Notat om Nitratklassekortet
|
|
- Troels Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om Nitratklassekortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2015 Jørgen Windolf, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen & Ane Kjeldgaard Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 17 Faglig kommentering: Brian Kronvang Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tlf.: dce@au.dk
2 Indhold Indledning 3 Sårbarhedskort 4 Reduktionskort 8 Nitratklassekort 10 Usikkerheder 12 Særlige forhold 14 Fremadrettede behov 15 Referencer 17 2
3 Indledning Nitratklassekortet består af en kombination af kort over retentionsforhold og viden om Natura 2000 oplandes sårbarhed, samt andre sårbare områder som fjorde, mv. I 2006 blev kortet for første gang udarbejdet, og metoden er beskrevet i En opdatering af kortet blev foretaget i 2008, ( pdf). Kortet indgår i dag som grundlag for vilkårsfastsættelse ved godkendelse af husdyrbrug i Miljøstyrelsens (MST) regelsæt. Siden det hidtidige Nitratklassekort blev udarbejdet (2008) er der tilvejebragt en nyt differentieret kort over N-retentionen (Højberg, m.fl., 2015), og der er også sket enkelte opdateringer af Natura 2000 områderne. Miljøstyrelsen har derfor anmodet DCE om at opdatere Nitratklassekortværket. Dette notat har til hensigt kort at dokumentere den anvendte metode og datagrundlaget for det ny opdaterede nitratklassekort. Udover notatet er der særskilt leveret GIS kort med Nitratklasser og Sårbarhed. 3
4 Sårbarhedskort Udpegning af sårbare recipienter Til kommunernes administration af reguleringen af husdyrtrykket i forhold til niveau af N-reduktion og i forhold til recipienters sårbarhed blev der i 2006 udarbejdet et administrativt grundlag, der overordnet fastlægger recipienters sårbarhed over for nitrat. I den politiske aftale om miljøgodkendelse af husdyrbrug 2006 blev der identificeret en række eksempler på meget sårbare recipienter, som skal beskyttes. Disse eksempler er: Lukkede fjorde som Hjarbæk Fjord og Norsminde Fjord, nor som fx omkring Fyn og brakvandssøer som Saltbæk Vig og Nissum Fjord. På baggrund af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne (Søgaard m.fl., 2005) vurderede Skov- og Naturstyrelsen, at bekendtgørelsens kriterier for meget sårbare kystvande omfatter følgende naturtyper: nr flodmundinger, nr kystlaguner og strandsøer, nr større lavvandede bugter og vige samt nr Lobeliesøer. Det var endvidere styrelsens vurdering, at nor omkring Fyn samt Randers Fjord og Norsminde Fjord er omfattet af bekendtgørelsens kriterier for meget sårbare kystvande. Figur 1. Det hidtidige sårbarhedskort, udarbejdet i 2006, med mindre justeringer udført i
5 De mindre kvælstofsårbare recipienter blev af Skov- og Naturstyrelsen udpeget som de recipienter, der ligger i Natura 2000 områderne og som ikke er udpeget som meget kvælstofsårbar recipient. På baggrund af den eksisterende kortlægning af de meget og mindre kvælstof-sårbare recipienter, hvis beliggenhed var kendt, udarbejdede DMU for Skov- og Naturstyrelsen i 2006 første version af sårbarhedskortet, som identificerer de topografiske oplande, der afvander til disse recipienter. Kortet inddeler landet i tre zoner: 1. Opland til meget sårbar recipient; 2. Opland til mindre sårbar recipient samt 3. Opland til ikke beskyttet recipient. Der blev efterfølgende i 2008 foretaget mindre justeringer. Sårbarhedskort 2015 I forbindelse med færdiggørelsen af det nye N-reduktionskort i 2015, har Miljøstyrelsen bedt DCE om en opdatering af sårbarhedskortet. DCE har i 2015 modtaget shape filer for nye marine NATURA 2000 habitater fra Naturstyrelsen, hvor oplande er blevet indarbejdet i det nye sårbarhedskort. De nye EU-habitatområder tilkommet siden 2008 er: Skagens Gren og Skagerrak Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb Centrale Storebælt og Vresen, Flensborg fjord Bredgrund og farvandet omkring Als Gilleleje Flak og Tragten Femern Bælt. I de nye udpegede NATURA 2000 habitater er der områder omkring havne/byer, der ikke er en del af Natura2000 området, men det kvælstof, der strømmer ud til havneområdet må forventes at kunne påvirke de marine habitater uden for havneområdet. Oplandene til disse havne/byer har Naturstyrelsen besluttet skal klassificeres som oplande til sårbar recipient. Også i sårbarhedskortet fra 2008 var der havne/byer, som ikke indgik i