Udlændingeområdet 2016

Transkript

1 Udlændingeområdet 2016 Januar 2016 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel

2 INDHOLD 1. INDLEDNING 2. ARBEJDSSTYRKEN I GRØNLAND 3. FASTBOENDE UDLÆNDINGE I GRØNLAND 3.1 Folkeregisterregistrerede udenlandske statsborgere 3.2 Udenlandske statsborgere på arbejdsmarkedet 3.3 Arbejdstagere, født i Danmark, på arbejdsmarkedet i Grønland (Besvarelsen af pkt. 37 på Efterårssamlingen 2015) 4. REGLER FOR IMPORT AF ARBEJDKRAFT 4.1 Kommunernes tilladelse 4.2 Arbejdstagere fra de nordiske lande 4.3 Arbejdstagere fra den øvrige verden 4.4 Sagsbehandling af arbejds- og opholdstilladelser 4.5 Regler for udenlandske arbejdstagere i råstofsektoren 4.6 Regler for arbejdskraft til råstofsektoren med ophold under tre måneder 4.7 Regler for arbejdskraft til råstofsektoren med ophold over tre måneder 4.8 Regler for arbejdskraft under Storskalaloven 4.9 Regler for arbejdskraft i turistbranchen 4.10 Særligt for arbejdstagere i den offentlige sundhedssektor 4.11 Særligt for underleverandører i bygge- og anlægsbranchen 4.12 Klageadgang 5. REGULERING AF UDEFRAKOMMENDE ARBEJDSKRAFT 6. TILSYN OG KONTROL MED UDEFRAKOMMENDE ARBEJDSKRAFT 6.1 Opbygning, gennemførsel og typiske fund 6.3 Sanktioner 7. MEDFØLGENDE FAMILIE, FAMILIESAMMENFØRING OG TIDSUBEGRÆNSET OPHOLD 7.1 Behovet for en udlændinge- og integrationspolitik 8. PERSPEKTIVER VED HJEMTAGELSE AF UDLÆNDINGEOMRÅDET 8.1 Sagsområderne under Udlændingeområdet og grænsekontrol 8.2 Konsekvenser og muligheder ved hjemtagelse 8.3 Opholdsområdet 8.4 Asylområdet flygtninge 8.5 Integration af flygtninge og udlændinge 9. OVERSIGT OVER ANBEFALINGER 10. ORDLISTE 2

3 1. INDLEDNING Det grønlandske samfund har behov for en smidig tilgang til udefrakommende arbejdskraft, når der er behov for særlige og specialiserede kompetencer, ligesom alle andre moderne samfund. Men af hensyn til behovet for lokal beskæftigelse er det vigtigt, at tilgangen af udefrakommende arbejdskraft styres, så den bidrager med de kompetencer, der er mangel på, samtidig med, at grønlandsk arbejdskraft besætter de ledige stillinger, den kan varetage, i videst mulige omfang. Denne redegørelse gennemgår udlændingeområdet med fokus på det nuværende regelsæt og giver en status på området, som det ser ud i dag. Men hjemtagelsen af udlændingeområdet og grænsekontrollen er i gang, og oplæg til den kommende proces vil blive fremlagt på efterårssamlingen Redegørelsen giver et billede af den aktuelle situationen med henblik på udefrakommende arbejdskraft både danskfødte tilflyttere og udlændinge, samt stiller nogle forslag til, hvorledes behovet for udefrakommende arbejdskraft kan styres i årene fremover. Redegørelsen gennemgår desuden det tilsyn, der føres med udefrakommende arbejdskraft og redegør for en række branchers særlige ansøgningsvilkår når det gælder import af arbejdskraft. Arbejdsgivere og tagere i råstofsektoren, turismesektoren, sundhedssektoren og bygge- og anlægssektoren skal alle være opmærksomme på særlige forhold. Redegørelsen indeholder derudover nye data, der viser, at familiesammenføringssager fylder stadig mere på udlændingeområdet. Der er derfor også medtaget et afsnit om familiesammenføring, medfølgende familie og tildeling af tidsubegrænset ophold, ofte også kaldet permanent ophold. Danmark har fortsat myndigheden på udlændingeområdet og herunder også myndigheden i forhold til tildeling af arbejds- og opholdstilladelser til udenlandske arbejdstagere, men Naalakkersuisut har i koalitionsaftalen fastslået, at man ønsker at hjemtage udlændingeområdet indenfor de kommende år. Processen for dette inklusive Grønlands forpligtigelser overfor flygtninge samt muligheder og konsekvenser af en hjemtagelse af udlændingeområdet indgår ligeledes i redegørelsen. I den forbindelse er medtaget et grundigt afsnit om flygtningeområdet samt de love og regler, som gælder på området i henholdsvis Danmark og Grønland herunder krav til ny lovgivning, når udlændingeområdet hjemtages til Grønland, samt behovet for regeltilpasning mellem Grønland og Danmark, såfremt Grønland uden at hjemtage udlændingeområdet skulle ønske at deltage aktivt i byrdefordelingen på flygtningeområdet. I denne udgave findes desuden en ordliste bagerst i redegørelsen. Den kan bruges til opslag af områdets fagudtryk. 3

