Afrapportering fra arbejdsgruppe om dosisdispensering af medicin

Transkript

1 Afrapportering fra arbejdsgruppe om dosisdispensering af medicin Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget har på møde den 25. august 2011 drøftet dosisdispensering og udvalget besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe der skulle belyse status, værdier og muligheder for øget anvendelse af dosisdispenseret medicin. Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde anbefalinger til udbredelse af dosisdispensering til relevante borgere, så dosisdispensering kan fungere sikkert og effektivt. Afrapporteringen er disponeret således: 1. Centrale begreber og opmærksomhedspunkter 2. Introduktion til maskinelt doseret medicin 3. Medicinhåndteringsprocessen og kommunale opgaver 4. Status på antal borgere med maskinelt doseret medicin 5. Relevant maskinel dosering: Hvilke borgere og hvilke lægemidler? 6. Estimering af antal borgere som maskinel dosering er relevant for 7. Maskinel dosering og sygehusindlæggelser 8. Fælles medicinkort (FMK) og maskinel dosering 9. Anbefalinger til samarbejdet 10. Opfølgning og formidling Bilag: a) Kommissorium og arbejdsgruppens medlemmer b) Antal ældre i forhold til andel ældre med maskinel dosisdispensering (grafik for 98 kommuner) c) Dokumenter fra det nationale projekt Dosisdispensering - fra maskine til mund d) Kommunefordelt opgørelse over borgere med manuelt doseret medicin i doseringsæsker, fordelt på op til 5 grupper: (ældre) borgere i eget hjem, (ældre) borgere i andre boformer, børn og unge, voksenhandicap og socialpsykiatri, registreringer i andre systemer (primo 2012) 1. Centrale begreber og opmærksomhedspunkter Centrale begreber Medicindosering kan foregå manuelt og maskinelt. Manuel dosering: Der findes doseringsæsker, som borgeren selv kan bruge for at holde styr på hvilken medicin der skal tages hvornår på dagen. Det kan være dags- og ugedoseringsæsker, med rum til fire eller fem doseringer pr. dag. Det er samme type doseringsæsker, som hjemmesygeplejen bruger til den manuelle dosispakning, når borgeren er visiteret til at få hjælp til dosering af medicinen. Der pakkes typisk til to ugers forbrug. Maskinel dosering: Dosisdispensering er det begreb, der bruges, når det er apoteket, der via en pakkemaskine sørger for at dosere medicinen i plastposer (én pose til hver dosering), der svejses sammen og leveres i en samlet plastrulle. Der dosisdispenseres typisk fire daglige doseringer, men evt. flere efter behov. Hver plastrulle dækker to ugers forbrug. Der er tilskud til dosispakningsgebyret, når dosisdispensering er ordineret af lægen, - ellers skal borgeren selv betale gebyret. I denne rapport anvendes formuleringerne manuelt doseret og maskinelt doseret for at skelne mellem de to typer medicindosering. Afrapportering om dosisdispensering doc 1

2 Centrale opmærksomhedspunkter Det er ikke al medicin, der kan doseres maskinelt. Der er ofte brug for sidedosering samtidig med, at borgeren modtager maskinelt dosispakket medicin fra apoteket. Det kan være borger/pårørende eller kommunalt plejepersonale, der sidedoserer medicin. Arbejdsgruppen anbefaler maskinel dosisdispensering af den medicin, der kan doseres maskinelt. Det giver en mere sikker dosering og det giver bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet, når de slipper for belastning af håndled/hænder ved den manuelle pakning. De fleste borgere har brug for anden medicin ved siden af den doserede medicin. Dette er uafhængigt af om medicinen er doseret manuelt i doseringsæsker eller doseret maskinelt i plastruller. Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at 90 % af borgere med maskinelt doseret medicin også får anden medicin. Det handler dels om medicin i en lægemiddelform, der ikke kan dosisdispenseres (fx flydende eller inhalationsmedicin) dels om medicin, der ikke anvendes i en fast dosering (p.n.-medicin, dvs. anvendes efter behov, eller nyordineret medicin, hvor dosis ikke ligger helt fast fra starten og med kort varsel skal kunne ændres). Arbejdsgruppen har ikke tilsvarende oplysninger om andelen af borgere, der får medicin ved siden af den medicin, som kommunalt plejepersonale doserer manuelt i doseringsæsker. Der gælder særlige forhold for afhængighedsskabende medicin som benzodiazepiner: Dosisdispensering af benzodiazepiner er ikke foreneligt med kravet om, at behandlingen skal være så kortvarig som muligt. Dosisdispensering skal derfor ikke finde sted med mindre, der er tale om behandling af epilepsi eller dosisdispenseringen anvendes som led i en kontrolleret udtrapning. (Reference: Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen. VEJ nr 38 af 18/06/2008.) Maskinel dosisdispensering kan derfor anvendes til borgere, der er ordineret en kontrolleret udtrapning. Borgeren kan have brug for anden hjælp til medicinhåndtering end selve medicindoseringen. Det er vigtigt, at den praktiserende læge i samarbejde med kommunen vurderer, om der er behov for andre kommunale ydelser i relation til den samlede medicinhåndteringsproces, når en borger skal starte med maskinelt doseret medicin. Det gælder især ved overgangen fra kommunal, manuel medicindosering til apotekets levering af maskinelt doseret medicin. Den enkelte kommune kan beslutte, at borgeren ikke kan blive visiteret til manuelt doseret medicin som en kommunal ydelse, hvis borgeren kan anvende maskinelt doseret medicin. Arbejdsgruppens anbefalinger om relevans-kriterier for brug af dosisdispensering fremgår af afsnit 5. Det forventes at flere borgere på baggrund af de anbefalede relevans-kriterier kan skifte fra manuelt doseret medicin til maskinelt doseret medicin. Borgerens behov for en kommunal ydelse i forbindelse med ordineret lægemiddelbehandling skal fortsat vurderes af den praktiserende læge i samarbejde med kommunen, uanset om medicinen er manuelt doseret i en doseringsæske eller maskinelt doseret i en plastrulle. 2. Introduktion til maskinelt doseret medicin Formålet med manuel eller maskinel dosering af borgerens forskellige lægemidler er at hjælpe borgeren med at huske at tage medicinen. For nogle borgere kan det også være nemmere at tage medicinen fra en doseringsæske eller en plastpose frem for at skulle åbne et glas eller trykke medicinen ud af en blisterpakning. Afrapportering om dosisdispensering doc 2