habitatområdet. For at opnå større konsistens i tildelingen af sårbarhedsklasse til oplande som afvandes gennem de byer, der er undtaget habitat-beskyttelse, er oplandene jf. NST s beslutning til følgende byer blevet omklassificeret: Oplandet til Nakskov er blevet omklassificeret fra mindre sårbart til meget sårbart. Oplandet til Sakskøbing er blevet omklassificeret fra meget sårbart til mindre sårbart. Oplandet til Kalundborg er blevet omklassificeret fra ikke beskyttet til meget sårbart. I forbindelse med opdateringen af sårbarhedskortet har DCE desuden rettet en række meget små tekniske fejl i det hidtidige kort: Mindre justering af oplandsgrænsen på Grenen. Nogle få omklassificeringer ved Karrebæksminde Fjord. Udfyldning af huller i kortet på Christiansø. Fjernelse af enkelte overlappende polygoner. Oprensning af meget små artefakter (slivers) i kortet. 5
6 Det er endelig ved udarbejdelsen af det nye sårbarhedskort sikret, at oplandsafgrænsningerne til de enkelte områder er i overensstemmelse med de oplandsgrænser (ID15-oplande), der er anvendt i den nationale oplandsmodel (Højberg m.fl., 2015) Det opdaterede Sårbarhedskort (2015) er vist i Figur 2. De arealer, der har ændret sårbarhedsklasse er vist i Figur 3 og yderligere er ændringerne listet i Tabel 1. Figur 2. Det nye sårbarhedskort fra
7 Figur 3. Sårbarhedskort Ændringer i forhold til 2008 er vist med rødt. Tabel 1. Ændringer i sårbarhedsklasser fra 2008 til KLASSE 2015 KLasse_2008 km 2 % Ikke sårbart Uændret Ikke sårbar ,55 Meget sårbar Uændret Meget sårbar ,13 Mindre sårbar Uændret Mindre sårbar ,43 Ikke sårbart Ændret fra Meget sårbar <1 0,00 Ikke sårbart Ændret fra Mindre sårbar 8 0,02 Meget sårbar Ændret fra Ikke sårbar 116 0,27 Meget sårbar Ændret fra Mindre sårbar 202 0,47 Mindre sårbar Ændret fra Ikke sårbar 486 1,13 Mindre sårbar Ændret fra Meget sårbar 3 0,01 7
8 Reduktionskort GEUS og Århus Universitet (DCE og DCA) har for Naturstyrelsen udviklet en national kvælstofmodel (Højberg, m.fl. 2015). Modellen beskriver den samlede kvælstoftransport og kvælstofretention fra dyrkningsfladen til kystvande rundt Danmark, (Figur 4). N-udvaskning Retention i overfladevand Organisk N Fjord Retention i grundvand Dræn Spildevand Sø Vandløb Vådområde Oxideret Reduceret Figur 4. Modelkoncept for den nationale Kvælstofmodel, (efter Højberg, m.fl., 2015). Udvaskningen fra rodzonen på dyrkede arealer beregnes vha. af den statistiske model NLES4, mens der anvendes typetal for de udyrkede arealer. Yderligere indregnes tilførsler af kvælstof fra spildevand og tilførsel af organisk kvælstof fra det åbne land til vandløbene. En række delmodeller beskriver dernæst N-retentionen i grundvandszonen og i overfladevand. De enkelte delmodeller er koblet sammen på deloplandsniveau ved afgræsning af topografiske oplande med en middelstørrelse på 15 km 2 (ID15 oplande). Indenfor hvert delopland (ID15 opland) beregnes tilførsel og omsætning (retention) af kvælstof, samt transporten mellem de enkelte oplande. Herved kan den samlede transport af total transport til kystvande beregnes. Ligeledes kan der for hvert enkelt ID15 opland beregnes en retention i hhv. grundvand, overfladevand og den samlede retention fra rodzonen og frem til kysten. Modellen er kalibreret og testet på basis af måledata fra 344 vandløbsstationer der ligger i de forskellige regioner af landet. Efter indledende kalibrering på nationale data er modelresultater korrigeret for modelbias ud fra en analyse af målte og modellerede stoftransport data i 10 (bias)-regioner. Yderligere er der for topografiske oplande til hver enkelt målestation i vandløb foretaget en oplandsspecifik korrektion af modellen, således at den gennemsnitlige modellerede og målte årlige kvælstoftransport i perioden bliver den samme. Heri ligger også en korrektionsprocedure for retentionsprocenterne for de enkelte ID15-oplande inden for hvert målestationsopland (Højberg m.fl., 2015). 8
9 Beregningerne af retentionsprocenten er gennemført på basis af de modelberegnede kvælstoftransporter over en længere periode ( ), hvorved effekten af klimatiske år til år variationer udlignes, og der opnås et estimat for en middel retention. Det bemærkes dog, at der kan være oplande, hvor der ikke er opnået en ligevægt ( steady-state ). Der kan således være enkelte oplande, hvor en beregning af retentionsprocenten som her beskrevet ikke tager fuldt højde for forsinkelses -effekter. Dette er nærmere omtalt i afsnit om usikkerheder. Ligeledes bemærkes, at for enkelte oplande har der ikke foreligget en modelberegnet N retention og for disse oplande (udenfor modelområde, Figur 5) er der anvendt en middel retention for de umålte oplande i hele landet. Det nationale retentionskort er vist i figur 5. Figur 5. Det nationale retentionskort (Højberg m.fl., 2015). 9
