Noter til Beretning - KvægKongres 2014

Transkript

1 Noter til Beretning - KvægKongres 2014 Vi har i Kvægs bestyrelse lavet en ny strateg frem til Rigtig mange af jer har bidraget med værdifulde indspil så vi nu har en stærk strategi for Kvægbruget frem til Vi ser ind i en helt ny situation, hvor kvoterne falder væk, så muligheden for vækst har været et meget centralt emne i drøftelserne. Inden man kan lave en strategi, er det vigtigt at have en mening med det man laver. Og det er en meget let opgave for os i kvægbruget vi laver jo det, vi alle har brug for hver dag nemlig sundt, sikkert og bæredygtigt mælk og oksekød til hele verden. Da vi skulle finde frem til visionen fik vi mange gode drøftelser om vækst versus lønsomhed. Det var ekstremt vigtigt for alle jer kvægbruger at der er fokus på lønsomhed i strategien. Vi ønsker kun vækst, hvis vi kan forbedre indtjeningen var budskabet. Derfor er lønsomhed et helt centralt budskab i visionen: LØNSOM bæredygtig vækst. Vision er at der i 2020 produceres 6 mia kg mælk og produktionen af oksekød er steget med 20 %, som svarer til den tilhørende opfedning af kalve. Hvis målet om lønsom bæredygtig vækst skal nås betyder det, at - Vi skal sikre den politiske interessevaretagelse for ens rammevilkår i hele EU - Vi skal styrke den langsigtede konkurrenceevne - Vi skal styrke produktiviteten - Samt at vi fortsat skal sikre bæredygtighed og handling bag ord Det er ikke nok at have en konkurrencedygtig produktivitet her og nu. Vi skal også have det om 5 og 10 år. Det betyder, at vi skal styrke forskning, udvikling og innovation og det skal ske sammen med de bedste i verden. Derfor skal vi have et stærkt netværk med frontløberne blandt forskere, rådgivere og kvægbrugere. Vi har allerede et godt internationalt samarbejde og har i 2013 styrket dette med et nyt samarbejde med israelske forskere, da Israel reelt er det eneste land der produktivitetsmæssigt er foran os. Det er helt nødvendigt at forskningen er tæt på praksis og her er Kvægklyngekonceptet en god mulighed for at få forskerne involveret i vores udviklingsarbejde. Ligesom Farmtest og Husdyr 2.0 er oplagte områder at udvide samarbejdet indenfor. Der skal ikke herske nogen tvivl om, hvilke områder der skal forskes indenfor det gælder produktion, produktionsanlæg, avl, sygdomme/overvågning og ledelse. Og det er hele værdikæden der skal involveres i forskning, udvikling og innovation, kun på den måde kan vi sikre vi fuld værdi til kvægbruget. Vi kan her og nu styrke vores produktivitet. Vi har derfor sat nogle ambitiøse produktivitetsmål i den nye strategi. Nemlig en ydelsesstigning til kg. mælk i 2018, en forøgelse af nettotilvæksten hos slagtekalve til 700 g og tilvæksten hos kødkvægskalve skal hæves med 10 % ud fra racens gennemsnit i Foderudnyttelsen skal forbedres med 2 % over perioden og naturpleje skal gøres rentabel. Endelig skal vi også i den kommende strategiperiode have fokus på effektiv drift af alle de serviceydelser, vi tilbyder kvægbrugerne.

