMK udvikles til at understøtte et enstrenget forløb ved dosisdispensering, således at udleveringsapoteket og pakkeapoteket foretager dosispakning ud fra samme data i FMK, som andre sundhedsfaglige personer har adgang til 2. Udleveringsapotekerne har i dag ikke mulighed for at ekspedere ud fra den originale dosisdispenseringsrecept på Receptserveren. Apotekets løsninger herpå resulterer i en dårligere datakvalitet, mindre overblik på FMK og risiko for fejl på doseringskortet. Hvis det gøres muligt for apotekerne at dosisdispensere ud fra medicinoversigten på FMK, vurderes det at kunne bidrage til større patientsikkerhed og færre medicineringsfejl. 17. Pakkedatoer samt navn og telefonnummer på udleveringsapoteket er synlige på patientniveau i lægens ordinationsmodul. Det vil lette kommunikation og koordination mellem læge og udleveringsapotek. Fx vil det gøre det muligt for lægen at vurdere, om en medicinændring skal foretages akut eller med apotekets næste dosispakning. 18. FMK udvikles til at understøtte ændring af recepter, når lægemiddelordinationer ændres i FMK 2. Apotekernes integrationer til FMK skal understøtte, at ændringer i FMK og 2 For at sikre at anbefalingen afspejler analysegruppens intention med anbefalingen, er formuleringen revideret sprogligt på baggrund af kommentarer på det afholdte præsentations- og debatmøde om projektets resultater. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

8 ændringer af recepter på dosisdispenseret medicin udløser en opdatering af doseringskortet/listen, hvorfra der dosispakkes medicin. Ændring af dosisdispensering bør i dag ideelt ske ved, at lægen seponerer tidligere ordination og derefter opretter en ny ordination med tilhørende recept. I praksis fungerer dette ikke, da receptserveren ikke understøtter seponering, hvorfor ændringen oftest i praksis gennemføres ved, at lægen kontakter apoteket fx telefonisk. Denne praksis kan derfor resultere i åbne uaktuelle recepter på Receptserveren med risiko for, at apoteket fejlagtigt ekspederer en gyldig, men for behandlingen uaktuel recept. 19. I FMK får lægen i ordinationsøjeblikket en meddelelse, hvis der vælges et lægemiddel til dosisdispensering, der ikke er godkendt hertil, jf. Lægemiddelstyrelsens liste over lægemidler godkendt til dosisdispensering. Det skal forebygge ordination af lægemidler, der ikke er godkendte til dosisdispensering. Det vil resultere i en mere effektiv arbejdsproces for de involverede aktører og medvirke til at sikre en kontinuert medicinering. 20. Der skal findes en sikker it-baseret løsning på kommunikation om dosisdispensering, fx kommunikation om medicinændringer eller seponering. Flere sundhedsprofessionelle peger på, at det kan ske gennem FMK. Løsningen bør indebære muligheden for at markere, om en ændring/seponering skal implementeres akut eller i forbindelse med apotekets førstkommende dosispakning. I dag anbefales, at der kommunikeres om dosisdispensering via fax eller telefon, hvilket ikke fungerer i praksis for sundhedsprofessionelle. 21. Medicinoplysninger til omsorgssystemer overføres elektronisk frem for ved manuel indtastning (planlagt løst med implementering af FMK). Dette nedbringer antallet af dokumentationsfejl. 22. Medicinadministration dokumenteres elektronisk, fx ved scanning af dosisposen. Dette letter dokumentationsbyrden i plejesektoren og kan kombineres med en påmindelse om, at der er sidedoseret medicin. Det vil mindske risikoen for, at plejepersonalet glemmer at give dele af medicinen, og hermed reducere antallet af administrationsfejl i plejesektoren. 23. Ved scanning af dosisposens stregkode, fx med en smartphone, fås mulighed for yderligere oplysninger om medicinen. Eksempelvis om, hvilke lægemidler der er i posen, billeder af lægemidlerne samt mulighed for direkte link til fx min.medicin.dk. Oplysningerne kan være til gavn for både borgere og plejepersonale. 24. I FMK foretages interaktionskontrol i ordinationsøjeblikket. Det kan forebygge ordinationsfejl og gøre medicineringsprocessen smidigere. Det vil bidrage til, at effektuering af en ordination ikke forsinkes, hvilket er særlig følsomt ved dosispakket medicin i forhold til leveringstid. Denne gevinst vil ikke alene være for dosisordinationer. 25. Patienten får i FMK mulighed for at downloade en kopi af medicinkortet. Det giver patienten mulighed for at udarbejde en liste over anvendt medicin med egne noter, som fx kan medbringes ved kontakt med sundhedsvæsenet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

