Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Transkript

1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog

2 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1

3 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets Bønemuseum, Skoletjenesten Abejdemuseet, Tekst og edaktion: Susanne Ane-Hansen, Linda Nøgaad Andesen, Ane Riis Svendsen. Layout: Maianne Bisballe/Skoletjenesten. Tyk: PE offset. ISBN: Foto: Abejdemuseet & Abejdebevægelsens Akiv og Bibliotek. Hvis ophavdsetten skulle væe kænket, e det utilsigtet. Retmæssige dokumenteede kav vil blive honoeet efte de samme etningslinje, som hvis de på fohånd va indhentet tilladelse. En sælig tak til alle de eleve og læee de med dees idee, nysgeighed og engagement ha væet med til at fome mateialet og foløbet på museet

4 Food Læs He i hæftet kan du læe at læse histoiske tekste om hvedagsliv fø og nu: Du kan læe, hvodan du læse, så du fostå, hvad tekstene deje sig om. Du kan læe at skive note, så du huske, hvad du læse. Du kan læe at se og fotolke fotos. Du kan sammenligne hvedagsliv fø og nu. Og du kan skive fagtekste og fiktion om hvedags liv fø og nu. Leg På Bønenes Abejdemuseum kan du se og opleve, hvodan bøn levede i gamle dage: Du kan se billede, tøj og madvae fa tiden. Du kan se um, de e indettet, som de boede i gamle dage. Du kan se abejdspladse. Du kan lege pantelåne, købmand og bydeng, elle at du gå til dans. Og du kan få fotællinge om, hvodan det va at leve dengang. Læ Læs og skiv i hæftet he, og fobind det med det, du ha set og oplevet på Bønenes Abejdemuseum, så læe du om bøns hvedagsliv fø og nu. Målet e, at du ved at sammenligne fotidens og nutidens hvedagsliv, kan se sammenhænge mellem livsvilkå og hvedagsliv. God fonøjelse med den faglige læsning og skivning! Ane Riis Svendsen, Linda Nøgaad Andesen og Susanne Ane-Hansen København

5 Se teksten an I hæftet he møde du skevne tekste, fotos og illustatione. Og du møde oveskifte, amme og ande symbole, de fotælle dig, hvodan du skal abejde med tekstene: Abejd sammen. Øjnene vise, hvo mange de skal abejde sammen. Skiv selv. fø mens efte Fø du læse. Mens du læse. Efte du ha læst. Fælles samtale. Blå oveskifte Læs teksten. Ved hve tekst stå de et læsefomål, og hvilke stategie du kan buge fo at fostå teksten. Bug stategie og fostå teksten. Faktabokse. He få du viden om, hvad du kan lægge mæke til, nå du læse, elle hvilket spog du kan benytte, nå du skive. Føstehåndskilde. Så hold øje med symbolene, og se teksten an, fø du læse, og tænk undevejs ove, hvad billede og tekst fotælle dig! 4

6 Indhold Eindinge 6 Eindinge om hvedagsliv i gamle dage 9 Bøneabejde 10 Økonomi 12 Bolig 18 Leg 21 Mad 24 Beskivende tekste om hvedagsliv i gamle dage 27 Abejde og skole 28 Økonomi 32 Bolig 36 Leg og fitid 40 Mad og dikke 44 Hvedagsliv i dag 48 Fotos som kilde 50 Beskiv et billede 50 Fællesskivning 52 Foklaende tekste 54 Hvofo flyttede folk fa landet til byen? 54 Livet på landet 56 Godsejee og bønde 56 Landabejdee og tyende 58 Husmænd 60 Folk flytte til byen 63 Abejdee 64 Undesøg 67 Evalueing 68 Fotællende tekst om hvedagsliv i gamle dage 68 Hvad ved du om dengang og nu? 71 5

7 Eindinge Eindinge e en pesons beskivelse af sit liv og sine oplevelse. Einding betyde at huske. I eindinge fotælle man altså om, hvodan man levede, og hvilke oplevelse man kan huske. Fælles samtale bandom Hvad huske I om jees bandom? Det kan I tænke ove, mens jees læe fotælle om sin bandom. Hvad huske I fa jees bandom? Gå sammen i guppe på te, og fotæl hinanden om oplevelse fa jees bandom. Din læe læse en tekst op om sine eindinge og vise, hvodan teksten e bygget op, og hvodan spoget e. Heefte skal I skive jees eindinge. Planlæg Du skal planlægge din einding på denne måde: 1. Stikod Skiv føst stikod til eindingen. Bug aket heunde. Eindingen skal indeholde følgende: Stikod til min einding Indhold Hændelse Pæsentation af min familie Det føste, jeg kan huske En fødselsdag En sjov oplevelse En tist oplevelse Skolen Andet 6

8 2. Tekstens opbygning Din tekst skal bygges konologisk op. Det vil sige, at hændelsene skal komme i den ækkefølge, du ha oplevet dem. Bug tøesnoen heunde til at odne dit indhold, så det komme i konologisk ækkefølge: D Indledning Fx Min familie 1. hændelse Da jeg va 3 å 2. hændelse Da jeg va 5 å 3. hændelse Da jeg va 8 å Slutning I dag 7

9 3. Skiv Skiv nu teksten ud fa dine stikod. Skift linje, nå du begynde på et nyt afsnit, og husk at sætte punktumme. Nå du skive, skal du væe opmæksom på dit spog: Faktaboks spog Bug en jegfotælle Bug handlevebe i datid, dvs. vebe, de skabe action i teksten, fx legede, skjulte, løb, købte, hentede, cyklede Bug sansevebe, så læseen bede kan foestille sig, hvodan dine oplevelse va. Bug fx vebe som huske, føle, se, ane, høe, lugte, fonemme, mæke 4. Respons og oplæsning Læs bagefte teksten op fo de te, du talte med i begyndelsen. Giv hinanden espons, og tjek, at teksten e: bygget konologisk op ha en jegfotælle ha handlevebe og sansevebe ha afsnit om: Min familie Det føste, jeg kan huske En fødselsdag En sjov oplevelse En tist oplevelse Skolen Vælg en tekst til oplæsning i klassen, og begund, hvofo I valgte lige netop den tekst. 5. Hæng op Find et billede af dig selv fa dengang, du va lille. Lim det på din einding og hæng alle jees eindinge op i klassen. Fælles samtale Kan man to på alt, hvad de skives i en einding? Hvofo? Hvofo ikke? Hvad fotælle jees eindinge om at væe ban i nutiden? 8

10 Eindinge om hvedagsliv i gamle dage Nu skal du læse, hvad nogle gamle menneske huske om dees bandom fo cika 100 å siden. I eindingene fotælle de gamle om noget, de vikelig e sket. Det e altså ikke opdigtede histoie. Eindinge e vigtige kilde til viden om, hvodan det va at leve i gamle dage. Samtidig med at du læse eindingene, skal du læe at buge foståelsesstategie. Foståelsesstategie hjælpe dig til at blive opmæksom på, om du ha fostået det, du læse om. Læsefoståelsesstategie Nå man læse, buge man stategie fo at sike, at man ha fostået teksten. He skal du læe at buge stategiene at foudsige, at stille spøgsmål, at opklae, at opsummee. Du skal buge stategiene, mens du læse, og pøve at skabe inde billede af det, du læse. Nå du ha læst hele teksten, skal du gøe dig tanke om, hvad du læte af teksten. Hvad gå stategiene ud på? Det kan du læse he: fø At foudsige: Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. mens At stille spøgsmål: Stil hele tiden spøgsmål til teksten, mens du læse. At opklae: Find sva på spøgsmålene, mens du læse. Du kan fx læse lidt videe, måske stå svaet he. Elle måske kan du finde svaet ved at tænke ove, hvad du ha læst tidligee. Måske stå svaet ikke i teksten, men du må buge din viden elle dine sunde fonuft til at finde svaet uden fo teksten. 9

