Kirkeministeriet. & folkekirken i netværkssamfundet IT-STRATEGI. Kirkeministeriet. Frederiksholms Kanal København K. Tlf.
|
|
- Maria Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IT-STRATEGI Kirkeministeriet & folkekirken i netværkssamfundet Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax km@km.dk
2 FORORD Den almindelige udbredelse af Informations Teknologi (IT) har allerede sat sig flere spor i vores hverdag: Vi kan f.eks. bruge telefonen, hvis vi skal rette i selvangivelsen, bibliotekerne tilbyder adgang til pc er, og Net-caféer er begyndt at præge bybilledet. En stadig større del af befolkningen har desuden prøvet at købe rejser, bøger, musik mm. fra virksomheder, der udbyder varer via hjemmesider, og e-post er blevet en væsentlig kilde til kommunikation, både indbyrdes mellem private og mellem private og offentlige myndigheder. Udfordringen for os er at tage aktivt del i denne udvikling. Det stiller krav om nye måder at udvikle og dele viden på. Det stiller krav om nye måder at arbejde sammen på. Og det stiller krav om nye måder at kommunikere med omverdenen på. I IT-strategien for Kirkeministeriet og folkekirken foreslåes en række initiativer, hvor den moderne teknologi kan inddrages som et aktiv for både folkekirken og folkekirkens administrative myndigheder. Denne pjece gengiver de væsentligste forslag fra strategien, og har ajourført den aktuelle situation til foråret Kirkeministeriet IT-strategi Pjece Publikationen kan hentes på Kirkeministeriets hjemmeside Formålet med udsendelsen af pjecen er at få IT-strategiens forslag ud til en bred debat på alle niveauer i det folkekirkelige landskab. Jeg vil i den forbindelse opfordre til, at man også benytter det elektroniske debat-forum på Internettet ( så andre kan følge med i diskussionerne og bidrage med egne synspunkter. Dette debatforum er nærmere omtalt bagerst i denne pjece. Her kan den komplette rapport og tilhørende bilag ligeledes hentes. Man kan debatere IT-strategien på Udgivet af: Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax e-post: km@km.dk Når debatten har fået en rimelig tid at udspille sig i, vil der blive set på, hvilke IT-strategiske initiativer der med fordel kan igangsættes i folkekirken. Til det formål har jeg i april 2001 nedsat en styregruppe for IT-strategien. Styregruppen består af repræsentanter fra Kirkeministeriet, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, biskopperne samt Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Der vil desuden være mulighed for efter behov at supplere styregruppen med personer, der skønnes at kunne bidrage til gruppens arbejde. Jeg ser frem til en udbytterig debat, og hilser alle kommentarer og forslag velkommen! Grafisk tilrettelægning: Dick Hale Grafisk Tegnestue Tryk: DeFacto Johannes Lebech Kirkeminister 2 3
3 1.FREMTIDENS IT I HVERDAGEN Når man kommer ind på sognets hjemmeside eller når man tænder sin Kirkenets-pc, mødes man af en forside. Forsiden indeholder en let tilgængelig indgang til informationerne. IT kan integreres i eksisterende og/eller nye uddannelser og kursustilbud for præster, kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer. På folkekirkens uddannelsesinstitutioner kunne man f.eks. blive optaget i en nyhedsgruppe sammen med de øvrige studerende. Nyhedsgrupperne kan opretholdes, også efter at uddannelsen er gennemført. Teknologien kan her understøtte opbygningen af faglige netværk, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer. Præstehøjskolen kan anvende intranettet til efteruddannelsesaktiviteter. Det kan være et supplement til opholdene i Løgumkloster for de kursister, som gerne vil ind i nogle længerevarende kursusforløb, men har svært ved at være hjemmefra i længere tid ad gangen. Blandt mulighederne kan også tænkes nogle mere private og kulturelle