VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

Transkript

1 VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes uddannelsesliv: overgangen fra de gymnasiale uddannelser til videregående uddannelse. Her er problemet, at for få unge mænd vælger videregående uddannelse efter deres gymnasiale uddannelse. Talmæssigt er 37,5% af de unge mandlige studenter ikke i gang med en videregående uddannelse tre år efter studentereksamen, mens tallet for kvinderne er 29% (Kilde: C. Hutters et al: Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis?; CEFU 2013). Disse tal skal ses i sammenhæng med, at kun ca. 30 % af 3. g erne og 2. HF erne benytter det nationale tilbud om at komme i studiepraktik på en videregående uddannelse. Opsamling af viden om drengenes veje til videregående uddannelse I projektets 1. fase har vi afdækket vilkår for valg af den nationale studiepraktik i 2012 og for den tilknyttede vejledning i udvalgte klasser i Roskilde. Projektgruppens medlemmer har foretaget kvalitative og kvantitative interviews såvel individuelt og i gruppe. Desuden har vi læst rapporter og artikler om emnet, ligesom vi har deltaget i en konference om brobygning arrangeret af UCSJ. Projektgruppen har foretaget følgende konkrete undersøgelser: 1) En undersøgelse på to gymnasier af elevernes valg og fravalg af studiepraktik og det udbytte, de deltagende elever har haft af studiepraktikken. Endvidere en undersøgelse af begrundelser for fravalget af studiepraktikken. 2) Fokusgruppeinterview med elever, der henholdvis har været i studiepraktik/ har fravalgt studiepraktik - om deres udbytte af studiepraktik og bevæggrunde til at vælge studiepraktikken fra. 3) Dialog med kommende udvalgte hold/klasser om deres ønsker til studiepraktik/praktik/workshops og efterbearbejdning af uge 43 i nærværende projekt. Den samlede vidensindsamling peger på nogle meget væsentlige konklusioner med hensyn til drenges / unge mænds behov, når det kommer til brobygning, vejledning og studievalg. Det skal understreges, at mange af konklusionerne også er gyldige for piger: Brobygning skal skabe rum for gymnasieelevernes fremtidsrefleksioner. Elevernes strategi i forhold til gymnasiet hænger sammen med deres perspektiv eller mangel på perspektiv i forhold til fremtiden. Vi skal tilbyde undervisning og vejledningsforløb, der adresserer elevernes fremtidsovervejelser. Brobygning skal være praksisnær og have et tydeligt perspektiv på erhvervsmuligheder og jobbet efter studiet. Brobygning skal give mulighed for at prøve noget af: ikke bare studiet, men også virkeligheden efter studiet: Er det her, jeg kan se mig selv?. Derfor er virksomhedspraktik et vigtigt afklaringsredskab i studievalgsprocessen. Brobygning skal handle om identitet: Hvem bliver jeg, hvis jeg vælger den uddannelse og det job? Hvilken status får jeg, hvilke karrieremuligheder, hvilket liv? Hvilke afgrænsninger må jeg efterfølgende foretage? 1

2 Derfor er det vigtigt, at gymnasieeleverne/de unge mænd møder rollemodeller, der har en personlig fortælling. Studievejlederen skal opleves som en sparringspartner, ikke som en neutral informationscentral. Studievejlederen skal i højere grad invitere til personlig udfordring, hvad enten mødet med hende/ham foregår individuelt eller i gruppe. Brobygning og vejledning skal være personlig, afklarende og kontinuerlig over hele skolegangen, og rettet mod studievalgsprocessen. Den må gerne rumme differentierede vejledningsformer- og metoder, herunder coaching. Brobygning og undervisning skal få studier til at virke nødvendige, set med drengenes perspektiv, ikke kun med samfundets. Det betyder at drengene skal udfordres på nye måder, der er passende for dem, så de i højere grad vælger uddannelse. Brobygning skal være overskuelig. Den skal præsenteres på en måde, så alle elever ved, at det er et vigtigt tilbud eller være en obligatorisk del af skolens årsplan. Der skal være flere valgmuligheder for at imødekomme målgruppens forskellige behov og valgstrategier. Deltagelse i brobygning skal ikke medføre, at man går glip af anden undervisning eller oplever administrative sanktioner som fravær, men skal lægges ind som et element i skolens årsplan. Projekt Veje til Videregående uddannelse uge 43, 2013 På baggrund af den indsamlede viden blev uge 43 forberedt. Målet med projektet har været at designe og afprøve indsatser, der kan få flere elever, herunder drengene i gymnasierne til at interessere sig for og vælge en videregående uddannelse, som de har gode chancer for at gennemføre. De overordnede mål med indsatserne i uge 43 har været: At bidrage til, at flere drenge (og piger) på de gymnasiale uddannelser får interesse for og vælger en videregående uddannelse At få eleverne til at identificere sig som personer, der tør og vil tage en videregående uddannelse At udfordre tvivlerne og de usikre og hjælpe dem til at blive mere afklarede i deres uddannelsesvalg At opfinde og afprøve nye metoder til brobygning, der tager udgangspunkt i de unges behov og motiver for uddannelsesvalg At få videregående uddannelse til at opleves nødvendig for de unge At skabe refleksion over og nye bud på vejlederrollen At afprøve samarbejdende brobygningsindsatser mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser At pege på og udfordre organisatoriske, administrative og evt. lovgivningsmæssige barrierer for at udvikle helhedspræget brobygning, som tre obligatoriske skemalagte dage med differentieret studie- og jobrelateret indhold. Projektet forløb i uge 43 over 3 dage (de samme dage hvor den landsdækkende studiepraktik foregik) 5 klasser fra følgende institutioner deltog med i alt 125 elever: VUC Roskilde (HF) Roskilde Katedralskole (STX) 2

