Uddannelsesbog og uddannelsesplan 10 Elevens uddannelsesbog 10 Elevens personlige uddannelsesplan 11

Transkript

1 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Indledning 5 Uddannelsernes formål 5 Formålet for grundforløb 6 Formålet for social- og sundhedshjælperuddannelsen 6 Formålet for social- og sundhedsassistentuddannelsen 6 Læringssyn 6 Undervisningssyn 7 Erhvervsfaglig kompetence 8 Personlige kompetencer 8 Uddannelsesbog og uddannelsesplan 10 Elevens uddannelsesbog 10 Elevens personlige uddannelsesplan 11 Uddannelsernes tilrettelæggelse 12 Skoleuddannelsens tilrettelæggelse 12 Områdefag, grundfag og temaer 12 Valgfag 13 IT i uddannelserne 13 Kontaktlærer 13 Studievejledning 14 Specialpædagogisk bistand 14 Praktikuddannelsens tilrettelæggelse 15 Samarbejde mellem skole og praktik 15 Internationalisering 16 Bedømmelser 17 Prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag 17 Afsluttende prøve 18 Principper for afgivelse af standpunktsbedømmelser i Praktikken 18 Principper i forbindelse med omprøve eller ny vurdering 18 Retningslinier for censorer 19 Side 1

2 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2

3 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Retningslinier for fravær og orlov 20 Fravær 20 Graviditets- og barselsorlov 21 Anden orlov 21 Retningslinier for fritagelse 21 Procedure for afgivelse af klager og behandling af disse 22 Grundforløb 23 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 32 Social- og sundhedsassistentuddannelsen 53 Grundfag 78 3

4 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 4

5 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Indledning De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser består af et indledende grundforløb på 20 uger med mulighed for forlængelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen på 1 år og 2 måneder, social- og sundhedsassistentuddannelsen på 1 år og 8 måneder (alle placeret på Social- og Sundhedsskolen), samt den pædagogiske grunduddannelse på 1 år og 7½ måned (placeret på CVU-VEST). Alle uddannelserne indgår i et trinvist opbygget uddannelsessystem, hvor eleven har mulighed for i sammenhæng at gennemgå et uddannelsesforløb bestående af flere uddannelser. Der er således et samspil mellem de enkelte uddannelser, som bygger på det samme uddannelses- og læringssyn. Uddannelsesordningen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er udarbejdet med udgangspunkt i: Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, nr af 1/12/2007 Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, nr af 8/12/2006 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 356 af 19/05/2005 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20/3/2007 Uddannelsesordningen består af en hoveddel indeholdende overordnede principper for grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen, samt en særskilt del for grundforløbet (sider med grønne faner), social- og sundhedshjælperuddannelsen (sider med røde faner) og social- og sundhedsassistent-uddannelsen (sider med blå faner), samt grundfagene. I uddannelsesordningen er alle citater fra loven og bekendtgørelsen skrevet i kursiv. Uddannelsernes formål 1. Formålet med social- og sundhedsuddannelserne er at udvikle elevernes erhvervsfaglige kompetence. De erhvervsfaglige kompetencer består af faglige kompetencer jf. 9, 17, 20 og 24 og personlige kompetencer jf. Kapitel 3. Stk. 2. Uddannelserne skal bidrage til, at eleverne udvikler værdier og etik i forhold til at arbejde med andre mennesker, herunder forståelse og respekt for det enkelte menneske. 5

6 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Uddannelserne skal endvidere bidrage til elevernes forståelse for et godt arbejdsmiljø samt udvikle elevernes miljøbevidsthed og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Uddannelserne skal endelig give eleverne grundlæggende færdigheder i centrale almene fag og dermed give grundlag for, at eleverne kan vedligeholde og udvikle deres kompetencer og styrke deres muligheder og interesse for videre uddannelse. 2. Eleven har opnået erhvervsfaglig kompetence inden for arbejdsområdet, når elevens kombination af viden, færdighed, holdninger og handlinger sætter eleven i stand til at leve op til de krav, arbejdet stiller til den færdiguddannede. Formål for grundforløb 26. Det ordinære grundforløb og det særligt tilrettelagte grundforløb, jf. 2, stk. 1 og stk. 4 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser har til formål, at eleven erhverver faglige og personlige kompetencer som kræves for optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse. Formål for social- og sundhedshjælperuddannelsen 13. Uddannelsen til social- og sundhedshjælper har til formål, at eleven erhverver forudsætninger for selvstændigt og i samarbejde med andre at yde praktisk og personlig hjælp til daglig livsførelse, hjælp til aktivering med henblik på at fastholde normal livsudfoldelse og selvstændigt at udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje, omsorg og praktisk hjælp. Formål for social- og sundhedsassistentuddannelsen 19. Overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent har til formål, at eleven erhverver forudsætninger for at kunne vurdere behov for og selvstændigt at tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til det enkelte menneske og grupper af borgere, vurdere behov for og selvstændigt at tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje- og omsorgsområde og udføre koordinerende og undervisende opgaver. 6