tilbud. På intranettets markedsplads kan der bl.a. skabes muligheder for at leje et sommerhus af en kollega. Formidling til borgerne Sognets hjemmeside kan formidle oplysninger til borgerne, men kan også benyttes i en dialog med borgerne. De mest almindelige borgerrettede blanketter kan således med fordel gøres tilgængelige via hjemmesiden, og et debatforum på sognets hjemmeside kan bruges i de lokale diskussioner om aktuelle emner, f.eks. som optakt til kommende menighedsrådsmøder. Sådan kunne intranettet i princippet præsentere sig for brugeren. Ud over en god nyhedsformidling giver forsiden et overblik over valgmuligheder. Man kan hurtigt finde og vælge den information, man søger. IT kan skabe kontakt Med IT er kollegerne tættere på. Når man ønsker det, kan man "mødes" med ligesindede og udveksle erfaringer og meninger. På den fælles debatside kan alle med adgang til en pc aflevere og læse indlæg om aktuelle emner. Nogle nyhedsgrupper er åbne for alle. Men en kreds af brugere kan også oprette en lukket nyhedsgruppe. IT-teknologien tilbyder således et supplement til den debat, der i dag udspiller sig i bl.a. fag- og dagbladene. Hvis sognepræsten ønsker det, kan manuskriptet til den seneste prædiken desuden offentliggøres på sognets hjemmeside. På sidens debatforum kan borgerne så i løbet af ugen forholde sig til prædikenen, og sognepræsten kan løbende følge med i og bidrage til debatten. Endvidere kan hjemmesiden inddrages i konfirmandundervisningen. En lettere og mere effektiv arbejdsdag IT kan give adgang til en lang række opslagsværker, oversigter og selvbetjeningssystemer. Præsterne kan indberette ferieønsker til provsten direkte i den fælles provstikalender. Diæt- og kørselsregnskabet indberettes ligeledes elektronisk via en side, der samtidig giver den enkelte overblik over beregningsregler og afregnede kilometer. De lønansvarlige kan indberette løn direkte til FLØS via en side på Internettet. Fra KIS kan menighedsrådet udtrække statistikker til brug for budgetlægningen og økonomistyringen. Med andre ord gør IT det let og hurtigt at finde og bruge de relevante oplysninger og hverdagen bliver nemmere. 4 5
4 2. DEN AKTUELLE SITUATION Med etableringen af Den Ny Kirkebog (DNK) er der sket en udbredelse af Kirkenettet, så det omfatter alle pastorater, samtidig med at alle præster og kirkekontorer har mulighed for at få en pc tilknyttet nettet. De kommende DNK-brugere (kirkebogsførende præster, provster og kordegne) er i den forbindelse tilbudt deltagelse i et grundlæggende IT-kursus for begyndere, introduktion til en CD-ROM med de syv moduler i pc-kørekortet, samt et specielt udviklet kursus i brug af Verificeringsmodulet. Samtidig med den tekniske opbygning af moderne arbejdspladser er der udviklet systemer, som understøtter opgaveløsningen på tværs af organisatoriske enheder. Kirkeministeriet og stifterne har således i fællesskab taget et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem i brug. Opgaver og procedurer bliver løbende tilpasset de nye forhold. Både løsningen af disse opgaver og de forbedrede kommunikationsmuligheder har været med til at styrke samspillet mellem Kirkeministeriet og folkekirken og til at afprøve nye relationer. Helt afgørende har det været og vil fortsat være at samspillet foregår i en gensidig respekt for andres kompetence og professionalisme. Den Ny Kirkebog, DNK, har ændret forudsætningerne for en IT-strategi ved at udvide netværket til hele folkekirken. IT-strategien forholder sig derfor til, hvordan man fra Kirkeministeriets og folkekirkens side kan organisere udviklingen af de elektroniske tjenester, som skal tilbydes folkekirken. Endvidere har et provsti meldt sig til et projekt, hvor man i samarbejde med Kirkeministeriet nærmere undersøger fordelene ved at lade sognene foretage