3 Roskilde Handelsskole (HHX) Roskilde Tekniske Gymnasium (HTX) Himmelev Gymnasium (HF) Indsatsen er forløbet over tre faser: 1) Forberedende indsats (2 timer) 2) Obligatorisk brobygning med valgfrie pakker (2-3 dage) 3) Evaluering af dagene, med dagbøger, billeder og samtaler/interviews Der har været følgende valgmuligheder for eleverne: a) Den ordinære nationale studiepraktik på en videregående uddannelsesinstitution (3 dage) b) Særlig tilrettelagt studiepraktik for elever med uopfyldte ønsker i den nationale studiepraktik c) Særlig tilrettelagt virksomhedspraktik (3 dage) d) Fortælleværksted med opfølgende studievejledning på UCSJ (2 dage) e) Studieworkshops med deltagelse af studerende fra RUC og UCSJ (1 dag) Evaluering af uge 43, 2014, Projekt Veje til Videregående uddannelse, I uge 43 har fem klasser (2 HF, 1 HHX, 1 HHX, 1 STX) på henholdsvis VUC, Himmelev Gymnasium, Handelsgymnasiet, Teknisk Gymnasium og Roskilde Katedralskole deltaget i nærværende projekt. I projektbeskrivelsen præsenteres to modeller for relevante aktiviteter for eleverne i uge 43. Ambitionen har været at realisere den store model med fire aktiviteter (Studiepraktik, Virksomhedspraktik, Studieworkshop og Fortælleværksted) i uge 43 - med den indbyggede udfordring, at projektgruppen har haft meget kort tid til at planlægge og gennemføre projektet. Således er projektets planlægning og gennemførelse foregået mellem 1. september og 15. oktober. På baggrund af Studievalgs manglende mulighed for deltagelse i projektgruppen og deltagernes begrænsede timetal til vejledning, er selve vejledningsdelen af projektet i den store model imidlertid ændret og beskåret kraftigt. På samme måde er elevernes evaluering foregået klasse- og skolevis, men ud fra et fælles spørgeskema, som projektgruppen har udviklet. Desuden har hver elev/klasse udarbejdet differentierede dagbogsbeskrivelser af de tre dage, som hver enkelt elev har deltaget i. De 3 skemafrie dage i uge 43 som obligatorisk tilbud for alle elever har været en succes. På baggrund af de 5 klassers evaluering (fokusgruppeinterview eller skriftlig (evaluering) kan projektgruppen konkludere følgende: De planlagte aktiviteter i uge 43 har haft til hensigt at afprøve nye brobygningsformer, der i højere grad henvender sig til målgruppen af drenge (og piger), som i mindre grad er fokuserede på uddannelse/videreuddannelse, eller som har sværere ved at træffe valg om uddannelse og erhverv. Brobygningsaktiviteterne i uge 43 skulle derfor i højere grad end studiepraktik være praksisnære og have et tydeligt perspektiv på erhvervs- og jobmuligheder efter studiet. Eleverne har kunnet vælge mellem Studiepraktik, Virksomhedspraktik, Fortælleværksted eller Studieworkshop. Sidstnævnte var udviklet i et samarbejde mellem erhvervsakademiet, UCSJ og RUC, hvor udvalgte studerende fortalte om deres studie og de to studievejledere tilknyttet projektgruppen fra UCSJ/Erhvervsakademiet koordinerede og afsluttede. Projektets opgaver er varetaget af de lokale gennemførselsvejledere og projektleder, der især har brugt hele deres timetal på de praktiske koordinationsopgaver over en meget kort periode i forbindelse med planlægning og udførelse af uge 43. 3