4 2. ARBEJDSSTYRKEN I GRØNLAND Udgangspunktet for at hente udlændinge til Grønland som arbejdstagere, er erhvervslivets behov for arbejdskraft. Derfor indledes redegørelsen med en kort gennemgang af den grønlandske arbejdsstyrke. Den fastboende grønlandske arbejdsstyrke er relativ lille, og var i 2013 på personer 1 mellem år. Størstedelen af den grønlandske arbejdsstyrke har ingen eller kun begrænset formaliseret uddannelse, jf. tabel 1, som illustrerer, at godt 56 % af arbejdsstyrken alene har folkeskole som uddannelsesbaggrund, mens 14 % har en videregående uddannelse. Tabel 1. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Grønland, 2013 Uddannelsesniveau Antal Procent af arbejdsstyrke Afsluttet folkeskole som højeste uddannelse ,40 % Gymnasieuddannelse som højeste uddannelse ,40 % Erhvervsuddannelse ,70 % Almen og erhvervsefteruddannelse 140 0,50 % Videregående uddannelse % I alt % Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, seneste tal. Langt de fleste arbejdstagere i Grønland, godt 6700 personer, er beskæftiget med offentlig service i Grønlands Selvstyre og kommunerne, mens den næststørste gruppe, cirka , er beskæftiget indenfor fiskeri, fangst og landbrug. På tredjepladsen kommer bygge- og anlægssektoren, som beskæftiger ca personer. I december 2015 blev borgere registreret som arbejdssøgende af kommunerne, men blandt de ledige er cirka en fjerdedel i beskæftigelse i samme måned, som de registreres som arbejdssøgende de er typisk fast tilknyttet timelønnet personale i fx fiskeindustrien. Cirka en fjerdedel har andre problemer end ledighed og er derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De er af kommunerne registrerede som matchgruppe 2 (arbejdssøgende, som har brug for en indsats, før ansættelse er realistisk) og matchgruppe 3 (arbejdssøgende, som har alvorlige problemer, der midlertidigt forhindrer både et rent fagligt kompetenceløft og ansættelse). Resten, cirka halvdelen af de registrerede arbejdssøgende 3, er jobklare, og op mod 90 % af dem er ufaglærte. Den ledige arbejdsstyrke er derfor præget af et lavt uddannelsesniveau. Arbejdsmarkedet er præget af en meget høj efterspørgsel på uddannet personale, hvilket understreges af, at der nærmest ingen ledighed er blandt uddannede personer, udover det man kalder strukturel ledighed, det vil sige folk, som er ledige under jobskifte 4. Som følge af dette udbudsunderskud hentes uddannet arbejdskraft til Grønland fra andre dele af rigsfællesskabet, fra det øvrige Norden og fra udlandet. Der hentes også fortsat ufaglært arbejdskraft til Grønland, til trods for den store andel jobklare, ufaglærte ledige, men andelen af denne type importerede arbejdstagere er svundet betydeligt ind i de senere år, så kun cirka hver 10. ansøgning, som departementet i dag får i høring, handler om ufaglært arbejdskraft. 1 Grønlands Statistik, seneste tal. 2 Grønlands Statistik, 2013, seneste tal. 3 Se beregning og yderligere beskrivelser i Beskæftigelsesstrategien Et trygt arbejdsmarked, Se beskrivelse i Beskæftigelsesstrategien Et trygt arbejdsmarked,

5 Importen af arbejdskraft viser, at den lokale arbejdsstyrkes geografiske placering og mobilitet, kompetencer og kvalifikationer 5 ikke i tilstrækkelig grad matcher arbejdsgivernes behov. Det er dette mismatch, som gør udefrakommende arbejdskraft nødvendig, til trods for at det umiddelbart er dyrere for en virksomhed at importere arbejdskraft, hvor der skal betales for rejse, bohaveflytning m.v., end det er at finde arbejdskraften lokalt. 3. FASTBOENDE UDLÆNDINGE I GRØNLAND Det har tidligere været svært at opgøre antallet af fastboende udlændinge i Grønland med rimelig nøjagtighed og dermed få overblik over, hvilken rolle udefra kommende arbejdskraft spiller i Grønland. Grønlands Statistik opgør hvert år antallet af udenlandske statsborgere i alle aldre, der har været registreret i folkeregisteret i minimum et fuldt år, fra 1. januar til 31. december. Se Tabel 2. Men opgørelsen har de svagheder, at udlændinge, som ikke har frameldt sig folkeregistreret ved fraflytning 6, stadig indgår, og at udenlandsk arbejdskraft, der kun har arbejds- og opholdstilladelse i et år, ikke medregnes. Det er altså en opgørelse som er behæftet med stor usikkerhed. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har derfor udviklet en ny opgørelsesmetode, hvor der tages udgangspunkt i de selvangivelser, udenlandske statsborgere indgiver til Skattestyrelsen. Tabel 3 på næste side viser de seneste tal. 3.1 Folkeregisterregistrerede udenlandske statsborgere Tabel 2 viser, hvor mange udenlandske statsborgere (danskere og færinger ikke medregnet), som var tilmeldt folkeregisteret 1. januar det pågældende år, og som var registreret som boende i Grønland hele det forgående år. Den 1. januar 2015 var det samlede antal udenlandske statsborgere 974. Antallet ser ud til at ligge meget stabilt fra år til år, men der er som sagt en del unøjagtigheder knyttet til tallene. Tabel 2. Fastboende udenlandske statsborgere ifølge folkeregisteret, alle aldre Antal personer* Kilde: Grønlands Statistik, februar 2015.* I antallet indgår alle borgere, som ikke har frameldt sig folkeregisteret, mens udlændinge med 1-årige arbejds- og opholdstilladelse ikke medregnes før deres ophold har varet mere end et år. Både børn og voksne indgår. 3.2 Udenlandske statsborgere på arbejdsmarkedet 5 De arbejdssøgendes kvalifikationer, matchgruppering og udfordringer er nærmere beskrevet i Beskæftigelsesstrategi Et trygt arbejdsmarked. 6 Kommunerne er klar over, at mange udlændinge ikke framelder sig folkeregisteret ved afrejse. 5

6 For at få overblik over udenlandske statsborgeres erhvervsaktivitet har Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel lavet en analyse, hvor der tages udgangspunkt i folkeregisterregistrerede udenlandske statsborgeres selvangivelser 7, se tabel 3. I tabellen ses, at der i hele 2012 var i alt 822 udenlandske statsborgere med folkeregisteradresse i Grønland. Heraf var der 76 personer, som ikke indleverede selvangivelse, og 177 personer, som indleverede selvangivelse, men ikke havde indkomst. Der var 569 udlændinge i alderen år med positiv personindkomst i Dette antal 569 personer må antages at være et rimeligt bud på det samlede antal erhvervsaktive udenlandske statsborgere i Grønland i I hele 2014 var der 796 udenlandske statsborgere med folkeregisteradresse i Grønland. Heraf var der 125 personer, som ikke indleverede selvangivelse, og 169 personer, som indleverede selvangivelse, men ikke havde indkomst. Der var således 502 udlændinge i alderen år med positiv personindkomst i 2014, et fald på 39 personer fra året før, og på 67 personer sammenlignet med personer må antages at være et rimeligt bud på det samlede antal af erhvervsaktive udlændinge i I tabellen kan man desuden se, at den største gruppe af udenlandske statsborgere i 2012 var fra Norden, og at antallet steg fra 286 til 324 personer fra , børn og ældre inklusive. Den største gruppe af udenlandske statsborgere i 2014 var fra Asien, og antallet er steget fra 2012 til 2014 med i alt 33 personer. Antallet af europæiske statsborgere faldt lidt, med 10 personer, fra 2012 til Alt i alt faldt antallet af udenlandske statsborgere mellem 2012 og 2014 med 26 personer. Tabel 3. Udenlandske statsborgere fordelt på indkomst, alder og geografisk oprindelsessted 7 Metode: Alle folkeregisterregistrerede personer i Grønland har en selvangivelse. Såfremt man ikke indleverer selvangivelsen og ikke har personindkomst, må det antages, at man ikke oppebærer en normal lønindkomst. Dette vil som oftest være tilfældet for børn under 15 år og for voksne, som ikke længere bor i Grønland. Hvis man ikke opgiver en skattepligtig indtægt, men har indleveret sin selvangivelse, indikerer det, at man ikke er på arbejdsmarkedet. Det må antages, at denne gruppe er fraflyttet Grønland eller er fx hjemmegående uden egen indtægt. Der kan også være tale om, at man reelt har en indtægt, men at denne ikke indberettes til Skattestyrelsen, men denne andel antages at være lille. Personer, som har opgivet en positiv skattepligtig indkomst via selvangivelsen, har været aktive på arbejdsmarkedet en kortere eller længere periode i de angivne år. Også arbejdstagere med 1-årige arbejdstilladelser indgår i denne gruppe. For børn og ældre må det antages, at der er tale om begrænsede indtægter, mens der for aldersgruppen år må antages at være tale om reel lønindtægt fra erhvervsaktivitet. 6