2 Er det så muligt at nå de ambitiøse mål? Vil spørgsmålet være. Ja det er det helt sikkert vi har nemlig den viden der skal til den skal bare ud at virke. Og det betyder, at vi skal have en specialiseret og målrettet rådgivning på et højt niveau og vi skal få viden bragt ud med målrettede demonstrationsprojekter. Det kan vi kun få til at lykkes gennem vores samarbejde og netværk mellem DLBR rådgivere, Videncentret, dyrlæger og virksomheder. Og vi vil der her sammen! Ved indgangen til den nye strategiperiode står vi med en helt fantastisk pakke af nyudviklede ledelses- og management værktøjer. Det er nu de skal ud at virke det er nu vi skal høste værdien af vores fælles investering. Endelig handler vores strategi også om bæredygtighed og handling bag ord. Vi er i dansk kvægbrug i verdenseliten, når vi taler effektiv produktion, god dyrevelfærd, lavt medicinforbrug, lav dødelighed og lav belastning af klima og miljø. Den position vil vi fastholde også fordi bæredygtighed er lig med ressourceeffektivitet. Og ressourceeffektivitet er lig med penge på bundlinjen. Handling bag ord har kendetegnet kvægbruget. Vi gør noget ved de ømme tæer og det agter vi at fortsætte med. Det kalder jeg ansvarlighed! Med Handling bag ord mener vi fx,. at vi vil levere en ordentlig mælkekvalitet. Og det gør vi har været et fantastisk år for mælkekvaliteten med et gennemsnitlig tankcelletal på Det laveste gennemsnit nogensinde. Også antibiotikaforbruget er faldet med 6 % og antallet af hæmstof uheld er reduceret med ikke mindre end 25%. Det kan og skal vi være stolte af. Og det er ikke kommet af sig selv men af en fokuseret indsats fra alle jer kvægbrugere sammen med jeres rådgivere. Antal bedrifter i Salmonella niveau 2 falder fortsat og i 2013 lykkedes det at få kodødeligheden ned under 5 %. Så mon ikke vi nu har fundet frem til de væsentligste indsatsområder for at sænke kodødeligheden yderligere. Desværre er det ikke lykkedes at få et fald i kalvedødeligheden. Men vi har to projekter i gang her og håber, at resultaterne herfra kan være med til at skabe fornyet tro og vilje til at få kalvedødeligheden ned. Kalveeksporten er i 2013 igen steget meget og der er ingen tvivl om, at den dårlige produktionsøkonomi er den væsentligste årsag hertil. Vi har netop offentliggjort en undersøgelse over udviklingen i produktivitet og afledte miljøpåvirkninger i kvægbruget. Kvægbruget har ændret sig markant fra 1980 til 2010 med stigende produktion pr enhed og øget effektivitet. Det har betydet et markant fald på hele 38% i tab af NH 3 N fra 1980 til Faldet sker på baggrund af alt det der er iværksat omkring staldindretning i kombination med ændrede opbevaringsog udbringningsteknikker for husdyrgødning, samt den højere proteineffektivitet hos dyrene. Samlet betyder det, at CO2 udledningen er reduceret meget betragteligt med 40 % i perioden fra 1980 til Det er resultater vi kan være stolte af i kvægbruget!

3 Har du taget stilling og handlet er spørgsmålet i rådgivningsindsatsen Ta stilling - ta handling..ta stilling ta handling er et initiativ, som foregår i samarbejde mellem lokale rådgivningscentre og VFL. Målet er at få landmænd og rådgivere til at stoppe op og overveje om der er ting i deres arbejde, virksomhed eller liv der skal gøres anderledes. Jeg håber at I her ved indgangen har taget udfordringskortene, og med dem som inspiration, håber vi at du vil Ta Stilling og måske handle anderledes. I indsatsen ligger der også fire fokusområder. Godt grovfoder til den rigtige pris, Restbeløb pr. ko, Ledelse og Bedre bundlinje. DLBR vil sætte øget fokus på området i Du vil også kunne finde indlæg på kongressen om emnerne. Det koster gratis postkortet handler om Godt grovfoder til den rigtige pris. Der er startet en del Grovfoderskoler op i 2013 og i Grovfoderskolen henter vi de skjulte tal frem. På skolebedriften har denne viden medført ekstra 500 kr pr ha på bundlinjen. Der ligger en ny video på you-tube og i 2014 vil vi arbejder videre med tilpasning af it værktøjerne. Det skal være smart og nemt at måle udbytter. Sæt pris på dine køer sætter fokus på restbeløbet pr ko. Staldskoler, hvor du som kvægbruger kan få nytte af din kollegas erfaring viser sig i praksis at være en effektiv vej til en højere fodereffektivitet. Kompakt fuldfoder viser sig også at være vejen for mange til at hæve restbeløbet pr ko. Restbeløbet forstået som mælk minus foder. Kompakt fuldfoder er et af de virkelig hotte emner lige nu. Og spørgsmålene er mange: Passer det at det giver en bedre foderudnyttelse? Passer det at ydelsen stiger? Kan køerne tåle det? Er det ikke alt for dyrt i diesel og vedligehold af fuldfodervognen. Hvad med prikkeeffekten? Du kan få svar her på kongressen og du kan høre mere om det nye koncept KMP fuldfoder. Vi har en række ledelsesværktøjer klar til dig. Ledelsesværktøjer, som kan gøre din hverdag lettere og som kan hjælpe dig med at få overblik og komme foran arbejdsopgaverne. DMS Dyreregistrering med KMP, kritiske målepunkter. Lean, tavlemøder og det nyeste skud på lean, nemlig TMP, som handler om systematik i vedligehold. Og endelig har Kvægnøglen fået et kvalitetsløft. DMS Dyreregistrering er nu helt klar til brug. Den er udviklet sammen med jer og der er mange nye faciliteter, som gør indberetning både smartere og lettere. Vi har lige nu et godt tilbud til jer Du kan få DMS Dyreregistrering Plus pakken til intropris frem til 31/7. Det betyder, at du får KMP gratis med i abonnementet for DMS Dyrergistrering. Har du allerede Dyreregistering, så skal du blot i gang det koster ikke ekstra og du får oven i købet Smartkoen med. På standen i forhallen kan du få hjælp til at få Smartkoen ind på din smartphone. Hvorfor vente? Når du kan komme i gang nu? Der holdes lige nu kurser overalt i landet så et 3 timers kursus kan være din vej til en kick start på en nemmere hverdag.