4 I HTX- og HHX-klasserne har hovedparten af eleverne været i studiepraktik og de resterende i virksomhedspraktik. Hovedparten af eleverne på STX og i de to HF klasser har været i virksomhedspraktik, på fortælleværksted og studieworkshop og alternativt i studiepraktik. Eleverne på HTX og HHX er de mest afklarede og målrettede. De har især valgt studiepraktik på en videregående uddannelse. På HHX har man lokalt arrangeret særligt ønsket studiepraktik på videregående uddannelser, f.eks. på CBS. Det har været en stor succes, der betyder, at flere elever efterfølgende er mere sikre på fremtiden og derfor mere målrettede resten af skoleåret. På HTX viste evaluering med klassen samstemmende, at deltagelsen havde bidraget væsentligt til afklaringen af fremtidig uddannelse. Mange er nu helt sikre på deres valg nogle har fået udelukket en mulighed. I de tre øvrige klasser (HF/STX) har flere af eleverne haft et helt anderledes behov for afklaring og dermed for vejledning både før og efter uge 43. Færre har været i studiepraktik, eller har ikke fået plads på den ønskede studiepraktik. De mere afklarede har valgt Virksomhedspraktik, mens de uafklarede især har deltaget i Studieworkshop og/eller på Fortælleværkstedet. HF/STX-eleverne (her i projektet) falder især inden for den målgruppe, som DUR er omfattet af, de mere eller mindre uafklarede unge, der kan have meget svært ved at træffe valg om en uddannelse i og/eller efter gymnasiet, og som derfor efterfølgende kan have vanskeligere ved at komme i gang med en (videregående) uddannelse. Studievalg har ikke deltaget i projektet/projektgruppen på grund af manglende ressourcer til opgaven. Det har betydet, at der ikke i større udstrækning har været tilrettelagt særlig vejledning ved Studievalg Sjælland i forbindelse med uge 43. Vejledningsbehovet som optakt til valg af aktiviteter har været begrænset til kollektiv vejledning og kun ganske lidt individuel vejledning. Dette projekt har vist, at eleverne har et behov for vejledning dels for at træffe valg af aktivitet i uge 43 og dels i form af opfølgende vejledning efter uge 43. Elevernes obligatoriske deltagelse i projektet i uge 43 har faciliteret ny læring og erkendelse og i kølvandet heraf differentieret behov for vejledning. En del af den opfølgende vejledning har været varetaget af Studievalg og af de fem lokale gennemførselsvejledere i projektgruppen, dog skal eleven ofte selv være opsøgende for at få del i Studievalgs tilbud om vejledning. De vejledningstilbud, som de deltagende elever modtager før og efter uge 43 kan være afgørende for projektets langsigtede succes, idet flere elever kun får (individuel) vejledning, hvis de selv opsøger vejlederen. Det falder især vores målgruppe i DUR-projektet vanskeligt. De svageste elever opsøger sjældent vejlederen, og de bør derfor i højere grad opsøges af vejlederen. Projektgruppens fremadrettede anbefalinger: Projekt Veje til Videregående Uddannelse blev afviklet i uge 43. Tiden til forberedelse af klasserne har været noget reduceret i forhold til det ønskelige. Det forberedende arbejde vil derfor kunne optimeres betydeligt ved gentagelse og spredning. Det har udgjort et omfattende koordinationsarbejde at opsøge og lave kontrakter med et bredt spektrum af virksomhedspraktikpladser, at kombinere dette med den nationale Studiepraktik eller særlig tilrettelagt studiepraktik, at organisere Studieworkshoppen på UCSJ og Fortælleværkstedet. Alle projektdeltagernes timer, er reelt lagt i denne opgave, i alt 350 arbejdstimer. Hvis Projekt Veje til Videregående Uddannelse senere skal spredes til flere klasser til, er det projektgruppens indstilling, at der skal opbygges et sekretariat/koordinationsgruppe, som får til opgave at udvikle og opbygge et netværk for særlig studiepraktik parallelt med den landsdækkende studiepraktik. Lokal virksomhedspraktik skal opbygges i fortrinsvis i Roskilde Kommune og der skal ske udbygning af Studieworkshop med ny vejledning og praktik på RUC, UCSJ eller Erhvervsakademiet. Elevernes deltagelse i obligatorisk praktik over tre dage giver god mening. Oplevelserne og erfaringerne udfordrer elevernes fremtidssyn, og det motiverer dem til at søge information om uddannelse og erhverv og evt. opsøge vejledning. 4

