AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau og vurdering af foreslåede scenarier for dokumentationskrav, som understøtter den forventede effekt.. Landbrug- og Fiskeristyrelsen har i bestilling dateret d. 2. februar 17 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om levering af en redegørelse for Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau og vurdering af foreslåede scenarier for dokumentationskrav, som understøtter den forventede effekt.. Svarskrivelsen er en opfølgning på en tidligere bevarelse dateret 1. marts 17 og efterfølgende spørgsmål i mail dateret 24. marts 17 fra Enhedschef Louise Piester. Besvarelsen er udarbejdet af Seniorforsker Charlotte Kjærgaard og Seniorforsker Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Besvarelsen er efterfølgende gennemset af Professor og sektionsleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Lars Bødker Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: Afs. CVR-nr.: Reference: lab Journal Metoden til beregning af virkningen af minivådområder på kystbelastningen er opdateret. Metodevalget har været drøftet på et møde med Anker Lajer Højberg (Senior forsker, GEUS) og Gitte Blicher-Mathisen (Senior rådgiver Bioscience, AU) hvor alle enedes om at anvende metodikken som Kvælstofmodellen bygger på. Beregningsgrundlaget indeholder bla. nye opdaterede NLES-data (Januar 17). Det anbefales derfor at opdatere notatet af omkring Landsdækkende kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede vådområder, således at der er overensstemmelse mellem datagrundlaget i de to besvarelser. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 883 Tjele Tlf.: Fax:

2 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (punkt FM2 i Aftalens Bilag 2, og P7.14 i Arbejdsprogram 17 for Ydelsesaftale Planteproduktion, 17-). Side 2/2 Venlig hilsen Lars Bødker

3 Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15- oplandsniveau. Revideret version. Forfattere Seniorforsker Charlotte Kjærgaard og seniorforsker Christen Duus Børgesen Bestillingen Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) har i bestilling d. 2. februar 17 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at udarbejde en minivådområdeeffekt på ID15-oplandsniveau og vurdering af dokumentationskrav til at understøtte denne effekt. Beskrivelse af opgaven Der er pr 1. marts fremsendt svar på bestilling pr. 2. februar 17. LFST har efterfølgende bedt om en revurdering af beregningsgrundlaget for minivådområdeeffekten ved kyst. Sammenfatning af svar på opfølgende bestilling Efter analyse af beregningsmetoder og drænafstrømningsparametre anbefales det at benytte en direkte beregningsmodel til estimering af minivådområdeeffekten ved kyst på ID15-skala. Beregningsmodellen er baseret på (i) gennemsnitlige ID15-specifikke NLES-estimater fra Børgesen et al. (13), hvor der foreligger nye opdaterede ID15 NLES-udvaskninger, der følger de ændringer, der skete med ændrede målretedde efterafgrøder (Januar 17), (ii) et skønnet min-max drænafstrømningsbidrag (Dfdræn) fra rodzonen, hvor det gennemsnitlige drænafstrømnings-bidrag er kvalificeret på baggrund af metodesammenstilling, (iii) min-max kvælstofreduktionseffektiviteten for minivådområder med overfladestrømning, baseret på det eksisterende vidensgrundlag (Kjærgaard et al., 17), samt (iv) overfladevandsretentionen mellem minivådområde og kystvandet som er baseret på Højbjerg et al. (15). Beskrivelse af beregningsmodeller, analyse og grundlag for parametre fremgår af den uddybende besvarelse. Besvarelsen er desuden vedhæftet regneark med beregnede minivådområdeeffekter (min, max og middel effekt) ved kyst for alle ID15-oplande. Der er desuden givet en beskrivelse af usikkerheder på virkemiddelseffekter samt anbefalinger til validering af resultater (afsnit 5).