4 KvægNøglen betragtes som et af de mest værdiskabende ledelsesværktøjer for mælkeproducenter og er et rådgivningskoncept baseret på tæt opfølgning på produktion og økonomi. Det lægger desuden op til benchmark med andre besætninger, som bruger konceptet En række DLBR virksomheder har indgået et forpligtende samarbejde omkring en række forbedringer i Kvægnøglen så kvaliteten af data styrkes og benchmarking giver større værdi. Som I kan se, så er det muligt nu at få en Kvægnøgle aftale og få 1. kvartals opgørelse gratis. Endnu et godt tilbud her på kongressen. Sagen er bøf visionen er at producere noget mere oksekød her i landet. Vi arbejder på flere fronter ofr at skabe konkurrenceevne i produktionen af kød. Naturpleje er allerede et forretningsområde for mange og vil vokse i de kommende år, når de udpegede naturarealer skal vedligeholdes. I projektet Smag på landskabet arbejdes med at skabe merværdi af det kød der bliver produceret på naturarealer. Vi har i Landbrug & Fødevarer nedsat en styregruppe for at sikre, at de mange interesser vedrørende naturpleje koordineres. Slagtekalveproduktionens konkurrenceevne kan styrkes ved at kalvene er sunde og kommer godt i gang og det arbejders der med i projektet Sundere slagtekalve. I 2013 er det for alvor ved at blive almindeligt at lave krydsningskalve og til de dyr der ikke insemineres med kødkvæg, kan man nu vælge tyre ud fra deres kødproducerende evne. Forskning er forudsætningen for vores langsigtede konkurrenceevne. Og for at sikre en optimering af forsøgsfaciliteterne har Landbrug & Fødevarer Kvægs bestyrelse besluttet at etablere et samarbejde om driften på tværs af de to forsøgsenheder Kvægbrugets forsøgscenter og kvægenheden ved Aarhus Universitet, Foulum. De to enheder får tilsammen navnet Danmarks Kvægforskningsscenter. Med Danmarks kvægforskningscenter kan vi sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne til kvægforskningen, samtidig med at vi styrker selve forskningen med udgangspunkt i faciliteterne ved KFC og AU. Også i 2013 har vi desværre oplevet at mange besætninger er blevet ramt af mycoplasma med store konsekvenser for de ramte besætninger. Der har været et tæt samarbejde mellem VFL s dyrlæger og dyrlægerne i praksis for at dæmme så godt som muligt op for problemerne. Mycoplasma Bovis er en bakterie, der kun rammer kvæg og som kan give meget forskellige sygdomssymptomer, fra yverbetændelse, hævede led til ørebetændelse hos kalvene. Mycoplasma udvikler sig forskelligt i de enkelte besætninger. I nogle besætninger rammer sygdommen rigtig hårdt med store økonomiske og menneskelige omkostninger til følge Og vi har desværre endnu ikke viden til at kunne forklare disse forskelle mellem besætninger. Og så er det svært at tage sine forholdsregler. Vi har i 2013 også arbejdet videre med multifaktorielle sygdomsproblemer og der er nu lavet en liste over undersøgelser og analyser, der bør foretages for at afdække problemerne.

5 På. kortet kan I se hvor stor en andel af besætningerne der i november har fået påvist antistof. En påvisning af antistof betyder, at bakterien har været tilstede, men den fortæller ikke, om besætningen har eller har haft problemer med mycoplasma. Vi har brug for mere viden som vi kan anvende i praksis for at minimere tabet ved mycoplasma. På Videncentret undersøger vi årsagssammenhænge og følger 40 ejendomme intensivt. Ejendomme, hvor nogle har haft mycoplasma, nogle har symptomer på mycoplasma og nogle har en positiv antistof reaktion, men ikke har symptomer. Vi ser også på fodring i projektbesætningerne. Universiteterne er også i gang. KU undersøger smittespredning indenfor besætningen og DTU undersøger smittespredningen mellem besætninger. Endelig undersøges de diagnostiske muligheder af EURO Finns og Thermofischer. I alt investeres ca 10 mio. kr. i ny viden. Og vi har behov for ny viden sygdommen er tabsvoldende og i nogle besætninger meget svær at få styr på.