7 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Læringssyn 3. stk. 3. Der skal i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel skoleundervisningen som praktikuddannelsen ske en sammentænkning af de faglige og de personlige kompetencer jf. stk. 1, og der skal tages udstrakt hensyn til elevernes individuelle forudsætninger for at tilegne sig uddannelsens indhold og elevernes individuelle måder at tilegne sig faglige og personlige kompetencer på. Læringssynet der ligger til grund for bekendtgørelsen og dermed denne uddannelsesordning er det konstruktivistiske læringssyn. I dette læringssyn sættes den enkelte elev og den enkelte elevs læringsproces i centrum i såvel skoleuddannelsen som i praktikuddannelsen. Disse tilrettelægges så eleven får muligheder for at tilegne sig viden, færdigheder og holdninger gennem forskellige måder at lære på. Tilrettelæggelsen af uddannelsen skal udfordre elevens aktivitet, sanser, evne til at vælge og evne til at reflektere. Læring er en proces, hvor vekselvirkningen mellem elevens samspil med omgivelserne og elevens indre bearbejdelse fører til læringsresultatet. En hensyntagen til elevens individuelle måder at tilegne sig faglige og personlige kompetencer på fordrer ligeledes, at undervisningen differentieres med henhold til niveau, indhold, metoder og tid. For at understøtte elevens læringsproces udarbejder eleven i samarbejde med kontaktlærer og praktikvejleder en uddannelsesplan, hvori indgår elevens faglige og personlige læringsmål og elevens egne overvejelser over måder at lære på. Undervisningssyn Uddannelserne er vekseluddannelser, hvor skoleuddannelsen og praktikuddannelsen gensidigt understøtter hinanden og således fremmer elevens tilegnelse af den erhvervsfaglige kompetence. 6. Uddannelsernes vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse skal tilrettelægges og gennemføres således, at uddannelserne for den enkelte elev udgør en helhed, der stimulerer elevens lyst til og interesse for uddannelsen og den kommende erhvervsfunktion. Vekselvirkningen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse skal endvidere styrke elevens aktive tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger. Uddannelserne tager udgangspunkt i lov og bekendtgørelse om Grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og bygger på skolens værdigrundlag. Undervisningen tilrettelægges, så den enkelte elev har mulighed for at være opsøgende, udforskende og aktiv i sin læringsproces. 7

8 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Skoleuddannelsen er hovedsageligt tilrettelagt i tematiske sammenhænge, hvor udviklingen af de personlige kompetencer og arbejdet med områdefag og grundfag støtter op omkring hinanden. Praktikuddannelsen er tilrettelagt i forhold til faglige mål og i forhold til elevens udvikling af personlige kompetencer. 3 stk. 3. Der skal i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel skoleundervisningen som praktikuddannelsen ske en sammentænkning af de faglige og personlige kompetencer. Hele uddannelsen skal understøtte elevens evne til at observere, analysere og reflektere, samt til selvstændigt og i samarbejde med andre at løse opgaver. Sammenhængen mellem skoleuddannelsen og praktikuddannelsen skabes gennem elevens arbejde med at opstille personlige og faglige læringsmål i forbindelse med hver skole- og praktikperiode. Ligeledes skabes sammenhæng, når skolen i teoretiske læringssituationer skaber nærhed og lighed med den færdiguddannedes praksissituation, og når praksis i praktikuddannelsen opøver elevens evne til fagligt og teoretisk at begrunde sine handlinger. Erhvervsfaglig kompetence 3. I tilrettelæggelsen af uddannelserne og undervisningen skal de faglige og personlige kompetencer udgøre en helhed og tilsammen lede frem til en afsluttende erhvervsfaglig kompetence. Stk. 2. Den samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem undervisning i og elevens aktive tilegnelse af områdefag, grundfag og valgfag samt gennem undervisning og læring i praktikuddannelsen. Personlige kompetencer: Erhvervsfaglig kompetence Faglige kompetencer Personlige kompetencer Praktikmål SSH eller SSA Fagmål SSH eller SSA Social kompetence Uviklings- og læringskompetence 8

9 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 10. Uddannelserne skal udvikle personlige kompetencer. Stk. 2. Personlig kompetence omfatter social kompetence samt lærings- og udviklingskompetence. Stk. 3. Personlig kompetence har til formål at bidrage til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetence samt udvikle faglig funderet selvtillid og selvværd. 11. Formålet med udvikling af social kompetence er, at eleven gennem uddannelsen 1. udvikler initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati, som sætter eleven i stand til på en etisk og respektfuld måde at møde andre mennesker og blive i stand til at se sig selv og egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer, 2. udvikle evne til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde, 3. opnår bevidsthed om egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer, samt udvikler og anvender disse positivt i relationen til andre mennesker og i udførelsen af arbejdet, 4. udvikler forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis, og 5. erkender værdien af samarbejde og udvikler evnen til selv at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Stk. 2. Social kompetence opnås i uddannelsen ved, at eleven opnår forståelse af betydningen af at udvikle, og aktivt efterleve, fælles mål og værdier på arbejdspladsen, 1. erfarer værdien af at indgå aktivt i et samarbejde med andre og kritisk reflektere over og vurdere egen og andres indsats i en arbejdsproces og give udtryk for egne opfattelser og synspunkter, 2. selvstændigt og i samarbejde med andre udvikler evne til at kunne tage initiativ, være igangsættende og ansvarligt følge op på fælles opgaver, 3. udvikler evne til at kunne anvende sin viden om, hvad personlig integritet og værdighed betyder i samarbejdet med andre mennesker, 4. udvikler evnen til, i enhver arbejdsproces, at kunne tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af processen, og 5. opnår forståelse af egen kulturel baggrund for at kunne etablere et respektfuldt samarbejde med andre under hensyntagen til sociale og kulturelle forskelle. 12. Formålet med udvikling af lærings- og udviklingskompetence er, at eleven gennem uddannelsen 1. udvikler indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. 9