4 Uddybende svar på bestilling 1. Metode til at fastsætte kvælstofeffekten af et minivådområde i et givent ID15-opland. Minivådområder virker ved at reducere kvælstoftransporten der transporteres via dræn. I bunden af rodzonen sker en opsplitning af rodzone-udvaskningen, der enten fanges direkte af dræn og transporteres via dræn direkte til vandløb, eller nedsiver i den mættede grundvandszone og transporteres via grundvand, eller til nedstrøms dræn, og videre til vandløb. Under grundvandstransporten vil en større eller mindre del af kvælstoftransporten reduceres, inden det når vandløbet. I vandløbs-/overfladevandssystemet sker der yderligere en retention af en større eller mindre del af kvælstoftransporten, inden det når kysten. Det kvælstof der udledes til kysten, er således det ikke-reducerede kvælstofbidrag fra hhv. dræn og/eller grundvand. Virkemidler som minivådområder har til formål at reducere kvælstofudledningen til kysten, og har således størst effekt på en reduktion af kystudledningen, hvis de placeres, hvor dræntransporten er størst og overfladevandsretentionen mindst. Der er to forudsætninger for at fastsætte kvælstofeffekten af et minivådområde i et givent ID15-opland, hvor retentionsforholdene er kendte: (i) At kvælstoftransporten via dræn til minivådområdet kan bestemmes (ii) At kvælstofreduktionseffektiviteten for minivådområder kendes 1.1 Estimering af kvælstoftransporten via dræn til kyst før etablering af et minivådområde Estimering af kvælstoftransporten via dræn forudsætter som udgangspunkt at man kender (i) kvælstoftabet til bunden af rodzonen/drændybde, (ii) andelen af kvælstoftabet der transporteres via dræn og (iii) den reduktion af kvælstof der kan forekomme i rodzonen eller i grundvand før afstrømning via dræn. Mens den NLES-beregnede kvælstofudvaskning kan anvendes som empirisk estimat for kvælstofudvaskningen fra rodzonen, er der med det nuværende vidensgrundlag ikke et empirisk grundlag for at fastsætte opsplitningen af kvælstoftransporten mellem grundvand (N gw) og dræn (N dræn), samt kvælstofreduktionen i rodzonen eller i grundvand før dræn (Figur 1). Figur 1. Principskitse for kvælstofudvaskning via rodzonen direkte til dræn eller via grundvand hhv. over eller under redoxgrænsen. Når vandet har passeret redoxgrænsen, vil der ske en reduktion af kvælstof. Kvælstoftransporten via dræn kan således overestimeres, hvis der ikke kan korrigeres for en eventuel kvælstofreduktion før afstrømning via dræn (figur fra Anker L. Højbjerg, GEUS fra rapporten Emissionsbaseret kvælstofregulering, Kjærgaard et al., 16).

5 I potentialekortet for minivådområder er der indenfor alle ID15-oplande lavet en opdeling af egnede/ betinget egnede, potentielt egnede og ikke-egnede arealer (Kjærgaard et al., 16). Egnede/betinget egnede arealer er, jf. potentialekortet, arealer hvor dræntransporten generelt vil være den primære transportvej, som følge af en hydraulisk lavpermeabel underjord. Inden for egnede arealer kan der dog stadig være betydelige variationer i den lokale dræntransport. Disse variationer kan især skyldes lokale forskelle i dræningstype og intensitet, samt variationer i den underliggende geologi fx forekomst af sandlinser i lerlagene, der ændrer det lokale afstrømningsmønster. Denne lokale kompleksitet rummes ikke i modeller baseret på gennemsnitlige estimater på ID15-skala, og selv på markskala vil det være svært at fange især den rumlige variation i den underliggende geologi. Hertil kommer, at der på nogle arealer kan være en betydende kvælstofreduktion i rodzonen, omkring drændybde eller i det øvre grundvand før afstrømning via dræn. Der kan således være en betydelig naturgiven variation i den lokale kvælstoftransport via dræn mellem egnede arealer beliggende indenfor samme ID15-opland. Der findes kun meget begrænset viden vedr. kildeopsplitningen af kvælstofudvaskningen til dræn eller grundvand, herunder også omfanget af kvælstofreduktion i rodzonen eller i grundvand før afstrømning i dræn, og der findes pt ikke noget data- eller vidensgrundlag, der kan anvendes til at differentiere, den variation der vil være i drænafstrømningsbidraget mellem egnede arealer indenfor et ID15-opland. Der må således anvendes en operationel tilgang til at estimere den gennemsnitlige kvælstoftransport via dræn for egnede arealer indenfor det specifikke ID15-opland. Direkte metode til estimering af kvælstoftransport via dræn til kyst før etablering af minivådområde Den gennemsnitlige kvælstoftransport via dræn til kyst før der etableres et minivådområde vil være bestemt af kvælstofudvaskningen til bunden af rodzonen (NLES ID15), opsplitningen af rodzone udvaskningen til dræn (N dræn) og grundvandstransport, samt omfanget af kvælstofreduktion i rodzonen eller grundvand før dræn (R rodz). Dræntransporten skal endvidere korrigeres for overfladevandsretentionen frem til kysten (R surf_id15). Kvælstofudledningen til kyst via dræn før etablering af minivådområde bestemmes som: N dræn_kyst_direkte =NLES ID15 Df dræn (1-R surf_id15) [1] hvor NLES ID15 er den gennemsnitlige udvaskning fra landbrugsarealet i det specifikke ID15-opland, og R surf_id15 er overfladevandsretentionen for det specifikke ID15-opland. Begge er kendte parametre (Tabel 1), mens Df dræn er dræntransportbidraget (for den direkte beregningsmetode D), der i denne sammenhæng integrerer de to ubekendte N dræn og R rodz (Tabel 1). Da størrelsen af f dræn kan variere betydeligt mellem egnede arealer, og der ikke foreligger et empirisk grundlag for at fastsætte denne, må et skøn af denne parameter kvalificeres yderligere (se resultater af metodeanalyse i afsnit 3).

