Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Transkript

1 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd :44:53

2 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne med at sikre et match mellem nyuddannedes kompetencer og fremtidens behov? Det er svært at spå om fremtiden, men det er nødvendigt at prøve, når man skal sikre uddannelser, der er relevante både i morgen og om fem år. Uddannelsesinstitutionerne bruger forskellige metoder til at producere viden om behov for kompetencerne hos fremtidens færdiguddannede. Viden, som er nødvendig for at justere i eksisterende uddannelser eller udvikle nye, så de studerende, der gennemfører uddannelserne, bliver klædt på til at imødekomme forventningerne fra arbejdsmarkedet. Gennem vores arbejde med at vurdere institutionernes kvalitetsarbejde, kan vi i Danmarks Akkrediteringsinstitution se et behov for mere struktur på arbejdet og større opmærksomhed på at producere stærkere viden og mere analyse på nationalt niveau i takt med, at samfundet udvikler sig stadig hastigere, og kompleksiteten stiger. Det skal være viden om behov både nu og i fremtiden, for der kan gå lang tid fra, at en studerende begynder på en uddannelse, til en nyuddannet står klar. I den eksterne kvalitetssikring, som Danmarks Akkrediteringsinstitution og Uddannelsesog Forskningsministeriet står for, bliver der set på, hvordan institutionerne producerer og bruger viden om samfundets kompetencebehov, når de udvikler og tilrettelægger uddannelser. Derigennem har vi - Akkrediteringsinstitutionen - et unikt indblik i, hvordan uddannelsesinstitutioner arbejder med at indhente og omsætte viden til uddannelsesplanlægning på tværs af mange uddannelses- og institutionstyper. I dette hæfte giver vi et overblik over, hvilke kilder uddannelsesinstitutionerne bruger til at indhente viden om samfundets behov, og vi giver tre forskellige eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner i praksis arbejder med at sikre relevans. Slutteligt giver vi tre bud på, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan arbejde videre med at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Formålet med hæftet er at inspirere på tværs af grænser mellem institutioner og uddannelser, så alle de, der bidrager til at udvikle uddannelserne, får mulighed for at lære af hinanden. Analyseprojekt udgives i efteråret 2015 Danmarks Akkrediteringsinstitution udgiver i efteråret 2015 et analyseprojekt, der tager udgangspunkt i akkrediteringen af over 200 udbud og uddannelser fra årene , samt casebeskrivelser, der bygger på interview med 13 uddannelses- og studieledere. I projektet gør Akkrediteringsinstitutionen status på institutionernes arbejde med at sikre relevante uddannelser, og vi identificerer udviklingsperspektiver fra de mange forskellige uddannelser, vi har akkrediteret. Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd :44:54

3 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 3 Institutionernes forskellige videnkilder og aktiviteter Til at sikre at de nyuddannede får de relevante kompetencer med sig fra uddannelsen, indhenter uddannelsesinstitutionerne viden fra forskellige videnkilder og aktiviteter. Som det kan ses af figurerne nedenfor, er der forskel på den viden, som inddrages. De tre figurer illustrerer, at institutionerne anvender viden, som de producerer selv, for eksempel via fokusgruppeinterview med dimittender. Derudover anvender de viden, der produceres i samarbejde med andre parter, for eksempel behovsanalyser udarbejdet af et eksternt konsulentfirma efter bestilling af institutionen. Desuden anvender institutionerne viden, der indhentes udefra, det vil sige viden, som andre har produceret. Det kan eksempelvis være, at institutionerne indhenter viden fra nationale vækstplaner eller beskæftigelsesrapporter. Alle tre typer af viden benyttes, men der er forskel på i hvilket omfang på den enkelte uddannelse. Institutionerne anvender i høj grad viden, som er produceret af dem selv eller i samarbejde med eksterne. Viden produceret eksternt inddrages i mindre grad i arbejdet med at udvikle uddannelserne. Viden skabt af institutionen selv Viden skabt i samarbejde med omverdenen Ekstern viden indhentet udefra Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd :44:54