10 Nitratklassekort Nitratklassekortet fremkommer ved at flette Sårbarhedskortet (Figur 2) og Retentionskortet (Figur 5). Figur 6. Det nye Nitratklasse kort. Fordelingen af nitratklasserne i det nye og gamle Nitratklassekort fremgår af Tabel 2. I alt er nu km 2 klassificeret som Nitratklasse I, II eller III. Heraf udgør det dyrkede areal km 2. I det gamle kort var km 2 dyrket areal tildelt nitratklasse I, II eller III. Altså en samlet ændring på ca km 2. 10
11 Nitratklasse I er i det nye kort reduceret fra km 2 dyrket areal til 851 km 2. Det dyrkede areal klassificeret til Nitratklasse III er også reduceret i det nye kort fra km 2 i 2008 til nu km 2. Omvendt er det sket næsten en fordobling af det dyrkede areal med Nitratklasse II fra km 2 dyrket areal i 2008 til i det nye kort. (ændring ca km 2 ) Tabel 2. Arealmæssig fordeling af nitratklasserne i det ny nitratklassekort i forhold til det hidtidige.* Bemærk ved beregningen af det dyrkede areal er der taget udgangspunkt i markblokkortet for Nitrat-klasse Total Areal Dyrket areal Total Areal Dyrket areal* Km I II III Sum Forskydningerne mellem de enkelte nitratklasser er søgt vist i Tabel 3. Eksempelvis er ved Nitratklasse II et uændret areal på km 2 dyrket areal, 1311 km 2 er nu uden for klassifikation (0) og 287 km 2 dyrket areal har ændret klasse fra II til III. Tabel 3. Oversigt over arealer og ændringer mellem de forskellige nitratklasser fra 2008 til *Bemærk ved beregningen af det dyrkede areal er der taget udgangspunkt i markblokkortet for Nitrat-klasse 2008 Nitrat-klasse 2015 Samlet areal Dyrket* areal Km I II III I I I I II I III II II II II III III III II III III
12 Usikkerheder I Højberg m.fl., (2015) er usikkerheden på de samlede retentionsprocenter estimeret. Dette er sket ud fra en antagelse om, at forskelle mellem de observerede og modelberegnede totale kvælstof transporter i vandløb skyldes, at den modelberegnede (kalibrerede) retentionsprocent afviger fra den sande retentionsprocent. For hver målestationer er der følgelig estimeret en sand retentionsprocent for oplandet, der sikrer overensstemmelse mellem den samlede observerede og modelberegnede kvælstoftransport for hele den periode, hvori der eksisterer data fra stationen. Størrelsen af den stationsspecifikke korrektion er efterfølgende anvendt til biaskorrektion for de umålte oplande, samt estimering af usikkerheden på retentionsprocenterne. Som landsgennemsnit er usikkerheden på reduktionsprocenterne estimeret til 19 procent point. Til gennemførelse af analysen er landet inddelt i 10 biasregioner, og usikkerheden på den samlede retention indenfor disse regioner er estimeret til at ligge mellem 6 og 25 procent point (Tabel 4). I vurdering af usikkerheden har det af tidsmæssige årsager ikke været muligt at gennemføre en omfattende analyse til estimering af en unik usikkerhed på ID15 niveau. Det er således antaget, at de estimerede usikkerheder, udtrykt ved procent point, er gældende for alle ID15 oplande indenfor samme region. For usikkerheden på de umålte oplande er der i Højberg m.fl. (2015) vurderet, at usikkerheden bestemt på de målte oplande kan anvendes. Tabel 4. Estimeret usikkerhed i retention i procent point for ID15 oplande i hver biasregion. Højberg m.fl., 2015). biasregion nationalt 2 x st afv
13 Figur 7. Oversigt over de anvendte biasregioner. I et forsøg på at vise betydningen af usikkerheden på den beregnede retention har vi i tabel 5 vist, hvad der sker i skift i Nitratklasser ved i stedet for den beregnede gennemsnitlige N retention at anvende en retention henholdsvis fratrukket eller tillagt ½ Standardafvigelse. Tabel 5. Fordeling af nitratklasser ved i stedet for gennemsnitlig retention at indregne +/- ½ Standardafvigelse (std). Bemærk ved beregning af det dyrkede areal er taget udgangspunkt i markblokkortet for Retention 0.5*std Retention + 0.5*std Nitrat klasse Total areal Dyrket areal Total areal Dyrket areal Km 2 Km 2 I II III