6 Tabel 1. Estimering af kvælstoftransporten via dræn til kyst ved den direkte metode forudsætter kendskab til følgende processer og parametre/estimater. Proces Vidensgrundlag Parameter / estimat Kvælstofudvaskningen til bunden af rodzonen / drændybden (NLES) Kvælstofudvaskningen angives ved NLESestimatet (NLES) NLES Andelen af kvælstoftabet ved bunden af rodzonen der transporteres via dræn (N dræn) Kvælstofreduktionen i rodzonen eller i grundvand før dræn (R rodz) Kvælstoftransporten (N dræn) kan ikke fastsættes med det eksisterende vidensgrundlag Kvælstofreduktionen i rodzonen eller i grundvand før dræn (R rodz) kan ikke fastsættes med det eksisterende vidensgrundlag f dræn Indirekte metode til estimering af kvælstoftransport via dræn til kyst før etablering af minivådområde For egnede arealer udgør kvælstofudledningen via dræn til kyst den primære transportvej. Et bedste skøn for dræntransportbidraget fra egnede arealer er 8-1 % af den samlede kvælstoftransport der når kysten, mens grundvandsbidraget således skønnet udgør - %. På baggrund af kendskabet til den samlede kvælstofudledning til kysten (NLES ID15 R tot_id15) (data fra Højbjerg et al., 15) og det skønnede dræntransportbidrag af kystudledningen (If dræn.8-1) kan den gennemsnitlige kvælstofudledning via dræn til kysten (N dræn_kyst_indirekte) således estimeres for egnede arealer ved denne indirekte metode. N dræn_kyst_indirekte =NLES ID15 R tot_id15 If dræn [2] hvor NLES ID15 er den gennemsnitlige udvaskning fra landbrugsarealet i det specifikke ID15-opland, R tot_id15 er den gennemsnitlige oplandsretention for det specifikke ID15-opland, og If dræn er det skønnede dræntransportbidrag (f dræn) af kvælstofudledningen til kysten (If dræn.8-1), hvor I henviser til den indirekte metode. Det er væsentligt at påpege at denne metode udelukkende kan anvendes for egnede arealer, hvor dræntransporten er den primære transportvej (se endvidere resultater af metodeanalysen i afsnit 3). 1.2 Estimering af kvælstoftransporten via dræn til kyst efter etablering af et minivådområde til dræn Det faglige grundlag for at fastsætte kvælstofreduktionseffektiviteten af konstruerede minivådområder med overfladestrømning (CW) er beskrevet i Kjærgaard et al. (17). Der er på nuværende tidspunkt ikke fagligt grundlag for at differentiere kvælstofreduktionseffektiviteten, og derfor anvendes en empirisk fastsat kvælstof-reduktionseffektivitet (R CW) på -3 % af den årlige kvælstoftransport via dræn til kysten for alle minivådområder med vandføringsvægtet TN-drænvandskoncentration >4 mg L -1 (Kjærgaard et al., 17). Minivådområders kvælstofeffekt i et givet ID15-opland kan således estimeres på baggrund af den beregnede kvækstoftransport via dræn korrigeret for minivådområdets kvælstofreduktionseffektivitet af dræntransporten. Kvælstofudledningen til kyst efter etablering af et minivådområde tilknyttet dræn beregnes således for den direkte metode:

7 N dræn_kyst_cw_direkte =NLES ID15 Df dræn (1-R CW) (1-R surf_id15) [3] For den direkte metode reduceres den estimerede kvælstoftransport via dræn således med reduktionseffektiviteten i minivådområdet (1-R CW) og med overfladevandsretentionen frem til kysten (1- R surf_id15). For den indirekte metode beregnes kvælstofudledningen til kyst efter anlæg af minivådområde som: N dræn_kyst_cw_indirekte =NLES ID15 (1-R tot_id15 ) If dræn (1-R CW) [4] Hvor det er drænandelen af den samlede kvælstofudledning til kysten efter retention, der korrigeres for minivådområdets effekt. De to metoder illustreres her i et enkelt beregningseksempel for et ID15-opland med 62% egnet areal, mens en mere omfattende analyse af begge beregningsmetoder og vurdering af Df dræn for den direkte metode fremgår af afsnit 3. Beregningseksempel for ID15-opland Beregningerne foretages med udgangspunkt i et specifikt ID15-opland med 62 % egnet areal. Parametre NLES4, R tot, R surf er de specifikke ID15-estimater. R CW er den gennemsnitlige empirisk bestemte N-reduktionseffektivitet (%), If dræn er det gennemsnitlige skønnede dræntransportbidrag for den indirekte metode (If dræn.8-1), og Df dræn er det skønnede gennemsnitlige dræntransportbidrag for den direkte metode. Parameter ID15-estimat NLES4 ID15 (kg/ha) 51.6 R tot_id15 (%) 56.1 R surf_id15 (%) 18. Df dræn.5 If dræn.9 R CW (%) 25 For den direkte beregningsmetode fås for den konkrete case: Før minivådområde: N dræn_kyst_direkte = (1-.182) = 21.2 kg/ha Efter minivådområde: N dræn_kyst_cw_direkte = (1-.25) (1-.182) = 15.9 kg/ha Effekt af minivådområde ved kyst N CW_kyst = 5.25 kg/ha Effekt af minivådområde ved kyst N CW_kyst ved 1% minivådområde = 525 kg/ha minivådområde For den indirekte beregningsmetode fås for den konkrete case: Før minivådområde: N dræn_kyst_cw_indirekte =51.6 (1-.561).9 =.4 kg/ha Efter minivådområde: N dræn_kyst_cw_indirekte =51.6 (1-.561).9 (1-.25) = 15.3 kg/ha Effekt af minivådområde ved kyst N CW_kyst = 5.1 kg/ha Effekt af minivådområde ved kyst N CW_kyst ved 1% minivådområde = 51 kg/ha minivådområde Det fremgår af beregningerne at det ikke er uvæsentligt hvad Dfdræn estimatet sættes til fx vil Dfdræn på.8 resultere i en Ndræn_kyst_CW_direkte = 25.4 kg/ha, mens Dfdræn på.3 giver 9.5 kg/ha.