9 Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

10 Aktører, der håndterer dosisdispensering 26. Retningslinjer for håndtering af dosisdispensering udarbejdes eller tilpasses lokalt i kommuner og regioner. Der tages afsæt i projektets udarbejdede anbefalinger til best practice, med relevant hensyntagen til den udvikling, der sker over tid. Regioner og kommuner bakker aktivt op om implementering af retningslinjerne. 27. Dosisdispensering er egnet til den medicin, borgeren anvender stabilt; øvrig medicin sidedoseres. Den ældre stabilt medicinerede patient er stort set ikke-eksisterende. Særligt ældre får ofte medicin, der ikke kan ophældes - hverken maskinelt eller manuelt; derfor er sidedosering i forvejen en del af systemet og skal fungere i hjemmet og på plejehjem. Dette syn på målgruppen betyder, at flere får gavn af, at maskinelt ophældt medicin er sikrere end manuelt ophældt medicin. Der udpeges specifikke patientgrupper, som frarådes dosisdispensering. 28. Dosisdispensering tilbydes som støtte til bedre compliance og empowerment af borgeren, så teknologien ses som mere end en løsning i plejesektoren. Dosisdispensering har eksempelvis vist at kunne støtte borgere til øget selvhjulpenhed, fx ved at give mulighed for udslusning af psykisk syge til egen bolig, nedtrapning af vanedannende medicin og større personlig frihed for hjemmeboende ældre, der ikke har behov for kommunal hjælp til medicinhåndtering. 29. Kommunerne sikrer en god introduktion til dosisdispensering for borgere i eget hjem, som skifter fra manuelt doseret medicin til maskinelt dosisdispenseret medicin. Kommunen sikrer, at der følges op på, om ordningen fungerer for borgeren. 30. Alle aktører har et fælles ansvar for at reagere på problemer i en patients medicinering, der kan føre til utilsigtede hændelser og bidrage til løsning af problemerne. Apotekspersonale, plejepersonale og praksispersonale bidrager med tjek for lægemiddelrelaterede problemer og medicineringsfejl til praktiserende læges kvalitetssikring af patientens samlede medicinering. 31. Flere faggrupper inddrages mere vidtgående i understøttelsen af de koordinerende processer ved dosisdispensering. Det er ikke realiserbart, at den ordinerende læge har ansvar for de administrative processer i forbindelse med dosisdispensering. 32. Alle aktører angiver aktivt ved rapportering af en utilsigtet hændelse til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), om patienten får dosispakket medicin. Det vil øge den begrænsede viden om utilsigtede hændelser relateret til dosisdispensering, så disse kan forebygges eller undgås fremadrettet. 33. Apotekerne produktudvikler ydelsen dosisdispensering mht. design af dosisposer og levering. Fx vil det øge sikkerheden, hvis apotekerne har en fælles standard for ensartet og tydelig markering af indtagelsestidspunkt med farve og/eller symboler; fleksibilitet i levering og målrettet information til borgere og sundhedsprofessionelle om ordningen. Målet er at opnå en fleksibel ordning, der bidrager til større patientsikkerhed og tilgodeser brugernes behov. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj

11 Brugere og deres pårørende 34. Brugernes erfaringer med dosisdispensering undersøges nærmere. Deres erfaringer kan komme patientsikkerheden i ordningen til gode. 35. Brugerne understøttes bedre i at bidrage til sikker dosisdispensering, fx gennem adgang til vigtig viden om deres medicin, compliancestøtte og FAQ-lignende service. 36. Der udvikles et mærkat/informationskort, som brugerne kan bære. Kortet informerer om brug af dosisdispenseret medicin, fx ved indlæggelse. 37. Der udvikles et Sikker dosisdispenserings-kit til brugere. Det kan indeholde fx teknologiske værktøjer til compliancestøtte, poseåbner og aktuel medicinliste i lommeformat. Sektorovergang Sundhedsprofessionelle fra alle områder i sundhedssektoren oplever, at der opstår mange fejl med potentielt alvorlige konsekvenser i sektorovergangen. Fx er der risiko for, at medicinændringer ikke implementeres, og patienten efter en indlæggelse har flere dosisruller med forskellig medicin i hjemmet. Problemerne har et omfang, der gør, at det af hensyn til patientsikkerheden er nødvendigt at ændre håndteringen af dosisdispensering i sektorovergangen. Det har været svært at finde gode eksempler på sikker sektorovergang ved dosisdispensering, og derfor svært at udarbejde konkrete implementerbare anbefalinger. De udarbejdede anbefalinger har taget udgangspunkt i at finde løsninger, der inden for de eksisterende rammer kan give størst mulig patientsikkerhed. 38. Som standard pauseres dosisdispensering ved indlæggelse, medmindre sygehuset aktivt vurderer, at det er mere fordelagtigt at fortsætte. Pausering af dosisdispensering ved indlæggelse anses for at være den løsning, der giver størst mulig patientsikkerhed. Sygehuset må i den konkrete patientsituation vurdere, om risikoen ved at pausere dosisdispensering er større end ved at lade være. Pausering sker ved direkte kontakt til det apotek, hvorfra patienten modtager sin dosispakkede medicin. 39. Internt på sygehusene etableres en rådgivende og koordinerende funktion for dosisdispensering. Funktionen har ansvar for intern rådgivning om dosisdispensering, og skal sikre, at sygehuspersonale får den nødvendige støtte til at kunne håndtere dosisdispenseringsordningen sikkert. Funktionen har ved udskrivelse ansvar for kommunikation af eventuel pausering og medicinændringer til praktiserende læge og det kommunale plejepersonale, som medvirker ved medicinadministration. Funktionen skal også sikre, at patienten har de nødvendige recepter og eventuelt får hjælp til medicinhåndtering i hjemmet, indtil dosisdispensering genstartes af den praktiserende læge. Det skal medvirke til, at medicineringen kan fungere kontinuert. 40. Efter udskrivelse tager den praktiserende læge stilling til, om og hvornår dosisdispensering skal genoptages, hvis den har været pauseret under indlæggelsen. Når den praktiserende læge får besked om pausering og eventuelle medicinændringer fra sygehusets rådgivende og koordinerende funktion for dosisdispensering, tager lægen stilling til, om og i givet fald hvornår det er relevant at genoptage dosisdispensering. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon Maj