Synet på Hans Tausen

Transkript

1 Synet på Hans Tausen Igennem mange år har Hans Tausen haft æren af, at have indført den evangelisk-lutherske tro i Danmark. Var han den store reformator som, han er blevet gjort til? Eller var det den senere historieskrivning der ønskede en menigmand, og ikke en konge eller en tysker til at stå for indførelsen af reformationen i Danmark? I et historisk opslagsværk 1 kan man læse, at Hans Tausen var med til at udarbejde Kirkeordinansen i 1537, (den blev udgivet i ). I det samme opslagsværk står der, at arbejdet med Kirkeordinansen var så vigtigt, at han først blev udnævnt til superintendent (Biskop) i Ser man på Hans Tausens forudgående liv, er der ikke meget som tyder på at han skulle blive den store reformator, som vi kender ham som i dag. Det var først efter, at han blev sendt på studierejse fra klostret i Antvorskov 3, til Køln og senere til Wittenberg 4 i , at han lærte den lutherske lære at kende. I denne artikel jeg vil gennemgå hvad der er skrevet om Hans Tausen op igennem tiden, for at vise hvordan synet på Hans Tausen og hans virke, har ændret sig fra at han var en reformator, til at vi i dag lærer, at han reformerede hele landet. For bedre at kunne vise den ændring der er sket med hensyn til, hvordan der er blevet set på Hans Tausen op gennem årene, vil jeg dele tiden fra 1595 og op til i dag ind i forskellige perioder. Den første går fra Arild Huitsfeldt, der skrev sin Danmarks Historie i 1595 og den vil ende med 1800, da jeg på den måde vil få Erich Pontoppidans Annales Eccleslia Danicæ med, som han udgav i Jeg starter med Arild Huitfeldt, da det er en af de bøger som mange historikere henviser til, og bogen vil derved blive svær at komme uden om, og derved bliver den relevant for, hvordan der blev set på Hans Tausen i hans samtid. Den anden periode vil derfor gå fra 1800 til 1900, hvor der blev skrevet meget i bl.a. Kirkehistoriske Samlinger og der udkom nogle enkelte bøger med fokus på Hans Tausen. Her er der bl.a. tænkt på Frederik Barfods Danmarks Historie der udkom i Dernæst kommer det tyvende århundrede, som her vil startede med 1903 og Holger Fr. Rørdams artikel Lektor Frants Vormordsen, og som vil slutte i 2002 med Martin Schwarz Lausten Den hellige stad Wittenberg, for på den måde, at slutte så tæt på i dag som det er muligt. 1 Historisk opslagsbog Bekker-Nielsen, Tønnes (ed), Wikipedia: 3 Hirschsprungs Konversationsleksikon Johanniter-kloster ved Slagelse. Stiftedes ca af Valdemar den Stor. 4 J.S.B. Suhr: Tausens Levnet s. VIII.