10 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2. skærper sin nysgerrighed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser, 3. udvikler færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk, samt til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer, 4. udvikler sin kreativitet og sin åbenhed over for forandringer samt et beredskab til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed, og 5. udvikler sin evne til at anvende evaluering og selvevaluering som redskab i egen lærings- og udviklingsproces. Stk. 2. Lærings- og udviklingskompetence opnås i uddannelserne ved, at eleven 1. tilegner sig indsigt i egen måde at lære på for at kunne tage medansvar for tilrettelæggelsen af egne og andres læreprocesser, 2. opnår indsigt i egne og andres reaktionsmønstre, styrker og udviklingspotentialer og bliver i stand til konstruktivt at anvende den i egen læreproces og i forhold til arbejdsopgaver, 3. udvikler motivation for at lære og erkender nødvendigheden af en livslang udvikling af faglige og personlige kompetencer, 4. bliver i stand til at reflektere over egne og andres handlinger og ud fra et etisk og fagligt begrundet standpunkt at medvirke til at forbedre praksis, 5. udvikler evnen til at håndtere fysiske, psykiske, sociale og kulturelle forandringer i omgivelserne, og 6. udvikler sin evne til at kunne vurdere og vælge redskaber til evaluering af egen og andres læreproces. Uddannelsesbog og uddannelsesplan 31. Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde elevens personlige uddannelsesplan jf Uddannelsesbogen og uddannelsesplanen skal sikre, at eleven har overblik over hele sit uddannelsesforløb, og skal fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, lærer og praktikvejleder. 34. Uddannelsesbogen, herunder de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde personfølsomme oplysninger. Oplysninger om eleven skal vedrøre udviklingsmål. Elevens uddannelsesbog Uddannelsesbogen tilhører eleven og eleven er selv ansvarlig for bogen og dens indhold. Side 10

11 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Uddannelsesbogen fungerer dels som det sted, hvor al dokumentation vedr. elevens uddannelse samles, og dels i logbogen/dagbogen som elevens personlige refleksionsredskab i løbet af skole- og praktikuddannelsen. Uddannelsesbogen udleveres af skolen/kontaktlæreren ved den første samtale efter uddannelsens påbegyndelse. Uddannelsesbogen indeholder : Elevens personlige uddannelsesplan med bilag til brug i teoriperioder og praktikperioder. Evt. turnusplan og meritplan. Uddannelsesbeviser for gennemført uddannelse, f.eks. bevis for gennemført grundforløb, bevis for social- og sundhedshjælperuddannelsen eller andre. Standpunktsbedømmelser fra praktik eller teori. Evt. bevis for praktik i udlandet. Oplysninger om skolen. Oplysninger om ansættelsessted og praktiksteder. Oplysninger om fagforeninger. Elevens logbog/dagbog. Elevens personlige uddannelsesplan 32. Stk. 2. Uddannelsesplanen skal sammen med elevens uddannelsesbog fastholde elevens faglige og personlige læringsmål og understøtte elevens læreproces. Stk. 3. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om det uddannelsesforløb, eleven planlægger at gennemføre, herunder 1. elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet 2. den undervisning, eleven skal gennemføre, herunder om eleven har valgt at gennemføre grundfag på et andet niveau end det for uddannelsen angivne, 3. oplysninger om elevens praktikuddannelse, elevens og praktikstedernes aftaler om tilrettelæggelse af praktikforløbet og praktikvejledningen, og 4. hvilke dele af uddannelsen eleven har fået fritagelse for på baggrund af tidligere opnåede kvalifikationer og kompetencer, herunder realkompetencer. Stk. 4. Eleven, skolen og praktikstederne er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision. I de første uger af uddannelsen påbegynder eleven sammen med sin kontaktlærer arbejdet med uddannelsesplanen herunder angivelse af Side 11

12 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser personligt formål med uddannelsen og valg af niveau for grundfagene. Herefter er eleven sammen med kontaktlærer og praktikvejleder ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen, herunder arbejde med bilag til uddannelsesplan, således at alle aftaler samt elevens faglige og personlige udvikling og læringsmål er aktuelle. Uddannelsernes tilrettelæggelse L 2. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indledes med et grundforløb, jf. dog 11, nr. 2,3 og 4, der består af 20 ugers skoleundervisning. Grundforløbet kan forlænges med indtil 20 uger for den enkelte elev. Stk. 2. Grundforløbet tilrettelægges for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb. Stk. 3. Grundforløbet skal give eleven mulighed for at orientere sig om andre uddannelsesmuligheder med henblik på at skabe den størst mulige afklaring af den enkeltes forudsætninger, behov og ønsker. Stk. 4. Skolen kan tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse, jf. dog 28, stk 2. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen skal ske i samarbejde med elevens bopælskommune. Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen er vekseluddannelser, hvor skoleuddannelsen og praktikuddannelsen understøtter hinanden og således fremmer elevens tilegnelse af den erhvervsfaglige kompetence. Skoleperiodernes og praktikperiodernes længde og fordeling i de enkelte uddannelser er tilrettelagt, så de danner en sammenhæng for eleven og giver tid til fordybelse og refleksion. Den konkrete fordeling af skole- og praktikperioder fremgår af afsnittet om social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedssassistentuddannelsen. Skoleuddannelsens tilrettelæggelse Områdefag, grundfag og temaer 8. En del af skoleundervisningen organiseres i temaer, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i Side 12