8 Variationen i den estimerede virkemiddelseffekts afhængighed af Dfdræn, demonstrerer betydningen af at kvalificere gennemsnit og variationsbredde på denne parameter (se nærmere analyse af beregningsmetoder i afsnit 3). 2. Datagrundlaget for parametre der indgår i beregningsgrundlaget Datagrundlaget for NLES4 er baseret på opdaterede NLES4-estimater (Børgesen, 17). Se nærmere beskrivelse af det opdaterede datagrundlag for NLES i bilag 1. Retentionsparametre for ID15-oplande er baseret på Højbjerg et al. (15) Kvælstofreduktionseffektiviteten i minivådområder med overfladestrømning er baseret på Kjærgaard et al. (17). 3. Analyse af beregningsmetoder til estimering af minivådområdeeffekt på ID15-skala 3.1 Sammenstilling af beregningsmetoder på baggrund af alle ID15-oplande For ID15-oplande med 1 % egnet areal vil kvælstofudledningen til kyst være domineret af dræntransportbidraget (skønnet 8-1 %), mens grundvandsbidraget af kvælstoftransporten til kyst således vil være beskedent (-%). Den gennemsnitlige kvælstofudledning via dræn til kyst kan således beregnes ved både den direkte og indirekte metode. Sammenholdes den indirekte og direkte beregningsmetode, vil der for ID15-oplande med 1 % egnet areal forventes at være sammenfald mellem de beregnede dræntransport estimater indenfor den variationsbredde f dræn udgør. Endvidere bør den beregnede dræntransport fra den direkte metode teoretisk ikke overstige den beregnede dræntransport fra den indirekte metode (når If dræn = 1), hvor den indirekte metode angiver den samlede kvælstofudledning til kysten for de egnede arealer. Sammenstillinger af de to beregningsmetoder for ID15-oplande med 1 % egnet areal for hhv. den direkte metode med Df dræn.5 og.8, og den indirekte metode med If dræn.8 og 1. fremgår af Figur 2. Det fremgår af analysen, at anvendelse af et drænbidrag Df dræn på.8 i den direkte metode, giver anledning til dræntransportestimater, der ligger væsentligt over estimater for den indirekte metode. Vælges et drænbidrag Df dræn på.5 ved den direkte metode opnås det forventede sammenfald med den indirekte metode ved If dræn 1, hvor spredningen kan skyldes variation på drænbidraget ved begge metoder. Udvides analysen til at omfatte ID15-oplande med hhv. >9 %, >6 % og >5 % egnet areal ses tilsvarende at en Df dræn på.5 giver det bedste metodesammenfald. Samtidig ses, at der for en større andel af ID15-oplande opnås højere dræntransportestimater ved den direkte metode sammenholdt med den indirekte. Dette forhold skyldes, at der nu indgår ID15-oplande, der også indeholder sandede geologier (svarende til hhv. 1, 4 og 5 % af ID15-arealet), hvor bidraget fra grundvandstransporten/ grundvandsretentionen, giver anledning til en underestimering af dræntransporten ved den indirekte metode, der jo baserer sig på den totale ID15-retention.

9 6 Egnet areal =1 % N dræn _Direkte (f dræn =.5) kg/ha N dræn _Direkte (f dræn =.8) kg/ha N dræn _Indirekte (f dræn =.8) kg/ha N dræn _Indirekte (f dræn = 1) kg/ha Figur 2. Plot af den estimerede kvælstoftransport til kyst via dræn (Ndræn) for ID15-oplande med 1 % egnet areal, ved den indirekte versus den direkte metode for drænbidrag (fdræn) på hhv. Dfdræn.5 og.8 for den direkte, og Ifdræn.8 og.1 for den indirekte metode. 6 N dræn _Direkte (f dræn =.5) kg/ha Egnet areal >9% 6 N dræn _Direkte (f dræn =.8) kg/ha N dræn _Indirekte (f dræn =.8) kg/ha N dræn _Indirekte (f dræn = 1) kg/ha Figur 3. Plot af den estimerede kvælstoftransport til kyst via dræn (Ndræn) for ID15-oplande med >9 % egnet areal, ved den indirekte versus den direkte metode for drænbidrag (fdræn) på hhv. Dfdræn.5 og.8 for den direkte, og Ifdræn.8 og.1 for den indirekte metode.

10 6 Egnet areal >6% N dræn _Direkte (f dræn =.5) kg/ha N dræn _Direkte (f dræn =.8) kg/ha N dræn _Indirekte (f dræn =.8) kg/ha N dræn _Indirekte (f dræn = 1) kg/ha Figur 4. Plot af den estimerede kvælstoftransport til kyst via dræn (Ndræn) for ID15-oplande med >6 % egnet areal, ved den indirekte versus den direkte metode for drænbidrag (fdræn) på hhv. Dfdræn.5 og.8 for den direkte, og Ifdræn.8 og.1 for den indirekte metode. 6 N dræn _Direkte (f dræn =.5) kg/ha Egnet >5% 6 N dræn _Direkte (f dræn =.8) kg/ha N dræn _Indirekte (f dræn =.8) kg/ha N dræn _Indirekte (f dræn = 1) kg/ha Figur 5. Plot af den estimerede kvælstoftransport til kyst via dræn (Ndræn) for ID15-oplande med >5 % egnet areal, ved den indirekte versus den direkte metode for drænbidrag (fdræn) på hhv. Dfdræn.5 og.8 for den direkte, og Ifdræn.8 og.1 for den indirekte metode.