11 efte At opsummee: Hvad ved du nu? Hvad handlede teksten om? Hvodan passede teksten med dine foudsigelse? At foudsige: Hvad to du nu, teksten komme til at handle om? Læsefomål Nå du læse, skal du have et læsefomål. Et læsefomål e et spøgsmål, som du ha i hovedet, mens du læse teksten. Spøgsmålet hjælpe dig med at finde de oplysninge i teksten, som du skal buge fo at fostå teksten. Bøneabejde Læeen som ollemodel Føst e din læe ollemodel og vise dig, hvodan hun gø, nå hun læse og fostå en tekst. fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Læsefomål: Hvilken slags abejde havde bøn i gamle dage? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Jees læe læse op. Undevejs vise hun, hvodan hun stille spøgsmål til teksten og opklae dem. Mange bøn abejdede hve dag fo at tjene penge til dees familie. Chistian fotælle om at hjælpe sin familie he: Ildtænde Mo fandt hutigt ud af, at vi ikke ville oveleve med fas løn alene. Ildtændee blev voes edning. Hve dag hentede mo en sæk høvlspåne på et savskæei. I stuen satte vi bøn os sammen med hende og snoede høvlspånene sammen, til vi nåede de magiske 500 ildtændee om dagen, de gav 25 øe. (Cika 1887) 10

12 Både denge og pige abejdede, men de lavede foskellige ting. Pigene hjalp til dehjemme. Og de va meget at lave, fo de fattige familie havde mange bøn. He fotælle Connie om at passe sine søskende: Vi va 11 søskende. Jeg skulle altid passe bøn. Jeg ba dem på hoften og tog dem op i banevognen, og så ullede vi ud ad vejen. Jeg vidste godt, hvad jeg skulle lave, nå jeg kom hjem fa skole så skulle jeg passe unge. Nogle gange snød jeg og løb min vej, så jeg bae kunne lege. (Cika 1950) efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Hvad synes Connie om at passe bøn? Hvodan kan du vide det? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Din læe læse op. Imens tænke I ove, hvilke spøgsmål I kan stille til teksten. Sig stop, nå I ha et spøgsmål. Stil spøgsmålet i klassen, og opkla spøgsmålet sammen. Hvo og hvodan fandt i svaet? Bønene skulle også nå i skole, så de va tit meget tætte om aftenen. Louis fotælle om sit job som mælkedeng he: Mælkedeng Jeg va mælkedeng. Jeg va kun 6 å og lille og spinkel. Jeg skulle op kl. 5 om mogenen og bæe de kolde flaske. Lønnen va ikke høj: 2 k. om ugen! Og jeg måtte aflevee dem hjemme. Nå jeg kom i skole, sad jeg ved siden af den vame kakkelovn, og så faldt jeg i søvn. Jeg fik en lussing af læeen, fodi jeg ikke fulgte med i timen. (Cika 1891) efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Hvodan hænge tekst og billede sammen? Hvad ved I nu om at abejde i gamle dage? 11

13 Økonomi fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Fotæl det til en makke. Læsefomål: Hvodan va familienes økonomi? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Din læe læse op. Imens tænke I ove, hvilke spøgsmål I kan stille til teksten. Sig stop, nå I ha et spøgsmål. Stil spøgsmålet i klassen, og opkla spøgsmålet sammen. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Familiene havde ikke mange penge, så det va vigtigt at buge pengene igtigt. He fotælle Chistian om sin fa, de bugte alle familiens penge selv: Min fa abejdede på en skåfabik. Han tjente ikke mange penge, men en dag fik han lønfohøjelse: te kone mee om ugen. Fa fotalte det ikke selv hjemme, men mo opdagede det og bad om flee penge til mad til os alle. Men fa dak i stedet pengene op på et vætshus i Nansensgade. Han sagde, at det va ham, de tjente dem, og defo også hans alene. (Cika 1895) Skåfabik 12

14 Spøgsmål 1. Hvad lave en skåfabik? 2. Hvofo fotælle faen ikke, at han ha fået lønfohøjelse? Sva 1. Det e en fabik, de lave skå. Skå e en slags tobak, man putte i munden. 2. efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Hvodan passede dine foudsigelse med teksten? Hvo og hvodan fandt I sva på spøgsmålene? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Din læe læse næste tekst op, I stille spøgsmål og opklae dem. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Fattige bøn fa byen kunne blive feiebøn. Det fotælle Chistian om he: Feiebøn Pakke Da jeg va feieban, havde jeg ikke andet tøj med end mit ejsetøj et pa møe bukse og en skjote. Mo havde lovet at indløse nogle skjote fa pantelåneen og sende dem ove. Et pa dage efte kom en lille pakke og et bev til mig fa mo. I pakken lå de to skjote og en bluse. Jeg vidste, at det havde væet dyt fo min mo at få skjotene hjem. Defo flygtede jeg ud til jenbanen, hvo ingen kunne se mig. Og he sad den håde ababedeng og tudede ove, hvad min mo havde betalt, fo at jeg kunne få skjotene. (Cika 1890) 13

15 Spøgsmål Sva Fælles samtale Hvilke spøgsmål ha I stillet? Hvilke sva e de på jees spøgsmål? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Gå sammen i makkepa, læs teksten, stil spøgsmål og opkla dem. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Hvis man skulle købe en gave, måtte man spae op i lang tid. He fotælle Svenn Ove om at spae op og om, hvodan han få hjælp af sin fa: 14

16 By-æinde Det skete, at jeg løb by-æinde, og så vankede de en fem elle ti øe. Men selvom jeg begyndte at spae op i god tid til jul, blev det ikke til mange penge. Selvom jeg talte igen og igen, blev det kun til 1 kone og 25 øe. Fa sendte mig nu alligevel af sted, og da jeg stod i Istedgade foan isenkæmmeens stoe oplyste vindue, tog jeg igen min lille pung op af lommen fo at tælle efte. Og tænk nu lå de en skinnende sølvtokone. Jeg mækede med det samme julestemningen og skyndte mig ind til isenkæmmeen, hvo jeg staks fik købt mos gave. (Cika 1917) Spøgsmål Sva Fælles samtale Hvilke spøgsmål ha I stillet? Hvilke sva e de på jees spøgsmål? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. 15

17 mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Gå sammen i makkepa, læs teksten, stil spøgsmål og opkla dem. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. De fattigste familie kunne få hjælp, så de kunne oveleve. He fotælle Leif om, hvodan man ovelevede, hvis man va meget fattig: En gang om ået kunne man møde op med sin fas selvangivelse på skolen. Nogle af læene ginede, nå de så, hvo fattige vi va. Men jeg fik lov at gå på Bønenes konto. He hentede jeg min pakke, som bestod af tøj og sko. Et å va jeg så heldig at få gummisko. I Stoe Kongensgade kunne man købe gammelt bød hos bagemeste Valdema Olsen & Søn. Sammen med de ande abejdee, fattigfolk og abejdsløse stod jeg i kø mogen efte mogen. Jeg måtte hjælpe med at fosøge min familie ved at skaffe ting. Det foegik ofte som tyvei, men jeg stjal altid kun af nød. Jeg stjal aldig mee, end vi skulle buge, og altid kun fa folk, som sagtens kunne undvæe noget. (Cika 1937) Folk stå i kø Bønenes konto Bønenes konto 16

18 Spøgsmål Sva Fælles samtale Hvilke spøgsmål ha I stillet? Hvilke sva e de på jees spøgsmål? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. Hvad ved I nu om økonomi i gamle dage? 17