3 Fordelen ved maskinel dosering i forhold til manuelt doseret medicin er, at selve doseringen foregår mere sikkert med færre fejl når det sker maskinelt. Herudover er det en fordel, at medicinspild bliver reduceret, da der kun pakkes og betales for 14 dage ad gangen. Der er også en vigtig arbejdsmiljømæssig gevinst for ansat plejepersonale, når en maskine foretager dosisdispenseringen frem for at personalet skal trykke mange tabletter ud af blisterpakninger og fordele i doseringsæsker. Den manuelle pakning giver arbejdsskader/belastningsskader i håndled og hænder, og det ønskes minimeret. Den øgede patientsikkerhed ved maskinel dosering i stedet for manuel dosering omfatter kun delprocessen dosering af medicin. Det er vigtigt at have fokus på patientsikkerhed gennem hele medicinhåndteringsprocessen. 3. Medicinhåndteringsprocessen og kommunale opgaver En almindelig medicinhåndteringsproces kan deles op i otte delprocesser illustreret ved figur 1 udarbejdet af Esbjerg Kommune. Det vil afhænge af den enkelte borger/pårørende om der er behov for hjælp og i givet fald hvilken form for hjælp borgeren har behov for til medicinhåndtering. Figur 1 Dosering af medicin Arbejdsgruppen har, jf. kommissoriet, primært fokuseret på delprocessen Dosering af medicin og udbredelsen af maskinelt doseret medicin ved en overgang fra kommunal, manuelt doseret medicin til apotekets levering af maskinelt doseret medicin. Medicingivning Uanset om delprocessen med dosering af medicin er sket manuelt eller maskinelt skal der for hver borger tages stilling til, om borgeren har behov for hjælp til medicingivning, fx hjælp til at få den doserede medicin ud af doseringsæsken eller plastposen eller hjælp til håndtering af den medicin, der skal tages ved siden af den doserede medicin. Kommunale opgaver Kommunerne anvender forskellige betegnelser for de ydelser/indsatser, der er relateret til medicinhåndtering. Af hensyn til sikker brug af de ordinerede lægemidler er det vigtigt, at kommunen sammen med borger/pårørende og den praktiserende læge vurderer behovet for kommunal hjælp til de forskellige delprocesser i medicinhåndteringen. Det gælder især ved overgang fra manuelt til maskinelt doseret medicin. Opgavedeling og opgaveoversigt for kommune, praktiserende læge, apotek, borger/pårørende og sygehus. Arbejdsgruppen anbefaler, at dosisdispensering fremover tænkes ind i den samlede medicineringsproces fra lægens ordination til patientens anvendelse. Dette fremgår af arbejdsgruppens anbefalinger til opgavedeling mellem de involverede aktører og de anbefalede dokumenter fra det nationale projekt Dosisdispensering- fra maskine til mund, beskrevet i afsnit 9. Afrapportering om dosisdispensering doc 3