5 Endvidere bibringer det nogle elever et fokus på at forbedre og målrette deltagelse i undervisning og fag på gymnasiet den sidste tid i 3.g/2.HF. Dog afhænger projektets langsigtede landevindinger i høj grad af den forberedende og opfølgende vejledningsressource og -indsats, idet DURs målgruppe, som er de uddannelsesfremmede unge, i høj grad har brug for læring og erkendelse for at træffe det afgørende karrierevalg. Perspektiverende betragtninger: Hvilket nationalt vejledningstilbud er der behov for i de gymnasiale uddannelser for at flere og så vidt muligt alle kommer i gang med en uddannelse?? Eleverne mener om uge 43: Det er godt at praktikken var tvunget, for selv om jeg ikke kom til at lave det, jeg allerhelst ville, har det fået mig til at tænke meget over, hvad jeg vil med min fremtid. Man opfatter, at det er ved at være en realitet og man får mulighed for at udelukke noget, som man helt sikkert ikke vil videre med (Fra fokusgruppeinterview, STX) Det var godt, fordi jeg nu ved mere om, hvad jeg vil bruge mit sabbatår til. Jeg vil finde mig et fritidsjob, hvor jeg kan have noget med mennesker at gøre, fordi de anbefalede det, når man vil ind til politiet. Det har fået mig til at tænke længere frem i tiden.(fra Fokusgruppeinterview, STX ) Jeg synes det var fedt at opleve det, som jeg gerne vil senere, og jeg blev mere sikker på, at det var det, jeg gerne ville efter HHX. (Elev, HHX, i studiepraktik på CPS-business) Oplevelsen af CBS har hjulpet meget med at vise, at den frygt, man havde, for at alt var superseriøst og ambitiøst med ingen plads til livet ved siden af, var forkert. (Elev HHX, i praktik på CBS) som skrevet i toppen, fik jeg meget mere end det, jeg havde regnet med, så blev i den grad bekræftet i, at det her er et mål for mig (HF-elev,Virksomhedspraktik, Midt- og Vestsjællands Politi) Den sidste dag gik så hurtigt, jeg prøvede at trække tiden ud til sidst, men så blev klokken allerede tre og så gik vi hjem. Jeg ville ønske vi havde haft en dag mere i praktik. Jeg har været så glad for mit praktikophold. Jeg synes, jeg har fået en rigtig god indsigt i, hvad uddannelsen går ud på og hvilke glæder man kan få ved sådan et arbejde. Inden jeg kom i praktik var jeg lidt i tvivl, om det var noget for mig, men det har virkelig hjulpet mig med at blive afklaret. (Virksomhedspraktik,børnehave, Roskilde) Jeg tænkte, det var en mulighed at læse fysioterapi. Jeg vil gerne bruge min krop, og jeg vil gerne læse noget mere om kroppens anatomi. Så denne praktik var lige til højrebenet. Jeg kom på prøve i de omtalte analyser, selv om jeg kender til det via mit job som træner. Jeg er blevet mere tændt på det, efter jeg har været i praktik. Jeg er ikke 100 % sikker på, at det er det, jeg vil. Måske vil jeg en anden vej først evt. læse noget mere. (STX-elev, Virksomhedspraktik, Fysioterapi, Lejre ) Jeg blev mere afklaret mht. at vælge uddannelse, mere fokuseret på at vælge rigtigt. Og en anden skriver: Besøget på campus var godt, og det blev mere klart at det kunne være en mulighed. (Studieworkshop, UCSJ-RUC-Erhvervsakademiet) 5

6 Jeg stod tilbage med en følelse af, at det havde været spild af tid. Jeg føler ikke rigtig at jeg har fået noget ud af det, og jeg vil ikke anbefale andre det. Men fredag, hvor der var en studievejleder, gav det mere mening, da vi naturligt kom til at snakke om uddannelse. (En kommentarer fra Fortælleværkstedet) 6