7 Statsborgerskab og alder Amerika, Afrika og Oceanien, børn under 15 år Amerika, Afrika og Oceanien, år Amerika, Afrika og Oceanien, ældre over 64 år I alt, udenlandske statsborgere fra Amerika, Afrika og Oceanien Asien, børn under 15 år i alt Ingen oplysni nger om personindkom st* Ingen personindkom st** Positiv personindkoms t*** Ingen oplysni nger om personindkom st* Ingen personindkom st** Positiv personindkoms t*** Ingen oplysni nger om personindkom st* Ingen personindkom st** Positiv personindkoms t*** Asien, år Asien, ældre over 64 år I alt, udenlandske statsborgere fra Asien Europa (undtagen Norden), børn under 15 år Europa (undtagen Norden), år Europa (undtagen Norden), ældre over 64 år I alt, udenlandske statsborgere fra Europa Norden, børn under 15 år Norden, år Norden, ældre over 64 år I alt, udenlandske statsborgere fra Norden Alle udenlandske statsborgere, opdelt på personindkomstgrupper Alle udenlandske statsborgere, alle aldre Heraf børn under 15 år Heraf ældre over 64 år

8 Kilde: Grønlands Statistik, tal fra marts *Gruppen Ingen oplysninger om personindkomst : Gruppen har ikke indleveret selvangivelse til skat i de angivne år. For børn under 15 år er dette naturligt, mens det for voksne indikerer, at disse er fraflyttet landet. **Gruppen Ingen personindkomst : Gruppen har ikke opgivet en skattepligtig indtægt i de angivne år, men har indleveret selvangivelse. Gruppen indgår ikke på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Gruppen er sandsynligvis fraflyttet, men kan også være hjemgående, arbejde sort el. lignende. ***Gruppen Positiv personindkomst : Gruppen har opgivet skattepligtig indkomst via selvangivelse, dvs. personindkomst, som er af skattemæssig interesse, og som er kendt af Skattestyrelsen. De har derfor været aktive på arbejdsmarkedet en kortere eller længere periode i de angivne år. Også arbejdstagere med 1-årige arbejdstilladelser indgår. For børn og ældre må det antages, at der er tale om deltidsindtægter, mens der for aldersgruppen år må antages at være tale om reelle lønindtægter. 3.2 Arbejdstagere, født i Danmark, på arbejdsmarkedet i Grønland 8 Arbejdstagere, som er født i Danmark, er den største gruppe af ikke-grønlandsk arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Rent udlændingeretsligt er denne gruppe ikke udlændinge, da Grønland og Danmark jo indgår i samme rigsfællesskab og har samme statsborgerskab. Alligevel får gruppen ind i mellem samme opmærksomhed som udlændinge, senest på efterårssamlingen 2015, hvor der under pkt. 37 på dagsordenen blev stillet forslag om at redegøre for tilkaldt arbejdskraft i Grønland. Emnet bliver derfor taget op i de følgende afsnit. Tabel 4 viser antallet af arbejdstagere, født i Danmark, som har haft min. 1 måneds beskæftigelse i Grønland i årene (seneste tal). Tabellen viser hvilken brancher, der har ansat danskfødte, og udviklingen over de seneste år. Tallene inkluderer færinger, men tager ikke højde for grønlændere, som er født i Danmark, og danskere, som er født i Grønland. Som det ses, er langt den største gruppe af arbejdstagere født i Danmark og beskæftiget i offentlig administration 9, som dækker over alle offentlige ansatte i Grønlands Selvstyre og kommunerne i Grønland. I offentlig administration er cirka hver sjette ansatte dansk: 1208 ud af cirka 6700 ansatte i alt er født i Danmark. Antallet af danske ansatte i den offentlige sektor er faldet med 51 personer fra 2010 til Transport, forretningsservice (fx bogførings- og konsulentydelser), samt bygge og anlæg har også en del danskere ansat. I bygge- og anlægsbranchen var der i 2013 samlet set ansat ca arbejdstagere, og heraf var 451 danskere, hvilket svarer til hver sjette. Antallet af danske ansatte faldt med 95 fra 2010 til Det må antages, at en del af danskerne, som beskæftiges i de håndværksrelaterede fag, kun er beskæftiget en mindre del af året grundet de store sæsonudsving i branchen. Alle fire brancher - offentlig sektor, transport, forretningsservice og bygge og anlæg - er karakteriseret ved at være præget af jobs, som kræver faglig eller videregående uddannelse. Det er fagområder, hvor der i store træk ikke er ledige i Grønland, men hvor der løbende uddannes flere og flere lokale. I tre af fire sektorer (offentlig sektor, transport, bygge og anlæg) er antallet af ansatte danskere, der født udenfor Grønland, faldet med i alt 162 fra 2010 til I forretningsservice er den steget med 24 ansatte. Antallet af arbejdstagere, født i Danmark, på det grønlandske arbejdsmarked, er generelt svagt faldende, fra 3669 personer i 2010 til 3528 personer i 2013: Et fald på 141 personer, til trods for den høje arbejdsløshed i Danmark i disse år. Danskere udgjorde ca. 13 % af den grønlandske arbejdsstyrke i Arbejdsløsheden steg også i Grønland i denne periode, og beskæftigelsen faldt til trods for, at færre danskere tog arbejde i Grønland. 8 Emnet belyses som følge af vedtagelsen af pkt. 37 på Efterårssamlingen Det blev vedtaget, at redegørelsen skulle tage udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 27 af 2. oktober 1992, som er udførligt beskrevet i næste afsnit af denne redegørelse, samt hvilke jobs hjemmehørende og tilkaldte bestrider, og om der sker en udskiftning til fordel for de grønlandskfødte. 9 Offentlig administration dækker over ansatte i kommuner, herunder omsorg of folkeskole, Grønlands Selvstyre og forsvar, politi, retsvæsen og arbejdstilsyn. 8

