LUP. Lokal undervisningsplan. Trin 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Marts 2016

Transkript

1 Marts 2016 LUP Lokal undervisningsplan Trin 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g

2 Lokal Undervisningsplan for social- og sundhedsuddannelsens trin 2 Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg... 2 Praktiske oplysninger... 3 Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 4 Den pædagogiske platform... 5 Fag og håndværk... 5 Motivation... 6 Ambition... 7 Didaktiske prioriteringer... 8 Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen... 8 Simulation og træning... 9 Projektarbejde... 9 Æstetiske læreprocesser Medarbejderkompetencer Eleverne på skolen Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse Klager Del 2. Generelt om social- og sundhedsuddannelserne Opbygning af uddannelsen Skoleuddannelsen Praktikuddannelsen Undervisningsform Afsluttende bedømmelse Del 3. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet 1: Somatik. Skoleperiode 1 (16 uger) Læringsaktivitet 2: Psykiatri. Skoleperiode 2 (7 uger) Læringsaktivitet 3: Det primærkommunale område. Skoleperiode 3 (7 uger) Læringsaktivitet 4: Afslutning af uddannelsen. Skoleperiode 4 (2 uger) Side 1 af 32

3 Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg Indledning Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik. Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP. LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit: 1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: - Uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og trin 2: - Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 789 af 16/06/ Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1010 af 22/09/2014: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser: - BEK nr af 15/12/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen - Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, BEK nr af 22/09/ Side 2 af 32

4 - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 41 af 16/01/2014: - Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/ Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) - Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 ( 1, 2, 3, 4 og 5). - Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning - Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr af 15/12/ Det faglige udvalg for social- og sundhedsuddannelsen - PASS: Praktiske oplysninger Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: sosu@sosusilkeborg.dk Hjemmeside: Side 3 af 32

5 Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner og Hospitalsenhed Midt. Disse er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen. Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser inden for den erhvervsfaglige fællesindgang Omsorg, sundhed og pædagogik: Grundforløbets 1. del (GF1) Grundforløbets 2. del (GF2 - SOSU og GF2 - PAU) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU trin 2) Pædagogisk assistent uddannelsen (PAU) Læs mere om skolens uddannelser på: Skolen tilbyder desuden en række efter- og videreuddannelsesforløb. Læs mere her: Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk 1. En uddannelse med både teori og praksis 2. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Motivation 1. Forpligtende fællesskab 2. Trivsel i hverdagen Ambition 1. Vedholdenhed og ekspertise 2. Internationale perspektiver DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Simulation og træning Side 4 af 32

6 Projektarbejde Æstetiske læreprocesser Skolens uddannelser skal forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store omsorgs- og plejeopgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet; f.eks. andre fagprofessionelle, pårørende og frivillige. Det betyder, vi prioriterer undervisning, der dygtiggør eleverne i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Det betyder også, at vi stiller krav til vores elever om en vedholdende indsats for faglig udvikling. Vi samarbejder med praksis om uddannelse, og vi prioriterer, at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov, og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk En uddannelse med både teori og praksis Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgave. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for, at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske kundskaber i forhold til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik er et fælles ansvar for både skolen og dens undervisere, såvel som det er for praktikvejledere og elevernes arbejdsgivere. Vi ønsker, at skolen udstråler den faglighed, som vi uddanner til og prioriterer derfor også i indretningen og i faglokaler, at eleverne oplever det særlige faglige miljø som kendetegner sundheds- og omsorgssektoren. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Et velfærdssystem og en sundhedssektor i store forandringsprocesser kræver medarbejdere, der kan håndtere forandringerne og medvirke til at skabe nye løsninger. Som frontmedarbejdere skal både pædagogiske assistenter, SOSU-hjælpere og -assistenter og have viden om, hvordan de i det daglige arbejde kan bidrage til innovative processer og nye måder at arbejde på. Side 5 af 32

7 Hvis innovation skal have en effekt ud over f.eks. den enkelte borger og en medarbejder, så skal medarbejderen også forstå sig selv i et større organisatorisk perspektiv, og det er derfor også vigtigt, at eleverne igennem uddannelse oplever de organisatoriske rammer, som det innovative arbejde kan bearbejdes i. Skolen ønsker at styrke samfundets dynamiske kræfter og i alle uddannelser vil vi derfor introducere til elementer af forståelse af medborgerskab. Det kan handle om civilsamfundets institutioner, om foreninger og om forholdet mellem myndigheder, civilsamfund og den enkelte borger. Som medarbejdere inden for ydelse af velfærdsservice skal eleverne lære at håndtere samarbejde med andre fagprofessionelle, frivillige, organisationer og pårørende. Netop i et felt, som defineres og forandres aktuelt, er det vigtigt, at eleverne er tydelige og bevidste om deres egen rolle. Motivation Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne prioriterer muligheder for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at: den største læring foregår i processer med andre man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Vi ønsker at fremme en kultur blandt eleverne, hvor de oplever tolerance og gode måder at håndtere uenigheder og forskelligheder på. Et robust fællesskab for eleverne bygger på tryghed, hvor man kan udtrykke sig frit og føler sig både fysisk og psykisk tilpas. Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle, på den ene eller den anden måde, vil være afhængige af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Side 6 af 32