4 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 4 Som det fremgår af skemaet på næste side, så har uddannelsesinstitutionerne inden for de tre største sektorer kontakt med eksterne aftagere. Denne kontakt er af varierende karakter i omfang og niveau. Skemaet viser en oversigt over de forskellige videnskilder, som bliver anvendt i de forskellige sektorer til at sikre et match mellem uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse på den ene side og på den anden side fremtidens kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Skemaet er baseret på oplysninger, som institutionerne selv nævner i forbindelse med akkrediteringer og i interviews med udvalgte uddannelses- og studieledere. Farverne i skemaet viser på hvilket niveau, den konkrete viden eller aktivitet finder sted. Eksempelvis kan uddannelsesudvalget på den enkelte professionshøjskole dække flere uddannelser og være nedsat på institutionsniveau (derfor farven orange). Beskæftigelsesrapporter brugt af erhvervsakademierne vil typisk være udarbejdet nationalt (derfor farven grøn). På de enkelte institutioner kan der dog være undtagelser på niveauerne i aktiviteterne, eksempelvis vil forskningsarbejdet på universiteterne både kunne finde sted nationalt og internationalt. Ansvaret for aktiviteterne og initiativerne dertil kan enten være forankret hos ledelsen eller underviserne. Kategoriseringen er med andre ord ikke entydig, men skal tjene til at give et generelt overblik. Internationalt Nationalt Farver i skemaet Institutionen Udbuddet/ uddannelsen (lokalt) Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd :44:55

5 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 5 Universiteter Professionshøjskoler Erhvervsakademier Undervisernes kontakt med konkrete aftagere Faglige netværk Løbende uformel dialog med lokale virksomheder Faglige netværk Løbende uformel dialog med lokale virksomheder Faglige netværk Viden gennem EVUaktiviteter Viden gennem EVUaktiviteter Formaliseret dialog med eksterne repræsentanter Aftagerpanel Surveys med aftagere Censorkorps Uddannelsesudvalg Advisory Board Surveys med aftagere Advisory Board Uddannelsesudvalg Surveys med aftagere Partnerskabsaftaler Censorkorps Censorkorps Kontakt til dimittender Spørgeskemaundersøgelser Spørgeskemaundersøgelser Spørgeskemaundersøgelser Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Alumnenetværk Alumnearrangementer Alumnearrangementer Dialog med virksomheder i kraft af de studerendes aktiviteter Gæsteundervisere/ eksterne undervisere Dialog med praktikvirksomheder Gæsteundervisere Virksomhedsbesøg Dialog med praktikvirksomheder Gæsteundervisere Virksomhedsbesøg Dialog med praktikvirksomheder De studerendes projekter i samarbejde med aftagerne De studerendes projekter i samarbejde med aftagerne De studerendes projekter i samarbejde med aftagerne Forskning-, udviklings- og forsøgsarbejde Viden fra international forskning Forskningssamarbejde Forskning i samarbejde med virksomheder Forsknings- og udviklingsviden Forsøgs- og udviklingsprojekter i samarbejde med praksis Forsknings- og udviklingsviden Forsøgs- og udviklingsprojekter i samarbejde med praksis Eksterne analyser/ Rapporter Vækstplaner/behovsanalyser Beskæftigelsesrapporter Vækstplaner/behovsanalyser Beskæftigelsesrapporter Vækstplaner/behovsanalyser Beskæftigelsesrapporter Nøgletal Nøgletal Nøgletal Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd :44:56

