DAU s netværksdag om uddannelse Hvad er maskinmesteruddannelsens styrker? Torsdag den 27. oktober 2016 Uddannelseschef Lene Daugaard

Transkript

1 DAU s netværksdag om uddannelse Hvad er maskinmesteruddannelsens styrker? Torsdag den 27. oktober 2016 Uddannelseschef Lene Daugaard

2 Agenda Maskinmesterskolen København (MSK) Maskinmesteruddannelsen og dens styrker Samarbejde med aftagerne Match mellem aftagernes kompetencebehov og udbud af relevante uddannelser/efter- og videreuddannelser Perspektivering

3 Kort om MSK MSK s kendetegn: Er en uddannelsesinstitution, der har eksisteret i over 100 år med tæt kontakt til det aftagende erhvervsliv både det maritime og det industrielle. Er en del af de maritime uddannelsesinstitutioner, der blandt andet uddanner maskinmestre (professionsbacheloruddannelse). Har samarbejde med over 100 virksomheder. Har et bredt samarbejde med andre uddannelses- og vidensinstitutioner. Har cirka 750 studerende. Er 60 medarbejdere med stærke faglige miljøer. Bor på DTU s lokation i Lyngby.

4 To adgangsveje til Maskinmesteruddannelsen Gymnasial uddannelse Godkendt erhvervsuddannelse 9 mdr. Værkstedsskole (45 ects) 9 mdr. Praktikforløb (45 ects) 3 år Teoretiske del (180 ects) 6 mdr. 3 år Adgangskursus (30 ects) Teoretiske del (180 ects)

5 Maskinmesteruddannelsens teoretiske del Overordnet indhold Uddannelsens teoretiske del er på 3 år med 180 ects (fuldtidsbelastning) og med følgende emnefordeling: Tværfaglige elementer (10 ects) Elektriske og elektroniske maskiner og anlæg (45 ecst) Termiske maskiner og anlæg (40 ects) Procesanalyse og automation (15 ecst) Ledelse, økonomi og sikkerhed (20 ecst) Valgfag (20 ects) Professionspraktik (15 ects) Bachelorprojekt (15 ects)

6 Procesanalyse og automation Undervisning i fagområdet procesanalyse og automation sker gennem hele uddannelsesforløbet de 2 første år med afsæt i følgende emner: Grundlæggende styringsteknik Digital styringsteknik Analog signalbehandling PLC-software Instrumentering Dokumentation Datakommunikation for PLC-procesudstyr Grundlæggende reguleringsteknik Reguleringsteknisk procesforståelse Regulatorindstillingsmetoder Reguleringsstrategier PLC-regulering Sammensatte reguleringsstrategier HMI-interface/grafiske brugergrænseflader Sikkerhed og risikovurdering STCW

7 Procesanalyse og automation Det sidste år af studiet går med valgfag, professionspraktik og bachelorprojekt. I valgfag har de studerende mulighed for at vælge vores nye valgfagslinje Industry Technology, der består af følgende elementer: Praktisk køle- og reguleringsteknik Robotter og avanceret PLC SCADA-systemer og HMI Projektledelse De studerende har mulighed for at fortsætte med at arbejde med dette fagområde gennem både deres professionspraktik og bachelorprojekt. Case.

8 View fra vores laboratorier

9 Maskinmesteruddannelsens generiske styrker Sammensætning af uddannelsens indhold kombineret med en stærkt anvendelsesorienteret praksis giver tilsammen maskinmestre med generiske kompetencer. De studerende tilegner sig en række grundlæggende kvalifikationer og kompetencer, som sætter dem i stand til at bruge denne viden på forskellig vis, når de efterfølgende kommer i job. De kvalificerer sig til på ledelsesniveau - at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer, samt drive disse optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. De har et overordnet overblik og evner at arbejde på tværs af fagligheder (faglærte, automationsteknolog og ledere). Faglig dannelse forstået som evnen til at agere i professionelle sammenhænge og fællesskaber på arbejdsmarkedet. Der er et bredspektret jobmuligheder med adgang til spændende og vigtige funktioner i mange forskellige brancher.

10 Hvem er aftagerne Maskinmestrenes Foreningen har i 2016 lavet undersøgelser af hvilke brancher, der beskæftiger maskinmestre og det er følgende: Kilde: Aftager- og dimittendundersøgelse 2016, Maskinmestrenes Forening

11 Samarbejde med aftagerne På MSK samarbejder vi med aftagerne på forskellig vis både gennem uddannelsesforløbet og på anden vis: Relevante gæsteoplæg Virksomheds-/studiebesøg Virksomhedsopgaver Laboratorie-faciliteter Udviklings- og vidensprojekter Kursusaktiviteter Professionspraktik Censoraktiviteter Bachelorprojekt Uddannelsesudvalg

12 Hvilke kompetencer efterspørges? I en offentliggjort rapport fra DAMVAD maj 2016 beskrives en stærk udvikling i robotindustrien på Fyn. Rapporten er lavet for Udvikling Fyn og Odense Robotics, men jeg vurderer, at der er generelle træk, som er interessante. Kilde: Rapport Robotindustriens arbejdskraftsbehov og betydning for Fyn og hele Danmark, DAMVAD Analytics 2016

13 Perspektivering Hvordan kan de maritime uddannelsesinstitutioner (og MSK) arbejde sammen med jer om det bedste match mellem jeres behov og uddannelser/efteruddannelser: Kendskab til forskellige uddannelser/efteruddannelser og viden om, hvad de forskellige dimittender har af kvalifikationer og kompetencer. Tæt samspil/samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner. Bruge professionspraktikken som led i at opdage, hvad en maskinmester favner af kvalifikationer og kompetencer. Mange virksomheder bruger samtidig denne mulighed som led i rekrutteringen af kvalificerede arbejdskraft.

14 Afrunding Spørgsmål? I er altid velkomne til at kontakte mig (eller jeres lokale maskinmesterskole), hvis I har brug for at høre mere, ønsker at være praktikvirksomhed m.m. Jeg kan kontaktes via mail eller mobil: Uddannelseschef Lene Daugaard lda@msk.dk