9 Tabel 4. Danske statsborgere, født i Danmark, med min. 1 måneds hovedbeskæftigelse i Grønland* Branche for beskæftigelse Fiskeri, fangst og landbrug Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel Hotel og restauration Transport Forretningsservice Offentlig administration og service** Øvrige serviceerhverv Uoplyst I alt Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank Der tages forbehold for, at tallene ikke tager højde for grønlændere, der er født uden for Grønland, og danskere, der er født i Grønland. Færinger indgår som danskere.* Opgørelsesmetoden inkluderer alle, der har haft beskæftigelse i mere end 1 måned i Grønland, altså også korttidsansatte, projektansatte, vikarer m.v.** Offentlig administration dækker over ansatte i kommuner, herunder omsorg og folkeskole, Grønlands Selvstyre og forsvar, politi, retsvæsen og arbejdstilsyn. Tabel 5 10 svarer på, hvordan de ansatte i offentlige virksomheder og selvstyreejede selskaber 11 i Grønland fordeler sig på forskellige fødesteder. Som man kan se, var 2882 af de i alt 3643 ansatte i Grønlands Selvstyre i 2013 født i Grønland, svarende til 79 %, mens 711 ansatte, svarende til 19 % var født i Danmark. De sidste 2 % kom fra Norden, EU og øvrige lande. I kommunerne var 6160 ud af 6543 ansatte født i Grønland i 2013, svarende til 94 %, mens 5 % var født i Danmark. I de selvstyreejede virksomheder udgjorde de ansatte, som var født i Grønland, 3684 ud af 4161 personer i %. Ansatte født i Danmark udgjorde 10 %. Til de selvstyreejede selskaber regnes her bl.a. Royal Greenland, Royal Arctic Line, Kalaallit Niuerfiat m.fl. Udviklingen i offentligt ansattes fødested over tid Ser man på, hvordan grønlandske ansattes antal forandrer sig over tid, for at få et billede af hvorvidt grønlandskfødte indtager stadig flere af de offentlige arbejdspladser, er der kun sket få ændringer de seneste år. Se tabel 5. Grønlands Selvstyre ansattes fødested 10 Tabel 4 & 5 kan ikke sammenlignes direkte, da antallet af ansatte opgøres på forskellige måder. 11 I opgørelsen er medtaget alle selskaber med min. 50 % ejerandel til Grønlands Selvstyre. 9

10 I 2008 var der ansat 3397 personer i Grønlands Selvstyre, som inkluderer bl.a. sundhedssektoren, heraf 79 % grønlandskfødte. I 2014 var andelen fortsat på 79 %. Antallet af arbejdspladser i Grønlands Selvstyre er steget i årene , hvorfor der alt i alt er blevet ansat flere, heraf er 141 arbejdspladser gået til grønlandskfødte, mens 38 arbejdspladser er gået til danskfødte. Det har dog ikke forandret fordelingen mellem dansk- og grønlandskfødte. Se tabel 6. Kommunerne ansattes fødested I 2008 var der ansat 6380 i kommunerne, heraf 93 % grønlandskfødte. Andelen steg til 94 % frem til Kommunerne har haft et fald i antallet af ansatte i perioden, men der er procentvis set forsvundet flest danskfødte ansatte. De selvstyreejede selskaber ansattes fødested I de selvstyreejede virksomheder var der i 2008 ansat 89 % grønlandskfødte og procentsatsen er uforandret, når 2008 sammenlignes med I samme periode har de selvstyreejede virksomheder reduceret antallet af arbejdspladser med 584, og tabet er hovedsageligt gået ud over grønlandskfødte ansatte, som har mistet 518 af disse stillinger. Konklusion Grønlandske arbejdstagere udgjorde langt den største del af de ansatte i den offentlige sektor. Samlet set var ansatte født i Grønland i Grønlands Selvstyre, kommunerne og selskaber med mere end 50 % offentlig ejerandel, svarende til 89 %, mens 1519 personer var født i Danmark (10 %) i Resten af de ansatte (1 %) var fra den øvrige verden. Set over den seksårige periode fra 2008 til 2014 er der sket meget få forandringer i fordelingen mellem grønlandsk- og danskfødte, men hvor der etableres nye stillinger, går hovedparten til grønlandskfødte. 10

11 Tabel 5. Ansatte i offentlige virksomheder fordelt på fødested, Virksomhed Ansatte i Grønlands Selvstyre Årstal Født i Grønland Født i Danmark ** Født i Norden Født i det øvrige EU Øvrige fødested er Ansatte i alt Ansatte i kommunerne Ansatte i selvstyreejede virksomheder* Kilde: Grønlands Statistik, særkørsel, seneste tal, opgjort som novembertal hvert år * Alle virksomheder med mere end 50 % ejerskab af Grønlands Selvstyre er medtaget. ** Kategorien Født i Danmark inkluderer færinger. Der tages forbehold for grønlændere født i Danmark og danskere født i Grønland. Uddannelsesniveauet blandt de ansatte i offentlige virksomheder Både antallet af ansatte, deres oprindelse og kravene til de ansattes kompetencer forandrer sig over tid. Tabel 6 viser en opgørelse over uddannelsesniveauet blandt de ansatte i offentlige virksomheder opdelt efter fødested. Det er ikke muligt at få data fra Grønlands Statistik over de præcise stillinger, som arbejdstagerne er ansat i. Men forandringer i antallet af ansatte, på forskellige uddannelsesniveauer, kan sige noget om, hvorvidt grønlandskfødte i stigende - eller faldende - grad opnår ansættelser, der kræver erhvervs- eller længerevarende uddannelser Dette spørgsmål er rejst i pkt. 37 på Efterårssamlingen Der findes ikke tal fra tidligere år. 11

12 Tabel 6. Uddannelsesniveau* blandt ansatte i offentlige virksomheder, fordelt på fødested, Højeste uddannelsesniveau Årstal Grønlands Selvstyre Kommuner Folkeskole eller gymnasieuddannelse Erhvervs-, almen-, erhvervsefteruddannelse eller kort videregående erhvervsuddannelse Bachelor, professionsbachelor, kandidat, professionskandidat, Ph. D. eller doktorgrad Født i GL / Født i DK*** Født i GL / Født i DK Selvstyreejede virksomheder** Født i GL / Født i DK / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / 120 Kilde: Grønlands Statistik, særkørsel, seneste tal, opgjort som novembertal for hvert år.* Uddannelsesniveauerne er opdelt efter ingen erhvervsuddannelse, erhvervsfaglig eller efteruddannelse og akademisk uddannelsesniveau. ** Alle virksomheder med mere end 50 % ejerandel af Grønlands Selvstyre er medtaget. *** Kategorien Født i Danmark inkluderer færinger. Der tages forbehold for grønlændere født i Danmark og danskere født i Grønland. Grønlands Selvstyre ansattes uddannelsesniveau Som det ses af tabellen, er der langt flest grønlandske ansatte på de lavere uddannelsesniveauer i Grønlands Selvstyre, og der er flest danskere blandt de højest uddannede. Men det ses også, at andelen af erhvervs- og højtuddannede ansatte, der er født i Grønland, stiger i årene Blandt de ansatte med erhvervsfaglig baggrund steg antallet fra 868 ansatte med i 2008 til 984 i en stigning på 116 personer. Antallet af danskfødte faldt i samme periode fra 97 til 78. Blandt de grønlandskfødte ansatte med længerevarende uddannelse steg antallet fra 312 i 2008 til 495 i en stigning på 183 ansatte. Antallet af højtuddannede danskfødte steg også, men kun med 69. Grønlands Selvstyre har altså i stigende grad haft brug for højtuddannede medarbejdere, og en stigende andel af de ansatte er grønlandskfødte. 12