elektronisk regnskabsindberetning til provstiudvalget via Internettet. Kirkeministeriets InformationsSystem (KIS) er blevet opbygget gennem de seneste år. Det indeholder informationer, som bør være fælles eje, og gør dem tilgængelige for alle parter. Kirkeministeriet har i december 2000 oprettet en Sogneportal på Internettet. Herfra kan enhver finde en række standardoplysninger om folkekirkens sogne, menighedsråd og provstier. I lyset af, at flere og flere menighedsråd opretter sogne-hjemmesider, hvor de lokale forhold præsenteres på en måde, der direkte afspejler de lokale beslutninger, har ministeriet i foråret 2001 påbegyndt en omlægning af portalen: Hvor der før kun blev vist standardoplysninger fra KIS, vil søgninger på Sogneportalen fremover vise sognenes egne hjemmesider. For de sogne, der ikke har oprettet hjemmesider, vil det fortsat være oplysningerne fra KIS der vises. DNK-styregruppen - der blev nedsat i overvejer for tiden en række mulige tiltag vedrørende fremtidens tilbud, organisering og gennemførelse af IT-undervisning for ansatte i folkekirken og for menighedsrådsmedlemmer. Det kan dreje sig om almindelig grunduddannelse i brug af IT-værktøjer, eller mere specialiserede områder, f.eks. brug af DNK eller redigering af sognets egen hjemmeside. DNK-styregruppen består nu bl.a. af repræsentanter fra Kirkeministeriet, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, biskopperne, Danmarks Kordegneforening og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Således har Kirkeministeriet på anmodning af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer iværksat en forsøgsordning, hvor en række menighedsrådsformænd har fået en Kirkenets-pc. IT i konfirmandundervisningen omtalt i Århus Stiftstidende. 6 7
5 3.VISIONER OG MÅL IT-strategiens forslag og den deraf følgende debat skal medvirke til at sikre, at folkekirken fortsat har gode rammer i form af adgang til at arbejde på en måde, der også teknologisk svarer til de forventninger som stilles fra det øvrige samfund. Nogle vil måske spørge om IT reelt vil medføre en styrkelse af det lokale arbejde, det være sig administrativt eller forkyndelsesmæssigt. Ud fra de hidtidige erfaringer forventes det, at samspillet mellem de kirkelige instanser indbyrdes og mellem Kirkeministeriet og folkekirken vil øges og det vil skabe ændringer. Det er målsætningen, at sådanne ændringer skal understøtte og styrke det lokale arbejde og de lokale muligheder. Strategiens forslag er sammenfattet i tre overordnede visioner: Folkekirken i netværkssamfundet, den elektroniske arbejdsplads og digital forvaltning. Folkekirken i netværkssamfundet Brugen af IT skal fortsat understøttes med opbygning af sammenhængende løsninger og fælles standarder. Internettet skal udnyttes til at informere, til at skabe kontakt og til at kommunikere. Desuden skal folkekirkens interne udnyttelse af IT styrkes ved målrettet brug af den interne kommunikation, netværksdannelse og vidensdeling bl.a. i form af et intranet. ALLE SOGNE PÅ INTERNETTET Sogneportalen sikrer at der på Internettet som minimum kan findes en række standardoplysninger om alle sogne. Sognene skal tilbydes den fornødne uddannelse, vejledning og infrastruktur med henblik på at etablere nye hjemmesider eller udbygge de eksisterende hjemmesider. FOLKEKIRKENS INTRANET Folkekirkens intranet skal fungere som et fællesskab, man kan bidrage til og trække på. Det skal fremstå som en væsentlig og troværdig ressource af viden og selvbetjeningssystemer. For at få fællesskabet til at virke, skal vidensdeling være noget, alle har interesse i. Udfordringen er derfor at skabe de gode eksempler og få dem udbredt. Intranet er brugen af World Wide Webteknologi internt i en organisation. Intranettet videregiver informationer internt i organisationen og fungerer