NOTAT Mikrobiel undersøgelse i ejendommen Søndervang 28, Roskilde

Transkript

1 NOTAT Mikrobiel undersøgelse i ejendommen Søndervang 28, Roskilde Sag nr Notatet er udarbejdet den 27. juni 2013 af Lotte Pia Uttrup.

2 Sag 371_15 Rekvirent Roskilde Kommune, Køgevej 80, 4000 Roskilde. Baggrund Kommunen ønsker, at få afklaret om der er risiko for sundhedsfare ved at opholde sig i lejemålet som følge af skimmelvækst. Formål Undersøgelsen har til formål, at afklare om der i lejemålet er risiko for sundhedsfare som følge af problemer med skimmelsvamp. Ejendommen og relevante fakta Lejemålet er en mindre villa i et plan på ca. 52 m 2 med fuld kælder på ca. 52 m 2 kælder. Facaderne er opført i mursten, taget er med rejsning pålagt tegl. Ejendommen er jf. BBR opført i Der foreligger ingen plan- eller konstruktionstegninger over ejendommen. Orienterende bygningsgennemgang Efter aftale med Bo Ryding fra Roskilde kommune blev undersøgelsen foretaget den 7. juni 2013 af bygningsingeniør Lotte Pia Uttrup. Ved undersøgelsen var beboeren, Pia Anita Jensen, og hendes niece til stede. Ved undersøgelsen blev følgende oplyst: - Pia Anita Jensen har boet i lejemålet i 41 år og bor alene med en lille hund - Pia Anita Jensen har i de sidste år lidt af kronisk leddegigt, og oplever sjældent sygdom - der har været gentagende problemer med vandskader gennem taget - der har aldrig været problemer med vandindtrængning i kælderen - indtil for anslået 5 år siden har ejendommen været opvarmet vha. en petroleumsovn i stuen - for anslået 5 år siden blev der installeret fjernvarme og radiatorer i værelserne, dog ikke i kælderen. Ejendommen generelle forhold Udenfor fremstår ejendommen generelt med mangelfuld bygningsvedligeholdelse. Teglstene ligger ujævnt, og i et område er teglstenene skredet. Alt træværk fremstår udtjent med skadet maling og partielle rådangreb. Tagrender og nedløb fremstår udtjente. Vinduerne er af ældre dato med et-lag-glas og fremstår rådangrebne og udtjente pga. manglende vedligeholdelse. Rengøringsniveauet i ejendommen er generelt langt under middel. Derudover er der forholdsvis meget løsøre og indbo i kælderen og i soveværelset. Indenfor i ejendommen kan der konstateres følgende: Stueetagen: - skjolder på loftet i soveværelset, i køkkenet og i spisestuen efter vandskader gennem taget. Skjolderne er i et samlet omfang på anslået ca. 4 m 2 Side 1 af 7

3 Sag 371_15 - vinduesrammerne, vinduesglassene og vindueskarmene er med synlig skimmelvækst - synlig skimmelvækst i badeværelset på loftet, overvæggene, på flisevæggene og på gulvet i et anslået omfang på ca. 2½ m 2. Kælderen: - Partielt synlig skimmelvækst på kældervinduerne, kælderydervægge, på kældergulvet samt på og ved trappen i et omfang på >2½ m 2. Ovenstående er ikke en fyldestgørende opgørelse for al synlig skimmelvækst i lejemålet. Omfanget af synlig skimmelvækst i lejemålet anslås til mindst at overstige 6 m 2. Derudover er der ikke foretaget fugttekniske registreringer generelt i værelserne og bygningsdelene. Tagrummet er ikke besigtiget. Til screening for skimmelvækst i ejendommen udtog jeg i alt 2 DNA-test. DNA-testene blev forsøgt udtaget på så rene flader som muligt på henholdsvis en kommode i stuen og en skabslåge i en reol i soveværelset. Fotos er vedlagt som bilag 2. Mikrobielle prøver DNA-test Jeg bruger DNA-test til at screene for den samlede påvirkning til indeklimaet som følge af skimmelvækst såvel synligt som skjult i konstruktioner. Med DNA-testen screenes der også specifikt for skimmelsvampene som bl.a. Stachybotrys chartarum, Trichoderma viride og for jordbakterien Streptomyces. Følgende steder har jeg udtaget DNA-test: DNAtest Rum Konstruktionsdel Analysesvar Aspergillus og Penicilliearter Total antal skimmel-organismer 1 Stuen På kommode Ca. 51 gange end normalt ~ 14,2 gange normal 2 Soveværelset På skuffekant i reol Ca. 12 gange end normalt ~ 5,7 gange normal Med DNA-testene er der i ejendommen påvist et total antal skimmelsvampe på henholdsvis ca og pr. cm 2, som er forhøjet med ca. 12 og 51 gange højere end normal -niveau for bygninger uden fugt- og vandskader. For så vidt angår jordbakterie, er der påvist meget forhøjet til kraftigt forhøjet andel af Streptomyces. Analysesvarene og en beskrivelse af DNA-test-metoden fremgår af bilag 3. Vurdering og konklusion Undersøgelsen har vist, at der er risiko for helbredsgener forbundet med at opholde sig i ejendommen, dvs. der er tale om nærliggende risiko for sundhedsfare. Mikrobielle prøver Med DNA-testene er der påvist en samlet andel af fugtrelaterede skimmelsvampeforekomster som er langt over det normale. Med baggrund i de påviste skimmelsvampeprofiler er der tegn på aktuelt fugtige bygningsdele. Der er indikationer på, at der er tale om aktuelt forhøjet fugt som formentligt vil kunne findes på f.eks. undersiden af isoleringen over etageadskillelsen til tagrummet samt aktuelle fugtskader via klimaskærmen, hvilket kan tilskrives vandskadet klimaskærm som følge af afhoppet nedløbsrør fra tagrenden. Endelig er der indikationer på, at der i ejendommen har været problemer med fugtskadede bygningsdele i gennem flere år, hvilket ofte indikeres ved forhøjet forekomst af skimmelsvampen Aspergillus glaucus. Mange års ensidig opvarmning med kun én varmekilde (petroleumsovn) øger Side 2 af 7