13 Kommunerne ansattes uddannelsesniveau I de grønlandske kommuner er hovedparten af de ansatte grønlandskfødte på alle uddannelsesniveauer. Andelen af grønlandskfødte højtuddannede steg i perioden , fra 754 til 932, en stigning på 178 personer. Antallet af danskfødte falder med 18 ansatte. Blandt de erhvervsuddannede steg antallet af grønlandskfødte fra 1519 til 1658 ansatte i perioden, en stigning på 139. Antallet af danskfødte falder. Antallet af ansatte, der har folkeskole eller gymnasieuddannelse som højeste uddannelse, falder drastisk i perioden - der bliver 563 færre grønlandskfødte og 45 færre danskfødte. De grønlandske kommuner ansætter således gennem perioden stadig færre lavtuddannede, og stadig flere med erhvervs- eller høj uddannelse bag sig, og samlet set stiger andelen af grønlandskfødte stødt. De selvstyreejede selskaber ansattes uddannelsesniveau I de selvstyreejede selskaber var der markant flest ansatte med lav uddannelsesniveau bag sig i perioden og her dominerer grønlandskfødte. Virksomhederne har reduceret antallet af disse arbejdspladser i de seneste år: I alt var der ansatte på laveste uddannelsesniveau i 2008, mens antallet var i et fald på 638 lavtuddannede ansatte. Andelen af ansatte med erhvervs-uddannelsesbaggrund er steget, og det er de grønlandskfødte som vinder frem, mens de danskfødte bliver færre. Blandt de højtuddannede sker der få ændringer i perioden, men tendensen går mod flere grønlandskfødte ansatte. På baggrund af tabel 4, 5 og 6 kan man konkludere, at: Antallet af arbejdstagere, født i Danmark, på det grønlandske arbejdsmarked, er faldende, målt på samtlige brancher. Grønlandske arbejdstagere udgjorde i 2014 samlet set 89 % af de ansatte i den offentlige sektor i 2014, mens 10 % var født i Danmark. 1 % var fra den øvrige verden. Grønlands Selvstyre ansætter i stigende grad højtuddannede medarbejdere, og andelen af højtuddannede grønlandskfødte medarbejdere steg fra 39 % til 47 % i perioden De grønlandske kommuner ansætter stadig flere med erhvervs- eller høj uddannelse bag sig. Andelen af grønlandskfødte steg fra 95 % til 97 % i perioden for ansatte med erhvervsuddannelse, og fra 76 % til 81 % for højtuddannede ansatte. De selvstyreejede selskaber har tabt mange arbejdspladser siden 2008, især jobs varetaget af lavtuddannede, hvor grønlandskfødte dominerer, men den samlede andel af grønlandskfødte er ikke faldet. I de selvstyreejede selskaber er andelen af grønlandskfødte ansatte med erhvervsuddannelse steget fra 84 % til 87 % og andelen af grønlandskfødte med længerevarende uddannelsesbaggrund er steget fra 43 % til 49 %. Overordnet set ser det således ud til, at grønlandskfødte i stigende grad indtager jobbene i offentlig sektor, især job, der kræver erhvervs- og længerevarende uddannelse, mens der helt generelt bliver færre jobs til lavt uddannede. Anbefalingen må derfor stadig være, at grønlandskfødte sørger for at få mest mulig uddannelse, for det er det, der fører til ansættelse. 13

14 4. REGLER FOR IMPORT AF ARBEJDKRAFT Reglerne for arbejdskraftindvandringen i Grønland er grundlæggende opdelt i to typer, med hver sin procedure: Statsborgere fra de nordiske lande kan frit indrejse i Grønland, men skal i visse tilfælde have en tilladelse til arbejde, som fås i kommunerne. Nordiske statsborgere har ikke brug for arbejds- og opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen i Danmark. Statsborgere fra den øvrige verden kan have brug for en kommunal tilladelse, og har ofte brug for både visum og arbejds- og opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen i Danmark. 4.1 Kommunernes tilladelse For alle virksomhedsejere, som ønsker at ansætte udefrakommende arbejdstagere, gælder, at de bør orientere sig i Landstingslov nr. 27 af 30. oktober om arbejdskrafttilgang i Grønland, som skal sikre, at grønlandsk arbejdskraft har førsteret til ledige jobs i landet. Loven forvaltes af kommunerne. Loven beskriver, at der skal indhentes tilladelse fra kommunen, såfremt der skal ansættes en medarbejder, som er: Ufaglært Har en faglig uddannelse modsvarende mesterlære, en erhvervsfaglig grunduddannelse eller STI (fx håndværkere) Har uddannelse som socialpædagog, socialrådgiver eller Er videregående søfartsuddannet I alle øvrige tilfælde skal der ikke indhentes tilladelse til ansættelse af udefrakommende arbejdskraft i kommunen, men arbejdstager skal være opmærksom på, at der fortsat kan være behov for visum og arbejds- og opholdstilladelse for arbejdstagere, som kommer fra lande udenfor Norden. I praksis betyder landstingsforordningen, at det er kommunerne, som beslutter, hvorvidt der er behov for arbejdskraftsindvandring, baseret på den viden de har lokalt. Beslutningen kan generelt ikke omstødes i den efterfølgende ansøgningsprocedure. A N B E F A L I N G Styrk det kommunale samarbejde Fordelen ved den kommunale administration af landstingsforordningen er det store kendskab til de lediges kvalifikationer og muligheden for en tæt dialog med det lokale erhvervsliv. I realiteten er den lokale forankring dog også en udfordring, som betyder, at rekruttering på tværs af landet er stort set fraværende. Det grønlandske arbejdsmarked går glip af en væsentlig udviklingsmulighed, hvis der ikke fremover satses mere på at skabe en stærkere kobling mellem ledige arbejdstagere og jobtilbud, også når disse befinder sig i hver sin region af landet. Dette samarbejde på tværs af kommunerne vil blive styrket via den nye Jobportal på internettet, suli.gl, hvor alle stillinger fremover skal slås op, før der kan indhentes udefrakommende arbejdskraft, samt gennem etableringen af Job-, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre, som implementeres over hele landet i 2016, og som består af arbejdsmarkedskontorer og piareersarfiitcentre under et tag. 13 På forårssamlingen 2016 behandles et punkt om en opdatering af denne landstingsforordning. 14