som vidensdeling. Det er kun Kirkenettets brugere, der har adgang til folkekirkens intranet. DIGITALE KONVENTER Kirkenettet skal stille et moderne konference- og abonnementssystem til rådighed. Systemet skal være et tilbud som kan anvendes af konventer, personalegrupper, interessefællesskaber og andre til at oprette åbne og lukkede konferencer. De "nye" digitale konventer skal udspringe af de erfaringer og den brugerkreds, der er tilknyttet det nuværende Digitale Konvent, som fungerer via s og nyhedsgrupper. LIVSLANG LÆRING MED IT Folkekirkens uddannelsesinstitutioner skal have mulighed for at tilbyde IT-understøttet undervisning som et supplement til den eksisterende fremmødebaserede undervisning. Derudover skal anvendelse af IT indgå som en integreret del af uddannelsen på uddannelsesinstitutionerne, både i form af kurser i grundlæggende IT-kendskab, i form af kurser i brug af Kirkenettets tjenester og på mere specialiserede områder, f.eks. redigering og vedligeholdelse af hjemmesider. Præster, kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer skal have mulighed for at deltage i sådanne kurser. FORKYNDELSE VIA INTERNETTET Internettet er en ny og forholdsvis uprøvet kontaktform i forkyndelsesmæssig sammenhæng. Det er et medie, hvor der kan skabes kontakt til mange mennesker, og denne kontakt kan bringes videre over i mere personlige møder. Kirkeministeriet kunne støtte udvalgte projekter der kan bidrage til, at folkekirken opnår flere erfaringer med at udnytte Internettet i forkyndelsesmæssig sammenhæng. Man kan også forestille sig, at mulighederne for et samarbejde med Danmarks Radio om web-transmission af andagter mm. undersøges. Den elektroniske arbejdsplads Den fremtidige arbejdsplads har adgang til alle relevante tjenester og informationer. Arbejdspladsen er indrettet og udstyret, så den understøtter de anvendelsesmæssige visioner og initiativer, der i øvrigt er beskrevet. Det er ikke kun præsterne, der er på nettet. Også menighedsrådene er med i denne udvikling. INTEGRATION AF INFORMATION OG PROGRAMMER Administrative programmer til menighedsråd, kirkekontorer, provstier, stifter og ministerium skal fungere som et sammenhængende hele, der udveksler og deler fælles information. Kirkeministeriet skal i samarbejde med de berørte parter gå forrest mht. at inspirere til og levere sammenhængende løsninger eller specificere standarder og grænseflader, hvor andre leverer løsningerne. 8 9
6 FORTSAT UDVIKLING AF INFRASTRUKTUREN Der skal fortsat afsættes midler til vedligeholdelse og udbygning af Kirkenettets infrastruktur, således at Kirkenettet kan understøtte etableringen af den digitale forvaltning og af folkekirkens behov for elektronisk kommunikation og vidensdeling. HELE FOLKEKIRKEN PÅ NETTET Alle dele af folkekirken skal kunne kommunikere elektronisk. Det kan overvejes at understøtte en hjemme-pc-ordning til menighedsrådsformænd og -kasserere. Alle præster/kirkekontorer har desuden adgang til Kirkenettet. HURTIG OG ENKEL ADGANG TIL KIRKEINFORMATION Intranettet skal indeholde en fælles portal med avancerede søgemaskiner, der kan give folkekirkens ansatte den bedste adgang til al den folkekirkelige og teologiske information, som findes på intra- og Internettet. FÆLLES KLASSIFIKATION AF KIRKEINFORMATION Kirkeministeriet skal bistå med udvikling af en fælles klassifikation af informationerne på folkekirkens hjemmesider. Klassifikationen samles i en anbefaling til sognene vedrørende oprettelse af Netværkssamfundet er globalt og går på tværs af tid og sted. På tværs af tid fordi netværkssamfundet ikke skelner mellem åbent og lukket eller dag og nat. På tværs af sted fordi netværkssamfundet kortslutter den traditionelle geografiske tænkning. En portal er en hjemmeside, der fungerer som vejviser til andre hjemmesider. hjemmesider. Brugen