4 Sag 371_15 risikoen for kondens på kolde ydervægge. Endelig er der tale om udtalte kuldebroer i/om vinduesrammerne som følge ingen isolerende effekter i hverken vinduesglassene eller i selve vinduesrammerne. Med DNA-testene er der også påvist usædvanlig høj forekomst af jordbakterien Streptomyces spp., hvilket kan tilskrives våd isolering, vandskade omkring badeværelset i kombination med det lave rengøringsniveau. Uagtet rengøringsniveauet er der, i ejendommen, indikationer på fugtskadede bygningsdele og konstruktioner. Forskellen på skimmelsvampeprofilerne tilskrives en forholdsvis stor temperaturforskel mellem stuen og soveværelset. Det forekommer overvejende sandsynligt, at der i fyringssæsonen er koldere i soveværelset. Omfanget af skimmelvækst Et samlet omfang af synligt og af skjult skimmelvækst i ejendommen vurderes at udgøre mindst 8 m 2 i stueetagen og mindst 2½ m 2 i kælderen. Pga. gentagende vandskader i loftet kan der forventes skjult skimmelvækst i etageadskillelsen mellem tagrummet og stueetagen i et uacceptabelt omfang på mere end 5 m 2. Helbredsgener og sundhedsfare Med baggrund i ejendommens tilstand, gentagende vandskader samt analysesvarenes mikrobielle profil, er det min vurdering er der er en stor potentiel kilde til helbredsgener hvilket tilskrives de forhøjede forekomster af særligt skimmelsvampene Aspergillus fumigatus, Aspergillus versicolor og Penicillium chrysogenom, som vi har erfaring kan give anledning til svære helbredsgener, også for raske personer. Jeg henviser til bilag 4 om risiko for gener ved ophold i lejemålet. Risiko for sundhedsfare gælder også for personer som ikke lider af astma og allergi. Med den baggrund i bygningsgennemgangen og analysesvarene på DNA-testene er det min vurdering, at der i lejemålet er risiko for sundhedsfare i niveau 1, dvs. der er nærliggende risiko for sundhedsfare forbundet med at opholde sig i ejendommen, og jeg henviser til Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum. Derudover anses det for stærkt problematisk, at den kvindelige beboer opholder sig i ejendommen. Dette skyldes, at vi har erfaring for, at skimmelvækst i ejendommen kan forværre infektionssygdomme samt forværre betændelsesstilstande. Beboerens kroniske leddegigt giver anledning til svære betændelsestilstande, hvorfor ejendommens tilstand må anses for at være for uegnet for den aktuelle beboer. Jeg anbefaler derfor, at beboeren fraflytter ejendommen indenfor en kort periode. En lægelig vurdering af beboeren kan dog hæve risikovurderingen. Skadesårsag Det vurderes, at der er tale om flere årsager til de i ejendommen påviste skimmelforekomster. Først og fremmest forekommer det sandsynligt, at der er tale om en aktuel vandskade i/ved badeværelset. Derudover kan der være tale om udtalte kuldebroer som følge af begrænset isolering og massive ydervægge sammenholdt med manglende løbende vedligeholdelse af ejendommen. Jeg gør opmærksom på, at der bør foretages en udvidet undersøgelse for at afklare samtlige skadesårsager med henblik på eliminering af fremtidig skimmelvækst før ejendommen igen kan tages i brug. Renoveringen af ejendommen bør beskrives og følges af rådgiver med ekspertise på fugtskader og indeklimateknik som LPU. Side 3 af 7