14 Særlige forhold Oplande med en dårligere modellering af udviklingen i N koncentration og transport i vandløb Usikkerhedsestimaterne er gældende for oplande, hvor den nationale kvælstofmodel er i stand til at beskrive den observerede udvikling i oplandstab. For nogle vandløbsoplande viser måledata i vandløb trods en reduceret udvaskning fra rodzonen i oplandet - ingen eller kun meget begrænset udvikling i målte koncentrationer og kvælstoftransporter. Modellen beregner i sådanne oplande typisk et faldende oplandstab gennem perioden. Estimatet på den generelle usikkerhed vil derfor ikke være gældende for disse oplande. Det vurderes også, at den gennemsnitlige retentionsprocent i disse oplande generelt vil være undervurderet. Et eksempel på et sådant vandløbsopland er vist i Figur 8. Figur 8. Udvikling i målt (obs) og modelleret (stationskorrigeret, sim) koncentration og transport af total N. Lindenborg å i Himmerland. Oplande uden beregninger med den nationale kvælstofmodel For 303 km 2 (0,7 %) har der ikke foreligget modelberegnede kvælstofretentioner (jf. figur 5). I disse områder er i stedet anvendt gennemsnitlige retentioner for det samlede umålte opland i landet. Kystnære arealer I små kystnære oplande (oplande uden modelvandløb) er der ofte en stor andel af diffus udstrømning til havet via havbunden. Redoxforholdene i havbunden er generelt usikkert bestemt og kvælstofomsætningen i disse oplande vil derfor ligeledes generelt være mere usikre. 14
15 Fremadrettede behov Der er i Højberg m.fl. (2015) peget på en række mulige forbedringer af den nationale kvælstofmodel, der ligger til grund for det nye nationale kvælstof retentionskort. Således er en opdateret version af den nationale N-udvaskningsmodel (NLES) på vej. Fordelingen i tid og rum af denne N-udvaskning er et essentielt grundlag for de efterfølgende beregninger af N retentionen. I forhold til beskrivelsen af grundvandets strømning ved DK-modellen, så er der via den nationale grundvandskortlægning indsamlet en stor viden om de geologiske og hydrologiske forhold i undergrunden, som p.t. ikke er fuldt udnyttet i DK-modellen. Til beskrivelsen af omsætningen af kvælstof i undergrunden er der, foruden grundvandets strømningsveje, behov for kendskab til dybden til redoxgrænsen. Fra detaljerede undersøgelser er det erkendt, at dybden til redoxgrænsen kan variere betydeligt, selv over små afstande. Der ligger således en væsentlig forbedringsmulighed ved såvel indsamling af supplerende data, samt udvikling af metoder, der gør det muligt at inkludere betydningen af denne småskala variation i modeller udviklet på oplandsskala. I den nationale kvælstofmodel (Højberg m.fl, 2015) er differentiering af overfladevandsretentionen beskrevet ved modeller udviklet for hhv. vandløb (opdelt i generelle vandløb og grøfter ), søer ( små, store og hensyntagen til opholdstider) og vådområder (på ler og sand).. Skal der opnås en forbedret differentiering af kvælstofomsætning i de forskellige overfladevandstyper, herunder interaktionen mellem overfladevand og ånære arealer, er der behov for forskning indenfor området med henblik på en bedre procesforståelse og videreudvikling af delmodellerne. For vandløbsoplande med mange søer i kæde frem mod kystvandene vurderes den nuværende delmodel således at estimere en for høj retention, idet der ikke er taget højde for at nedstrøms søer i sådanne oplande modtager en større relativ andel af det tilførte kvælststof som organisk N. En forbedret delmodel her er ønskelig. Der er ligeledes et behov for at tilvejebringe bedre måledata og viden om kvælstofomsætning i danske vandløb samt bedre viden om mængden af organisk N der fra det åbne land tilføres overfladevand samt kilderne hertil. I Højberg m.fl. (2015) blev betydningen af lavbundsarealer for kvælstofretentionen vurderet. På basis heraf var det ikke muligt at identificere en entydig betydning af disse arealer i form af en generel større eller mindre omsætning i områder med større andel af lavbundsarealer. Tidligere studier har vist, at omsætningen i lavbundsarealer kan være betragtelig, men også at den er meget varierende afhængig af de faktiske forhold. Det var således ikke muligt at give en vurdering af, hvorvidt den større andel af lavbundsarealer i de umålte oplande vil resultere i en kvælstofomsætning, der er forskellig i forhold til de målte oplande. Ved udviklingen af den nationale kvælstofmodel, (Højberg m.fl. 2015) indgår der terrænnære processer som er en rent empirisk beskrivelse og dækker over omsætningsprocesser, der ikke beskrives eksplicit i modellen. 15