af anbefalingen vil betyde, at hjemmesiderne lettere kan findes i søgemaskiner, så der kan oprettes tværgående oversigter, f.eks. prædikantlister og lister over kirkekoncerter. DIGITAL SIGNATUR Præster, kirkefunktionærer og menighedsrådsmedlemmer skal have tildelt en digital signatur, som kan anvendes internt og eksternt i mails og på webbet. Brug af den digitale signatur skal endevidere implementeres i sikkerhedspolitikken på web- og mail-baserede tjenester. Digital forvaltning Den digitale forvaltning har som mål at effektivisere den samlede indsats på en opgave, fra den opstår et sted, til den er løst et andet og evt. arkiveret et tredje sted. Den omfatter alle instanser fra borger, menighedsråd og kirkekontor over provsti og stift til ministerium og øvrige samarbejdsparter. Der er derfor fokus på samarbejde om etablering af sammenhængende systemer. Sideløbende med de tekniske aktiviteter og med indsatsen for at anvende de nye muligheder vil der være en stigende uddannelses-aktivitet. Denne aktivitet kan gå på tværs af fag og ansættelsesvilkår. Når menighedsråd fremsender sager tjenstligt, kan det også ske elektronisk. Sager af mere ekspeditionsmæssig karakter kan evt. sendes direkte til stiftet med kopi til provsten. E-BLANKETTER TIL KIRKER OG BORGERE Målet er, at det via Internet skal være muligt for kirker og borgere at få adgang til de mest almindelige borgerrettede blanketter. Når det er sikkert, skal de udfyldte blanketter også kunne indsendes via Internettet. ADGANG TIL LØNSYSTEMET FLØS VIA INTERNETTET De lønansvarlige skal have mulighed for at indberette oplysninger til brug for FLØS via Internettet. DIÆTER OG KØRSELSREGN- SKAB PÅ INTRANETTET E-blanketter til diætudbetaling og kørselsregnskaber skal stilles til rådighed for alle ansatte med adgang til Kirkenettet. Blanketterne skal automatisk sendes til den godkendende myndighed og videre derfra til udbetaling uden genindtastninger. ELEKTRONISK INDBERETNING Indberetning af regnskabsoplysninger fra menighedsrådene til provstiudvalgene skal foregå elektronisk. Der skal derfor udstedes et regnskabscirkulære, der redegør for kravene til aflevering af regnskabsoplysninger i et elektronisk format. Derudover skal provstiernes budgetter indberettes til KIS, så menighedsrådene får et informationsredskab til brug for budgetteringen
7 FLØS SKAL ANVENDES AF 90% AF MENIGHEDSRÅDENE Stadig flere menighedsråd vælger at anvende FLØS. Det giver store fordele for både menighedsråd og stifter. Der skal derfor gøres en ekstra informationsindsats for at få hovedparten af de sidste mulige FLØS-brugere med. Målet skal være, at 90% af menighedsrådene bruger FLØS, inden der er gået fire år. Kirkeministeriet er opmærksom på, at der ikke må udvikle sig en "dem-og-os-situation". Udnyttelsen af IT er et fælles ansvar med forskellige opgaver. Internet-teknologien giver mulighed for en lokal anvendelse og dermed en mangfoldighed af udnyttelser, som ikke skal koordineres eller godkendes. Enhver kan udnytte Internettet til at hente og til at give information, og barriererne for at komme i gang bliver hele tiden lavere. Disse egenskaber understøtter folkekirkens struktur og hilses velkommen. 4.VÆRDIER OG HOLDNINGER IT-udviklingen tegner til at blive lige så dynamisk, som den har været hidtil. Planer skal derfor løbende justeres og ajourføres. Det vil ske ud fra de værdier og holdninger, som har præget Kirkeministeriets arbejde med IT-udvikling, og som vil være dominerende også for den kommende udvikling. Respekt for strukturen Der skal fortsat bestå en klar erkendelse af og respekt for den særlige struktur, der kendetegner samspillet mellem folkekirken og Kirkeministeriet. Kirkeministeriet vil også fremover se det som sin opgave at sikre moderne rammer for folkekirkens udvikling i et samarbejde med