5 Sag 371_15 Anbefalinger Jeg anbefaler denne handlingsplan med følgende tiltag i følgende prioriterede rækkefølge: genhusning af beboeren i egnet bolig al løsøre i lejemålet bør rengøres, støvsuges, maskinvaskes eller kemisk renses ved renseri inden det medtages til ny bolig løsøre med synlig skimmel/mug/fugtskade kasseres eller afrenses (bl.a. løsøre, reoler, skabe etc.). Jeg fraråder, at lejemålet udlejes inden en gennemgribende renovering af ejendommen er foretaget. Renoveringen omfatter udskiftning af tag, udskiftning af tagrender og nedløbsrør, udskiftning af vinduer og døre samt ombygning af badeværelset foruden skimmelsanering af etagedskillensen, ydervæggene samt kælderen. Endelig må der påregnes udskiftning af el-, vvs- og afløb- samt kloakinstallationer. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en pjece om helbredsgener og skimmelsvampe. Pjecen kan findes på Bilag 1. appendix til dette notat 2. fotos 3. analysesvar DNA-test 4. risikovurdering, uddrag fra SBI-anvisning 205. Side 4 af 7

6 Appendiks til notat Undersøgelsen Undersøgelsen sker på baggrund af vores byggetekniske erfaringer og By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (2003) og By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst (2003). Vurdering Vi understreger, at undersøgelsen ikke alene er vurderet ud fra forekomsten af bakterie- og skimmelvækst og skimmelsvampe, men er en del af en samlet vurdering af byggetekniske forhold og -tilstande, fugtforhold, svampearter og omfanget af både skimmelvæksten og skimmelsvampeangrebet. Handlingsplan og anbefalinger Bygningsdele der er inficeret af skimmelvækst skal enten afrenses eller udskiftes. Sker dette ikke er der fortsat risiko for vækst af skimmel og fortsat risiko for påvirkninger fra skimmelsvampe i indeklimaet. Vi understreger, at årsagen til fugt- eller skimmelskaderne skal elimineres senest i forbindelse med skadesudbedringen. Hvis ikke årsagen bliver elimineret, opstår der igen problemer med fugtskader i og på konstruktionerne. Rådgiver under renoveringsarbejder Vi anbefaler, at LPU Rådgivende Ingeniør beskriver, følger og kontrollerer fugt- og skimmel-renoveringen. Vores tilsyn sikrer, at anbefalingerne i undersøgelsen bliver fulgt og sker bl.a. med tilsyn af renoveringen og med kontrolprøver af afrensede bygningsdele. Måleinstrumenter og registreringer Fugtmålinger i murværk og beton Ved undersøgelsen har vi anvendt en kapacitetsfugtmåler af fabrikatet Tramex til orienterende måling af aktuelle fugtniveauer på konstruktioner i beton og murværk. Målingerne er opdelt i henholdsvis ingen forhøjede fugtniveauer, lettere forhøjede fugtniveauer og forhøjede fugtniveauer i skalaen fra 0-100, hvor skalaen fra 0-30 er acceptabelt og målinger over 70 er uacceptabelt. Målinger i beton og murværk supplerer vi ved målinger med instrumentet Gann Hydromette UNI I. Målinger i kernen af f.eks. terrændæk eller betonelementer bores huller á Ø14 mm, og der anvendes et fugtspyd med kappe på. Målingen registreres ved hjælp af multiinstrumentet Testo 635. Fugtmålinger i træ og pladebeklædninger som gips etc. Til fugtmålinger i træ og gips bruger vi en stikbensføler af mærket Delmhorst J-2000/SC. Træ måles i % træfugt og afhængig af træsorten er træfugten fra 0-14 % acceptabelt medens træfugt over 20 % er uacceptabelt. Dataloggere Med dataloggere af typen Testo 175-H2 registrerer vi rumluftens temperatur og luftfugtighed hvert 10. minut i 1-2 uger. Hygrometer Øjebliksmåling af rumluftens luftfugtighed og temperatur måles ved en hygrometer Testo 608-H2. Fugtaftegninger Fugtaftegninger er visuelle spor af tidligere vandskader og misfarvninger, og kan skjule f.eks. synligt angreb af skimmelsvamp. Luftkvalitet Muglugt i luftkvaliteten er tegn på bakterie- eller skimmelvækst og er uacceptabelt i indemiljøet. Oplever vi muglugt bliver det beskrevet i notatet. Rengøringsstandard og indretning Rengøringsstandarden bliver vurderet ud fra et indeklimateknisk synspunkt. Er der ingen bemærkninger i notatet anser vi ikke rengøringskvaliteten for et problem. Mikrobielle prøver Bygnings- og fugtrelaterede bakterier og skimmelsvampe er et symptom på et fugtproblem. Der er tre anerkendte metoder til at udtage prøver på udvalgte konstruktionsoverflader: Aftryksplader Aftryksplader er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium kan konstateres, hvilke slægte/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte konstruktions-overflade. Dyrkningspladerne indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika for at begrænse eventuel bakterievækst). En uvildig mikrobiolog inkuberer efter prøveudtagningen prøvepladerne i ca. en uge. Dyrkningssvar Af et dyrkningssvar ses forekomster af levedygtige svampesporer i den enkelte prøve. Forekomsten er ikke et udtryk for, hvad der visuelt kan ses i den aktuelle bygning. I dyrkningssvarene nævnes skimmelsvampene ved slægtsnavn (f.eks. Cladosporium). I enkelte tilfælde BILAG 1