19 Bolig fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Fotæl det til en makke. Læsefomål: Hvodan boede familiene? mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Læs teksten sammen med en makke. Stil spøgsmål til teksten, og opkla dem, mens du læse. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Familiene havde mange bøn, og lejlighedene va små. He fotælle Constance og Connie om at bo på meget lidt plads: Constance: Jeg boede på Vestebo. De e husene meget høje og ligge helt tæt. De lå så tæt, at de aldig kom en solståle ned i bunden af husækkene. Min mo, fa, søste og jeg va så heldige, at vi boede højt oppe på kvisten. Så kunne man se himlen. Mange familie havde 8-10 bøn i en lille tovæelses lejlighed. De va lokum i gåden, selvfølgelig. Og otte og mus løb fobi en, nå man skulle gå ned af de ulæke tappe. Men det va det eneste, fattige folk havde åd til at bo i. (Cika 1920) Connie: Vi va mange søskende og havde kun en stue, et sovevæelse og et lille um. Vi sov 5 elle 6 i det lille um. De sov to bøn i hve seng. Vi lå modsat med tæene vendt mod hinanden. Det gav lidt mee plads. (Cika 1950) 18

20 Spøgsmål Sva Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvilke spøgsmål I ha stillet, og hvilke sva I ha fundet. Hvo og hvodan fandt I svaene? Fælles samtale Hvilke spøgsmål og sva fandt I i teksten? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Læs esten af afsnittet Bolig i makkepa, stil spøgsmål til teksten, og opkla dem. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. De va ikke toilet elle bad i lejlighedene. He fotælle Kaen om at gå i bad: Vi havde ikke noget badevæelse. Nå vi skulle vaskes, va det i køkkenet. Vi kaldte det etagevask. Da vi va helt små, gik vi i bad i en zinkbalje i køkkenet. (Cika 1935) 19

21 Bøn havde ikke dees eget væelse. De havde en æske, hvo dees vigtigste ting lå gemt. He fotælle Svenn Ove og Kaja om dees æske: Svenn Svenn Ove: I voes lejlighed havde jeg ikke noget væelse, men jeg havde min æske, hvo jeg kunne gemme alle mine kæeste ejendele. Æsken va en gammel cigaæske, som jeg havde fundet. I æsken lå sten, kugle og mine fem tee-teninge, som jeg selv havde hugget ud af mamo. (Cika 1915) Kaja: Mit eget væelse va den ene ende af min mos og fas seng. Jeg delte den med min lillebo. Jeg havde en gammel æske, som mo havde givet mig. I den gemte jeg knappe, smukke sten, kugle af sølvpapi, av fa Kattegat og blomste. Jeg gemte æsken unde sengen og lod aldig mine bøde kigge i den den va min. (Cika 1930) Kaja Spøgsmål Sva Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvilke spøgsmål I ha stillet, og hvilke sva I ha fundet. Hvo og hvodan fandt I svaene? 20

22 Fælles samtale Hvilke spøgsmål og sva fandt I i teksten? Hvo og hvodan fandt I svaene? Hvad foestille billedene side 20? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. Hvad ved I nu om boligen i gamle dage? Leg fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Fotæl det til en makke. Hvad e dit læsefomål? Skiv det he: mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Læs hele teksten sammen med en makke. Stil spøgsmål til teksten, og opkla dem, mens du læse. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Bøn lege i baggåden 21

23 Bøn havde ikke meget legetøj, og det va tit hjemmelavet. He fotælle Viola om sit hjemmelavede legetøj: Optændingspinde og klude Man kunne købe et bundt optændingspinde til kakkelovnen i en ing. Det va voes allebedste legetøj, ja det va faktisk voes eneste legetøj, fo vi ha aldig haft købt legetøj. Jeg ha aldig fået en dukke, da jeg va ban. Men jeg havde jo en dukke alligevel, fo vi svøbte klude om pinde, og så legede vi med dem, som om de va dukke. Du kan jo nok se, at det he e en kone, og det e en mand!, sagde vi. Og det kunne vi. Og nå vi sagde det, så va det sådan. Jeg kan huske, at vi mishandlede voes chatol. Det va det fineste møbel i stuen. Vi unge satte et stygebæt op til chatollet og kavlede op på stolene, så kunne vi buge stygebættet til at utsje ned af. Det va en pagtfuld utsjebane! Men vi tude jo ikke gøe det, mens mo va hjemme. (Cika 1910) Chatol Lejlighedene va meget små, så bøn legede mest udenfo. Bønene legede i baggådene elle på gaden. He fotælle Constance og Jacob om at lege udenfo: Constance: Voes gåd va god at lege i. Vi bedte et tæppe ud ove bostenene og satte os de og legede med voes dukke. Somme tide kom mo ned med en madpakke og en flaske mælk til os, og så legede vi, at vi va på skovtu. De va hyggeligt i gåden. (Cika 1920) Jacob: De boede familie med bøn i husene, så det va let at finde legekammeate. Vi legede på gaden, hvo de ikke va tafik. Vi legede tagfat, skjul, øvee og soldate og foskellige sanglege. Pigene sjippede og hinkede. Dengene gik på stylte, legede med tillebånd og legede med hjemmelavede svæd og skjolde. (Cika 1910) 22

24 Spøgsmål Sva Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvilke spøgsmål I ha stillet, og hvilke sva I ha fundet. Hvo og hvodan fandt I svaene? Fælles samtale Hvilke spøgsmål og sva fandt I i teksten? Hvo og hvodan fandt I svaene? Hvad se I på billedene side 21 og 22, og hvodan passe de sammen med teksten? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. Hvad ved I nu om leg i gamle dage? 23

25 Mad fø Stategi: at foudsige Se på oveskiften, og tænk ove, hvad teksten mon handle om. Fotæl det til en makke. Hvad e dit læsefomål? Skiv det he: mens Stategi: at stille spøgsmål og at opklae Læs hele teksten sammen med en makke. Stil spøgsmål til teksten, og opkla dem, mens du læse. Skiv spøgsmål og sva i skemaet unde teksten. Familiene have ikke mange penge til mad, så man lavede tit de samme ette. He fotælle Connie om at væe sulten: Vi fik tit vam mælk med ugbød til aftensmad. Mogenmaden va altid et stykke bød, fanskbød elle ugbød og en kop kaffe elle te. Vi fik aldig havegyn elle gød om mogenen, det fik vi jo om aftenen. Jeg va næsten altid sulten, da jeg va ban. Jeg va gal ove, at min mo og fa havde så mange bøn, at vi ikke altid va mætte. Men vi fik mad hve dag, selvom den ikke va sund. Jeg kunne godt lide sukkemadde, men det blive man ikke mæt af. Nogle gange gik vi op til momo og spugte, om vi måtte få noget mad, fodi mo ikke havde noget. (Cika 1950) En familie om middagsbodet 24

26 Nå de va fest, fik man bede mad. He fotælle Rosa om fikadelle og jodbæ: Nå vi fik fikadelle, va de én til mig og to til min fa. Om sommeen spiste vi ødgød elle fugtgød i stedet fo vandgød. Nå de va fest elle fødselsdag, fik vi kylling elle flæskesteg. Om sommeen fik vi nogle gange jodbæ. (Cika 1935) Fastelavn Teate jul Spøgsmål Sva Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvilke spøgsmål I ha stillet, og hvilke sva I ha fundet. Hvo og hvodan fandt I svaene? 25

27 Fælles samtale Hvilke spøgsmål og sva fandt I i teksten? Hvo og hvodan fandt I svaene? efte Stategi: at opsummee Hvad handle teksten om? Fotæl det til en makke og bagefte i klassen. Hvad se I på billedene side 24 og 25, og hvodan passe de med tekstene? Fælles Løbeild Hvad ved I nu om at væe ban i gamle dage? Sig på skift én sætning om, hvad I ved om at væe ban i gamle dage. E de nogle af eindingene fa gamle dage, de ligne jees eindinge? Hvofo? Hvofo ikke? 26