13 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen organiseres, så den styrker elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrager til udviklingen af personlige kompetencer. Den tematiske undervisning tilrettelægges således, at elevens fritagelse fra undervisningen i medfør af 56 kan imødekommes. I tilrettelæggelsen af undervisningens fag og temaer integreres informationsteknologien, dels som redskab for den enkelte elevs læring, dels som kundskabsområde. Skoleuddannelsen tilrettelægges dels ud fra elevens faglige og personlige forudsætninger og forventninger beskrevet i elevens uddannelsesplan, dels ud fra mål for områdefag og grundfag og personlige kompetencer. Den samlede time- og fagfordeling i uddannelserne opfylder bekendtgørelsens krav til timefordeling. De konkrete timetal i områdefag og grundfag er beskrevet i afsnittene om grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Grundfagene kan indgå i det tværfaglige tematiske arbejde, men kan også placeres uden for tematiske sammenhænge. Grundfagenes lektioner placeres under hensyntagen til placering af prøver i grundfagene. Timerne til det afsluttende projekt, der fører frem til den afsluttende prøve, fordeles forholdsmæssigt mellem områdefagene. Valgfag Valgfag bidrager til elevens faglige og personlige kompetenceudvikling. Valgfagene kan planlægges med et bestemt antal lektioner hver uge eller i sammenhængende forløb af en uges varighed. IT i uddannelserne 8. Stk. 3. I tilrettelæggelsen af undervisningens fag og temaer integreres informationsteknologien, dels som redskab for den enkelte elevs læring, dels som kundskabsområde. IT skal give eleven mulighed for at opøve evnen til at søge og vedligeholde viden sætte eleven i stand til i sit kommende arbejdsliv at anvende IT som et naturligt redskab til informationssøgning og arbejdsplanlægning. Side 13

14 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Kontaktlærer Eleven har under hele uddannelsen en kontaktlærer. Kontaktlæreren vejleder eleven i forbindelse med udformningen af personlige og faglige læringsmål. Under uddannelsen er der afsat tid til jævnlige samtaler med kontaktlæreren. Studievejledning Desuden tilbyder skolen studievejledning til f.eks. afklaring af uddannelsesog erhvervsmæssige forhold. Skolens studievejledere har overblikket over og det specifikke kendskab f.eks. til alle praktikpladser. Derfor overtager studievejlederen vejledningen fra kontaktlæreren f.eks. hvis eleven skal have anden praktikplads eller hvis elevens uddannelse skal ændres eller forlænges. Specialpædagogisk bistand L. 15. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Bek Formålet med vejledningen er, at den enkelte elev, kursist eller studerende /elev) fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte. Stk. 2. Vejledningen skal understøtte elevens evne til at træffe de valg, som indgår i tilrettelæggelsen af den enkeltes uddannelse med forståelse for sammenhængen mellem disse valg og det efterfølgende uddannelses- eller beskæftigelsesønske, samt understøtte elevernes mulighed for at tilegne sig brede uddannelse- og studiekompetencer herunder studiemetoder, hensigtsmæssige læse- og arbejdsvaner samt samarbejdsformer. 47. Stk. 3. Elever med særlige forudsætninger, der er anerkendt til specialpædagogisk støtte, skal have de fastlagte prøver tilpasset, så de imødekommer elevens forudsætninger. Praktikuddannelsens tilrettelæggelse 9. Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Stk 3. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil tilrettelægges, Side 14

15 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser så den understøtter elevens tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger inden for de enkelte uddannelsers områder. Den praktiske tilrettelæggelse af praktikuddannelsen tager udgangspunkt i elevens faglige og personlige forudsætninger og forventninger beskrevet i elevens uddannelsesplan, beskrivelsen af faglige mål og personlige kompetencer for den pågældende praktikperiode, og elevens muligheder for gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver at blive en del af et fagligt funderet praksisfællesskab. Samarbejde mellem skole og praktik 7. Skolen og praktikstedet har hver for sig ansvaret for gennemførelsen af skoleundervisningen henholdsvis praktikuddannelsen. Stk. 2. Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe gode læringsbetingelser og på at opfylde målene for praktikuddannelsen. Skolen tager initiativ til, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Skolen afholder jævnlige samarbejdsmøder med de praktikansvarlige fra de forskellige praksisområder. Desuden udbyder skolen praktikvejlederuddannelser og temadage for praktikvejledere. I forhold til den enkelte elevs uddannelse samarbejder kontaktlærer/studievejleder og praktikvejleder/praktikansvarlig. Herved opnås et kendskab til de forskellige uddannelsesmuligheder og dermed også til muligheden for at medvirke til at skabe helheden og sammenhængen i uddannelsen til gavn for eleven. De konkret tilrettelagte tiltag i de forskellige uddannelser f.eks. studiebesøg, kigpraktik, praktikdage, studiedage og praksisfællesskab er beskrevet i afsnittene om grundforløb, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Internationalisering Social- og Sundhedsskolen har et netværk af samarbejdspartnere i udlandet. Samarbejdet består af fælles teoretiske samarbejdsprojekter i skoleperioder, og af samarbejde om muligheden for, at elever kan erlægge noget af praktikken i udlandet. Side 15

16 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bedømmelser Eleverne bedømmes ved prøver i udtrukne områdefag og/eller grundfag, en afsluttende mundtlig prøve, standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag, der ikke er udtrukket til prøve, og standpunktsbedømmelser i praktikken. 44. Ved bedømmelse af prøver og ved standpunktsbedømmelse af områdefag og grundfag samt ved uddannelsernes afsluttende prøver og den vejledende afsluttende prøve i grundforløbene anvendes 7- trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 5 uger før udtrukne prøvers afholdelse offentliggøres hvilket fag, der er udtrukket til prøve. Prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag Prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag udarbejdes på grundlag af fagmålene for det enkelte områdefag og bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt. Prøverne er mundtlige og tilrettelægges efter skolens retningslinier for områdefagsprøver. Prøver og standpunktsbedømmelser i grundfag gennemføres ud fra de i bekendtgørelsens bilag 5 fastsatte mål og retningslinier for prøver i det enkelte grundfag. Prøver og standpunktsbedømmelser i grundfagene bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt. Prøver i områdefag og grundfag placeres, når undervisningen i fagene er gennemført, normalt i slutningen af uddannelserne. Prøver i områdefag placeres, når eleven har gennemført den sidste praktik. Prøver i grundfag placeres, så der er sammenhæng med undervisning i grundfaget og prøvens afholdelse. De nærmere bestemmelser for prøver i områdefag og grundfag er beskrevet i afsnittene om de enkelte uddannelser. Principper for at indstille sig til den afsluttende prøve. 45. For at elever i social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være -3. Derudover skal elever i social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen have bestået naturfaget. Side 16