7 artsbestemmes svampen også (f.eks. Cladosporium sphaerospermum, hvor sphaerospermum er artsnavnet). I øvrige tilfælde er efterfølges slægtsnavnet af enten sp. eller spp., som angiver at der er henholdsvis én eller flere arter af den pågældende slægt i prøven. Dyrkningssvarene deles op i kategorierne: ingen vækst, ringe vækst, moderat vækst og massiv vækst (jf. By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvamp (2003) ). Kategorierne er defineret som: Ingen forekomst, dvs. 0 kolonier på den enkelte prøve. Ringe forekomst, dvs. fra 1 til 10 kolonier på den enkelte prøve. En mængde af svampesporer, der er acceptabel. Moderat forekomst, dvs. fra 11 til 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne mængde anses for at være uacceptabel når det drejer som om en følgeskade efter en vandskade eller et fugtproblem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Massiv forekomst, dvs. mere end 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne forekomst anses altid for at være uacceptabel når det drejer sig om en følgeskade efter en vandskade eller et fugt-problem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Når der ikke er tale om bygningsrelaterede fugt- og vandskadesvampe, er der tale om normalt udendørs forekommende skimmelsvampe som f.eks. Alternaria, Cladosporium sp. og almindelig snavs som f.eks. mucor. Særligt biologisk aktive skimmelsvampe, SBAS Kan der i prøverne påvises én eller flere kolonier af enten Aspergillus versicolor, Chaetomium spp, Fusarium, Memnoiella, Penicillium expansum, Stachybotrys chartarum eller Trichoderma viride (harziaum) bør det undersøgte rum ikke tages i brug inden en sanering er foretaget. Dette gælder også selv om de skimmelangrebne områder er mindre end 1 m 2. Dette skyldes at disse skimmelsvampe afgiver giftstoffer (mykotoksiner), som er mistænkt for at kunne påvirke immunforsvaret. Mycometer-test Mycometertest-metoden er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i svampe-biomassen, og fortæller ikke hvilke skimmelsvampeslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Enzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af skimmelsvampe. Analysesvar Analysesvaret angives i Mycometer-niveauer: A = Mycometer-tal 25: Niveauet for skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 25 < Mycometer-tal 450: Niveauet for skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af skimmelsvamp, men kan også skyldes ophobning af svampesporer pga. f.eks. ringe rengøringsstandard C = Mycometer-tal > 450: Niveauet af skimmelsvamp er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes skimmelvækst, og er uacceptabelt. BactiQuant-test Som mycometer-testen er BactiQuant-test-metoden også en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår bakterievækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i biomassen, og fortæller ikke hvilke bakterieslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Bakterieenzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af bakterier. Analysesvar Analysesvaret angives i Bactiquant-værdier: A = Bactiquant-værdi 20: Niveauet af bakterier er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 20 < Bactiquant-værdi 350: Niveauet af bakterier er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af bakterier, men kan også skyldes ophobning af bakterier eller snavs f.eks. pga. ringe rengøringsstandard C = Bactiquant-værdi > 350: Niveauet af bakterier er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes bakterievækst, og er uacceptabelt.