11 Den indirekte metode synes således at underestimere den gennemsnitlige kvælstofudledning via dræn til kyst for ID15-oplande, når andelen af sandede arealer indenfor ID15-oplandet stiger. Den direkte metode er baseret på dræntransportbidraget fra rodzonen (Df dræn) og overfladevandsretentionen (R surf), og er således ikke påvirket af at grundvandstransportkomponenten øges. Sammenstillingen af de to beregningsmetoder demonstrerer at en gennemsnitlig Df dræn på.5, giver det bedste gennemsnitlige estimat for drænafstrømningsbidraget med en variationsbredde på ±.2. Df dræn fastsættes således i beregninger baseret på den direkte metode til f dræn Endelig bør nævnes at den direkte metode i sin nuværende form er baseret på det gennemsnitlige NLESestimat for det specifikke ID15-opland, hvilket betyder at det gennemsnitlige NLES-estimat ved stigende andel af sandede arealer, også i stigende grad vil være vægtet af disse. Dette kan potentielt give en overestimering af den direkte transport fra de egnede arealer, og kunne således fordre en opsplitning af NLES mellem ler og sand, med deraf følgende større usikkerhed på estimaterne. Det er således valgt at fastholde den gennemsnitlige NLES for ID15-oplandet. 3.2 Sammenstilling af metoder på baggrund af ID15-oplandes retentionskarakteristika Analysen ovenfor antyder at de to metoder afviger fra hinanden i stigende grad, når andelen af sandede arealer, og dermed grundvandsretentionskomponenten, indenfor ID15-oplandet øges (Figur 2-5). En alternativ måde at sammenstille beregningsmetoderne er derfor at sammenholde de gennemsnitlige dræntransportestimater (ligning 1 og 2) eller den gennemsnitlige estimerede minivådområdeeffekt ved kyst (ligning 3 og 4) med udgangspunkt i ID15-oplandenes retentionskarakteristika. Beregningerne foretages ved min-max estimater for Df dræn (.3-.7) og If dræn (.8-1.) samt R CW (.2-.3), og angives som hhv. min, max og middeleffekter. En sådan sammenstilling ses i figur 6, hvor den estimerede minivådområdeeffekt ved kyst (N CW_kyst) er sammenstillet for de to metoder for hhv. max. og middel-effekten som funktion af den samlede ID15-oplandsretention (R tot_id15) varierende fra <5 % til 1 %. Sammenstillingen viser at der ved lave ID15-retentioner er et sammenfald mellem den estimerede gennemsnitlige minivådområdeeffekt ved kyst for de to beregningsmetoder, hvor spredningen kan skyldes variationen på f dræn-estimaterne for begge metoder (Figur 6). Ved stigende ID15-retention øges spredningen mellem metodernes gennemsnitlige estimater, indtil der ved R tot_id15 >7 % ses at der opnås markant højere gennemsnitlig minivådområdeeffekt ved den direkte metode sammenlignet med den indirekte metode (Figur 6g, h). Resultaterne viser således at begge beregningsmetoder kan anvendes til at estimere den gennemsnitlige minivådområdeeffekt ved kyst for det specifikke ID15-opland ved ID15- oplande, hvor ID15-retentionen < 7 %. For ID15-oplande med en ID15-retention på >7 % antyder resultaterne at den indirekte metode underestimerer virkemiddelseffekten, mens den direkte metode forventes at have en mere korrekt estimering af effekten, dog med en potentielt mindre overestimering som følge af vægtningen af sandjorde på NLES -estimatet.

12 25 (a) R tot <5 (b) R tot < (c) R tot <6 (d) R tot < N CW_kyst _Indirekte (kg/ha) (e) R tot <7 (f) R tot <7 (g) R tot <8 (h) R tot < (i) R tot <1 (j) R tot < N CW_kyst _Direkte (kg/ha) Figur 6. Plot af den gennemsnitlige estimerede minivådområdeeffekt ved kyst (NCW_kyst) for den direkte versus indirekte metode ved max (a, c, e, g, i) og middel (b, d, f, h, j) effekt, som funktion af den samlede ID15-retention.