4 4. Status på antal borgere med maskinelt doseret medicin Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen om antal personer, der i løbet af 2011 har fået maskinelt dosisdispenseret medicin, fordelt på regioner og kommuner. Der er data for henholdsvis det samlede antal personer og andelen af+75 årige med maskinel dosisdispensering. De regionale forskelle ses i tabel 1. Det er ca. 10 % af ældre over 75 år, der får maskinelt doseret medicin. Region Syddanmark ligger fortsat lavest, selvom andelen har været stigende fra 2008 til Andel +75 årige, der har fået maskinelt doseret medicin mindst én gang i løbet af et år (%) Andel +75 årige, der har fået maskinelt doseret medicin mindst én gang i løbet af et år (%) Region Region Hovedstaden 8,7 8,8 Region Sjælland 9,3 9,8 Region Nordjylland 9,7 9,0 Region Midtjylland 11,3 13,2 Region Syddanmark 6,7 8,0 Landsgennemsnit 9,0 9,7 Tabel 1. Andel +75-årige af alle +75-årige, der har fået maskinelt doseret medicin i 2008 og Kilde: Lægemiddelstyrelsen På landsplan er der store kommunale forskelle i udbredelsen af maskinel dosering. I tabel 2 er der vist data for de fem kommuner med den højeste andel ældre, der har fået maskinelt doseret medicin og de fem kommuner med den laveste andel ældre, der har fået maskinelt doseret medicin. Laveste andel er 0,4% og højeste andel er 23%. De fem kommuner med højeste andel på landsplan Andel +75 årige, der har fået maskinelt doseret medicin mindst én gang i løbet af 2011 (%) De fem kommuner med laveste andel på landsplan Andel +75 årige, der har fået maskinelt doseret medicin mindst én gang i løbet af 2011 (%) Morsø 23,0 Billund 1,4 Horsens 19,1 Jammerbugt 1,1 Høje-Taastrup 18,3 Køge 0,8 Norddjurs 17,9 Vallensbæk 0,4 Svendborg 17,7 Lemvig 0,4 Tabel 2. Kommuner med højeste og laveste andel +75-årige, der har fået maskinelt doseret medicin i Kilde: Lægemiddelstyrelsen I større kommuner kunne man forvente en lavere andel ældre, der har fået maskinelt doseret medicin, da det er mere kompliceret at etablere samarbejde om maskinel dosisdispensering, jo flere læger og apoteker, der er involveret. Men der er ikke en umiddelbar sammenhæng mellem kommunestørrelse og andel ældre med maskinelt doseret medicin. Københavns og Århus kommune har begge ca. 13% ældre borgere med maskinelt doseret medicin, mens Odense og Esbjerg Kommune har ca. 5%. (Se bilag b). Der er også store kommunale forskelle i udbredelsen af maskinelt doseret medicin i Region Syddanmark. I tabel 3 ses data for de 22 kommuner i Region Syddanmark. Det drejer sig om det samlede antal personer, der har fået maskinelt doseret medicin i løbet af 2011 samt andelen af +75-årige med maskinelt doseret medicin inden for hver kommune. Svendborg Kommune har den højeste andel ældre med maskinel dosisdispensering (17,7 %) og Billund Kommune har den laveste andel (1,4 %). Afrapportering om dosisdispensering doc 4

5 Kommune Antal personer med maskinelt doseret medicin Antal +75-årige med maskinelt doseret medicin Antal +75-årige i befolkningen Andel +75-årige af alle +75-årige, der har fået maskinelt doseret medicin (%) Assens ,1 Billund ,4 Esbjerg ,0 Fanø ,5 Fredericia ,3 Faaborg-Midtfyn ,3 Haderslev ,5 Kerteminde ,9 Kolding ,3 Langeland ,5 Middelfart ,5 Nordfyns ,6 Nyborg ,2 Odense ,6 Svendborg ,7 Sønderborg ,2 Tønder ,0 Varde ,1 Vejen ,4 Vejle ,0 Ærø ,4 Aabenraa ,7 Region Syddanmark ,0 Tabel 3. Personer, der har modtaget maskinelt doseret medicin mindst én gang i løbet af Kilde: Lægemiddelstyrelsen Det fremgår af de to første talkolonner i tabel 3, at det ikke kun er ældre, der får ordineret maskinel dosisdispensering. I Region Syddanmark er der i alt borgere, der har fået maskinelt doseret medicin mindst én gang i løbet af Heraf var borgere over 75 år. Det svarer til, at de ældre udgør 63% af det samlede antal borgere, der har fået ordineret maskinel dosisdispensering. De kommunale forskelle er næppe udtryk for en reel forskel på andelen af +75 -årige borgere, hvor maskinel dosisdispensering kunne være relevant. Det er arbejdsgruppens vurdering, at de kommunale forskelle i udbredelsen af maskinelt doseret medicin blandt andet afspejler, hvordan den enkelte kommune har arbejdet med maskinel dosisdispensering inden kommunalreformen. De kommuner, der inden reformen anvendte maskinel dosisdispensering, tog de gode erfaringer med til deres sammenlægningskommune og fortsatte udbredelsen i de nye kommuner. Data fra Lægemiddelstyrelsen kan ikke fortælle om relevansen af udbredelsen af maskinelt doseret medicin. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at de oplyste tal for henholdsvis antal og andel borgere med maskinelt doseret medicin ikke kan fortælle os noget om, hvorvidt det er de relevante borgere, der får maskinelt doseret medicin, men blot konstatere at det forholder sig sådan. Afrapportering om dosisdispensering doc 5