8 Badeværelset - synlig skimmelvækst på gulvet, vægfladerne, rørinstallationer etc Synlig skimmelvækst på loftet og overvæggene

9 Badeværelse rørinstallationer til radiator er foretaget i vådzonen uden efterreparationer med vandskade til følge

10 Soveværelse

11 Soveværelse skjolder i loftet efter vandskade (umiddelbart over sengen)

12 Soveværelse skjolder i loftet efter vandskade (til venstre for vinduet)

13 Soveværelset synlig skimmelvækst i vindueskarmen, på vinduesrammen og på vinduesglasset

14 Soveværelset DNA-test udtaget på kanten på skabslågen

15 Køkkenet skjolder i loftet efter vandskade

16 Køkkenet Køkkenet samtlige flader er udtjente

17 Stuen petroleumsovn som den eneste varmekilde indtil for ca. 5 år siden

18 Kælderen vinduet kan ikke lukkes

19 Kælderen partielt synligt skimmelvækst på væg- og gulvflader

20 Trappen og vange med synligt skimmelvækst (fra kælder til stueetagen)

21 Ejendommen tagrender og nedløb er udtjente, klimaskærmen er generelt udtjent og mangler vedligeholdelse

22 Ejendommen fladerne og træværket fremstår nedslidt og med rådangreb

23 !"

24 Ä žÿœ œ µ Ÿ ŸžŸ Ÿ Ÿœ Ÿª²ž œ œ Ÿ µœÿ ŸœŸœ µ Ÿª š œ žÿœ œ ž± Ÿ Ÿ œ žÿ Ÿ #$%&'()*$+,-.%/*,$ Ÿ œ œª ²ž Ÿ œ Ÿ ŸŸœ µž œ Ÿ œ Ÿœ Ÿ Ÿ žž Ÿœ Ÿœ Ÿ œ œ Ÿœª Ÿ œ «Ÿ Ÿ ² ³ Ÿª²ž œ Ÿ Ÿ Ÿ ŸœŸœ Ÿ žÿ Ÿ Ÿ Ÿœ œœÿ Ÿ Ÿœ Ÿ Ÿ µ žÿ Ÿ Ÿœ Ÿ œ Ÿœ œ WD2XB =g3a726 89:;:< YZ[Q\HMUKIGHI]GMIGUFJ YIKI^Rb^IKIc:N fhie a7bjk31726lmeeef =2>51726 :8deeef ADj EFGHIJKLGMNOPQRSTUVHI nk olsvik YR^^IZUL[^^J_` #$%&'()-)(p&/%/ lmeee< qrstuvswuxvyz{ z}{svr~xux v yvs}s ƒ Œ ŽŒ Œ ˆ ŽŒŽ Ž ŠA?1 ¹º¹»¼½¾ ØÔÓÙÚÒÛÚÑÎÖÜÝÐÑÞÓÑÖÜ Œ Œ 3g Œ Ž Ž ŽŽ Œ Ž Œ Ž Œ ÁÂÃÄ ÅÆÇ À ÃÈ ßÔàÐÑÍÓÑÎÓÓÔàÐÑÍÓàÓ ÌÍÎÏÐÑÒÓÔÕÖÍ Î ÄÃÉ» ÊÀ¾À áóôôðüîóòðþî æàñðûàúüçâðòòûûè ßâÑÐÜÚÍÎÖÜÒàÑÎâàÖÜ ØÔÓÙÚÒÛÚÑÎÖÜâÔÓÙÚÒÛÚÑÎÚÎÙÐÒ ØÔÓÙÚÒÛÚÑÎÖÜÒÛÝÓÐÑÚÒÛÐÑÜÖÜ Œ ŒŽŽ Œ ÅÆÇ Ë»À Ã¾È Ä¾ ÃÈ ãöâúñäñýîå ÑÛ ÄÃÉ» ÊÀ¾À ßÒÛÐÑ ÎÔÔÖÒÍÎ ÐÑ éðíîâîôôîöüâýñçòú ÐÍÖÜ Œ Ž ÁÅÆÇ Ž ŒŒ Ë»È ÃÈ ÄÃÉ» ÊÀ¾À êñîâúùðñüóïîñîùð ßÒÛÐÑ ÎÔÔÖÒÏÐÑÒÎâÚÔÚÑ ßÒÛÐÑ ÎÔÔÖÒ ÔÓÖâÖÒ ÑÛ ßÒÛÐÑ ÎÔÔÖÒÕÖÜÎ ÓàÖÒ éðíäóòûäéóðèìñû ØÝÓÐàÚÜÎÖÜ ÔÚÞÚÒÖÜ ëýîåúûöòòàúôúíîõðñ æàóâýçþúàñçòâýóñàóñöü ÌÔÚâÔÓÙÎÖÜâÝÓÑàÓÑÖÜ íîïðñòóôõö óøùúûðüýûýïòîýþòîðùþ ðóÿò òîïðñòó øú óî ŽŒŽ Ž Œ ýóøùû ïýóúùó