6 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 6 Casebeskrivelser Uddannelsernes arbejde med at producere viden foregår på forskellige niveauer med udgangspunkt i den konkrete uddannelse og det arbejdsmarked, de studerende skal uddannes til. Som skemaet på foregående side viser, så foregår meget af dialogen med aftagerne på udbuds- eller institutionsniveau, hvor mere eller mindre direkte aftagere af uddannelsernes dimittender bidrager med forskellig viden til at kvalificere arbejdet med at sikre uddannelsernes relevans. De følgende tre beskrivelser viser, at institutionernes vurdering er, at den udbudsnære kontakt med lokale aftagere giver en viden om kompetencebehovet her og nu, mens aktiviteterne på institutionsniveau - for eksempel uddannelsesudvalg og nationale undersøgelser - kan bruges mere strategisk til at sikre dimittendernes match med fremtidens arbejdsmarked. Case 1. Eksisterende professionsbacheloruddannelse i tekstildesign, -håndværk og formidling ved professionshøjskolen VIA UC i Herning Hvert andet år gennemfører VIA UC (VIA) i Herning en analyse på institutionsniveau, hvor førende, landsdækkende virksomheder inden for tekstilbranchen bliver interviewet. Resultaterne fra analysen ( TEKO-analysen ) bliver præsenteret ved en konference, hvor virksomhederne også deltager i forskellige workshops. Ligeledes bliver et uddannelsesudvalg på institutionsniveau med repræsentanter fra relevante brancheorganisationer og fagorganisationer brugt som sparringspartner i VIA s arbejde med at sikre relevans og kvalitet, for eksempel drøfter udvalget evalueringsresultater fra udbuddets kvalitetsarbejde. På det enkelte uddannelsesudbud besøger undervisere de studerende undervejs i deres praktikforløb på 5. semester, hvor praktikvirksomhederne interviewes for at afdække, om de studerendes kompetencer matcher de lokale virksomheders behov. VIA oplever, at TEKO-analysen giver viden om retning og tendenser inden for de relevante brancher, som kan bruges til at sikre, at uddannelsesudbuddets udvikling og tilrettelæggelse på længere sigt matcher fremtidens kompetencebehov. Praktikbesøgene fungerer også som en meget vigtig kilde til at få viden om virksomhedernes konkrete behov for kompetencer de kompetencer, der er brug for her og nu i det lokale område. Uddannelsesudvalget kan udfordre VIA s egen tankegang og de valg, de skal træffe, når de udvikler og tilrettelægger uddannelsesudbuddet. I samarbejde med konsulentfirmaet DAMVAD har Danmarks Akkrediteringsinstitution undersøgt en ny mulighed for gennem big data at analysere, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt fra de konkrete arbejdsgivere (se separat udleveret ark). Metoden, der er udviklet af DAMVAD, giver institutionerne mulighed for over en periode at få indblik i udviklingen af arbejdsgivernes prioriteringer. Denne viden kan indgå i institutionernes udviklingsarbejde med løbende at sikre et match mellem de nyuddannedes kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd :44:56