28 Beskivende tekste om hvedagsliv i gamle dage I det foige kapitel ha du læst eindinge. Eindinge e histoie fa vikeligheden. Vi kalde sådanne tekste fo pimæe kilde elle føstehåndskilde. Det e kilde, de give os viden diekte fa den, de ha oplevet det, og det e sådanne kilde, nogle af tekstene i fx din histoiebog e skevet ud fa. He skal du læse nogle beskivende tekste, som e skevet ud fa gamle menneskes eindinge om dees bandom. De e ikke pimæe kilde, men sekundæe kilde elle andenhåndskilde. Fælles samtale Hvilken betydning ha det, at teksten ikke e en pimæ kilde? Hvilke fodele og ulempe e de ved en andenhåndskilde? Tobaksfabik 27

29 Læeen som ollemodel Din læe e ollemodel og vise, hvodan hun buge læseguiden. Abejde og skole fø Fø I læse Hvad e oveskiften? Skiv den he: Hvad to du, teksten deje sig om? Fotæl det til din makke. Hvad ved du om det? Fotæl det til din makke. mens Mens du læse Læsefomål: Læs teksten, og søg viden om at abejde og gå i skole i gamle dage. Bug stategien: læs-stop-fotæl-læs igen-skiv Du skal læse teksten to gange: 1. Læs et afsnit, stop op, og fotæl med dine egne od, hvad du få at vide om at abejde og gå i skole i afsnittet. 2. Læs igen, og skiv stikod om, hvad du få at vide om at abejde og gå i skole i gamle dage. Skiv stikodene i tankekotet unde den oveskift, de passe til. Folk, de abejde på fabik, kaldes abejdee. I gamle dage abejdede abejdene fa mandag til lødag fa kl. 7 til kl. 18. De havde kun fi om søndagen, og de havde aldig feie. De va tit koldt og møkt på fabikkene. De va ikke elekticitet, og de va mange falige maskine. Abejdet va hådt og ensfomigt, og abejdene skulle abejde hutigt. Abejdene tjente ikke mange penge, og det va tit ikke nok til at betale mad, husleje og vame. Abejdenes bøn hjalp til med at tjene penge. Mange bøn va stolte af at abejde. Bønenes løn va med til at betale mad, husleje og vame. Nogle bøn abejdede på fabik, og ande va bude. Nogle pudsede sko fo de ige, og ande va mælkedenge. Bøn kunne også abejde i hjemmet, fx med at lave ildtændee, som de solgte til fabikke. 28

30 Fa bønene va 6-7 å, gik de i skole om fomiddagen elle om eftemiddagen. Bønene abejdede enten fø elle efte, de havde væet i skole. De havde svæt ved at holde sig vågne i skolen, nå de havde væet på abejde fa tidlig mogen. I hjemmet hjalp pigene med at gøe ent, skælle katofle, vaske op elle passe små søskende. De va ikke bønehave og vuggestue dengang. Dengene tømte natpotten i gådens lokum, ledte efte koks på havnen elle løb æinde. De hentede fx koks i kældeen til kakkelovnen, gammelt bød hos bageen elle bændevin til faen. Abejdet på fabikke Bøneabejde Skolegang Abejde og skole Piges og denges abejde i hjemmet efte Efte du ha læst fælles samtale På næste side finde du opklaende spøgsmål, som du ikke kan få diekte sva på i teksten. He må du buge din viden, oplevelse fa besøget på Abejdemuseet elle din sunde fonuft. 29

31 efte Fælles samtale Hvofo va de ikke elekticitet på fabikkene? Hvad vil det sige, at abejdet va ensfomigt? Hvofo mon bønene va stolte ove at abejde? Hvad bugte de koks til? Hvofo skulle faen mon have bændevin? Tjek din foståelse Gå sammen i makkepa, og fotæl fo hinanden, hvad I nu ved om at abejde og gå skole i gamle dage. 2. Tegn hve isæ en tegning til teksten, som vise, hvad den deje sig om. 3. Skiv i fællesskab ud fa læeens stikod en fagtekst om at abejde og gå i skole i gamle dage. Faktaboks beskivende tekste Nå I beskive abejde og skole i gamle dage, kan I buge disse vebe: va, havde, bestod af. Bug også od, de fave teksten, fx koldt, møkt, ensfomigt, hådt, hutigt. Lav nyt afsnit, nå I begynde på noget nyt. Bøneabejde 30

32 Fælles samtale sammenlign Hvad abejde jees foælde med? Kende I jees foældes abejdspladse? Hvodan e jees skole? Hvad hjælpe I til med hjemme? Hvilke foskelle e de på abejdet dengang og nu? Hvilke foskelle e de på skolen dengang og nu? 31

33 Økonomi Læe læse op, og esten laves i fællesskab. Elevene skive med. fø Fø I læse Hvad e oveskiften? Skiv den he: Hvad to du, teksten deje sig om? Fotæl det til din makke. Hvad ved du om det? Fotæl det til din makke. mens Mens du læse Læsefomål: Læs teksten, og søg viden om økonomi i gamle dage. Bug stategien: læs-stop-fotæl-læs igen-skiv Du skal læse teksten to gange: 1. Læs et afsnit, stop op, og fotæl med dine egne od, hvad du få at vide om økonomi i afsnittet. 2. Læs igen, og skiv stikod om, hvad du få at vide om økonomi i gamle dage. Skiv stikodene i tankekotet unde den oveskift, de passe til. Fabiksejene betalte en dålig løn. I 1932 fik en abejde 1,29 k. i timen. Kvinde fik minde løn end mænd. De fik ca. 84 øe minde i timen, og bøn fik endnu minde. Alligevel va folk glade, nå de havde abejde. Det va svæt at tjene penge nok til husleje, vame og mad. Et ugbød kostede dengang 71 øe, og 1 lite sødmælk 25 øe. Kød va dyt. Flæsk kostede 1,08 k. p. kg og spegepølse 2,56 k. p. kg. Det va næsten umuligt at få hjælp, hvis en i familien va syg elle ikke havde abejde. Den eneste mulighed va at gå til pantelåneen. Hos pantelåneen kunne man låne penge, hvis man gav noget i pant. Panten kunne væe bille, en fakke elle noget legetøj. Fo at få tingen tilbage måtte man betale af på lånet. Pantelåneen beholdt tingen og havde et til at sælge den, hvis man ikke betalte af på lånet. Det va flovt at gå til pantelåneen. 32

34 Pantelånebev I abejdefamilie va de ikke altid åd til at købe gave, fx julegave og fødselsdagsgave, men bøn kunne få hjemmelavede gave. Enkelte bøn spaede penge sammen til at købe en gave ofte til moen. Løn Pise Pantelåneen Økonomi Gave 33

35 efte Efte du ha læst fælles samtale Opklaende spøgsmål, som du ikke kan finde diekte sva på i teksten. He må du buge din viden, dine oplevelse fa besøget på Abejdemuseet elle din sunde fonuft. Fælles samtale Hvofo fik kvinde og bøn minde i løn end mænd? Hvo mange penge tjente en mand på en 8-times abejdsdag i 1932? Hvad kunne han købe fo de penge? Hvofo mon det va flovt at gå til pantelåneen? Hvad foestille billedet side 33, og hvodan passe det med teksten? Hvofo fik bøn ofte hjemmelavede gave? Tjek din foståelse Gå sammen i makkepa, og fotæl hinanden, hvad I nu ved om økonomi i gamle dage. 2. Tegn hve isæ en tegning til teksten, som vise, hvad den deje sig om. 3. Bug jees stikod, og skiv i makkepa en fagtekst om økonomi i gamle dage. Faktaboks beskivende tekste Nå I beskive økonomi i gamle dage, kan I buge disse vebe: va, havde, kostede. Bug også od, de fave teksten, fx glade, dålig, minde, svæt, umuligt, flovt. Lav nyt afsnit, nå I begynde på noget nyt. Bønenes konto Julehjælp 34