17 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Stk. 2. Standpunktsbedømmelse i praktikuddannelsen skal være bedømt Godkendt, jf. 40, stk. 1 og 42, stk. 2. Afsluttende prøve 36. Uddannelserne afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer, som den enkelte uddannelse har som formål. Stk. 2. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved den afsluttende prøve. Eleven skal så tidligt som muligt gøres opmærksom på eventuelle problemer med at opnå mål for skoleuddannelsen. Principper for afgivelse af standpunktsbedømmelser i praktikken Standpunktsbedømmelse og vejledende standpunktsbedømmelse i praktikken afgives i forhold til målene for den enkelte praktikperiode sammenholdt med elevens udvikling af personlige kompetencer. Taksonomierne og målene for uddannelsernes praktikperioder er beskrevet i afsnittene om de forskellige uddannelser. 44. Stk. 2. Ved standpunktsbedømmelse af praktik anvendes bedømmelsen Godkendt / Ikke godkendt. Standpunktsbedømmelser og vejledende standpunktsbedømmelser indgår i elevens uddannelsesbog og anvendes af elev og kontaktlærer/praktikvejleder ved udformningen af elevens videre mål. Eleven skal så tidligt som muligt gøres opmærksom på eventuelle problemer med at opnå praktikmålene. Dette kan evt. gøres ved en samtale med deltagelse af studievejleder / kontaktlærer, praktikvejleder / praktikansvarlig og eleven. Principper i forbindelse med omprøve eller ny vurdering Hvis eleven ikke består praktikken, deltager studievejlederen sammen med en repræsentant fra praktikken og eleven i standpunktsafgivelsen eller i en efterfølgende samtale. Eleven har ret til at tage en bisidder med til samtalen. Der tages behørig hensyn til tavshedspligten. Hvis eleven ikke består en prøve i områdefag eller grundfag tilbydes en Side 17

18 samtale med faglæreren og evt. kontaktlæreren. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 46, stk. 2. Elever, der ikke har opnået karakteren 02 i forbindelse med en prøve eller standpunktsbedømmelse i et områdefag eller grundfag eller standpunktsbedømmelsen Godkendt i et praktikforløb, tilbydes et nærmere af skolen og den ansættende myndighed fastlagt skole- eller praktikforløb og vurderes derefter på ny. Elever, der ved en vejledende standpunktsbedømmelse i et praktikforløb ikke har opfyldt målene, kan af skolen efter samråd med praktikstedet tilbydes et yderligere praktikforløb. Elevens situation skal således vurderes på ny, når gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag ikke er mindst 02, en karakter er -3, karakteren 02 ikke er opnået i områdefagene hver for sig, karakteren 02 ikke er opnået i grundfaget naturfag i social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen, karakteren 02 ikke er opnået ved den afsluttende prøve, og standpunktsbedømmelsen ved afslutning af et praktikforløb er Ikke godkendt. Beståede prøver kan ikke tages om. 46, Stk, 2. En elev kan højst deltage i samme prøve eller standpunktsbedømmelse eller gennemgå det samme praktikforløb med henblik på standpunktsbedømmelse 2 gange. Stk. 3. Bliver en elev syg eller af anden grund uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en ny prøve. Eleven skal fremskaffe dokumentation for sygdom eller anden årsag. Retningslinier for censorer 50. Ved uddannelsernes prøver medvirker censorer. Stk. 2. Censorerne er offentlighedens garant for, at 1. prøverne fylder bekendtgørelsens krav, 2. gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, og at 3. eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse. Stk. 3. Finder censorer at kravene efter stk. 2 ikke er opfyldt, afgiver censor Side 18

19 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indberetning herom til skolen. Skolen videresender straks indberetningen til Undervisningsministeriet med skolens eventuelle bemærkninger. Desuden afgiver censor på opfordring fra skolen eller ministeriet indberetning om prøvens afvikling og resultater. Skolen udpeger censorer. 51. Stk. 2. Som censor må ikke udpeges personer, der har virket som lærer for en eksaminand i forbindelse med uddannelsen, eller som har virket som praktikansvarlig eller -vejleder for eksaminanden. Stk. 3. Ved den afsluttende teoretiske prøve udpeges censor fra praktikområdet. Stk. 4. Ved den afsluttende teoretiske prøve i social- og sundhedsassistentuddannelsen skal enten eksaminator eller censor være uddannet som sygeplejerske. Stk. 5. En censor kan ikke medvirke ved eksaminationen af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed. Stk. 7. Eksaminator eller censor må ikke videregive oplysninger om deres drøftelser eller optegnelser til brug for bedømmelsen til andre end eleven eller nogen, der optræder på elevens vegne eller med elevens samtykke, jf. dog stk. 8. Videregivelse af sådanne oplysninger fra eksaminator eller censor må endvidere kun ske mundtligt i den andens påhør eller skriftligt, efter at den anden har haft mulighed for at kommentere oplysningen. Stk. 8. Eksaminator og censor er forpligtet til at videregive oplysninger om deres drøftelser eller optegnelser til eleven til brug for klageudvalgets sagsbehandling, jf. social- og sundhedsuddannelsesloven. Endvidere skal censorerne have viden om uddannelsens mål og indhold, teoretisk indsigt i det fag, der prøves i, nøje kendskab til prøvebetingelserne, samt erfaring i at vurdere andres præstationer. Retningslinier for fravær og orlov Fravær Eleven har mødepligt i hele uddannelsen og fravær registreres. Ved sygdom er det elevens ansvar at give besked til skole eller praktiksted. Praktikstedet registrerer fravær i praktikuddannelsen og skolen registrerer fravær i skoleuddannelsen. Skolen har overblik over elevens samlede fravær. Hvis fraværet antager et problematisk omfang skal der altid tages stilling til Side 19