2 Jeg er klar over, at der findes materiale der ikke er kommet til mit kendskab, så derfor vil der være nogle huller i de forskellige perioder. Derfor er det muligt, at nogle bøger eller skrifter ikke er kommet med her, men jeg vil mene, at de vigtigste er medtaget i denne artikel I tiden omkring reformationen, har det kun været muligt at finde Arild Huitsfelds Danmarks Riges Krønike, fra 1595, og i denne bog er Hans Tausen nævnt nogle få gange. Hver gang står han nævnt som en blandt mange: Konning Frederich Salig oc Bønlofflig, hvorfor hans Mait: haffde giffuit nogle serdelis Personer/ Mester Hans Thaussøn / Her Peder Lauritsøn udi Malmø / Her Franz / Her Oluff / Her Claus Mortenssøn / Her Hans Oluffssøn ibidem, 5, og sådan forsætter Arild Huitfeldt med at nævne navne på de prædikanter der var på samme tid som Hans Tausen. De gange han nævnes ligger før reformationen, det vil sige før Læser man Kort Axelsøns Theologiske oc historiske Beskriffuelse om den reformerede Religion, ved Martin Luther, er der igen det samme billede. Hans Tausen er kun nævnt nogle få gange, Hans Tausen fordrissvis aff Viborg Kloster: Borgerne tager hannem an igein oc gissve ham fri mact offentlig at prædicte 6. Her viser det, at det er borgerne, der giver Hans Tausen magten til at prædike i Viborg. Men han er desuden nævnt et par gange efter Dette er i forbindelse med, at Johan Vandal dør og Hans Tausen blev den nye biskop i Ribe. Indvielsen blev fortaget af Johan Bugenhagen 7, der var en af Luthers store støtter. I bogen Annales Eccleslia Danicæ skrevet af Erich Pontoppidan i 1744 ser man igen det samme billede; Hans Tausen er igen nævnt, som en af mange reformatorer, hvilket man kan se på side 835, som omhandler året 1530, hvor Hans Tausen står nævnt sammen med Frans Vormordsen, Klaus Mortensen Tøndebinder, m.fl. Her forsætter også Erich Pontoppidan med at nævne andre prædikanter. Han nævner over tyve prædikanter i alt på denne måde, og det viser endnu engang, at Hans Tausen ikke var den eneste prædikant og reformator i Danmark på dette tidspunkt. Det har heller ikke her været muligt, at finde noget om Hans Tausen efter Den første gang man ser Hans Tausen nævnt som den danske Luther, gør man i P. Røns bog fra 1757, hvor han i titlen kalder Hans Tausen for den danske Luther. 8 Det vil sige, at der går over 200 år fra reformationen, til at man omtale Hans Tausen, som ham der stod for reformationen. 5 Side Bii, for året Side Kii, for året Dette kan læses på siderne Mii for 1541 og Sciagrahpia Lutheri danici, sive biographia primi in Dania restauratiris doctrinæ sanæ, magistri Johannis Tausani

3 Overstående viser, at i denne periode anså man ikke Hans Tausen for reformatoren, han var én reformator, men ikke den eneste, og at der var andre reformatorer der prædikede i Danmark på samme tid, f.eks. Frants Vormordsen og Klaus Mortensen Tøndebinder. Der var kun en forfatter, der lagde grunden til at man kalder Hans Tausen for den danske Luther, og det skete i sidste halvdel af det attende århundrede : I denne periode kan det være svært, at beskrive hver enkel bog eller artikel for sig, da der her begynder at komme så mange bøger og artikler, om Hans Tausen. Det er i denne periode, at H. F. Rørdam begynder at skrive om Hans Tausen i Kirkehistoriske Samlinger, og derved får spredt hans ry. Der skal dog nævnes nogle af de artikler som Rørdam skrev: bl.a. Hans Tausen der blev udgivet i 1886, hvor der står at: Imidlertid nærmede Hans Tavsens Gjerning i Viborg sig sin Afslutning; Staden var ved hans Prædiken i faa Aar bleven forvandlet fra en papistisk til en luthersk by. Her viser H.F. Rørdam, hvem han mener der reformerede Viborg, og hvilket arbejde Hans Tausen havde gjort. Før den nævnte artikel, skrev H.F. Rørdam Bidrag til M. Hans Tavsens Levnet, der kom i i Kirkehistoriske Samlinger, hvor man kan læse at: ligeledes indkaldtes Tavsen med de andre mest fremragende lutherske Prædikanter i Januar 1537 for at gjøre Udkast til en Kirkeordinans; men at det dog endnu ikke var lykkedes ham at vinde den Tillid hos Regjeringen, som hans tidligere store Fortjeneste af Reformationens Udbredelse maatte synes at give ham retfærdigt Krav paa, ses bedst deraf, at han blev forbigaaet ved det første Valg af Superintendenter 9. Her viser det sig med tydelighed, at H.F. Rørdam mente, at Hans Tausen havde en stor ære i reformationen af Danmark. I Theologisk Tidsskrift fra 1889, blev der også skrevet om Hans Tausen, hvor Fr. Wedel, der var sognepræst i Århus, skrev en artikel, der omhandlede Hans Tausen, hans liv og hvilken betydning han havde for den danske reformation. Dette er en af de skrifter der bliver henvist til i andre opslagsbøger, f.eks. Kirkehistorisk Leksikon fra 1929, så det er en af de artikler der har betydning for, hvordan man ser på Hans Tausen i dag. Artikel er lang, den kunne være blevet til en bog og ikke bare en artikel i Theologisk Tidsskrift. Det er her man kan læse, at ikke alene fik Hans Tausen et beskyttelsesbrev fra Frederik 1., men borgerne skulle også beskytte ham: hertil føiede han endnu den Befaling til Byens Øvrighed og Borgerne, at de skulde forsvare ham imod alle hans 9 s. 22