13 4. Beregningsgrundlag og resultater Grundlaget for beregning af kvælstofeffekten af minivådområder indenfor ID15-oplande ved den direkte metode fremgår af Bilag 2 (vedhæftet excel-regneark med angivelse af min, max og middel kvælstofeffekten (kg/ha) ved kyst samt effekten pr ha minivådområde (kg/ha) minivådområde ved kyst). De væsentligste parametre i beregningerne er den gennemsnitlige rodzoneudvaskning (Figur 7), overfladevandsretentionen (Figur 8), kvælstofreduktionseffektiviteten (R CW) samt drænafstrømningsbidraget (Df dræn). Figur 7. Gennemsnitsudvaskningen fra rodzonen modelberegnet med NLES4 (kg N/ha) og klimanormaliseret for 11 (Børgesen et al 13).

14 Figur 8. Potentiel effektivitet ved placering af drænvirkemidler baseret på overfladevandsretentionen (1-Rsurf %) fra Højbjerg et al 15. Placeringen af drænvirkemidler har størst potentiel effekt i forhold til reduktion af kystudledningen, hvis de placeres indenfor ID15-oplande, hvor overfladevandsretentionen er lav (Fig. 8, grønne arealer), og omvendt lavt effekt når overfladevandsretentionen er høj (Fig. 8, røde områder). Beregning af min-max effekter af minivådområder på kystbelastningen ved ligning (3) er baseret på ID15-specifikke parametre (NLES4 ID15 og R surf_id15), samt Df dræn min-max værdier på.3-.7, og R CW minmax værdier på Min-max effekten af minivådområder på kystbelastningen på ID15-skala fremgår af Figur 9. Det er væsentligt at påpege, at beregningsgrundlaget (og dermed den beregnede virkemiddelseffekt) kun er gyldigt for arealer, der er egnede til etablering af minivådområder jf. potentialekortet (Kjærgaard et al., 16). Som det fremgår af Figur 9, er der en stor variation på de minmax beregnede virkemiddelseffekter, hvilket i særdeleshed skyldes variationsbredden på drænafstrømningsbidraget, og samt variationen på N-reduktionseffektiviteten i minivådområdet. Usikkerheden på det gennemsnitlige NLES-estimat er ikke medregnet i analysen.

15 Figur 9. Max (øverst) og min (nederst) kvælstofeffekten af minivådområder på kystbelastningen (kg N/ha) for egnede arealer (potentialekortet, Kjærgaard et al., 16) indenfor ID15- oplandet.

16 5. Konklusion og anbefalinger Minivådområders kvælstofeffekt ved kysten indenfor specifikke ID15-oplande er bestemt af (i) den lokale kvælstoftransport via dræn, (ii) minivådområdets N-reduktionseffektivitet, og (iii) kvælstofretentionen i overfladevand mellem minivådområde og kyst. Mens der foreligger data for den ID15-specifikke overfladevandsretention (Højbjerg et al., 15), et empirisk grundlag for N- reduktionseffektiviteten for minivådområder (Kjærgaard et al., 17), samt et empirisk grundlag for kvælstofudvaskning til rodzonen (Børgesen et al., 13), er grundlaget for at fastlægge den lokale kvælstoftransport via dræn ikke eksisterende. Der er således valgt en operationel tilgang til at estimere kvælstoftransporten via dræn til et minivådområde. Kvælstoftransporten via dræn er beregnet ved såvel en direkte (D) som en indirekte (I) metode, hvor den største usikkerhed var at fastlægge drænafstrømningsbidraget (Df dræn) for især den direkte metode. Ved sammenstilling af beregningsmetoder var det muligt at fastlægge det gennemsnitlige drænafstrømningsbidrag Df dræn på.5, men med en stor variation på estimatet Df dræn på Ved anvendelse af de valgte drænafstrømningsbidrag fra begge metoder var der sammenfald i de beregnede kvælstoftransporter via dræn til kyst, samt minivådområdeeffekten ved kyst for ID15- oplande med en gennemsnitlig ID15-retention på <7 %, mens der ved større ID15-retentioner var en underestimering af virkemiddelseffekten for den indirekte metode. Af denne årsag anbefales det ved beregning af den gennemsnitlige kvælstofeffekt for minivådområder ved kyst at anvende den direkte beregningsmetode med D fræn på Der bør understreges, at der kan være betydelige lokale variationer på kvælstoftransporten via dræn indenfor egnede ID15-oplande. Dette er illustreret ved variationen på drænafstrømningsbidraget og de beregnede min-max estimater for kvælstofreduktion i minivådområder. Samtidig bør påpeges at beregningsmetoderne ikke er validerede, og det kan anbefales at der foretages en egentlig validering af beregningsmetoderne på basis af samhørende NLES-beregnede udvaskningsdata og aktuelle drænmålinger, i det omfang der findes tilgængelige målinger.