8 Trivsel i hverdagen Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. At klare både sit eget liv og en uddannelse kræver robusthed og evne til at magte modgang. Vi ønsker, at eleverne føler sig som Herre i eget hus, hvilket betyder, at man har eller arbejder på at: få et socialt netværk kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår kunne træffe sunde valg Eleverne skal, gerne stigende igennem uddannelsen, opleve, at de evner at foretage valg, som styrker dem og øger deres følelse af beherskelse af både deres uddannelse og deres liv generelt. Det styrker trivsel og motivation til uddannelsen, når eleverne føler sig kompetente og både mestrer udfordringerne i uddannelsen og i deres private liv. Vi skal derfor søge at skabe rammer for elevernes hverdag og læring, hvor de har mulighed for, i trygge rammer, at prøve sig selv af og igennem træning og ihærdig indsats opleve sig selv som kompetente og robuste. Underviserne skal planlægge opgaver og sætte mål for eleverne, som udfordrer dem, styrker trivslen og medvirker til erkendelse og refleksion hos eleverne om egne ressourcer og interaktionsmønstre. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Dette kan underviseren støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som giver glæde og velvære, og som har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop. Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer. Ambition Vedholdenhed og ekspertise Det er undervisernes opgave at gøre det tydeligt for eleverne, at vi forventer en vedholdende indsats og en erkendelse hos eleverne af, at dét er, når det er svært, at man skal holde ved. Det er ingen sag at gøre noget, så længe det er let. Men det er, når noget er svært, at man har muligheden for at forstå og forandre sig. Der skal læses, der skal forberedes, der skal trænes og der skal bearbejdes, hvis man vil flytte sig selv og opleve, at man kan tilegne sig ny viden og ændre sig selv. Eleverne skal have et engagement i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger vedholdenhed og lyst som drivkraft. Og engagement kommer af at bruge sig selv, gøre en indsats og gøre sig umage. Side 7 af 32

9 I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. En uddannelse, hvor omsorg er en væsentlig del af fagligheden, kræver at eleverne igennem uddannelsen øger evnen til refleksion og styrker de personlige kompetencer som empati, robusthed, kommunikation og samarbejdsevne, som er væsentlige for deres senere virke. Vi ønsker i uddannelserne at give eleverne mulighed for at udvikle sig mest muligt. Der skal være mulighed for både at forfølge særlige interesser og styrke individuelle talenter og evner. At udvikle sit talent og nå højere niveauer af ekspertise, end man måske selv tror, er muligt, kræver at eleverne er motiverede, kan arbejde med sig selv og at de lægger en stor indsats. Internationale perspektiver Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik. Den læring, man får ved at stå i en fremmed kultur og skulle agere fagligt giver både personlige og faglige kompetencer. Eleverne får en erfaring med at kunne håndtere det ukendte, som de kan bruge i deres videre arbejdsliv, og oftest er den største kulturelle oplevelse, at man igennem mødet med det fremmede får et meget klarere billede af sin egen kultur og sin egen faglighed. Det internationale perspektiv bør endvidere afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. International udveksling kan finde sted på alle niveauer i uddannelserne. Det kan have form af fælles eller individuelle studieture og det kan være praktikperioder, som erstatter ordinær praktik i uddannelsen. Dette kræver et tæt samarbejde med arbejdsgiverne omkring internationale praktiksteders uddannelsestilbud og en forståelse for, at eleverne i international praktik især opnår personlige kompetencer, som også har stor betydning for deres videre uddannelse og arbejde. DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af Side 8 af 32