4 Modstandere, baade geistlige og verdslige 10. Her kan man se, at Fr. Wedel lægger vægt på, at Hans Tausens beskyttelse lå hos borgerne, og at de ikke måtte lade noget ske ham. For kongen var Hans Tausen så vigtig, at han skulle beskyttes, og derfor befalede han at en hel by skulle passe på Hans Tausen. I denne periode er Caspar Paludan-Müller også aktiv, og han har blandt andet skrevet en bog om herredagene i Odense i 1526 og I denne bog går han de kilder igennem der er, og han gør det med kritiske øjne. Derved sætter han spørgsmål ved om den måde, hvorved man ser på Hans Tausen i dag, passer med hvad der rent faktisk skete. I denne periode begynder der også at udkomme bøger som handler om Hans Tausen 12, samt B.S. Ingemann udgiver sin sang om Hans Tausen 13, så her der er noget der tyder på, at den måde Hans Tausen blive set på i dag, blev grundlagt i denne periode. I perioden mellem begynder der at ske en ændring i den måde, hvor man ser på den betydning Hans Tausen havde. Det er nu der bliver lagt vægt p, at han er reformatoren, og at det var ham som reformerede landet. Dette kan ses i den måde B.S. Ingemann kalder Hans Tausen for en dansk Morten Luther 14, der er ikke nogen tvivl i hans sind om hvem der bærer æren for reformationen : I denne periode, er der udkommet så mange bøger, der lægger vægt på, at det var Hans Tausen, der reformerede landet. Man kan starte med P. Lauritsens bog fra , hvor han i starten skrev at: Først i de sidste 150 år er Hans Tausens minde og betydning blevet fuldt påskønnet 16, og frem til 2002, hvor Martin Schwarz Lausten har skrevet en bog om reformationen og Wittenberg 17. Men dette århundrede kan man dele over i to, fra starten af århundredet og op til ca. 1970, hvor der ikke kommer så mange bøger om reformationen og Hans Tausen. Og så fra ca til 2002, hvor der er kommet mange bøger om reformationen og den indflydelse Hans Tausen havde. 10 s C. Paludan-Müller: Herredagene i Odense 1526 og J.S.B. Suhr: Tausens levnet samt nogle prædikener der udkom i Paa Tave Bondes Ager fra Ibid. 15 Dansk mænd. Hans Tausen. 16 Ibid. s Reformationen i Danmark fra 2002 og Den hellige stad Wittenberg også fra 2002.

5 Ser man på starten af perioden, så er den beskrevet udmærket ved de få udgivelser der kommer om Hans Tausen, men stadig bliver der lagt vægt på at det er ham, der har reformerede hele landet. Men der er en der mener, at Hans Tausen ikke er den eneste reformator i Danmark, men én blandt mange. Det er dog meget fortællende, at den eneste som bestrider den måde, hvorpå man ser på Hans Tausen, er den engelske historiker E.H. Dunkley, som skrev sin bog i Han skrev bl.a., at den danske reformation var en blanding af mange ting, og derfor kunne den ikke kun tillægges Hans Tausen 18. I tiden efter ca. 1970, kommer der i stor stil bøger om den danske reformation og Hans Tausen. Her er Martin Schwarz Lausten en af de store bidragsydere, og hans bog Reformationen i Danmark giver et overblik over reformationen, men han har vægten på Hans Tausen og det arbejde han lavede. Martin Schwarz Lausten har endvidere skrevet bogen Christian d. 3. og kirken fra 1987, hvor han kalder Hans Tausen for den danske Luther 19, og det viser hvilken vægt han lægger på Hans Tausen. Torben Svenstrup skrev en bog i 1994, hvor der ikke er nogen tvivl om, hvordan han ser på Hans Tausen 20. Her kan man på titlen alene forstå hvor vigtig Torben Svenstrup mener Hans Tausen er. Ole Peter Grell skrev en artikel i Kirkehistoriske Samlinger i 1978, hvor han går tæt på bl.a. C. Paludan-Müllers artikel fra 1857 og andre fra samme tid. I de Danmarks historier der er blevet skrevet inden for de sidste par år, er der i mange af dem ikke nogen tvivl om hvem der reformerede Danmark. Dette kan bl.a. ses i Danmarks Historie bind 7, 21 hvor der bliver lagt meget vægt på, hvad Hans Tausen lavede, og kun lidt på hvad de andre prædikanter gjorde for reformationen: Og det var i Viborg, en af den reformatoriske bevægelses bedst udrustede teologer, Hans Tausen, virkede 22. Vægten er lagt meget på, at Hans Tausen var en stor teolog - bedre end de andre prædikanter på samme tid. I Gyldendals Danmarks Historie bind 2 23, er det en helt anden måde der skrives om reformationen på. Her er der ikke brugt meget på at beskrive, hvordan reformatorerne begyndte at prædike den lutherske tro. Derimod er det skrevet som er det kongerne, Christian 2., Frederik 1. og Christian 3., der indførte reformationen. Det er en helt anden måde at se på reformationen på. Her er fokus på kongerne - det er den store historie, der bliver fortalt i denne bog. 18 The Reformation in Denmark 19 Christian d. 3. og kirken s Hans Tausen. Den danske Luther. 21 Gyldendal og Politikens Danmarks Historie Ibid. s Mikael Venge: Danmarks Historie Bind 2. s