15 4.2 Arbejdstagere fra de nordiske lande Statsborgere fra de nordiske lande Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark kan iflg. Kongelig Anordning nr. 150 fra 1992 frit tage arbejde i Grønland uden at have en arbejds- og opholdstilladelse fra den danske Udlændingestyrelse. Det er en del af aftalen om den nordiske pasunion. Dog skal arbejdsgiver rette henvendelse til det kommunale arbejdsmarkedskontor, før der kan ansættes en nordisk statsborger, hvis jobbet skal varetages af en ufaglært, en fagligt uddannet person, en person med erhvervsfaglig grunduddannelse eller STI (som fx håndværkere), en socialpædagog, socialrådgiver eller en person med videregående søfartsuddannelse. Kommunen skal herefter forsøge at besætte jobbet med grønlandsk arbejdskraft, også ved at kontakte de øvrige arbejdsmarkedskontorer i landet. Hvis det ikke er muligt at finde grønlandsk arbejdskraft inden for 14 dage, kan arbejdsgiveren frit hente en medarbejder fra det øvrige Norden. 4.3 Arbejdstagere fra den øvrige verden Arbejdsgivere,der ønsker at hente arbejdskraft fra lande udenfor Norden, skal jf. Landstingsforordning nr. 27 af 30. oktober 1992, rette henvendelse til det kommunale arbejds-markedskontor med henblik på at besætte jobbet med grønlandsk arbejdskraft, såfremt jobbet skal varetages af en ufaglært, en faglig eller erhvervsfaglig grunduddannelse eller STI (som fx håndværkere), en socialpædagog, socialrådgiver eller en videregående søfartsuddannet. Arbejdsmarkedskontoret skal derefter kontakte de øvrige arbejdsmarkedskontorer i landet om det ledige job. Såfremt der er grønlandsk arbejdskraft tilgængelig, kan der ikke gives tilladelse til ansættelse af arbejdstagere udefra. Kommunen skal sørge for at anvise den lokale arbejdskraft og bør følge op på, om ansættelsesforholdet er trådt i kraft. Såfremt der ikke er arbejdskraft tilgængelig, skal kommunerne sende en bekræftelse af ansøgningen til arbejdsgiver, og virksomheden kan herefter lave kontrakt med en udenlandsk ansøger. Kontrakten er en vigtig del af den dokumentation, som skal vedlægges ansøgningen om arbejds- og opholdstilladelse. Det står endvidere i lovgivningen, at manglende tilbagemelding fra arbejdsmarkedskontoret til virksomheden udover 14 dage skal forstås som en kommunal accept af, at virksomheden ansætter udefrakommende arbejdskraft. Statsborgere fra den øvrige verden (såkaldte 3. lande) skal herefter søge om opholds- og arbejdstilladelse inden indrejse til Grønland og skal som hovedregel også søge om visum. ANBEFALING Hurtigere sagsbehandling i kommunen For at opnå, at andelen af lokal arbejdskraft i fx serviceerhverv stiger, er det vigtigt, at der tages hånd om, at der sker en god og effektiv rekruttering til jobbene. De nye Job-, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre kan arbejde mere målrettet med denne proces gennem den nye jobportal og både sørge for den enkle borgers eventuelle behov for et kompetenceløft og en bred dialog med det lokale erhvervsliv. 15

16 4.4 Sagsbehandling af arbejds- og opholdstilladelser Udlændinges ansøgninger om arbejds- og/eller opholdstilladelse i Grønland behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration 14 i Danmark. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel i Grønlands Selvstyre er høringspart og træffer ikke afgørelse i sagerne og indhenter derfor heller ikke oplysninger fra politiet og skattemyndighederne. Baggrunden for denne forvaltning på området findes i anordningen fra 1994 om forvaltningsloven i Grønland, 28 og 29, som handler om videregivelse af oplysninger. Bestemmelserne fastslår, at fortrolige oplysninger alene må videregives, såfremt det er nødvendigt for myndigheden for at kunne træffe afgørelse i sagen, men Grønlands Selvstyre er ikke sagsbehandlende myndighed på området - det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration i Danmark. Departementet har heller ikke adgang til tidligere dokumentation på sagen, fx tidligere ansøgninger eller dokumentation i forbindelse med disse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan vælge kun at fremsende dele af den aktuelle dokumentation ved høringen til departementet. Ved høringen gennemgår departementet ansøgningen med henblik på at kontrollere, at kommunen har givet tilladelse til import af arbejdskraft, at ansættelseskontrakten er udtryk for sædvanlige løn- og ansættelsesforhold i Grønland, og om ansøgningen som helhed er fuldstændig. I familiesammenføringssager undersøges om boligkravet er opfyldt. Se tabel 7. Herefter afgiver departementet høringssvar til Udlændingestyrelsen i Danmark. Ansøger, får, efter endt sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, meddelt tilsagn eller afslag på ansøgningen, uden at svaret meddeles Grønlands Selvstyre. Departementet modtager alene anonymiserede oversigter over fordelingen af tildelinger af opholdstilladelser fordelt på årstal. Se tabel 8. Departementet har derfor ikke indblik i, på hvilken baggrund tilsagn eller afslag gives, da dette betragtes som en sag mellem ansøger og Styrelsen for International Rekruttering og Integration i Danmark. Tabel 7. Antal høringer tilsendt departementet vedrørende arbejds- og opholdstilladelser , inkl. sager om familiesammenføring Kilde: Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Antal høringssager Tabel 8. Antal positive tilsagn fra Udlændingestyrelsen vedrørende arbejds- og opholdstilladelser , inkl. sager om familiesammenføring Antal positive tilsagn Kilde: Udlændingestyrelsen & Styrelsen for Rekruttering og Integration, Danmark tal foreligger endnu. Som det ses af tabel 7 er antallet af høringer på arbejds- og opholdstilladelser, som Departementet har modtaget fra Udlændingestyrelsen & Styrelsen for International Rekruttering og Integration, steget med 107 sammenlignet fra 2013 til 2014, men tallet svinger noget fra år til år. I Tabellen indgår alle høringer, 14 Udlændingestyrelsen var sagsbehandlende myndighed frem til efteråret 2015, hvorefter de kun behandler familiesammenføringssager. 16