36 Fælles samtale sammenlign Hvad buge jees foælde penge til i dag? Få mænd mee i løn end kvinde i dag? Abejde bøn i dag? Hvad koste et ugbød og en lite sødmælk i dag? Findes de pantelånee i dag? Hvilke foskelle e de på økonomien dengang og nu? Hvofo mon de e disse foskelle 35

37 Bolig fø Gå sammen i makkepa og læs teksten. Fø I læse Hvad e oveskiften? Skiv den he: Hvad to du, teksten deje sig om? Fotæl det til din makke. Hvad ved du om det? Fotæl det til din makke. mens Mens du læse Læsefomål: Læs teksten, og søg viden om boligen i gamle dage. Bug stategien: læs-stop-fotæl-læs igen-skiv Du skal læse teksten to gange: 1. Læs et afsnit, stop op, og fotæl med dine egne od, hvad du få at vide om boligen i afsnittet. 2. Læs igen, og skiv stikod om, hvad du få at vide om boligen i gamle dage. Skiv stikodene i tankekotet unde den oveskift, de passe til. Familien e samlet i stadsstuen I byen boede folk i etageejendomme. Husene lå tæt, og de va bygget langs gadene, så de blev dannet en gåd i midten. Inde i gåden va de bygget flee huse. De va møkt he, og det va usundt at bo i husene i baggåden, men huslejen va billig. 36

38 Lejlighedene va små. De bestod af et elle to væelse og et køkken. En mo, fa og 8 bøn kunne bo i en tovæelses lejlighed. I stuen va de et spisebod, nogle stole og en divan til at sove på. Måske va de også en kakkelovn. I det lille køkken vaskede familien sig. De små blev vasket i en balje. De stoe bugte etagevask. Bøn havde ikke dees eget væelse og måske helle ikke dees egen seng. De sov, hvo de va plads. Små bøn kunne ligge i kommodeskuffe. De støe bøn lå på en halmmadas i køkkenet. Måske lå de en i hve ende af madassen, elle de lå i det omvendte spisebod. Lejlighedene havde ikke toilet, men de va lokumme i gåden. Familiene i etageejendommene va fælles om lokummene. I baggådene stod affaldsspande. Både affaldsspandene og lokummene lugtede fælt. Husenes beliggenhed Lejlighedenes indetning Bønenes sovepladse Bolig Lokummene 37

39 efte Efte du ha læst fælles samtale Opklaende spøgsmål, som du ikke kan finde diekte sva på i teksten. He må du buge din viden, dine oplevelse på Abejdemuseet elle din sunde fonuft. Baggåd Fælles samtale Hvad e en baggåd? Hvofo va det usundt at bo i husene i baggåden? Hvofo vaskede familien sig i køkkenet, og hvad e etagevask? Hvofo havde bøn ikke dees eget væelse og dees egen seng? Hvad vil det sige, at bøn sov i det omvendte spisebod? Hvofo lugtede lokummene? Hvad foestille billedene side 36, 37 og 38, og hvodan passe de med teksten? Tjek din foståelse Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvad I nu ved om boligen i gamle dage. 2. Tegn hve isæ en tegning til teksten, som vise, hvad den deje sig om. 3. Bug jees stikod, og skiv i makkepa en fagtekst om boligen i gamle dage. Faktaboks beskivende tekste Nå du beskive boligen i gamle dage, kan du buge disse vebe: va, havde, lå, stod, blev dannet. Bug også od, de fave teksten, fx møkt, usundt, billigt, små, støe, omvendt, fælt. Lav nyt afsnit, nå du begynde på noget nyt. 38

40 Fælles samtale sammenlign Hvodan bo man i dag? Hvodan e jees bolige indettet? Hvo sove I? Hvilke foskelle e de på boligen dengang og nu? 39

41 Leg og fitid fø Gå sammen i makkepa og læs teksten. Fø I læse Hvad e oveskiften? Skiv den he: Hvad to du, teksten deje sig om? Fotæl det til din makke. Hvad ved du om det? Fotæl det til din makke. mens Mens du læse Læsefomål: Læs teksten, og søg viden om leg og fitid i gamle dage. Bug stategien: læs-stop-fotæl-læs igen-skiv Du skal læse teksten to gange: 1. Læs et afsnit, stop op, og fotæl med dine egne od, hvad du få at vide om leg og fitid i afsnittet. 2. Læs igen. Nu skal du selv skive oveskifte til afsnittene i tankekotet. Skiv bagefte stikod om leg og fitid i gamle dage unde den oveskift, de passe til. Sæbekassebil 40

42 Det va en luksus fo abejdebøn at lege. De skulle føst og femmest abejde, gå i skole og hjælpe til hjemme. Men abejdebøn legede. De legede i baggåden og på gaden, og hvo de elles va plads. De va ikke plads til at lege i de små lejlighede, men i gåden og på gaden va de plads, og he va mange bøn. He legede bønene med tillebånd, fanglege, sanglege, hinkede, sjippede elle spillede med kugle. Sjippetov Det va ikke så almindeligt, at bøn gik til noget, fx i en klub, spillede fodbold elle gik til spil. Hvis de gik til noget, va det til dans. Så havde de fint tøj på. Dengene havde vand i hået, og pigene havde sløjfe. Abejdebøn havde ikke så meget legetøj. Det va de ikke åd til, men bøn elle voksne lavede selv legetøj af papi, en stump tæ elle et stykke stof. De va meget opfindsomme. En gang imellem va de fest. Så va de teate elle bal. Til fastelavn slog de katten af tønden, og til jul va de juletæsfest med sang, dans og godte. Det va åets støste fest. Den glædede alle sig til. Leg og fitid 41

43 efte Efte du ha læst fælles samtale Opklaende spøgsmål, som du ikke kan finde diekte sva på i teksten. He må du buge din viden, oplevelse fa besøget på Abejdemuseet elle din sunde fonuft. Fælles samtale Hvofo va det en luksus fo bøn i gamle dage at lege? Hvofo gik bøn ikke til så mange ting i gamle dage? Hvodan så bønenes legetøj ud? Tjek din foståelse Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl hinanden, hvad I nu ved om leg og fitid i gamle dage. 2. Tegn hve isæ en tegning til teksten, som vise, hvad den deje sig om. 3. Bug dine stikod, og skiv en fagtekst om leg og fitid i gamle dage. Faktaboks beskivende tekste Nå du beskive leg og fitid i gamle dage, kan du buge disse vebe: va, havde. Bug også od, de fave teksten, fx fint, stump, stykke, meget, støste. Lav nyt afsnit, nå du begynde på noget nyt. Sangleg 42

44 Fælles samtale sammenlign Hvo meget fitid ha bøn i dag? Hvo lege bøn i dag? Hvad lege bøn i dag? Hvilke slags gave få bøn i dag? Hvad e foskellen på leg og fitid dengang og nu? 43

45 Mad og dikke fø Gå sammen i makkepa og læs teksten. Fø I læse Hvad e oveskiften? Skiv den he: Hvad to du, teksten deje sig om? Fotæl det til din makke. Hvad ved du om det? Fotæl det til din makke. mens Mens du læse Læsefomål: Læs teksten, og søg viden om mad og dikke i gamle dage. Bug stategien: læs-stop-fotæl-læs igen-skiv Du skal læse teksten to gange: 1. Læs et afsnit, stop op, og fotæl med dine egne od, hvad du få at vide om mad og dikke i afsnittet. 2. Læs igen, skiv oveskifte til afsnittene i tankekotet, og skiv bagefte stikod om mad og dikke i gamle dage unde den oveskift, de passe til. Abejdefamilie spiste mange fedteklemme. Det va ugbød med fedt og salt. Det va billigt og mættede godt. Men det va ensfomigt, og man blev let syg af ensfomig mad. Mange bøn døde, fø de va fyldt 5 å. Til middagsmad spiste abejdefamiliene slæbesild, katofle med stegte sild elle stegt flæsk, gule æte elle kogt hvidkål. De spiste også meget gød, fx øllebød og sagovælling. Maden va meget salt, men man kunne ikke dikke vandet. Det va ikke ent. Både bøn og voksne dak i stedet fo øl, kaffe og te, og mange voksne dak bændevin. Til sælige lejlighede fik bøn slik. Det va kandis. Kandis va lavet af smø og sukke, de blev smeltet på en pande. Det blev hådt som en slikkepind, nå det va blevet koldt. 44