bl.a. de folkevalgte menighedsrådsmedlemmer og med folkekirkens ansatte. Rammernes indhold er fortsat folkekirkens eget ansvar. Folkekirken er kendt for en levende debatkultur, også hvad angår emnet informationsteknologi. Udviklingen og den stigende tilgængelighed af IT skaber idag mulighed for en lokal anvendelse, der i stigende grad kan fokusere på det kirkelige frem for at være begrænset til det rent administrative. Kirkenettet er opbygget primært for at tilgodese administrative formål, men det kan idag anvendes meget bredere. Lokale ønsker og initiativer kan fremover skabe grundlag for idéer og anvendelser, der får betydning for ministeriets rolle som formidler af den nødvendige tekniske infrastruktur. I DNK-projektet er registreringsopgaven fortsat placeret lokalt hos de kirkebogsførende præster i sognene. Folkekirkens LØnService (FLØS) ligger i stifterne. Provstiløsningerne understøtter forvaltningen i provstierne. Attraktive arbejdspladser En væsentlig del af en attraktiv arbejdsplads er, at man arbejder med moderne og effektive redskaber, så man løbende kan forbedre sine kvalifikationer. Som et led i at skabe attraktive arbejdspladser vil det også fortsat være et varemærke for Kirkeministeriets IT-udvikling, at medarbejderne har ansvar for og indflydelse på denne udvikling. Vilje til og mod på forandring Som arbejdsplads, og som offentlig forvaltning, skal ministeriet og folkekirken udvikle sig sammen med det øvrige samfund. DNK-projektet er et eksempel på viljen til forandring. Kirkebogsføringen skal udvikles, så den lever op til samfundets forventninger til en tidssvarende borgerbetjening. I dette projekt bidrager Kirkeministeriet med initiativ og projektledelse og får leveret uddannelse og IT-løsninger direkte til brug i folkekirken. Et stort antal kommende brugere er involveret i udviklingsarbejdet. For ministeriet og i stifterne er udviklingen og ibrugtagningen af det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem udtryk for en tilsvarende vilje til at forestå større udviklingsprojekter, der bringer IT-understøttelsen af sagsbehandlingen på niveau med den mest moderne administration
8 Vilje til at udnytte teknologien i en løbende moderniseringsproces vil også fremover være en dominerende kraft, som vil udfordre de vante mønstre. Vilje til at gennemføre projekterne Planer og budgetter gør det ikke alene. Det kræver engagement og vilje at gennemføre et projekt og at overvinde de vanskeligheder, der opstår undervejs. Kirkeministeriet har i de forløbne IT-projekter stået igennem de kriser, som er opstået, og er kommet styrket ud på den anden side. Også fremtidige kriser vil blive mødt med en stærk vilje til at løfte projekterne i mål. Modernisering af forvaltningen kan betyde, at den normale tjenstlige vej for en sagsbehandling vil blive udfordret. Det vil være anledning til at tage det vante mønster op til revision. DDELTAG E I IT-DEBATTEN PÅ Ordet er frit, og alle er velkomne til at give udtryk for deres synspunkter. Man er også velkommen til at kommentere andres indlæg. Det er et debatforum, hvor deltagerne debatterer med hinanden. Det er ikke en offentlig brevveksling mellem den enkelte og Kirkeministeriet. BAT 15 Ministeriet forventer at deltage i debatten, men vil ikke være forpligtet til at besvare alle henvendelser. Ministeriet vil i det omfang, det viser sig nødvendigt, foretage en redigering af debatsiden, så den fortsat vil være overskuelig og aktuel. De synspunkter, der fremlægges i dette debatforum, står for bidragydernes egen regning. 14
Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden
Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)
Læs mereBrug af digitale medier
Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt
Læs mereHvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad?