10 faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre. Vi ønsker at imødekomme stigende forventninger om både at kunne håndtere stor diversitet i elevgruppen og høje faglige krav og forventninger fra arbejdsgiverne. Dette kræver planlægning med differentiering i undervisningen. Særlig opmærksomhed skal vi give de muligheder, der er inden for e-learning, fordi det kan øge fleksibiliteten for både elever og undervisere. Dette kræver at vi investerer i både uddannelse af vores undervisere og i udvikling af e-learningsbaserede undervisningsmaterialer. Simulation og træning Uddannelse til et fag er en praktisk uddannelse, hvor selve håndelaget har stor betydning og er noget, vi er stolte af. Vores uddannelser er uddannelser, hvor kontakten til andre mennesker er selve håndværket; at røre ved og at kunne håndtere og drage omsorg for andre menneskers kroppe er en kerneopgave for såvel en pædagogisk assistent som en SOSU-hjælper eller en SOSUassistent. Praktisk træning er både en træning i selve håndelaget og det at opnå færdigheder, men det er også en indgang til refleksion over egen praksis. Både over det teoretiske grundlag for udøvelsen af de enkelte opgaver, men også over egne reaktioner og eget kompetenceniveau. Vi vil derfor prioritere at integrere simulation og træning af færdigheder, som man kan forvente i hverdagen på en arbejdsplads, hvor omsorg er selve fagligheden. Elever vil derfor blive præsenteret for træningssekvenser, case-arbejde og simulation helt fra grundforløbet og fortløbende igennem alle følgende skoleperioder. Som en kobling imellem teori og praksis ønsker vi igennem simulation, at eleverne udvikler fagidentitet allerede på skolen. Træning er i sig selv også en øvelse og en erkendelse af, at øvelse gør mester, at det er igennem træning man lærer at beherske sin kunnen og dermed opnå højere niveauer af faglig kunnen. Det er afgørende, at simulation og træning iscenesættes og indrammes af faglig refleksion. Vi vil derfor prioritere, at det er undervisere, der har særlig interesse for og viden om de didaktiske aspekter af simulation og træning, som varetager denne undervisning. Projektarbejde Vi prioriterer, at der er i alle undervisningsforløb er undervisning, der er tilrettelagt som projekter. Projektarbejde, kan gennem elevernes aktive handlen, styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende Side 9 af 32

11 og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede problemer og egne ambitioner. Projektarbejde giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Projektarbejde er en måde at koble praksis og teori på. Når eleverne har oplevet situationer i praksis, som de ikke forstår eller undrer sig over, har de igennem projektarbejde mulighed for at koble disse oplevelser med en teoretisk bearbejdning og dermed få en større viden og forståelse. Projektarbejde betyder, at eleverne ofte vil blive konfronteret med usikkerhed, uvidenhed og en følelse af frustration i de processer, som de gennemgår, hvis projektarbejdet er godt tilrettelagt. Projektarbejde kræver undervisere, der er tilstede med eleverne og som forstår at guide eleverne igennem de læringsprocesser, som projektarbejdet giver dem. Æstetiske læreprocesser I en erhvervsuddannelse er det naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser igennem at arbejde med sig selv. Vi ved, at fremtidens medarbejdere inden for velfærdssektoren skal kunne håndtere at være del af store forandringsprocesser og gerne selv medvirke til at skabe innovation i deres arbejde. Vi ønsker, at vores elever styrker deres innovative kompetencer. Vi ved, at for at øge bevidstheden om samspillet mellem borger og medarbejdere, kræver det, at eleverne trænes i projektarbejde og i at arbejde processuelt og i samarbejde med andre. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer i høj grad også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement, vedholdenhed og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. Vi siger ja, før vi siger nej Side 10 af 32

12 Medarbejderkompetencer Den vigtigste enkeltfaktor for elevens udbytte af uddannelsen er underviseren. Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra relevante fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer derfor meget højt, og alle undervisere har, eller er i gang med, en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Underviserne deltager i supervisionsforløb med konsulenter med henblik på at udvikle og reflektere over sin egen undervisning og underviserne gennemfører korte virksomhedsophold. Skolens uddannelsesvejledere og har ligeledes diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Skolens elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, fastholdelseskoordinator, it-medarbejdere og PiU-koordinatorer følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse. Eleverne på skolen For alle elever på grundforløb og hovedforløb gælder det, at den samlede uddannelsestid pr. uge svarer til arbejdstiden for en fuldtidsansat. Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige sparring og opmærksomhed, og skolen har derfor et varieret tilbud af muligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen, og at eleverne bliver så dygtige som muligt. Følgende tiltag og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde: Kontaktlærere Læsevejledning Fastholdelsessamtaler Uddannelsesvejledning Mentorstøtte Sociale arrangementer og social koordinator Side 11 af 32