46 Købmand Mad og dikke 45

47 efte Efte du ha læst fælles samtale Opklaende spøgsmål, som du ikke kan finde diekte sva på i teksten. He må du buge din viden, oplevelsene fa besøget på Abejdemuseet elle din sunde fonuft. Fælles samtale Hvofo blive man syg af ensfomig mad? Hvofo mon mange bøn døde, fø de va 5 å? Hvad mon slæbesild va? Hvofo va vandet ikke ent nok til at dikke? Hvilken slags øl, to du, bøn dak? Tjek din foståelse Gå sammen med et andet makkepa, og fotæl fo hinanden, hvad I nu ved om mad og dikke i gamle dage. 2. Tegn hve isæ en tegning til teksten, som vise, hvad den deje sig om. 3. Bug dine stikod, og skiv en fagtekst om mad og dikke i gamle dage. Faktaboks beskivende tekste Nå du beskive mad og dikke i gamle dage, kan du buge disse vebe: va, havde, blev. Bug også od, de fave teksten, fx ensfomigt, stegt, kogt, hådt, billigt. Lav nyt afsnit, nå du begynde på et nyt fohold. En familie om middagsbodet 46

48 Pespektiveing fælles samtale Hvad spise man i dag til mogenmad, fokost, middagsmad? Hvad dikke bøn og voksne i dag? Hvad spise man ved sælige lejlighede i dag? Hvilke foskelle e de på mad og dikke dengang og nu? 47

49 Hvedagsliv i dag Skiv en fagtekst om, hvodan hvedagslivet e i dag. Teksten skal have fie afsnit, og de skal deje sig om dette: Foto: Jeppe Calsen, Vestvolden Abejde og skole i dag Bolige i dag Leg og fitid i dag Mad og dikke i dag Planlæg Gå sammen i guppe på te, og tal om, hvad I vil beskive. Skiv hve isæ stikod til jees tekst i tankekotet he: Abejde og skole Bolige Leg og fitid Mad og dikke 48

50 Skiv teksten på compute. Nå du skive en fagtekst om nutiden, skal du huske at: buge vebe som e, ha, ligge, nå du beskive din egen tid. buge od, de fave teksten. lave nyt afsnit, nå noget nyt begynde. Respons Læs teksten op fo mindst 3 ande eleve, og hø dees beskivelse. Tjek, om jees tekste e fagtekste og beskive, hvodan hvedagslivet e i dag. Tjek også: Ha I bugt vebe som e, ha, ligge? Ha I bugt od, de fave teksten? Ha I lavet nyt afsnit, nå noget nyt begynde? Bug esponsen, og et jees tekste til. Oplæsning Læs teksten op fo to ande, som du ikke ha planlagt med. Fælles samtale Hvilke foskelle e de på hvedagslivet i gamle dage og nu? Hvilke lighede e de? Foto: Jeppe Calsen, Vestvolden 49

51 Fotos som kilde Nu ha I abejdet med eindinge og beskivende tekste som kilde, og I ha talt om foskellen på føstehåndskilde og andenhåndskilde. I dette kapitel skal I abejde med fotos som kilde til viden. Gå sammen i guppe på fie, og tal om disse spøgsmål: E fotos føste- elle andenhåndskilde? Begund jees sva. Hvad e foskellen på illustatione og fotos? Fælles samtale En fa hve guppe fomidle, hvad guppen ha talt om. E I enige? Hvofo? Hvofo ikke? Beskiv et billede Læeen som ollemodel Jees læe beskive og analysee et billede og vudee, hvad billedet kan fotælle om hvedagsliv i gamle dage. (vælg selv et elle se læevejledningen) Beskiv et foto fo en blind Gå sammen i makkepa, og gø sådan he: 1. Den ene beskive et foto lidt ad gangen. Den anden må ikke se billedet. (Din læe finde billedene i læevejledningen) 2. Den anden tegne fotoet efte anvisningene. 3. Sammenlign foto og illustation. Hvilke foskelle e de? 4. Vælg et andet foto. 5. Byt opgave, så den, de fø beskev fotoet, nu tegne. 6. Sammenlign igen foto og illustation. Hvilke foskelle e de? 50

52 Fælles samtale Hvilken foskel e de på illustation og foto? Hvilken betydning ha foskellen? Sammenlign jees efainge med illustatione fa de beskivende tekste med jees samtale om føste- og andehåndskilde. E illustatione og fotos føste- elle andenhåndskilde? Hvofo? Hvofo ikke? 51

53 Fællesskivning Nu skal I beskive et nyt foto fa hvedagsliv i gamle dage. I skal buge dette ak: 1. Se og beskiv 2. Fotæl histoien i billedet 3. Stil skiftlige spøgsmål til makkeens tekst i kolonne 1 og 2 4. Sva på makkeens spøgsmål 52

54 Gø sådan: 1. Kig godt på fotoet, og beskiv det i kolonne 1. Bug 3 min. Beskiv fx: Pesonene: Hvem e de? Hvodan se de ud? Hvad lave de? Stedet: Hvo e fotoet taget? Hvodan se de ud? Bug vebe som e, ha, bestå af, ligge, stå, sidde Bug od, de fave teksten, fx lille, sto, sjovt, gammelt, fint 2. Bug kolonne 2, og fotæl, hvad de ske på billedet. Skiv også, hvad du to, pesonene synes om det, de ske. Bug igen 3 min. 3. Byt hæfte med en makke, de ha det samme foto, som du ha. Læs, hvad din makke ha skevet i de to føste kolonne, og skiv spøgsmål til hans elle hendes tekst i 3. kolonne. 4. Byt igen. Læs din makkes spøgsmål, og skiv sva på dem i 4. kolonne. 5. Gå sammen i guppe på fie, sådan at de e to i guppen, de ha det ene foto, og to, de ha det andet foto. Læs på skift op fo hinanden. Hvilke foskelle og lighede e de på jees tekste? 6. Tal om, hvad billedene fotælle je om hvedagsliv i gamle dage. E I enige? Hvofo? Hvofo ikke? 7. Femlæg jees samtale fo klassen. Fælles samtale Hvad kan fotos fotælle om hvedagsliv i gamle dage, og hvilken vædi ha fotos som kilde? 53

55 Foklaende tekste I dette kapitel skal du læse om åsagene til, at folk flyttede fa land til by. fø Hvofo flyttede folk fa landet til byen? Fo cika 125 å siden flyttede Chistian Chistensen med sin familie fa Lolland til København. Han va 5 å. Men hvofo flyttede Chistians familie og mange ande fa landet til byen? Hvodan va det at leve på landet dengang? Det skal du læse om he, men føst skal du gøe dig tanke om, hvofo folk flyttede til byen. Mødet på midten Gå sammen i guppe på fie, og skiv i hve jees hjøne af et stykke A3 papi, hvad I to, gunden kan have væet til, at folk flyttede fa landet ind til byen. (3 min.) Sig på skift, hvad I to, og tal bagefte om, hvilke gunde de kan have væet til, at folk flyttede fa landet til byen. Skiv jees sva som stikod i midten af papiet. Femlæg jees synspunkte fo klassen. Se teksten side an, og skiv he, hvilke afsnit teksten e delt op i: Fotæl din makke, hvad du to, du kan få viden om i afsnittene. 54