6 5. Relevant maskinel dosering: Hvilke borgere og hvilke lægemidler? Arbejdsgruppen har udarbejdet anbefalinger til relevanskriterier for henholdsvis borgere og lægemidler. Borgere Hvilke borgere kan anbefales maskinel dosering? Maskinel dosering af medicin er et tilbud, der kan være relevant for alle borgere, der har brug for hjælp til at få doseret medicin. Det er derfor et tilbud, der kan være relevant for borgere i eget hjem, på plejehjem eller botilbud/ institution, - uanset alder. Maskinelt doseret medicin er et tiltag for at øge patientsikkerheden i selve doseringsprocessen samtidig med at det kan forebygge/nedsætte arbejdsskader hos plejepersonalet som følge af manuel dosering. Det vil altid kræve en individuel vurdering af den enkelte borger og dennes medicinering, når det skal vurderes om et tilbud om maskinel dosisdispensering er relevant. Hvilke borgere er maskinel dosisdispensering ikke relevant for? Det vil altid kræve en individuel vurdering af den enkelte borger og dennes medicinering, når det skal vurderes om maskinel dosisdispensering frarådes. Som udgangspunkt frarådes dosisdispensering for: a. Borgere i den terminale fase b. Borgere indlagt på sygehus Lægemidler Hvilke lægemidler anbefales maskinelt doseret? Som udgangspunkt er maskinel dosisdispensering egnet til de lægemidler, der anvendes stabilt hos den enkelte borger. Hermed menes: a) For lægemidler, der tidligere er ordineret: Der er en forventning om, at lægemidlet skal anvendes i en kendt dosering de næste 3 måneder. b) For lægemidler, der er nyordineret: Der er en forventning om, at lægemidlet skal anvendes i en kendt dosering i de næste 3 måneder. Lægemidlerne skal være på Sundhedsstyrelsens liste over præparater, der kan dosisdispenseres. Hvilke lægemidler frarådes maskinelt dosisdispenseret? a) Lægemidler, som ikke anvendes stabilt, fx p.n.-medicin (dvs. ordineret anvendt efter behov) b) Lægemidler, som lægen skal kunne dosisregulere med kort varsel, fx Marevan (blodfortyndende medicin) c) Nyordinerede lægemidler, hvor der er en indkøringsperiode med fastlæggelse af dosis (titrering) 6. Estimering af antal borgere som maskinel dosering er relevant for Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger fra de 22 kommuner i Region Syddanmark om antal borgere, som kommunen manuelt doserer medicin for. Det er ikke kun ældre borgere, der får manuelt doseret medicin. Derfor indeholder opgørelsen oplysninger om manuel dosering for op til fem forskellige grupper: (ældre) borgere, der bor i eget hjem, (ældre) borgere, der bor i andre boformer, børn og unge, voksenhandicap og psykiatri samt borgere registreret i andre systemer. Det drejer sig om i alt borgere. Oplysningerne er indhentet i perioden december 2011-februar 2012) (Se bilag d). Til sammenligning var der iflg. data fra Lægemiddelstyrelsen i alt ca borgere i Region Syddanmark, der har fået maskinelt doseret medicin mindst én gang i løbet af Det fremgår af tabel 4, at der er store kommunale forskelle med hensyn til fordelingen af borgere med henholdsvis maskinelt og manuelt doseret medicin. Det ser arbejdsgruppen som udtryk for at der er potentiale for at skifte borgere fra manuelt til maskinelt doseret medicin. Afrapportering om dosisdispensering doc 6

7 Arbejdsgruppen har ikke spurgt kommunerne om der er personer, der både får maskinelt doseret medicin og kommunalt, manuelt doseret medicin i doseringsæsker. Beregningen i tabel 4 af andel personer med maskinelt doseret medicin er foretaget under den forudsætning, at der ikke er personer, der får begge typer medicindosering. Det forventes, at en række borgere, der opfylder de beskrevne relevans-kriterier i afsnit 5, kan få en stor del af den ordinerede medicin doseret maskinelt, suppleret med sidedosering af anden medicin. A B A+B A/(A+B) *100(%) Kommunalt, manuelt doseret Summen af Andel personer med Maskinelt medicin maskinelt + manuelt maskinelt doseret doseret medicin (doseringsæsker) doseret medicin Kommune Antal personer Antal personer Antal personer Andel (%) Aabenraa Assens Vejle Esbjerg Odense Sønderborg Fredericia Nordfyns Vejen Faaborg-Midtfyn Tønder Middelfart Nyborg Ærø Varde Haderslev Fanø Langeland Svendborg Kolding Billund 60 ikke oplyst kan ikke beregnes kan ikke beregnes Kerteminde 357 ikke oplyst kan ikke beregnes kan ikke beregnes Region Syddanmark A. Data fra 2011, Lægemiddelstyrelsen B. Oplysninger indhentet fra kommunerne i Region Syddanmark i perioden dec feb 2012 For Region Syddanmark er andelen beregnet på basis af tal (maskinelt og manuelt) fra 20 kommuner Tabel 4. Kommunefordelt oversigt over antal personer med maskinelt og manuelt doseret medicin. - sorteret efter stigende andel personer med maskinelt doseret medicin (sidste kolonne). Arbejdsgruppen anbefaler, at hver kommune i samarbejde med borger/pårørende, borgerens praktiserende læge og de lokale apoteker anvender de anbefalede relevans-kriterier i afsnit 5 til vurdering af hvilke borgere, der kan skifte fra kommunalt, manuelt doseret medicin til maskinelt doseret medicin og hvilke lægemidler, der kan doseres maskinelt. Der skal samtidigt tages stilling til sidedosering af anden medicin. Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunen samarbejder med de involverede parter om at sætte et mål for andelen af borgere med maskinelt doseret medicin i forhold til kommunalt, manuelt doseret medicin inden for det næste år. Eksempel på målsætning ud fra oplysninger i tabel 4: En stigning på 10 procent-point i andelen af borgere med maskinelt doseret medicin ville for Aabenraa Kommune betyde, at andelen skal øges fra 9% til 19%, Afrapportering om dosisdispensering doc 7