13 Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse Den personlige uddannelsesplan Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller fag på højere niveauer end det obligatoriske. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets grundfag, niveauer ud over de obligatoriske og støtteforanstaltninger. Social- og sundhedsskolen anvender»elevplan«til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: - Den undervisning eleven skal gennemføre - Valgfag - De prøver eleven skal deltage i - Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til. Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Uddannelsesbogen indeholder: - Elevens uddannelsesplan - Kopi af indgået uddannelsesaftale - Beviser for undervisning, eleven har gennemført. - Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse - Eventuelle oplysninger om og dokumentation for uddannelsesophold i udlandet - Frivilligt arbejde Side 12 af 32

14 Klager Det er muligt at klage over forskellige forhold der henhører til skolen og uddannelsen. Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er. Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og nogle af det faglige udvalg (PASS). Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager: Herudover ønsker skolen at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne, og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler. Side 13 af 32

15 Del 2. Generelt om social- og sundhedsuddannelserne Social- og sundhedsuddannelsen er en erhvervsuddannelse med to trin. Uddannelsens trin 1 til social- og sundhedshjælper har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer til at udføre pleje og rehabiliterende opgaver i hjemmeplejen, på plejehjem, i dagcentre eller aktivitetscentre og lignende institutioner. Uddannelsens trin 2 til social- og sundhedsassistent har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer til som autoriseret sundhedsperson at udføre sygepleje, rehabiliterende og genoptrænende opgaver på hospitaler, plejehjem, hjemmeplejen, inden for psykiatrien og lignende institutioner. Hoveduddannelsen for Social- og sundhedshjælpere og assistenter er en vekseluddannelse som skifter mellem skole og praktikforløb. Undervisningsforløbene er tilrettelagt ud fra de kompetencemål for hovedforløbet, der fremgår af bekendtgørelsen (BEK nr. 500 af 22/04/2015) og de faglige mål for de enkelte fagelementer, som fremgår af uddannelsesordningen. Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg Professionel omsorg, pleje og sygepleje Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion Koordinering, administration og styring Side 14 af 32

16 Opbygning af uddannelsen Trin 1: Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsen har en varighed på 1 år og 2 måneder og består af 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Heraf er 17 uger teori. Der vil dog være mulighed for afkortninger og godskrivning for tidligere erhvervet praktik eller uddannelse som afklares ved en Realkompetence vurdering (RKV). For elever, der er over 25 år, gælder særlige regler for afkortning og godskrivning som også afklares ved en RKV. Forud for hovedforløbet gennemføres Grundforløb 1 (GF1) og Grundforløb 2 (GF2) SOSU. GF1 er dog kun for de elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Standard uddannelsesstruktur for hovedforløbet SSH: Skole 1 1 uge Praktik 1 15 uger Skole 2 15 uger Praktik 2 9 uger Skole 3 2 uger Praktik 2-2. del 13 uger Der er 3 skoleperioder i uddannelsesforløbet. Uddannelsens hovedvægt ligger i skoleperiode 2, hvor alle de fagspecifikke fag gennemføres. Den samlede praktikuddannelse består af 2 praktikperioder. I praktikforløbene planlægges kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering. Ved afslutning af hver praktikperiode bedømmer praktikstedet eleven i forhold til målopfyldelse med godkendt eller ikke godkendt. 2. praktikperiode skal bedømmes godkendt, for at eleven kan indstilles til afsluttende prøve. Arbejdsgiverne kan tilkøbe teoriuger: påbygningsfag i stedet for praktik. Det drejer sig om de fag der ligger i pakken valgfrie specialefag op til 4 ugers påbygning. Trin 2 Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsen har en varighed på 1 år og 8 måneder. Som udgangspunkt består uddannelsen af 32 ugers teori og 52 ugers praktik. Her gælder der særlige vilkår for elever, der er over 25 år, som standardafkortes for teori til 28 uger hvor de fag, der skal afkortes er nærmere beskrevet i uddannelsesordningen. Alle elever vil blive afklaret gennem en RKV med henblik på den individuelle uddannelsesplan. Standard uddannelsesstruktur for hovedforløbet SSA: Skole 1 16 uger Somatisk praktik 14 uger Skole 2 7 uger Psykiatrisk praktik 14 uger Skole 3 7 uger eller 3 uger Kommunal praktik 1. del 10 uger Skole 4 eksamen Kommunal praktik 2. del 4 uger Uddannelsen består af 4 skoleperioder. De 3 første skoleperioder lægger op til den kommende Side 15 af 32