56 Faktaboks foklaende tekste Teksten e en foklaende tekst. Væ defo opmæksom på od og udtyk, de vise dig, hvo i teksten foklaingene stå. Læg fx mæke til od som: fodi, defo, så, fo at, på den måde, deved, altså, nemlig, det vil sige mens Læsefomål I tekst og fotos kan du læse, hvodan det va at leve på landet i gamle dage, og hvofo folk flyttede fa landet til byen. Jees læsefomål e at finde ud af: 1. Hvad få du at vide om at bo på landet fo ca. 125 å siden? 2. Hvofo flyttede folk fa landet til byen? 55

57 Livet på landet Fo 200 å siden levede de fleste menneske i Danmak på landet. De va godsejee, bønde, husmænd, landabejdee elle tyende. Nogle va også håndvækee, fx smede, tømee elle møllee. I dette afsnit få du noget at vide om, hvodan godsejee og bønde boede, hvad de abejdede med, og om de va ige elle fattige. mens Mens du læse Din læe e ollemodel og vise, hvodan hun benytte stategie fo at fostå, hvad hun læse. Stategie: 1. Se på billedene, og tænk ove, hvad de fotælle 2. Foudsig-stil spøgsmål-opkla-opsumme 3. Læs igen, skiv note, og genfotæl Godsejee og bønde Godsejee og bønde boede på stoe gåde med make, og de ejede selv gåden. Godsejene va ige og havde støe gåde end bøndene. Både godsejee og bønde levede af at dyke joden og af at holde dy, fx køe og gise. De såede kon og gønsage og spiste det, de dykede. Men godsejene og bøndene dykede 56

58 mee, end de selv kunne spise. Defo solgte de det kon, de ikke selv skulle buge. Fo pengene købte de såsæd, så de igen kunne dyke joden. Elle de solgte nogle af dees dy levende elle slagtede dem og solgte kødet. På den måde tjente godsejee og bønde penge til at købe nye dy. Mændene gjode det gove abejde på gåden elle godset: De slagtede dyene. De pløjede makene med plov og høstede konet med le. Kvindene malkede køe og hjalp til i maken. De bandt konet til neg. Bønene passede dyene. De vogtede få og øgtede køe. Det va et hådt abejde at passe en gåd, fodi de ikke va maskine dengang. De havde fx ikke taktoe og mejetæskee. Bøndene havde heste til at tække dees vogne med, men alt andet abejde måtte de gøe med hændene. Defo va de bug fo mange hænde. Alle i en familie måtte hjælpe til, men det va ikke nok. Defo havde man også landabejdee og tyende. Godsejee og bønde Spøgsmål Bolig Sådan tjene de penge Mænds abejde Kvindes abejde Bøns abejde 57

59 efte Efte du ha læst Gå sammen i makkepa, bug stikodene, og genfotæl fo hinanden, hvad I fik at vide om at bo på landet fo ca. 125 å siden. Fælles samtale Stil jees spøgsmål i klassen, og find sva på dem. Foudsige Fik I sva på spøgsmålet: Hvofo flyttede folk fa landet til byen? Hvis ikke, hvad to I så kunne væe åsagen? Landabejdee og tyende I dette afsnit få du noget at vide om, hvodan landabejdee og tyende boede, hvad de abejdede med, og om de va ige elle fattige. mens Mens du læse Fælles læsning med bug af stategiene: 1. Se på billedene, og tænk ove, hvad de fotælle 2. Foudsig-stil spøgsmål-opkla-opsumme 3. Læs igen, skiv note, og genfotæl Landabejdene va folk, de ikke selv havde en gåd. De fik abejde på gådene, nå de va bug fo eksta hænde. De boede og abejdede på godsene elle gådene. De fik en seng at sove i og mad at spise kost og logi, kalde man det. De måtte abejde fa mogen til aften. De va ikke meget fitid. Om vinteen va de ikke bug fo så mange folk. Så måtte landabejdene klae sig, så godt de nu kunne, elle også kom de på fattiggåden. På fattiggåden boede de, men mad måtte de tigge i landsbyen. Det va meget flovt at komme på fattiggåden. Tyende va kvinde, de hjalp med at lave mad og gøe ent på gådene. Dengang va de nemlig ikke køleskabe, komfue og fysee, så det tog lang tid at lave mad. Alle, de abejdede på et gods elle en gåd, spiste også på gåden, så de va mange folk, de skulle have mad på en gang og hve dag. 58

60 Tyende Landabejdee og tyende Spøgsmål Bolig Sådan tjene de penge Mænds abejde Kvindes abejde Bøns abejde 59

61 efte Efte du ha læst Gå sammen i makkepa, bug stikodene, og genfotæl fo hinanden, hvad I fik at vide om at bo på landet fo ca. 125 å siden. Fælles samtale Stil jees spøgsmål i klassen, og find sva på dem. Foudsige Fik I sva på spøgsmålet: Hvofo flyttede folk fa landet til byen? Hvis ikke, hvad to I så kunne væe åsagen? Husmænd fø Fø du læse Hvad to du, du kan læse om i dette afsnit? Fotæl det til din makke. mens Mens du læse Læs i makkepa, og bug stategiene: 1. Se på billedene, og tænk ove, hvad de fotælle 2. Foudsig-stil spøgsmål-opkla-opsumme 3. Læs igen, skiv note, og genfotæl Husmænd 60

62 En husmand ejede ikke selv sit hus. Husmandens hus va ejet af en bonde elle en godseje. Husmandens hus va lille, de va en stald, nogle få dy og et lille stykke jod til. Husmændene va tit fattige, fodi de ikke kunne dyke nok til, at alle i familien blev mætte. Og de va slet ikke noget tiloves, som de kunne sælge. Defo måtte husmændene abejde fo en ig bonde, så de kunne tjene lidt eksta penge til mad. Men det va helle ikke altid nok, fo dengang havde familiene mange bøn. Det va helt almindeligt at have bøn. Bønene i en husmandsfamilie måtte defo ud at tjene. Det vil sige, at dees foælde lavede aftale med en bonde om, at et ban hjalp til på en gåd. Til gengæld fik banet kost og logi. Så va de en minde i familien, de skulle have mad. Og så va de mee mad til dem, de skulle abejde. Nogle bøn va kun 8-10 å, nå de kom ud at tjene. Fo det meste va de kun ude at tjene om sommeen. Nå husmandens bøn fyldte 14 å, va de voksne og måtte abejde som en voksen. Husmænd Spøgsmål Bolig Sådan tjene de penge Mænds abejde Kvindes abejde Bøns abejde 61

63 efte Efte du ha læst Bug stikodene, og genfotæl fo hinanden, hvad I fik at vide om at bo på landet fo ca. 125 å siden. Fælles samtale Stil jees spøgsmål i klassen, og find sva på dem. Hvodan va det at leve på landet i gamle dage fo godsejee, bønde, husmænd, landabejdee og tyende? Foudsige Fik I sva på spøgsmålet: Hvofo flyttede folk fa landet til byen? Hvis ikke, hvad to I så nu kunne væe åsagen? Eik Henningsen, Bønde i Hovedstaden,

64 fø Fø du læse Læs titel og intotekst. Folk flytte til byen Sådan va det at leve på landet i mange å, men fo ca. 125 å siden kom de flee og flee maskine. Bøndene fik bede plove og selvbindee. De va ikke bug fo så mange hænde til at passe de nye plove og selvbindee. Defo blev mange landabejdee abejdsløse, og det blev endnu svæee fo dem at klae sig på landet. Fælles samtale Hvilke åsage to I nu, de kan have væet til, at folk flyttede fa landet til byen? Kongens Nytov 63