17 både vedrørende arbejds- og opholdstilladelser og familiesammenføringer. Antallet af positive tilsagn lå i 2014 på 184, hvilket er en stigning på 53 sammenlignet med året før. Den foreløbige opgørelse af fordelingen af høringssager på brancher i 2015 viser, at der i årets seks første måneder blev sendt 146 ansøgninger i høring, fordelt på 102 til servicebranchen, 12 til bygge- og anlægsbranchen, 6 til Sundhed, 8 turismebranchen, 11 til uddannelsesområdet og 4 til underholdningsbranchen. Hovedparten af ansøgningerne drejede sig om fagligt uddannede. Der er, som tidligere anført, næsten ingen ledige med faglig uddannelse i Grønland, hvorfor importen af udefrakommende arbejdskraft på disse områder må anses for at være nødvendig. Sagsbehandlingstiden Den samlede sagsbehandlingstid bestemmes af sagsbehandlingstiden hos forskellige myndigheder, herunder fx tiden det tager at indhente straffeattester, skatteoplysninger og lignende. Ansøgers ventetid forlænges især, når ansøgningen, som afleveres, er ufuldstændig eller fejlagtig, og Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration derfor returnerer ansøgningen til ansøger med besked om, at der skal fremsendes yderligere materiale. Dette sker pr. brevpost af hensyn til fortroligheden, og postgangene kan være lange i Grønland. Der arbejdes kontinuerligt på at nedbringe den samlede ventetid for ansøger, herunder at skabe mulighed for krypteret/sikker mail til udlændinge, som ikke har adgang til E-boks, da de ikke har dansk cpr-nummer. Udlændingestyrelsen & Styrelsen for International Rekruttering og Integration har pr. 1. september 2013 sat et servicemål på max. tre måneder for behandling af førstegangsansøgninger og ansøgninger om forlængelse, og syv måneder for behandling af sager om tidsubegrænset ophold. Servicemålet gælder både ansøgninger som vedrører arbejds- og opholdstilladelse og familiesammenføringssager. Servicemålet fastsættes fra det tidspunkt, hvor ansøgninger er fuldt oplyste. Det betyder, at ansøgningen skal være korrekt udformet og indeholde alle nødvendige dokumenter. Hvis ansøgningen ved modtagelsen er ufuldstændig, regnes servicemålet først fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er fuldt oplyst og klar til behandling. Mange ansøgere til det grønlandske arbejdsmarked oplever at skulle fremsende dokumentation af flere omgange, fordi der er fejl i det materiale, som blev fremsendt i første omgang. Departementet er, som beskrevet ovenfor, ikke sagsbehandlende myndighed og bestemmer derfor ikke sagsbehandlingstiden. Departementet behandler alle høringsanmodninger fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration inden for 14 dage, dog ofte hurtigere. Afslag på ansøgninger Som tidligere nævnt afgør departementet ikke responsen på ansøgningerne. Udlændingestyrelsen i Danmark oplyser her de mest almindelige grunde til afslag på ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse til Grønland. De almindeligste grunde til afslag er: Ansøgningen er indgivet på ulovligt grundlag, fx for sent i forhold til at få forlængelse af ophold eller ansøger ikke opholder sig i hjemlandet ved indgivelsen. Ansøgningen er ikke fuldt oplyst (dvs. helt korrekt), og der kommer ikke nye dokumenter ind trods henvendelse (fx mangler gyldigt pas eller kommunal tilladelse) Kravet om min. 1½ års fælles adresse for ægtefæller i familiesammenføringssager er ikke dokumenteret Ansøger har gæld til det offentlige over kr. uden afbetalingsplan i familiesammenføringssager Ægtefæller har ikke størst tilknytning til Grønland, men fx til Danmark eller Thailand 17

18 Ansættelsesforhold er ikke sædvanlige for Grønland, fx er lønnen for lav Forlængelse afvises, fordi arbejdsgiver oplyser, at arbejdsforholdet er ophørt Ansøger er straffet og evt. uønsket i Schengen 15 Effektivisering I 2013 foretog departementet en effektivisering af arbejdsgangen på området med henblik på at imødekomme det politiske ønske om en opstramning på området, som dels skulle nedsætte antallet af ansættelser af ufaglært udefrakommende arbejdskraft, dels afkorte ventetiden for ansøgerne mest muligt. Der blev udarbejdet en ny intern vejledning til sagsbehandlerne, standardbrevskabeloner, oversigter over minimumslønninger, strammet op på arbejdsgangen og indført krypteret digital post mellem departementet og Udlændingestyrelsen & Styrelsen for International Rekruttering og Integration. I de seneste år er en lang række detaljer i samarbejdet justeret på plads, så der alt i alt er kortere sagsbehandlingstider, og pt. arbejdes der på at skabe endnu hurtigere arbejdsgange gennem mere digital sagsbehandling. A N B E F A L I N G Bedre adgang til vejledning Mange ansøgere snubler i ansøgningsproceduren, allerede før ansøgningen kommer i behandling hos Udlændingestyrelsen i Danmark. Dels i forståelsen af Landstingsforordning nr. 27 af 2. oktober 1992, som forvaltes i kommunerne, og som der ikke kan vejledes i på Udlændingestyrelsen, dels ved fremsendelse af ansøgningsmateriale, som er mangelfuldt eller forældet. Derved forlænges sagsbehandlingen betydeligt. Kun enkelte virksomheder benytter muligheden for telefonisk vejledning eller fremmøde ved det årlige besøg af Udlændingestyrelsen i Grønland. En større og mere lokal funderet vejledning via informationsfoldere, Jobportal og mulighed for kontakt til lokale vejledere på grønlandsk, dansk og engelsk indenfor den grønlandske arbejdstid, vil kunne nedsætte den samlede ventetid for ansøgere og dermed forbedre mulighederne for at drive rentable virksomheder, når udefrakommende arbejdskraft er nødvendig. 4.5 Regler for udenlandske arbejdstagere i råstofsektoren Til trods for at Grønlands minehistorie går mange år tilbage, er Grønland ikke i dag en minenation i tråd med Canada, Australien, Sverige og Norge. Medarbejdere, virksomheder og andre relevante aktører besidder derfor i dag ikke fuldt ud den viden og knowhow, som en minenation typisk bruger årtier på at oparbejde. Udefrakommende arbejdskraft er derfor en nødvendighed, hvis råstofsektoren skal udvikles i Grønland. Branchen er - i sær i efterforsknings- og anlægsfasen - præget af specialistjobs som kræver stor erfaring. Hvis Grønland, som beskrevet i olie- og mineralstrategien , skal have 3-5 miner i drift indenfor de næste 5 år, vil der være behov for udenlandsk arbejdskraft og en opkvalificering af den lokale 15 Schengensamarbejdet er et grænsesamarbejde mellem EU-stater, der definerer, at der skal være særlig grænsekontrol ved de ydre grænser for det samlede EU, mens de indre grænser bevogtes mindre strengt. Schengensamarbejdsparterne har et informationssystem, SIS, som konsulteres ved ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse i Schengen. Se også ordlisten. 18