17 6. Referencer Børgesen, C.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K., 13. Udvikling i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA Rapport nr. 31, 154 pp. Højbjerg, A.L., Windolf, J., Børgesen, C.D., Troldborg, L., Tornbjerg, H., Blicher-Mathiesen, G., Kronvang, B., Thodsen, H., Ernstsen, V. 15. National kvælstofmodel, Oplandsmodel til belastning af virkemidler. Metode rapport Revideret udgave september 15. GEUS, 111s. Kjærgaard, C., Bach, E.O., Greve, M.H., Iversen, B.V. 16a. Kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder. DCA Nationalt Center for Fø devarer og Jordbrug Kjærgaard et al., 17. Effekter af danske minivådområder med overfladestrømning. In prep.

18 Bilag 1. Opdateret datagrundlag NLES Datagrundlaget for NLES rodzoneudvaskningen. DCA har gennemførte en kritisk granskning af revurderingen af baselinerapporten på baggrund af kort for målrettede efterafgrøder. Her viste gennemgangen at en række marker ikke var placeret geografisk korrekt pga. manglende markoplysninger. Det medførte en forkert beregnet udvaskning i disse ID15 oplande. Effekten var mindst på hovedoplandene (23 oplande) og større på ID15 oplandene. Opdateringen omkring fejl i placeringen af de målrettede efterafgrøder blev implementeret i Januar 17. Denne opdatering ligger efter indsendelsen af potentialekortet i december 16 (Kjærgaard et al., 16), hvor der også indgår NLES-data. Institut for Agroøkologi/DCA-AU har nu rettet fordelingen af udvaskningen af kvælstof på ID15 oplandene, således at den beregnede udvaskning af kvælstof nu er fordelt anderledes og dette gælder specielt i Jylland. Summen af udvaskning for landet er ikke ændret på de ca. 165 t tons N som beregnet i Grøn Vækst evaluering for 11 i Børgesen et al. (13). Således er der i alt 194 ID15 oplande med et samlet areal på 26 ha (gennemsnitlig 1.3 ha} ud af 2.69 mio. ha i landet som er gået fra at have en udvaskning på landbrugsarealet til nul i udvaskning pga denne fejl. Samlet set er denne fejl ubetydeligt pga. det ringe areal, der er påvirket. Der er andre arealer som har en mere betydelig ændret udvaskningen i kg N/ha. Det betyder at de har enten en højere eller lavere udvaskning i det nye data sæt sammenlignet med det gamle data sæt (August 16). De fleste af disse ID15 oplande har et areal < 1ha landbrugsareal og udgør således en beskeden kvantitativ fejl. Dog er der nogle som også har et større areal end 1 ha, hvilket medfører større lokal forskel mellem det nye og gamle datasæt.

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau for egnede

Læs mere

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Opskalering og potentiale for implementering

Opskalering og potentiale for implementering TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Landsdækkende kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og

Læs mere

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen? at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til AU-besvarelsen Foreløbig effekt- og økonomivurdering af

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Kortlægning af sårbarhed for N udledning Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Velkomst og introduktion til TReNDS

Velkomst og introduktion til TReNDS TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg

Læs mere

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Revideret levering på bestillingen Opdatering af potentialekortet for minivådområder samt validering af effektberegninger

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala DGF møde 14. december 2017, Århus Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala Seniorforsker Anker Lajer Højberg Indhold Nationale kvælstofmodel, lidt historik og oversigt (Nogle) udfordringer

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel

Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A ) AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

Økonomi, regulering og landbrugspakke

Økonomi, regulering og landbrugspakke + AF BRIAN H. JACOBSEN & BERIT HASLER Økonomi, regulering og landbrugspakke Analyser viser, at der samlet set er store økonomiske gevinster ved målretning, men også at der vil være betydelig forskel mellem,

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for

Læs mere

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere