Støj Tekst i grundskolen

Transkript

1 TEMA Støj Tekst i grundskolen indsættes Titel på dokument 1 Støj i grundskolen En rapport om støjproblemer i grundskolen om årsager, løsninger og praktiske erfaringer fra Danmark og udlandet

2 2 Titel på dokument Indhold 1. Indledning. Projektets formål og sammenfatning af rapporten 2. Hvad ved vi om støj? 2.1 Kort oversigt over lydtekniske begreber (frekvens, styrke, infralyd, ultralyd, efterklangstid, trinlyd, luflydisolation mv.) 2.2 Rumakustiske begreber 2.3 Måling af støj 2.4 Regler om støj: Bygningsreglementet, Arbejdsmiljølovgivningen mm. 2.5 Støj og helbred 3. Bygningsmæssige årsager til støj på skoler 3.1 Klasselokaler 3.2 Faglokaler 3.3 Gangarealer 3.4 Tekniske installationer 3.5 Ekstern støj (trafik mv.) 4. Støj og akustik i forhold til bygninger, pædagogik og organisering af arbejdet 4.1 Støj og akustik i forhold til skolebygningernes fysiske udformning 4.2 Pædagogiske metoders sammenhæng med støjforholdene 4.3 Arbejdets tilrettelæggelse og støj 5. Erfaringer fra daginstitutionsområdet 5.1 BUPL-undersøgelsen Støj og indeklima 5.2 Branchevejledningen Om natten er der stille, men om dagen Støjvogterkurser 6. Erfaringer fra udlandet, specielt Sverige 7. Erfaringer fra danske skoler 7.1 Hvad siger arkitekterne 7.2 Hvad siger akustikerne 7.3 Hvad siger sikkerhedsgruppemedlemmerne 7.4 Eksempler på akustiske løsninger på en række skoler 7.5 Hvad koster det 8. Forslag til mulige forebyggende aktiviteter 9. Litteraturliste og bilagsfortegnelse Side 3 Side 5 Side 20 Side 26 Side 31 Side 33 Side 36 Side 42 Side 44 Bilag 1: Ballerup støj projektet 2002 Bilag 2: Hadsund skole vælter murene. Politiken 28. januar 2005 Bilag 3: Linåkerskolan i Svalöv, Landskrona. Bilag fra Ecophon Bilag 4: Virring skole. Bilag fra Ecophon Brandchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning Oktober 2005 Støj i grundskolen Tekst: konsulent Peter Blichfeldt, [email protected] Layout: Tune Nyborg Kommunikation

3 Støj i grundskolen 3 1. Støj i grundskolen baggrund, formål og sammenfatning Tuberkolosebacillens opdager og en af historiens mest betydningsfulde videnskabsmænd, dr. Robert Koch, udtalte i begyndelsen af 1900-tallet: En dag vil mennesket blive tvunget til at bekæmpe støjen lige så ubønhørligt som pest og kolera. 1.1 Baggrund Baggrunden for projektet er, at støjniveauet er for højt i grundskolen. Det er uvist hvor højt støjniveauet reelt er, og om støjgrænserne overholdes. Potentielt kan cirka ansatte (alle ansatte i grundskolen) være udsat for støjproblemer, men det vides ikke, hvor mange der reelt er udsat for enten målbar og/eller generende støj. AMIs undersøgelse Arbejdsmiljø i Danmark 2000 viser, at folkeskolelærere har en overhyppighed af tinnitus og lydoverfølsomhed. Indlæring nedsættes, hvis der er for meget støj. Støj er et af de 4 problemområder, som prioriteringsrapporten peger på, at BAR Undervisning & Forskning skal tage sig af. Årsagerne til støjproblemerne i grundskolen er mange: Bygningsmassen er forældet og dårlig vedligeholdt. Lokaler og bygningslovgivningen passer ikke til den nye folkeskolelov, hvorefter der lægges vægt på de nye undervisningsformer med projektarbejde og selvstændig undervisning. Pauser og frikvarter er ofte forskudt, hvor nogen således har pause, mens andre undervises/arbejder med projekter. Børn er anderledes opdraget / har en anden karakter i dag og det giver mere støj end tidligere. Bygningsreglementet er utilstrækkeligt, da der angives for høje grænseværdier i forhold til den ideelle undervisningssituation. Ligeledes begås der for mange fejl, når der bygges nyt, ombygges eller renoveres. Dog findes der gode nybyggede skoler, hvor der er taget højde for problemer med støj og indeklima. Projektet skal ses i sammenhæng med BAR Undervisning & Forskning, BAR Social & Sundhed og BAR Finans / Offentlig Kontor & Administration fælles projekt Indsats Indeklima og BAR Undervisning & Forsknings projekt om psykisk arbejdsmiljø på skoler. 1.2 Formål Det overordnede mål med projektet er at reducere støjen for de ansatte i grundskolen. Følgende delmål indgår i projektet: Viden om støjtekniske begreber (efterklangstid, trinlyd mv.) Hvad ved vi om støjens indvirkning på helbredet? Kendskab til regler for støj ved nybyggeri og ved renovering af skoler Oversigt over nyere forskning samt oversigt over projekter på beslægtede områder Kendskab til muligheder for at reducere støj i eksisterende byggeri, herunder forslag til opstilling af krav hertil At angive gode eksempler på forbedringer af det akustiske miljø At få kommunerne til at iværksætte støjprojekter på skoler.

4 Støj i grundskolen 4 Målgruppen for rapporten er styregruppen og BAR Undervisning & Forskning, og den skal blandt andet anvendes som grundlag for at kunne iværksætte støjvogterforsøg på udvalgte skoler og til at udarbejde en støjguide til nøglepersoner på skolerne. 1.3 Sammenfatning Det ser ud til, at sikkerhedsgruppernes viden om støjtekniske begreber er meget begrænset. Det fremgår både ved henvendelse til sikkerhedsorganisationsmedlemmer og ved henvendelse til arkitekter og akustikere. Det er yderst sjældent, at sikkerhedsgruppemedlemmer i konkrete byggeprojekter stiller tekniske spørgsmål til de projekterende af anden art end helt generelle spørgsmål af typen Nu bliver akustikken vel god nok. Det er der vel ikke noget at sige til, for selv om der er udgivet en branchevejledning om lyd- og støjforhold på undervisningsområdet i 1987, er der tale om et vanskeligt område, som i en byggesag skal konkurrere med indretning, øvrige indeklimaforhold, materialevalg, inventaranskaffelse mv. Der er nok ikke tvivl om, at man gennem information og kursusvirksomhed vil kunne øge bevidstheden om støjens betydning for indlæringen og trivslen på skolen. Der er nok heller ikke tvivl om, at det med forholdsvis enkle midler vil være muligt at reducere støjen i nogen grad, men den helt store gevinst opnår man de fleste steder primært gennem montering af støjabsorbenter. I afsnit 2 foretages en grundig indføring i de lydtekniske og rumakustiske begreber, samt de gældende og kommende regler, hvor det i den forbindelse er glædeligt at konstatere, at Erhvervs- og Boligstyrelsen har udsendt en ny vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Vejledningen har desværre ikke endnu samme status som Bygningsreglementet, men vejledningen imødekommer i vidt omfang de ønsker til skærpede krav, som længe har været nødvendige. Sidst i dette afsnit bliver der givet en oversigt over undersøgelser vedrørende støj og helbred. Det viser sig ved en rundspørge i forskellige kommuner, at der mange steder er problemer med lyd- og støjforholdene, både generelt og specielt i forbindelse med gangarealer, faglokaler, kontorer mv. Det bliver behandlet i rapportens afsnit 3. I afsnit 4 ses der lidt nøjere på årsagerne til støj i henseende til nutidens pædagogik og arbejdets tilrettelæggelse. I afsnit 5 beskrives de erfaringer, man har gjort på daginstitutionsområdet med hensyn til støjvogterkurser. Den form for uddannelse, som disse kurser er udtryk for, er muligvis en vej, man kan betræde, hvis man på undervisningsområdet vil udbrede kendskabet til lyd, støj og akustiske forhold med henblik på at skabe forandringer. Afsnit 6 behandler regler og erfaringer fra udlandet, specielt Sverige, hvor man i højere grad end det tilsyneladende har været gældende i Danmark har interesseret sig for lyd- og støjforhold på undervisningsområdet. Indholdet i afsnit 7 om erfaringer om de akustiske forhold i danske skoler, baserer sig blandt andet på interviews, rapporter og møder med flere af de større skolebyggearkitekter og akustik-firmaer. I den forbindelse skal der lyde en tak til Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri, Friis og Moltke, SKANSKA, DELTA Akustik, Ingemansson Technology, Ecophon og Carl Bro Acoustics. Der er beredvilligt stillet tid og materialer til rådighed. I rapportens afsnit 8 angives muligheder for fremtidige indsatser på skoleområdet med hensyn til forebyggende aktiviteter vedrørende lyd, støj og akustik. I denne rapport er der gjort meget flittigt brug af citater fra de rapporter, der er nævnt i litteraturlisten. Der er kun i enkelte tilfælde anvendt anførselstegn, men nummeret på den pågældende kilde er angivet i det konkrete afsnit.

5 Støj i grundskolen 5 2. Hvad ved vi om støj? 2.1 Lydtekniske begreber Hvad er lyd? Hvad er støj? Lyd defineres som trykbølger, der bevæger sig gennem luft eller igennem andet elastisk materiale. Skiftende overtryk og undertryk bevæger sig fremad og rammer ørerne. Lydens styrke er størrelsen af disse trykvariationer, mens lydens frekvens (tonehøjden) angiver, hvor hurtigt bølgetoppene kommer efter hinanden (1). Støj er skadelig eller generende lyd. Når man skal afgøre, om et høreindtryk skal betegnes som lyd eller støj, er det afgørende om lyden er ønsket eller uønsket. Hvad man opfatter som støj er individuelt. Det, som for den ene er sød musik, kan være støj for den anden. Således er fx diskoteksmusik for nogle den højeste musikalske nydelse, og for andre ualmindelig generende støj. Skadeligt område Risikozone Sikkert område 180 db Kanonskud, trommehinden brister 134 db Højeste niveau ved Dire Straits koncert på Gentofte stadion i db Smertegrænsen 110 db Diskotek, rockbands øvelokale, trykluftbor 105 db Gennemsnitligt lydniveau ved Dire Straits koncert på Gentofte stadion 90 db Stærkt trafikeret gade, græsslåmaskine, tung lastbil 80 db Hårtørrer, trafikeret gade 60 db Almindelig samtale 30 db - Hvisken 0 db Hørbarhedsgrænsen for et sundt øre Når støj forekommer på arbejdspladsen, er den et arbejdsmiljøproblem, uanset lydstyrke. Støj påvirker mennesket både fysisk, psykisk og socialt. Lydens frekvens (Hertz og kilohertz) Lyden breder sig fra en støjkilde med en hastighed på ca. 340 m/sek. Lyden breder sig som bølger, og afstanden fra en lydbølgetop til den næste kaldes bølgelængden, og antallet af bølger (tryksvingninger) pr. sek. kaldes tonehøjde eller lydens frekvens og måles i Hertz (Hz). Ørets evne til at opfatte lyd starter ved ca. 20 Hz og slutter ved ca Hz (18 khz). De værdier gælder dog kun for unge friske ører, som hverken aldersmæssigt eller på anden måde har lidt høretab. Voksne mennesker, som har været udsat for støj, sygdom mm, vil normalt kun kunne opfatte lyde op til khz. Ørets følsomhed er størst i området mellem 1 og 4 khz.

6 Støj i grundskolen 6 Infralyd er lydbølger med en frekvens på under 20 Hz. Selv om infralyd ligger under det hørbare frekvensområde, kan infralyd opfattes som en trykken for ørerne, hvis den er tilstrækkelig kraftig. Tilsvarende er ultralyd lydbølger over det hørbare område. Et eksempel er hundefløjten, som kan høres af hunde men ikke af mennesker. Infralyd og ultralyd vil ikke blive yderligere omtalt i denne rapport. Lydstyrken (db og db(a)) Lydtrykniveauet måles i db (decibel). I dagligt sprog betegnes det som lydstyrken. Et ungt frisk øre kan opfatte lydstyrke, som nærmer sig 0 db, men kun i frekvensområdet omkring 4 khz. Smertegrænsen ligger omkring 120 db. Som det fremgår af fig. 1 er de menneskelige høregrænser eller høretærskler forskellige i forskellige frekvensområder. For at tage måleteknisk højde for, at mennesket ikke opfatter dybe og høje toner ens, anvender man almindeligvis et såkaldt A-filter i støjmåleren. På den måde får man måleresultater, der svarer til den måde, hvorpå mennesket opfatter lydstyrken. De måleværdier, man får i den anledning, betegnes med udtrykket db(a). Fig. 1 Decibelskalaen er logaritmisk. Det medfører, at man skal anvende et diagram, når man skal beregne, hvilken virkning det har, når man eksempelvis skal sammenlægge støjen fra 2 maskiner. Fig. 2 illustrerer, hvor kompliceret det er. Har man et støjniveau på henholdsvis 88 og 94 db fra 2 forskellige maskiner, kan man finde det samlede støjniveau ved at tage forskellen på de 2 støjniveauer (6dB), gå ind på kurven og se, at det medfører en forøgelse på 1 db. Det samlede resultat bliver derfor 95 db. Fig. 2

7 Støj i grundskolen 7 Det lydtrykniveau, som øret udsættes for, falder med afstanden fra lydkilden. Har man en lydkilde, der udsender 100 db, vil det være aftaget til 86 db når man er 2 meter fra lydkilden. I en afstand på 4 meter er lydniveauet 80 db og på 8 meters afstand 74 db. Dette gælder dog kun udendørs. Når man opholder sig i et rum, vil rummets overflade reflektere lyden, og man kan derfor ikke umiddelbart anvende de nævnte udendørs tal. Impulsstøj er lyd, der er karakteriseret ved en pludselig og ganske kortvarig trykændring som varer mindre end 1 sekund, fx lyd fra et stort kanonslag, eller slagstøj. Impulsstøj kan skade hørelsen øjeblikkeligt. Impulsstøj over 130 db(a) kan skade hørelsen selv ved ganske enkelte og kortvarige påvirkninger. 2.2 Rumakustiske begreber Efterklangstid (T) Taleforståelighed (RASTI) Reduktionstallet eller luftlydisolationen (R w ) Trinlydniveau Strukturlyd Lydabsorption Efterklangstiden måles i sekunder og er den tid, der forløber fra en lydgiver afbrydes og indtil lydniveauet er faldet 60 db. Taleforståeligheden i et lokale udtrykker populært sagt, hvor stor en del af det talte budskab, der kan forstås et givet sted i lokalet. (12). Taleforståeligheden afhænger af signal/støjforholdet og af efterklangstiden. Taleforståelighed måles som RASTI på en skala fra 0 til 1. I et undervisningslokale skal den helst være over 0,75, men værdien vil ofte variere fra et sted til et andet i lokalet, og i visse tilfælde vil der forekomme døde punkter. Reduktionstallet R w anvendes til at beskrive luftlydisolationen i vægge og etageadskillelser. Man anvender enheden db i området mellem 100 og 3150 Hz. Man kan udtrykke det sådan, at luftlydisolationen er et mål for, hvor meget støj, der kommer fra nabolokaler og fra ekstern støj (trafik og gangarealer). Trinlydniveau (L n,w ) er et mål for, hvor meget støj der overføres til nabolokaler gennem gulvkonstruktionen. Det drejer sig om lokaler såvel ved siden af som over lokalet. Også her angives trinlydniveauet i db. Strukturlyd er de svingninger, der opstår i husets faste vægge, bjælker mv. Strukturlyd stammer ofte fra maskiner og stærk aktivitet i faglokaler eller fra tekniske installationer. Lydabsorption er et udtryk for den mængde lyd, der absorberes af de materialer, der er i rummet. Absorptionskoefficienten måles på en skala mellem 0 og 1. Porøse materialer som gardiner, tæpper og akustiklofter har en høj koefficient (over 0,5), mens hårde materialer har en lav koefficient. Ved hjælp af en absorbent kan ekkoeffekterne mindskes og efterklangstiderne forkortes. Absorbenten gør præcis det, ordet siger: Den absorberer lyden suger den til sig. Det energiækvivalente lydtrykniveau ( L Aeq) Der er tale om et udtryk for, og en målemetode som anvendes, når man skal vurdere, om det samlede støjniveau over en periode (typisk en arbejdsdag på 8 timer) overholder grænseværdien. L Aeq angives i db(a).

8 Støj i grundskolen Måling af lyd Hvis man på en skole har massive støjproblemer, som ikke eller kun vanskeligt kan reduceres, kan det være nødvendigt at få foretaget en kortlægning af årsagerne hertil. En sådan kortlægning, som vil indebære, at der foretages en række målinger, kan i de fleste tilfælde kun foretages af fagfolk. Forudsætningen for at lave korrekte målinger er nemlig, at de gennemføres på de rigtige steder, på de rigtige tidspunkter og under de rigtige driftsforhold (1). De 2 instrumenter, som sædvanligvis anvendes er den almindelige lydmåler, der vil være påsat et A-filter. Lydmåleren anvendes til de fleste af de målinger, som er omtalt i afsnit 2.2. Desuden anvendes et dosimeter, når det energiækvivalente lydtrykniveau skal måles. Dette instrument er en transportabel lydmåler, som anbringes i en lomme på den person, man skal måle på. Mikrofonen anbringes højst 10 cm fra det mest belastede øre. For at illustrere, hvor kompliceret det er at måle eksempelvis efterklangstid, citeres her fra SBI s målevejledning (8): Fra en højttaler i rummet udsendes et signal med fx lyserød støj og med en båndbredde større end 1/3 oktav. Lydtrykniveauet kan registreres som en funktion af tiden på en niveauskriver, hvor det nedtegnes på en papirstrimmel, der med konstant hastighed bevæges forbi en skrivestift. Når højttaleren afbrydes, aftager lydtrykniveauet, og der tegnes en hældende kurve på niveauskriveren. Efterklangstiden bestemmes af kurvens hældning. Målingen gentages for hver af de 16 standardiserede centerfrekvenser med mindst 3 mikrofonpositioner kombineret med mindst 2 højttalerpositioner. (Lyserød støj er støj, som indeholder mange forskellige frekvenser). Som omtalt ovenfor kan man være i den situation, at det er nødvendigt i et eller flere af skolens rum at gennemføre sådanne komplicerede støjmålinger. I nogle tilfælde vil det dog formentlig være sådan, at en række lokaler, fx klasserum er nogenlunde ens, således at resultatet fra det rum, der er undersøgt, kan anvendes på øvrige rum. Der findes imidlertid en anden metode til vurdering af de akustiske forhold og til identifikation af årsagerne til støjproblemer. Metoden, som benævnes auralisering er et elektronisk projekteringsværktøj, et simuleringsprogram som ret præcist kan beskrive de akustiske forhold i et lokale. Som det fremgår, er der tale om et projekteringsværktøj, som kan bringes i anvendelse i forbindelse med nybyggeri og ombygninger, men principielt kan dette værktøj også bringes i anvendelse på eksisterende lokaler. Metoden er beskrevet i (12): I modsætning til tidligere tiders mere primitive rumakustiske projekteringsværktøjer, kan de moderne simuleringsprogrammer ret præcist beskrive de akustiske forhold i de færdige lokaler. Programmerne har yderligere den fordel, at de kan gøre rumakustiske forhold mere konkrete og umiddelbart forståelige også for ikke-akustikere. Det er nemlig muligt at auralisere et lokale, dvs. at gøre de akustiske forhold hørbare, før lokalet er bygget og indrettet. Som lydkilde anvendes fx tale, der er optaget i ekkofri omgivelser, dvs. et såkaldt lyddødt rum. Lydkilden kan således repræsentere en underviser og kan placeres forskellige steder i lokalet med de for placeringen typiske taleretninger. Den resulterende tale kan derefter aflyttes på forskellige tilhørerpladser, idet programmet simulerer rummets indvirkning på talesignalet. Det er en slags præcis og veldefineret rumklang, som gælder netop for det aktuelle lokale, og som giver en enestående og umiddelbart forståelig måde at vurdere rumakustikken på. Man kan på få sekunder høre og dermed sammenligne den samme taler med forskellige akustiske indretninger af rummet. Man kan fx høre, hvordan lokalet lyder, hvis der monteres akustikloft, et loft af træbeton eller måske et perforeret gipspladeloft, eller hvis man hænger gardiner op, monterer vægabsorbenter mv.

9 Støj i grundskolen 9 Fig. 3 Beregnede efterklangstider for lokale med forskellige loftsbeklædninger 2.4 Regler om støj I dette afsnit behandles dels de regler og anbefalinger om støj, der er gældende i Bygningsreglementet fra 1995 (BR95) og i kraft af arbejdsmiljølovgivningen, dels anbefalinger af nye grænser fra anden side Bygningsreglementet I Bygningsreglementet fra 1995 finder man reglerne om støjforhold i kap Bygningsreglementet udgør de lovkrav, der er gældende for nybyggeri og for større ombygninger, som skal byggesagsbehandles. Hvis man skal være meget nøjeregnende, kan man sige, at man er nødt til at kende det bygningsreglement, der var gældende på det tidspunkt, hvor skolen blev bygget, hvis man vil undersøge, om skolen opfylder støjbestemmelserne. For skolebyggeri, opført før 1966 har der ikke været stillet krav til lydforhold. Det kan oplyses, at BR95 ikke er ændret i forhold til BR 82. Omstående efterklangstider gælder for møblerede lokaler med inventar, gardiner mv. men uden personer. Der er ingen krav til efterklangstiden i BR95 i musik- og sanglokaler.

10 Støj i grundskolen 10 Efterklangstid i sekunder (gennemsnit sværdier) Frekvensom råde Hz Afvigelser fra gennemsnit sværdien bør ikke overstige sekunder: Trappe -rum Fællesgange Efterklangstid Klasserum Klasserum bortset til specalundervisni fra musik ng Gymnastiksale indtil m 3 1,3 0,9 0,9 0,6 1,6 2, Svømmehaller indtil m ,2 0,2 0,3 0,3 Undervisnings områder, dvs. større rum til undervisning af flere klasser eller grupper Loft-, gulv og vægflader skal udføres af lydabsorberen de materialer på så stort et areal, at et samlet krav til det ækvivalente lydabsorptions areal kan opfyldes Trinlydniveau Der er i BR95 opstillet følgende 2 krav til trinlydniveauet i bygninger til undervisningsformål: Gulve, dæk samt trapper skal udføres således, at trinlydniveauet i de omliggende undervisningsrum højst er 63 db Gulve og dæk i undervisningsrum til musik, sang og sløjd skal udføres således, at trinlydniveauet i de omliggende undervisningsrum højst er 53 db. Indervægge, etageadskillelser Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum Luftlydisolation Luftlydisolation Døre Luftlydisolation 48 db 1) (vægge mellem lokaler på samme etage) 51 db 2) (gulve mellem lokaler ovenover eller nedenunder) Mellem undervisningsrum og fællesgange 27 db Mellem undervisningsrum til sang, musik og sløjd og mellem disse og andre undervisningsrum I undervisningsområder, dvs. større rum beregnet til undervisning 60 db 2) De interne adskillelser er ikke omfattet af kravene til vægadskillelser Mellem undervisningsrum, bortset fra rum til sang, musik og sløjd 37 db 1) Lydgennemgang gennem døre skal være forhindret under målinger

11 Støj i grundskolen 11 2) Dørene indgår i den samlede luftlydisolation, og lydgennemgang mellem dørene skal således ikke være forhindret under målinger. De 60 db gælder både for vægge og etageadskillelser. Grupperum, som er fælles for flere klasser betragtes også som undervisningsrum. Støjniveauet fra tekniske installationer i undervisningsrum må ikke overstige 35 db. Endvidere finder man i BR95 henvisning til SBI-anvisninger, som indeholder lydklassebetegnelser for lydisolerende døre og vinduer. Erhvervs- og Boligstyrelsen har i maj 2004 udsendt Vejledning om lydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri (22). Der er (desværre) alene tale om en vejledning, som ikke endnu er indarbejdet i Bygningsreglementet, og som derfor alene har karakter af anbefalinger. Vejledningen behandles i afsnit under Forslag til ændrede lydbestemmelser Arbejdstilsynets regler I modsætning til bygningsreglementet er de regler, der er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven, i princippet gældende til enhver tid, eller med andre ord, gældende uanset hvornår skolen er bygget. Men som det imidlertid fremgår af 60 i nedennævnte bekendtgørelse, fraviges dette princip i et vist omfang. Dog gælder det af bekendtgørelsen øvrige overordnede bestemmelser, at Arbejdstilsynet i sin tilsynspraksis altid kan anlægge den overordnede betragtning, at arbejdet skal foregå og udføres, så det til enhver tid er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Således fremgår det af 27, at Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende. For god ordens skyld skal det bemærkes, at hvor bygningsreglementets bestemmelser er gældende for såvel elever som ansatte, er Arbejdstilsynets regler alene gældende for de ansatte. Overordnet er det daglige arbejde og de vilkår, hvorunder det foregår, reguleret i arbejdsmiljøloven (Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005). De fysiske forhold på arbejdspladsen er beskrevet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001: 7: Nyindretning af arbejdssteder, herunder væsentlig ombygning, der kan sidestilles med nyindretning, skal planlægges og gennemføres således, at.4: der anvendes bygningskonstruktioner og materialer af en sådan beskaffenhed, at der opnås en efter rummenes anvendelse forsvarlig isolering mod fugt, varme og kulde samt tilfredsstillende lyd, klima og lysforhold. 20: Arbejdspladsen skal være placeret og indrettet, så den ansatte ikke påvirkes unødigt af stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, ildelugt, støj eller vibrationer mv. fra andre arbejdspladser eller processer. 23: Arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer. 27: Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende. Stk. 2: Arbejdsprocesserne i arbejdsrummet skal være placeret, så de ikke unødigt medfører påvirkning fra støj eller vibrationer.

12 Støj i grundskolen 12 37: Stk. 3: Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så støj og trækgener undgås, og således at vedligeholdelsen kan ske på forsvarlig måde. Det skal sikres, at ventilationsanlæg ikke udgør fare. 60 Bygningsreglementet gældende på det tidspunkt, hvor et arbejdssted er indrettet, udgør de mindstekrav, der efter bekendtgørelsen stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning. Efter væsentlig ombygning udgør bygningsreglementet på ombygningstidspunktet mindstekravene. Arbejdstilsynets anvisning om akustik i arbejdsrum, december 1991: Anvisningen oplyser om, hvorledes de akustiske forhold i et arbejdsrum vurderes, og hvilke forhold Arbejdstilsynet lægger vægt på, når det vurderes, om de akustiske forhold er tilfredsstillende. Som en generel vejledning er anført de efterklangstider og de absorptionsarealer, som Arbejdstilsynet vil opfatte som tilfredsstillende for de respektive lokaletyper, når i øvrigt normale forhold gør sig gældende. Desuden oplyses om foranstaltninger, der kan træffes til forbedring af akustikken. Efterfølgende foretages der i anvisningen en gennemgang af rumakustiske og lydtekniske begreber. I afsnit 3 i anvisningen nævnes særlige lokaler, herunder daginstitutioner og undervisningsrum, hvor der henvises til bygningsreglementets bestemmelser. Arbejdstilsynets vejledning D.6.1 om støj, 2. udgave 2004: Vejledningen oplyser om følger af støj, grænser for støj og bekæmpelse af støj. De sundhedsmæssige virkninger, som beskrives i vejledningen, vil blive nævnt i afsnit 2.5. Der lægges i vejledningen vægt på, at arbejdspladsvurderingen også skal omfatte en vurdering af støjforholdene, hvor det er relevant. I afsnit 3 om støjgrænser finder man grænseværdien for det ækvivalente lydtrykniveau: Ingen personer må udsættes for en støjbelastning på over 85 db(a) over en otte timers arbejdsdag. Et underafsnit til afsnit 3 om støjgrænser omhandler begrebet ingen forstyrrende støj: Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor de ansatte kan tale sammen, eller hvor der stilles store krav til præcision, hurtighed eller opmærksomhed. Eksempler er storrumskontorer, kontrolrum og kundeekspeditioner. Almindelig samtale foregår ved db(a). Den øvrige støj skal normalt være ca. 10 db lavere for ikke at virke forstyrrende. Denne bestemmelse kan naturligvis ikke overføres til undervisningsområdet, men det er tankevækkende, at man skal så langt ned i støjniveau, for at sikre almindelig samtale. Arbejdstilsynets vejledning D.7.4 Måling af støj på arbejdspladsen, marts 2003 Vejledningen gennemgår valg af måleudstyr, måling og beregning, beregning af støjbelastning samt forslag til indhold i rapport om måling af støj. Arbejdstilsynets vejledning A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder, maj 2001 Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så unødig støj undgås. Støjen fra ventilationsanlæg bør ikke bidrage til støjbelastningen i rummet. Støjen fra ventilationsanlæg bør være mindst 10 db(a) lavere end baggrundsstøjen i arbejdsrummet, hvor anlægget skal placeres. De anbefalinger, der herefter fremsættes, vil blive behandlet i rapportens afsnit 3.4.

13 Støj i grundskolen Øvrige regler og anbefalinger om støjgrænser mv. Projekteringsværktøjer: Der findes en lang række projekteringsværktøjer, som anvendes (eller burde anvendes) af de arkitekter og ingeniører, som bygger skoler. Det drejer sig bl.a. om en række Danske Standarder (fx DS 1082: Døre, lydisolation, klassifikation og DS 1084: Vinduer, lydisolation, klassifikation samt DS : Akustik, vurdering af lydisolation, del 2: Trinlydniveau) Statens Byggeforskningsinstitut har udgivet en række tekniske anvisninger til brug for projektering (fx SBI-anvisning nr. 137: Rumakustik, SBI-anvisning nr. 166: Bygningsakustik teori og praksis og SBI-anvisning nr. 167: Lydisolation i praksis). De meget teknisk betonede projekteringsværktøjer vil ikke blive yderligere nævnt i denne fremstilling. Kommentarer: Det fremgår af BR95, afsnit 9.1 stk.2, at kommunalbestyrelsen i byggetilladelsen kan stille krav om, at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at de lydmæssige krav er opfyldt. Der er formentlig heller ikke noget til hinder for, at man i byggetilladelsen stiller krav om, at man forud for byggeriet godtgør, at lydforholdene bliver acceptable. Det vides ikke, om man fra bygningsmyndighederne i kommunerne enten benytter sig af bestemmelsen i afsnit 9 stk. 2 eller om man nogle steder har stillet krav, før byggeriet er igangsat. Forslag til ændrede lydbestemmelser By- og Boligministeriet bestilte en rapport fra DELTA Akustik og Vibration. Rapporten (3) forelå i 1999 og omhandler et projekt med det formål at analysere behov og muligheder for ændrede lydbestemmelser i bygningsreglementet til forbedring af lydforholdene i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Af rapportens resumé fremgår følgende: Analysen er bl.a. baseret på en videnindsamling omfattende tidligere gennemførte undersøgelser samt udenlandske lydbestemmelser. Der anføres en række behov for forbedringer med hensyn til lydisolation, støj fra installationer og trafik samt lydregulering i skoler, børneinstitutioner og lokaler indrettet til heldagsklasser. Projektets analyse vil kunne danne baggrund for konkrete forslag til næste generation af lydbestemmelser i bygningsreglementet. Rapporten er fulgt op af yderligere 2 rapporter fra DELTA. I rapporten Lydforhold i heldagsklasser (20) stilles forslag om nye krav til lydforhold i lokaler, som både anvendes til undervisning og fritidsaktiviteter. I rapporten Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri ajourføring af kravniveauet (21) belyses de teknisk-økonomiske konsekvenser ved nybyggeri af skoler og daginstitutioner i overensstemmelse med forslagene til fremtidens lydbestemmelser. Eksempler på de økonomiske konsekvenser omtales i denne rapports afsnit 7. Efterklangstid Hvad efterklangstid angår, fremgår det af rapporten (3), at man i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Storbritannien og USA har lavere efterklangstider for klasserum, hvad enten det er som egentlige lovbestemmelser eller som anbefalinger i de lande, hvor der ikke er fastsat egentlige centrale bestemmelser. De anbefalede værdier ligger i området fra 0,5 til 0,9 sek. På denne baggrund konkluderes det, at en efterklangstid på omkring 0,6 sek. i højere grad kunne forventes at give tilfredsstillende lydforhold ved både normal klasseundervisning og gruppe- og projektundervisning. I små rum som grupperum, multimedierum, rum til særundervisning og lignende er der behov for endnu kortere efterklangstid. En efterklangstid

14 Støj i grundskolen 14 omkring 0,4 sek. vil formentlig være passende. Det samme gælder fleksible rum med åbninger til omliggende rum. Med de udvidede muligheder for at være inde i frikvartererne er gange og trappearealer ofte skolens meste støjbelastede arealer. Der synes derfor at være behov for også på dette område at skærpe krave til efterklangstid. Anvendelsen af gangarealer til gruppearbejde taler også for, at efterklangstiden skal være kortere end de nugældende regler, fx omkring 0,4 til 0,6 sek. Nuværende bygningsreglement Erhvervs- og Boligstyrelsens nye vejledning (22) Trapperum 1,3 Ikke omtalt Gangarealer 0,9 0,4 hvis anvendelse til fx gruppearbejde. Hvis ikke op til 1,0 Klasserum 0,9 0,6 Specialundervisning 0,6 0,4 Åbne undervisningsområder Ikke omtalt 0,4 0,5 Trinlydniveau Af rapporten fra DELTA akustik (3) fremgår følgende: Kravet til trinlydniveau i undervisningsrum fra gulve i omliggende rum anses ikke for tidssvarende. Selv med opfyldelse af bygningsreglementets krav til trinlydniveau vurderes der således at kunne være ikkeubetydelige trinlydgener blandt andet i forbindelse med stoleskramlen og gangaktivitet i nabolokalerne. Der vurderes således at være behov og mulighed for at reducere disse gener gennem en skærpelse af trinlydniveauet med fx 5 db. Anbefalingerne vil således i givet fald medføre, at: Trinlydniveauet vedrørende gulve, dæk og trapper nedsættes fra 63 db til 58 db, og Trinlydniveauet vedr. gulve og dæk i undervisningsrum til musik, sang og sløjd nedsættes fra 53 db til 48 db. I vejledningen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (22) anbefales et trinlydniveau på 58 db. Der er ikke taget stilling til trinlydniveauet vedr. musik, sang og sløjd. Luftlydisolation Det fremgår af rapporten, at der ikke vurderes at være behov for ændringer af det nuværende kravniveau med hensyn til luftlydisolation mellem undervisningsrum og fællesrum vandret og lodret. Det bør dog overvejes, om ikke alle former for grupperum, multimedierum, fremlæggelsesrum mv. skal betragtes som undervisningsrum. I samme afsnit finder man følgende meget væsentlige betragtning: Det anses for meget vigtigt, at der ikke i nye indretningsformer risikeres en gentagelse af åbenplanproblemerne. Det må således fastslås, at det i almindelighed ikke er muligt alene ved rumakustiske foranstaltninger at opnå tilfredsstillende undervisningsforhold i ikke-aflukkede undervisningsområder, hvor der forekommer andre støjende aktiviteter. Disse præcise bemærkninger har da også givet sig udslag i, at der i vejledningen fra Erhvervsog Boligstyrelsen (22) er opstillet mere detaljerede beskrivelser, hvori der også tages højde for den udbredte brug af folde- og mobilvægge, glaspartier mv.:

15 Støj i grundskolen 15 Vejledende projekteringsværdier for luftlydisolation (22) Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum horisontalt Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum vertikalt Mellem undervisningsrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) For fleksible rumadskillelser i åbne undervisningsområder 48 db 51 db 44 db 36 db 20 db Støjniveau fra installationer og trafik I rapporten anføres, at kravniveauet for støj fra tekniske installationer anses for dækkende, men at man finder, at der i lighed med de fleste omliggende lande bør være bestemmelser i bygningsreglementet om trafikstøj for undervisningslokaler. I rapporten anbefales det, at man indfører en bestemmelse om isolering mod udefra kommende støj svarende til kravet for beboelsesbygninger mv. I Erhvervs- og Boligstyrelsens vejledning (22) anbefales et støjniveau i undervisningsrum fra tekniske installationer og trafik på 30 db. Absorptionsareal Som noget nyt er der i vejledningen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (22) foreslået anvendelse af følgende værdier: Absorptionsareal A (22) Åbne undervisningsområder (rumhøjder over 3,5 m bør undgås) 1,3 x gulvareal Fællesrum med rumhøjder større end 4 m og rumvolumen større end 1,2 x gulvareal 300 m 2 I vejledningen anføres følgende vedrørende heldagsklasser: For heldagsklasser, indskolingslokaler eller andre lokale betegnelser, der dækker over, at de samme lokaler benyttes til undervisning og fritidsaktiviteter, gælder det, at lydbestemmelserne skal svare til opfyldelse af behovene ved den akustisk mest krævende aktivitet, som lokalerne skal bruges til. Heldagsklasser skal således i relation til lydbestemmelserne i BR 95 med hensyn til lydisolation og støjniveau regnes som undervisningslokaler, mens de med hensyn til efterklangstid skal behandles som daginstitutioner. Man kan herefter sige, at der nu tilsyneladende er skabt enighed mellem forskningen og myndigheden for så vidt angår fremtidige fornuftige krav til lydforhold i forbindelse med projektering, men det er fortsat således, at man i den konkrete byggesagsbehandling alene kan nøjes med at anvende bestemmelserne i BR 95. Der er således ingen garanti for, at man lokalt vil stille krav, der er i overensstemmelse med vejledningen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen fra Støj og helbred Fastsættelse af støjgrænser er i sig selv et udtryk for, at støj er sundhedsskadelig. Af Arbejdstilsynets vejledning D.6.1 om støj fremgår følgende: Støj har en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker: Vedvarende støjbelastning over db(a) indebærer risiko for høreskader. Vedvarende støjbelastning på 85 db(a) i arbejdstiden indebærer risiko for alvorlige høreskader.

16 Støj i grundskolen 16 Vedvarende støjbelastning på 90 db(a) i arbejdstiden indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næste tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 db(a). Kraftig støj, hvor spidsværdien overstiger db(a) kan skade hørelsen selv ved få ganske kortvarige påvirkninger. Støj kan give anledning til tinnitus (susen for ørerne) og lydoverfølsomhed. Støj kan bl.a. ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk. Det kan belaste og skade organismen over længere tid. Selv svag støj kan være psykisk belastende. Som tidligere omtalt er decibel-skalaen en logaritmisk skala, og det betyder, at når lydstyrken stiger med 3 db fordobles den lydenergi, der når øret. Dæmpes støjniveauet med 3 db, kan man derfor opholde sig dobbelt så længe i støjen og have uændret risiko for høreskade, idet den modtagne energi er uændret. En sænkning af støjen på nogle få db er derfor også af betydning. Når støjen stiger med 10 db, opleves lydstyrken som dobbelt så kraftig; det vil med andre ord sige, at 90 db lyder dobbelt så kraftig som 80 db. Almindelig samtale foregår med en styrke på ca. 60 db. Hvis støjen fra omgivelserne overstiger 75 db, er det nødvendigt at hæve stemmen. Ved støj over 90 db må man råbe. En høreskade opstår i reglen først i frekvensområdet omkring 4000 Hz. Hvis man udsættes for støjen gennem længere tid, vil høretabet ved 4000 Hz blive større, og det vil brede sig til højere og lavere frekvenser. En høreskade medfører social isolation. Man mister evnen til at kommunikere med andre. En begyndende høreskade giver sig tit udslag i, at den skadede person synes, at alle andre mumler. Det skyldes, at høreskaden starter ved de høje toner, og personen ikke længere kan høre visse konsonanter, fx t- og s-lyde. Der er allerede nu opstået en permanent høreskade. På dette stade oplever personen tit misforståelser, og at folk vender ham ryggen, da han er svær at tale med.

17 Støj i grundskolen 17 Tinnitus er et symptom, der i mange tilfælde følger med en høreskade. Det består af ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan variere meget i tone og styrke. Det er ofte beskrevet som svarende til, at man sætter mundingen af en støvsugerslange op til øret. Andre personer oplever en kraftig tone. Tinnitus kan komme i en periode eller kan blive kronisk, så personen skal leve med den dag og nat, resten af livet. Støj påvirker også andet end hørelsen. Støj kan give stresspåvirkninger, der igen forårsager ændret åndedrætsrytme og forhøjet blodtryk. Støj betyder også nedsættelse af koncentrationsevnen. Arbejdsmiljøinstituttet har i 2004 gennemført et litteraturstudie med titlen Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet (13). Der peges især på, at der er et betydeligt forskningsbehov på dette område: Meget litteratur om helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet er af utilstrækkelig kvalitet... Fremtidig forskning bør være tværvidenskabelig, da støjgener optræder i kombination med andre psykosociale påvirkninger på arbejdspladsen. Høreskade er den væsentligste effekt af støjbelastning, men veldefinerede undersøgelser af andre helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet er ønskværdige for at få et grundlag for fastsættelse af grænseværdier. Inddragelse af forhold med mere direkte relation til manglende trivsel, fx søvnkvalitet og sygefravær samt af produktivitet vil kunne etablere et bedre grundlag for en vurdering af effekter af støj. I et afsnit om påvirkning af præstation anføres følgende: I 70 erne var interessen især koncentreret om indflydelsen af hvid støj på produktivitet (hvid støj har samme lydenergi ved alle frekvenser og udsendes som et støjsignal fra en højttaler). Resultaterne er ikke entydige, men generelt blev opgaveløsning og præstation først påvirket ved høje lydtrykniveauer. Sagen stiller sig anderledes, når støj indeholder tale. Informationsindholdet i støjen kan øge genevirkningen. Uvedkommende tale udgør det største støjproblem på mange arbejdspladser. Det gælder især ved arbejdsopgaver, der kræver håndtering af verbal information. Effekten synes primært forbundet med muligheden for at opfatte indholdet af samtale, snarere end lydtrykniveauet. Nyere undersøgelser indikerer, at det er den akustiske variation i støjen snarere end informationsindholdet i talen, der er væsentlig. Opgaver, der kræver brug af hukommelse, er specielt følsomme for støj med stor akustisk variation. Laboratorieundersøgelser af simple og komplekse mentale arbejdsopgaver har vist, at støj med stor akustisk variation forstyrrer kognitive processer med væsentlig negativ konsekvens for præstationen. Dette synes at gælde for de fleste mennesker. I afsnittet om forskningsbehovet anføres følgende: Fremtidig tværvidenskabelig forskning vedrørende helbredseffekter af støj bør derfor omfatte velproportionerede longitudinelle undersøgelser af ikke-industrielle arbejdere, fx skolelærere og pædagoger med kontrol for relevante fejlkilder som rygning, alkoholindtag, body mass index og healthy worker effect samt karakterisering af bl.a. eksponering (støjbelastning, -variation og karakter), støjopfattelse, herunder betydningen af psykosociale forhold som indflydelse på støjen, støjens forudsigelighed og meningsfuldhed mv., subjektiv opfattelse af lyden i arbejdsmiljøet samt betydningen af individuel høreevne for støjfølsomhed. Forskningen viser, at støj har en afgørende betydning for menneskets kognitive funktioner: Opmærksomhed, hukommelse, problemløsning og beslutningstagning (24). Statens Institut for Folkesundhed har koordineret to europæiske samarbejdsprojekter om børn og støj. Det ene projekt Health effect of noise on children and perception of the risk of noise (25) belyste på baggrund af eksisterende litteratur støjens skadelige effekter på børns indlæring, hukommelse, motivation og udholdenhed samt risiko for høreskader. I det efterfølgende projekt Children and noise prevention of adverse effects (23) er der indsamlet eksempler på hvordan støj kan forebygges i børns omgivelser.

18 Støj i grundskolen 18 Formålet med rapporten (23) er følgende: At bidrage til en bedre forståelse i offentligheden af den rolle, som støj spiller for børns helbred og velbefindende At opsamle gode eksempler på vellykkede forebyggelsesmetoder, og At udnytte de bedste metoder til at udbrede kendskab til, hvordan man forebygger de skadelige effekter af støj over for børn. I sidstnævnte undersøgelse indgår støjforhold i børnehaver, skoler og i diskoteker. En del af eksemplerne fra skoleområdet illustrerer, at støjforholdene på skoler er utilfredsstillende. Det gælder især skoler med åbenplanløsninger. Et eksempel på side 102 i rapporten viser, at det i særlig grad er baggrundsniveauet, der er problemet. For at eleverne kan forstå, hvad læreren siger, skal talestyrken over 80 db. En ældre arbejdsmiljøundersøgelse Lærernes arbejdsmiljø i folkeskolen viste, at 27 % af lærerne følte sig generet af støj fra nabolokaler på grund af dårlig lydisolering, og at der i 14 % af undervisningslokalerne var problemer med de akustiske forhold. En nyere indeklimaundersøgelse gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut og Københavns kommunale skolevæsen på 16 københavnske skoler understøttede støjproblemernes omfang og karakter. Det fremgik bl.a. af denne undersøgelse, at 32 % af eleverne følte sig generet af støj fra andre lokaler. En svensk undersøgelse (15) om påvirkning af indlæring, præstationsevne og samspillet mellem lærere og elever påviser, at baggrundsstøj kan medføre øget stress, dårlig koncentration og mindre omhyggelighed. Lærere, som må hæve stemmen det meste af dagen, slider på stemmen og har en ændret adfærd i forhold til hvor man kan tale afslappet. Indlæringssituationen forstyrres generelt, fordi talen utydeliggøres af baggrundsstøjen og opmærksomheden aftager, når det er anstrengende at lytte. Når det drejer sig om de akustiske forhold i et lokale, konstateres det, af såvel overdæmpede som underdæmpede lokaler får kritik. Det er med andre ord klart anstrengende at arbejde i fejlagtigt dæmpede lokaler. I en meddelelse fra hörselsforskningsgruppen vid Lindholmen Utvickling fremgår følgende ganske interessante bemærkning: Det er en almen opfattelse, at kun et fåtal af lærere og elever har nedsat hørelse, og man iværksætter som regel specielle forholdsregler, når man står over for en person med tydelig hørenedsættelse. I virkeligheden lider almindelige elever ofte af marginelle og lejlighedsvise hørenedsættelser, fx på grund af luftvejslidelser. Op til 10 % af eleverne kan lide af hørenedsættelser på grund af undertryk i mellemøret. Det er ikke sandsynligt, at eleverne selv er opmærksomme herpå, men de lytter ikke lige så længe og lige så aktivt som normalhørende, og de har også dårligere præstationer end normalhørende. I et forsøg (Crandell, 1993) viste det sig, at baggrundsstøj gjorde det vanskeligere for høreskadede i dette tilfælde børn at opfatte tale. En gruppe normalt hørende og en gruppe høreskadede skulle høre på tale på normalt konversationsniveau 65 db under ikke-støjende forhold. Opgaven bestod i at lytte samt gentage sætninger. De normalthørende svarede næsten alle rigtigt, og de høreskadede lå lige over 96 %. Forskellen øgedes derefter i takt med støjen. Ved en baggrundsstøj på 71 db opfattede de normalthørende hen ved 71 % korrekt, mens de høreskadede kun nåede op på 38 %. (24) Sammenfatning De fleste undersøgelser om støjs helbredsmæssige virkning er gennemført på de områder inden for industrien, hvor den daglige støjbelastning er høj. Der er ingen tvivl om, at de støjgrænser, der er fastsat af Arbejdstilsynet, er et udtryk for, hvornår en gennemsnitsperson pådrager sig en høreskade.

19 Støj i grundskolen 19 Når det imidlertid drejer sig om undervisningsområdet, er situationen en ganske anden. Her er kun spredte undersøgelser af støjs helbredstruende virkning. I bogen Sæt ikke grænser for dine sanser (24) opregnes på side forskellige undersøgelser fra 8 forskellige lande. Konklusionerne på undersøgelserne bekræfter, at støj har mange skadelige virkninger og kan have betydelig psykologisk og fysisk indvirkning på både elever og lærere, eleverne bliver vanskelige at motivere, høj baggrundsstøj giver dårlig taleopfattelse, stemmelidelser opstår hos lærerne, og i en af undersøgelserne viste det sig, at eleverne uden undtagelser havde bedre præstationer i lydsvage klasselokaler, idet den kognitive kapacitet hos skoleelever på alle klassetrin blev undersøgt i klasselokaler, hvor lydniveauet gik fra 42 db(a) til 55 db(a) eller derover. Som det fremgår af litteraturstudiet fra Arbejdsmiljøinstituttet, skønnes der at være behov for forskning på dette område, ikke mindst fordi, de psykosociale virkninger af udsættelse for støj kun er yderst sparsomt belyst. Hertil kommer, at støj jo er en af de parametre, der indgår i indeklimabegrebet. Det kunne indikere, at man i forskningssammenhæng også må inddrage øvrige parametre som fx belysning og materialevalg mv. Undervisere udsættes kun lejlighedsvis for støjbelastninger, der kan skade hørelsen, men arbejdets karakter medfører, at selv relativt lave lydniveauer på afgørende måde spiller en rolle på vilkårene for arbejdets udførelse. Arbejde, der kræver stor opmærksomhed og koncentrationsevne, er vanskeligere at udføre ved høje lydniveauer. I undervisningssituationen har det naturligvis også stor indflydelse på elevernes indlæring. De svenske erfaringer viser, at indlæringssituationen i klassen forringes, når baggrundsstøjen er for stor. Det belaster lærerens stemme og medfører på længere sigt både fysiologiske og psykiske skader. Med den viden, vi har i dag om lyd og støj, om akustiske forhold og støjs skadevoldende virkning, kan man konkludere, at der er adskillige gode begrundelser for at styrke arbejdet med at reducere støjniveauet i grundskolen.

20 Støj i grundskolen Bygningsmæssige årsager til støj på skoler Grundlæggende kan man vel sige, at en af hovedårsagerne til støjproblemer på skoler er, at lydkravene i regelværket er utidssvarende. En sammenfatning af reglerne ser sådan ud, idet BR 95 står for de eksisterende regler i Bygningsreglementet fra 1995, og EB 04 står for Erhvervs- og Boligstyrelsens vejledende projekteringsværdier for lydforhold i skoler: Luftlydisolation R w BR 95 EB 04 Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, horisontalt 48 db 48 db Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, vertikalt 51 db 51 db Dør mellem undervisningsrum Mellem undervisningsrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) Dør mellem undervisningsrum og fællesrum Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) For fleksible rumadskillelser i åbne undervisningsområder 37 db 27 db 44 db 36 db 20 db Trinlydniveau, L n,w I undervisningsrum 63 db 58 db Efterklangstid, T Klasserum, opholdsrum Klasserum 0,9 sek. 0,6 sek. Fællesgang Fællesrum (I fællesgange, der ikke benyttes til gruppearbejde 1 sek.) 0,9 sek. 0,4 sek. Absorptionsareal, A Åbne undervisningsområder Fællesrum med rumhøjde større end 4 m og rumvolumen større end 300 m 3 0,9 x gulvareal 1,3 x gulvareal 1,2 x gulvareal Støjniveau, L Aeq I undervisningsrum fra tekniske installationer I undervisningsrum fra tekniske installationer og trafik 35 db 30 db Der er imidlertid en række andre faktorer, der hver for sig og til tider samtidigt er medvirkende årsager til, at støjniveauet er for højt på mange skoler. Det drejer sig i blandet rækkefølge om bl.a. elevadfærd, ændrede undervisningsformer, forskudte pauser, dårlig eller manglende vedligeholdelse, overfyldte lokaler, trafikstøj, storrumsundervisning osv. Lyd-støj forhold generelt i undervisningslokaler Hvis man vil prøve at opstille ideelle krav til godt lydmiljø i et undervisningslokale, kan det beskrives således (2) og (3): Ro, der er ikke støj fra stoleskrab, pulte, apparater, ventilation, trafik og omgivende rum.

21 Støj i grundskolen 21 Oplevelse, akustikken er i overensstemmelse med det visuelle indtryk af rummet, hverken overdæmpet eller klangfuldt. Komfort, det føles let at tale i rummet, og man opfatter uden besvær, hvad der bliver sagt. Man kan udtrykke det på den måde: Et godt lydmiljø i et undervisningslokale opnår man, når man vælger tilstrækkelig lydisolering, støjsvage installationer (specielt ventilationsanlæg), gode møbler og den rigtige rumakustiske dæmpning. Over for denne udmærkede hensigtserklæring står imidlertid nogle andre modsatrettede hensyn (3), som eksempelvis kan være: Resursebesparelser: Ventilation: Belysning: Indeklima: - ønske om lette skillevægge og etageadskillelser - over for behov for vægt af vægge mv. af hensyn til lydisolering - ønske om naturlig ventilation med åbninger og stor loftshøjde - over for behov for lydisolation mellem rum og mod det fri og behov for placering af lydabsorberende lofter i lav højde - ønske om dagslystilgang via store glasarealer i tag og facade - over for behov for lydisolering mod trafikstøj og behov for lydabsorberende lofter - ønske om allergivenligt, støvfrit indeklima - over for behov for porøse lydabsorbenter på lodrette flader. Eksempler på målinger af den samlede støjpåvirkning (7): Almindeligt undervisningslokale: db(a) Træsløjdlokale i folkeskole: db(a) Gymnastiksal/sportshal: db(a) Gymnastikomklædningsrum: db(a) Sammenholder man ovenstående måleværdier med, at almindelig samtale har en styrke på ca. 60 db(a), betyder det, som tidligere omtalt i afsnit 2.5, at man skal hæve stemmen, når støjen fra omgivelserne overstiger 75 db(a) Klasselokaler I et undervisningslokale er det samlede lydbillede sammensat af direkte lyd og et stort antal refleksioner. Alle støjkilder i lokalet bidrager selvsagt til den samlede støjbelastning. Lydniveauet er således afhængigt af lydgiverne (lydniveau, frekvens, placering i lokalet), rummets størrelse og overfladernes art. Efterklangstiden er den mest afgørende faktor for lydkvaliteten i et lokale. Efterklangstiden er bl.a. afhængig af lokalets volumen og den totale lydabsorption. Den optimale efterklangstid i et lokale afhænger af lokalets anvendelse. I lokaler hvor det at tale og lytte er afgørende, er taleforståeligheden en hensigtsmæssig målestok for lokalets akustiske kvalitet. Gode råd I mange af de publikationer, der er nævnt i litteraturlisten i afsnit 9, finder man en række gode råd om, hvordan man på forskellig måde kan imødegå støjproblemer. I forbindelse med nyt byggeri eller omfattende ombygninger/renoveringer bør man benytte sig af muligheden for at få foretaget en akustisk projektering af byggeriet, som omtalt i afsnit 2.3. Nedenfor vises en tegning (12), som angiver reduktionstal for vægge, døre og vinduer. Endvidere vises, hvilken absorbentklasse, der skal anvendes i de enkelte lokaler. Der er desuden en signatur for lokaler, som skal specialundersøges af akustikkonsulenten.

22 Støj i grundskolen 22 Både når det drejer sig om nybyggeri og ombygning samt om specifikt ønske om at forbedre lydforholdene i et undervisningslokale, er der gode muligheder for at få foretaget en regulering af akustikken. Af (14) fremgår eksempelvis følgende om akustikregulering: Når man foretager en akustikregulering i et lokale, er årsagen som regel, at man ønsker at sænke efterklangstiden. Det kan være ud fra et ønske om at sænke støjniveauet i et lokale, at forbedre forståelsen af tale eller for at gøre lokalet mere behageligt at opholde sig i. Akustikregulering af et rum bestå normalt i, at der opsættes en eller anden form for akustikplader på rummets flader, typisk i loftet. Alt inventar i rummet har dog indflydelse på rummets efterklangstid. Dvs. ændringer i mængden af møbler, tæpper, gardiner mm. forandrer også rummets efterklangstid. Der findes en lang række produkter fra forskellig leverandører, man kan bruge til at regulere akustikken i et rum med. Typisk er der tale om bløde og porøse plader eller perforerede gipseller stålplader. Mange plader kan leveres med et tilhørende skinnesystem til montagen. Andre er beregnet til direkte montering med lim eller skruer. Visse firmaer kan desuden levere specielle akustik opslagstavler, der både kan fungere som opslagstavler samtidig med, at de har en god virkning som akustikplader. Forskellige akustikplader har forskellige egenskaber mht. at absorbere lyd. Nogle plader kan kun absorbere de mest lyse toner (høje frekvenser), mens andre er virksomme i det meste af toneregistret. Den måde, pladerne monteres på væg eller loft, har også en betydning for dette. Når der skal foretages en akustikregulering, bør man kende lokalets nuværende efterklangstid. Efterklangstiden ved forskellige frekvensintervaller kan enten måles eller beregnes. Det kræver normalt specialviden at kunne gøre dette. Ud fra lokalets nuværende efterklangstid, og den ønskede efterklangstid, kan der foretages en beregning af, hvor mange kvadratmeter akustikplade, der skal sættes op. Følgende illustration fra (2) illustrerer direkte lyd fra læreren samt indirekte lyd (reflekser fra læreren). Det giver en god lydgengivelse. Som det fremgår, er der opsat akustikplader på loftet i den bageste ende af lokalet. Det har den virkning, at lydstyrken dæmpes mellem de elever, der taler sammen.

23 Støj i grundskolen 23 I den svenske rapport (2) peges på nogle grundprincipper for placering af lydabsorbenter, som kan anvendes i undervisningslokaler: Loftets midterparti udføres helt eller delvis lydreflekterende, hvorimod loftets kanter (en bredde langs væggene på 1,20 1,50 m.) udføres lydabsorberende. Væggene udføres lyddiffuserende, fx ved hjælp af nicher, reoler eller skabe. Lydabsorbenterne i loftet langs væggene, specielt i lokalets bageste del, virker dæmpende, når lokalet anvendes til gruppearbejde med borde langs væggene. Hvis man stiller bordene i U- form, kan det være fordelagtigt med en lydabsorbent i midten af loftet. I øvrigt peges der i den svenske rapport på det problem, som også er velkendt i mange danske skoler, nemlig at døre og glaspartiers indfatninger ikke svarer til den lydklasse, der gælder for den væg, de sidder i. Man anbefaler en gennemgang heraf. Et særligt problem udgør foldedøre og mobile vægge. Der skal stilles meget høje krav til kvaliteten heraf. Erfaringen er, at efter nogle års brug, slutter disse konstruktioner ikke tæt til indfatningen, og lydforholdene forværres. Ved vurderingen af lydabsorberende materialer, montering mv. skal der også tages andre hensyn end de lydmæssige. Der kan peges på materialernes brandmæssige egenskaber, rengøring og vedligeholdelse. Desuden bør materialernes mekaniske modstandsdygtighed mod stød og slag overvejes. Man bør desuden være opmærksom på andre sundhedsskadelige virkninger ved de lydabsorberende materialer. Akustiklofter bør fx ikke kunne drysse uanset luftfugtigheden i lokalet eller andre fugtangreb. Der vil altid i undervisningslokaler forekomme en del brugslyde i form af tromme- og skrabelyde fra borde, stole og bordbelægninger. Det er specielt et problem, når der er hårde overflader. Der er ingen regler på dette område, men følgende foranstaltninger kan nogle steder afhjælpe støjproblemerne: dupper på stole- og bordben, evt. glidesøm eller hjul gulvbelægning med mindre hård overflade bordbelægning af blødere materiale Skolefritidsordningerne (SFO) Et særligt akustisk problem knytter sig til skolefritidsordningerne (SFO). For daginstitutioner gælder, at bygningsreglementet har fastsat en efterklangstid på 0,6 sek. I DELTA s forslag til nye regler anbefales en reduktion heraf ned til 0,4 sek. I det omfang SFO og skolernes indskolingsklasser anvender samme lokaler, opstår her et sammenstød på den måde, at en akustisk dæmpning, som tilgodeser en efterklangstid på 0,4 sek. i givet fald vil gør lokalet overdæmpet, når lokalet skal anvendes til almindelig skoleundervisning.

24 Støj i grundskolen Faglokaler Faglokaler udgør i støjmæssig henseende et særligt problem i forhold til almindelige undervisningslokaler. Dels er der som oftest tale om støjende aktiviteter fra maskiner og andet teknisk udstyr, dels vil elevernes aktiviteter i sig selv medføre et højere støjniveau, og endelig er der ofte problemer med faglokalernes placering i forhold til skolens øvrige rum. Det gælder i særlig grad på de skoler, som er udvidet ved knopskydning, dvs. skoler, hvor man i takt med tilgang af flere og flere elever har udvidet skolen, og hvor man i den anledning har rykket rundt på faglokaler, som måske nok oprindeligt har haft en hensigtsmæssig placering, men som nu er placeret, så der er opstået støjgener i de tilliggende lokaler. De gener, der opstår i tilliggende lokaler, vil ofte være en følge af strukturlyd i bygningen, dvs. svingninger i husets faste dele, vægge bjælker osv Gangarealer og trapperum Som man kan se af Erhvervs- og Boligstyrelsens forslag til nye regler i bygningsreglementet (afsnit 2.4.3), er de foreslåede grænseværdier for efterklangstid sat ganske dramatisk ned. For trapperums vedkommende fra 1,3 til 0,4-0,6 sek. og for gangarealer fra 0,9 til 0,4-0,6 sek. Med de udvidede muligheder for at være inde i frikvartererne er gange og trappearealer ofte skolens mest støjbelastede arealer. Anvendelse af gangarealer til gruppearbejde og lignende taler også herfor (3) og (22). Med de ændringer, der også finder sted/har fundet sted med hensyn til ændret organisering af skolens hverdag med anvendelse af moduler mv., må der stilles helt andre krav til de akustiske forhold for disse arealer, fordi de ofte anvendes forskudt. Det er da også en helt generel erfaring, at når der klages over støj på skolen, henvises der ofte til den ofte meget voldsomme støj, der opstår på trapper og gange Støjniveau fra tekniske installationer De hyppigste klager over støj fra tekniske installationer drejer sig om ventilationsanlæg. Støjen opstår primært i ventilatorerne, hvorfra den breder sig både med og mod luftstrømmen, men støj dannes også ved luftstrømning omkring spjæld og gennem armaturer. Lyddæmpning af de tekniske installationer må foretages ud fra en total gennemgang af anlægget med henblik på opsporing og dæmpning af støjkilderne. Af Arbejdstilsynets vejledning A.1.1 om ventilation på faste arbejdssteder fremgår følgende: Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så unødig støj undgås. Støjen fra ventilationsanlæg bør ikke bidrage til støjbelastningen i rummet. Støjen fra ventilationsanlæg bør være mindst 10 db(a) lavere end baggrundsstøjen i arbejdsrummet, hvor anlægget skal placeres. Er baggrundsstøjen i arbejdsrummet meget lav, er dette ikke muligt. Støjen fra ventilationsanlæg skal dog altid holdes så lav, som det er teknisk muligt og rimeligt. Gode råd Støj kan modvirkes ved at bruge runde kanaler adskille kanaler fra bygningselementer og maskiner ved fx brug af gummimellemlæg undgå at bruge højere lufthastigheder end nødvendigt isolere ventilatorer mv. undgå at anbringe motorer til ventilatorer i arbejdsrummet

25 Støj i grundskolen 25 udforme armaturer til indblæsning og udsugning på en hensigtsmæssig måde etablere lyddæmpere i kanalerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at lyd kan føres via kanalsystemet til arbejdsstedet eller andre rum. Det kan være årsagen til generende støj og skal i videst muligt omfang undgås. Efter Arbejdstilsynets regler må et ventilationsanlæg ikke forfalde. Det vil sige, at de specifikationer, anlægget er udstyret med fra leveringstidspunktet, skal være opfyldt i hele funktionsperioden, herunder altså også støjniveau Ekstern støj Ekstern støj stammer fra støj uden for bygningen. Det drejer sig om støj, der trænger gennem murfacader, tage og vinduer. Det kan være trafikstøj, støj fra erhvervsvirksomheder eller fra skolens eget ventilationssystem. Der findes ingen bestemmelser i bygningsreglementet om lydniveau for ekstern støj til undervisningsformål, men i vejledningen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (22) er anbefalet 30 db. For boligbyggeri må gennemsnitslydniveauet udendørs over 24 timer ikke overstige 55 db. Indendørs må gennemsnitsniveauet ikke overstige 55 db i dagtimerne. Forsatsvinduer og vinduer med lydruder nedsætter støjvirkningen til omkring det halve i forhold til vinduer med almindeligt termoglas, forudsat at vinduerne slutter tæt til karmen.

26 Støj i grundskolen Støj og akustik i forhold til skolebygningernes fysiske udformning, de pædagogiske forhold og den organisatoriske tilrettelæggelse af arbejdet I de foregående afsnit er der især sat fokus på kendskabet til og reglerne for støj og akustik. I afsnit 3 er der set på de bygningsmæssige årsager til støj, dog særligt i de enkelte lokaler. I dette afsnit vil det blive forsøgt at se nøjere på årsagerne til, at man på nogle skoler har støjproblemer men ikke på andre, der vil blive set på sammenhængen mellem støj og de pædagogiske forhold på den enkelte skole, og endeligt på, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet kan få indflydelse på støjforholdene. Der er reelt ikke gennemført undersøgelser i Danmark, der kan godtgøre i hvilket omfang, støj er et problem på skolerne og således heller ikke, hvor stort eller lille problemet er. Det er der imidlertid, som man vil kunne se i afsnit 5, på daginstitutionsområdet. Selv om man ikke umiddelbart kan sammenligne skole- og daginstitutionsområdet, må man sige, at meget tyder på, at arbejde med børn næsten pr. automatik udløser problemer med støj, hvis der ikke er taget højde herfor. Erfaringer fra arbejdsmiljøarbejdet på skolerne viser da også, at der er tale om helt reelt problem, hvilket da også bl.a. kan aflæses af, at Branchesikkerhedsråd 12 Undervisning allerede i 1987 udsendte branchevejledningen Lyd- og støjforhold på undervisningsområdet. Nu skal man naturligvis være helt bevidst over for det forhold, at skolebygningernes fysiske udformning, de pædagogiske forhold og den organisatoriske tilrettelæggelse af arbejdet ikke helt og aldeles kan underkaste sig hensynet til gode lydmæssige forhold, men det er vigtigt, at såvel de akustiske forhold som indeklimaforhold i øvrigt indarbejdes i planlægningen. Arkitekt Per Olsen, Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri, har i hæftet Ny skole i gamle bygninger (19) givet en meget grundig gennemgang af skolebygningernes indretning gennem tiderne og af sammenhængen mellem den til enhver tid herskende pædagogik og skolens fysiske udformning. I afsnittene 4.1 og 4.2 er der anvendt en del citater og resuméer herfra. 4.1 Støj og akustik i forhold til skolebygningernes fysiske udformning I forbindelse med folkeskoleloven fra 1958 udsendtes den såkaldte Blå betænkning. Som en udløber af den udsendte Undervisningsministeriet 1957 Klasserummets funktion og udformning. Af den fremgik, at klasselokaler burde indrettes med en størrelse på ikke under 60 m 2. Denne vejledning er imidlertid ikke blevet fulgt i nævneværdigt omfang. Situationen i dag er således, at ca. 75% af klasselokalerne i Danmark er på 48 m 2 eller derunder. Det er umiddelbart indlysende, at jo mindre et lokale er, des større bliver støjproblemerne, især hvis der er mange personer til stede. De 2 bygningstyper, landsbyskolerne og centralskolerne fra tiden op til ca udgør størstedelen af den nuværende bygningsmasse med hovedvægten på centralskolerne. Alle disse mange skoler må i dag anses for utidssvarende. Ofte er det forbundet med betydelige udgifter at modernisere denne type af skoler. Et godt og vellykket eksempel herpå er renoveringen af Østre skole i Svendborg. Renoveringen er i korthed gået ud på, at man i denne

27 Støj i grundskolen 27 ældre byskole i 3 etager har ændret lokalestørrelsen på den måde, at man ved at fjerne skillevægge og bygge nye skillevægge har slået 3 klasselokaler sammen til 2. Samtidig har man i vidt omfang inddraget meget brede gangarealer til undervisningsformål. For at kompensere for det manglende antal klasselokaler, har man opført en ny tilbygning. De akustiske forhold er tilgodeset i forbindelse med ombygningen. I perioden fra blev der bygget et meget stort antal nye skoler. En lang række af disse var systemskoler (Fynsplan-skoler, Østjyllandsplan-skoler, Bach og Egemose-skoler m.fl.) Mange af disse skoler var forsynet med fladt tag (built-up tag), gulvtæpper, hessiantapet og karlitlofter eller loftsplader, som indeholdt asbest. Der var i tilgift ofte tale om, at ventilationsanlæggene var af dårlig kvalitet. Sammenholder man disse fakta med, at man først med bygningsreglementet i 1966 stillede krav om lydforhold i skoler, er det måske ikke så mærkeligt, at man i et vist omfang havde store støjproblemer, hvilket i vidt omfang også skyldtes, at man mange steder forsøgte sig med åben-plan skoler, hvor man troede, at man kunne opnå et acceptabelt akustisk miljø ved at anvende de nævnte materialer. Dersom en åbenplansløsning skal kunne fungere i skolesammenhæng, er det nødvendig med en akustisk dæmpning af rummene, der er så kraftig, at talelyd ikke spredes mere end ca. 5 meter. I åbenplanskolen er de akustiske forhold en afgørende trivselsfaktor, men man tænker sjældent på, at åbenplanløsningerne er meget følsomme for overbefolkning. For ikke at overbelaste de akustiske forhold har man været nødt til at fastsætte en maksimumgrænse for antal tilstedeværende personer. I udenlandske undersøgelser blev den fastlagt til 1 person pr. 4 m2, hvilket svarer til 115 m2 til en klasse med 28 elever., altså næsten det dobbelte af, hvad man ellers anvender. I den samme periode blev der også opført såkaldte kamskoler, som er karakteriseret ved en lang fagfløj, hvorfra 3 4 rækker af klasselokaler udgik, således at skolen set ovenfra havde lighed med en kam. Støjproblemerne blev imidlertid først for alvor store, da man opdagede, at tekstil gulvbelægning var uegnet til brug på skoler. Tæpperne blev udskiftet med linoleum, hessianvæggene blev overmalede, og karlitlofter og asbestlofter blev taget ned (i øvrigt ofte i forbindelse med, at tagene blev utætte). Man kan udtrykke det på den måde, at man nok skabte et bedre indeklima, hvad angår støv og fibre i luften, men man skaffede sig samtidigt et betydeligt støjproblem, fordi lydabsorberende materialer som tæpper, hessian og akustiklofter blev fjernet og erstattet af materialer med hårde overflader. I forbindelse med skolelovgivningen i 1970 erne modererede man skolebyggeriet, så man mange steder opnåede det, man betegner som den lille skole i den store. Skolen blev opdelt i afdelinger eller der er tale ombygninger med store centralt beliggende fællesarealer, hvor man forestillede sig, at arbejdet kunne foregå i hold eller grupper. Dette byggeri udgør ca. 1/3 af det samlede skolebyggeri. Det er væsentlig lettere at foretage ombygninger i denne gruppe af bygninger, fordi der som regel er tale om byggeri i en etage og med relativt gode muligheder for at flytte væggene. Et stort fælles problem i flertallet af de skoler, der er opført siden 1960 erne er ventilationsanlæggene. Med de meget dybe bygninger var der behov for ventilationsanlæg. Der har ofte været tale om anlæg af ret dårlig kvalitet, og ofte er de ikke blevet vedligeholdt efter forskrifterne. Det har dels medført støv- og fiberproblemer og dels støjproblemer. Det skolebyggeri, der har fundet sted i de senere år, efter delvis inspiration fra 1993 skoleloven, har været præget af tanken om den lille skole i den store, hvad enten der har været tale om helt nye bygninger eller store renoveringer. Undervisningsdifferentiering, der er gjort til det bærende princip for undervisningens organisering og tilrettelæggelse, er bl.a. karakteriseret ved, at klassen er den grundlæggende undervisningsenhed, og at eleverne kan undervises på hold på tværs af klasser og klassetrin; på klassetrin desuden i perioder af skoleåret.

28 Støj i grundskolen 28 Ved skolens hjemmeområder er der i dag brug for en bygningsindretning, der har været kendt i en årrække. Klasselokalet, der tidligere blev opfattet som en selvstændig lokaleenhed, er i dag ændret til at bestå af flere lokaleenheder i mere eller mindre forbindelse med hinanden. Hjemmeklasselokalet er klassens eget område og dens faste tilholdssted på skolen. Som supplement til dette hører fællesarealer og holdrum/grupperum, der deles med andre klasser. Disse tre lokaleenheder: Hjemmearelaer, fællesarealer og holdrum er en forudsætning for den variation af arbejdsformer, som er et af de bærende principper for skolens virksomhed. Når man bygger nye skoler eller totalrenoverer de bestående efter de nævnte principper, medfører det ofte, at man må benytte sig af foldevægge, mobilvægge og andre former for åbninger ud mod fællesarealer eller grupperum. I en del nyere skolebyggerier indretter man hemse, hvor der kan arbejdes i grupper. Det giver selvsagt et dejligt stort volumen, som er godt for luftkvaliteten, men ud fra et akustisk synspunkt er det problematisk. Som tidligere nævnt i afsnit 3, er der altså indbygget en række modsat rettede hensyn. For at tilgodese dette og andre lignende hensyn er det nødvendigt med en akustisk projektering forud for byggeriet. Et eksempel på manglen heraf ses på Stege skole, hvor man efter at skolen var taget brug, måtte i gang med en dæmpning af gangarealerne. Det er sjældent, der kommer et smukt arkitektonisk resultat ud af det. Andre forhold der har eller vil få indflydelse på lydforholdene, er betinget af valg eller fravalg af materialer og konstruktionsprincipper (fx valg af naturlig ventilation) som følge af resursebevidsthed, miljørigtig projektering, økologi, energisparehensyn og indeklimaforhold. Det er vigtigt gennem et helhedssyn at sikre en balance mellem disse faktorer og mulighederne for at opnå tilfredsstillende lydforhold (3). 4.2 Pædagogiske metoders sammenhæng med støjforholdene Skolebygningers indretning og ydre fremtræden svarer ret nøje til tidens opfattelse af undervisningens og skolens indhold, de gældende pædagogiske tanker og den arkitektoniske situation. Denne kontinuerlige sammenhæng mellem pædagogik og arkitektur er en nødvendig forudsætning for en hensigtsmæssig udvikling af skolebyggeriet. De fleste nye skoler, der bygges i dag er en slags sammenfatning af erfaringerne fra den forudgående periodes ideer med følgende karakteristiske træk: Bygningsanlægget ordnes i et antal mindre enheder ud fra et ønske om at fremme samarbejdsmuligheder mellem fag, klasser og emner samt andre mere udadvendte funktioner, De enkelte lokaler har en størrelse, så der kan veksles mellem flere forskellige arbejdsformer, Tæt ved lokalerne er der adgang til supplerende arealer, fx fællesarealer, grupperum mv., således at flere organisationsformer, samarbejdsmønstre og arbejdsformer kan udvikles. (19) Som omtalt ovenfor i afsnit 4.1, er tre fjerdedele af klasselokalerne i landets skoler på 48 m 2 eller derunder. Størrelsen af et lokale og antallet af elever i klassen har en direkte indflydelse på den undervisningsform og den pædagogik, der kan udøves. Man kan udtrykke det på den måde, at de nævnte lokaler er beregnet til klasseundervisning med læreren ved tavlen og eleverne anbragt på 3 rækker borde med ansigtet mod læreren. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at klasseundervisning er den eneste pædagogiske metode, man kan anvende i den type lokaler, man skal blot gøre sig klart, at det er, hvad lokalerne er tænkt til. I afsnit 3 om klasselokaler er det beskrevet, hvorledes man kan forbedre de akustiske forhold i disse lokaler således, at man kan opfylde skolelovgivningens krav til eksempelvis undervisningsdifferentiering. Det er tankevækkende, at man så vidt vides ikke ret mange steder har anvendt en argumentation, der består i, at man for at leve op til skolelovgivningens krav, nødvendigvis må forlange, at de akustiske forhold muliggør det.

29 Støj i grundskolen 29 De fleksible bygningsmæssige løsninger er i dag stadig aktuelle, men hovedkravet må være, at de ikke, som det var tilfældet med den tidligere åbenplantradition, gennemtvinger en bestemt pædagogik eller bestemte arbejdsformer. Skolebygningen skal kunne anvendes på flere forskellige måder. Den skal være et redskab, som ikke alene åbner for en nødvendig og kontinuerlig udvikling, men også muliggør, at der i en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer stadig er plads til de mere traditionelle. Skolebygninger må udformes efter en helhedsbetragtning, der, når den er bedst, tager sit udgangspunkt i den gældende trend i skolens arbejdsformer og sociale liv. Der kan således opnås et godt beredskab for fremtidige ændringer, dersom indretningen ikke er for specifikt fagorienteret eller præget af fikse ideer. Sådanne ideer opstår nogle gange omkring særligt engagerede personer, der uden hensyn til helheden får udført specialindrettede lokaler til netop deres fagområde, hvorefter vedkommende forlader skolen eller går på pension. I de senere år er der tilsyneladende en bevægelse tilbage i retning af åbenplan-pædagogikken. Hellerup skole har været meget omtalt, og som det kan ses af den kopi af en artikel 29. januar 2005 i Politiken, (vedlagt som bilag), er Hadsund nye skole netop indviet. Her er der tale om, hvad man kunne betegne som en åbenplan-hybrid løsning. Det bliver interessant at iagttage, hvordan denne løsning i de kommende år påvirker lyd- og støjforholdene på skolen. Det er naturligvis på den ene side befriende, at man eksperimenterer med løsninger, der tilgodeser eller forsøger at tilgodese pædagogiske strømninger, men når samtlige eksperter på det byggetekniske område udtaler, at det er meget vanskeligt og undertiden næsten umuligt at opnå acceptable akustiske forhold i bygninger uden klare adskillelser mellem undervisningsafsnit, må man blot konstatere, at hensyn til eksempelvis akustiske forhold må underordne sig pædagogiske visioner. Som omtalt i afsnit 3 skal man ned på en efterklangstid på 0,4 sek., hvilket medfører, at man pr. elev skal op på omkring det dobbelte areal af det, man projekterer med i traditionelt skolebyggeri. Det har da også vist sig, at man eksempelvis på Hellerup skole har måttet regulere de akustiske forhold efter, at bygningen var taget i brug. Måske kan man udtrykke det på den måde, at de pædagogiske stilarter jævnligt har medført, at hensyn til eksempelvis indeklimatiske forhold, herunder støj, suverænt er tilsidesat. Ovenstående bemærkninger kan måske opfattes som en opfordring til at vende tilbage til eksempelvis traditionel klasseundervisning, når lokalerne nu engang er indrettet hertil. Sådan skal det ikke forstås. Når man har aflagt besøg på mange skoler, opdager man snart, at det tilsyneladende er muligt at gennemføre undervisning efter de nyeste pædagogiske principper. Det foregår ofte ved at inddrage gangarealer til gruppeformål, ved at sammenholde klasser og på mange andre måder. I mange tilfælde ser man dog desværre bort fra de helt naturlige krav, man som underviser må stille til støjforholdene og de fysiske rammer. Således viser det sig i en række tilfælde, at i de udvidelser, man foretager på denne måde, glemmer man at tage hensyn til de akustiske forhold. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport ikke fundet eksempler på, at man på den enkelte skole har forsøgt sig med ændrede pædagogiske metoder, alene med det sigte at reducere støjen. Det er der muligvis eksempler på, men det forekommer mere sandsynligt, at en dæmpning af støjen har været en sidegevinst i så henseende. 4.3 Arbejdets tilrettelæggelse og støj Med udtrykket arbejdets tilrettelæggelse tænkes her på de organisatoriske forhold som fx modulopbygning, eventuelle forskudte tider, indeordninger for eleverne mv. Hvis man på den enkelte skole gennemfører en grundig arbejdspladsvurdering og som en følge heraf udarbejder en handlingsplan, er der sikkert gode muligheder for også at nedsætte støjniveauet uden væsentlige økonomiske omkostninger. På dette område kan man forestille sig, at elevernes undervisningsmiljørepræsentanter vil kunne bidrage i betydeligt omfang.

30 Støj i grundskolen 30 I DELTA-rapporten (3), som jo indeholder begrundelserne over for By- og Boligministeriet for at ændre støjgrænserne på skoleområdet, er anført følgende: Som en følge af den nye folkeskolelov fra 1993 er undervisningsformer som differentieret undervisning, undervisning af en klasse samlet, gruppevis eller individuelt, projektarbejde og undervisning på tværs af klasser, klassetrin og fag blevet almindelige. Det betyder, at lokalerne udnyttes anderledes, fx i højere grad til gruppearbejde, hvor læreren trækker væk fra katederet, møbleringen ændres, og lydniveauet som følge af, at flere skal kommunikere indbyrdes samtidigt, forøges. Herudover kan det medføre mere og tidsmæssigt spredt cirkulation både internt i lokalet og til og fra dette. Også dette bidrager til støj i lokalet, fx med stoleskramlen eller ved trommelyd fra gang på gulvet. Det vurderes, at elevers adfærd og opførsel under indflydelse af opdragelse og pædagogik, herunder fx evnen til at forholde sig roligt, lyttende og afvente, at det bliver ens tur til at tale, i dag har stor betydning for støjniveauet i undervisningssituationen. Hvis der er massive støjproblemer på skolen, kommer man måske i et vist omfang også til at se på skolens ordensregler. Elevadfærd i forhold hertil kan eksempelvis være en del af problemet. Der er nok ikke tvivl om, at man gennem ændringer i den organisatoriske måde at tilrettelægge arbejdet på den enkelte skole i tidens løb har opnået en række lydmæssige gevinster. Der kan eksempelvis være tale om ændrede færdselsregler på skolen, ordninger med brug af hjemmesko indendørs, øget opmærksomhed om at vise hensyn osv.

31 Støj i grundskolen Erfaringer fra daginstitutionsområdet Når man overvejer en indsats om støj i grundskolen, er det nærliggende at se på de erfaringer, man på nuværende tidspunkt har indhentet på daginstitutionsområdet. At støj i mange år har været og fortsat er et stort arbejdsmiljøproblem på daginstitutionsområdet, er en kendsgerning, man næppe kan være uenig i. 5.1 BUPL-undersøgelsen Støj og indeklima BUPL tog i samarbejde med PMF i 1997 initiativ til gennemførelse af en undersøgelse af støjog indeklimaforholdene i de danske daginstitutioner og skolefritidsordninger (4). Undersøgelsen, der blev gennemført af Dansk Teknologisk Institut og ingeniørfirmaet Ingemansson Technology havde til formål at fremskaffe en troværdig, repræsentativ og statistisk sikker dokumentation. Hovedresultaterne af undersøgelsen kan kort sammenfattes således: Undersøgelsen af støj- og indeklimaforholdene i 176 daginstitutioner dokumenterer, at gældende regler og retningslinier for støj og indeklima ikke overholdes i 57 % af de danske vuggestuer 78 % af de danske børnehaver og 85 % af de danske skolefritidsordninger. Ud af 391 adspurgte pædagoger er der mere end 80 %, der vurderer, at støj- og indeklimaforholdene i institutionerne er så dårlige, at det giver anledning til problemer. En tredjedel af pædagogerne angiver, at de af en læge har fået konstateret en eller flere lidelser, der kan have forbindelse til deres arbejdsmiljø. Ekspertredegørelser og undersøgelser viser, at støj og dårligt indeklima kan have meget alvorlige konsekvenser for børns og voksnes sundhed, og for børnenes vedkommende tillige for deres almene og sproglige udvikling. 5.2 Branchevejledningen Om natten er der stille, men om dagen.. Branchearbejdsmiljørådet for Social & Sundhed (BAR SOSU) udsendte i 2000 branchevejledningen Om natten er der stille, men om dagen.. (6). Vejledningen kan ses som en konsekvens af ovennævnte undersøgelse, idet man i afsnittet Hvorfor denne branchevejledning ser følgende begrundelse: Støj er et problem i mange daginstitutioner. Det er dokumenteret i en række undersøgelser. Derfor er der ingen tvivl om, at der er behov for at reducere støjen. Denne vejledning kan anvendes som et værktøj for institutioner, for sikkerhedsudvalg og for arbejdsgivere, der ønsker at gøre en indsats for at nedbringe støjen i daginstitutioner. De gode råd bygger på konkrete erfaringer fra daginstitutioner rundt omkring i Danmark. Vejledningen henvender sig primært til sikkerhedsrepræsentanter og institutionsledere. Det er et opslagsværk, der først og fremmest giver en masse tips og metoder til at få nedbragt støjen i den enkelte institution.

32 Støj i grundskolen 32 Der peges i vejledningen først og fremmest på at få gennemført en grundig arbejdspladsvurdering (APV). Hvis APV en er tilstrækkelig grundig og detaljeret, er der mulighed for at gå videre med løsninger herfra. Der kan dels være tale om løsninger, som man selv kan klare på den enkelte institution, dels løsninger, der kræver professionel assistance, eksempelvis til gennemførelse af målinger. I vejledningens afsnit Sådan reduceres støjen, angives en række gode råd til, hvordan støjen kan nedbringes. Der peges på 4 områder: man kan ændre bygningen og de enkelte rum man kan ændre eller erstatte inventar man kan ændre pædagogikken og den måde, arbejdet tilrettelægges på man kan have flere m 2 pr. barn. Inden for disse 4 felter gives en række gode konkrete råd, og for at give et indtryk heraf nævnes i tilfældig orden nogle af rådene: hæng gardiner op ved alle vinduer, også selv om der ikke er behov for at trække dem for, Sæt opslagstavler op på væggene luk døren til rum, hvor der stå vaskemaskine mv. opdel store støjbelastede rum med reoler, planter eller støjdæmpende vægge sætte filt, filtdupper, dupsko eller andet under møbler, der hele tiden flyttes tænk i ny pædagogik diskuter det pædagogiske arbejde og tilrettelæggelsen heraf. 5.3 Støjvogterkurser I branchevejledningen Om natten er der stille, men om dagen.. konstateres det, at der ikke findes kurser og uddannelse om støj for de ansatte i daginstitutionerne. Det anbefales derfor i vejledningen, at man opfordrer kommunerne til at afholde kurser om støj. I den forbindelse er der udviklet et såkaldt støjvogterkursus. Det optimale er naturligvis, at alle medarbejdere i en institution deltager i et sådant kursus, men i praksis foregår det som oftest ved, at i hvert fald 2 medarbejdere fra hver institution deltager i et sådant kursus. Når kurset er gennemført, bør den enkelte deltager bl.a. have erhvervet sig følgende kvalifikationer: har kendskab til støjs farlige virkninger kan på et begyndende niveau forstå og anvende viden om lyd og støj kan på et begyndende niveau anvende resultater af støjmålinger kan inddrage og motivere kolleger til at arbejde med at reducere støj kan i samarbejde med kolleger anvende tekniske metoder til regulering af akustik mv. har kendskab til kommandovejen og til muligheder for at indhente eksperthjælp har kendskab til regler om støj i daginstitutioner. Det anbefales, at kurserne gennemføres med deltagere med en varighed på dag. Herudover anbefales det, at man et halvt år efter afsætter en halv dag til erfaringsudveksling. Kurserne er gennemført i en del kommuner, og som bilag 1 til rapporten er medtaget Ballerup støj projektet 2002.

33 Støj i grundskolen Erfaringer fra udlandet, specielt Sverige 6.1 Regler om støj og brug af akustisk rådgivning I afsnit 2.5 refereres fra 2 svenske og en engelsk undersøgelse om, hvordan påvirkninger fra støj har indflydelse på indlæringen og på op til de 10 % af elever, der anslås at have nedsat hørelse. Når man i Sverige har været meget tidligt ude med hensyn til opmærksomhed omkring det akustiske miljø i skolen, kan der være flere forklaringer herpå. En forklaring kan være, at folkesundhed med specielt fokus på børns helbred altid har haft en meget høj prioritet i Sverige. Som et eksempel på en høj bevidsthed omkring arbejdsmiljøforhold kan man konstatere, at man så godt som aldrig ser en svensker arbejde med fx en buskrydder eller en motorsav uden høreværn og øvrigt beskyttelsesudstyr. En anden forklaring kan være, at skolebygninger i Sverige i mange tilfælde er af ældre dato og af en anden byggeteknisk standard end danske skoler. Tilsyneladende er man ligeledes i Sverige mere tilbøjelige til at anvende akustisk rådgivning, ikke blot i forbindelse med nybyggeri, men også ved renovering. En rundspørge til 3 danske akustiske rådgivere (Ingemansson, DELTA og Carl Bro Acustics) viser, at man kun i sjældne tilfælde rekvireres til større renoveringsprojekter, men undertiden til nye. SKANSKA har eksempelvis oplyst, at man ved nybyggeri af skoler sender byggeprojektet til akustisk rådgivning. Ser man alene på lovkrav til støjforhold, såvel i de nordiske lande som i en række andre lande i Europa og USA, viser det sig, at der ikke er nævneværdig forskel på normerne. Det er således begrænset, hvad der kan tilføres de danske regler på baggrund af udenlandske erfaringer og bestemmelser, dog således, at der flere steder er skærpet opmærksomhed på betydningen af gode akustiske forhold i relation til indlæring, sprogfærdigheder og uddannelsesniveau. I Children and noise (23) refereres på siderne til en guidline fra det engelske undervisningsministerium, som angiver ganske detaljerede regler for baggrundsstøj og efterklangstid, men her er også alene tale om retningslinier. 6.2 Eksempler fra nybyggerier og renoveringer I det følgende beskrives i kort form 2 udenlandske projekter, som er beskrevet i Sæt ikke grænser for dine sanser (24): Det første eksempel fra Patterson River College i Carrum, uden for Melbourne i Australien. Der var tale om et lokale, som tidligere var blevet anvendt som laboratorium, 10,9 m langt, 8,2 m bredt og 3,35 m højt med et podium til læreren helt foran i lokalet. Loftet var på det tidspunkt beklædt med hårdt materiale. Møblerne bestod af stålbænke med laminatplader og stole af stål med plastsæder. Rummet var således domineret af hårde, lydreflekterende overflader. Efterklangstiden blev målt 4 forskellige steder, med og uden elever i lokalet. Efterklangstiden lå på 1,4 sek. i mellemfrekvenserne. For at forbedre lydforholdene monterede man et akustikloft, og foretog igen målinger. Efterklangstiden blev reduceret til 0,6 sek. På skolen var der udbredt tilfredshed med løsningen. Det andet eksempel vedrører Linåkerskolen i Svalöv, Landskrona i Sverige. Skolen blev bygget i 1970 og blev renoveret i I forbindelse med ændringerne fokuserede man specielt

34 Støj i grundskolen 34 på et forbedret lydmiljø, idet man introducerede en nytænkning inden for rumakustikken. Man byggede først et prøverum for at se resultaterne af forbedringerne, inden man gik videre til skolens øvrige rum. Resultatet efter undervisning et års tid i prøverummet gav genklang. Luften blev bedre, man fik et baggrundsstøjniveau, der ligger under byggestandardens krav. Det akustikloft, der blev afprøvet, bygger på en ny metode. Man monterede ekstra tykke lydabsorbenter, hvor loftet og væggene mødes, for at mindske lydreflekserne i vinklerne. Testen viste sig at være en fuldtræffer. Efter målinger i prøverummet konstaterede man, at rummet fik stort set samme efterklangstid, under 0,5 sek. ved samtlige talelydsfrekvenser. Dette forekom også i de lave frekvenser, der normalt er vanskelige at håndtere. For en person med hørenedsættelse er disse frekvenser ekstra vigtige for at opnå den bedst mulige taleopfattelse. Den beskedne meromkostning, det indebærer at skabe et bedre lydmiljø, vil betale sig flere gange, eftersom man ikke behøver at særbehandle høreskadede elever. Efter alle disse positive resultater blev det besluttet, at samtlige skolens undervisningslokaler skulle ombygges efter de nye principper. I dag er stort set alle lokaler ombygget, også arealer som gange, pauserum, bibliotek, kontor og arbejdsrum. Det har skabt en rumakustisk balance, således at eleverne kan bibeholde samme lave stemmestyrke, hvor de end befinder sig på skolen. Billeder fra skolen kan ses i bilag 3. I rapporten Ljudmiljö i skolor (2) anvises en hel række gode planlægningsråd om lydisolering, støj og rumakustik i undervisningslokaler. For at illustrere hvor mange forskellige faktorer der spiller ind samtidigt, når man skal forsøge at gøre noget ved støjforholdene, kan man tage udgangspunkt i nedennævnte tegning: Man kan roligt sige, at lydmiljøet i dette lokale lader en del tilbage at ønske. Desværre findes der klasserum, der er behæftet med så grove fejl. Rapporten videregiver en række eksempler fra skoler på, hvad der er gået galt. Et uddrag af anbefalingerne følger her: Usikkerhed blandt projekterende om, hvad de forskellige lydklassebetegnelser dækker, fx vedrørende vægtyper. Hertil kommer, at monteringen nøje skal følge brugsanvisningerne. I modsat fald holder beregningerne ikke. Monteres der efterfølgende eldåser, elkanaler, vandrør og vaske, glaspartier, døre mv. kan det være nødvendigt at ændre lydklasse. Foldedøre og mobilvægge udgør et særligt problem. Det anføres, at det på den ene side kan være et forståeligt ønskemål med sådanne konstruktioner, men på den anden side viser erfaringerne, at selv om en del af disse produkter angives at have en høj lydklasse, viser det sig i praksis, at der er en forskel på laboratoriemodellen og virkeligheden på 5 10 db. Det skyldes muligvis, at væggene ikke slutter helt tæt, karmene skades, og elementerne går ikke som de skal. Der advares mod at anvende disse konstruktioner mellem to rum med høje isoleringskrav.

35 Støj i grundskolen 35 Når det drejer sig om døre, anbefales typegodkendte døre, og Ingemanssons erfaringer er, at 30 db-døre fungerer godt. Det er dog yderst vigtigt, at dørene monteres, så de går helt tæt til karmen. Hvad angår vinduer anbefales ligeledes lydklassevinduer, og der gøres igen opmærksom på vigtigheden af tæt tilslutning mellem karm og vindue. Har man enkeltglasvinduer, som man også ser i mange ældre danske skoler, vil en forsatsrude mindske lydgennemtrængningen med 6 8 db. Der er et meget omfattende afsnit om ventilationsstøj, især fra ventilationskanalerne. Runde kanaler er i lydmæssig henseende de bedste. Desuden peges på det velkendte problem, at ventilationskanalers vedligeholdelse sjældent er god. Lydabsorbenter skal udformes under hensyn til rummets størrelse, form og de arbejdsformer, der skal finde sted. I forbindelse med renoveringer anbefales det, som nævnt i et af eksemplerne ovenfor, at indrette prøvelokaler og dermed forme sine egne løsninger. Generelt om lydabsorbenter i loftet anføres, at loftets midte skal udføres lydreflekterende, og kanterne skal være lydabsorberende, samt at væggene skal udføres lyddiffuserende fx ved brug af nicher, hylder eller skabe. Lydabsorbenter i loftet langs væggene, specielt i rummets bageste del, virker dæmpende, når rummet anvendes til gruppearbejde med arbejdsborde langs væggene. Undertiden kan det også være nødvendigt at beklæde midten af loftet med en absorbent, som giver en vis dæmpning basabsorbent. Der gives en række anbefalinger på brug af forskellige typer af akustikplader, og hvordan de skal monteres. Hvis rummet skal dæmpes yderligere, enten konstant eller i særlige tilfælde, kan man opnå en del ved at bruge relativt tunge gardiner (300g/m 2 ) eller anvende opslagstavler med glasvæv over mineraluld. Det anbefales at anvende stabile møbler med glidesko eller dupper på stole og borde. I øvrigt anbefales det at placere OH-projektor og evt. lærerbord i et af rummets forreste hjørner i stedet for på midten. Det giver den klart bedste taleforståelse for eleverne! Det anbefales at være særlig opmærksom på belysning af lærerens ansigt, idet det giver bedre mulighed for mundaflæsning.

36 Støj i grundskolen Erfaringer fra danske skoler 7.1 Hvad siger arkitekterne og de øvrige projekterende Det interessante spørgsmål i forbindelse med projektering af nye skoler og af omfattende renoveringer er, hvordan lyd, støj og akustiske forhold indgår i projekteringen. Ved en henvendelse til nogle af de arkitektfirmaer, som har projekteret mange nye skoler, er svaret ikke overraskende, at de i vidt omfang overlader den akustiske projektering til specialister. Carl Bro, SKANSKA, Friis og Moltke og Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri anvender denne metode, dog afhængig af størrelsen af det byggeri, der skal gennemføres. Det skal forstås på den måde, at man undertiden ved mindre renoveringer klarer tingene selv ved brug af de projekteringsværktøjer, der er til rådighed, og selvsagt også med brug af den ingeniørmæssige bistand, man anvender. Resultaterne ved de byggerier, som gennemføres af de store firmaer, er som regel ret gode, men man skal være opmærksom på, at bygherrens eventuelle forlangende om en indretning, der tilgodeser særlige pædagogiske forhold, som fx hel eller delvis åbenplan-løsning, kan give akustiske problemer, uanset hvem der skal løse opgaven. Det er lidt vanskeligere at finde ud af, hvordan mindre arkitektfirmaer, som måske kun undtagelsesvis får til opgave at bygge/ombygge en skole, løser de lyd, støj og akustiske forhold i forbindelse med projekteringen. Der er eksempelvis ingen vaklen, når man spørger de de store firmaer om hvorvidt de anvender Bygningsreglementet eller den nye vejledning fra Her anvendes den nye vejledning med bedre værdier for lyd og akustik, og da som tidligere omtalt i afsnit 2.4 disse værdier har været fremsat som forslag siden 1999, har det haft en vis gennemslagskraft i nyere skolebyggeri. Hvorvidt de mindre arkitektfirmaer har kendskab til nye normer på vej, eller man alene henholder sig til Bygningsreglementet fra 1995, er et åbent spørgsmål. Den usikkerhed, der således kan være med hensyn til, om man kan være sikker på, at der udføres en forsvarlig akustiske projektering, kan man ganske let fjerne, hvis bygningsmyndigheden benyttede sig af den mulighed, der er angivet i Bygningsreglementets bestemmelse, afsnit 9.1 stk. 2: Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav om, at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at de lydmæssige krav er opfyldt. Det er indlysende, at hvis den projekterende i udbudsmaterialet stilles over for dette krav, vil den pågældende sandsynligvis sikre sig, at de lydmæssige forhold bliver projekteret forsvarligt. 7.2 Hvad siger akustikerne Akustikerne fordeler sig i 2 hovedgrupper. Den ene gruppe består af, hvad man kan kalde uafhængige rådgivere, hvorved forstås firmaer eller enkeltpersoner, som ikke er tilknyttet et af de firmaer, som fremstiller produkter til dæmpning. Der har været kontakt til Ingemansson Technology, DELTA og Carl Bro Acoustica. Den anden gruppe akustikere er knyttet til et af de firmaer, der producerer et bestemt produkt, fx Ecophon eller Rockfon. Der er her naturligvis en vis sammenblanding mellem rådgivning og salg af egne produkter, men det viser sig, at man får en ret neutral rådgivning og

37 Støj i grundskolen 37 en objektiv beskrivelse. For begge firmaer gælder det, at trivielle og enkle akustiske løsninger (fx et klasselokale på 8 x 7 meter med 3 meter til loftet) vil man rådgive om. Ja, faktisk er der eksempelvis på Rockfons hjemmeside et program, man selv kan anvende til beregning af efterklangstid (Disclaimer akustikberegner). Så snart det drejer sig om større opgaver og specielle rum, anbefales det fra begge firmaer at anvende en akustiker fra den første gruppe. I det følgende refereres nogle betragtninger og kommentarer, som Bjørn Berthelsen fra Ecophon har gjort sig om de akustiske forhold i skolen: Jeg har tænkt lidt over det du sagde med hensyn til anvendelse af akustisk rådgivning i skolebyggeri. Der er i den forbindelse ingen tvivl om, at man ofte glemmer at få akustisk rådgivning. I de store nybyggerier samt ombygninger ser man dog heldigvis mere og mere, at der anvendes kvalificeret rådgivning især når man beskæftiger sig med de åbne undervisningsområder. Imidlertid er det dog MEGET sjældent, at man anvender sig af eftermålinger af efterklangstiden, så man sikrer at man har fået det lydmiljø man har ønsket sig og bestilt fra starten. Om aktivitetsbaseret akustik: En væsentlig ændring i forhold til tidligere er bl.a., at der foregår væsentlig flere (og forskellige) aktiviteter i lokalerne. Når almindelige klasselokaler også skal anvendes til gruppe- og projektarbejde og når rum til undervisning også skal rumme SFO-aktiviteter osv., får de akustiske problemstillinger en ny dimension. Derfor mener jeg, at fremtidige vejledninger bør fremhæve, at man altid bør projektere efter den akustisk mest krævende aktivitet i lokalet. Ecophon oplever meget ofte, at man skal lave lappeløsninger i helt nye undervisningslokaler, hvilket er både dyrt og ærgerligt. SFO-lokalerne er en af de store syndere, fordi det her ganske enkelt ikke er tilstrækkeligt at projektere efter de gældende akustiske krav til denne rumtype (desuden projekteres SFO-lokaler ofte fejlagtigt som almindelige undervisningslokaler med efterklangstid på 0,9 sekunder). Et andet typisk eksempel er fællesgange, hvor eleverne også skal kunne lave gruppearbejde. Her er en efterklangstid på 1 sekund en katastrofe, hvilket jo også fremgår i Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport, der anbefaler en efterklangstid på 0,4 sekunder i denne rumtype. Måske kunne en vejledning også konkret behandle de forskellige rumudformninger man ofte ser i undervisningsbyggeri. Her tænker jeg bl.a. på renoveringer og ombygninger af skoler, hvor man ændrer på de akustiske og aktivitetsbaserede forudsætninger, så skolerne kan rumme de nye undervisnings- og indlæringsformer. Herved skabes risikoen for en række akustiske faldgruber. Eksempler på disse kunne være: Lokalesammenlægninger (2-til-1 løsninger) Mellemliggende lokaler bliver til fælleslokaler Påbygning af gruppearbejdspladser langs gangarealer Udvidelse i rumhøjden (evt. med indskudte dæk) Udrykninger af facadelinien Overdækning af friarealer Om rumtyper: Af omfangsmæssige årsager behandler forskellige anbefalinger og rapporter kun en begrænset del af de rumtyper, man kan se i dagens undervisningsbyggeri. Ud fra Ecophons erfaringer har jeg lavet en lille liste over de rumtyper i skoler, hvor der oftest forekommer problemer med de akustiske forhold: Undervisningslandskab Typisk klasselokale Fællesrum og fællesgang Grupperum & multimedierum Sløjdlokale/værksted Rum til særundervisning Omklædningsrum/bad SFO- opholdsrum/heldagsklasse

38 Støj i grundskolen 38 Om klasselokaler til elever med særlige behov: Mange børn har ekstra behov for gode akustiske forhold. F.eks. kan nævnes: Børn med permanent hørenedsættelse Børn med midlertidig hørenedsættelse (bl.a. forkølelse) Børn med koncentrations- og indlæringsvanskeligheder Børn med sproglige vanskeligheder Det er i den senere tid blevet diskuteret, at mange af disse børn så vidt muligt også skal have mulighed for at modtage undervisning i de lokaler, hvor de almindelige elever undervises. Hvis lokalet anvendes til både almindelig undervisning og særundervisning (dette ses ofte), er det vigtigt at der projekteres efter den akustisk mest krævende aktivitet i rummet. Desuden er det bl.a. særdeles vigtigt at fremhæve den lavfrekvente absorptions store betydning i forhold til indlæringsevnen for børn med hørenedsættelse. Om placering af absorbenter: Placeringen af absorbenter er afgørende for det akustiske resultat. Derfor bør en vejledning efter min mening inkludere disse overvejelser. I mange tilfælde vil det være nødvendig at anvende et heldækkende frekvensmæssigt optimeret akustikloft samt vægabsorption (10-15 %) I praksis kan det imidlertid forekomme, at det på grund af konstruktionsmæssige/designmæssige årsager ikke er muligt at dække hele loftet med absorbenter. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at rummets absorption bliver placeret effektivt, for at få fuld valuta for pengene. For eksempel er det uhensigtsmæssigt kun at placere absorptionen i den inderste/midterste del af loftet, hvorimod absorption langs mødepunktet mellem loft og væg (langs kanterne) meget vigtig. I bogen Sæt ikke grænser for dine sanser (24) finder man ovenstående illustration, som er en plan over en tænkt skole, hvor de akustiske anbefalinger for de enkelte rum bliver nøje beskrevet. For hvert enkelt rum angives først myndighedskravene til efterklangstid og dernæst de anbefalinger, som Ecophon angiver som deres forslag, bygget på erfaringer. Man kan sige, at såvel dette eksempel som Rockfon s Disclaimer akustikberegner er eksempler på hjælpeværktøjer, som ikke-professionelle med fordel kan bruge, når tegningsmaterialet til en skole foreligger.

39 Støj i grundskolen Hvad siger sikkerhedsgruppemedlemmerne Lyd og akustik opfattes tilsyneladende af sikkerhedsgruppemedlemmerne (SIG) som et både meget vanskeligt og meget teknisk område. Arkitekterne fortæller, at det kun er i meget sjældne tilfælde, at der stilles tekniske spørgsmål, der har sin oprindelse i kendskab til begreberne efterklangstid, luftlydisolation, trinlydniveau mv. De spørgsmål, der stilles i forbindelse med projekteringen er oftest af typen Hvad med lydforholdene? eller Hvordan bliver akustikken? Det er nok ikke så mærkeligt, at SIG ikke bevæger sig særligt ind på dette område. I en byggesag er der som bekendt en lang række andre forhold, der skal tages stilling til, dispositionsplan, rumstørrelser, indeklimaforhold, materialevalg, inventar osv. Man skal nok ikke gøre sig forestillinger om, at man kan komme så langt på det akustiske område. Som eneste reelle hjælpemiddel har SIG branchevejledningen fra 1987 (7), og den er for så vidt udmærket, om end de anvendte værdier for efterklangstid mv. nu er under ændring. Følgende 4 udsagn fra sikkerhedsrepræsentanter på 3 skoler og 2 PPR-kontorer i en kommune er karakteristiske: I vores nye værkstedshus der rummer billedkunst, håndarbejde og sløjd, er der store problemer med larm i de to førstnævnte lokaler. Vores sikkerhedsrepræsentant er involveret i mulige læsningsforslag, der blandt andet omfatter støjkonsulenter både private og kommunale. F skole har et - støjmæssigt - frygteligt hjemkundskabslokale. Helt typisk blev de lyddæmpende plader til loftet sparet væk i.f.m. renoveringen for nogle år siden. MEN jeg ved det er højt prioriteret hos JB, at få lokalet ordnet. Personlig synes jeg vores "støjgener" som lærer ofte hænger sammen med små lokaler og børn, som er vant til generelt at tale meget højt til hinanden. Det er f.eks. herligt at mærke, hvordan lydniveauet har ændret sig, efter at 3.a i nogen tid har haft råderum over ca. dobbelt så meget plads i deres hjemområde. "Hvis man er hørehæmmet, er støjdæmpningen ikke OK, - kun i indskolingsafdelinger er den i orden." " PPR-folket har for meget støj på arbejdspladserne på skolerne i kommunen, specielt på F Skole og A Skole, hvor vore kontorer ligger lige midt imellem nogle klasseværelser. Men det er nok ikke over de decibel, som kan komme med i denne sammenhæng. Vi arbejder på at løse problemerne ved drøftelser med de respektive skoleledere." Det ene område, hvor SIG for alvor kommer ind i billedet på det akustiske område, er de tilfælde, hvor det er gået galt med lyd- og støjforholdene efter byggeriets afslutning, og det gælder i særlig grad ved ombygninger. De 6 akustiske faldgruber, der er nævnt i afsnit 7.1 illustrerer præcist, hvor det oftest går galt, nemlig ved ombygninger og renoveringer. Når det går galt disse steder, skyldes det måske, at der langtfra altid inddrages akustisk ekspertise i den forbindelse. I disse tilfælde viser det sig ofte at være vanskeligt at komme igennem med opretning af akustikken. Alene striden om, hvorvidt man skal henholde sig Bygningsreglementets bestemmelser om fx efterklangstid på 0,9 sek. eller man skal anvende den nye vejledning, som siger 0,6 sek. kan give anledning til tvister. Det gælder selvsagt de steder, hvor bygningsmyndigheden ikke i udbudsmaterialet har stillet præcise krav. Det andet område, hvor SIG kommer ind i billedet, er på ældre skoler, hvor de akustiske forhold aldrig har været gode, og hvor de forhold, der er beskrevet i afsnittene 4.2 om de pædagogiske metoders sammenhæng med støjforholdene og i 4.3 om arbejdets tilrettelæggelse og støj, har medført, at støjforholdene har udviklet sig til et uacceptabelt niveau. Som omtalt i afsnit 2.4 blev der først stillet lydmæssige krav på skoleområdet i bygningsreglementet fra Det betyder, at det kan være vanskeligt at afgøre, om de lydog støjmæssige forhold er så uacceptable, at Arbejdstilsynet kan anvende bestemmelserne i bekendtgørelse 96, i anvisning eller i vejledning D.6.1 som beskrevet i afsnit I de fleste tilfælde vil man derfor beskrive problemerne i den stedlige arbejdspladsbrugsanvisning

40 Støj i grundskolen 40 (APV) og via denne forsøge at få løst problemerne. Her kommer SIG imidlertid ofte i den situation, at lyd- og støjforhold skal konkurrere med andre problemer, som også trænger sig på. Hvis man som SIG skal kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til støjproblemer på skolen, må man som minimum have et vist kendskab til lydtekniske begreber af hensyn til identifikation af årsagerne til støjproblemerne, kunne gøre sig klart, hvordan rummenes udformning og den anvendte pædagogiske metode har indflydelse på støjforholdene, overveje, hvordan den organisatoriske tilrettelæggelse af undervisningen får indflydelse på støjforholdene, have kendskab til, hvordan man med enkle midler er i stand til at reducere støjen, om end i beskedent omfang, have kendskab til eksempler på løsninger fra andre skoler, være bevidst om, at større lydmæssige problemer kun kan klares af fagfolk. 7.4 Eksempler på akustiske løsninger på en række skoler Ved henvendelse til de akustiske specialister viser det sig, at der faktisk er ret mange skoler, der inden for de seneste år har rekvireret assistance i forbindelse med støjproblemer samt især i forbindelse med nybyggerier og renoveringer. I bogen Sæt ikke grænser for dine sanser (24) beskrives en række eksempler herpå. Et af eksemplerne vedrører Mønsted skole i Viborg, som blev renoveret i Efter renoveringen var gennemført, klagede mange af lærerne over støj og dårlig akustik i flere af skolens lokaler, værst var det i gymnastiksal og hjemkundskab. Man besluttede at montere akustiklofter i de lokaler, hvor støjen var værst, og man lagde stor vægt på, at anvende rumakustiske løsninger, der var skræddersyet netop til skolens behov og med hensyn til de økonomiske rammer. Efter installation af akustiklofter og vægabsorbenter oplevede en man en meget tydelig forbedring, især i gymnastiksal og i hjemkundskabslokalet. Et meget sigende eksempel finder man på Virring skole (bilag 4), hvor man, som det kan ses af billedet, har at gøre med et helt typisk klasselokale, hvor det har været nødvendigt at opsætte absorbenter både på loftet og på øverste del af bagvæggen. Som det fremgår af diagrammet, er efterklangstiden reduceret fra 0,93 til 0,51 sek. Øvrige eksempler på måling af efterklangstider før og efter opsætning af lydabsorberende plader finder man på Gentofte skole Munkegårdsskolen, Gentofte Hummeltofteskolen, Lyngby Svend Gønge skolen, Lundby Nordskov skolen, Haslev. 7.5 Hvad koster det Spørgsmålet om, hvor meget det koster at få gennemført akustiske dæmpning af en skole, så man efterfølgende opfylder vejledningens (22) nye bestemmelser, er naturligvis ikke særlig enkelt. Alligevel findes der beregninger, der med nogen sandsynlighed kan forudsige omkostningerne. Det gælder i særlig grad for nybyggerier, hvor DELTA har foretaget en række beregninger for Erhvervs- og Boligstyrelsen (21). De beregninger, der er foretaget, drejer sig om meromkostningerne ved nybyggeri af skoler, når man bygger efter vejledningens normer i stedet for efter Bygningsreglementet.

41 Støj i grundskolen 41 De økonomiske, byggetekniske og indretningsmæssige konsekvenser er analyseret for en række typeeksempler med hensyn til lokaleudformning mv. Typeeksemplerne er konstrueret ud fra kendskab til og besigtigelse af et antal konkrete byggeprojekter for skoler. Der er udført beregning på 4 typeeksempler: Type A er et klasselokale med målene 7,5 m x 8,0 m x 3,0 m, svarende til et gulvareal på 60 m 2 og et volumen på 180 m 3. Her skal loftet beklædes med akustikplader, og desuden skal der opsættes 5 m 2 effektiv vægabsorbent. Meromkostningerne er her beregnet til ca kr., svarende til 0,3 % af den samlede håndværkerudgift ved nybyggeri af en skole. Type B er et klasselokale med skrånende loft og stor loftshøjde, fx af hensyn til dagslysprioritering, luftkvalitet og udnyttelse af naturlig ventilation. Gulvarealet er 7,5 m x 8,0 m, svarende til 60 m 2 og en gennemsnitslofthøjde for det skrå loft på ca. 4,5 m. Volumenet er på 270 m 3. Kravene kan opfyldes ved opsætning af et almindeligt akustikloft med en smal frise samt ved opsætning af ca. 30 m 2 effektiv vægabsorbent. Meromkostningerne vil i dette tilfælde udgøre ca kr., svarende til ca. 2,1 % af den samlede håndværkerudgift ved nybyggeri af en skole. Type C er et åbent undervisningsområde med et plant loft. Her regnes med et gulvareal på 100 m 2 og en loftshøjde på 3,2 m. Det svarer til et volumen på 320 m 3. Der skal her efter vejledningen tilvejebringes et absorptionsareal på 1,3 x gulvarealet. Dette krav kan næppe realistisk opfyldes uden etablering af et større antal supplerende lodrette flader, der herefter kan forsynes med absorbenter. Beregningerne tyder på, at yderligere op mod 85 m 2 lodrette flader skal forsynes med optimerede absorbenter. Meromkostningerne pr. m 2 etageareal vil udgøre ca. 440 kr., eller kr. for det pågældende undervisningsområde, svarende til ca. 3,5 % af den samlede anslåede håndværkerudgift ved nybyggeri af en skole. Type D er et fællesrum, indrettet med et ensidigt skrånende loft. Fællesrummet skal ses som en udvidelse af de mere traditionelle gangarealer med mulighed for, at det kan udnyttes til fx gruppeaktiviteter. Gulvarealet er 7,5 m x 9,0 m, svarende til 68 m 2 og en gennemsnitsloftshøjde på 4,5 m. Samlet volumen er 304 m 3. Efter vejledningen er kravene til fællesarealer skærpet betydeligt under hensyn til den fremtidige anvendelse (efterklangstid på 0,4 sek.). Her skal tilvejebringes et absorptionsareal på 1,2 x gulvarealet. Der skal opsættes akustikloft samt 40 m 2 effektiv vægabsorbent. Omkostningerne bliver på kr., svarende til 310 kr. pr. m 2 etageareal eller ca. 2,5% af den samlede håndværkerudgift ved nybeyggeri af en skole. Når det imidlertid drejer sig om akustikforbedringer i den eksisterende bygningsmasse, er det langt vanskeligere at beregne, hvad det koster. Ved et møde med Carl Bro Acoustica blev dette spørgsmål drøftet. Hvis man forestiller sig et ældre klasselokale på 60 m 2, og man forestiller sig, at man har sat sig det mål, at efterklangstiden skal reduceres til 0,6 sek., vil den samlede udgift til før- og eftermåling samt opsætning af de rigtige lydabsorberende plader på loft og bagvæg beløbes sig til ca kr. Heraf udgør målingerne ca kr. Dette beløb kan spares, hvis der er en række ens lokaler med de samme forhold. Det blev dog gjort helt klart, at den samlede udgift kan variere ganske betydeligt. Udgifterne vil i vidt omfang være afhængige af loftets beskaffenhed (skal der fx opsættes lægter til akustikpladerne, eller kan pladerne sætte direkte op, hvilken type plader vælger man osv.).

42 Støj i grundskolen Forslag til mulige forebyggende aktiviteter I dette afsnit angives nogle forslag til aktiviteter, som man kan overveje at iværksætte, hvis man ønsker at fokusere på lyd og støj i grundskolen med henblik på at bedre de akustiske forhold. Forslagene tager udgangspunkt i de bemærkninger, der er gjort i afsnit 7.3 om sikkerhedsgruppens muligheder for at kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til støjproblemer på skolen, idet man som minimum må have et vist kendskab til lydtekniske begreber af hensyn til identifikation af årsagerne til støjproblemerne, kunne gøre sig klart, hvordan rummenes udformning og den anvendte pædagogiske metode har indflydelse på støjforholdene, overveje, hvordan den organisatoriske tilrettelæggelse af undervisningen får indflydelse på støjforholdene, have kendskab til, hvordan man med enkle midler er i stand til at reducere støjen, om end i beskedent omfang, have kendskab til eksempler på løsninger fra andre skoler, være bevidst om, at større lydmæssige problemer kun kan klares af fagfolk. Udarbejdelse af en støjguide + folder samt udbud af støjvogterkurser Denne aktivitet kan både ses som en pakkeløsning og som en traditionel informationsindsats. Folderen kan indeholde en opfordring til at gøre noget ved støjen på skolen. Den kan indeholde 10 gode råd, og i den kan man opfordre SIG til at gå videre med støjguiden, hvis der er lydmæssige forhold på skolen, der tilsiger det. Støjguiden kan i forholdsvis kort form rumme de fleste af de 6 ovenstående punkter, men støjguiden kan også tjene som grundbog, hvis man lokalt i en kommune vil iværksætte en indsats på støjområdet, fx gennem afholdelse af støjvogterkurser, nogenlunde efter den model, som er blevet anvendt i nogle kommuner på daginstitutionsområdet. Der er næppe tvivl om, at især kurserne vil kunne være med til at opbygge en øget bevidsthed om støjens betydning for trivslen på skolen. I særlig grad vil kurserne måske være med til at sætte fokus på mulige ændringer af de pædagogiske metoder og ændringer af den organisatoriske tilrettelæggelse af undervisningen. Der har vist sig interesse fx fra Helsingør kommune for et støjvogterprojekt. BAR U&F s hjemmeside Hvis man udvider hjemmesiden med et afsnit om støj i grundskolen, kunne man der angive en række eksempler på steder, hvor man har løst støjproblemer på forskellig måde. Som et eksempel citeres følgende fra et brev fra Ecophon: Jeg har desuden vedhæftet et par eksempler på nogle af de "forsøgsprojekter", som Ecophon har været involveret i inden for den seneste tid. Et forsøgsprojekt går ud på, at Ecophon sponserer gratis materiale til akustisk regulering i en skole eller daginstitution. Der bliver altid foretaget før - og eftermålinger af efterklangstiden af en akustisk rådgiver. Hvis du har brug

43 Støj i grundskolen 43 for flere eksempler, må du sige til. Det kunne i øvrigt være spændende, at udvælge en skole i Københavns-området, hvor man efter alle kunstens regler lavede et lydmiljø, der følger anbefalingerne i vejledningen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Hvis du synes om ideen og evt. kender til en skole, der virkelig kunne få gavn at et sådant projekt, må du sige til. Der er næppe tvivl om, at de forskellige producenter af lydabsorberende materialer vil være interesserede i at deltage i projekter, der kan demonstrere effekten af god akustik og af deres produkter. Et eksempel fra belysningsområdet viser netop, at en lang række armaturfabrikanter er gået ind på den tanke, og de har i samarbejde med El Sparefonden etableret demonstrationslokaler på eksempelvis Matthæusgade skole i København. En tilsvarende mulighed på det akustiske område forekommer mulig, evt. i samarbejde med en brancheorganisation, SBI, AMI o. lign. Indsatser i forhold til særlige målgrupper Afslutningsvis peges på muligheden for målrettede indsatser i forhold til bygningsmyndighederne i kommunerne, arkitekter, ingeniører mv. Indsatser kan her være i form af artikler i fagblade o. lign.

44 Støj i grundskolen 44 Litteraturliste 1. Grundbog i støjbekæmpelse. Jan Gybel Jensen og Per Møberg Nielsen, Arbejdsmiljørådets Service Center Ljudmiljö i skolor. Rapport H N, Ingemansson AB Rapport om Lydforhold og undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. DELTA Akustik og Vibration Støj og indeklima. Rapport om støj og indeklimaforhold i danske børneinstitutioner. BUPL Et støjsvagt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets vejledning om måling af støj på arbejdspladsen 6. Om natten er der stille, men om dagen Branchevejledning om støj i daginstitutioner. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed Branchevejledning om Lyd- og støjforhold på undervisningsområdet. Branchesikkerhedsråd 12, Bygningsakustik, teori og praksis. SBI-Anvisning 166. Statens Byggeforsknings Institut Bygningers lydisolering. SBI-Anvisning 172 og 173. Statens Byggeforsknings Institut Idékatalog om arbejdet med støjproblemer på socialpædagogiske arbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed Erfaringer om støj på det socialpædagogiske område, 16 cases fra hverdagen. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed Lydforhold i undervisningslokaler. Torben Astrup og Ditte Kleener, hæfte 4 i serien Skolebyggeri og Skoleindretning, Kroghs Forlag Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet. Litteraturgennemgang fra Arbejdsmiljøinstituttet v/karin Sørig Hougaard og Søren Peter Lund, Fakta om støj på det socialpædagogiske område, BAR SOSU, Störande ljud effekter, utvärdering, åtgärder. Ib Landström, Arbetsmiljöinstituttet, Umeå, Lyt til dit øre, pjece udgivet af Forebyggelsesrådet i Roskilde amt m.fl., Arbejdstilsynets vejledning A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder, Indeklimahåndbogen, SBI-anvisning 196. Statens Byggeforsknings Institut Ny skole i gamle bygninger. Per Olsen, hæfte 2 i serien Skolebyggeri og Skoleindretning, Kroghs Forlag Lydforhold i heldagsklasser. Rapport fra DELTA, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri ajourføring af kravniveauet, DELTA Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri, Erhvervs- og Boligstyrelsen Children and noise prevention of adverse effects, Marie Louise Bistrup m.fl., Statens Institut for Folkesundhed, Sæt ikke grænser for dine sanser Lyden og det lærende miljø, Ecophon Health effect of noise on children and perception of the risk of noise, Statens Institut for Folkesundhed, Folkeskolens fysiske ramme, Den Centrale Rådgivningstjeneste for Skolebyggeri, Undervisningspakken Skolevejen til et bedre undervisningsmiljø, Sound Ship, 2000 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Ballerup støj projektet 2002 (7 sider) Bilag 2: Hadsund skole vælter murene. Artikel fra Politiken 28. januar 2005 (1 side) Bilag 3: Linåkerskolan i Svalöv, Landskrona. Bilag fra Ecophon (6 sider) Bilag 4: Virring skole. Bilag fra Ecophon (1 side)

45 Titel på dokument 3 En række undersøgelser viser, at støjniveauet i grundskolen generelt er for højt, og at bl.a. folkeskolelærere har en overhyppighed af tinnutus og overfølsomhed over for støj. Alligevel er sikkerhedsgruppernes viden om støjtekniske problemer meget begrænset, og der bliver ofte lagt alt for lidt vægt på forebyggelse af støjproblemer, når undervisningslokaler bliver renoveret eller nyopført. Denne rapport samler op på den kendte viden om støj og metoder til at undgå støjproblemer i grundskolen. Samtidig giver rapporten en række anbefalinger til initiativer, som kan være med til at øge viden og opmærksomhed på problemet. Rapporten er udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning 2005 Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for undervisnings- og forskningsområdet samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, København K Telefon Hent PDF-version af denne publikation på På hjemmesiden kan du også finde supplerende materiale og eventuelle opdateringer af publikationens indhold.

46 Ballerup støj projektet 2002 Ballerup kommune & BUPL afd. 3 Rapport/opsamling fra støj projekt 2 i Ballerup omfattende 12 institutioner, (1) vuggestuer, børnehaver, børnehuse, fritids- hjem/ordninger og enkelt klub. Projekt dage: 24. Januar - 14/15. Februar Marts Projektet er afviklet i samarbejde mellem: Ÿ Fra Ballerup kommune: Bent Andersen, Børn/unge, Per Jørgensen, byggeadministrationen, Tipper Larsen, daginstitutionerne sikkerhedsudvalg. Ÿ Fra BUPL: Niels Bang Hansen, arbejdsmiljøkonsulent og Benny Kamper Ÿ De 12 institutioner Ÿ Projektet succes kriterier var at arbejde med støj vilkår/problemer ud fra: Ÿ Erfaringerne fra støj projekt 1 (år2000) indgik i planlægning af støj 2, herunder at støjmålinger ikke skulle foretages i dette projekt. Hvis medarbejderne konstaterer støj, var der enighed om, at det var muligheder/begrænsninger der skulle arbejdes med. Men i langt højere grad en viden - erfaringsudveksling om hvordan man kan arbejde med støjnedbringelse: Ÿ Fysisk/teknisk ved rationel opsætning af støjdæmpende materialer. (2) Ÿ Organisatorisk ved at arbejde med den pædagogiske planlægning, mødetider, aktivitetsvalg og placering af medarbejdere, herunder aktiv brug af det femte rum legepladsen. samt Ÿ Institutionsbesøg på samtlige deltagende institutioner, for gennemgang og vurdering af støjproblem og løsning. Disse kriterier blev på den afsluttende tema dag vurderet til indledningsvis, at være opfyldt. Der er besluttet//igangsat ovenstående aktiviteter, som kan medføre nedsættelse af støj, mv. Men ikke tilstrækkeligt i alle institutioner, jf. Nedenstående gennemgang fra den enkelte institution. Det skal fremhæves, at den fællesviden og erfaringsudveksling der er sket gennem projektet, fortsat vil bidrage til, at deltagende institutioner fortsat vil arbejde, fysisk og organisatorisk for nedbringelse af støj og bedre udviklings- og arbejdsmiljø. Ÿ Det skal fremhæves, at der i beslutningen om at undlade målinger, ligeledes indgik beslutning om, i så høj grad som muligt, at etablerer forbedringer og opsætning af lyd absorberende plader, mv. Inden for den budget ramme (kr ) der politisk er budget afsat. Praktisk således, at byggeadministrationen aftaler med firma og håndværker indkøb og opsætning, ud fra institutionens og Per Jørgensens anvisning. Gennemgang af institutionernes arbejde med handleplan, organisatorisk /adfærd og fysisk (bygning). Forløb: Institutionens plan på første temadag 24. Januar - institutionsbesøg 14 & 15. Februar og evaluering sidste tema dag den 22. Mart Ÿ Emner til videre bearbejdning, opmærksomhed, fremhævet indrammet. FO Grantoften, Grantofteskolen Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med

47 Ballerup støj projektet 2002 Ballerup kommune & BUPL afd. 3 Ÿ Børn/voksne - placering, aktiviteter Ÿ Udnyttelse af lokaler/rum, med henblik på bedre udligning/udnyttelse, herunder Ÿ Indretning anvendelse til hockey og bordfodbold? Ÿ Plast kasser beklædes Ÿ Legepladsen, bl. a indrette legeplads Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ Analyse materialer bygninger, bløde overflader! Ÿ Især skal der arbejdes med gang arealet Ÿ Aftalt Ÿ I gang placerer støjdæmning anderledes mere lodret hængende. Ÿ Computer rum general støjdæmpning, akustik plader Ÿ Køkken mange hårde flader, undersøge mulighed for opsætning af akustik plader Til borde ide gummi belægning, Japo gummifabrik, indkøbt i Ballerup (3) FH Søhesten, Søbyvej Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med Ÿ Benytte optælling børns anvendelse aktiviteter/rum Ÿ Analyserer antal nej Ÿ Arbejde med den daglige samling Ÿ Blæksprutten anden fordeling af opgaven Ÿ Rum opdeling etablering af øer Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ Garderobe - 3 meter loft, støj klinkegulv Ÿ Gang der forbinder gl. og nytilbygning (flugtvej, 1,30) Ÿ Hallen & støj Ÿ Aftalt Ÿ All rum etablerer rumopdeling ved flyttebarer reoler/vægge med akustik plader. Opsætte akustik plader ved ovenlys (FH Kornvænget 118) Ÿ Problem med foldedørene akustisk. Et generalt problem flere steder i relation til opsætning af akustisk materiale der kan støjdæmpe og således at dørbenyttelse fortsat kan fungerer. Ÿ Gruppe rum opsætning akustik plader og flyttebarer vægge Ÿ Indkøber gummi liggeunderlag Ÿ Værksted, undersøge rumopdeling, herunder medarbejderbeslutning, med fast væg og døre til gang. Hvis, ene rum nødudgang via skammel til vindue (60 cm) Ÿ Gang opsætning akustik plader Ÿ Nye afd. Ved køkken problem klinkegulv, tæppe under bord! opsætning akustik plader Ÿ Hallen professionel hjælp til opnåelse af tilladte efterklang på min. 0,6 (Palle Voss). Byggesag hallen har fra ibrugtagning ikke levet op til gældende lovgivning vedr. Efterklang på daginstitutioner. Ÿ Drama/sy rum evt. Indrettes til selvstændigt rum (7 m2) Ÿ Garderobe, plader i loft

48 Ballerup støj projektet 2002 Ballerup kommune & BUPL afd. 3 FO Rosenlund, Rosenlundskolen Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med Ÿ Stramme op på prioritering, især de rum med megen støj. Afventer støjende børn der nu skal ud/videre. Ÿ Plast ud, flet kasser ind Ÿ Lego rum, borde ud, tæpper ind Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ All rum, gange opdeling reoler og skillevægge på hjul Ÿ Aftalt Ÿ All rum akustik plader store flader og vinduer, nord vent opsætning af plader øverst i vinduer. Flyttebarer reoler inkl. akustik plader Ÿ Kondi/bordtennis Rumopdeling. akustik plader hårde (ekofon) ved bordtennis, bløde i øvrigt. Ligeledes placering i vinduer øverst. Ÿ Stort gang areal opsætning af akustik plader. Børnehuset Egebjerg Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med Ÿ Legeplads nedsat udvalg, arbejde for de gamle udelege Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ Værksted i udeskur Ÿ Gruppe indretning etablering øer overveje ophæng gardiner/vinduer Ÿ All rum & garderobe - køkken mobile skillevægge, bedre udnyttelse, støj Ÿ Aftalt Ÿ All rum rumopdeling ved foldedør og fleksibel rumopdeling. Herudover arbejde videre med foldedør som byggesag Ÿ grupperum støj fra ventilation, generel støj. Opsætning af akustik plader, tvivl om hvorvidt jerndrager kan beklædes. Ÿ Det forsøges at opsætte akustik plader på jern afstivning i loft. Vedr. Støj fra ventilation. Har Per Jørgensen omtalt problemet og konstateret er der er tale om teknisk fejl, der kan/skal rettes. Ÿ Etablering af værksted ude, for at begrænse støj inde, samt børneopdeling. installation, varme, vand/afløb, gulv/ linoleum - byggesag/ansøgning! Ÿ problem filt på stole (4) Ÿ garderober og evt, etablering af vindfang ved grupper - byggesag/ansøgning FH Kirstinevang, Rugvænget Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med Ÿ Anden anvendelse ved foldedøre

49 Ballerup støj projektet 2002 Ballerup kommune & BUPL afd. 3 Ÿ Legepladsen Ÿ Samling evt. Omdannes til mindre cafeer-flere områder Ÿ Sætte fast pkt. På dagorden P.P. hvor kommer støjen fra, hvad kan/skal vi gøre Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ Opsætning af akustik plader alle steder med overvejelse af og hvor blanding af hårde bløde plader er hensigtsmæssigt! Ÿ Problem med gruppe adskillelse og døre. Holder ikke støj ude Ÿ Ønsker ændring af skydedør i et gruppe rum ændret til to faste døre Ansøgning/byggesag. Ÿ TV- samtalerum efterklang og akustik plader. Byggesag efterlever ikke efterklang på 0,6 VS Liljevangsvej, Måløv Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med Ÿ Legepladsen sammenholdt med udnyttelse af indendørs muligheder Ÿ Projekt frokost Lise Almand Ÿ Se på bisværme funktion, garderoben Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ succes med kork på stole Ÿ Den lange gang anvendelse, støjen Ÿ All rummet Ÿ Aftalt Ÿ Gangareal udbygges ved gruppe 1. Ved opsamling på Villa Blide nyt forslag fra institutionen. Ønskede ikke udbygning af gangareal, men i stedet flyttebar garderobe!!!!! Ÿ Opsætning af akustik plader på vægge i gang og i grupper Ÿ Legeplads som femte rum, problem vedr. cykelbane og nuværende flisebelægning. Evt. Legeplads budget og legeplads udvalg! FH Magleparken 10 Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ Især lang gang 50 m. Opbyde indrette cafe borde Ÿ Aftalt Ÿ Udskiftning af lofter er ikke med i budget - ansøgning/byggesag Birgit Ÿ Gang etablering af portaler for cafe indretning (gips plader /bløde) er gennem byggesag bevilliget! Ÿ Billard efterklang. Opsætning af akustik plader på reol og vægge Børnehuset Grønnemarken Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med

50 Ÿ Antal børn/voksne Ÿ Hvor meget råber medarbejderne Ÿ Køkken, garderobe, rum Ÿ Spisesituation, ændre rutiner Ÿ Undgå bisværmen Ballerup støj projektet 2002 Ballerup kommune & BUPL afd. 3 Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ Gruppe rum/all rum for åbne flader, mangler væg, flytte døre Ÿ Aftalt Ÿ Generalt opsætning af akustik plader alle steder Ÿ All rum rumopdeling overvejes, lys, fast væg flytning eller opsætning af ny dør med glas. Evt akustik plader på reol med flere seksioner. BH/FH Dyvels Krat Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med Ÿ Pkt. 1 Ÿ Det pædagogiske Ÿ Åben plan og selvforvaltning - børn spiser hele dagen Ÿ Medarbejderplacering/struktur Ÿ Torsdags hygge - 30 børn? Ÿ Tinitus, anden funktionsbeskrivelse for medarbejder Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ Indretning for skolebørn, manglende sammenhæng: Indgang - garderobe - grupperum, placeret i hver sin ende Ÿ Funktionsopdeling all-rum Ÿ Andet: OBS på, at erstatningslokaler, Skovlunde gl. Skole (DUI) og Tinitus Ÿ AT vejledning afgasning efter renovering, maling materialer, mv. Ÿ Aftalt Ÿ Flytte børnetoilet, for sammenhæng mellem BH afd. Og Fhs afd. Ÿ Generelt opsætning af akustik plader i rum og all. Rum inkl. Værksted Ÿ Problem med all-rum, overvejer mobile skillevægge. Undersøge mulighed for, at beklæde foldedør med akustik plader. BH Liljevangsvej 40 Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med Ÿ Vende kulturen med nye medarbejdere Ÿ Kortlægge støjproblemer via video og notater Ÿ Arbejde med legeplads og cafeindretning Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ Bygningsforhold efterklang

51 Ÿ Aftalt Ballerup støj projektet 2002 Ballerup kommune & BUPL afd. 3 Ÿ Børnetoilet & maskinrum, vaskemaskine - andre placeringsmuligheder? Ÿ Døre, herunder stalddøre til udeareal, fingre og støj (dørpumper, Dørstopper/øverst på dør.) Ÿ Cafe, opsætning af akustik plader, ligeledes Ÿ i grupperum. Samt indføre rullende rumdeler inkl. akustik plader BH Egebjerg 233 Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med Ÿ Udbygning Ÿ Akustik i renoveret rum - lofter? - efterklang? Ÿ Legeplads, værksted skuret Ÿ Øer i grupperum Ÿ Deltog i første del, ikke mulighed ved institutionsbesøg og afslutning VS Lundegården Handleplan: Organisatorisk/adfærd - Ÿ Vil arbejde med Ÿ Bisværm ved spisning Ÿ Legeplads, udelege Ÿ Opdeling grupperum Øer Ÿ Vi har igangsat: Handleplan: Fysisk, bygningsgennemgang Ÿ Vil arbejde med: Ÿ Under iagttagelse af renoverings sag, udbygning. Ÿ Primært OBS på forestående renovering er problemer med støj, luft og gulve medtaget Ÿ Døre og støj, samt klemmelister. Afslutning De deltagende institutioner udtrykte tilfredshed med projektforløbet, herunder koblingen mellem oplæg, institutionsbesøg og handling (fællesgørelse, opsætning akustik plader), med følgende kommentarer: Ÿ Flere institutioner har inden projektet været i gang med foranstaltninger der kan gøres i dagligdagen. Indkøb af fletkurve frem for plastik. Udskiftning/flytning af plast legetøj. Mere/bedre opmærksomhed i dagligdagen omkring beslutninger om indkøb - er det støjende. Støjprojektet har bidraget til bedre og mere effektiv opmærksomhed. Ÿ Relevant at øvrige institutioner får mulighed for denne form for fordybelse og meget gerne således, at der bliver mere tid til i mindre grupper (evt. Institutionstype ens) at kunne diskuterer, udveksle ideer vedr. det organisatoriske, planlægning og adfærds normer/kulturer. Ÿ Også i dette projekt (projekt 1) enighed om værdien i, at få formidlet fælles erfaringerne/udbyttet til øvrige kollegaer på netværksmøder, mv. Noter (1) Deltagende institutioner fremgår af bilag 1. Arbejds/oplysningspapir og institutionsrundeplan

52 Ballerup støj projektet 2002 Ballerup kommune & BUPL afd. 3 (2) Henviser til aftale, hvor Per Jørgensen er ansvarlig for koordinering og fællesindkøb, samt opsætning af akustik plader. Det aftales, herunder med indkøbsafdelingen, rationel indkøb af flyttebarer vægge og reoler. (3) Gummibelægning indkøbt af FO Grantoften hos: JAPO gummifabrik tlf (4) Institutioner har med fordel påsat kork i stedet for filt, mere holdbart. Rapport udarbejdet efter afslutningen på projektet den 11. April 2002 af Benny kamper Bilag Støjprojekt i Ballerup 2002 Kursus den 24. januar på Villa Blide. Tid (9.00 til 15.30) Indhold Velkomst kort om projektet Hvad er støj? fysisk, psykisk, målinger og virkninger. støjen. Hvad er efterklangstid? - regler, beregninger og betydning for Hvordan kan man arbejde med støj? Eksempler fra andre projektet Eksempler fra støjrapporter (BUPL PMF) De vedlagte rapporter/pjecer skal læses inden kurset, idet eksempler herfra vil indgå. Gennemgang af mulige indsatsområder.

53 arbejde. Ballerup støj projektet 2002 Ballerup kommune & BUPL afd. 3 Bygninger, inventar, organisering og pædagogisk Gennemgang af Handleplan (Hjemmeopgaven) En kortlægning af institutionen adfærd, holdninger og de fysiske rammer. Tid til at institutionens sikkerhedsgruppe drøfter egen handleplan for institutionen. Opsamling og tak for i dag. Der er morgenkaffe kl og frokost kl Pædagogisk: Ÿ Legepladsen Ÿ Spisesituationen Ÿ Bisværmen Ÿ Aktiviteter, tid, placering Ÿ Andet 2. Nemme løsninger: Ÿ Filtdupper Ÿ Indretning (øer, funktions opdelt) Ÿ Duge Ÿ andet 3. Svære løsninger: Ÿ Akustik Ÿ Bygningsforhold Ÿ andet 4. Adfærd: Ÿ Børn Ÿ Medarbejder Ÿ Nye måder at gøre... Ÿ Kortlægning Ÿ andet Tidsplan Institutionsbesøg: v/ Niels, Benny & Per Jørgensen 14. Februar VS Liljevangsvej kl BH Lijevangsvej FO Grantoften kl VS Lundegården kl BH 233 kl Bhus Egebjerg kl Februar BH Dyvel kl FH Søbyvej kl FO Rosenlund kl FH Magleparken 10 kl Bhus Grønnemarken kl

54 FH Kirstinevang kl Ballerup støj projektet 2002 Ballerup kommune & BUPL afd. 3 Hvor kan jeg få viden vedr.: Meniere og Tinnitus foreningen tlf Foreningen for bedre hørelse tlf Begge har adresse: Kløverprisvej 10 b, 2650 Hvidovre Litteratur omtalt: Støj i daginstitutioner Ulla Søgard og Susannah Pedersen Støj og uderum Svend Erik Laursen Støj og pædagogik Ulla Liberg og Peter Mikkelsen Er udsendt fra institutionskontoret. Kan bestilles: Statens Information, tlf , e-post [email protected] Andet. Ÿ Lyd absorberende skillevæg på hjul. - MPD plade, ekofon, rockwool Benny Kamper 24. januar 2002 Støjprojektet 2002 Villa Blide den 22. marts 2002 program Tidsramme kl frokost Indhold Præsentation af institutionens handleplan hjemmeopgave, med udgangspunkt i beslutningerne fra den 24. januar 2002 på Villa Blide. Den organisatoriske del Ÿ Forbered oplæg på 5 minutter pr institution Ÿ Hvordan har vi arbejdet med emnerne 1. Pædagogisk 4. Adfærd Ÿ Hvorledes fik vi motiveret/inddraget den øvrige personalegruppe - ideer til formidling. Ÿ Spørge/snakke runde til ideer, mv. Den fysiske del Ÿ Koordination, opsamling af fysiske forhold der kan arbejdes med fælles, f.eks opsætning af akustik plader. Ÿ Øvrige bygningsændringer, orientering om det videre forløb. Ÿ Spørge/snakke runde til ideer, mv. Afslutning Ÿ Øvrige opsamlinger fra institutionsrunden Ÿ Formidling af ideer og ny viden til øvrige institutioner Ÿ Andet

55 Hadsund Skole vælter murene Politiken d. 28. januar 2005, 1. sektion, side 10 Når der ikke er døre i klasseværelset, og vægge og tavler kan fjernes eller sættes ind efter behov, begynder lærerne at undervise efter moderne principper. Hadsund Skole har indført principper, der minder om den omdiskuterede model fra Hellerup Skole. Af Anne Bech-Danielsen Lige efter nytår vandrede 854 elever med stort orkester i spidsen fra deres gamle skole i Hadsund tværs gennem byen ud til en stor, ny bygning nær sportshallen ved Mariager Fjord. Her flyttede de ind i en skole, der er så ny, at gulvene i den imponerende forhal med auditorierotunden stadig emmer af stavparket og oliebehandling. Og skolens pædagogik er så moderne, at man næsten kan høre ekkoet fra Gentofte Kommunes såkaldte Skub-principper om en åben og fleksibel folkeskole uden fastlåste klasseopdelinger. Rundt om i hjørnerne ligger stadig stabler af flyttekasser og fylder, og en mindre kranvogn holder parat til at løfte fysikkolber og sløjdværktøj på plads. Men de omstridte Skub-principper er på vej ud i det østjyske - bare i en tillempet version: Dørene er væk En tur ned gennem den 100 millioner kroner dyre Hadsund Skole åbner et direkte kig gennem glasdørene ind til hjemkundskabs-kogeøer og staffelierne i billedkunst, og nede for enden i 'Landsbyen', hvor de yngste årgange holder til, er der overhovedet ingen døre mellem klasserne. Væggene med tavler og det hele er til at flytte med, og store legemoduler i træ udgør en form for flytbare endevægge med trapper, nicher, borde og hyggekroge i to plan.»her er godt at lege hus og læse bøger«, oplyser en af de yngste elever, Mads fra 0.c. Hvad han formentlig ikke er bevidst om, er, at arkitekterne, Kjeld Berg samt firmaet Jensen, Jørgensen og Wohlfeld, har tænkt, at Mads kan gemme sig trygt inde bag modulet med sine jævnaldrende og komme ud i den store skole i det tempo, han er parat til det. Først i 4. klasse skal Mads videre fra 'Landsbyen' til 'Stationsbyen' for mellemårgangene. Her tvinger indretningen Mads til at åbne sig mod fællesskabet. Fra hvert lokale kan store tofløjede porte slås op mod det gigantiske fælles torv for alle elever i afdelingen. Fra 7. klasse skal Mads op i 'Metropolen'. Det er et stort område med skolens café, et skab med lidt privatliv til hver elev, det store auditorium, glastårnet med computerrum og pædagogisk servicecenter samt svømmehallen med fjordudsigt. Nøgleordet er fordybelse, og klasseværelserne har døre, der kan lukkes. Dog kan klasserne to og to åbnes mod hinanden. Fra børnehaveklassen til 9. klasse er indretningen gennemsyret af ønsket om opsplitning af klasser og nye holdopdelinger, og netop det har været til diskussion i Gentofte Kommunes Skub-projekt, fordi især de svageste elever kan have brug for traditionel, struktureret undervisning.

56 Men Hadsund er heller ingen tro kopi af Gentofte, understreger den pædagogiske konsulent på skolebyggeriet, formanden for regeringens musiske råd og viceborgmester i Hirtshals, Ole Albæk.»Det her er snarere en reaktion på Skub. Vi tager det bedste med fremad og prøver at inspirere til en mere fleksibel undervisning - uden at presse nogen form for pædagogik ned over hovedet på nogen«, siger Ole Albæk. Egen læring Børnene i de ældste klasser kender målsætningen om»ansvar for egen læring«i en grad, så det er noget af det første, en flok piger fra 9. klasse nævner, da vi afbryder dem midt i et gruppearbejde om buddhisme.»her er dejlig meget plads til gruppearbejde, og de gode elever får meget ud af det. Men de dårligere - de får, hvis de gider. Det er det her med»ansvar for egen læring«, som lærerne snakker om hele tiden«, som Fie Christensen, 9.c, siger. Skoleleder Allan Krone Kristensen kender det kritikpunkt:»men man kan egentlig sige, at metoden bare synliggør et problem, der altid har været der. Det har altid været de stærke elever, der har profiteret mest, og de svage, der har malet Atlanterhavet blåt i gruppearbejdet«, siger han.»men det skal jo ikke afholde os fra at opdrage eleverne til at tage mere ansvar. Man skal bare lade det vokse frem i det tempo, det kan, og der har vi så den fordel, at vores arkitektur direkte lægger op til det«, siger Allan Krone Kristensen. [email protected]

57 Acoustisk Seminar Linåkerskolan i Svalöv, Landskrona

58 Acoustisk Seminar Reverberation time 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 Hz RASTI 0.69 STI 0.70 ALcons 4.0%

59 Acoustisk Seminar Reverberation time 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 Hz RASTI 0.74 STI 0.74 ALcons 3.1%

60 Acoustisk Seminar Reverberation time 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 Hz RASTI 0.77 STI 0.78 ALcons 2.7%

61 Acoustisk Seminar Rverberation time 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 Hz RASTI 0.76 STI 0.75 ALcons 2.9%

62 0,7 Reverberation time 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Without students With students 0 Acoustisk Seminar 125 Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 Hz RASTI STI ALcons 3.0% 2.3%

63

64

65

66

67

68

69

70