November 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem gør hvad? Information målrettet nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Bispebjerg. 1 Hvilke opgaver har et menighedsråd, og hvem
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereHvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?
Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering
ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72
Læs mere- extranet baserede løsninger, der integrerer personaleadministration og lønbehandling
Bilag til it-strategi 2005 Handlingsplaner / projektbeskrivelser It-strategi 2005 for Kirkeministeriet og folkekirken (dokument nr. 218095) redegør i kapitel 2 for en række konkrete projekter og områder,
Læs mereMenighedsrådets opgaver og hvem gør hvad?
Menighedsrådets opgaver og hvem gør hvad? Information til nuværende og kommende medlemmer af menighedsrådene i Favrskov Provsti. Menighedsrådets opgaver overordnet, jf. lov om menighedsråd 1. Sognets kirkelige
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereVejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden
Dokument nr. 379573 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereTilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti
Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mere2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til
2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af
Læs mereImplementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.
Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn
Læs mereModtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009
Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Bilag 35 Offentligt Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund Behovsanalyse
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereUngdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti
Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,
Læs mereKommunikationspolitik 2014
Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereVision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.
Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereVisioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet
Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog
Læs mereIntroprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København
Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereDemokratisering af folkekirkens økonomi
Demokratisering af folkekirkens økonomi Provstiudvalgskonference 3. november 2018 Hans-Henrik Nielsen Formand for Økonomi- og kirkegårdsudvalget 22 2 1 Styrket demokrati omkring økonomien Landsforeningen
Læs mere- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken. Borgerinddragelsespolitik
- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord............................................................ 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som
Læs mereMinisterens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur
Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med
Læs mereVedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik
Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -
Læs mereIntern kommunikationsstrategi
gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereMIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
Læs mereHvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?
Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Viborg Domprovsti og Viborg Østre provsti. Marts 2012 Hvilke opgaver har et
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mere16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.
P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod
Læs mereRevideret november Kommunikationspolitik
Revideret november 2014 Kommunikationspolitik Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs mereEN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI
EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereKOMMUNIKATION. Kommunikations. politik
Kommunikations politik 1 Udgivet af: Svendborg Kommune februar 2018 Produktion: Svendborg Kommunes Kommunikationsafdeling Layout: Svendborg Kommunes grafiske afdeling 2 Forord Kommunikationspolitikken
Læs mereHvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale
Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION
GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereMedlemsstrategi. Carsten Bøgh Pedersen, næstformand
Medlemsstrategi Carsten Bøgh Pedersen, næstformand 1 Hvorfor en medlemsstrategi? Bestyrelsen har påbegyndt arbejdet med en medlemsstrategi, for at sætte ambitionsniveau og mål for foreningens arbejde med
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereHvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti
Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Medlemmerne i et menighedsråd skal varetage mange opgaver. Det kræver mange forskellige evner. Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland
1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BAGGRUND... 3 FORMÅL MED KOMMUNIKATIONSGRUNDLAGET... 3 AFSENDER-MODTAGERFORHOLD... 4 ANSVAR... 4 KOMMUNIKATIONSKANALER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 Kommunikationsgrundlag
Læs mereStk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.
Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,
Læs mereUniversity College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ
University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere
Læs mereÅRSBUDGET Århus Domprovsti. Århus Domprovstiudvalg. Århus Domprovsti. Samsø Kommune, Århus Kommune
ÅRSBUDGET for Århus Domprovsti under Århus Domprovstiudvalg i Århus Domprovsti i Samsø Kommune, Århus Kommune Myndighedskode: 79 CVR nummer: 117 Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: den / menighedsrådsformand
Læs mereTre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing
Tre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing Folketinget er folkekirkens lovgivningsmagt. Det er menighedsrådene trygge ved, og de forventer en fortsat demokratisering af folkekirken. Landsforeningen
Læs mereRETNINGSLINJER FOR GULDBORGSUND.DK - DET BLIVER RIGTIG GODT VERSION 1.0
RETNINGSLINJER FOR GULDBORGSUND.DK - DET BLIVER RIGTIG GODT... - 2015-2017 - VERSION 1.0 GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen...... 3 Vision og indsatser... 4 Visionen for hjemmesiden...
Læs mereMØDE MED LEVERANDØRER AF SYSTEMER TIL FOLKEKIRKEN
MØDE MED LEVERANDØRER AF SYSTEMER TIL FOLKEKIRKEN, kl. 13.00-15.00 i Folkekirkens It FOLKEKIRKENS IT 1 Dagsorden 1. Velkommen Mødets formål Rammer (proces, rammer, krav ) 2. Konfirmandsystemet Løsningspræsentation
Læs mereFødevareministeriets kommunikationspolitik
Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller
Læs mereNyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereIT-Styregruppen. Referat af møde nr. 20 - den 14. januar 2009. 1 Godkendelse af dagsorden. 2 Orienteringspunkter. 3 Styring af IT
IT-Styregruppen Referat af møde nr. 20 - den 14. januar 2009 Til stede var: Bygningskonsulent Keld Nielsen Biskop Steen Skovsgaard Provst Paw Kingo Andersen (PKA) Sognepræst Per Bucholdt Andreasen (PBA)
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereÅRSBUDGET for Århus Domprovstiudvalg. i Århus Domprovsti. i Samsø Kommune, Århus Kommune. Myndighedskode CVR-nr.
ÅRSBUDGET 17 for Århus Domprovstiudvalg i Århus Domprovsti i Samsø Kommune, Århus Kommune Myndighedskode 79 CVR-nr. 117 17 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende forklaringer
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereHærens Kommunikationspolitik
2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereKommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Læs mereKommunikationspolitik Assens Kommune
Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation
Læs mereKommunikationspolitik Assens Kommune
Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereKommunikationsmedarbejder Jesper Moll Landsforeningen af Menighedsråd afbud fra: Biskop Sten Skovsgaard & Bygningskonsulent Keld Nielsen
IT-Styregruppen Referat af møde nr. 19 den 22. september 2008 Til stede var: Provst Paw Kingo Andersen (PKA) Sognepræst Per Bucholdt Andreasen (PBA) Kordegn Stephen Larsen (STL) Afdelingschef Steffen Brunés
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereKommunikationsstrategi
NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som
Læs mereNotat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning
Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken
Læs mereMenighedsrådet, der tager ansvar for den lokale kirke og menighed, er grundlaget for den danske folkekirke
Menighedsrådsløftet Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSlagelse Kommune. Kommunikationspolitik
Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereFuldmægtig Rune Damgaard Stramer, referent Kirkeministeriets IT-Kontor Kommunikationsmedarbejder Jesper Moll Landsforeningen af Menighedsråd
IT-Styregruppen Referat af møde nr. 18 den 16. januar 2008 Til stede var: Som repræsentant for: Bygningskonsulent Keld Nielsen Landsforeningen af Menighedsråd Biskop Jan Lindhardt Biskopperne Provst Paw
Læs mereKommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Læs mereVedtægt. for. Formål 1. Samarbejdet har til formål at administrere og drive Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune.
Vedtægt for samarbejdet mellem sognene i Aalborg Nordre Provsti, Aalborg Vestre Provsti, Aalborg Østre Provsti og Aalborg Budolfi Provsti i medfør af 43 stk. 1, i Lov om Menighedsråd og vedtaget i henhold
Læs mereDialogaftale 2015 Brønderslev Provsti. Aalborg Stift
1 Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti og Aalborg Stift 2 Baggrunden for denne dialogaftale I Aalborg Stift er der i 2013 gennemført en undersøgelse af provsternes ledelsesrum, og de forhold der fremmer
Læs mere