17 praktikperiode i henholdsvis Somatik, Psykiatri og Kommunal hjemmepleje, mens skoleperiode 4 vil være afsluttende eksamen. Den samlede praktikuddannelse består af 3 praktikperioder i henholdsvis Somatik, Psykiatri og Hjemmepleje. I praktikforløbene er eleven tilknyttet en praktikvejleder og der planlægges kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering. Derudover vil der i psykiatripraktikken være et møde mellem kontaktlærer, elev og praktikvejleder med det formål at understøtte elevens læring og progression i uddannelsen. Der er udarbejdet en særlig skolepraktikplan for alle hold med fastlæggelse af datoer for skole og praktikperioder samt ferie afvikling. Planen kan se her: under Skole-praktikplaner. Skoleuddannelsen Skoleuddannelsen skal understøtte elevens læring i forhold til at se sammenhæng og helhed på det kompetenceområde uddannelsen retter sig mod. Skoleundervisningen er tematiseret i forhold til skoleperioderne og opdelt i læringsaktiviteter med læringselementer og tilrettelagt med udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at den styrker både elevernes evne til refleksion over egen praksis samt elevens evne til at koble teori og praksis både i skole og praktikperioder. Skoleundervisningen består af områdefag, valgfri specialefag og valgfag. Områdefagene og de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen og underbygger uddannelsen til det særlige praksisfelt SOSU uddannelserne retter sig mod. Mål for fagene fremgår af uddannelsesordningen på side 2 under Indledning. For trin 2 vil der også indgå grundfag i uddannelsen. Grundfagene tilrettelægges således, at de underbygger den social- og sundhedsfaglige kontekst og faget indgår, som en del af den overordnede tematisering i uddannelsen. Valgfagene bidrager til udvikling af elevens faglige, almene, personlige og kreative kompetencer. De udbudte valgfag fastsættes af skolen jf. valgfagskataloget, som kan findes på under Lokale undervisningsplaner (LUP) for uddannelserne Valgfagskatalog. De valgfri specialefag tilrettelægges, så eleven har mulighed for at fordybe sig i fagligt afgrænsede felter inden for henholdsvis social- og sundhedshjælperens eller social- og sundhedsassistents jobområde. De valgfri specialefag afspejler faglige områder, som er fastlagt af faglige udvalg. Side 16 af 32

18 Eleven skal nå områdefag og specialefag på et avanceret niveau jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der vil være mulighed for at vælge talentspor på både trin 1 og trin 2. Her er der jf. uddannelsesordningen udvalgt fag, hvor der skal opnås mål på ekspertniveau. Talentsporet aftales i forbindelse med uddannelsesaftalen med arbejdsgiver. For Trin 1 er der defineret to fag og for trin 2 er der tre fag, som skal opnås på ekspertniveau. Eleven kan vælge at tage enkelte fag på ekspertniveau (samme fag som er udbudt til talentspor) hvilket aftales med underviser og uddannelsesvejleder og fremgår af uddannelsesplanen. Det er også muligt for arbejdsgiverne at tilkøbe og tilbyde eleverne et eller flere påbygningsfag i stedet for praktik. Påbygningsfagene er fra fagrækken af valgfrie specialefag. Uddannelsens kompetencemål for hovedforløbet og målene for grundfagene er centrale for gennemførelsen af uddannelsen. Kompetencemålene fremgår af 4 i Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen (BEK 1642): Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Praktikmålene for praktikuddannelsen er slutmål og fremgår af uddannelsesordningen, som kan findes her: For trin 1: 2. praktikperiode skal bestås. For trin 2: Alle 3 praktikperioder skal bestås særskilt. Undervisningsform Undervisningsdifferentieringen anvendes systematisk i forhold til de læringsmål, som underviseren opstiller for projekterne. Eleverne har mulighed for at nå disse mål på flere måder, eller de kan have forskellige mål at arbejde med. De får personlig feedback på deres faglige progression, og der tages højde for elevernes forskellige forudsætninger samtidig med, at der foregår læring i fællesskab. Undervisningen er baseret på varierede metoder og arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at imødekomme eleverne forskellige behov og for at igangsætte læreprocesser og refleksion. Side 17 af 32

19 For at tilgodese en høj grad af undervisningsdifferentiering varierer undervisningen i forhold til krav om selvstændighed, og støtte og tid til opgaveløsning. It og sociale medier inddrages ligeledes i differentieringen af undervisningen. Afsluttende bedømmelse For elever på trin 1, social- og sundhedshjælperuddannelsen afsluttes i hht. bekendtgørelsen 6 stk. 1 med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en praktisk opgave. Den praktiske opgave kan fx være en case, som eleven trækker. For elever på trin 1, social- og sundhedshjælperuddannelsen udtrækker skolen ét af de uddannelsesspecifikke fag (dog undtaget arbejdsmiljø og ergonomi) til prøve. Derudover kan Engelsk, for de elever der følger faget, blive udtrukket til prøve. De øvrige uddannelsesspecifikke fag afsluttes med standpunktsbedømmelse. For elever på trin 2, social- og sundhedsassistentuddannelsen udtrækkes faget Farmakologi og Medicinhåndtering altid til prøve. Eleven skal aflevere en skriftlig opgave. Elevens skriftlige besvarelse indgår i den mundtlige prøves eksaminationsgrundlag, men indgår ikke i karaktergivningen. Prøven afvikles på 2. skoleperiode. Skolen udtrækker ét fag blandt de øvrige uddannelsesspecifikke fag og grundfag til prøve. For elever som har valgt Engelsk, kan faget udtrækkes til prøve. De øvrige uddannelsesspecifikke fag og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Valgfri specialefag udtrækkes ikke til prøve. Uddannelsen afsluttes med et projekt på 4. skoleperiode. Side 18 af 32