20 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser evt. forlængelse eller afbrydelse. Omfanget afhænger af en konkret og individuel vurdering for den enkelte elev, men skal dog altid finde sted, når det samlede fravær overstiger en måned. Fraværet vurderes ved en helhedssamtale med deltagelse af elev, skole og ansættelsessted/praktiksted. Hvis fraværet optræder som problematisk i skoleperioden skal skolen tage initiativet i forhold til opfølgning, og hvis fraværet optræder i praktikken skal praktikken tage initiativet i forhold til opfølgning. Når det gælder social- og sundhedsassistentelever, som ikke er i praktik hos den ansættende myndighed inddrages denne via skolen. Graviditets- og barselsorlov Af hensyn til elevens uddannelse er det ønskeligt, at eleven henvender sig til sit ansættelsessted og til skolen angående graviditets- og barselsorlov så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før forventet fødsel. Eleven har ret til at vende tilbage til sin uddannelse. Skole, ansættende myndighed og eleven aftaler et nyt uddannelsesforløb. Anden orlov Anden orlov kan imødekommes efter aftale med ansættende myndighed og såfremt det kan indgå i skolens planlægning. Uddannelsen skal sædvanligvis genoptages inden for 1 år. Retningslinier for fritagelse 56. Elever har ret til at få fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelse meddeles af skolen inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Stk. 2. Fritagelse for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Fritagelse for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller beslægtede beskæftigelsesområder. Ved fritagelse for praktik i somatik, psykiatri eller primærsektor tilrettelægges praktikmålene således, at sidste praktikperiode bestås på avanceret niveau. Stk. 3. Fritagelse for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller prøven ikke kan anses for gennemført. Stk. 4.Fritagelse kan ikke gives for grundfag, der er valgt på et lavere niveau end uddannelsens eller grundforløbets normale niveauer, jf. 17, 20, 24 og 30. Side 20

21 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Stk. 5. Skolen tilbyder undervisning i fritagne grundfag på et højere niveau. Engelsk tilbydes dog højst på D niveau og dansk og naturfag højst på C niveau. Procedure for afgivelse af klager og behandling af klager 44. Klager over forhold ved prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse, bortset fra skriftlige opgaver, der er omfattet af 12. Bek Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. Bek Klagen kan vedrøre 1) prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere, jf. dog stk. 3. Udtalelsen fra bedømmelserne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter en frist på normalt 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Stk. 3. Når opgaverne ved prøven er stillet af Undervisningsministeriet, videresender institutionens straks klager, der drejer sig om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse. Klageanvisning fra til I den forbindelse ændres klageanvisningerne for social- og sundhedsuddannelserne. Reglerne for klager vil fra være at finde i L. 70 af 16. juni 2005 om Regional statsforvaltning og bekendtgørelse nr. 356 af om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser. Reglerne for afgivelse af klager findes i to regelsæt. Klager over prøver skal Side 21

22 De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser følge de anvisninger lov 356 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser angiver. Klager vedrørende afgørelser truffet af institutionen eller praktikstedet efter reglerne for grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal følge anvisningerne lov om regional statsforvaltning. Klager over prøver Klager over forhold ved prøven indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Senest 2 uger efter prøven skal klagen indgives. Der kan klages over prøvegrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen. Klager i forbindelse med Bek. 356 har opsættende virkning. Klager vedrørende afgørelser truffet af institutionen eller praktikstedet efter reglerne for grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal følge anvisningerne i lov om regional statsforvaltning. Side 22

23 Grundforløb Grundforløb Side 23

24 Grundforløb Formål med grundforløbet 25 Uddannelsens organisering 25 Fagfordeling 25 Grundforløbet starter med 26 Tema Børneliv 26 Tema Ungeliv 27 Tema Voksenliv 27 Tema Ældreliv 27 Mål for områdefag 27 Sundhedsfag 27 Social- og samfundsfag, C niveau 28 Pædagogik med psykologi 28 Aktivitetsfag 29 Grundfag 30 Principper for inddragelse af IT i undervisningen 30 Oversigt over bedømmelser på grundforløbet 30 Forlængelse af grundforløbet 31 Side 24

25 Grundforløb Formål med grundforløbet Grundforløbet har til formål: at du erhverver faglige og personlige kompetencer. Til at søge optagelse på: social-og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse. Grundforløbet kan også give dig mulighed for at afklare uddannelsesmuligheder og -ønsker. Uddannelsens organisering Grundforløbet varer 20 uger fordelt som følger : 2 ugers introduktion. 15 ugers tema. 3 ugers afsluttende prøver. Fagfordeling Områdefag: Sundhedsfag Social-og samfundsfag Pædagogik med psykologi Aktivitetsfag Grundfag: Dansk Naturfag Engelsk Varighed: 3 uger 3 uger 3 uger 3 uger 2 uger 2 uger 2 uger Områdefag og grundfag er fordelt på de forskellige temaer i de 20 uger. 2 ugers 15 ugers 3 ugers afsluttende introduktion tematiseret undervisning prøver. Side 25