6 Ser man på, hvordan den danske reformation og Hans Tausen er bleven beskrevet op gennem årene kan man se, at der sker en ændring i det nittende århundrede, og den er forsat op gennem det tyvende århundrede. Grunden til, at der i det nittende århundrede skete en ændring i opfattelsen af Hans Tausen, kan være mange. Dette kan muligvis have noget at gøre med, at Norge blev tabt for Danmark, og at krigen i 1864 også blev tabt. Dette kan måske forklare, hvorfor Grundtvig valgte at skrive en sang om Hans Tausen og hans liv. I litteraturen fra 1595 og op til 1744 viser det sig, at den måde som der i den tid blev set på Hans Tausen, var som en reformator, og derved viser det, at han ikke var den eneste. Som det begyndte, at blive lagt vægt på i 1757 af P. Røn, at Hans Tausen reformerede Danmark, hvilket litteraturen fra det nittende århundrede forsatte med at vise, og som litteraturen fra det tyvende århundrede har holdt fast ved. Dette gør, at måske ikke er blevet set med objektive øjne på det arbejde Hans Tausen lavede. Der er ikke blevet skrevet meget om de andre reformatorer, som ellers kunne have belyst noget af det arbejde de lavede og derved er det sværere at komme ind til sandheden om hvad der skete den gang. Konklusion: Måden, Hans Tausen er blevet beskrevet på, har udviklet sig op gennem årene. I starten blev han betragtet som en reformator. Og der var ingen tvivl om, at han var en stor reformator, men han var ikke den der reformerede hele Danmark. Oftest når han blev nævnt var det sammen med andre reformatorer, og der blev ikke lagt den samme vægt på ham, som der bliver gjort i dag. Den måde, man ser på Hans Tausen i dag, har udviklet sig gennem de sidste par hundrede år, hvor synsvinklen gradvis er blevet ændret. Nu er han Den Store Reformator og han har fået æren af at have reformeret hele landet. Den betydning man tillagde Hans Tausen i hans samtid og op til det attende århundrede, harmonerer ikke med den betydning man tillægger ham i dag. Der er sket en ændring, som man ikke kan se i de kilder der er blevet benyttet i denne opgave. Grunden til denne ændring skal nok findes i de samfundsmæssige ændringer der skete i Danmark fra det nittende århundrede. Der er dog intet der tyder på, at den holdning der er til Hans Tausen i dag, er noget der kan findes i de ældre kilder. Det er noget der har udviklet sig - nok ud fra et behov der var i samfundet i det nittende århundrede. Den synsvinkel der er på Hans Tausen er, som det er blevet påvist, ikke helt sammenhængende med hans samtids. Der skal ikke efterlades nogen tvivl om, at Hans Tausen lavede et stort stykke arbejde i reformeringen af Danmark. Men det samme gjorde Frants Vormordsen, Klaus Mortensen Tøndebinder og alle de andre reformatorer der levede på den tid, og som ikke er blevet nævnt her.

7