20 Del 3. Læringsaktiviteter. Tilrettelæggelse af Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 (social- og sundhedsassistent) på Social og sundhedsskolen i Silkeborg. Gældende for: Ordinære forløb (elever under 25 år og voksne elever, der skal have et tilsvarende hovedforløb). Afkortede forløb (voksne elever). Talentspor. Enkeltfag på ekspertniveau. Læringsaktivitet 1: Somatik. Skoleperiode 1 (16 uger) Skoleperiode 1 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og ansvarsområde i forhold til mennesket med somatisk sygdom / den indlagte patient. Du skal i skoleperiode 1 blandt andet arbejde med somatisk sygdomslære, koordinering, kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering, farmakologi og medicinhåndtering samt sundhedspædagogik og kommunikation. Læringselementer Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag: Sundhedspædagogik og kommunikation 5 dage. Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 5 dage. Forebyggelse og rehabilitering 5 dage. Somatisk sygdomslære 8 dage. Sygepleje 9 dage. Farmakologi og medicinhåndtering 4 dage. Naturfag 10 dage. Dansk / Velfærdsteknologi 2 (andet fag end dansk fra fagrækken valgfrit specialefag) 5 dage. Dansk / Organisation og ledelse (andet fag end dansk fra fagrækken valgfrit specialefag) 5 dage. Engelsk / Innovation og iværksætteri (andet fag end engelsk fra fagrækken valgfag) 4 dage. Engelsk / Praktisk sygepleje (andet fag end engelsk fra fagrækken valgfag) 5 dage. Valgfag 5 dage. Fælles timer 3 dage. Casearbejde 8 dage. I alt 80 dage. Til casearbejde og fælles timer bidrager fagene med følgende: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 dage. Somatisk sygdomslære 4 dage. Sygepleje 3 dage. Side 19 af 32

21 Naturfag 2 dage. I alt 11 dage. Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Du skal i faget arbejde med forskellige love, deres formål og hvilke rettigheder de giver patienten/borgeren, samt hvordan du kan anvende lovene i praksis. Der vil i faget også blive fokuseret på, hvad det vil sige at være autoriseret sundhedsperson og i den forbindelse, hvad delegering indebærer. Du vil endvidere høre om embedslægens kontrol og tilsynsfunktioner på sundhedsområdet. Som grundlag for sikring af kontinuitet i pleje, patientens/borgerens rettigheder og udvikling af kvalitet i arbejdet vil du beskæftige dig med dokumentationens betydning på tværs af faggrupper og forskellige sektorer. Du skal desuden arbejde med opgavefordelingen i sundhedssektoren og hvordan sammenhængende og koordinerede borger/patientforløb kan tilrettelægges. Du vil også blive præsenteret for social og sundhedspolitik og lokale målsætninger, som sættes i relation til kommuners og regioners kvalitetsstandarder og serviceniveau og betydningen for patient/borger. Du arbejder med social- og sundhedsassistentens rolle i tilknytning til at sikre kvalitet i ydelserne herunder hører du også om emner som arbejdsmiljø- certificering og akkreditering. Anvendelse af innovation og velfærdsteknologi vil også være noget, du arbejder med i faget. Betydningen af kulturen i en organisation, forskellige sektorers ledelsesform, værdigrundlag og samarbejdsformer og din egen rolle i organisationen er også indhold i dette fag. Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11. Somatisk sygdomslære Du skal i dette fag arbejde med kroppens opbygning og funktion, sammenhænge mellem organsystemer og deres betydning for kroppens funktion. Du vil få viden om de hyppigst forekomne sygdomme og i relation til svækkede ældre mennesker, vil du arbejde med særlige sygdomstilstande og hvordan du observerer ændringer i sundhedstilstanden. Undervejs arbejder du med at få et fagsprog, både mundtligt og skriftligt. Du arbejder endvidere med emnet den opererede patient og de faser med dertilhørende observationer, som indgår i et operationsforløb på et sygehus. I forbindelse med emnet hygiejne vil du lære om infektionssygdomme, om både generelle principper og specifikke regler for hygiejne. Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 4, 5, 6 Sygepleje I faget sygepleje arbejder du med udvalgte omsorgs og sygeplejeteorier med udgangspunkt i hensigten med sygeplejen til borgeren/patienten. I forlængelse heraf arbejder du med sygeplejeprocessen, som systematisk metode i arbejdet med grundlæggende sygepleje, og du øver dig i at begrunde dine sygeplejehandlinger ud fra viden, blandt andet om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder. Side 20 af 32

22 Teoretisk beskæftiger du dig med enkelte konkrete og udvalgte teknikker, blandt andet sterile teknikker. Du bliver præsenteret for og arbejder med både mundtligt og skriftligt fagsprog. Endvidere lærer du om kravene til sygeplejefaglig dokumentation, og hvordan denne medvirker til at skabe kontinuitet og kvalitet i plejen. Du arbejder med sygepleje samt basal palliativ indsats til mennesket, der er på vej mod eller tæt på døden. I den forbindelse indgår hyppigst forekommende behov, symptomer og behandlingsprincipper, og hvordan du kan medvirke i tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af sygeplejen til den døende og dennes pårørende i normale sorg og kriseforløb. Sygeplejens teoretiske grundlag stammer fra forskellige former for viden (erfarings- og evidensbaseret viden). Du arbejder med disse forskellige former blandt andet i forbindelse med refleksion og faglig vejledning i arbejdet som social og sundhedsassistent. Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 10. Forebyggelse og rehabilitering Du vil i faget have fokus på at arbejde forebyggende og rehabiliterende og hvordan du kan medvirke til at igangsætte forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til mennesker med somatiske problemstillinger og sygdomme. Du skal i faget arbejde med anvendelsen af aktiviteter i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. Desuden vil du arbejde med hvordan patienter/borgere kan vejledes om sygdomsforebyggende tiltag, som forebygger følger af immobilitet og hvordan patienter/borgere støttes i at træne efter træningsplaner. Du skal arbejde med hvordan man vurderer personens samlede funktionsevne i forhold til daglig livsførelse og hvordan man ud fra en analyse af forudsætninger og behov planlægger, udfører og evaluerer målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, med henblik på at borgerne bevarer eller styrker deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Du skal arbejde med, hvordan patienter kan vejledes om sygdomsforebyggende tiltag, som forebygger følger af immobilitet. Du skal arbejde med arbejdsmiljø på sygehus og være opmærksom på gældende arbejdsmiljøregler. Fagmål som indgår i skoleperioden 1, 2, 3, 4, 5, 6,7, 8. Sundhedspædagogik og kommunikation I skoleperiode 1 skal du arbejde med hvilke faktorer, der har betydning for et menneskes sundhed, herunder forskellige livsformer, livsfaser og sundhedsopfattelser. Du kommer også til at beskæftige dig med forskellige sundhedspædagogiske tilgange, samt hvordan disse kan bruges til at støtte borgere / patienter i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motivation til at leve sundt. Fokus på, hvordan forskellige pædagogiske tilgange kan anvendes til at øge borgerens / patientens handlekompetence, så risiko for ulykker, sygdom og forværring af sygdom mindskes, vil også være en del af faget. Du skal endvidere rette dit fokus på, hvordan borgere / patienter og pårørende inddrages i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb. Eksempelvis gennem rådgivning, vejledning og instruktion, der bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder. Du skal yderligere arbejde med forskellige former for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller. Side 21 af 32