8 svarende til at der om et år er i alt 345 borgere med maskinelt doseret medicin (19% af borgere), - eller 181 ekstra i forhold til For Odense Kommune ville de tilsvarende tal være en øgning fra 24% til 34%, svarende til borgere eller 465 ekstra borgere skiftet fra manuelt til maskinelt doseret medicin i løbet af et år. Det er vigtigt, at der lokalt bliver enighed om et realistisk mål for andel borgere med maskinel dosisdispenseret medicin, så alle involverede parter kan nå at følge med i arbejdet med udbredelse af dosisdispensering. 7. Maskinelt doseret medicin og særlige forhold ved sygehusindlæggelse Ifølge kommissoriet skal der udover anbefalinger til primærsektoren ligeledes laves anbefalinger til samarbejdet med sygehuset og kommunen. Det regionale lægemiddelråd udarbejdede i efteråret 2010 en vejledning om håndtering af patienter med maskinelt doseret medicin ved indlæggelse og udskrivning. Vejledningen er i løbet af 2011 blevet drøftet i de lokale samordningsfora, da det ifølge sundhedsaftalen er de lokale samordningsfora, der på medicinområdet skal aftale de nærmere procedurer for dosisdispensering ved indlæggelse og udskrivning. Det har vist sig vanskeligt for såvel kommuner som almen praksis og sygehuse at efterleve de aftalte arbejdsgange og informationsudvekslinger. På landsplan er der meldinger om utilsigtede hændelser relateret til dosisdispensering og sygehusindlæggelser. Det nationale projekt om dosisdispensering Fra maskine til mund anbefaler som standard pausering af maskinel dosisdispensering ved indlæggelse, medmindre sygehuset aktivt tager stilling til, at det er mere fordelagtigt at fortsætte. Sygehuset giver udleveringsapoteket besked om pauseringen og det bliver op til den praktiserende læge og hjemmeplejen (hvis de er involveret i medicinhåndteringen) at vurdere, om borgeren er egnet til at genoptage maskinel dosisdispensering efter udskrivelse. På baggrund af ovenstående anbefaler arbejdsgruppen, at tidligere aftaler om håndtering af patienter med maskinelt doseret medicin ved indlæggelse og udskrivelse bliver ændret, så sygehuset pauserer maskinel dosisdispensering ved indlæggelse, medmindre sygehuset aktivt tager stilling til, at det er mere fordelagtigt at fortsætte, - og at sygehuset giver udleveringsapoteket besked herom. Den anbefalede opgavefordeling mellem aktørerne fremgår af opgaveoversigten i afsnit 9. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at der fortsat mangler IT-understøttelse til at håndtere information om patienter med maskinelt doseret medicin. 8. Fælles medicinkort (FMK) og maskinel dosering FMK viser en oversigt over aktuelle ordinationer. Nogle af disse ordinationer kan omfatte lægemidler, der er ordineret til maskinel dosisdispensering, mens andre ordinationer kan omfatte lægemidler uden maskinel dosisdispensering. Oplysning om et lægemiddel er ordineret maskinelt doseret medicin fremgår IKKE af FMK-oversigtens aktuelle ordinationer. Den oplysning ligger skjult i næste niveau i menustrukturen under effektueringer (recepter). Det betyder, at selv når FMK bliver implementeret på sygehuse, i praksissektoren og i hjemmeplejen får aktørerne ingen umiddelbar hjælp til at være opmærksom på de maskinelt doserede lægemidler. På landsplan arbejdes der på at få oplysninger om maskinel dosisdispensering knyttet til ordinationerne i FMK-oversigten over aktuelle ordinationer i en af de kommende versioner af FMK. 9. Anbefalinger til samarbejdet Arbejdsgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i anbefalingerne fra det nationale projekt Dosisdispensering fra maskine til mund. Samtidigt har arbejdsgruppen prioriteret at skabe overblik over processen og opgavefordelingen mellem aktørerne. Arbejdsgruppens anbefalinger til en konkret ansvarsfordeling mellem aktørerne fremgår af opgaveoversigten side Ansvarsfordelingen er en operationalisering af nedenstående anbefalinger. Afrapportering om dosisdispensering doc 8