16 Baseret på en residual analysen blev det fundet, at omsætningen generelt skulle øges i de grovsandede områder og i grøfter. Denne tolkning af residualet bør efterprøves ved aktuelle studier af omsætning i såvel hyporheisk zone som i grøfter. Endeligt er det vigtigt, at de afstrømningsoplande, der ligger bag beregningerne i nitratklassekortet bliver opdaterede i forhold til eventuelle fremtidige ændringer i det nationalt gældende vandløbstema og de dertil knyttede vandløbsoplande. Det bemærkes her, at der er igangsat et arbejde med det formål at etablere et nyt fælles entydigt vandløbstema, (Grunddataprogram 3 i regeringens fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ( )). 16
17 Referencer Højberg, A.L., Windolf, J., Børgesen, C.D., Troldborg, L., Tornbjerg, H., Blicher-Mathiesen, G., Kronvang B., Thodsen, H. og Ernstsen, V. (2015) National kvælstofmodel, Oplandsmodel til belastning og virkemidler Metode Rapport, Revideret udgave september GEUS. 17
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereN-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort
N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereDokumentation Søoplande
Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6
Læs mereTeknisk notat vedrørende oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000 områder
Teknisk notat vedrørende oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000 områder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Henrik Tornbjerg Institut for Bioscience
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereTeknisk notat vedrørende oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000 områder Revideret udgave
Teknisk notat vedrørende oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000 områder Revideret udgave Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. marts 2017 Henrik Tornbjerg Institut
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereErfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereGENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereKvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereNotat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012
Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2012 Gitte Blicher-Mathiesen Jørgen Windolf Institut
Læs mereLANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011
LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereBeregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder
Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereModellering af nitrat transport Oplands- til national skala
DGF møde 14. december 2017, Århus Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala Seniorforsker Anker Lajer Højberg Indhold Nationale kvælstofmodel, lidt historik og oversigt (Nogle) udfordringer
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereØkonomi, regulering og landbrugspakke
+ AF BRIAN H. JACOBSEN & BERIT HASLER Økonomi, regulering og landbrugspakke Analyser viser, at der samlet set er store økonomiske gevinster ved målretning, men også at der vil være betydelig forskel mellem,
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Metode rapport Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereFremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereNational kvælstofmodel
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Metode rapport Revideret udgave september 2015 Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg,
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereSådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016
Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereSag Alectia Projektnr Projekt LOOP 6 Dato
Notat Sag Alectia Projektnr. 16210 Projekt LOOP 6 Dato 2010-07-13 Emne Rettelser til Fase 3 rapport Initialer Rettelser fra DMU Hermed mine kommentarer til Fase 3 Nitrattransport: Også jeg syntes det er
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereBeregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde
Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. januar 2012 Jørgen Windolf Jens Bøgestrand Ane Kjeldgaard Aarhus Universitet,
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mere