25 {s )$)-)&*$+,-.%/*,$ ÓÍÎÍÙÎÐÑÐÕÖ àòóùðùðþç ÍÎÍ ÒÙÐÔÐèæÎÜÜÐÔÒÏÓÜÛÐÕÑÎ ÎÏÐÑÛÓÑàÎÔÐÑÒÛÚÑÐÑâÐÔÔÐÑÚ ÓÍÙÑÐÒÏÓÜÛÐÞÐÒàÓÍÙÙÐÔÐ ÚÑÜÔÐàÜÐÙÛÑÏÐÍÐÑÓàÏÖÑÙÐÑÐÚÜÙÐÑÎÎÍÙÐÔÖÕàÐÍÕÎÍÙÐÒÐÍÖÍÚÑÜÓÔÒÓÜÜÐÍÒàÍÎÍ ÓÕÜÎÑÚÚÑ ÓÍÎÒÜÐÑÒÚÜ 2 3zv vy{tv ÚÏÐÑÔÍ ÐÑÐàÎÙè ÒÚÜÎÍÙÐÝÚÔÙÐÑßàÎÔÔÖÕàÐÍèÎÒÒÐÜÎÑÚÛÓÑàÎÔÐÑÒÏÏÐÑÎÔÖÕàÐÍÚ ÞÎÍÙÐÒàÎÔÒàÏÒÚÜÓÍÕÎÍÙÐÒÎÚÛÝÚÔÙÒåÚÍÐÍè!"#$%&'()* +, -)..+,+,)/'0 1*'% -)1 %- ) -%++'+1 ÚÑ ÓÍÎÒÜÐÓÍÓÑàÚ ÜÍ ÙÐÓÕÒÛÐâÎÕÎÐÚÑ ÓÍÎÒÜÐÑÞÐÒàÐÜÜÐÒè7ÐÙÙÐÍÍÐÛÑâÎÒÐÜÐàÚÙÐÕÑÜÓÍÝÖÑàÎ àóàïîùð ÒàÓÍÙÓÑÙßÖÑÏÐÝÏÚÑÐÕàÐÑÓÍàÓÔÔÐàÓÕÚÛÑÎÍÙÐÔÎ ÐßÒÐÏÐÍÒÐÑÞÐÑÐ ÍÐÒè6ÕàÐÑÒÚÜßÐÑÖÍÎàÕÚÑÝÏÐÑ ÐÒàÑÓÝÐÑÐÒèÐÑÐÕàÐÑÚÛÕÚÑÜÐÑÐÒßÎÐÍÒÐÏÐÍàÎÐÔéØëÛÑÚâÐÒèßÍàÓÔÔÐàÓÕßÒÐÏÐÍÒÐÑÒÓÜÜÐÍÔÎ ÍÐÒÜÐÙÐÍ ßÍÓÔçÒÐÍÐÑÕÚÑÐàÓ ÐàÛÐÒàÐÑÍàÔÓÞÚÑÓàÚÑÎÖÜÓÕ4ÚÖÒÐêÐÒàßÛæè5Ñ ÓÍÎÒÜÐÑÍÐÏÓÒÐÒÖÙÓÕÛÑÏÐÍÚ ß ÝÏÚÑÜÓÍ ÐÒÎÜÜÐÔÒÏÓÜÛÐÑÐÒÛÐàÎÏÐÎÍÙÎÓàÚÑÚÑ ÓÍÎÒÜÐÑÙÐÑÕÎÍÙÐÒÎÛÑÏÐÍÛÑÓÑÐÓÔÐÍÝÐÙè 8vz9 yyvs ÓÑÏÐÚÙÐE Þç ÍÎÍ ÐÑÐÑÓÍ ÎÏÐàÏÐÙÕÓÑÏÐÚÙÐÍè :ÓÍÓÔçÒÐÍÒÐÔÍÐÒÙÐÑÜÐÔÔÐÜ;<ÓÑàÐÑä ÑÖÛÛÐÑè:ÒÐÜÓÐàÓÍ ÎÏÐÒÓÍàÓÔÔÐàÓÕßÒÐÏÐÍÒÐÑÕÚÑÑÐÒÛÐàÎÏÐ =>,11%1&'?1@+ABC, %>),%). /.%D. +%)0D). (&.>,- æïóüûðíðòûôóâðñîí ÎÒÐÜÓÐàÓÍ ÎÏÐÑÚÜÙÐÚÛàÑÙÐÑÒÚÜÒàÏÐÔÔÐÑÕÖ àîíùîóàúñú ÚÜÙÐÏÚÒÐÑÏÐÙÔÓÏà U ÕÖ àíîïðóöfïðñòàîòðüóðàgðôôðñîïùðüóàðñîóôðñfíðùðñòàîòðüóðàgè U,S.' V q9stvsu w R&S+>>.' T> &S. >S>.' &S,. +%',. +%', ÒÏÓÜÛÐàçÛÐÑÎÍÙÎÐÑÐ ÓÜÜÐÔàÒàÏÒÚÜÓÍàçÙÐÛÐàÔÓÏàÑÐÍ ÑÎÍ ÒÍÎÏÐÓÖèêÎÔÞÓ ÑÖÍÙÕÚÑÏÖÑÙÐÑÎÍ ÓÕ Ú ÎÕÖ àòóùðùðþç