9 Arbejdsgruppen anbefaler: at samtlige kommuner i samarbejde med almen praksis og lokale apoteker sætter et realistisk mål for udbredelsen af maskinel dosering, når borgere har behov for hjælp til medicindosering at maskinel dosering alene ordineres til de lægemidler, der anvendes stabilt (se afsnit 5) at almen praksis og kommunalt plejepersonale vurderer, om der er behov for kommunale ydelser i relation til dele af medicinhåndteringsprocessen, - især når borgeren skifter fra kommunalt, manuelt doseret medicin til maskinelt doseret medicin. (Det kan for eksempel være medicingivning eller generelle observationer for virkning/bivirkninger, jf. figur 1 i afsnit 3) at sygehuset som standard pauserer maskinelt doseret medicin ved indlæggelse (medmindre sygehuset aktivt tager stilling til, at det er mere fordelagtigt at fortsætte) og giver udleveringsapoteket besked om pausering. Almen praksis vurderer i samarbejde med kommunen om maskinel dosering skal genoptages efter udskrivelse. at udbredelsen af maskinel dosering følges og afrapporteres til de kommunalt-lægelige udvalg og til Sundhedskoordinationsudvalget én gang årligt som led i samarbejdet om den ældre medicinske patient og som led i sikker og effektiv brug af maskinel dosering. Arbejdsgruppen anbefaler, at de involverede aktører henter mere inspiration i dokumenter udarbejdet i forbindelse med det nationale projekt: 1. En best practice-model for sikker dosisdispensering. Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon. Maj ce%20model_komp.pdf 2. Anbefalinger til dosisdispensering. Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon. Maj sdispenseringsordningen_efter_roundtable..pdf 3. Maskinel dosisdispensering Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon. Maj %20final% pdf Arbejdsgruppens anbefalinger til opgavedeling mellem kommune, praktiserende læge, apotek, borger/pårørende og sygehus. Anbefalingerne er udarbejdet med inspiration fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund. De kommunale opgaver er beskrevet under forudsætning af, at borgeren har behov for hjælp til medicinhåndteringsprocessen. Opgavefordelingen fremgår af de næste to sider. Afrapportering om dosisdispensering doc 9

10 Aktør Opstart af dosisdispensering Løbende implementering og opfølgning på dosisdispensering Kommune Kommunen har initiativpligten til at vurdere om en borger er egnet til maskinel dosisdispensering og herefter anmode lægen om ordination af dosisdispensering af de relevante lægemidler Vurdering i samarbejde med lægen, om borgeren har behov for andre kommunale ydelser relateret til medicinhåndteringsprocessen ved overgang fra manuel dosering til maskinel dosisdispensering Introduktion af borgeren til dosisdispensering, udlevering af startpakke, introduktion til brug af dosisposer ved levering af første dosisrulle Opfordring til borger/pårørende om at medbringe oplysninger om brug af maskinel dosisdispensering ved kontakt til læge/speciallæge og ved evt. indlæggelse Praktiserende læge Vurdering i samarbejde med kommunen, om borgeren har behov for andre kommunale ydelser relateret til medicinhåndteringsprocessen ved overgang fra manuel dosering til maskinel dosisdispensering Inden første recept på maskinel dosisdispensering foretages medicingennemgang af borgerens samlede medicin, jf. aftale i Samarbejdsudvalget vedr. almen lægegerning om systematik i medicingennemgang for ældre patienter Apotek Information til relevante aktører om ydelsen dosisdispensering Tjek af første udarbejdede doseringskort (farmakologisk receptkontrol inden ordinationen overføres til doseringskort samt efterfølgende kvalitetskontrol af doseringskort for at sikre korrekt overførsel af oplysninger fra recept. Opfølgning på om ordningen fungerer for borgeren Hvis lægen i samarbejde med kommunen vurderer, at der er behov for det: Løbende tjek for lægemiddelrelaterede problemer, evt. med fast interval, fx. hver 8. uge. Kontakter lægen om fornyelse af dosisdispenserings-recept. Årlig medicingennemgang af borgerens samlede medicin, jf. aftale i Samarbejdsudvalget vedr. almen lægegerning om systematik i medicingennemgang for ældre patienter. Kontakter apoteket pr. telefon eller fax, hvis en ordination af et maskinelt dosisdispenseret lægemiddel skal ændres/seponeres. Oplyser om ændringen er akut/ikke akut. Tjek af doseringskort, hvis lægen giver besked om seponering/ændring i ordination af et maskinelt dosisdispenseret lægemiddel Borger/pårørende Medbringer oplysninger om brug af maskinel dosisdispensering ved kontakt med læge/speciallæge Hvis borgeren ikke får kommunal hjælp til medicinhåndteringsprocessen: Kontakter lægen om fornyelse af dosisdispenserings-recept. Pausering eller stop af dosisdispensering Efter aftale med lægen meddeler kommunen pausering eller stop af maskinel dosisdispensering til udleveringsapoteket. Sikrer at pausering/stop af maskinel dosisdispensering ikke utilsigtet resulterer i stop af relevante ordinationer Tager stilling til pausering/stop af maskinel dosisdispensering i samarbejde med borger/pårørende eller kommunalt plejepersonale Hvis borgeren ikke får kommunal hjælp til medicinhåndteringsprocessen: Efter aftale med lægen meddeler borger/pårørende pausering eller stop af maskinel dosisdispensering til udleveringsapoteket. Sikrer at pausering/stop af maskinel dosisdispensering ikke utilsigtet resulterer i stop af relevante ordinationer SÆRLIGE FORHOLD Indlæggelse og udskrivelse fra sygehus for brugere af dosisdispensering Hvis oplysninger om borgerens medicin og maskinel dosisdispensering er kendt af kommunen, oplyses det i indlæggelsesrapporten, jf. SAM:BO. Opfølgning på information i udskrivningsrapporten om eventuel pausering og medicinændringer. Følger op på evt. kassation af ikke-aktuelle dosis-plastruller. Efter udskrivelse fra sygehus tager lægen i samarbejde med det kommunale plejepersonale stilling til om/hvornår dosisdispensering kan genoptages Medbringer oplysninger om brug af maskinel dosisdispensering ved indlæggelse Afrapportering om dosisdispensering doc 10