26 Grundforløb Bek Stk. 3. Eleven kan vælge grundfag på andre niveauer, jf. bilag 6 til bekendtgørelsen. I stedet for engelsk kan eleven vælge supplerende undervisning i grundfagene dansk og naturfag. Stk. 4. Skolen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer og valg af supplerende undervisning. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. Grundforløbet starter med: 2 ugers introduktion : Nøgleordene i de 2 ugers introduktion vil være : indføring i grundforløbets indhold og metode ansvar for egen læring anvendelse af IT. kommunikation og samarbejdsformer ryste -sammen tur studievejledning 15 ugers tematisering: Tematisering er en måde at opdele læringens indhold på. Fordelingen af de 15 ugers temaforløb, hvor områdefag og grundfag vil indgå med forskellig vægtning, ser ud som følger: Tema 1: Børneliv 4 uger Tema 2: Ungeliv 5 uger Tema 3: Voksenliv 2 uger Tema 4: Ældreliv 4 uger De 3 uger der er afsat til afsluttende prøver vil blive omtalt under: Oversigt over bedømmelser på grundforløbet side 33. De 15 ugers tematisering tager afsæt i arbejdet med mennesket fra barnelivet til ældrelivet. Tema Børneliv: Nøgleordene i de 4 uger kan være: familiens udvikling barnets udvikling fantasi - leg - fritid sundhed - kost - hygiejne kommunikation - opdragelse pasningstilbud studiebesøg, hvor der gives mulighed for at få indblik i det daglige arbejde inden for området Side 26

27 Grundforløb Tema Ungeliv: Der kan trækkes tråde fra barndommen til ungdommen, og nøgleordene kan være: unges fysiske og psykiske udvikling unges netværk ung på arbejdsmarkedet ungdomskultur unges uddannelsesmuligheder planlægningen af en ungdomsaktivitet internationalisering, hvor grundfaget engelsk kan optones. Tema Voksenliv: Trådene fra ungdomslivet kan trækkes med i temaet voksenliv. I dette tema er indlagt en forældreaften hvad sker der efterhånden med kroppen behov/omsorg vores kostvaner boformer - politik - fagforening - arbejdsmarkedet generationernes forsamlingshus/kommunikation alkoholpolitik levevilkår - livsstil - livskvalitet Tema Ældreliv: Afslutningen på de 15 uger vil være en fordybelse i ældrelivet. I dette tema er indlagt en kigpraktik (på 2 uger) i primærkommunale institutioner. Her igennem bliver der mulighed for at opleve hvordan praksis fungerer. Din kigpraktik vil ligge i din bopælskommune. I løbet af de 2 uger skal der arbejdes med teoretiske opgaver som stilles af skolen. Nøgleordene i dette tema kan være: empati - behov - omsorg normale aldersforandringer hygiejne - påklædning psykisk udvikling - sorg - kriser - døden hjælp til selvhjælp længst muligt i eget hjem - boformer - livet på ældrecentret tavshedspligt Mål for områdefag Sundhedsfag Formålet med faget er, at du opnår kendskab til faktorer, der påvirker menneskers sundhedstilstand. Side 27

28 Grundforløb Når du arbejder med sundhedsfag vil målet være: at du opnår viden om faktorer i dagligdagen, der har indflydelse på menneskers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand, for at øge opmærksomheden på din egen sundhed, at du opnår kendskab til menneskers forskellige ønsker og krav til et sundt liv for at kunne udvikle opmærksomhed over for egne ønsker og krav, at du får kendskab til menneskers forskellige levevilkår og livsværdier for at blive bevidst om baggrundene for menneskers individuelle valg i forhold til sundhed, herunder også dine egne valg i forhold til sundhed, at du opnår kendskab til miljøets betydning for opretholdelse af sundhed for at kunne pege på egne muligheder for at handle miljøbevidst. Social- og samfundsfag Formålet med faget er, at du får indblik i samfunds- og familieforhold der har betydning for arbejdet indenfor det pædagogiske område og bistands- plejeog omsorgsområdet. Når du arbejder med social- og sundhedsfag vil målet være: at du opnår kendskab til samfundets politiske, økonomiske og sociale strukturer for at udvikle interesse og evne til selv at indgå i demokratiske processer, at du opnår kendskab til social- og sundhedsvæsenets opbygning og opgaver i forhold til børnefamilier, ældre og syge mennesker, at du opnår kendskab til levevilkårene for børn, børnefamilier, unge og ældre, så du kan opnå forståelse for menneskers forskellige livshistorier og kulturelle baggrunde, og med baggrund heri kan udvikle evnen til at møde det enkelte menneske med respekt og ligeværdighed, at du opnår kendskab til forskellige handicap og handicappedes levevilkår. Pædagogik med psykologi Formålet med faget er, at du opnår kendskab til pædagogiske og psykologiske begreber for at kunne kommunikere og samarbejde under Side 28