ÍÎÍ ÐÑÒÓÜàÎÖÒÓÙÐÙÐÑÐÕÐÑÐÍâÐÞç ÍÎÍ ÐÑÜèÜèèÐÒèÓÍÐÍÝHÕÚÑÐÚÜÒàÓÕÏÎÒÒÐ ÑÐÒÖÔàÓàÐÑÍÐÔÎ ÐÑÙÓàÓÕÑÓÜÐÑÐÐÍÙI;<<ßÛÑÏÐÑÖÙàÓ ÐàÎÜÐÑÐÐÍÙJ<<ÙÓÍÒÐÞç ÍÎÍ ÐÑè :ÙÐÍÒÓÜÔÐÙÐÏÖÑÙÐÑÎÍ ÚÜÞÎÍÐÑÐÒÞç ÐÚ ÕÖ ààðíîòïîùðíüðùïîùðíúüòïóüûðíðòþîúôú ÎÕÚÑÐÚÜÒàÎÍÓàÖÑÐÍ ÙÐÑÕÚÑÐàÓ ÐÒÐÍÞç ÐàÐÍÎÒÖÙÑÐÙÍÎÍ ÓÕÒÛÐâÎÓÔÎÒàÐÑÜÐÙÒÑÔÎ ÏÎÙÐÍÚÜÕÖ àþç ÍÎÍ ÐÑÚ ÜÎÑÚÞÎÚÔÚ Îè ÎÍÙÐÔÎÜÓÐàÍÐ ÓàÎÏàèÚÑÓàÞÐÙÜÜÐÑÒÓ àîôú ÚÜÕÓÍ ÐàÓÕÒÓÙÐÍÒÓÜàÛÔÓÍÔ ÐÐÍÐÏàèÒÓÍÐÑÎÍ ÓÕÒÓÙÐÍÞÑ 8v {xvsu wkz vsu w Lv Msvt éþó ÑÖÍÙÓÕÓÍÓÔçÒÐÑÐÒÖÔàÓàÐàÏÖÑÙÐÑÐÒÙÐàÚÜÙÐÑÐÑÐÍÒÓÍÙÒçÍÔÎ ÝÐÙÕÚÑÐÍÒÎÜÜÐÔÒÏÓÜÛÒÓÙÐÒÚÜÛÏÎÑÐÑ ÕÖ àòóùðùðþç ÍÎÍ ÐÑè4çÛÛÎ Ð ÐÍÐÑÐÑÎÑÑÎàÓàÎÚÍÓÕÒÔÎÜÝÎÍÙÐÑÜÐÍÙÐÑÓÍÚ ÒÕÚÑÐÚÜÜÐÝÚÏÐÙÛÎÍÐàÑàÝÐÙ Nv z9 tovtzz~tv uwvvppv~y ÝÚÒàÐÚ ÝÖÙÖÙÒÔÐàèæçÜÛàÚÜÐÑÓÍÏÑÐÑÓÕàÎ ÐÑÐÕÚÑÛÐÑÒÚÍÐÑÜÐÙÝÕÐÞÐÑÚ ÓÒàÜÓ Ö àäòîüüðôòïóüûðîîíùðôîüóðàóí ÎÏÐÓÍÔÐÙÍÎÍ àîô ÐÍÐÑÚ ÝÐÔÞÑÐÙÒÛÑÚÞÔÐÜÐÑÝÚÒÛÐÑÒÚÍÐÑÙÐÑÚÛÝÚÔÙÐÑÒÎ Î ÒÖÍÙÝÐÙÒÕÓÑÔÎ ÐÕÚÑÝÚÔÙÒÓÜàÕÖ àú ÒÎÜÜÐÔÒÏÓÜÛÐÞÐàÎÍ ÐÙÐÝÐÔÞÑÐÙÒÛÑÚÞÔÐÜÐÑÝÚÒÞÐÞÚÐÑÍÐäÞÑÖ ÐÑÍÐèÚÑÓà :ÕÔ èæöíùýðùòòàçñðôòðíf;<<qgóñóàðñîòðñðòòöíùýðùòõóñðíïðùúûýúôùîþç ÍÎÍ ÐÑÞÔèÓèÛÞÓ ÑÖÍÙÓÕÙÐ èòòàèù èúñþîâúíèù èýúöòðàðòàèù rz vsv 6ÍßÛÑÏÐÓÔÐÍÐÓÍÎÐÒÎ ÐÍÚ ÐàÚÜÒÖÍÙÝÐÙÒÕÓÑÐÍÎÐÍÞç ÍÎÍ ÖÍÍÐÏÖÑÙÐÑÐÒÖÍÙÝÐÙÒÕÓÑÐÍÏÐÙÚÛÝÚÔÙÎÐÍÞç ÍÎÍ ÒÓÔÐÍÞç ÐàÐÍÎÒÚ ÒÖÍÙÝÐÙÒÕÓ ÔÎ ÏÖÑÙÐÑÎÍ ÕÚÑÐÔ Ðè èóòàüóóôôðñ ÎèÙ èîíùðôîüóûúñàóôðíèù íîïðñòóôõö óøùúûðüýûýïòîýþòîðùþ ðóÿò òîïðñòó øú óî ŽŒŽ Ž Œ ýóøùû ïýóúùó