11 Sygehus Pausering af maskinelt doseret medicin ved indlæggelse, medmindre sygehuset aktivt tager stilling til, at det er mere fordelagtigt at fortsætte Giver udleveringsapoteket besked om pausering. Giver borgeren medicin og recepter med ved udskrivelse Sikrer at borgeren får hjælp til medicinhåndtering efter udskrivelse, hvis der er behov for det, jf. SAM:BO Meddeler pausering og aktuelle ordinationer til praktiserende læge i epikrisen, jf. SAM:BO, gerne suppleret med oplysninger om medicinændringer. Meddeler pausering og aktuelle ordinationer til kommunen i udskrivningsrapporten, jf. SAM:BO, gerne suppleret med oplysninger om medicinændringer. Afrapportering om dosisdispensering doc 11

12 10. Opfølgning og formidling Efter forelæggelse af denne afrapportering for Det Administrative Kontaktforum den 26. juni 2012 og Sundhedskoordinationsudvalget den 20. august 2012 sendes rapporten til de kommunalt-lægelige udvalg, PLO Syddanmark og de lokale kredsformænd for Danmarks Apotekerforening. Praksisafdelingen følger op med dialogmøde med almen praksis den 30. august 2012 og møde i Samarbejdsudvalget for almen praksis den 26. september Arbejdsgruppen opfordrer de involverede aktører til at fortsætte drøftelsen af afrapporteringens anbefalinger. Arbejdsgruppen kan pege på følgende mødefora, hvor det vil være relevant at drøfte anbefalingerne: - Kommunalt-lægelige udvalg (arbejdsgruppen opfordrer til, at de lokale apoteker inviteres med) - De lokale samordningsfora - Regionale projektgrupper i forbindelse med udrulning af FMK - Teams med lægelige konsulenter (Lægemiddelteamet samt teams ifm. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget og Praksiskonsulentordningen) Denne afrapportering, eller dele af den, vil desuden blive formidlet bredt til relevante målgrupper gennem eksisterende kanaler: - Praksisnyt (elektronisk nyhedsbrev til almen praksis) - VisInfoSyd - Nyhedsbrev om lægemidler (sendes til almen praksis, kommuner og apoteker) - Sund i Syd (borgerrettet månedsmagasin) Sekretariatet for arbejdsgruppen følger udbredelsen af maskinel dosering og afrapporterer til Sundhedskoordinationsudvalget én gang årligt som led i samarbejdet om den ældre medicinske patient og som led i sikker og effektiv brug af maskinel dosering. Afrapportering om dosisdispensering doc 12

13 Bilag a Kommissorium og arbejdsgruppens medlemmer Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget har på møde den 25. august 2011 drøftet dosisdispensering og besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe om dosispakning til belysning af status, værdier og muligheder. Formål Med afsæt i status, værdier og muligheder skal arbejdsgruppen udarbejde anbefalinger til udbredelse af dosisdispensering til relevante borgere, så dosisdispensering kan fungere sikkert og effektivt. Sammensætning 1 repræsentant fra almen praksis 5 repræsentanter fra kommunerne 1 repræsentant fra apoteker i primærsektoren 1 repræsentant fra sygehusene (somatik) 1 repræsentant fra sygehusene (psykiatri) 1 repræsentant fra Center for Kvalitet 1 repræsentant fra det igangværende projekt Fra maskine til mund. Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?" 1 repræsentant fra Sundhedsstaben (formand) Arbejdsgruppen har delt sekretariat mellem regionen og kommunerne. Opgaver Arbejdsgruppen skal fokusere på anbefalinger og samarbejde om dosisdispensering i primærsektoren, da den tværsektorielle håndtering af patienter i forbindelse med indlæggelse og udskrivning er beskrevet i en vejledning fra det regionale lægemiddelråd, som implementeres via de lokale samordningsfora. Der skal udover anbefalinger til primærsektoren ligeledes laves anbefalinger til samarbejdet med sygehuset og kommunen. Leverancer a. En status på antal borgere med dosisdispensering - kommunefordelt og sammenlignet med landstal b. En beskrivelse af hvilke borgere dosisdispensering kan være relevant for - herunder en estimering af antal borgere c. Anbefalinger til samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek om borgere, der kan starte med dosisdispenseret medicin - med overvejelser om patientsikkerhed, effektive arbejdsgange og brugerinddragelse Arbejdsgruppen skal inddrage erfaringer og resultater fra det igangværende projekt Fra maskine til mund. Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Tidsplan Arbejdsgruppen skal være færdig 1. marts Afrapportering om dosisdispensering doc 13