23 Fagmål, som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5. Farmakologi og medicinhåndtering I faget Farmakologi og medicinhåndtering skal du arbejde med lovgivningen omkring medicinhåndtering, således at du kender dit ansvars- og kompetenceområde. Du vil komme omkring forebyggelse af utilsigtede hændelser samt forebyggelse af fejl, samt hvordan der dokumenteres. Du skal arbejde med lægemidlers farmakokinetik/medicinens vej gennem kroppen, samt hvordan medicinen udskilles. Endvidere skal du arbejde med at kunne observere virkning og bivirkninger af medicinen, samt f.eks interaktioner. Der vil blive arbejdet med beregninger af medicindoseringer. Du vil også komme omkring forskellige sundhedspædagogiske metoder i forbindelse med patientsamarbejdet - med bl.a. fokus på compliance og samarbejde med almen praksis. Der vil være fokus på hygiejne og risikofaktorer ved medicinhåndtering, bl.a. med fokus på at forebygge arbejdsskader i praksis. Fagmål, som indgår i skoleperioden: 1,3,4,5,6,7 Dansk Du skal arbejde med menneskesyn og etiske dilemmaer. Hertil vil blive anvendt tekster fra novellegenren, artikelgenren og evt. reklamegenren. Disse tekster bearbejder du samtidigt ud fra fagfaglige begreber som analyse, tolkning og perspektivering. Du skal også arbejde med temaet gal eller genial ud fra forskellige kunstbilleder. Denne genre vil samtidigt blive bearbejdet med fagfaglige begreber. Ordinære forløb Elever på ordinære forløb, der skal gennemføre dansk på c-niveau ( 10 dage), starter uddannelsen 2 uger før elever med afkortede forløb i dansk. De 2 uger indeholder følgende læringselementer/fag: Intro 1 dag Dansk 5 dage Læringselementer fra fagrækken 4 dage De resterende 5 dage med dansk fordeles ud over skoleperiode 1 Afkortede forløb Elever, der har opnået målet for dansk på c-niveau inden uddannelsesstart, afkortes med 2 uger i starten af skoleperiode 1. De 5 dage i skoleperiode 1, hvor der undervises i dansk for ordinære elever, skal eleverne på de afkortede forløb arbejde med indholdet i de læringselementer fra fagrækken, der blev afviklet de første 2 uger af skoleperioden. Naturfag I naturfag skal du i skole 1 arbejde med følgende emner: Celler, DNA, blodets sammensætning og funktion, væskebalance, mikroorganismer herunder desinfektion, sterilisation og epidemier, syre/base balance, kostens sammensætning og funktion, udmåling og beregning af medicin. Side 22 af 32

24 Fagmål, som indgår i skoleperioden: Du kommer til at arbejde på tværs af de samlede mål for faget. Engelsk Du skal arbejde med at udvide din tale, skrive, lytte og læsefærdighed gennem tekster, opgaver og aktiviteter, der tilsammen dækker indholdsområder inden for erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold, samfund og kultur og almene og personlige forhold. Undervejs i forløbet skal du aflevere skriftlige opgaver, og du slutter faget med en individuel mundtlig fremlæggelse. Andet fag end dansk: Velfærdsteknologi 2 (gælder elever, der har godskrivning for dansk) I faget Velfærdsteknologi 2, får du kendskab til relevante instanser inden for velfærdsteknologi. Du skal arbejde med vejledning om og anvendelse af støttemuligheder samt ansøgningsprocedurer ved anskaffelse af velfærdsteknologi. I faget vil du også have fokus på sundhedsteknologi som eksempel telemedicin og på hvordan du medvirker ved implementering af nye sundhedsteknologiske løsninger på arbejdspladsen. Herunder hvordan du vejleder og instruerer borgere, pårørende og kolleger i forhold til anvendelse af forskellige typer af teknologiske løsninger til specifikke målgrupper. Du vil arbejde med hvad der fremmer og hæmmer forandringsprocesser, og hvordan du kan indgå i dialog med kolleger om forandringsprocesser ved implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Desuden skal du arbejde med hvordan velfærdsteknologiske løsninger kan bidrage til faglig kvalitet, effektiv ressourceudnyttelse og trivsel på arbejdspladsen. Andet fag end dansk: Organisation og ledelse (gælder elever, der har godskrivning for dansk) I faget Organisation og ledelse skal du arbejde med social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence som leder. Du skal blandt andet arbejde med ansvars- og rollefordeling i relation til implementering af politiske strategier, ny lovgivning og kvalitetsstandarder. Du skal også arbejde med ansvarsområder i organisationen i forbindelse med arbejdets udførelse, efterlevelse af kvalitetsstandarder og etiske dilemmaer. Du vil også komme til at sætte fokus på kommunikation, motivation og konfliktløsning som ledelsesværktøj i forbindelse med sikring af et godt arbejdsmiljø. Du skal beskæftige dig med ledelsesteori og praktisk ledelse eksempelvis LEAN, situationsbestemt ledelse og selvledelse - i forbindelse med tilrettelæggelse af daglige arbejdsopgaver. Herunder uddelegering af opgaver under hensyntagen til den enkelte medarbejders kompetencer og læringsbehov. Endvidere vil fokus blive rettet mod ledelsesmæssige overvejelser i forhold til vagtplanlægning samt samarbejdet med øvrige ledere om den samlede opgaveløsning. Viden om overenskomstsystemet - herunder løn- og personaleforhold - samt tillidsrepræsentantsystemet og arbejdsmiljørepræsentantorganiseringen er også en del af faget. Side 23 af 32