7 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 7 Case 2. Ny kandidatuddannelse i klinisk sygepleje ved Syddansk Universitet i Odense Case 2. Ny kandidatuddannelse i klinisk sygepleje ved Syddansk Universitet i Odense Uddannelsen blev primært udviklet af en institutionel arbejdsgruppe på Syddansk Universitet (SDU), som var ansvarlig for udviklingsprocessen. I første omgang igangsatte arbejdsgruppen en forespørgsel hos relevante regionale aftagere om behov, erhvervssigte og kompetencer, der kunne være relevante for færdiguddannede fra uddannelsen. Undervejs i processen nedsatte SDU en dialoggruppe med relevante nationale aftagere, der skulle indgå som sparringspartnere til arbejdsgruppen. Repræsentanter fra de relevante nationale og internationale forskningsmiljøer blev inddraget i arbejdet med studieordningen. Arbejdsgruppen tog til London, hvor man i flere år har haft en lignende kandidatoverbygning for sygeplejersker og interviewede der en række aftagere. Interviewene fokuserede på aftagernes syn på, hvilke opgaver dimittenderne skal varetage som nyuddannede, hvilke opgaver de får efter et stykke tid i beskæftigelse, og hvilke udfordringer der havde været med dimittendernes kompetencer og beskæftigelsessituation. Uddannelsen i London var særligt interessant for arbejdsgruppen, fordi aftagerne kunne dokumentere, at uddannelsen havde gjort en positiv forskel i et samfundsmæssigt økonomisk perspektiv. Dialogen med de potentielle, regionale aftagere blev også anvendt, men arbejdsgruppen oplevede, at de lokale aftagere tænker meget i behovet nu og her. Ikke mindst af den grund fungerede det godt med input fra udenlandske erfaringer med den beslægtede uddannelse. Case 3. Eksisterende erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi ved Erhvervsakademi Lillebælt i Odense For løbende at få viden fra eksterne interessenter til EA Lillebælts (EAL) udbud af procesteknologuddannelsen får udbuddet viden på forskellige niveauer. Der kommer blandt andet viden fra lokale praktikvirksomheder, når underviserne er på besøg i de studerendes praktik. Her drøfter undervisere og praktikvejledere, om de studerendes kompetencer matcher arbejdsopgavernes karakter. Desuden har uddannelsesudbuddets uddannelseschef løbende dialog med lokale virksomheder. Uddannelseschefen gennemgår derudover hvert år forskellige jobannoncer for at afdække tendenserne i, hvilke kvalifikationer der bliver efterspurgt af de virksomheder, som ansætter færdiguddannede fra uddannelsesudbuddet. Det er EAL s vurdering, at jobannoncerne giver en konkret viden om, hvilke kompetencer aftagerne efterlyser lige nu og hvilke kompetencer, der efterspørges over tid. På udbudsniveau bliver uddannelsesudvalget brugt som sparringspartner, for eksempel når EAL skal afgøre, hvor meget et fagelement på uddannelsesudbuddet skal fylde. EAL oplever, at uddannelsesudvalget og særligt dialogen med praktikvirksomhederne er med til at sikre uddannelsens udvikling og fortsatte aktualitet. Undervisernes deltagelse i forskellige faglige netværk er også med til at fremtidssikre uddannelsesudbuddet, da videndeling i netværkene har fokus på den faglige udvikling inden for feltet. Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd :44:56

8 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 8 Udvikling i kvalitetssikring af uddannelser Tre perspektiver for kvalitetsarbejdet på institutionerne og i den uddannelsespolitiske debat: Flere uddannelsesinstitutioner skal udnytte den ressource, deres uddannelsesudvalg og aftagerpaneler udgør, ved at inddrage dem mere aktivt i udviklingen af både nye og eksisterende uddannelser. Det gælder om at sikre, at aftagernes værdifulde viden bliver bragt ind i udvikling og tilrettelæggelse af uddannelserne, helst i en tidlig fase. Nogle steder vil det kræve en kulturændring, så uddannelsesudvalg og aftagerpaneler ikke blot ses som en rituel pligt. Aftagere og aftagerorganisationer skal tage medansvar for, at institutionerne tilbyder de rigtige uddannelser med det relevante indhold. Det forudsætter, at de indgår engageret og visionært i samarbejdet med uddannelserne. Ikke kun i uddannelsesudvalg og aftagerpaneler, men også i lokale udviklings- og forskningsprojekter og i projektsamarbejder med inddragelse af de studerende. Konkrete samarbejder giver mulighed for, at aftagersiden også kan lære af uddannelsesinstitutionerne. Institutionerne skal fortsat arbejde på at sikre systematisk brug af viden om uddannelsernes relevans og fremtidens kompetencebehov. Undervisere og ledelse producerer værdifuld viden gennem netværk, forsknings- og udviklingsarbejde og i andre relationer med eksterne interessenter. Den viden bør blive inddraget i beslutningsprocessen i højere grad og mere systematisk, end det mange steder er tilfældet i dag, når der skal træffes valg om uddannelsens videre udvikling. Analyseprojektet vil blive offentliggjort i efteråret For yderligere oplysninger eller spørgsmål til analyseprojektet, kontakt: projektleder Ditte Strandbygaard: dsj@akkr.dk - tlf Vil du have den fulde analyserapport tilsendt, når den udkommer? Så skriv dig op på - eller scan koden for at gå til siden Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd :44:56