Målet om kg mælk i Danmark Hur får vi det att hande?

Transkript

1 Sida 1 av 6 Et ambiøst, men ikke urealissk, mål i danske kvægbrugeres Strategi 2018 er en væsentlig sgning i ydelsen pr. ko. Det skal øge lønsomheden og sænke klimaog miljøpåvirkningen Landbrug & Fødevarer, Kvægs Strategi 2018 er på vej ind i de sidste år. Strategiens helt overordnede vision har været En lønsom, bæredygg, ressourceeffekv og internaonal konkurrencedygg mælke- og oksekødsprodukon i Danmark, hvor produkonen af mælk er steget l 6 mia. kilo og hvor produkonen af oksekød er steget med 20 pct. i Og herunder er en af de mere konkrete målsætninger at opnå en ydelsessgning fra kg EKM i 2013 l kg EKM pr. ko i Flere kvægbrugere og rådgivere i Danmark har, eer at have hørt og læst om den nye strategi, bl.a. reageret på, at strategien har fokus på ydelse frem for dækningsbidrag. Men ydelse og dækningsbidrag hører jo sammen. En høj ydelse er naturligvis ikke lig med en god økonomi, men det er en forudsætning for en god økonomi. Ambitiøst men ikke urealistisk Der er ingen tvivl om at det danske ydelsesmål har været ambiøst. Men det har vist sig at det ikke var urealis- sk. Spredningen imellem besætninger med hensyn l mælkeydelse er stor. Der er selvfølgelig mange faktorer, der er afgørende for den store spredning, men det er viggt at spørge sig selv om potenalet i besætningen er højere, end det der opnås. Genesk set har de fleste besætninger et ydelsespotenale, der ikke burde være en hindring for at nå op på kg. Ydelsen er steget Ydelsen er steget i Danmark. Fra kg EKM i 2013 l i dag kg EKM. En sgning på gns. 969 kg EKM over 3 år. Imponerende. Men hvordan er det lykkedes? Loven om aftagende merudbytte Mange kvægbrugere tænker meget fornuigt på relaonen mellem indsats og udbye, hvor det i denne sammenhæng er foderniveau der er indsatsen og mælkeydelse og lvækst der er udbyet. Og det er yderst fornuigt da vi med sgende indsats får en ændring af udbyes sammensætning, men også et fald i udnyelsen af input. Når det drejer sig om mælkeprodukonen, gælder loven om det aagende merudbye også. Der er forskellige årsager l, at ydelsen falder med sgende foderniveau, men pointen er, at uanset hvilket niveau man ligger på, så er der på det niveau ald en aagende udbye af at øge lskudsfodermængden, hvorfor der også er et økonomisk opmalt foderniveau. En øgning af ydelseskapaciteten er hovedsagelig et managementlø. Ydelsesløft er summen af mange elementer Når vi taler om ydelseslø er der mange elementer at tage i betragtning og det er summen af disse der er afgørende for ydelsessgningen. Eksempler på elementer, der er vigge at tage i betragtning, og listen ser forskellig ud fra besætning l besætning: Avlsmæssigt potenale Foderniveau Grovfoderkvalitet Generelt managementniveau Klove Overordnet set vil en høj grovfoderkvalitet og et højt pasnings- og sundhedsniveau, ald give en høj ydelse. Sæt et mål og følg op I enhver virksomhed et det viggt at have et mål og en handlingsplan. Sådan er det også i en mælkeproduk- on. Sæt et mål for bedrien og lav handlingsplaner. Ud over at prioritere et fokus på mælkeydelsen kan det være relevant også at kigge på fremsllingsprisen, fordi den måler på omkostningerne, og dem kan man gøre noget ved. Flere og flere mælkeproducenter i Danmark bruger DMS (Dairy Managament System) som værktøj l at følge produkonen, l dagligt at få overblik og l at gå i dybden og idenficere opmeringspotenaler. Alt sammen essenelt for at kunne styre en bedri. Tag fat i dine rådgivere Afslutningsvis må mit bedste råd være at tage fat i din eller dine rådgivere. De fleste kan forbedre deres økonomi, hvis ydelsen forbedres. Men det er ikke sikkert det forholder sig sådan hos dig? Dine rådgivere kan hjælpe dig l at finde dit fokusområde og dine mål. Växa Sverige Djurhälso- och Uodringskonferensen

2 Sida 2 av kg EKM inden kg mælk eller 820 kg fedt + protein IKKE OVERRASKENDE FAKTA 60 Djurhälso- och Uodringskonferensen 2016 Växa Sverige

3 Sida 3 av 6 Højtydende DH køer kg mælk Det er ALT for dyrt at satse på høj ydelse! Køer ydelsespotentiale køer ydelsespotentiale Økonomi i højere energiudnyttelse Växa Sverige Djurhälso- och Uodringskonferensen

4 Sida 4 av 6 Energiudnyttelse ydelse restbeløb pr. ko energiudnyttelse 62 Djurhälso- och Uodringskonferensen 2016 Växa Sverige

5 Sida 5 av 6 Växa Sverige Djurhälso- och Uodringskonferensen

6 Sida 6 av 6! Frågor och egna erfarenheter? Vad tar jag med mig? Konsekvenser? Prakska idéer? Vad gör jag konkret? 64 Djurhälso- och Uodringskonferensen 2016 Växa Sverige