26 Rettelsesblad til By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. 1. udgave 2003 Ændringerne er markeret med fede typer. På side 33 skal første pind i punktopstillingen erstattes med nedenstående. - Ved udskiftning af vinduer bør man sørge for ventilation af specielt kælder samt køkken, bad og soveværelse i alle lejligheder. Der bør være et luftskifte på minimum to gange i timen indtil bygningen er udtørret. På side 35 erstattes tabel 2 af nedenstående. Risikokategori *) <0,25 m 2 0,25-3 m 2 >3 m 2 Ophold i rum på m 2 med vækst Kortvarigt ophold med gennemgående trafik, fx trapper og gange med vækst Synlig skimmelvækst i et samlet omfang på mindst 1-2 m 2 giver anledning til risiko i kategori 2. Ophold i rum over fx krybekældre med vækst, med opadgående luftstrøm til opholdsrummet Ophold i rum grænsende op til skjulte kon struktioner med vækst, hvorfra der er passage til rummet Kortvarigt ophold i fx lagerrum, kælder og loft med vækst Ophold i rum grænsende op til skjulte, luk- 0 0(1) 1(2) Skjult skimmelvækst i et samlet omfang på mindst 5 m 2 giver anledning til risiko kede konstruktioner med vækst og med i kategori 3. Det skyldes, at ventilation til det fri, fx hulrum i vægge og etageadskillelsen til stueetagen ikke er velventileret. etageadskillelser eller tagrum *) 0: Ingen risiko for raske mennesker. Vedligehold igangsættes dvs. fugtkilde fjernes, renovering af skimmelsvampe kan vente. 1: Svag risiko for raske mennesker. Vedligehold igangsættes, renovering af skimmelsvampe udføres, når konstruktionerne er tørre. 2: Middel risiko. Vedligehold og renovering bør gennemføres snarest. 3: Stor risiko. Vedligehold og renovering bør straks gennemføres, berørte rum evakueres. NB! Forekomst af Stachybotrys, Chaetomium eller Trichoderma i opholdsrum er altid kategori 3, uanset, hvor stort et areal der er angrebet. Forekomst af disse svampe i andre rum vurderes særskilt. BILAG 4 Risikovurdering Søndervang 28 lpu sag 371_15 den 27. juni 2013