14 Bilag a (fortsat) Formidling Arbejdsgruppen kan løbende formidle resultater til de involverede parter og andre interesserede. Slutproduktet skal tilgå Samarbejdsudvalget for almen praksis med henblik på evt. at lave retningslinjer på området. De samlede resultater afrapporteres til Sundhedskoordinationsudvalget. I vejledningen til de kommunalt-lægelige udvalg er det beskrevet, at emnet Polyfarmacipatienter og medicinhåndtering (herunder dosisdispensering) kan behandles i udvalget efter behov. Det vil derfor være oplagt at udvalgene tilbydes materialer og oplæg om dosisdispensering. Medlemmer af arbejdsgruppen om dosisdispensering 2 repræsentanter fra almen praksis Praktiserende læge Rebekka Reinert Praktiserende læge Jens Christian Ehlers 6 repræsentanter fra kommunerne Distriktsleder i sygeplejen Anette Ebbesen, Haderslev Kommune Primærsygeplejerske Karina Arndal, Nordfyns Kommune Farmaceut Trine Hopp, Esbjerg Kommune indtil , derefter myndighedschef Birthe Hesdorf Teamleder for sygeplejen Helle Winther Dahl, Middelfart kommune Sygeplejerske Jette Oberländer, Odense Kommune Hjemmesygeplejerske, Tønder Kommune, Margit Schou 2 repræsentanter fra apotekerne i primærsektoren Apoteker Lene Kæstel, Haderslev Hjorte Apotek Kredskonsulent Camilla Neuper Kjeldal, Apotekerforeningen 1 repræsentant fra sygehusene (somatik) Afdelingslæge Birgit Viskum, Kvalitetsafdelingen, Sydvestjysk Sygehus 1 repræsentant fra sygehusene (psykiatri) Hygiejnekoordinator Heidi Hougaard, Psykiatri Administrationen, Planlægning (Middelfart), 1 repræsentant fra Center for Kvalitet Afdelingslæge Ulrik Gerdes 1 repræsentant fra det igangværende projekt Fra maskine til mund. Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?" Udviklingskonsulent Linda Aagaard Thomsen, Pharmakon tlf , lat@pharmakon.dk 1 repræsentant fra Sundhedsstaben, Region Syddanmark (formand) Lægemiddelkonsulent Bente O. Larsen, tlf , bente.overgaard.larsen@regionsyddanmark.dk Sekretariat: Arbejdsgruppen har delt sekretariat mellem regionen og kommunerne. Chefkonsulent Gitte Duelund Jensen, Fælleskommunalt sundhedssekretariat, mobil: , gdj@vejenkom.dk Afrapportering om dosisdispensering doc 14

15 Bilag b Antal ældre i hver kommune i forhold til udbredelsen af maskinel dosisdispensering I nedenstående figur er der for alle 98 kommuner lavet et plot af hver kommunes antal ældre og andel ældre med maskinel dosisdispensering. I større kommuner kunne man forvente en lavere andel 75+-årige med maskinel dosisdispensering, da det er mere kompliceret at etablere samarbejde om maskinel dosisdispensering, jo flere læger og apoteker der er involveret. Der er ingen sammenhæng mellem kommunestørrelse (antal 75+-årige) og udbredelsen af maskinel dosisdispensering (andel 75+-årige med maskinel dosisdispensering). Københavns Kommune og Århus Kommune har begge ca. 13% ældre borgere med maskinel dosisdispensering, mens Odense og Esbjerg har ca. 5%. Antal ældre ift. andel ældre med dosisdispensering 25,0 Andel 75+-årige med dosisdispensering 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Morsø Århus København Aalborg Odense Esbjerg Antal 75+-årige i hver kommune Afrapportering om dosisdispensering doc 15

16 Bilag c Dokumenter fra det nationale projekt Dosisdispensering fra maskine til mund 1. En best practice-model for sikker dosisdispensering. Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon. Maj odel_komp.pdf 2. Anbefalinger til dosisdispensering. Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon. Maj seringsordningen_efter_roundtable..pdf 3. Maskinel dosisdispensering Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon. Maj % pdf Arbejdsrapporter samt øvrigt materiale findes på hjemmesider for henholdsvis Dansk Selskab for Patientsikkerhed: og Pharmakon: Afrapportering om dosisdispensering doc 16

17 Bilag d. Kommunefordelt opgørelse over borgere med kommunalt, manuelt doseret medicin i doseringsæsker Kommune 1. Hvor mange borgere (ældre) som bor i eget hjem får manueltl doseret medicin i din kommune? 2. Hvor mange borgere (ældre) som bor i andre boformer (eks. plejecentre) får manuelt doseret medicin i din kommune? 3. Hvor mange borgere (børn og unge) får manuelt doseret medicin i din kommune? 4. Hvor mange borgere (voksenhandicap og socialpsykiatri) får manuelt doseret medicin i din kommune? 5. Hvor mange borgere der er registreret i andre systemer, eks. sygeplejen, får manuelt doseret medicin i din kommune? I alt Assens Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa I alt Billund og Kerteminde kommuner har ikke indrapporteret data. Oplysningerne er indhentet i perioden december 2011 februar Afrapportering om dosisdispensering doc 17