19 arbejdskraft. De pt. mest fremskredne projekter er True North Gems Greenland A/S (Fiskenæsset rubin og safirmine i det Sydlige Vestgrønland) og Hudson Resources (Anorthosit-mine vest for Kangerlussuaq), Ironbark Zinc Limited har søgt om udnyttelsestilladelse til en bly og zink mine i Nordøstgrønland og Greenland Minerals and Energy forventes at søge om udnyttelsestilladelse til en multi-element forekomst (sjældne jordarter med uran som biprodukt) i Sydvestgrønland i Det er derfor vigtigt, at alle dele af de administrative systemer er gearet til at håndtere udenlandsk arbejdskraft, som kommer til landet i kortere eller længere perioder i forbindelse med udviklingen af en ny og vigtig branche i Grønland. Løn- og ansættelsesvilkår for de udenlandske arbejdstagere afhænger af, hvilken lovgivning det enkelte råstofprojekt falder ind under. For projekter under 5 mia. i anlægsinvestering gælder samme vilkår, som på det øvrige arbejdsmarked. Hvis råstofprojektet er ansøgt som et storskalaprojekt, og opfylder kriterierne i storskalaloven, Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter, gælder de vilkår, som er beskrevet i denne lov. 4.6 Regler for arbejdskraft til råstofsektoren med ophold under tre måneder Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)s 18, stk. 1 fastslår som hovedregel, at der skal anvendes grønlandsk arbejdskraft i forbindelse med mineprojekter o.l. Loven fastslår desuden, at der kan anvendes udefra kommende arbejdskraft, såfremt kvalificeret lokal arbejdskraft ikke kan anvises. Der eksisterer derfor en årelang fast praksis for, at udlændinge, der udøver aktivitet i medfør af Råstofloven i Grønland, er fritaget for arbejds- og opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen for et tidsrum af max. tre måneder fra indrejsen, såfremt løn- og ansættelsesvilkår ikke afviger fra, hvad der er sædvanligt for Grønland. Disse medarbejdere ind- og udrejser altså af Grønland uden anden registrering end evt. tildeling af (transit-)visum via en repræsentation i udlandet. Fordelen er, at mindre specialistopgaver kan udføres uden en længere administrativ ansøgningsprocedure på områder, hvor der er brug for højt specialiserede medarbejdere med internationale erfaringer i en kort periode. Perioden kan ikke forlænges ud over de tre måneder, og der føres tilsyn med ansatte på råstofprojekter på lige fod med øvrige udenlandske arbejdstagere. 4.7 Regler for arbejdstagere til råstofsektoren med ophold over tre måneder Arbejdstageren skal, såfremt lokal arbejdskraft ikke kan findes, ansøge om arbejds- og opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen med mindre arbejdstager er nordisk statsborger. Hvis arbejdstager kommer fra et land med visumpligt, skal vedkommende derefter henvende sig til en repræsentation i udlandet for at ansøge om visum, såfremt det er nødvendigt. Hver ansøgning skal igennem sagsbehandling i Udlændingestyrelsen med henblik på visum og på arbejds- og opholdstilladelse, inklusive en høring i Departementet, før arbejds- og opholdstilladelse kan meddeles. 4.8 Regler for arbejdskraft under Storskalaloven Arbejdstagere, som skal arbejde på storskalaprojekter, kan ansættes på acceptable vilkår. For at et projektet kan falde under storskalaloven, skal anlægsudgifterne være på min. 5 mia. dkk. Projektet skal desuden være ansøgt som storskalaprojekt og opfylde kriterierne i storskalaloven, Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter. I loven beskrives udførligt de vilkår, der gælder for løn og ansættelsesvilkår. 19

20 Digital ansøgningsportal til batch-ansøgninger For investorerne og rettighedshaverne bag store råstof- og industriprojekter vil det blive vigtigt, at sagsbehandlingen af arbejds- og opholdstilladelser foregår smidigt og hurtigt i forbindelse med udskiftning af folk, der indgår i sikkerhedsteam, og besættelse af vakante stillinger. Sagsbehandlingstiden kan derfor være afgørende for en rationel drift. Udlændingestyrelsen har derfor udarbejdet en digital ansøgningsportal til arbejdskraft, som skal arbejde på storskalaprojekter. Den gør det muligt at samle arbejdstagere, der har ens kontrakter, i såkaldte batch det vil sige grupper af ansøgere, som kan behandles under et, så arbejdsgangen bliver kortere. Anvendelsen af batch-ansøgningsløsningen kræver en forhåndsgodkendelse af virksomhed og ansættelseskontrakter fra Grønlands Selvstyre. Den enkelte ansøger skal fortsat identificere sig via kopi af pas og have visum til Grønland. A N B E F A L I N G Indsamle erfaringer De færøske myndigheder har opbygget en egen Udlændingestyrelse, Utleningastovan, som har udvidet samarbejdet med Danmark om udlændingeadministrationen og arbejder på at hjemtage området. De islandske myndigheder har bl.a. erfaringer med tilsyn med udefrakommende arbejdskraft i forbindelse med store aluminiumsprojekter. Når det første storskalaprojekt har udsigt til at starte anlægsfasen, vil den væsentlige øgede sags mængde kræve en opnormering i administrationen med henblik på bl.a. organisering af arbejdsgange i forhold til forhåndsgodkendelser af kontrakter, vejledning af underleverandører, tilsyn på arbejdspladser m.v. Udgifter til administrativ behandling af disse sager i relation til råstofprojekter kan dækkes via refusion hos tilladelseshaverne af myndighedsudgifterne. 4.9 Regler for arbejdskraft i turistbranchen Arbejdsgivere i turistbranchen skal være opmærksomme på, at også deres område er omfattet af lovgivningen. Hvis et grønlandsk rejsebureau eller anden turistvirksomhed med GER-nummer i Grønland ønsker at ansætte udenlandsk arbejdskraft som guider eller sæsonansatte i Grønland, skal der ansøges om en kommunal tilladelse. Dette gælder også, når det drejer sig om nordiske statsborgere og også ved korte ansættelsesperioder. Arbejdstagere skal desuden sørge for at undersøge, om vedkommende skal have opholds- og arbejdstilladelse til Grønland. Arbejdstagere skal være opmærksomme på, at behandlingen af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse kan tage op til tre måneder, når al dokumentation er modtaget hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration i Danmark. Det er derfor en god idé at starte proceduren i god tid før turistsæsonen. Udenlandske ansatte i turistbranchen på rejse i Grønland Turistvirksomheder, som er registrerede i udlandet, og som tager deres gæster til Grønland på fx en grupperejse, skal ikke have kommunale tilladelser og arbejds- og opholdstilladelse til deres egne ansatte, men de ansatte kan have brug for visum (ligesom gæsterne i øvrigt). Det forudsættes, at ansatte, som følger gæster, kan dokumentere længden af deres ophold fx ved fremvisning af program og returbillet, og der må ikke være tale om lange ophold, der strækker sig over flere måneder og på hinanden følgende turistgruppeophold. Disse medfølgende ansatte i udenlandske 20