65 Abejdee mens Mens du læse Læs i makkepa, og bug stategiene: 1. Se på billedene, og tænk ove, hvad de fotælle 2. Foudsig-stil spøgsmål-opkla-opsumme 3. Læs igen, skiv note, og genfotæl I byene opstod de på samme tid flee og flee fabikke. Fabikkene lavede mange af de ting, som håndvækene på landet tidligee havde lavet. Fabikkene havde bug fo abejdee. Defo flyttede folk fa landet til byen. De håbede på at få abejde og mulighed fo et bede liv i byen. Nogle blev også lokket detil af familie, de alleede va i byen. 64

66 Men det va helle ikke altid nemt at klae sig i byen. Det va de flee gunde til: Fo det føste manglede de lejlighede til alle dem, de flyttede ind til byen. De blev defo hutigt bygget mange høje etageejendomme. Lejlighedene va små og møke. Folk kom til at bo så tæt, at mange blev syge og døde i en tidlig alde, fodi de smittede hinanden. Fo det andet betalte fabiksejene en dålig løn. Så også i byen måtte hele familien abejde fo ikke at sulte. I byen abejdede folk ikke ude i den fiske luft, men i møke og indelukkede um. Det va et hådt abejde. Så defo blev mange abejdee let syge. Fo det tedje boede abejdene ikke det sted, hvo de abejdede. De boede i etageejendomme i næheden af den fabik, som de abejdede på. I byen kunne de selv bestemme, hvo de ville bo, hvis de kunne betale huslejen. Men de fik ikke mad på dees abejde, som de havde fået på landet. Abejdefamiliene måtte selv søge fo mad, og det va ikke altid nemt, nå de va mange munde, de skulle mættes. Hvis en i familien blev syg elle døde, kunne man ikke få hjælp på samme måde, som man kan i dag. Så måtte man klae sig, som man bedst kunne, elle man måtte flytte sammen med ande. Med tiden blev det nemmee at klae sig i byen. Abejdene fik kæmpet sig til bede vilkå. På fabikkene kom de med i et fælleskab en fagfoening som kæmpede fo minde abejde og mee fitid. De kæmpede fo 8 times abejde, 8 times fitid og 8 times hvile. Og fik det. Abejdene fik også et til feie, og senee kom en lov, som fobød bøn unde 10 å at abejde på fabik. Med tiden blev mange af de gamle bolige evet ned og estattet af nye og bede bolige. 65

67 Abejdee Spøgsmål Bolig Sådan tjene de penge Mænds abejde Kvindes abejde Bøns abejde efte Efte du ha læst Bug stikodene, og genfotæl fo hinanden, hvad I fik at vide om: Hvofo flyttede folk fa landet til byen? Fælles samtale Dengang Stil jees spøgsmål i klassen, og find sva på dem. Hvilke åsage va de til, at folk flyttede fa land til by? Nu Hvodan e det i dag? Flytte folk også fa land til by i dag? Hvodan e abejdsfoholdene i dag? Hvilke bolige blev evet ned, og hvo blev de bygget nye? 66

68 Undesøg Gå sammen i makkepa, og undesøg: Hvad e en fagfoening? Hvonå blev de føste fagfoeninge dannet? Hvonå fik abejdene 8 times abejde, 8 times fitid og 8 times hvile? Hvonå fik abejdene et til feie? Hvonå kom den lov, de fobød bøn unde 10 å at abejde? Abejdebevægelsens kav 67

69 Evalueing Fotællende tekst om hvedagsliv i gamle dage Nu skal du finde ud af, hvad du ved om hvedagsliv i gamle dage. Du skal skive en fotællende tekst. Handlingen skal udspille sig i den tid, du ha læt om he i foløbet, men pesonene i teksten skal væe opdigtede. Planlæg din tekst Planlæg din tekst sammen med en elle to ande eleve, og skiv stikod til din tekst i dette notatak: Ramme Mine idee som stikod Eksemple Pesone Opdigtede Stedet Hvo foegå fotællingen? En familie i en etageejendom En familie, de oveveje at flytte fa landet til byen En familie, de lige e flyttet til byen Folk på en fabik I byen På landet I hjemmet På en fabik I en skole Plot Hvad e det fo en konflikt, teksten handle om, og som ha med tiden at gøe? Tekstens opbygning En mo ha svæt ved at læe sit ban at lave ildtændee En deng må skaffe mad til familien Et ban e feieban En familie ha mistet dees lejlighed En fa e syg og kan ikke abejde En ulykke på fabikken Indledning, midte, slutning Bud og et poblem, de skal løses Beskivelse af følelse, så man kan leve sig ind i tiden og pesonene 68

70 Spog Bug emneod, fx ildtænde, mælkedeng, fabik, baggåd, kakkelovn, koks, bændevin, natpotte, pantelåne, kandis, slæbesild, tillebånd, fedteklemme Bug en jegfotælle Bug handlevebe, fx abejde, stjæle, passe, hente, løbe sansevebe, fx mæke, føle, smage, lugte, se, høe Skiv i datid Bug tidsangivelse, fx i gamle dage, om mogenen, senee, deefte Bug beskivelse, de vise, at du kan leve dig ind i tidens livsvilkå Skiv Skiv nu hve isæ indledningen til jees tekst. Bug 10 min. Byt med en makke, og læs og kommente hinandens tekste. Få din egen tekst tilbage, og et til i fohold til din makkes foslag. Skiv videe i 10 min. De skal ske noget, de sætte handlingen i gang et vendepunkt elle et bud. Hvodan komme det fem i teksten? Byt igen tekst med en makke, og læs og kommente hinandens tekste. Ret til i fohold til din makkes foslag. Skiv igen i 10 min. Din tekst skal have et poblem, de skal løses. Byg løsningen af poblemet op til et højdepunkt. Hvad skal væe højdepunktet? Byt igen tekst med en makke, og læs og kommente hinandens tekste. Ret til i fohold til din makkes foslag. Skiv teksten fædig. Sæt den flot op, og illuste den. Evalueing fælles Læs jees tekste op i klassen, fx to om dagen. Vude, om teksten opfylde ammene fa notataket, og hvad den fotælle om din viden om hvedagsliv i gamle dage. 69

71 70

72 Hvad ved du om dengang og nu? Nu Udfyld Venn-diagammet med stikod. Skiv, hvilke lighede de e mellem dengang og nu i fællesmængden. Gå sammen i guppe på fie, og sammenlign jees diagamme. Ha I det samme med? Hvofo? Hvofo ikke? Dengang 71

73

74 Kæe læe, Du sidde nu med elevhæftet til mateialet Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum. Mateialet e tænkt som et tvæfagligt foløb mellem dansk og histoie. Det e bygget op, så det tage udgangspunkt i det næe og genkendelige, og via besøget på Abejdemuseet og foskellige tekste sammenlignes datidens fohold med nutidens. Det e et tematisk foløb, og de abejdes ud fa det løse tidsbegeb som da mine tipoldefoælde va bøn. Det e således ikke en eksakt tid, de e omdejningspunkt i foløbet, men udstillingen skilde tiden fa ca og 30 å fem. Deudove e de i mateialet fokuseet på den faglige læsning og skivning, og opbygningen af mateialet tage udgangspunkt i den genepædagogiske model Teaching Leaning Cycle. Mateialet henvende sig til klasse og kan kombinees på foskellig vis alt, efte hvo mange lektione man tænke at buge på emnet, og hvilke foudsætninge elevene ha. I læevejledningen, som man finde på voes hjemmeside, intoduc- ees det samlede undevisningsfoløb og bugen af elevhæftet. God fonøjelse med den faglige læsning og skivning, Susanne Ane-Hansen, Linda Nøgaad Andesen og Ane Riis Svendsen