29 Grundforløb hensyntagen til menneskers forskellighed og for at blive bevidst om egne livsværdier og holdninger. Når du arbejder med områdefaget pædagogik med psykologi vil målet være: at du opnår kendskab til menneskets psykiske og sociale udvikling og de mest almindelige reaktioner på forandringer, og herunder bliver opmærksom på din egen identitetsdannelse, at du opnår kendskab til børn og unges udvikling, gennem legens betydning for kreativitet og fantasi, at du opnår viden om hvordan mennesker udvikler etik, at du bliver bevidst om egne normer, holdninger og værdier og deres konsekvenser for samværet med andre, at du opnår viden om forskellige kommunikations- og samarbejdsformer og herunder udvikler dine egne kommunikative og samarbejdsmæssige færdigheder, at du opnår færdighed i beherskelse af redskaber til elektronisk kommunikation og informationssøgning. At du udvikler din evne til at forholde dig kritisk til informationer og deres kilder. Aktivitetsfag Formålet med faget er, at du tilegner dig viden om aktiviteternes betydning for menneskers sundhed og trivsel i hverdagen for at kunne medvirke til igangsættelse af aktiviteter for andre. At du styrker opmærksomheden på betydningen af at have et aktivt liv. Når du arbejder med aktivitetsfag er målet: at du opnår kendskab til sociale, kreative og kulturelle aktiviteters betydning for menneskers livsudfoldelse og livskvalitet, at du bliver opmærksom på forskellige ønsker og behov til aktiviteter for at kunne medvirke ved den konkrete tilrettelæggelse af aktiviteter, at du opnår kendskab til oplevelser og aktiviteter som udfordrer børn, unges og voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling, at du opnår kendskab til praktiske aktiviteter samt deres betydning for sundhed og trivsel, at du opnår viden om, hvilken betydning en god fysisk form har for fysisk og psykisk velbefindende, således at du udvikler din interesse Side 29

30 Grundforløb for og tager initiativ til din egen kropslige udfoldelse, og for at kunne medvirke til igangsættelse af fysiske aktiviteter, at du får kendskab til arbejdsmiljøets betydning, herunder arbejds- og forflytningsteknikker, så du bruger din egen krop hensigtsmæssigt og du bliver i stand til at reagere på uhensigtsmæssige forhold i arbejdsmiljøet. Grundfag Der vil være mulighed for at deltage i grundfag på forskellige niveauer. Din uddannelsesplan vil indeholde det niveau, du er kommet frem til sammen med din kontaktlærer. Mål for grundfagene dansk, engelsk og naturfag kan læses i afsnittet om grundfag side 77. Principper for inddragelse af IT i undervisningen I tilrettelæggelsen af undervisningens fag og temaer integreres informationsteknologien, dels som et personligt redskab dels som redskab for den måde du lærer på. I de 2 ugers introduktionsforløb gives en grundlæggende indføring i anvendelse af informationsteknologi til brug i dit videre uddannelsesforløb. IT indgå som en naturlig del af undervisningen. Formål: at anvende de mest almindeligt forekommende IT-værktøjer med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning, at du selvstændigt eller i gruppe kan anvende forskellige former for skriftlig kommunikation, at du opnår kendskab til informationsteknologien som en naturlig del af den kulturelle formidling og som et almindeligt forekommende medie til børn, unge og voksnes liv, at du udvikler din evne til at forholde dig kritisk til informationerne og deres kilder. Oversigt over bedømmelser på grundforløbet Din uddannelsesplan skal sikre dig, at du har overblik over hele dit uddannelsesforløb. På grundforløbet har vi afsat de sidste 3 uger til bedømmelser og prøver, der har til formål at vurdere dine faglige kompetencer og udviklingen af dine personlige kompetencer. Side 30

31 Grundforløb Du afslutter dit grundforløb således: En vejledende mundtlig prøve. Du kan arbejde alene eller i samarbejde med andre. Der skal laves et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved prøven. Formålet med prøven er at vurdere egnethed til fortsat social- og sundhedsuddannelse eller den pædagogiske grunduddannelse. Undervisningsministeriet vil udtrække et grundfag til prøve. De 2 andre grundfag vil afsluttes med en standpunktsbedømmelse. Du vil 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve. Forlængelse af grundforløbet Grundforløbet varer normalt 20 uger. 29. For elever med behov herfor kan undervisningen forlænges med indtil 20 uger med henblik på at give den enkelte elev mulighed for at: 1. tilegne sig de faglige og personlige kompetencer, som er nødvendige for at kunne fortsætte i en af de efterfølgende uddannelser 1. tage et eller flere grundfag på et højere niveau end det obligatoriske for derved at udbygge sin studiekompetence, eller 1. skabe forudsætninger for uddannelsesvalg gennem et eller flere praktikforløb. Stk. 3. Et forlænget grundforløb 2 skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan jfr. kapitel 8. Side 31

32 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedshjælper- uddannelsen Side 32

33 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål med uddannelsen 34 Uddannelsens organisering 34 Uddannelsens time- og fagfordeling 35 Uddannelsens tematiske opbygning 35 Indholdet i temaerne 36 Formål med vekselvirkningen mellem skole og praktik i uddannelsen 36 Formål med 1. dag i praktikken 36 Formål med introduktion til arbejdsområdet 37 Formål med 2 sammenhængende praktikdage i skoleperiode 2 og 3 37 Formål med individuel kontakt med praktikken i tema 3, 4, 6 og i skoleperiode 4 38 Formål med 2 sammenhængende reflektionsdage på skolen i praktik 1 og 2 38 Formål med basisgruppemøder i praktik 1 og 2 38 Formål og mål for områdefag 38 Sundhedsfag 38 Social- og samfundsfag 39 Pædagogik med psykologi 40 Aktivitets- og praktisk fag 41 Formål og mål for grundfag 42 Praktiske indgange 42 Sammenhængende forløb 45 Arbejdsgivernes ret til at ansætte halvdelen af det dimensionerede ansøgertal til social- og sundhedshjælperuddannelsen 46 Praktikuddannelsens tilrettelæggelse 46 Praktikmål 47 Mål for praktikuddannelsen 47 Personlige kompetencer 47 Vejledende mål for praktik 1 50 Slutmål for praktikuddannelsen 51 Standpunktsbedømmelser og prøver 51 Praktikuddannelsen 51 Skoleuddannelsen 52 Side 33